Bogsed.

Begrebet Bogsed har flere Gange vaeret gjort til Genstand for Omtale i »Jyske Samlingers¹). En Sag fra Ringkjobing 1680 kaster nyt Lys over den gamle Retsceremon i²).

I Begyndelsen af 1680 krsevede Raadmand Jens Nielsen Colding i Ringkjobing Peter Soet i Hamborg domt til at betale for 10 Laester Rug a 34 Rdl. pr. Lsest, som Raadmanden haevdede, han havde leveret Peter Soet, medens denne nsegtede at have modtaget en eneste Skaeppe af Kornet; efter hans Fremstilling var det Henrich Plate af Altona, der gennem Maegleren Lorentz Piel havde kobt Rugen, og Peter Soet var blot blevet hentet for at msegle, da det kneb for Lorentz Piel og Jens Nielsen Colding at komme til Enighed om Handelen.

Efter at Jens Colding havde anlagt Sag i Hamborg mod Peter Soet, krsevede Hamborgs Magistrat Vidner afhort i Ringkjobing og sendte en lang Raekke Sporgsmaal, som disse skulde besvare.

---

1) 1. R. 7. Bd. S. 254—55. — 4. R. 6. Bd. S. 307—08. — 5. R. 3. Bd. S. 249.

2) Ringkjobing Raadstueretsprotokol M/₃ 1680 Folio 93-95.

Det forste Vidne var Hans Jensen Isager, Kob- og Rejsesvend hos Ingeborg si. Doctor Legards. Han havde overvaeret Handelen, og hans Forklaring faldt ud til Gunst for Jens Colding. »Herpaa lagde forskrevne Hans Jensen Isager sin Haand paa Lovbogen her for Retten og gjorde sin Ed efter vores Landslov, at saa sandt Gud og hans hellige Ord skulde hjaelpe hannem, da var det alt Sandhed, som han til de foresatte Sporgsmaal havde nu svaret«.

Derpaa kom Turen til Jens Madsen i Ringkjobing, der havde haft Hyre hos Skipper Claes Ellers, som havde fort det omtvistede Korn til Hamborg. Ogsaa hans Udsagn var i Jens Coldings Favor. »Og gjorde forskrevne Jens Madsen sin corporlige Ed med sin Haands Paalaeggelse paa Lovbogen her for Retten, at det var i al Sandhed, som han omvundet haver«.

»Efter hvilke lovlig forte Vidnesbyrd ermeldte Jens Nielsen Colding personlig for Retten sig prsesenterede og foregav, at saasom han af denne Peter Soet i Hamborgstor Skade og Ophold ved saa lang en Proces tilfojes,da til samme sin retfaerdige Sags videre Bekrseftelsevar han resolveret af samme sin Vederpart juramentum calumniae et malitiae¹) at aeske og fordre, hvilket han sagde sig nu her tryggeligen bona conscienti a²) at kunne deponere³) og derfor nu her for Retten fremstod og efter aflagte Ed med oprakte Fingre, som Loven tilholder, lagde sin Haand paa Lovbogen,svor og vandt, at han ikke rettere vidste, end den Sag, som han Peter Soet for sogte, jo var en god, retfaerdig Sag, og at Peter Soet hannem forskrevne ti Lasster Rug afkobte, hver Laest for 34 RdL, lovede hannemdet

---

1) Efter Christen Ostersson Weylles »Glossarium juridicum« er juramentum calumnise det latinske Udtryk for Bogsed.

2) Med en god Samvittighed

3) Aflsegge.

nemdetselv at betale, ikke da navngav nogen anden Kobmand, og den Mand af Altona ved Navn Henrich Plate, som Peter Soet refererer sig paa at skal vsere Kobmand, benaegtede Jens Colding hverken at kende samme Mand, ikke heller vidste sig at have set hannemnogen Tid i sine Dage, og det saa sandt skulde hjaelpe hannem Gud og hans hellige Ord, hvilket Juramen t¹) han formente, samme hans Vederpart Peter Soet for Retten i Hamborg maatte paalaegges at praestere,forend han til nogen videre Rettergang i denne Proces stedes, eller ogsaa sin Sag efter her udi Riget brugelig Procesmaade at have tabt og ellers in eventur n²), om Peter Soet sig imod sin Samvittighed dette turde understaa, da Rettens Sentament[ !]³) som forsvarligt.«

I »Jyske Samlinger« 5. Raekke 3. Bind Side 249 er det paavist, at Bogseden ikke blot var en Sigtelsesed, men ogsaa en Benaegtelsesed. Ovenstaaende viser, at den ogsaa var en Vidneed. Endvidere ses det, at den anvendte Bog i dette Tilfselde hverken var en Bibel eller Tingbogen, men Lovbogen.

---

1) Ed.

2) Subsidiaert.

3) Dom.