Folkedragterne har gennem Sekler vseret Landbefolkningens sserpraegede Klsededragt, som Regel egnsbestemte, men ofte paavirkede af Bymode. De byder den, der soger at ssette sig ind i deres Kompositon og Karakter, en Folelse af at have Mulighed for i hojere Grad end paa noget andet Omraade at indleve sig naesten til det personlige i de gamles Saed og Skik. De afspejler ikke alene Tid og Sted, men ogsaa Glaede og Sorg — ja, saadan foles det — en Egns Livssyn, lyst eller tungt, om dette nu maa soges i religiose eller klimatiske

Naar flere sammenhaengende Dragtdele findes, forbavses man over den Sikkerhed, llivormed Farver og Stoffer er opbyggede til et Hele. Vanskeligheden ved at beskseftige sig med de gamle Klaeder ligger imidlertid i de relativt faa hele Dragter, der findes, og de ofte mangelfulde skriftlige Meddelelser, der er levnet Efterverdenen.

Formaalet med denne Artikel er — dels med trykte Kilder som Grundlag, dels ved en Gennemgang af de Dragtdele, der findes tilgaengelige paa vore Museer — at give en sammenlignende Oversigt af Folkedragterne i det nordlige Jylland.

Fra flere Egne er der i Forvejen Dragtbeskrivelser, til disse vil der blive henvist, medens Citater kun vil fremkomme ved Skifter, og hvor det af Hensyn til Forstaaelsen er nodvendigt. I Provst Casper Schades Bidrag til et jydsk ldioticon omhandlende oen Mors findes en saa fortraeffelig Skildring af Morsingboernes Dragter omkr. 1800, hvilket er Grunden til, at Dragtbeskrivelsen herfra er gengivet i sin Helhed. Originalmanuskriptet findes i Det kgl. Bibliotek, og en fuldstaendig Afskrift deraf har Formanden for Morslands historiske Museum, Hr. Apoteker R. Olufsen venligst laant mig.

Museumsfolk og alle, der paa forskellig Maade har
vaeret mig behjaelpelig, vil jeg gerne herved bringe min
bedste Tak.

Folkedragter — som Helhed betragtet.

Som naevnt i Indledningen er Folkedragterne ikke alene egns- men ogsaa tidsbestemte. Desvaerre er det ikke muligt at gaa mere end smaa 200 Aar tilbage, og fra denne Tid er Efterretningerne endda yderst sparsomme.

Ved at studere Modens Svingninger i de hojere Staenders Dragter helt fra Middelalder og Renaissance kan man kun give Elna Mygdal Ret, naar hun siger: »Vidt udbredt har de Dragter vaeret, der har aeldst Praeg her i Landet, et Praeg, der stammer fra Renaissancens Hjemmedragt« (1). Ogsaa andre Steder gor Elna Mygdal denne Anskuelse gaeldende (2-3), ligesom J. S. Moller (4) og Ellen Andersen (5) tilslutter sig den.

Middelalderens Kjortel, der var et sammenhaengende
Klaedningsstykke og med visse Variationer brugtes

baade af Maend og Kvinder, blev under Renaissancen aflost af en ny Mode, som gav en afgorende Forandring,hvorved Ligheden mellem Mands- og Kvindedragtenophorte

Kvindekjortlen blev under Renaissancen delt i Liv og Skort, og Overdelen yderligere i Troje og Bul, og deter dette Snit, der i det vaesentlige fulgte Almuens Kvindedragt til den omkr. 1850 helt aflostes af de almindelige Modedragter.

Den Form, som man stadig stoder paa i de aeldste mandlige Folkedragter, er noget yngre, idet den skriver sig fra Slutningen af 1600-Tallet, hvorfra Tredelingen — Kofte, Vest og Benklaeder — stammer.

Kvindedragten — som den med smaa Variationer
brugtes over hele Landet lige fra Renaissancen — saa
saaledes ud:

Hue, som Regel til at binde under Hagen, gerne med hvidt Lin eller Korsklaede over Panden. Strikket Troje — Nattroje — saedvanligvis rod eller gron. Derover en Bul, ogsaa kaldet Livstykke, d. v. s. i3ermelost Liv med dyb Udringning og til at haegte eller snore foran. Over Skuldrene et Torklaede lagt i Trekant med de ufoldede Hjorner ned ad Ryggen og Enderne puttet inden for Bullen paa Brystet — dette blev optaget fra Bymoden i 1790erne. Hertil brugtes svaere Skorter og Forklaede.

Dette maa naermest siges at vaere Grunddragten, der
saa skiftede i Detainer alt efter Egn, ojemed og Velstand.

Hovedtojet var det, som indbod til de storste Variationer;dette vil for hver Egn blive sserlig behandlet. Sandsynligvis har det vaeret ret enkelt i seldre Tid, og efter de bevarede Ting at domme bar de mange Finesserforst for Alvor udartet i 1800-Tallet; det var som, en sidste Opblussen, for man helt gik bort fra den

egentlige Folkedragt — ja, man brugte endda Hovedtojet— Kappen — helt op til 1870erne, laenge efter at man var gaaet over til Modedragterne. Man maa regne med, at Kapperne er paavirkede af hollandsk Mode.

Den strikkede Troje havde — velsagtens af praktiske
Aarsager — for det meste trekvartlange
der holdt op lige neden for Albuen; dog var der Steder
paa Vestkysten, hvor man udelukkende brugte
lange iErmer. — De aeldste Trojer var virkelig hele
Trojer, indsnaevrede i Taillen, i Laengde til Hoften, og
med lille Slids i Siden. Tit var de glatstrikkede og
med lidt Monster eller anden Slags Strikning ved
iErmeafslutning, Skuldersom og langs Kanten forneden.
Kunstfserdig Monsterstrikning med Spidsruder
og otteoddede Stjerner forekom ogsaa. Adskillige af
disse Trojer blev strikket rundt og bagefter klippet op
foran og kantet med andet Stof — paa de rode Trojer
tit med blaat Sirts el. lign.

Omkr. 1810^—20 blev Trojerne kortere, idet man fulgte Byernes Empiremode med det korte Liv. I den Periode opstod de Nattrojer, som egentlig kun var iErmer, d. v. s. de forsynedes med en Slags »Skulderblade«, hvis nederste Hjornespidser sammenheftedes midt paa Ryggen. Til Gengaeld var iErmerne gerne paa denne Tid helt lange — ogsaa et Traek fra Empiremoden — men man havde altsaa simpelthen fundet ud af, at det ovrige kunde undvaeres, da det ikke saas. Selv »Skulderbladene« forsvandt, og man ser Buller, hvori de rode strikkede er tilsyede.

Bullen — som daekkede det meste af Nattrojen — fulgte den samme Udvikling. De aeldste er laengst og har gerne et Skod, som er »flasket«, d. v. s. opskaaret nedefra og til Taillen for at give den fornodne Vidde

over Hofterne. Ogsaa her var det gammel Mode, der dikterede, idet Flasketrojerne var i Brug baade af Kvinder og Maend i 1600-Tallet. Selv da Bullerne blev ganske korte paa Empiretiden, brugte man Flaskeskod, men det forsvandt mere og mere., og det sidste Levn var en lille laegget Riisch af Stoffet lige i Ryggen; denne laeggede Strimmel brugtes forovrigt ogsaa i Modedragteromkring 1790. Skulderpartiet undergik ogsaa Forandringeri Tidens Lob; paa de aeldste var det et anseligt, bredt Stykke, der gik over Skulderen, men senere blev det en smal Rem, hvor Skulderklsedet blev lagt under, saa det kunde fortssette ud over Armen. I 1700-Tallet var mange Buller rene Pansere, thi de var forsynede med Fiskebensstivere og Bambuspinde i stort Tal, ja, selv Jernstivere blev brugt, det var Renaissancens spanske Mode, der endnu gjorde sig gaeldende. En Del Buller samledes foran med Solvkaeder,der, trukne gennem Solvmaller eller Solvringe, dannede en meget dekorativ Pynt, men langt den overvejendeDel havde indvendig Snoring i Foret lige foran, hvor det de sidste Par Tommer adskilte sig fra Ydertojet,som derefter, sammenheftet med Knappenaale, daekkede det indvendige grove Toj og Snoren.

Skulderklaederne var hojst forskellige — Silketorklseder samt Flors, Gaze og hvide tamburerede til Hojtid og Kirkegang, grove, hjemmevsevede saavel som lette uldne samt Sirtses Torklaeder til almindelig Sondags - og Dagligbrug.

Skorterne svarede for det meste til den ovrige Soliditet— Gang paa Gang horer man om Skindskorter (7), det har dog vist isasr vaeret til Hverdag, ellers var de af Bay, Vadmel eller Hvergarn, stribede, ensfarvede eller monstrede, tit pyntede med eet eller to kulorte Silkebaand forneden. Et Kramtoj, der har vseret meget

udbredt over hele Landet, er det saakaldte Stof eller Stoffes — etoffe — et laerredsvaevet, uldent Toj. Det almindeligst forekommende har stribet Bund i rodvioletteNuancer og sort, paa denne Bund er der brocheredeBlondeslyng og Stroblomster i staerkere Farver. Tojet er staerkt glittet og fremtrseder derved blankt, det har formodentlig skullet efterligne Rokokoens Silketojer. Dette Stof har vaeret brugt over en storre Aarraekke, thi man ser baade langlivede Trojer med Skod og hele Empirekjoler, hvortil deter anvendt. Selve Snittet i Skorterne er meget enkelt; de er ssedvanligvisstaerkt foldede eller laeggede bagtil og paa Hofterne, men mere glatte fortil, her var Vidden ikke nodvendig, da Forklaedet — som nsesten altid brugtes — daekkede Forbredden, hvorfor den ogsaa ofte under Forklaedet var erstattet med et andet og tarveligere Stykke Toj.

Uldne Forklseder har vaeret anvendt meget, men ogsaa Kattuns-, Horlaerreds-, Mols- og Silkeforklaeder har vaeret i Brug. Empiretiden satte ogsaa sit Praeg paa dem; fra denne Periode har man de meget lange og fortil helt glatte Forklaeder med Rynker lige bag; de bandtes omtrent under Armene.

I de gamle Skifter naevnes Trojer ofte blandt Kvindedragtdele. Deter ikke et Overtoj, men svarer til et Liv og viser, at det ikke altid har vseret Bui og Nattroje, der har vaeret brugt. Det var Stadstojet, som var paavirket af Bymoden, en vis Vekselvirkning mellem By og Land har naturligvis fundet Sted, men der er ingen Tvivl om, at de forskellige Egne ved Hjselp af Torklaeder, Hovedtoj og Smaadetailler har forstaaet at give Helhedsvirkningen sit Stedpraeg.

Som Overtoj brugtes en Kaabe — et halvlangt Slag,
der naesten altid var blaat og kunde vaere af brocheret

Silke, Kalmankes¹), Tamis²) eller Evenlasting³) (8) foret med Vadmel eller Multum og foran sammenholdt med Haegtespsender, i Halsen var der undertiden en Strimmel Skind. Dette Klsedningsstykke kendes fra de fleste Egne af Landet.

Til Sorg og aabenbart ogsaa til Kirkegang har man i ret stor Udstraekning brugt at slaa det yderste Skort op om Hovedet; man kender Skikken fra Vestjylland (9), Fano, Fur, Laeso, Samso, Drejo og Amager samt Mols⁴) (10). Deter et Levn fra Renaissancen, da man brugte sorte Kaaber over Hovedet. Saadanne sorte Kaaber skal vsere brugte i Rinds Herred, thi Chr. Sorensen Testrup siger: ». . . tilforn skulde hver Mand give sin Datter saadan sort Klaedeskaabe, naar hun skulde giftes« (11). Formaaede Kvinderne ikke at anskaffe sig Kaaben, var det, at de klarede sig med Skortet i Stedet for.

Paa Benene har man brugt Strom.per og Stunthoser, d. v. s. fodlose Stromper i Form som Nutidens Gamascher samt Trsesko og almindelige Sko. I de fattige Egne har man til daglig gaaet med bare Fodder.

Mandsdragten har ikke vaeret saa egnspraeget, og det er vist ofte et Sporgsmaal, om der har vaeret synderlig Forskel paa den jaevne Bybo og Manden fra nsermeste Opland.

Maendenes Dragt har gennemgaaende set saaledes ud: Skindhue eller Toplue, den sidste var oftest rod og brugtes baade inden- og udendors. I barskt Vejr har man brugt Hatteslag — en fra Middelalderen kendt

---

1) Et haardt, groft, damaskva^vet Uldstof.

2) En Art uldent, glattet Etamin af fin Uld og lserredsagtigt vaevet. (Juuls Handelslex. 1807).

3) Et af Uld paa Damastart vaevet Toj, hvor de ophojede Figurer ikke opskseres. (Juuls Handelslex. 1807).

4) Se Side 61.

Hovedbeklaedning — Strudhaetten — ikke ulig vor Tids
Pipalukker. Til Stadspaaklaedningen havde man hoj
Hat.

Ligesom Msendene nu om Dage har flere synlige Lag Toj paa, nemlig Jakke, Vest, ulden Slipover (undertiden begge Dele), foruden Skjorte og Undertoj, gjorde der sig noget lignende gaeldende forhen.

I 1700-Tallet har velstaaende Bonder vaeret ifort den lange, enradede, kravelose Kjol med Skoder, Lommeklapper og Opslag paa iErmerne. Derunder en Vest, som var omtrent ligesaa lang og ligesom Kjol'en syet i Figur, havde Skoder, lange jErmer af samme Stof, men ingen iErmeopslag, endvidere Halsbind. Hvad der har vaeret derunder afhang af Aarstid, Velstand og Skik. Niels Blicher taler om fire Klaedningsstykker over hinanden (12), men det har vist vaeret hojeste Stads for de velstaaende. Deter sandsynligt, at der har vaeret en kortere Troje med iErmer under — Nattroje, iErmerne kunde vaere strikkede, og undertiden var det en hel Bindetroje. Til Hjemmebrug har man ikke brugt den yderste Kjol, og Dragten har til daglig vaeret mere enkel.

Kjol'en aendrede Skikkelse, blev toradet, fik Solveller Tinknapper i Stedet for de tidligere Kamelhaarsknapper, ligeledes fik den Krave. Ogsaa Vesten undergik i Tidens Lob en Forandring, idet iErmerne forsvandt, og den kaldtes Brystdug. Omkring 1800-Tallet blev den kortere, og man fandt paa at erstatte Ryggen med tarveligere Toj; saaledes naaede man op til den Udformning, som i Princippet er det samme, der bruges den Dag i Dag.

I 1700-Tallet anvendte man for en stor Del Skind til
baade Kjol, Vest og Bukser. Ufarvet Vadmel — altsaa
graat — brugtes for en Del til daglig, medens de farvedeKlaeder

vedeKlaedernaermest var til Stads. Blaat Vadmel til
Kjol'en og mere staerke Farver til Vesten var meget
yndet.

Til disse Klaedningsstykker brugtes Knaebukser med Klap. Disse var for det meste, ligesom Kjol og Vest, af Skind. Ogsaa Vadmel anvendtes, og i sidste Halvdel af Aarhundredet kom Hvergarn og andre hjemmegjorte Tojer i Brug. Dog holdt man sig ikke til det. De velstaaende anskaffede sig Bukser af Kobetoj — Manskettesbukse r¹) d. v. s. af Flojl — det var en Luksus, men ikke desto mindre umaadelig meget brugt. Saerlig i Norrejylland anvendtes de meget, og Farverne var brune, blaa og gronne, men de brune Bukser var de almindeligste.

