|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 7 (1943 - 1945) –Strid om Fruestole i Vennebjerg Kirke.(med velvillig Understottelse af Corlsbergfondet). Ved C. Klitgaard I det sydlige Hjorne af Skallerup Sogn tset ved Graensen mod Vennebjerg Sogn ligger Hovedgaarden Villerup, som fra sidste Halvdel af 1400 erne ejedes af Familien Smalsted. Da Henrik Ottesen Smalsted var dodo. 1620 og var barnlos, solgte hans Enke Dorte Friis 1626 Villerup til Claus Kaas til 01and i Ty, som 1629 skodede den til sin Datter Berefe Kaas' iEgtefaelle Hans Wulff Unger, der dode 1665. Unger var fodt i Steyermark paa Godset Optog 1596, blev Officer i Tyskland, men ca. 1626 gik han i dansk Tjeneste og deltog i Slaget ved Luther am Barenberg 1626. Da de kejserlige Tropper faldt ind i Jylland 1627, blev han taget til Fange af dem, men kom fri1) og opholdtsig under den fjendtlige Bessettelse paa en Gaard Blsesbjerg i Vennebjerg Sogn, der horte under Villerupog var bortfaestet til en Jens Mortensen, som med Hustru og Born forlod Gaarden, hvor der ogsaa var indlagt en fjendtlig Rytter. Efter Krigen rejste Soren Jensen i Hjorring2) Tiltale mod Unger for hans Forholdpaa Gaarden. Jens Mortensens Enke, der nu — 1) Personalh. Tidsskr. 10. IV. 69. 2) Hans Son Jens Sfirensen Blsesbjerg blev Skudehandler i Knolde i Skallerup og havde stor Efterslaegt (Fam. Sand). Side 88
1632 — boede i Norlev, med flere vidnede, at Unger kom til Gaarden at bo i Fjendernes Tid1), og da tog han der 4 Koer, 1 Gulv Rug paa 6 Lses, 1 Gulv Foder med 6 Laes i, 3 Bistokke, 5 Kobbergryder, 2 Staalgryder,5 Kister, hvoraf 1 af Egetrae, 2 01kar, 1 Staalharve,1 Bagplov, 2 01t0nder, 2 Standtonder, 2 Lysestager,1 Messingbaekken, 1 Kobberpande, Sengeklaeder m. v., og Soren Jensen mente, at Unger burde skaffe det tilbage igen eller lide Tiltale. Hertil svarede Ungers Fuldmaegtig, at Unger havde handlet med Ritmesteren, som laa i Hjorring2), og havde betalt ham for de 4 Koer3). Sagen blev derefter opsat il4 Dage, og 20. Febr. begaerede Soren Jensen Dom over Unger. Ungers Fuldmaegtig oplyste ogsaa nu, at Unger havde kobt Koerne af Ritmesteren og havde betalt dem med Penge samt en Guldring med Diamant i. Det andet Gods, som han tiltaltes for, havde Jens Mortensens Hustru Karen Andersdatter og deres Born (Morten, Maren, Agitta, allei Norlev, og Soren i Hjorring) udtaget af Blaesbjerg i hans Fravaerelse, og de havde nedhugget Losholter og Baand og slaaet Rollingens Vaegge ud, saa den kort efter faldt ned, og Fuldmaegtigen mente, at de burde staa Unger til Ansvar herfor. Hvad Rytteren i Blaesbjerg havde odt eller bortfort, kunde Unger ikke gores ansvarlig for, og Jens Mortensen eller hans Arvinger havde ikke overgivet noget til Unger til Forvaring. Han mente ogsaa, at hvis Jens Mortensen og Familie var blevet i Blaesbjerg, havde han vel behold t sit Bo ved Magt, da han var en formuende Mand paa Penge og Gods, — hvad jo ogsaa det borteblevne Losore vidner om. 1) Antagelig i Efteraaret 1627. 2) Han hed Schierstedt. 3) Vennebjerg Herreds Tingbog 6. Febr. 1632. Side 89
Endvidere protesterede Fuldmaegtigen mod de Vidner, der havde erklaeret sig i Sagen, thi det var salig Jens Mortensens Enke og Born og altsaa vildige Vidner. Der ses ikke at
vaere faldet Dom i Sagen; den blev Endnu for Fredsslutningen 17. Maj blev Hans Wulff Unger 9. Maj 16291) gift med Berete Kaas, og Brylluppet stod paa Claus Kaas' Gaard Strandet. 1631 var Unger hjemme i Steyermark for at faa sit Adelskab dokumenteret, idet en Bonde i Norre Molle i Skallerup, med hvem han forte Proces, ikke vilde anerkende det, og Unger ophaengte derefter sin og Hustrus Anetavle i Skallerup Kirke, hvor den endnu haenger2). 1634 fik han dansk Adelspatent, da han havde giftet sig med en dansk Adelsperson. Da Unger ved sit vEgteskab kom i Besiddelse af Villerup, bosatte iEgteparret sig her, og Unger lod Blaesbjergs Bygninger, der som foran naevnt var staerkt medtaget under Krigen, nedbryde og lagde Jorden til Gaarden samt 2 naerliggende 80l i Vennebjerg Sogn ind under Villerup, hvis Bygninger han fornyede med Materiale fra de nedbrudte Steder3). Der var nu to adelige Herskaber, som sogte VennebjergKirke, nemlig Herskabet paa Overklit i VennebjergSogn og Herskabet paa Villerup. Denne Gaard laa ganske vist i Skallerup Sogn, men havde naermest til Vennebjerg Kirke, og Herskabet sogte vel af denne Grund sidstnaevnte, hvor det havde taget de overste Kirkestole i Besiddelse, hvad vel let kunde ske, da 1) Klevenfeldt har 9. Maj, Unger siger selv 19. Maj, hvilken 2) »Vends. Aarboger« 1921. S. 115. 3) Vennebjerg H. Tbg. 30. Jan. 1643. Side 90
der fra ca.
1580 til ca. 1625 naeppe boede adeligt Herskabpaa
Men da der kom
adeligt Herskab paa Overklit ca. 18. Sept. 1626 vidnede Simon Jakobsen i Stade i Vennebjerg Sogn paa Vennebjerg Herreds Ting og efter Landstingsstaevning, at han mindedes i 50 Aar — altsaa fra ca. 1576 —, og da havde Claus Kaas til Villerup og hans Formand (o: Henrik Ottosen Smalsted) haft deres Stolestader overst i Vennebjerg Kirke, de »gode Maend« (o: Adelmaend) paa Karlesiden og deres Fruer overst paa Kvindesiden, og deres Piger havde staaet i Stolen bag ved Fruens Stol hos de andre i denne Stol. De, som havde boet i de 3 Byggestedei paa Villerupgaards Mark, havde haft Stolestade i Vennebjerg Kirke, var gaaet til Sakramente der og havde svaret Ydelse til Kirken som andre Sognemaen d1). 4 andre Msend vidnede det samme. Forinden vi gaar videre, skal forudskikkes folgende: 1577 solgte Niels Iversen Juel til Eskser Overklit til Daniel Bildt til Abildgaard i Hvetbo Herred og Naes i Norge, og hans Son Otto Bildt til Naes ejede den ca. 1616. Han blev 1590 gift med Inger Jespersdatter Vognsenaf Haestrupgaard, og med deres Datter Blanceflor Bildt, f. o. 1595, d. 1667, kom Overklit til hendes ;EgtefaelleChristoffer Kaas. Denne var fodt 1601 som Son af Gjord Kaas til Taarupgaard, som avlede denne Son med sin Faetter Niels Kaas til Starupgaards Enke BirgitteRosenkrantz, og da et saadant Elskovsforhold i Datiden ansaas for Blodskam, blev Fru Birgitte henrettet1603, medens det lykkedes Gjord Kaas at flygte 1) Vennebjerg Herreds Tingbog 16. Jan. 1643. Side 91
til Udlandet,
hvorfra han forst 1616 kom tilbage og Christoffer Kaas
var Officer og fik 1628 Bestalling Da Blanceflor Bildt og Christoffer Kaas ca. 1625 bosattesig paa Overklit, gjorde hun som Sognets eneste adelige Kvinde Krav paa den overste Kvindestol i Vennebjerg Kirke, men som foran nsevnt vidnede Simon Jakobsen i Stadegaard m. fl. 18. Sept. 1626, at Villerup Herskab havde haft denne Stol i 50 Aar, og Niels Mork i Bronderup, da i Dommers Sted paa VennebjergHerreds Ting, Peder Olufsen i Hjorring, Anders Rugtved i Bagterp og Jens Mortensen i Blaesbjerg gjorde vitterligt, at paa nsevnte Vennebjerg Herreds Ting var skikket Jens Ibsen i Lyngby paa hans HusbondClaus 1) I Aarene 1682—84 var Overklit bortforpagtet til en af deres Kreditorer, Chr. Pedersen Mejling. Side 92