Knaebukserne til Stads havde Solvknapper ved Knaeene og Rem med Solvspaende under Knaeet. I »Folkedanseren« haevder man, at Stromperne skal trsekkes over Bukserne og bindes med Hosebaand under Knaeet. Til Stotte for Paastanden henviser man til Evald Tang Kristensen (14) og en Illustration i »Danmark i Fest og Glaede« (15). E. T. Kr.s Meddelelsehidrorer fra Fyn og kan altsaa ikke bruges direkte,naar Talen er om jyske Folkedragter, og den omtalte Illustration er en Gengivelse af et Traesnit, forestillende Hostfolk i Slutningen af 1700-Tallet, de er altsaa til Dels i Arbejdstoj. Deter rnuligt, at det ogsaa er fra oerne, men i alle Tilfaelde kan man vist godt regne med, at man ikke til daglig har brugt Solvknapperi Bukserne, men netop har anvendt de brogedeHosebaand. Til Stads og svarende til FolkedansernesDragt har man brugt Solvknapper og Spaende, og de unge har i hvert Fald naeppe daskket »Solvtojet« med Stromperne. Selve Stromperne var oftest hvide,

---

1) Efter Byen Manchester, hvor Flojlet i'remstilledes.

uldne — efterlignende Kavalerernes Silkehoser, men
graa, blaa og sorte horer man ogsaa om. Hertil har
man brugt Sko med Spsender, Skaftestovler eller Trsesko.

Om Halsen havde man en Halsklud — til daglig af Hor og til Stads af Silke. Meget tit har det vseret et stort, rodbrunt Silketorklaede med hvide Striber i Kanten; Torklseder af denne Art kaldtes Mailsendere¹).

Man vil maaske synes, at denne Helhedsomtale af Dragterne er for detailleret, men dette er gjort for ikke senere at komme med for mange Gentagelser, idet der, hvor de trykte Kilder er meget grundige, kun bliver henvist til dem, medens der, saa vidt deter muligt, skal komme supplerende Oplysninger, hvor Stoffet er mere spredt.

Hjørring Amt. Kvindedragten.

Vendsyssel har haft den Lykke paa et tidligt Tidspunktat have faaet et Museum, som fra Starten har haft en utraettelig Forkaemper ved Roret — nemlig Tandlaege Lonborg Friis i Hjorring. Lonborg Friis og hans — paa det Tidspunkt — unge Sonner var Samlereom en Hals. Deter en anselig Maengde Tekstiler fra Vendsyssel, der fra gammel Tid er indkommet til Vendsyssels historiske Museum. Desvaerre vides der ikke altid saa meget om, hvor Tingene er fra, men for Storstepartens Vedkommende kan man jo sikkert regne med, at Dragtstykkerne er fra selve Vendsyssel, deter et Egnsmuseum, og Lonborg Friis havde, som dets Stifter, selv fastlagt Rammerne. Han har ogsaa paa andre Maader vaeret en Foregangsmand. Gennem en lang Raekke Avisartikler arbejdede han indirekte paa at gore Vendelboerne interesserede i at faa deres gamle Ting bevarede for Efterverdenen. Disse Artikler

---

1) Meddelt til Fru Museumsdir. Holm af en gammel Kobmand.

udgav han i Bogform 1902, og deter den forste egentligeMuseumsbog
her i Landet udgivet af et Provinsmuseum.

Lonborg Friis har folt sig haemmet i Teksten, da han har villet knytte den til de fotografiske Optagelser, der indleder hvert Afsnit, men som var taenkt til andet ojemed. Flere Steder fremkommer Dragtstykker fra forskellig Tid paa samme Billede, hvilket i Forbindelse med det spredte Stof gor det lidt vanskeligt at faa Samling paa det. Hvis man imidlertid giver sig god Tid til at saette sig ind i det, faar man et ganske godt Indtryk af Folkedragterne i det nordligste Jylland

Elna Mygdal har laant et Par af Klicheerne fra Bogen og trukket Linierne op for Dragtskikken i Hjorring Amt, dels med Billederne som Grundlag, dels suppleret med sine egne Erfaringer gennem sit mangeaarige

Da Elna Mygdal imidlertid ikke kommer nsermere ind paa den mulige Aarsag til, at man hos L. Fr., S. 18, og E. Mygd., S. 219, ser et Billede af en ung Pige i en — efter de Tider — kostbar brocheret Silkekjole, skal der lige gores lidt naermere Rede for det. Den Slags Kjoler har man truffet paa i flere Egne — Stoffeter Rokoko, Snittet Empire, ja undertiden fra 1830erneog senere, saaledes har Tekstil afdelingen i Kobstadmuseet»Den gamle By« ikke mindre end 5 saadanneforskellige Silkekjoler. De er alle omsyede. De fine Kjoler har ligget gemt paa de store Gaarde, ligesomvi nu om Dage kan have en sniuk Selskabskjole haengende i Skabet i Aarevis. En skonne Gang har en ung Pige under Godset, som paa en eller anden Maade har haft Fruens Bevaagenhed, faaet en af de gamle Silkekjoler til Brug for sit Bryllup — og nu er Saksen

kommet i Gang. Den forhen saa smukke Rokokokjole med de 10se Ryglseg, Slaeb og snaevre trekvartlange iErmer er hos Skraederpigen formet efter Modens sidste Skrig. Under Empiren med dens abnorme Taille og Krav om enten korte Pufaermer eller lange iErmer, der naaede helt ud paa Haanden, har det bevirket, at der ofte maatte et Utal af ogninger til, hvorfor da ogsaamange af Kjolerne i deres nye Form optrseder mere eller mindre som Misfostre.

Paa samme Billede ses et Barn, der skal bringes til Daaben, deter ifort et saakaldt Kristentoj. Disse blev ogsaa syede af gamle Pragtstoffer, tit sammenflikkede af flere forskelligt monstrede Stykker og besat med Rosetter og Slojfer.

Den gamle Kone er ifort en Hvergarnskjole — paa Grund af Monstret kaldet Plettoj (kendes isaer fra Sjselland) (18), den har rod Bund med Pletter i gult og sort (endvidere afbildet hos L. Fr., S. 79 og S. 90). Den er ligesom Silkekjolen i Empiresnit — hel Kjole og ikke Troje med Skort. Hvergarnskjolen er fra Landsbyen Mygdal i Vennebjerg Herred ikke langt fra Hjorring. Hvor der har vaeret nasr Forbindelse med Kobstaden, vandt Bymoden tidlig Indpas — saerlig i Stadsklaederne.

Fra 1685 faar vi lidt at vide om Dragt i Ravnholt, Dronninglund Herred (19). Deter i Skiftet efter Jens Rasmussen og Hustru, Dorte Christensdatter. Blandt hendes Gangklaeder er en Flojlshue og en »blommet Kaffas Hue*¹). Her naevnes slet ikke noget om hvidt Lintoj, det udelukker dog ikke, at der har vseret noget, ja, deter tilmed sandsynligt, at Dorte Christensdatter

---

1) Caff a — et Slags Plyds med ophaevede Blomster, hvor Grunden paa begge Sider er glat og Blomsterne fremtraeder ved Florrendingen. (Juuls Handelslex. 1807).

har haft hvidt Pandebind, som forst brugtes af de hojere Klasser under Renaissancen og senere traeffes i de mere borgerlige Lag (20). Hun kan ogsaa have haft en hvid, glat Underhue, som lige har stukket frem langs Forkanten, men hvad det end har vseret, har det nseppe haft synderlig Vserdi. Det falder godt sammen med L. Fr., der Side 18 fortseller, at det omkring1750 var i Brug at bsere Brokadeshue med Solvkniplingfor yngre og sort Flojlshue — ligeledes med Knipling — for aeldre Kvinder og derover Pandeskygge.Dette sidste var et langt, smalt Stykke sort FIOJI, stivet af med Foer og kantet enten kun langs den overste Side eller ogsaa hele Vejen rundt med sort Gazeblonde. Den anbragtes paa Hovedet over Huen, som vi i Dag vilde saette et Diadem, og stottedes af Haaret, der var sat op i en Valk over Hovedet. Pandeskyggenblev bundet i Nakken, hvor Sammenbindingen skjultes af en Nakkedusk.

Senere begyndte man ved festlige Lejligheder at anbringe en lille, hvid, pibet Strimmel ved hvert ore langs det Stykke af Huen, som ikke dsekkedes af Pandeskyggen, det skulde forfra scud som et Par udstaaende Vinger, hvorfor det bageste og det forreste af Strimlen heftedes sammen — i denne Udformning kaldtes Hovedtojet »Skseghat«. (Se Fig. 1). Nojagtig samme Beskrivelse findes hos Evald Tang Kristensen (21), her kaldes Pandeskyggen blot for Pandepude, og Meddeleren siger, at den er besat med hjemmelavede sorte Kniplinger. Deter for meget sagt at kalde det Kniplinger; de er fremstillet af en Slags Gaze med Gaze-Applikation i et enkelt Monster, kantet med en tyk Traad. Deter muligt, de er lavede i Hjemmene, men deter mere sandsynligt, at Kraemmeren har bragt dem med i sin Kramkiste.

Om de tidligere omtalte Pibestrirnler — Skgeg — siger L. Fr., at de syedes paa et La^rredsstykke, der blev stukket inden for Huen og lagt over Issen, og dette skulde vaere den forste Begyndelse til den senere jyske Kappe. Disse Strimler er ganske vist gamle, idet Piberne er smalle og yderst besat med Gazeblonde, hvilket i aeldre Tid brugtes meget i Stedet for den kostbare Knipling¹). Men der er ogsaa en Del hele hvide Huer med smalle Piber, der er ligesaa gamle som Laerredsstrimlen med de paasyede Gazeblonder. Deter tydeligt, at flere af Huerne har vaeret skjulte af en Overhue, da de er yderst tarvelige og ojensynlig kun er beregnet paa at baere Skaegget. Hvorvidt de hvide hele Huer er aeldst, er naturligvis paa dette Tidspunkt vanskeligt at sige, men med den Udvikling, andre af Klaedningsstykkerne har haft, ligger det nser at antage, at de hele Huer kom forst frem, og at man hurtigt har fundet ud af, at de kunde spares, hvorfor Laerredsstrimlen »opfandtes«.

Den naeste Etape er den aeldre jyske Kappe, Fig. 2. Den brocherede Hue eller Brokadeshuen forsvinder i den pengeknappe Tid omkring Statsbankerotten, Huen bliver af Mol eller Tyl, Skaegget vokser til Vinger, men Pandeskyggen bevares. Det har sikkert voldet Kvaler at faa de store Vinger til at staa ud, selv om Frisuren aendredes, saa Vingerne hvilede paa Haaropsaetningen i Nakken. Der findes da ogsaa paa Hjorring Museum en lille Silhouet, forestillende en Kvinde omkr. 1835, og hos hende ligger Vingerne melankolsk ned ad Nakken.Det samme er Tilfaeldet med en Flok Kartepigers Hovedtojer paa et Skilderi fra sarnme Tid (ogsaa Hjorring Museum). Paa ingen af Billederne figurerer

---

1) Bobinetmaskinen opfandtes forst 1809 — efter den Tid blev Tyl med Traekkesyning brugt i overvejende Grad.

Pandeskyggen, maaske fordi man er i Hjemmedragt, men muligvis er den paa det Tidspunkt helt aflagt, hvilket det kunde tyde paa iflg. E. T. Kr. (22), hvis Meddeler siger, at Vingerne haenger ned over orerne, men at der horer Snip til »et lige Stykke Toj af samme Stof som Kappen med en bred Blonde foroven og en smal forneden«. Forstykket paa Huen var efterhaandenblevet saa smalt, at da Valken forsvandt, tiltraengtesder noget mere foran, og det blev nu Snippens Opgave at daekke lidt af Issen. Det har nseppe vseret saa let at faa det hele til at sidde fint, thi Gaardboe fortaeller om Konen, der skal i Kirke, at hun maa have Tid til at ssette Kappen for ikke at blive ugleset af de andre Koner (23).

Den sidste Periode af det vendsysselske Hovedtoj er den yngre jyske Kappe. Denne Form paa Kappen er dog ikke forbeholdt Vendsyssel alene, thi den kendes med smaa Variationer baade i Aalborg og Ringkobing Amter. Som deter gaaet med de ovrige Hovedtojer over det ganske Land, gik det ogsaa med denne Kappe — man gik over til de store og dyre Overdrivelser, forend den — og dermed det sidste af Folkedragten — definitivt forsvandt af det daglige Liv. Vingerne, som stadig var blevet storre, voksede nu helt sammen i Nakken om den diminutive Kappe, Snippen bevaredes og Kappen forsynedes med brede, monstrede Silkebaand, der bandtes i en stor Hageslojfe, Fig. 3. Endnu i 1870erne var denne sidste Form paa Kappen i Brug.

Det var lidt af Skaeghattens og den jyske Kappes Udvikling. Man maa dog ikke glemme, at det altsammenvar Stadshovedtoj; det har til daglig vaeret mere enkelt — tarveligere Huer og Torklseder om Hovedet. Hos E. T. Kr. (24) horer man lidt om Hoved- og Skulderklaedernei oster Han Herred. Ligeledes fortaelles

der om Kapperolliken — den store flojlsovertrukne Kyse¹) og de korte Kaaber²), der kendes fra forskelligeSteder; ganske vist er nogle af Meddelelserne fra Kjaer Herred i Aalborg Amt, men da Kappen ogsaa har vaeret brugt i Aalborg Amt, kan de ovrige Oplysninger godt have en vis Interesse. En Meddeler fortseller om Dragten i oster Han Herred (25), at han aldrig har set rodt i Klaederne der, hvorimod det sondenfjords i Aalborg Amt har vseret meget brugt. Skal man fseste Lid til en anden Oplysning fra Brovst (26), holder det ikke Stik, idet der siges, at den daglige Dragt for Kvindernebl. a. var rod, bunden Troje for Gaardkonen, gron for Huskonen. Saadan kan del; ene modsige det andet, her er kun at tilfoje, at den rode Bindetroje har vseret brugt de fleste Steder — ogsaa paa Vestkysten, hvor man iovrigt holdt sig til morkere Farver. Der fortaelles fra Dronninglund (27), at Kvinderne brugte Skindskorter; det har sikkert vseret meget brugt i tidligereTid til daglig Brug. Desvserre er Kvindedragtdeleaf Skind yderst sjseldne nu; de har ikke vaeret pynteligt udsyede som Msendenes Kjortler og Knsebukser,og deter maaske en af Grundene til, at de ikke er bevarede, men fuldsta^ndig er slidt op.

Da Gaardboe (28) fortseller om Bryllupstojet, er der ingen Grund til her at komme mermere ind paa det, kun skal der tilfojes, at Tekstilal'delingen i Kobstadmuseet »Den gamle By« ejer en rod Hvergarnsdragt — Troje og Skort — der siges at va^re en Brudedragt og stammer fra Gaarden Tveden i Dronninglund Herred (29). Deter en ualmindelig smuk Dragt, der helt er oversyet med fint udforte Stroblomster i Hortraad og har tilhorende hvidt, tambureret Skulderklaede og hvidt Molsforklsede.

---

1) Se Lonborg Friis, S. 115

2) Anf. Skr., S. 115.

Mandsdragten.

Fra Hjorring Amt horer man naturligvis ogsaa om Mandsklaeder af Skind (30). Gamle Mennesker fortaeller, at Skind som Underbeklaedning har vaeret anvendt helt op til vore Dage, hvilket en ret ung Skindklaedning i Hjorring Museum vidner om; den har lange Benklaeder og kort, enradet Troje.