bondClausKaas til 01ands Vegne, som fik et fuldt Tingsvidne af 8 Dannemaend, nemlig Anders Rugtved (i Bagterp), Jens Mortensen (i Blaesbjerg), Peder Jenseni Krustrup, Chr. Nielsen i Vidstrup, Oluf Madsen i Glimsholt, Chr. Jensen i Storup, Niels Pedersen i Norum og Niels Jensen i Vennebjerg, som vidnede, at de horte og saa, at Simon Jakobsen i Stadegaard havde aflagt det foran naevnte Vidne paa Herredstinget, og at 4 andre Maend havde vidnet det samme1). Dommen kendes ikke, men det ses, at den kom til at gaa Fru Blanceflor imod, og him lod sig saa 1629 lave en ny Fruestol paa Altergulvet, hvor Dobefonten stod; denne lod him nedbryde, og den blev derefter »opmuret« igen paa andet Sted for Kirkens Penge2). Der hores nu ikke om Uenighed om Kirkestolene i en Aarraekke; men maaske har Biskop Anders Ringkobingi Aalborg, der tiltraadte sit Embede 1642, krsevetFruestolen paa Altergulvet fjernet, thi dette Aar kom Fru Blanceflor atter paa Krigsstien og forlangte nu den naestoverste Kvindestol for sig, »saa hun som en Adelsperson maa nyde sit Stolestade og ikke fortrykkesaf udensogns Folk*. Hun havde vist ogsaa ladet denne Stol aflaase, thi 30. Jan. 1643 udtalte Peder Thorsen i Vennebjerg paa Tinget, at han, der havde Noglen til Kirken og lukkede op og i, ikke vidste, hvem der havde anbragt Laasen. Samme Dag modte Jakob Nielsen i Lokkegaard i Vennebjerg Sogn paa Tinget paa Hans Wuff Ungers Vegne og havde dertil indstaevnetFru Blanceflor og hendes Datter (Inger Kaas) for 1) Vennebjerg Herreds Tgb. 23. Jan. 1643. 2) s. St. 16. Jan. og 21. Aug. 1643. 3) Ikke »Lykkegaard«. En »Lokke« var en med Groft eller Dige indkastet Graesningsjord; jvf. Byen Lokken, der for 1678 var et übebygget Areal kaldet Fureby Lokke liggende mellem Fureby Baek og Lerbaek. Side 93
Sporgsmaals Besvarelse, »om den gode Frue har budt sig til enten for Fjendernes Tid (1627—29) eller efter at ville gaa i den Stol i Vennebjerg Kirke nsest opad de omtvistede«, hvilket vel vil sige, den Stol bag VillerupFruestol, hvor Villerups Piger havde Plads. For Fru Blanceflor modte paa Tinget hendes Fuldmaegtig Oluf Albrektsen paa Overklit, der mente, at der ikke burde udstedes Tingsvidne herom, for Fruens Broder Daniel Bildt i Norge blev staevnet1). Foran er nsevnt, at der 16. Jan. 1643 var blevet fremlagt nogle Tingsvidner fra 1626 angaaende Striden om Fruestolene, men samme Dag vidnede yderligere gamle Jens Winter i Vennebjerg, at han mindedes i 60 Aar, og da sogte den Kvinde, som boede i Blsesbjerg, i den nsermeste Stol ved Fruestolen, og Villerups Piger stod indenfor hende, og Overklits Kvinder sogte samme Stol, og der, hvor Fru Blanceflor ou havde sin Stol, stod Dobefonten dengang, men Fruen lod den nedbryde, hvorefter den for Kirkens Penge blev opmuret et andet Sted. Peder Christensen
i Harreslev, der ligeledes mindedes For Fru Blanceflor kom til Overklit, boede der Bonderpaa Gaarden. 6. Marts 1643 vidnede Anders Rugtvedi Bagterp i St. Hans Sogn, at for 64 Aar siden stod en Kvinde, som boede i Blsasbjerg, i den naestoversteStol og stod yderst i Stolen (o: den fornemste Plads), og kun Villerups Piger stod i Stol med hende. Den Bondekvinde, som da boede i Overklit, stod i Lokkegaards Stol ved Anders Rugtveds Moder og PederChristensen 1) rjan var Fru Blanceflors seldste Broder og vel hendes Lavvaerge. Skrives til Hafslund i Norge og dode ca. 1664. Ma?rkeligt nok naevnes Fru Blanceflors JEgteiselle Christoffer Kaas ikke i Tingsvidnet. Side 94
derChristenseni Harreslevs Moder, og efter at Anders Rugtveds Fader var blevet draebt i Overklit, lukkede hans Enke Stoledoren for Kvinden, sorn boede i Overklit,og saa kaldte Fruen, der da boede paa Villerup, paa Kvinden fra Overklit og sagde, at hun skulde komme op og staa i Stol hos hendes Piger, og hun stod saa i den Stol, saa laenge hun var i Vennebjerg Sogn, men om Overklitkvinden havde sit rette Stolestadei Lokkegaards Stol, vidste Anders Rugtved ikke. Endvidere vidnede han, at for 64 Aar siden stod de 3 Karlfolk, som da var i Overklit, ikke i den naermeste Stol ovenfor Kirkedoren, men i den 2. ovenfor Doren og havde det yderste Stade. Jens Winter i Vennebjerg kunde mindes det samme i 66 Aar. 1. Maj 1643 lod Fru Blanceflor paa Tinget lsese Landstingsstaevning af 12. April s. A. angaaende det Vidne, som Hans Wulff Unger havde forhvervet paa Herredstinget 16. Jan. s. A. Til Herredstinget 15. Maj 1643 havde Fru Blanceflor indstsevnet Anders Rugtved i Bagterp, Jens Winter i Vennebjerg, Peder Christensen og Johanne Pedersdtr. i Norre Harreslev for det Vidne, de 6. Marts havde aflagt angaaende Stolestaderne, og endvidere havde hun indstaevnet en hel Del Folk, der havde vidnet paa Herredstinget 16. Jan. s. A., idet de ikke udtrykkeligt havde vidnet, at Villerups Piger havde noget bestemt Stolestade i Kirkens nsestoverste Kvindestol, men kun, at de havde gaaet inderst i den Stol. Fru Blanceflor mente ogsaa, at det ikke skulde kunne bevises, at Vennebjerg Kirke var ret Sognekirke til Villerup, hvorfor hun mente, at det aflagte Vidne burde dommes 26. Juni 1643
lod Unger igen fore Vidner paa, at for Side 95
Blaesbjerg i
Stolen naermest ved Fruens Stol. Blsesbjerg Der vidnes yderligere, at salig Henrik Ottesen (Smalsted) og hans salig Moder og Soskende og Folkene fra Villerup gik til Alters i Vennebjerg Kirke og sogte mere denne Kirke end Skallerup Kiirke, i hvilken de havde deres Begravelse. 10. Juli 1643 lod Fru Blanceflor fremlsegge Tingsvidne af Hvetbo Herreds Ting 1. Juli 1643, i hvilket Chr. Gregersen i Faarup vidnede, at han mindes, at i 40 Aar havde det yderste Stolestade i den nsestoverste Kvindestol i Vennebjerg Kirke vseret ret Stolestade til Overklit, og hans Moder, salig Maren Anderdatter, sogte dette Stade i 40 Aar »ulast og ukseret«, medens hun boede i Overklit. Laust Jensen i Kaas vidnede, at han boede i Overklit i 26 Aar, og da stod hans Kone, salig Maren Gregersdatter, i nsevnte Stade »ulast og ukaeret«, naar hun sogte Kirken ei'ter salig Maren Andersdatters Dod. Hans Datter Karen Laustdatter fra Sonderby i Jetsmark var fodt i Overklit, og hun kunde mindes, at hendes Moder Maren Gregersdatter havde staaet i Stadet i 22 Aar. Chr. Gregersen i Faarup vidnede yderligere, at saa laenge, han kunde huske, havde de, der boede i Villerup, ladet deres Born kristne i Skallerup Kirke og der brugt Sakramentet og ot'ret »om Christtids Dage«, og de havde ogsaa deres Begravelse i denne Kirke. Hermed skulde Fru Blanceflors Paastand om, at Vennebjerg Kirke ikke var ret Sognekirke til Villerup, dokumenteres og hendes Krav paa den nsestoverste Stol i Kirken for sig alene bestyrkes. Efter at der 7.