L. Fr. gengiver flere Mandsdragter, ligesom en Afbildning af Hatteslaget findes (31). Man ser den lange enradede, kravelose Skindtroje, den toradede Skodefrakke, den lange Vest med Skoder og iErmer, der brugtes under Kjol'en og til Hjemmebrug, Nattrojen til Arbejdsbrug og endelig de forskellige Typer af Veste, om hvilke der lige skal tilfojes, at det af de bevarede kan skonnes, at den enradede Vest paa disse Kanter har vaeret mest i Brug.

Fra Egnen ved Brovst (32) fortaelles bl. a?, at Gaardmanden til Stads brugte Manskettes Knaebukser, medens Husmanden havde sorte Vadmels eller rodstribede Knaebukser, hvilket blot bekraefter, at Manskettes var fint i Modsaetning til det hjemmegjorte.

Om Bryllupsklaedning m. m. maa det vaere tilstraekkeligt at henvise til de under dette Amt tidligere omtalte Kilder, se endvidere baade for Kvinde- og Mandsdragterne Lars Bing (33) og Brinck Seidelin (34).

Nogle virkelig morsomme Tidsbilleder kan man faa ved at studere de gamle Aviser. Ligesom vi nu om Dage horer om forsvundne Personer, hvis Signalement paa det nojeste gengives i Radioen, harder naturligvis ogsaa dengang vaeret Mennesker, der af den ene eller anden Aarsag har valgt at gore sig usynlige — ikke mindst naar de sad i Arrest og kunde se deres Snit til at flygte.

I 1769 efterlyses en Mand under Dronninglund Gods.

Han var ved Undvigelsen ifort en rodstribet Hvergarns Undertroje, en lyseblaa Vadmels Kjortel (som nan havde tilsneget sig), gule Skindbukser, Stovler og Hat (35).

1772 horer man ogsaa lidt om Dragt fra Vendsyssel. Der efterlyses »en Person navnlig Rasmus Christensen af Aalegaarde Gods fra Schrsem Sogn og Bye udi oster-Han-Herred«. Han har vaeret arresteret forTyveri og er undveget. Han var iklaedt »en bruun Klaedes Kiortel (bemaerk Udtrykket Kiortel i de jeldre Meddelelser stadig forekommer fremfor Kjol) med Knapper oven paa Armen, hvorunder han havde en hvid Vadmels Vest, et par hvide Laerrets Buxer, som var aaben for Knseene, et par blaa uldene Stromper paa Beenene og en gron Klaedes Hue paa Hovedet med et foeret Slag, paa Fodderne havde han hverken Skoe eller Traeskoe, saasom han ved Undvigelsen havde efterladt sig samme . . .« (36).

Om de hvide Lserredsbukser, der er aabne ved Knaeene, horer man gentagne Gange. De er bl. a. forekommet paa Mols, Samso og Fur, og fra sidste Sted er vi saa heldige at have en Tegning (37), der viser en Mand i dette Antraek. Efter Tegningen kunde det se ud til, at de ikke har vaeret med Klap, ligesom de senere og ogsaa samtidigt kendte Knaebukser. Tilsyneladende har de haft Linning og vaeret til at snore og binde foran ligesom Amagernes, men man skal selvfolgelig vaere varsom med at drage Slutninger efter Tegninger, hvilket der netop under Fur skal fortaelles

Naar man ser bort fra den manglende Fodbeklaedning,har Rasmus Christensen jo ellers vaeret velklaedt, endda for Aarstiden — Juli Maaned — saerdeles solidt; her taenkes paa Hovedbeklaedningen, som vist ikke kan

vaere andet end et af de tidligere naevnte Hatteslag — iflg. Provst Schade (se Side 34) en overdreven Indpakningaf Hovedet, der har vaeret meget brugt paa Mors og i det hele taget mange andre Steder.

Læsø.

Laesodragterne adskiller sig fuldstaendig fra det ovrige Hjorring Amt, men det vilde ikke vaere rigtigt at komme naermere ind paa en Beskrivelse, da Dragterne i Forvejen er meget fyldigt omtalte, her kan kun henvises til Pontoppidan (38), Lars Bing (39), Elna Mygdal (40), F. C. Lund (41), Griiner Nielsen (42), Lonborg Friis (43) samt Hjorring Museums Jubilaeumsbog

Baade paa Dansk Folkemuseum, Hjorring Museum,
»Den gamle By« og paa Koldinghus findes udstillede
Laeso-Kvindedragter.

Thisted Amt. Thy. Kvindedragten.

I 1802 skriver Knud Aagaard om Kvindernes Hovedbeklsedning(45): »Paa Hovedet har Qvindfolkene isteden for Korsklaede, til daglig Faerd, et broget Torklsedebundet ovenpaa Huen omkring Hovedet, og til Hoitidsfserd en Pandepude eller Smekke af sort Flojl eller Manskiester af en Haands Brede med sorte Kniplingerom, ligeledes bunden for Panden ovenpaa Huen. Huen, som Konerne bsere, er ogsaa af sort FIOJI eller Manskiester. Saasnart de ere uden for Huset, ofte ogsaai Stuen, baere Qvindfolkene et Torklaede for Hagen og Munden bundet oven paa Hovedet, som vel i stserk Kulde kan vaere nyttigt; men misbruges, dem selv til liden Siier, da derved ikkun ojne og Naese blive til Syne ...«. Udover en Omtale af Konernes sorte Flojlshuer,faar vi intet at vide om Udseendet. Ganske vist

naevner han Korsklaedet, der i det daglige erstattes af et broget Torklaede, bundet oven paa Huen, men vi faar intet at hore om, hvordan Pigernes Hovedtoj har set ud. Her staar vi paa bar Bund, thi hverken Thisted Museum eller saa vidt vides Folkemuseet har Thyhuer fra dette tidlige Tidspunkt. Det maa naesten antages, at der ikke har vaeret brugt Vinger eller Skaeg, da Aagaard formodentlig vilde have omtalt en saa iojnefaldende Ting, naar han udforligt beskriver Pandepuden.

Allerede Pontoppidan bemaerker lidt om Kvindernes Torklaeder (46); fra Thyholm meddeler han: »Qvinderne bebinde Hovedet til Stats med Torklaeder«. Og disse holdt sig troligt i mange Aar, hvilket Maleren Martinus Rorbye gor os bekendt med. Han gaestede Thisted i Sommeren 1830, idet han gjorde Ophold hos sin Onkel, Amtmand Gerhard Faye, da han var paa en Studierejse i Jylland og Norge.

Rorbye har vaeret et Ordensmenneske, han forte Rejsedagbog (47), og gennem denne horer vi lidt Smaabemaerkninger om Bondernes Klaededragt. For den 17. Juni staar der saaledes: »Der var Marked her idag, og jeg fik ved den Leilighed en Del Bonder fra Omegnen at see, hvoraf i Saerdeleshed Fruentimmernes Hovedpynt behagede mig«. Den 27. Juni overvaerede han en Fest i Kirken, ».. .og det var et ganske artigt Skue at se de fleste Fruentimnier at baere Hatte ovenover deres Hovedpynt. Deres Dragt er forresten meget simpel, mest af Hvergarn, og Snittet paa deres Liv er meget kort og optrukket«.

Deter morsomt at bemaerke, at han ser paa det altsammen med Malerens ojne. Det vaerdige, stilfulde Hovedtoj har behaget ham, medens det korte Liv til de grove Tojer i Kvindedragten ikke har fundet Naade for hans Blik.

Rorbye var ikke blot ordentlig, men ogsaa en meget flittig Mand, og han har paa sine Rejser baade tegnet og malet meget. Takket vsere denne Flid har Kunstforeningen ved Publiceringen af Rejsedagbogen kunnet ledsage Teksten med nogle af hans Skitsebogsblade og Akvareller, hvilket betyder, at en langt storre Kreds af Mennesker nu kan glsede sig over de autentiske og fint udforte Arbejder.

Baade paa Thisted Museum og paa Folkemuseet har man et ret stort Antal Kapper af den Type, som Rorbye gengiver. Nogle enkelte seldre er af Mol og Gazeblonde, men de fleste er yngre og af Tyl og Knipling. Selve Pulden eller Huen er som oftest den saedvanlige lille tostykkede Form — Nakke og Forstykke — men medens der paa de Kapper, som er omtalt under Vendsyssel,kun er Vinger paa Sider og Nakke, er der i Thy en bred, wienerpibet Strimmel af Tyl og Knipling, som gaar hele Vejen rundt langs Yderkanten. Og nu er det, at Rorbyes Skitser paa udmserket Maade viser os disse Kapper i Brug, saadan som »Moden« krsevede det omkring1830. Piben, som gaar langs Forranden, er paa hans Billeder slaaet skraat tilbage; over Panden og lidt op ad Piben er lagt et morkt Torklaede, som er bundet i Nakken uden at komme i Konflikt med Strimlen der, idet den haenger frit nedenfor. Flere af Konerne — eller Pigerne — baerer her — foruden et Hagetorklaede — et morkt Torklsede ligesom det andet, der gaar om Hagen eller under denne og er bundet oven paa Hovedeteller i Nakken. Disse Torklaeder bevirkede, at hele den bageste Del af Pibestrimlen laa som en lidt hojtsiddende Krave ned om Halsen, Fig. 4. Alt i alt kan man jo nok sige, at det var en varm Hovedbeklaedningen Hojsommerdag; og et Par af Kvinderne saetteri bogstavelig Forstand Kronen paa Vserket, thi de

baerer oven paa Kappen den — isser for Ringkobing Amt almindeligt kendte hoje, rundpuldede Harehaarshat.Deter ikke noget sjaeldent Tilfaelde, og Rorbye naevner da ogsaa, at de fleste har de hoje Hatte paa i Kirken. De har vaeret brugt i hele Thisted Amt, endogsaaover Grgensen til oster Han Herred¹).

Senere — altsaa efter 1830, formodentlig omkring 1840erne — aflagde man efterhaanden Torklgederne, men selve Kappen aendrede ikke Karakter. Den forreste Pibestrimmel skulde stadig slaas skraat tilbage, men den bageste Del skulde ikke laengere ligge ned om Halsen, den skulde ligeledes staa skraat bagud, og for at faa dette til at lykkes, sammenheftede man Siderne af For- og Bagstrimlen med Knappenaale. (Fig 5).

Fra Hundborg Herred har »Den gamle By« nogle Kapper, og om disse findes der i Katalogkortene gode Oplysninger fra Giverinden. Kapperne er alle af den lige beskrevne Form. Den ene er en hvid Tylskappe og brugtes til festlige Lejligheder. Den anden er af sort Tyl (en lignende findes paa Thisted Museum) og brugtes til Begravelse for naer Slajgt, og endelig er den tredie en Slet-Kappe, som brugtes til Begravelser uden for Slaegten. Den »slette« er med Undtagelse af et smalt Mellemvaerk i Pulden helt af Tyl med tre Linier langs Yderkanten af Pibestrimlen, fremkommet ved Gennemtraekning af Traade.

Et Supplement til disse Oplysninger har vi i Laerer Christensens Beskrivelse fra Mellemthy af en Begravelsei 1845 (48). Om Kvinderne siger han, at de var »i et hawelochlignende tykt Overstykke — en Kaabe uden iErmer. De modte ogsaa med hoj Hat, men den var rundpuldet og mere langhaaret end Msendenes og lavedes mest af Harehaar. Under den bar de en lille

---

1) Utrykt Medd. v. Elna Mygdal.

sort — eller livid — Kappe med brede Baand, der knyttedes i en smuk Slojfe under Hagen«. Paa dette Tidspunkt er vi altsaa naaet saa vidt, at de store Bindeslojferer kommet i Brug.

Kapper af denne Type har vaeret brugte over hele
Thisted Amt, dog danner Mors en Undtagelse, idet
Formen er noget anderledes her.

Til daglig Brug og for mindre velstillede har Torklaede, lagt i Trekant om Hovedet og bundet under Hagen, sikkert vaeret anvendt — en af Konerne hos Rorbye baerer det saaledes.

Om den ovrige Del af Kvindedragten er der ikke stort at sige. Alle Kvinderne hos Rorbye baerer hele Kjoler med lange — Troje og Bui ses slet ikke — dertil lysere Forklaeder, dog har to af Kvinderne ikke Forklaede paa, hvorimod alle efter Tidens Skik har Skuldertorklaede lagt i Trekant med Snippen ned ad Ryggen og Enderne heftet i Taillen foran.

Rorbyes Piger og Koner er til Marked og har overvejende taget Dragtceremoniellet hojtideligt. At det har vaeret noget anderledes for andre, faar man et levende Indtryk af, naar man laeser Ole Bangs Beskrivelse (49) af de gamle Havboer. Om disse hedder det, naar de gik op i Landet for at tigge sig til Foden, hvis Vejret i lange Tider havde vaeret uroligt, saa der ikke kunde drives Fiskeri: »Kvinderne havde ogsaa (ligesom Masndene) Hoved og Hals indpakket, selv i den staerkeste Varme, men i Almindelighed gik de barfodede uden i de koldeste Vintermaaneder«. Hovedet maatte indpakkes, det var dels indgroet Vane, dels et Velanstaendighedsbegreb, men med den ovrige Paaklaedning har man naeppe taget det hojtideligt under saa fattige Forhold.

Thy. Mandsdragten.

Ogsaa om Mandsdragten fortaeller Aagaard lidt. Han siger: »Bondens Kjole er af morkeblaat Vadmel; paa Rejser har han derover en Lserrets eller Sejldugs Kittel. Enhver har sin sorte Klaedning, hvori han staar Brudgom og bruger til Sorg og ved fflere Lejligheder«. Denne Laerreds- eller Sejldugskittel horer man ikke om hos andre Forfattere, men man inaa vel regne med Aagaards Paalidelighed, eftersom han var paa Stedet. Iovrigt kan man jo kun anerkende, at man har brugt saa praktisk et Klaedningsstykke, dcr saa nogenlunde svarer til en impraegneret Frakke i Dag.

Rorbye skriver: »Maendene see ud som almindelige pyntede Karle, for det meste i Frakker, men hvad der ellers er saeregent er, at en stor Deel er bestandig ifort Tra3skoe«. Dette sidste maa man give Rorbye Ret i. Deter maerkeligt at se en Mand i lang Frakke med megen Vidde fra Baeltestedet og nedefter ifort hoj Hat og Traesko. Det minder naesten om den gamle Vending »hoj Hat og Sivsko« — dog ikke ganske — Traesko har vaeret brugt umaadelig meget paa Vestkysten, Stovler og Sko var saa stor en Bekostning, at de kun blev benyttede til hojeste Stads, og Maendene ved Thisted har altsaa gennemgaaende ikke ment, at det var noget at slide paa et Marked.

Fra den tidligere omtalte Begravelse i 1845 — 15 Aar senere — fortaelles der, at en Del af Msendene endnu brugte Knaebenklaeder med Solv- eller MetalknappervedKnaeene og do. Spaender. Endvidere morkeblaaFrakke med lange Skoder, som naaede naesten midt paa de lange Stovleskafter (til en saadan Begivenhedkom Stovlerne frem). Frakken havde brede Opslag, og man bar om Halsen sort Torklaede, dertil hoj Hat af groft Filt omvundet med Flor, endvidere

hvide Stromper i Stovlerne. Der staar intet naevnt orn Stoffet i Knsebukserne, men iflg. Meddelelse fra ThistedMuseum er alle de der indkomne af brunt eller blaat FIOJI — Manskettesbukser. Folkemuseets er ligeledesaf

Thisted Museum ejer et stort Antal Veste fra hele Thy, men kun to af dem er enradede. Deraf kan man vist godt slutte, at de toradede har vaeret mest yndede her. Knapantallet er varierende, men for dem alle gselder det, at der er lige stor Afstand mellem Knapraekkerne hele Vejen ned.