Aug. 1643 endnu engang var fort Vidnerpaa Side 96
Kvindestol, og
at Kvinden i Overklit havde staaet i Ved den Lejlighed fremlagdes Tingsvidne af Vennebjerg Herred 31. Aug. 1629, i hvilket Anders Rugtved i Bagterp med flere vidnede, at i 50 Aar havde den overste Kvindestol i Vennebjerg Kirke vaeret til Villerup og de adelige Personer der havde brugt den alene, medens Kvinderne i Overklit og Villerups Piger havde staaet i den naestoverste. Endvidere fremlagdes Tingsvidne af Borglum Birks Ting 14. Juli 1643 angaaende, at i 50 Aar havde Overklits Kvinder sogt den naestoverste Stol i Kirken. Yderligere fremlagde Unger adskillige af de foran omtalte Tingsvidner. Fru Blanceflor fremsatte sit Krav om, at Stolen skulde hore til Overklit alene, »saa hun som en Adelsperson maa nyde sit Stolestade«, men ved Dommen blev den naestoverste Stol anset for at vaere fselles for Overklit og Villerup, og den gode Frue trak saaledes det korteste Straa og maatte med sin Datter gaa i Stol med Villerups At Christoffer Kaas til Tider har opholdt sig paa Overklit ses af, at han 27. Oktbr. 16341) blev tilalt for at have jaget med 2 Mynder paa Harreslev Sogns Mark, hvor Hundene rev 3 Faar ihjel og bed andre, saa de maatte draebes. Faarene tilhorte Sognepraesten Peder Bertelsen og Lars Andersen i Harreslev, og gennem Lensmandens Fuldmaegtig Anders Nielsen (Magaard)*) kraevede de Skadeserstatning, hvortil Christoffer Kaas svarede, at han ikke skulde vogte deres Faar. Ved samme Tid,
20. Oktbr., blev han tiltalt af AndreasJakobsen 1) Vennebjerg Herreds Tgb. 2) Dod 1644 efter Mishandling af Svenskerne. Gravsten i Jelstrup Side 97
Kaas havde
medhandlet saa ilde lidt sonden for Overklit,saa
Christoffer Kaas sagde, at Andreas var kommet til Overklit med »raadende Raad og uformet ham« (havde udstodt Trusler mod ham), og han rejste Tiltale mod Andreas for Krsenkelse af Gaardfreden. Andreas overgav sin Sag til Lensmanden paa Sejlstrups Fuldmsegtig Anders Nielsen (Magaard), og Herredsfogden udmeldte derefter 2 Msend, som udmeldte Niels Christensen i Norre Harreslev til at gore Ed og Tov over Andreas for Kraenkelse af Gaardfreden; men Niels Christensen svor ham fri. 10. Novbr. s. A. sagsogte Andreas Christoffer Kaas for Tilfojelse af 20 »Straffehug« (Saar) mere, end han for havde sigtet ham for, men for Godtfolks Forbons Vegne frafaldt Christoffer Kaas sin Sag for Kraenkelse af Gaardfreden, og de blev saa venlig og vel forligt om al deres Trsette. Imidlertid kunde Andreas Jakobsen ikke frafalde Kongesagen, der horte under Lensmandens Retsomraade, og Anders Magaard krsevede 8. Decbr. 1634 Christoffer Kaas idomt Bode til Husbonden (Lensmanden), som havde antaget sig Sagen. Den blev saa opsat i 3 Uger, og imidlertid kom Julehelg, da der ikke holdtes Ret, og i Tingbogen for 1635 forekommer Sagen ikke, saa Christoffer Kaas har vel faaet den jaevnet med Lensmanden uden Dom. Det var ellers en haard Behandling, Andreas Jakobsen havde faaet, thi ifolge Synsvidne af 22. Septbr. 1634 af 4 Synsmaend, havde de set, at Manden, der laa tilsengs, havde 4 blaa Slag i Hovedet, et aabent Saar paa venstre Haand, 3 blaa Slag paa samme Haand og begge Arme, 2 blaa Slag paa hojre Ben og 3 paa Ryggen. Christoffer Kaas havde skubbet ham omkuld, og Andreas havde nogle Gange tigget for sit Liv. |