Baade Rorbyes Rejsedagbog og Dragtbeskrivelsen til Begravelsen er temmelig sene Foreteelser, og endnu yngre er en lille Bemserkning om Karlenes og Pigernes Kaffeballer (50). »Karlene brugte altid Halvstovler under Benklsederne«. Vi emu naaet op til de lange Benklaeder, og om egentlig Egnsdragt er der ikke mere Tale.

Mors. Kvindedragten.

Det var for Mors et stort Held, at Provst Caspar Schade fik Lov til at virke der, thi han har efterladt et saa fortraeffeligt Dokument om Morsingernes Mundart, Skikke, Klaededragter m. m., at man roligt kan sige, at Mors af denne Grund er flere Hestehoveder foran, naar det gaelder om Skildring af gammel Folkeskik.

I 1807 skrev han sit Idioticon, og da det, som omtalt
i Indledningen, er utrykt, bliver Afsnittet om Khededragt
gengivet her. Om Kvindedragten skriver han:

»Morsingindernes fornemmeste Stadsedragt erSkjort
og snort Troje med meget korte Skjod og lange iErmer
til ud paa Hsenderne, meest af morkeblaat Evenlastin

lasting¹), ellers og blommet uldent Damask og gront Barkan²). Den morkeblaa Farve yndes rneest. Nogle begynde at bruge Sirtses Troje og Skjort, og at have Skjortet ovenfor Trojeskjodet, for at faa des kortere Liv, og faester man da et broget Silkebaand om Livet for at skjule Skortelinnen. Paa Hovedet bruges enten en Hue af rodt eller blaat Taft eller Tamis⁸) og deroverenhvid Nattedugs Kappe⁴) med brede Kniplinger for, eller og blot en Hue af blommet Silketoj med fiin Skjaeghat (se Skjaeghat), for Panden en sort Flojels saa kaldet Pandepude med Kniplinger om, der klseder ret godt, en kolort Slojfe i Nakken, en Rad Perler om Halsen, et hvidt Nattedugs Halstorklaede og en Slojfe paa Brystet, og naar man ikke bruger Livbaand, et hvidt Nattedugs Forklaede. Til Beskyttelse mod Kulde og Blsest kastes et kolort Silketorklgede om Halsen, et ditto bindes for Munden og et ditto over Panden. Brudepiger ere ligedan pyntede, naar undtages at de have bart Hoved, prydet med Baand og Blomster, og nedkjaemt Baghaar. En Brud, naar hun er Pige, o: har ikke faaet Born (thi om hun er hoj frugtsommelig gjor intet til Sagen) er ligeledes barhoved, men hendesTrojeog Skjort er af sort Evenlasting eller Barkan. Saadan sort Troje og Skjort bruge og Barselkoner, som holde deres Kirkegang, de der gaar til Alters, folge Liig el. have Sorg, da man og har sort Silke Halstorklaede og sort Tamises Forklaede. Ved LiigfserdbrugesSkjort og Troje af Sorgekattun eller sort hjemmegjort Toj med hvide Prikker. Den ssedvanlige

---

1) Iflg. Schade udtales: Overlast. Se Beskr. Fodnoten S. 7.

2) Berkan eller Barakan. Et fastvsevet, ta^t og uvalket uldent Toy, som vaeves af stserkt tvundet Uldgarn, vel ogsaa Kameelgarn, hvoraf det forhen ene vseved.es. (Juuls Handelslex. 1807).

3) Se Fodnoten S. 7.

4) Netteldug = Mousselin. (Juuls Handelslex. 1807).

Sondagsdragt er en hojrod bunden Troje rned lange iErmer, med eller uden Knapper for Haenderne, og derover saedvanligt et morkeblaat el. stribet Livstykke, som foroven er snort med en Silkelidse og Solvnaal, et stribet Hvergarns Skjort, og flere Forandringer, Sirtses eller Kattuns eller hjemmegjort Forklaede. Paa Hovedet en Hue af Silke eller andet Kramtoj med Skjaeghat og et Torklaede bunden for Panden, samt et andet for Munden. Halstorklaedet er af hvidt Lserred, Kattun etc. Sogndagsdragten hjemrne er en rod eller gron bunden Troje med lange iErmer, med eller uden snort Livstykke, blaat Vadmels Skjort, Hue af KramtojmedSkjaeghat, et Torklaede for Panden og i Kulde eller Blaest ogsaa et Torklaede for Munden, et hjemmegjortForklaede.Morkeblaa Kaaber, meest af ulden Damask og Evenlasting eller Tamis ere almindelige, saa og Kyser af sort Flojel, Manskester eller andet Kramtoj med Kniplinger om, morkeblaa eller sorte Hoser, der, ligesom Mandfolkenes, ere om Sommeren fodlose og om Vinteren hele. Til Skoe bruger begge Kjon Heelhoser baade Sommer og Vinter. Sjaeldent gaaes med Skoe eller Tofler uden ved hojtidelige Anledninger.

Morsinginden, som naesten.altid gaaer snort og gjor sig ret Umage for at have en smuk Taille, vilde i sin Hojtidsdragt gjore en taekkeligere Figur, naar hun ikke da iforte sig 5 eller 6 tykke Skjorter, som understottes af Puder baade paa Hofterne og Bagen, og stumper noget ovenfor Ankelkoderne, dog maa tillige anmaerkes, at disse Puder nu synes at ville gaae af Mode. Til daglig Faerd bruges faerre Skjorter.«

Her har vi et fuldstaendigt Billede af Morsingindens
Stads-, Sondags- og Dagligpaaklaedning Anno 1807.
Selve Dragten svarer saa ganske noje til det, vi ved

om Skikkene paa denne Tid med Paavirkningen fra Empiremoden. Pudsig er Schades lagttagelser m. H. t. Kvindernes Bestrsebelser for at faa kortere Liv i Hojtidsdragten.Man kunde taenke sig, at han maaske tog Fejl i, at de paa de hidtidige Dragter satte Skortet over Skodet, men hans Bemaerkning om Silkebaandet, der sattes over for at skjule Linningen, tyder paa, at han har Ret.

I Schades Beretning for 1811 (51) er der kommet noget nyt til paa de 4 Aar, og del er »Kjortelen«, der til Sondagsbrug mest er af hjemmegjort Toj, rnedens den til Hojtid kan vsere af Stof, Tamis, Sirts etc. Her har vi altsaa det omtrentlige Tidspunkt for den hele Kjoles Fremkomst paa Mors — den har vaeret i Snit som Hvergarnskjolen fra Vendsyssel (S. 12).

Fra Mors kendes der to Typer Hovedtojer — Skaeghattenog den hvide Kappe, iflg. Elna Mygdals utrykte Meddelelse kaldet Hagehat. Efter den Udvikling, der er foregaaet andre Steder, maa Skaeghatten vaere seldst, om denne skriver Schade i sit Idioticon »et Slags linnedeHalvkapper, som Qvinderne bruge under deres Huer, Navnet have de nok af, at de bedaekke en god Deel af Kjaeverne«. Hans Tydning af Navnet er vist set fra et Mandfolkesynspunkt. Randers Hovedtojet — hvis Skseg ikke blot er i Siderne, men fortsaetter hele Vejen rundt i Nakken — hed saaledes »Skaegtov« (52). Af hans Udtalelser faar man dog det Indtryk, at man ikke har brugt Vinger som i Vendsyssel, Skaegget laa ind til Hovedet og bedaekkede en god Del af »Kjaeverne« — noget i Lighed med Furhovedtojet, Fig. 7. Noget andet er, at han kalder Skaeghatten for en Halvkappe — det kan betyde, at det var en tarvelig Underhue, som bar Skaegget (se VendsysseL S. 15), og set paa Baggrund af Kobstaddamernes store, hvide Kapper,

kan Schade jo godt have fundet ud af, at Skaeghatten kun var en Halvkappe — han gentager det forovrigt 1811. Flojls-Pandepuden har sikkert lignet den vendsysselske,men der er desvaerre hverken kulorte Huer, Skaeg dertil eller Pandepuder bevarede for Efterverdenenpaa Museerne i Thy, Mors og saa vidt vides heller ikke paa Folkemuseet.

Anderledes stiller det sig med Kapperne — Hagehattene.Ganske
vist kendes de kulorte Huer, som sad
inderst, ikke, men da lignende kendes fra Randers- og

Sallinghovedtojet, er der ingen Grund til at tvivle paa, at de har eksisteret i Kappernes aeldre Tid. Da de formodentligikke har vaeret meget monstrede, saadan som man kender dem fra ostkysten, har man ikke gjort sig Skrupler ved at slide dem op til daglig Brug. Den hvide Kappe findes der derimod flere Eksemplareraf paa Morslands historiske Museum, og Formen er den samme, som har vaeret brugt i Sailing. De aeldste har, som Schade skriver, vaeret af Netteldug. Formen er en stor, tostykket Hue, som i Siderne er tunget staerkt frem paa Kinden. Langs Forkanten — over Issen — er en glat, ret smal, tilsyet Strimmel af Stoffetmed Knipling i Kanten, langs hele Underkanten i Nakken og hen til Forkanten er en bred, rynket eller laegget Strimmel — Skaeg. Strimmelen foran slog man tilbage over Huen, og Skaegget i Nakken og ved orerne blev heftet op om Huen med Knappenaale, det skulde ligge ret taet ind til orerne, men staa lidt ud fra Puldeni Nakken. Kappen bandtes med Baendler under Hagen, og en syet Hagedusk af Silkebaand sattes over Sammenbindingen, Fig. 6.

Beskrivelsen af selve Kappen indlader Schade sig ikke paa, saa deter muligt, at de asldste har set lidt anderledes ud end den lige beskrevne. Maaske har de ikke haft den glatte Strimmel over Issen, thi i 1811 fortaeller han, at Pandepuderne er ved at gaa af Mode, men at et Korsklaede bruges i sammes Sted »over hvilketbindes et bredt Silkebaand med en Slojfe i Nakken;ovenfor dette Baand faestes et andet, der dog kun omfatter det halve Hoved«. Man kan naturligvis antage,at dette har vaeret et lost Korsklaede, hvis Sammenfojningmed Kappen blev skjult af Silkebaandet, men hvordan Nr. 2 Baand har siddet maa staa hen i det uvisse. Deter rimeligt, naar man gaetter paa, at

dette Baandarrangement har vseret en Overgangsform,
indtil Kappen helt fandt den Udformning, vi kender
fra bevarede Stykker.

I begge Beretninger fortseller Schade om Silketorklaeder, der blev bundet for Panden og et andet for Munden, de maa have siddet omtrent som paa Thy Hovedtojet (se Fig. 4). Fra alle senere private Meddelere ser det dog ud til, at disse Torklseder om Hovedet ligesom Baandene gik af Brug omkring 1840erne, hvorimod Skuldertorklaederne — gerne med et hvidt Laerredsklsede under det kulorte — holdt sig omtrent ligesaa lamge som Kappen. Saa godt som alle de senere Kapper er af Tyl, og Pibestrimlen har gerne Knipling i Kanten; selve Huens Puld er ofte udsyet medTraekkesyning. De fleste af de i Morslands Museum bevarede Kapper er af den senere Type; de findes i deres eget »Hus«, d. v. s. en nydelig, lille, oval iEske i Hojde med Skseggets Bredde — iEskerne er overklinet med monstret

Schade omtaler slet ikke den hoje, lodne Kvindehat, hvorefter man vel nok med nogenlunde Sikkerhed kan fastslaa, at den endnu ikke var kommet frem. Deter dog en Kendsgerning, at den har vseret brugt paa Mors ligesom i Thy; i Museet paa Mors er et fint Eksemplar, deter kommet fra Emb (Blistrup S., Morso-Sonderherred), og deter tilmed i »Hus« — en stor, gul Traekasse med Sojler paa Hjornerne — en hel Modens Tempelbygning.

lovrigt findes paa Museet adskillige gode Dragtdele fra Mors — saaledes et Skort og Bul af Hvergarn med gronne og rode Langstriber og lille Blomst i Striberne. Fra Lodderup, Morso Sonder-Herred, findes en rnorkeblaaHvergarnskjole i Empiresnit med lange /Ermer. Den er oversyet med Zik-zakstriber i Hojden samt stive

Stroblomster i rodt, blaat og hvidt. Yderligere er der fra Lodderup en rod Stoffeskjole — af den almindeligerodviolette Slags — Snittet er fra 1830erne. Iflg. Schade yndes den blaa Farve ellers mest; det passer udmaerket med Farvetraditionen i det naerliggende Salling,ligesom det ogsaa i det efterfolgende vil ses, at blaat var 1800-Tallets Farve i Klsededragten.

Mors. Mandsdragten.

I sit Idioticon fra 1807 fortseller Schade folgende:

»Paa dette Sted skal mseldes noget om Morsingens Klaededragt, som viser at Luxus og saa temmelig over sit Herredomme i Bondestanden paa denne oe. Naar den yngre Morsing, Mand eller Kar, f remtraeder til Gilder i sin Haedersdragt, seer man ham ifort en morkeblaa Klsedes Kjortel med runde Opslag og liggende Krave, Vest og Buxer enten af samme Toj eller og Vest af rodt Evenlasting (udt. Overlast), Kasimir eller andet smukt Vestetoj, end og Silketoj, og Buxer af gronstribet Mansketer etc. en rund hojpullet Hat med et sort Flojels Baand om og deri et solvblank Spsende, et broget Silketorklaede om Halsen., hvide Hoser og Stovle paa Benene, en solvknappet Stok i Haanden, kort: Man synes at see en pyntelig Haandvasrksvend fra Kjobstaden. Saaledes er og Brudgomsdragten. Naesten enhver Voxen har en saa kaldet Rejse Kjortel eller Frakke af hjemmegjort eller Kjobetoj, og dertil en pyntelig Vest, som ovenanfort. Denne Dragt har Rang naest efter den foregaaende. Blanke Knapper, heist gule, fortraenge efterhaanden Kameelhaars- Knappene.

Den daglige, saavel som Sondagsdragten er en lang
morkeblaa eller hvid Vadmels Kofte kaldet Troje, som
kun mangier Opslag for at kunne kaldes Kjortel, en

kort Vest (naar undtages gamle Maend, ere MorsingbondensVest saavel til daglig Brug, som til Stads, kort afsnittede med Overslag, ligesom for stakket siden var hojeste Mode iblandt de Fornemmere) af blaat Vadmel,stribet Toj etc., Buxer af gule Skind, hvidt, eller sort Vadmel, gronstribet hjemmegjort Toj og deslige, i Almindelighed morkeblaa eller hvide Hoser, som om Sommeren ere fodlose med en broget Kantning uden om, men om Vinteren hele. Beslagne Traeskoe ere det almindeligste Fodtoj baade om Son- og Sognedag, dog bruges og stundom Skoe eller Stovle, naar man vil rejse et Sted hen. I koldt Vejrlig bruges paa Hovedet en rod eller stribet ulden Hue, eller en rund Hat bred eller smalskygget med et sort Silkebaand om. Bomuldshuen,som til Haeders baeres under Hatten, begynderat gaae af Mode, siden man ser, at andre kaster Parykken. Den slemme Vane at indpakke Hovedet formeget(f. e. med Hatteslag og der ovenpaa en Hat eller ulden Hue, eller og med Bomuldshue, Hatteslag og Hat, end og i skikkelig Vejrlig) synes nu den mandlige Ungdom at ville for sage«.

Hatten med Baand og Solvspaende omtales og ses hos Lonborg Friis, og har formodentlig vaeret brugt i Thy ogsaa. Her fortaelles ligeledes om Indpakningen af Hovedet, som kendes saa godt fra de fleste gamle Beskrivelser. Omtalen af Bomuldshuen til Haeders understreger blot, at Kramvarerne saa afgjort var det fineste fremfor en hjemmestrikket ulden.

Deter ganske morsomt at faa Definitionen paa Kjortel og Troje fra et Menneske, der har levet paa den Tid og saaledes faa fastslaaet, at det kun er de manglende Opslag, som gor, at det kun er en Troje og ikke en Kjortel.

Den afsnittede Vest med Overslag kan naeppe vaere

andet end den almindelige korte Vest uden Skoder, og Overslaget maa betyde, at den er toradet i Lighed med den, F. C. Lund's Morsingbonde er ifort (54). Trojen og Bukserne, som denne Mand baerer, er sikkert af Skind og Vesten af Vadmel. Paa Museet findes flere Veste af lignende Form. Af otte saadanne landlige Veste er de syv toradede med henholdsvis 5, 6, 7 og 8 Par Knapper samlet paa ca. nederste Halvdel, endvidereet Saet foroven, undertiden rned endnu et Saet anbragt paa Brystet til at knappe Revers'et eller Overslagetud paa. Paa et Par af Vestene skraar Knaplinien indad mod Midten forneden ligesom paa Lunds Billede. Naar Schade i 1811 siger, at flere ikke blot i kostbarere Toj, men ogsaa i Snit »robe en Stajrkere Higen efter at folge de Fornemmeres Moder«, er det selvfolgelig rigtigt; det var Begyndelsen til en vis Udligning af Standsforskellen, som man dog ikke kan vente, at Schade, trods al sin Klogskab, kunde forstaa endsige anerkende.

Viborg Amt. Salling. Kvindedragten.

Man finder maaske, at det havde vaeret mere korrekt at folge Traps topografiske Amts-Raekkefolge, men der er saa store Lighedspunkter mellem Dragten paa Mors og i Sailing, at det af den Grund er naturligst at folge Dragtligheden.

I Sailing og Fjends Herred har man brugt samme Form paa Kapperne, som den, der kendes fra Mors (se S. 30 f. f. og Fig. 6). En Meddelelse fra Fru Else Christensen,Skive Museum, viser, at man ligeledes der har brugt en Silke- eller Sirtshue under Kappen, men af Underhuer er der ikke indkommet nogen til dette Museum, derimod er der nogle Stykker paa Folkemuseet.Samme Meddeler fortaeller, at Kapperne var

for Konerne, medens Pigerne skal have brugt Silkehuer.Naar Pigerne gik ud, havde de et lyst, broget Hovedtorklaede paa, det var lagt i Trekant og knyttet under Hagen, aeldre Kvinders Torklaeder var sorte til Udebrug. Hvis Christen Dalgaards (55) Gengivelser er korrekte, har Pigerne ogsaa brugt et sammenfoldet Torklaede lagt om Huen og let bundet i Nakken, sanit, iflg. en anden Gengivelse, Torklsedet lagt over Huen og knyttet paa Issen.

Baade paa Skive Museum og paa Folkemuseet findes nogle Kapper med 10s Snip i Stedet for det glatte, tilsyede Stykke over Panden. Endvidere er der paa Folkemuseet nogle Sallingkapper, hvis Nakkeskgeg er delt, ligesom det var i Hjorring Amts nsestsidste Periode. Det svarer ganske godt til Fru Langballes (56) Meddelelse om, at Kappen blev forsynet med Hage- og Nakkeslojfe — Afstanden rnellem Piberne gav Plads til Nakkedusken; senere, da de voksede sammen, har man brugt Slojfen i Nakken oven paa Skaegget

I Sailing kender man ikke til Brugen af den hoje Kvindehat (57), saadan som Tilfaeldet er i Thy, paa Mors og i Hardsyssel, hvorimod Torklseder bundet paa forskellig Maade over Kappen kendes fra Chr. Dalsgaards

Gudmund Schutte (59) kommer ind paa Definitionen:»Jysk Kappe«, »Skseghat« og »Hagehat«. Han skriver: »Ejendommelig for Kvindens Hovedtoj, den saakaldte »jyske Kappe«, er Brugen af udestaaende Kniplingsstrimler eller Vinger. Et saadant Hovedtoj kaldes paa Mors, i Ty, Vendsyssel og Ommersyssel (Stovring) for »Skjseghat«, i Hardsyssel for »Hagehat«.Deter rigtigt, at man ssedvanligvis kaldte Vingekappenfor Hagehat i Hardsyssel (60). Vingekappen,

Hagehatten og den jyske Kappe er saaledes Betegnelsenfor omtrent den samme Hovedbeklaedning med de smaa Variationer, som de forskellige Egne havde. Skaeghatten derimod er noget andet. Det vil vaere rigtigstat bruge denne Betegnelse om en broget Hue med tilsatte Vinger eller S k a3 g, se iovrigt Udviklingen fra Skaeghat til Kappe under Hjorring Amt.

Hos Gudmund Schiitte findes en Beskrivelse af Sallingdragten. Deter Fru Pastorinde Langballe, der fortaeller om den. Hun fremhaever, at »det stribede Bomuldsspencer« — altsaa Bullen — havde Rygpude for at haeve Skortet; netop saadan et Par Buller med »Fyld« bagi findes paa Folkemuseet, de stammer fra Sailing. Ved Bullerne maa det bemaerkes, at den overvejende Del har haft smalle Remme over Skuldrene, fastsyede i Ryggen og til at binde fast til Forstykket med en broget Slojfe. Dette Traek findes ogsaa i andre Egne, men det har isaer vaeret meget brugt i Sailing.

Man har brugt de rode Bindeaermer til Dagligdragten ligesom de fleste andre Steder, men ellers har man saerlig holdt af blaat, ligesom Tilfaeldet var paa Mors. Fra Sailing, og muligvis Egnen lige omkring, kan man virkelig tale om en Ejendommelighed i selve Stoffet; man har yndet det »urteprikkede« T'oj. »Urtepottetoj«, som det ogsaa kaldes, har laerredsvaevet Bund og ensartede, stiliserede Blomster, som haever sig over Bunden i andre Farver (61). Bunden har saedvanligvis vaeret blaa i Sailing, Blomsterne gerne rode, undertiden med hvidt og lysere blaat. Man maa dog ikke tro, at urteprikket Toj udelukkende har vaeret brugt i denne Egn, det harmed forskellige Variationer ogsaa vaeret meget udbredt paa Sjaelland, medens det alle andre Steder — bortset fra Sailing — har vaeret benyttet ganske undtagelsesvis (62).

Salling. Mandsdragten.

Hos Gudmund Schiitte findes et Billede af en Sallingbo, hvis Dragt ikke naevnevaerdigt adskiller sig fra dem, vi kender andre Steder fra. Manden her er bl. a. ifort toradet Vest, hvis Knaprsekker tilsyneladende Iober lidt indefter forneden. En Vest, hvor dette er endnu mere udpraeget, findes i Skive Museum. Den er af urteprikket Hvergarn, blaa Bund med rodt Monster.

Viborg Amt. Fur. Kvindedragten.

Der er mange, som har folt Trang til at beskaeftige sig med Dragten paa den lille 0, Fur. Hvis man laeser Hans Kyrres Beskrivelse (63), finder man de fleste af de andre Forfatteres Citater.

Kyrre fremdrager de store Uoverensstemmelser mellem de forskellige Forfattere, men hsevder dog samtidig, at man med de vekslende Aarstider har haft forskellig Dragt, saa Aarsagen til en vis Grad maa soges her. Det siger imidlertid sig selv, at naar der mellem Pontoppidans (64) og Kruses (65) Beskrivelser af Brudedragten ligger et Tidsrum af ca. 100 Aar, er det udelukket, at Dragten har holdt sig uforandret saa laenge.

Hans Kyrre giver en ret udtommende Redegorelse for Sommer-, Vinter-, Hellig- og Hojtidsdragten. Men da det hele aabenbart for en vsesentlig Del stutter sig paa Tegninger, udforte af en dovstum Pige, Else Bjerregaard paa Fur, maa Dragtbeskrivelsen korrigeres, da der er fremkommet nogle Misforstaaelser.

Deter interessant at laegge Maerke til, at gront har
vaeret en meget brugt Farve paa Fur. Allerede Pontoppidanfortaeller
i 1769: »Bruden er klsedt i gron

freseret¹) Troie og Skiort«. Hammerich (66) taler om gront Livstykke, og Kyrre fortaeller, at Kvinderne brugte gron, strikket Troje med lange iErmer — en lignende findes paa Folkemuseet fra Nederby. Naar nu Kyrre siger, at dertil brugtes »en Bui af samme Stof, men en mere blaalig Farve«, er han vist ude i Fejltagelserne,for strikkede Buller oven paa strikket Troje har man naeppe brugt. Derimod er det gronne meget rigtigt, selv om man dog vist ikke har taget det helt saa hojtideligt med Nuancerne som Kyrre. Paa Folkemuseetfindes en gron, hjemmevaevet Bul med lille Skod bagpaa, den er netop fra Bjergegaarden, hvor den omtalte dovstumme Pige var fra. Paa Mors Museumfindes en hel Furdragt, hvor Bullen er af gront Damask med Skod hele Vejen rundt; her er tilhorende lange, morkegronne Vadmelsaermer i Stedet for de strikkede. Endvidere et staerkt foldet Skort af svsert, hjemmevsevet Toj, blaa Bund med diskrete Striber i rodt og gront, Helhedsvirkningen er mork; et Stykke fra Underkanten er tilsyet et monstret, gront Silkebaand.Morkt, uldent, ternet Forkhede.

Kyrre siger, at Skortet er morkebrunt i Sommerdragtenog omtrent lige saadan i Vinterdragten, men morkegront i Helligdagsdragten. Saadan er Farverne maaske paa Tegningerne, men Kvinderne har selvfolgeligikke gaaet nojagtig ens, det har de ikke gjort nogen Steder — man har fulgt en vis Tradition, og paa Fur var det gront, der var fremherskende, isaer til Bul og Troje, samt blaa, brune og gronne Farver til Skort. Man har ligeledes holdt sig til de lange JErmerligesom

---

1) Kyrre citerer Pontoppidan, men skriver »tresseret«. Stoffet er aabenbart en Art Flonel af den tarveligere Kvalitet, der i Juuls Handelslex. 1807 beskrives: »Friseret Flanel kaldes det, som efter Kradsningen friseres (Luen — a: Luven — paa Retten kruses ved Gnidning og snoes i smaa Knuder)«.

merligesompaa Mors. Endnu en Ting — Bullerne har ofte haft de smalle Remme over Skuldrene, der foran bandtes til Forstykket med en Slojfe. Bullen var til at snore foran, Snoringen skjultes af det brede Forstykke,som hsegtedes paa den ene Side, det var kantet foroven med et bredt, monstret Silkebaand. Naar der brugtes Troje og Skort eller hel Kjole, har Udringningenvseret stor ligesom Bullernes, og Skuldertorklsedets forreste Ender stoppedes inden for paa Brystet. De her naevnte Smaadetailler knytter sig naermest til de yngre Dragter.

Om Sommerdragten siger Kyrre, at Forklaedet var »knapt saa langt som Skortet og sluttede af foroven med en bred Bort i Hojde med Armhulerne«. Deter tydeligt, at han har taget Fejl paa Tegningen, hvor Konens Bui foroven afsluttedes af det monstrede Baand, som lige er omtalt; deter intet »Smaekforklaede«, det kendes ikke i Folkedragterne andet end til Hosttojet (67).

M. H. t. Hovedtojet var Furbokvindens temmelig beslaegtet med den tidligere beskrevne Skaeghat. Man har brugt en lille mork Silke- eller Sirtshue; den, som horer til Furdragten paa Mors Museum, er af brocheretSilke i sort og violet (har muligvis vseret til Halvsorg). Den er tostyks og har smaa, syede Laeg i Nakken, fastsyet Nakkeslojfe og tilhorende Hagedusk. Dertil horer Skgegget, af Elna Mygdal i utrykt Meddelelsebenaevnt »Skaegter«. Skaegget er to Strimler af Mol og Knipling, som anbragtes paa saedvanlig Maade ved orerne ved Hjaelp af indvendige Lasrredssnipper. Paa Kvindefotografierne i Kyrres Bog bseres der et sammenlagt, broget Silketorklaede lagt om Hovedet, saadan som det var brugt paa Thy — dog uden at beroreSkaegget, se Fig. 7. Til Skaeghatten har ogsaa

vseret brugt Torklaede lagt under Hagen og bundet oven paa Hovedet med Enderne haengende 10st ned. Til Dagligdragten brugte man ikke »Skaegter«, men Torklaeder om Hovedet over Huen.

Kyrre har opfattet de store Skaeg paa Huen ret pudsigt. Han siger: »Den hvide Brystdug (Skuldertorklaedet) var forsynet med to vifteformede Vinger, een paa hver Side af Hovedet. Om Halsen havde de et smalt Silketorklaede, der bandtes under Hagen i en lille Slojfe«. Han har ikke kendt noget til andre Dragter, saa derfor har han opfattet Skaegget paa Tegningen som Vinger horende til Torklaedet, det smalle Silketorklaede, der bandtes i en Slojfe under Hagen, eksisterede ikke, deter Huens Hageslojfe, han har faaet til et Torklaade.

Det synes, efter de forskellige Illuistrationer, at hvidt Skuldertorklaede har vaeret meget brugt til Stads, men maaske er det Kirkedragterne, man baerer, til daglig har man anvendt morkere Torklaeder.

Som tidligere nsevnt (S. 7), har man paa Fur brugt at slaa det yderste Skort op om Hovedet til Sorg; en Tegning af en saadan sorgende Furkvinde har Else Bjerregaard ogsaa givet os (68).

Fur. Mandsdragten.

Her maa man naesten helt og holdent stotte sig paa
de forskellige Beskrivelser og Illustrationer, der foreligger.

Baade St. St. Blicher (69) og Hammerich (70) har opnaaet at se Maendene med den gronne Hue, kantet med Pelsvaerk, og da der hos Kyrre baade er et Fotografiog de tidligere omtalte Tegninger, hvor Maend er ifort Huer med Pelskant, maa det vist fastslaas, at

det har vaeret en meget brugt Hovedbeklsedning gennemet laengere Tidsrum. Den pelskantede Hue traeffer man paa i Skifter fra andre Egne ogsaa, men samtidigved man paa de Steder, at Topluen har vaeret brugt — i alle Tilfselde senere, men det horer man ikke noget til paa Fur, maaske har Furboen adskilt sig lidt fra Bonderne i andre Egne, hvad Hovedbeklaedningen angaar.

Troje og Knaebukser af Skind har vaeret brugt her, ligesom de fleste andre Steder, i den daglige Dragt. Ellers har de mdrke Farver — gront, graat, brunt og blaat vaeret brugt i Mandstojet, svarende til de daempede Farver i Kvindedragterne. F. C. Lund (71) gengiver en Mand i Furbo Kirkedragt. Den yderste Troje naar knapt til Knaeet og svarer ikke til Tegningerne hos Kyrre, hvis Trojer er meget kortere, hvilket skyldes, at de er fra en senere Tid. Lunds Billeder viser, at Manden, foruden den lange Troje, bserer to Veste — den ene aaben, den anden knappet, begge toradede. Baade Pontoppidan (72), St. St. Blicher (73) og Kruse (74) taler om 2—32_—3 Veste under Trojen til Kirke- og Bryllupsbrug. Niels Blicher omtaler Brugen af fire forskellige Klaedninger over hinanden i Lysgaard Herred og tilfojer, at Dragten omtrent var den samme i hele Norrejylland. Nu er det ganske vist den fineste Stadsdragt, der er Tale om, og til denne hsengte man gerne mange Lag paa sig (se Kvindedragten paa Mors), man har dog naeppe nogen Steder brugt de mange Klaedningsstykker saa sent som paa Fur, og de har — som naevnt i Helhedsomtalen — sikkert vaeret forbeholdt de velstaaende Bonder.

Hammerich taler om Pludderhoser og Kruse om
Amagerbukser, men deter ojensynligt, at begge rnener
de hvide Overbukser af Lserred, der hores om andre

Steder (75-76). Ifolge en Meddelelse fra 1821 (77)
skulde det vsere Skik, ». . . . at Msendene ved Hojtideligheder,Bryllupper,
Barsler etc. bruger Overbuxer af
Laerred eller andet tyndt Stof, som alle Mandfolk aftraekke,forinden
de gaa til Offers «. Ogsaa i dette Antrsekhar
som naevnt S. 19 Else Bjerregaard tegnet en
Furbo (78).

Endelig er der Hoserne, om hvilke alle — undtagen Hammerich — er enige. Han siger nemlig, at Msendene brugte hvide Stromper, medens de ovrige alle taler om blaa, brune og sorte — selv Lunds Furbo har sorte Stromper. Deter muligt, at man i en kort Periode har brugt hvide Hoser under Paavirkning andet Steds fra, men man kan vist ellers godt regne med, at de morkere Farver bedre har harmoneret med det ovrige.

Traesko har sikkert, ligesom i de andre vestlige Egne,
vaeret den mest brugte Fodbeklaedning (se Illstr. hos
Kyrre og Lunds Furbo).

Lysgaard Herred. Kvindedragten.

Der findes nogle temmelig grundige Beskrivelser af Folkedragten i Lysgaard Herred, og deter Aarsagen til, at Herredet ogsaa her bliver sserskilt omtalt. Det er saa heldigt, at der netop fra Hjertet af Jylland baade er en Omtale af Dragten fra 1795 — Niels Blichers (79) og en fra 1840 — E. Molbechs (80).

Den Forandring, som Dragterne paa de 45 Aar har gennemgaaet, er stor. Men deter den samme Udvikling,der er sket i andre Egne. I 1700-Tallet skulde Skorterne i Stadstojet vaere stribede eller afstikkende i Farverne, og Trojen skulde heist vaere gron. Med 1840erne har vi omtrent forladt Folkedragterne, man bserer Hvergarnskjole, kun Hovedtojet horer stadig til

Festdragterne. Blicher fortseller, at til Stads brugte Pigerne broget Silkehue med opstaaende Kniplinger og en kulort Silkeslojfe i Nakken, rnedens den gifte Kones eller Enkes Hue var af sort Flojl med usegte Guld- Galloner om, den havde ligeledes opstaaende Kniplinger.Her kan naeppe vaere Tale om andet end Skaeghatten,der formodentlig ogsaa her har haft fladt Skaeg — i Modsaetning til Vendelboernes Vinger. I 1840erne har man forlaengst svigtet Skaeghatten til Fordel for den hvide Kappe. Om dette siger Molbech: ». . . en hvid, klar, ganske glat Kappe paa Hovedet, undertiden med en lille Snip, ellers som oftest med Korsklasde over Panden, og en Hagekappe (Skiaeghat) af brede, rynkedeog pibede Strimler ved orerne; til daglig Brug gaae Alle med Kapper af lyserodt Bomuldstoi, med en rundt omgivende Strimmel. . .«. Den lyserode Dagligkappeaf Bomuldstoj er sikkert rigtig nok. Man rnoder dem af og til i forskellige Egne, de er af Sirts, og den »omgivende Strimmel« er wienerlaegget. Derimod er Beskrivelsen af Stadskappen noget uklar, men den synes naermest at have vaeret en Kappe i Retning af den, som kendes fra Vendsyssels naestsidste Periode, thi havde den vasret af Form som Sailings, vilde han velsagtens have talt om en bred Strimmel, der gik helt rundt i Nakken, og ikke om Strimler ved orerne. Ganskesikker paa Molbech kan man nu ikke vaere, for efter en Beskrivelse af Sjaellsendernes Solklaede, der staar frem for Ansigtet, og en Tilfojelse om, »at Fruentimrenei Sonderjylland bruger et lignende, som de kalderSkyg'«, tilfojer han, » men Vendelboernes Pandeskyg'af sort Floil eller Plyds er uden Tvivl et Slags Kyse«, og det kan man i alle Tilfaelde fastslaa, ikke er rigtigt.

Lysgaard Herred. Mandsdragten.

Som naevnt under Fur fortseller Niels Blicher om de fire Klaedningsstykker over hinanden, som Msendene brugte til Stads. Han siger: ». . . naest Skjorten en Brystdug uden iErmer; derover en Troje; .. . over denne en hvid eller blaae Ullenskjott ... og udenorn endnu en morkeblaae Vadmels eller Klsedes Kjole«. Om »Ullenskjott« siger Molbech: »„.. Uldenskiot, en jydsk Benaevnelse paa Bondernes Dagligkiole, eller det, man egentlig i Siaelland kaldte Troie hos Mandfolk ...«.

Paa Molbechs Tid er der indtruffet store Forandrindringer, idet Kjol'en til seldre er blevet lsengere, har faaet Krave og to Rsekker Knapper, medens den til yngre er forvandlet til en kort Troje, ligeledes med Krave og to Raekker Knapper. Endelig er man gaaet over til lange Benklaeder — Tilslutningen til Bymoden er omtrent fuldbyrdet.

Ringkøbing Amt. Kvindedragten.

I Elna Mygdals Omtale af Dragterne i Hardsyssel (81) faar man samtidig lidt af en Oversigt over, hvad der har vaeret skrevet om Klsederne i denne Egn for. Elna Mygdal har baade citeret Fortegnelsen fra Sir over Ane Jensdatters (82) Gangklseder, Dreyers (83), Falbe-Hansens (84) og Laerer Sorensens (85) Meddelelser om Dragter, hvorfor det ikke skal behandles naermere her.

Louise Ottesen (86) har, med F. C. Lunds (87) Ringkobingpige som Forbillede, beskrevet Kvindedragten fra Hardsyssel. Hun siger dog selv i sin Indledning, at det ikke skal vsere en kulturel Udredning af Dragterne, men en Hjselp for dansk Ungdom, der dyrker Folkedans.

Gudmund Schiitte (88) stotter sig naesten udelukkende til Elna Mygdal, og det maa siges at vaere klogt i Betragtning af de meget faa Klaedningsstykker, der er indkommet paa Museerne.

H. P. Hansen (89) holder ikke rigtig af den megen Tale om Folkedragt, han siger, at der ikke har vaeret en speciel egnspraeget Dragt for Ringkobing Amt. Det passer nu nseppe, og det vilde da ogsaa have vaeret maerkeligt, om Hardsyssel i dette helt adskilte sig fra det ovrige Land. Selvfolgelig kan man godt forstaa lidt af H. P. Hansens Irritation, der i vaesentlig Grad gaelder dem, som har anerkendt Lunds Ringkobingpige som Forbillede for alle andre Dragter paa Egnen. Som allerede tidligere naevnt er det en forkert Opfattelse, naar man mener, at man har gaaet aldeles ens klaedt inden for mindre Landomraader. Deter Smaatingene paa Dragterne, der har givet Egnspraeget — Detailler, som en eller anden har taget op fra Bymoden, eller fordi de mere tilfaeldigt har syntes, det var kont, det har andre inden for det lille Samfund ogsaa ment, og derved er det blevet optaget i Dragten og fortsat i denne gennem et laengere Tidsrum, men det meste af den Slags hviler der desvaerre et Morke over. Selve den hoje Kvindehat, der var udbredt i Hardsyssel og Thy med Mors, men ikke i saa naere Egne som Fur og Sailing, giver i sig selv et Bevis paa Dragtskikkenes Afgraensning — en Afgraensning, som formodentlig ikke blot gjaldt Kvindehatten, men ogsaa andre Forskelligheder i tidligere Tid, Fig. 8.

I Hardsyssel — ligesom det genhemgaaende konstateresoveralt — blev de morkere Farver foretrukne i 1800-Tallet. En Meddelelse fra Veiling, Hind H. (90), oplyser, at »Kvindernes Klaededragt var morkeblaat Vadmels Liv, nedskaaret som saedvanlig, femsels (fernskaftede)morkeblaa

skaftede)morkeblaaeller sorte Skjorter og hoje, sorte
Karlhatte«.

Ane Jensdatter (91) var fodt 1701 og dode 1771, denne gamle Dame har vaeret mere livlig klaedt, idet hun baade har haft et hvidt, et rodt og et rodt-blaat Skort samt en rod Sirtses Troje med 6 Solvknapper og en brun Klaedes do. med 7 do. Knapper. Da man havde sit Toj laenge, maa man vist gaa ud fra, at noget af deter fra Ane Jensdatters Ungpigedage. Elna Mygdal mener, at de rode Stromper, som Pontoppidan i 1769 (92) omtaler, at Kvinderne brugte i Skodborg og Vandfuld Herreder, ikke horer denne Tid til, men hidrorer fra en seldre Indberetning. Dette passer godt med Ane Jensdatters muntre Farver og iovrigt med Meddelelser om Dragt i aeldre Tid. Den Opfattelse af Farvefordelingen, som vi i Dag har fra de forskellige Egne, er naermest baseret paa vort Kendskab til Dragterne i Slutningen af 1700-Tallet og forste Halvdel af 1800-Tallet, hvor man endnu til en vis Grad kunde tale om Folkedragt. Stadsdragten har uden Tvivl frembudt et mere broget Billede i tidligere Tid — ogsaa for de vestlige Egnes Vedkommende.

Karen Thuborg (93), der er fodt 1849, fortseller, at hendes Bedstemor i Harboore brugte staerkt nedringet Liv med korte iErmer, og derunder havde hun en rod strikket Troje med lange iErmer, eller ogsaa brugte hun Mamelukker — strikkede Underaermer. Om Halsenhavde hun Kejserindetorklaede¹), som var stukket ind under Kanten af Kjolelivet. Endvidere havde hun uldent Forklaede over Skortet, og »som andre gamle Koner brugte hun paa Hovedet en ulden, strikket Lue,

---

1) Et hojrodt Kramklsede, undertiden med trykte, gule eller hvide Blomster. E. T. Kr. Jydsk Almueliv 111, 309.

der blev bundet under Hagen med brede, flettede, frynsedeBaand«.

Efter Meddelelsen fra Veiling havde man vist, tidligere end Karen Thuborgs Bedstemor, i det hele taget brugt de uldne Luer til daglig »med en ulden Polse om Kanten«. I samme Beretning fortaelles der, at til Hellig brugte man Sirtses Huer. Skaeg eller Vinger naevnes ikke i Forbindelse med Huerne, hvorimod den hoje Harehaarshat omtales baade her og hos Karen Thuborg. Denne sidste fortaeller ogsaa om sin Bedstemor, naar hun var i Stadstojet. Skont Kjolen, der beskrives, er i hoj Grad praeget af Empiremoden, virker Beretningen saa fornojelig i sin Blanding af Mode og gammel Tradition, at den skal gengives her.

»Naar Bedstemoder var i hendes Stads, syntes vi, at hun var fin. Hun havde blandt andre en gron Kjole, der var nedringet i Halsen baade for og bag; om Halsen havde hun et brunt Atlaskes Klaede, der holdtes fast fortil med en stor Solvnaal. Livet sad glat og blev snoret fortil fra neden opad med Silkesnore, som endte i to lange, svsere Solvnaale, der, naar Silkesnorenes Ender var bundet i Slojfe, hang og dinglede paa hendes Bryst. iErmerne naaede knapt til Albuerne og var med smaa hoje Rynker syet til iErmegabene. Underaermerne var snaevre og naaede helt ud til Haenderne. Baeltet var af Glimmer (Possementarbejde)¹) og holdtes med et Solvspsende.

Skortet var gront som Livet og var meget snaevert og kort, forneden var der en Strimmel brun Silke af en Tommes Bredde og paa Vrangsiden en Skoning. Over Skortet havde hun Silkeforklaede. Naar hun en Hojtidsdagskulde vandre til Kirke i denne Dragt, iforte hun sig Pelskaabe med to Slag om og haegtede den

---

2) Snarere et metalindvirket Silkebaand.

med tommestore, flade Solvhager, tog paa Hovedet sin hoje, laadne Silkehat (?), der lignede en Mandfolkehat,og tog Traesko paa Fodderne, men bandt sine Sko i et Klaede for at tage dem paa, inden hun gik ind i Guds Hus«.

Til denne lille sidste Spareforanstaltning skal der lige tilfojes, at Pontoppidan et lille Hundrede Aar forinden fortaeller om Kvinderne i Skodborg og Vandfuld Herreder ». ... men af Sparsomhed, naar de gaae til Kirke, tage de Stromper og Tofler under Armen, og gaae barfodede, indtil de komme til Kirkegaarden, da tage de dem paa, og siden tage dem af igien, naar de gaae hiem«. Da disse Oplysninger, som nsevnt, muligvis horer til en aeldre Indberetning, er Traditionen sikkert gammel.

Om Kapperne — altsaa de hvide Hagehatte — staar der fra Veiling, at (94) de »... bestod af en glat Puld med en bred Blonde foran, der hos de gamle Koner var kruset og faldt ned over Haaret, men hos Pigerne var det en glat Blonde, der stod mere ud ad. Saa var der et Nakkeskjaeg af en Haands Bredde, som var lagt i Piber og omtrent i Form som en Duehale, men stod op ad. Foran var der ved hver Kind et Stykke kulort Baand, som sad oven paa Nakkeskjsegget, der naaede med sine to Forsider belt om foran. Kappen var bunden med et lille hvidt Bsendel under Hagen, men oven over var anbragt en lille kulort Slojfe«.

Disse Kappers Form har varieret baade efter Tiden og Stedet. De aeldste var af Mol og med Knipling eller Gazeblonde i Kanten, og da var Pibestrimlen i Sider og Nakke ikke saa bred. Her — ligesom i de andre Egne — voksede Strimmelen stserkt i Happens sidste Tid, isser efter at den hoje Kvindehat var gaaet af Brug — de fleste havde aflagt den for 1860. Paa dette

sene Tidspunkt lignede Kapperne i det nordlige af Amtet meget de vendsysselske Kapper i deres sidste Periode, det nordlige Hardsyssels Beboere regnedes for at vaere rigere i Klaededragten, end man var i den ovrige Del af Amtet (95).

Ringkøbing Amt. Mandsdragten.

Elna Mygdal (96) har en Afbildning fra Herning Museum med en Mand ifort det rode Hatteslag, som man stadig moder i gammel Dragt, samt rod, toradet Troje, sorte Manskettesbukser, hvide Stromper og Traesko. Fra et Skifte efter en Fsester under EstvadgaardGods (1719_—25) ligesom i Skiftet efter ChristenJacobsen i Sir (98), faar man lidt Underretning om de afdodes Fremtoning i levende Live. Uden ellers at ville gennemgaa de ovrige Dragtdele, er det vserd at bemaerke, at saavel Fsesteren fra Estvadgaard i Ginding Herred som Christen Jacobsen i det tilgrsensendeHjerm Herred har haft henholdsvis Hue med Raeveskind og Raeveskindshue. Disse Huer eller Kabudsermed Raeveskind har vi modt andre Steder for i 1700-Tallet, hvor de synes at vsere ret jaevnlig forekommende.Som det vil erindres, var Raeveskindskabudsenmeget brugt paa Fur i 1800-Tallet, men som der naevnt danner Fur en Undtagelse, da vi ikke kenderTopluerne derfra. Den rode, graa, blaa eller sorte Toplue var oprindelig Nathue, og til dette Brug var den ganske uundvaerlig, da Opvarmningen af Rummenevar saa vanskelig og besvaerlig, at Traek og Kuldeikke kunde undgaas, saa laenge man ikke var begyndtmed de lukkede Alkovesenge. Topluen er ikke naevnt i de omtalte to Skifter og heller ikke ved en Gaards Bortfaestelse i 1781 (99) i Ginding Herred.

Derimod husker C. Moller (100) fra sin Barndom i Borbjerg Sogn i Hjerm H., at adskillige gamle Msend brugte den rode Toplue. Yderligere naevner han, at de var ifort Skindbukser og Skindaermer (formodentlighele Trojer), og at Vadmelstojet var det gaengse til Stads. De bedre stillede kunde til Fest komme i Flojlsvest og Flojlsbukser (Manskettes). Vesten kunde have indtil et Dusin Solvknapper, Bukserne havde Solvspaende forneden. Samtidig fortaelles imidlertid, at Stromperne gik oven for Knseet og fastholdtes med et Strompebaand mellem Knaeet og Laeggen. Da Buksebenenegik neden for Knaeene, kan det ikke taenkes, at Solvspaenderne har vaeret skjulte af Stromperne, lige saa lidt som Solvknapperne skjultes (se S. 7), her rnaa vaere Tale om Sondags- og Dagligdragt.

Karen Thuborg (101) beskriver et Mode med en gammel Gaardmand, som var i Folkedragt og med Knaebukser, og paa Hovedet havde han en rod Pikkel (Toplue).

Falbe-Hansen (102) afbilder en Gaardejer fra Gudum, Skodborg H., fra ca. 1850. Ogsaa han er i gammel Dragt med Manskettesbukser, Solvknapper og Spaende ved Knaeet og Toplue. Evald Tang Kristensen (103) fortaeller om en gammel Mand i Vederso (d. 1848), at han holdt de gamle Skikke i Haevd, hvad hans hvide Vadmelsbukser og den rode Toplue vidnede

Deter, som om Topluen i 1800-Tallet har faaet en udvidet Betydning. I 1700-Tallet ser vi ikke Huen saa meget i Skifterne, medens man senere forstaar, at den ligefrem er blevet et Symbol, idet Karlen paa sin Bryllupsdag — under varierende Former i de forskellige Egne — bliver ifort Topluen som Tegn paa, at han nu er Mand (104).

Trsesko var ogsaa her det daglige Fodtoj, og om
Sommeren gik mange blot i Stunter.

Aalborg Amt. Kvindedragten.

Fra Himmerland og Kjser Herred er der ikke saa faa Dragtdele indkommet paa henholdsvis Folkemuseet, Aalborg, Hobro og Aars Museer. Til Gengseld er de skriftlige Kilder ikke saa mange. Dog faar man et helt godt Skon over Dragterne, naar man lader de to Ting supplere hinanden.

Deter tydeligt, at Klaederne har vaeret livlige, og rodt i Kvindedragten til daglig har vaeret meget brugt. Saadan skriver Brogger i Ravnkilde, Aars Herred (105): »De daglige Klaeder paa denher Side Fjorden var altid rode eller rodstribede med brede Striber, altsaa en rod Lue, et rodt Bui og en hojrod strikket Troje med som gik til midt paa Armen«.

I et Skifte fra 1788 efter Inger Marie Sorensdatter, Aarestrup, Hornum H., er folgende Gangklaeder nsevnt (106): »1 sort Stoffes Kiol, 1 rod og blaa stribet Bult af 4 hullet Toy, 1 hvid bonden Troje, en rod Troje, 2 Kartuuns Forklaeder, 2 trykket og stribede Forklaeder,... 1 Snorliv, 1 Kartuuns Kaabe, 1 blaa Stakkars Troye, 1 hiemgiort stribet brun Troye, I blaa BarkuunsTroye, 1 gron do., 1 gron ulden Damaskes do., 1 Kartuuns Livstykke, 1 hiemgiort hvid og blaastribet Skiort, 1 blaa ulden Damaskes Kaabe med Solv Hager, 4 forskelligt farvede Skiorter, 1 sort Floyels Hue med Guldtakker, 1 Silke do. med do. Takker, 4 andre Huer i Silke og Damask, Floyels Pandestykker, Skieghatter, Liiner med Kniplinger, Halvaermer med do.« Det havde vaeret rart at vide, hvordan de fire forskellige Skorterhar set ud, men sandsynligvis har de haft det

samme festlige Sving over sig, som det ovrige af Tojet har. Da den hele Kvindekjole ellers forst kommer frem omkring 1810 i Folkedragten, er der Grund til at omtale Inger Marie Sorensdatters sorte Stoffes Kjole, thi den sorte Kvindekjole — sammensyet i Livet— danner en Undtagelse. Den anskaffedes som Regel til Brylluppet og blev siden brugt til saerlige kirkelige Hojtideligheder. J. S. Moller har paavist, at den har sin Rod i Middelalderens Kkededragt, da baadeMand og Kvinde endnu brugte Kjortel (107).

I et Skifte fra 1810 efter Jens Kaagbyggers Hustru, Sebber S., Slet H., fandtes folgende: »En Prikket hverkens Skort og Troje. Et Sirtzes Livstyk. En blaa Ulden Damaskes Kaabe. En Gron stophes Skjort. Et Gron Ulden Damaskes Skjort og Troje. En sort stophes Kjole. En blaae og hvid Kartuns Troje. En Gron stophes Troje« (108). Ogsaa denne Kvinde havde den sorte Kjole.

Om Konernes daglige Dragt i Kjaer Herred fortaelles der hos Evald Tang Kristensen bl. a.: ».. . Hun bar en strikket kraprod Troje med iErmer, der stottede ovenfor Albuen, en Brystdug derover (Snorliv). Om Sommeren var den af samme Toj som Skjortet, men om Vinteren var den af Lammeskind. Det laadne blev da vendt ind ad. Den glatte Yderside var morktfarvet. ...« (108). Denne Skindbul synes at vsere den sidste Reminiscens paa denne Egn af Kvindernes Skindklaeder.

Fra 0. Hornum, Hornum H., fortaeller Elna Mygdal: »... i meget gamle Dage brugte Kvinderne hojrode Vadmelsskorter med to lyseblaa, na?sten hvide Silkebaandlangs Kanten. Bullen kunde vaere rodstribet med lignende Silkebaand i Piber langs Halsudringningenog med et lille tilsat Skod, der var rynket bagpaa

og glat foran. Dertil brugtes rod Bindetroje og hvidt
tambureret og udsyet Skuldertorklaede, der sad under
Bullen. ...« (110). At den rode bundne Troje til Dagligdragtenhar
vaeret meget brugt, er ganske givet, og
det har den, som det fremgaar af det tidligere, ogsaa
vaeret i de vestlige Egne. Men i Bullernes stserke Far\eradskiller
Himmerland og Dele af ostkysten sig
fra de vestlige Naboer. Saaledes findes der fra Aaby,
Kjaer H.1), en langstribet Hvergarnsbul — rod med
gronne og blaa Striber. Fra samme Sted ligeledes en
Hvergarnsbul, Empiresnit, gron Bund og langstribet
Monster i hvidt, rodt og sort. Sandsynligvis har Skorternevaeret
ligesaa brogede, og det viser jo et Farvefyrvaerkeri,som
ikke kendes tilsvarende i f. Eks. Viborgog
Ringkobing Amter i samme Tidsafsnit.

Stadstojet har som Regel vaeret mere afdaempet i 1800-Tallet, dog ses store rode og hvide Tern i Kobestof samt gront og rodstribet, gront alene og violet i hele Dragter. Alligevel faar man Indtrykket af, at man ogsaa i gamle Dage var af den Formening, »at blaat er altid paent«, thi morkeblaat og mellemblaat i Skorter, Trojer og hele Kjoler er langt den mest fremtraedende, det samme kendes fra 1800-Tallets Mandstoj i disse Egne.

Af Forklaeder er der ikke mange bevarede, hvilket er meget forstaaeligt, da de ikke saa let gik af Mode, men kunde slides til sidste Trevl. De har vaeret af stribet eller ternet Hvergarn (111).

I Aalborg Amt har man brugt flere forskellige Typerpaa Hovedtojer. Der er ikke Tale om, at et af dem f. Eks. kun har vaeret Hverdagssaet, deter alle til Stadshovedtojet,thi Daglighovedtojet har altid vaeret mere ensartet — en lille Hue med et Laerredstorklaede bundetover

---

1) Aalborg Museum.

detoverblev brugt i Kjser H. (112), og lignende har
man sikkert brugt andre Steder i Amtet ogsaa.

Fra Aars Museum kendes Benaevnelsen et Narbosset og et Vesterbosset (113). Narbossettet er det, som vi forlaengst har stiftet Bekendtskab med i Vendsyssel — den saakaldte jyske Kappe. Man har Eksempler paa den fra Skivum S., Aars H., Baelum S., Solbjerg S., Korup S., Skorping, Helium H., Norre Uttrup, Kjaer H. Iflg. Elna Mygdal skal disse Kapper ogsaa vaere brugt Syd for Aalborg, og saaledes formodentlig i Hornum H. og Fleskum H.

Vesterbosaettet er det, som man i Nutiden gerne kalder Randers Hovedtojet, da det har vseret brugt i det meste af Randers Amt, og man ved denne Betegnelse straks er klar over Typen. Til dette Hovedtoj horer forst og fremmest en tostykket Hue, hvis Forstykke ikke gaar helt ned til Nakkens Underkant, Nakken er saaledes gerne 2—32^—3 cm laengere, her findes en Lobegang, saa Kanten kan rynkes sammen. Forstykket er ret ofte af et tarveligt Stof, medens Nakken baade kan vaere ulden og af Silke, meget tit helt oversyet med et symmetrisk, stiliseret Blomstermonster i broget Silke, Hovedparten af Stingene ligger vandrette og imiterer derved vaevet Stof. I den fattige Tid efter Statsbankerotten hjalp man sig paa denne Maade over Vanskelighederne ved at skaffe sig de dyre brocherede Silketojer. Iovrigt findes der ogsaa Huer af brocheret Silketoj — endog med Nakke i Guldbaldyring, som kendes fra Sjaelland¹).

Foran Huens Forstykke, der var ret smalt, lagde man et rektangulaert Stykke Pap, som var overtrukket med sort eller mork Silke, der var noget storre end Pappet ind mod Huen, saa man havde noget blodt at

---

1) Dansk Folkemuseum.

hefte til selve Hueforstykket. Herover lagde man Korsklaedet,der helt kunde vaere af Tyl med Traekkesyningeller sammensat med smallere og bredere tonderskeKniplinger. Den forreste Kant skulde vaere let kruset,saa den lagde sig ind til Hovedet, bagtil stod Korsklaedetudover Nakken. Det, som satte Prikken over i'et, var Skaegtojet. Paa en Laerredsstrimmel, der svajedeindad i begge Ender, syede man Skaegget fast. Det inderste Stykke var gerne Tyl og det yderste ofte tonderskKnipling. Hele Skaegget var saa staerkt pibet ellerkruset, at Monstret i Kniplingen ikke kunde ses. Lserredsstykket heftedes indvendig i Huens Underkant,og Skaegget bojedes opad og sluttede ret taet til Hovedet — Sksegget var i eet Stykke og gik fra ore til ore (Fig. 10).

Til Konfirmation og Altergang skjulte man selve den morke Hue med en Tylshue af samme Form (114). Denne var altid dekoreret med Traekkesyning. Enkelte Dele, hidrorende fra dette Hovedtoj, har man fra Aalborg Amt Eksempler folgende Steder fra: Ullits og Alstrup, Gislum H., Visborg, Karls, Ove S., N. Hurup, Als S., Veddum, Skelum S., Hindsted H., Gravlund S., Gl. Hasseris, Hornum H.

Der har ogsaa vaeret andre Former paa Silkehuer i Amtet. De var tostyks, Nakke og Forstykke gik, i Modsaetning til den foregaaende Form, i lige Linie, Forkanten var let tunget ved Pande og ore. Eksempler paa denne Form kendes fra Hindsted H., Skorping, Helium H., 0. Hornum, Hornum H., Aaby, Kjaer H.

Til en af disse Huer af denne Form1) horer et brunrodtMailaender-Torklaede.
Disse Torklaeder er af Silke
og med fire hvideStriber langs alleKanter2). Man lagde

---

1) Dansk Folkemuseum.

2) Se S. 10.

dem i Trekant og foldede dem sammen til et bredt Baand, der lagdes fra Huens Forkant; Enderne krydsedei Nakken og gik frem paa Hovedet, hvor de fsestedesmed Naale, men saadan at Enderne, med de krydsende hvide Striber, var synlige, hertil brugte man store Hagebaand (Fig. 9.). Den her omtalte Hue med Torklsede er fra 0. Hornum, Hornum H., og der er en vis Sandsynlighed for, at de andre Huer af samme Form har vaeret brugt paa lignende Maade.

Det tyder imidlertid ogsaa paa, at nogle af de Silkehuer, hvis Nakke er lsengere end Forstykket, ogsaa har vaeret brugt med Mailaender. Fra N. Hurup, Als S., Hindsted H.¹), findes netop en blaa, brocheret Silkehue med tilhorende Mailaender og Skaeg. Dette er af Gaze og har Knipling i Kanten; Vingerne er syet til Laerredstunger, der fortsaetter i et smalt Baand og er fastfaestet under Huens Forkant. Det ligner Skaegget til den vendsysselske Skaeghat (se S. 15).

Som det af ovenstaaende ses, er to forskellige Typer af Hovedtojer paa samme Sted kun fundet i Skorping, det drejer sig dels om en Tylskappe i Form som Vendsyssels tredie Periode med delte Vinger²), dels om 2 Silkehuer med lige Forstykke og Nakke³). Deter ikke til at afgore, om man har brugt begge Dele her, Muligheden for at Tingene er brugt andre Steder, og at Giverne ikke har vidst det, foreligger ogsaa. Ellers synes det, som om man i Aalborg Amt, inden for ret smaa Landomraader, kan trsekke Linier for de forskellige Hovedtojers Udbredelse. Dog gor man vist rigtigst i at nojes med at naevne de nogne Kendsgerninger, thi der findes trods alt for faa Eksempler til, at man kan saette Graenserne med fuldkommen Sikkerhed.

---

1) Dansk Folkemuseum.

2) Dansk Folkemuseum.

3) Aalborg Museum.

Aalborg Amt. Mandsdragten.

Skont de bevarede Dragtdele fra ostkysten er storre i Tal, er de — ligesom Kvindehovedtojerne — alt for faa og spredte til, at man kan danne sig et Skon over de Dragttraditioner, som har hersket de enkelte Steder, man kan kun give et nogenlunde Helhedsindtryk af Dragterne.

Elna Mygdal (115) giver nogle Eksempler paa Stadsog Dagligdragt i 0. Hornum, Hornum H., fra Tiden ca. 1830_—40 samt Dagligtoj i Haverslev S., Aars H. Ved dette skal blot fremhaeves, at den rode Toplue med Floskanten naevnes til Stadsdragten, medens Skindhuen var til Hverdagsbrug — et lille Bevis for Topluens hojere Anseelse i Slutningen af Folkedragtens

I et Skifte fra 1753 efter Peter Andersen Fidsker i N. Kongerslev, Helium H. (116), naevnes folgende: »l gl. Vadmels Kiol, 1 ny Skindtroye, I Par do. Boxer, I gl. graa Klaedtroye, 2de hvid Vadmels do., 1 gl. Skindtroye, 2de Par Vadmelsboxer, 2 gl. Brostduger, I Par blaa Stromper, 2de Halsklud, 1 hvid Klsede cabus, 1 gl. Hatt.« Man forbavses mest over, at den afdode har haft 6 Skjorter, thi det var — paa den Tid — en stor Flothed.

Fra Boet efter en Husmand og Birkeskriver i Aarestrup, Hornum H. (117), var der ikke en saadan Overflod paa Klaeder. Der nsevnes kun: »3 gl. hjemmegjorte Klsedeskjortler »foret med rod bai«, 3 Par Laederbukser med et Dus. Tinknapper i, 1 Skindvest med Tinknapper, 1 gl. Brystdug af rod Bai, 1 Raeveskinds Kabuds.«

Af de Dragtdele, der findes paa Aalborg Museum,
skal omtales nogle Stykker. Saaledes en lang, rod Klaedestrojeeller
Vest, der netop, som Schade siger (se

S. 33), kun mangier Opslag, for at kunne kaldes Kjol¹). Denne Type paa Vest er gammel og gaar i sin Art helt tilbage til dengang selve Delingen af Mandstojeti Kjol, Vest og Bukser fandt Sted, nemlig til Slutningen af 1600-Tallet. Den her omtalte Vest er dog toradet, men kravelos, har Slids og Knap ved Haandledet. Udover Vestens gamle Aner, er det, som isaer gor den interessant, det sorte Taffeltryk, den er dekoreret med. Det kendes kun sjseldent fra Dragter, skont man maa antage, at det har vaeret brugt en Del. Taffeltryk kunde Farveren ssette paa Tojer, man indleveredetil ham, man kender det mest fra Hestedaekkenersamt Bordtaepper i en senere Tid end den omtalteVest, der er fra ca. 1770.

En Dreng, som romte af sin Laere, efterlyses 1772 i Aalborg (118), han har aabenbart vaeret ifort et lignende Klsedningsstykke, der heskrives som »blaa, hiemgiort trykt Toys Kiol«. Her har vi ganske vist bevaeget os paa Kobstadsgrund, men da Norre Tranders ligger taet ved Aalborg, er det jo meget sandsynligt, at Paavirkningen fra Kobstadmoden i saerlig Grad har gjort sig gaeldende ved den rode, trykte Troje.

I Aalborg Museum findes endvidere en kort Vest og et Fragment af en anden. De er fra samme Giver og brugt i Dallerup, Blestrup S., Helium H. Som Tingene emu, er de staerkt forstyrrede, men hele Snittet peger hen paa, at det har vaeret lange Veste, idet Ryggen er figurskaaren og af samme Stof som Forstykkerne. Den hele Vest er langstribet Hvergarn i rodt og blaat. Om Fragmentet har Giveren meddelt: »Rest af Overkjole uden iErmer, som brugtes over rod Stumptroje i ost- Himmerland«. Naar man ikke har set, hvordan en Ting har set ud oprindelig, kan man jo ikke sige noget med

---

1) Den er fra 0. Sundby, Norre Tranders S., Fleskum H.

absolut Bestemthed, men efter al Sandsynlighed har
begge Stykker vaeret lange Veste med Skoder, men
uden iErmer, af samme Type som afloste Vesten med
iErmer, og saaledes naermest det man kaldte Brystdug.Den
blev netop baaret over en Troje med
og uden Kjol udgjorde den Hjemmedragten.

Ogsaa senere, da Vestene blev kortet af, var de glade i Farverne. Gront og rodt med lidt gult moder man mest paa Jyllands ostkyst fra denne Tid. Da der nu heller ikke mere skulde Byg af det monstrede Toj, kunde man klare sig med temmelig lidt til Forstykker, derved slap man for at betale for meget i klingende Mont, naar Krsemmeren fristede med sin Kistes brogede Indhold. Af Kobetojer til Veste brugtes isaer et tvaerstribet Stof. Trenden er af Tvist og Islaetten fin, men strid Uld i mange Nuancer af f. Eks. blommefarvet eller rodt og gult i samme Stykke Toj. Et andet Vestestof, som man ogsaa finder — saa at sige i de fleste Egne — er ligeledes tvserstribet. Her veksler hvide Linnedstriber med staerktfarvede, nuancerede Flojlsstriber. I Linnedstriben er et ganske lille indvaevet

Disse Kramvarer har naturligvis i nogen Maade konkurreret med de stedlige Vaeveres Arbejder. En Vaever eller Vaevepige ude ved Hals, Kjaer H., har da ogsaa forsogt paa at daemme op for »det nymodens Kram«, idet han har efterlignet det sidst beskrevne Toj, saadan at der er slaaet Uld i Satinbinding i Stedet for Flojlet, medens Linnedstriberne ligner Kraemmertojet. Der findes to saadanne Veste fra Hals, til en tredie af samme Art er der ikke Oplysninger, deter dog hojst sandsynligt, at den er fra samme Egn.

Der er paa Aalborg Museum adskillige flere Dele af
Mandsdragter, der for Slutn, af 1700-Tallet vidner om

en stor Kaerlighed til kraftigt stribede Tojer. Det holdt sig i 1800-Tallets Veste, men Kjol'en blev morkeblaa og hojtidsstemt, og blaat blev — ligesom i Kvinde- Stadstojet — i det hele taget den frernherskende Farve.

Randers Amt. Kvindedragter.

Der har nseppe i Helhedsvirkningcn vseret saa store
Forskelligheder i Dragterne mellem. Aalborg og Randers

I 1768 siger Pontoppidan om Molboerne (119): ». .. Qvindekonnet sidder gierne nied et Hvivklaede, deter et hvidt Klaede over Hovedet, i Kirken, og naar de crude, trekke de det yderste Skiort om Halsen som en Kaabe. En Enke gaaer med et sort Skiort over Hovedet, ja endog naar him gaar til Guds Bord«. Beretningen siger ikke meget, udover man atter her faar en Bekrseftelse for Brugen af Skorter over Hovedet — for denne Skik giver H. K. Kristensen (120) i det hele taget en udmserket Oversigt.

I et Skifte fra 1760 efter Hyrden Soren Nielsens Kone i Lime, Sonderhald H., Ane Madsdatter (121), naevnes bl. a. af Gangklaeder: »brunt Vadmelsskort, sort Vadmelstroje, et Horlaerreds Korsklsede, nye" Sko, et blaaternet Torklsede, Handsker, ganske vist garnle .. .«. Deter aabenbart kun Stadstojet, der her er naevnt, man maa antage, at Konen ogsaa har haft en Bui og en Bindetroje til daglig Brug.

Skiftet efter Anne Henrichsdotter i oster Torslev, Gerlev H., som dode 1778, fortaeller om en hel Del mere (122). Der fandtes ialt: »9 Huer (Damaskes og Cattuns, 1 med Pandesmsek), 19 Horgarns Lin (1 med Kniplinger), 2 Skaeghatte med Kniplinger, 2 Kyser (1 Schakerins¹) og 1 hjemgjort), 8 Korsklseder (af Horgam,1

---

1) Shag = Plyds (Juuls Handelslex. 1807).

gam,1med Kniplinger), 1 Kattuns Kaabe, 1 sort hjemmegjort Kjole, 3 Trojer (1 Dantziger, 2 hjemmegjorte,heraf 1 stribet, 1 gron), 11 Skorter (I Dantziger,2 Flonels¹) eller hjemmegjorte), 5 Livstykker (1 Flonels, 1 Sapses, 3 stribede — heraf 1 med gronne iErmer), 1 Snoreliv med Smek, 8 Klaeder (5 Horlaerreds,3 Kramlserreds), 1 Lerreds Liv, 2 Bindetrojer (1 gron), 10y2 Par Halve Ermer (3 Par Mangchetter), 9 Forklaeder (1 Kramlserreds, 1 Cattuns — mest stribede),4 Blaagarns Saerke, 2 Par blaa Stromper, 1 Par Strompebaand, 1 Par Sko med Metalspaender, 1 Par Tofler, 4 Par Vanter (1 Par Halwanter), 2 Par Handsker...«.

Deter for en Landsbykone ide Tider en vaeldig Rigdompaa Klseder — en Rigdom, som Anne Henrichsdotterdog umuligt kunde dromme om, skulde komme Mennesker til Nytte over 160 Aar efter hendes Dod. Men Skiftet siger os i Virkeligheden ikke saa lidt. Vi kan konstatere Brugen af Silkehuer til Stads og Kattuns til daglig. Hertil har hort Lin, men kun eet har haft Knipling, hvilket viser Kostbarheden — det var forst i 1800-Tallet, at Kniplinger blev omtrent Allemandseje. Saa naevnes en Pandesmaek — det kan vist ikke vaere andet end den sorte Flojls Pandeskygge, vi bl. a. kenderfra Vendsyssel (se S. 13). Til Hovedtojet er der endvidere2 Skaeghatte med Kniplinger. Det maa enten vsere hvide Underhuer med Kniplings-Skaeg eller Vinger, maaske Vinger paa en Laerredsstrimmel, som ogsaa er paatruffet i Vendsyssel (se S. 15) og Aalborg Amt (se S. 57). Disse Skaeghatte har vaeret til Stads sammenmed Kniplingslinet og Pandesmaekken. Der opstaarimidlertid et Dilemma med de 8 Korsklaeder af

---

1) Flonel = bek. uldent Toi, der vaeves som Klaede, men valkes mindre og overskiaeres ikke. (Juuls Handelslex. 1807).

Hor, hvoraf det ene har Kniplinger, Man kender BetegnelsenKorsklaede for et Skulderklaede, der krydsedesforan, men da der senere forta^lles om 8 Klaeder (5 Horlaerreds, 3 Kramlaerreds), maa det vaere Skulderklaederne(maaske ogsaa nogle af dem er Hovedklaedertil Arbejdsbrug). Hvorvidt man har skelnet mellem smalle Lin, der stak frem under Huen og Korsklaedet,der laa over den, og som i alle Tilfaelde brugtes i 1800-Tallet, ved vi ikke i Dag.

I en Indberetning fra 1820erne (123) hedder det, at »til Altergang og Jordefaerd maa Enhver have en sort Kjole, almindeligen af Stof, Bombasin¹) eller og af hjemmegjort Toi«.

Deter til dette Brug, den sorte hjemmegjorte Kjole har vaeret, og dette Klaedningsstykke er tillige omtalt under Aalborg Amt (se S. 45 ff.). Iovrigt har Anne haft Trojer og Skorter til Stads, og Buller (Livstykkerne) med Bindetrojer til daglig og Sondag. Noget naermere om Brugen af Halvaermer i denne Egn kendes ikke, men muligvis har de bl. a. vseret benyttede ved Hostarbejde o. lign. Naar Anne skulde til Kirke eller Fest har hun pakket sig i Kattuns Kaaben, som sikkert har vaeret foret med Vadmel e. lign. varmt Toj; har det vaeret Vinter, har hun haft en varm Kyse paa, blaa Stromper, Sko med Spaender og Vanter eller Handsker — jo, man har ogsaa haft Levemaade dengang!

I Skiftet efter Bodel Pedersdatter i Lime, SonderhaldH.,1804 (124), naevnes: »12 Sserker ... 8 Skorter, 3 Luer, 2 Bomuldsklaeder, 1 Silkeklaede, 2 hvide, fine Klaeder, 1 Saet Hovedtoj, sort for Klaede, 1 Klaede og

---

1) Er et Slags Toi, som forst forfaerdiges af Silke, siden af Kameelhaar, af Bomuld bl. m. Uld eller Silke bl. m. Uld. (Juuls Handelslex. 1807).

1 Par gl. Vanter, 1 hjemgiort Troje, 1 blaa Vadmels do., 1 gron Liv, 1 gron Vadmels Kjole, I Kattuns Troje, 1 Snor Liv, 1 stribet Skort, I do. do., 1 Forklsede.« De 3 Luer har formodentlig vseret til daglig, medens det omtalte Sset Hovedtoj har vseret alt det, som horte til Stadsssettet — hvordan det har set ud, melder Historiendesvserre ikke noget om.

I Indberetningen fra 1820erne hedder det (125): »Fruentimmernes daglige Klaeder bestaae saedvanligviis i en Sirtses Hue, Korsklaede og Kappe af fiint Horlserred med vaevede Kniplinger, et hvidt eller trykket Horl3erreds Halstorklsede ...«. Skont Kniplinger — og isaer Gazekniplinger — paa denne Tid var blevet meget mere almindelige, maa man have Lov til at tvivle paa, at de til dagligt Brug har benyttet en saa fin og omstsendelig Hovedbeklsedning, som den her beskrevne. Sirtses Huen og muligvis Korsklsedet kan man gaa med til, men ikke Kappen med Kniplinger. Hvis der virkelig er Tale om en hvid Kappe i Lighed med de Kapper, der kendes fra andre Egne, er der ingen Eksempler paa dem. Men deter muligt, at der menes det Hovedtoj, som omtaltes under Aalborg Amt (se S. 55 ff.) og er afbildet Fig. 10, thi det har vseret meget udbredt i Randers Amt. Da der har vaeret saa stort et Nakkeskaeg til og yderligere en Tylshue over den morke Hue til Altergang, kan det naturligvis godt — af en Mand, der ikke har videre Kendskab til det — betegnes som en Kappe.

Dette saakaldte Randers Hovedtoj kendes der Eksemplerpaa fra Onsild, Gerlev, Norhald, Stovring og Sdr. Hald Herreder. Deter muligt, at der har yseret Afvigelser paa Mols, ligesom 0. Lisbjerg H., der grsenserop til Aarhus Amt, er lidt blakket, idet der herfra ogsaa findes tostykkede Huer, hvor Nakken ikke er

de saedvanlige 2—32—3 cm laengere end Forstykket. Disse
vil ikke blive omtalte her, da de kommer ind under
Aarhus Amt.

Randers Amt. Mandstøjet.

Naar man ser paa de gamle Skifter, bliver man mere og mere klar over, hvor meget Lsedeir- eller Skindtojet har betydet. Skont man ikke mere foruger Skind paa samme Maade som dengang, har man dog ogsaa i vor Tid klart erkendt den vaeldige Fordel, deter at kunne bruge Skind til Vinterbrug, enten som Foer, behandlet Laeder eller Skind med »Tovet« udvendig. Her skal gengives nogle Skifter m. m., hvor man vil se, hvordan Laedertojet i aeldre Tid optrseder meget, medens man senere supplerede det med hjemmegjorte Tojer.

Mogens Pedersen fra Hinge By, Galten H., der blev gift 1693 (126), havde: »to Laederkjortler — en sort og en brun, et Par sorte Laederbukser, en Skindvest med Tinknapper og en rod Lsedertroje »med 27 smaa Solvknapper udi«.

En gammel, fattig Mand, Niels Nielsen Stygge, fra Kjserbygaard, Kjaerby S., Gerlev 11., efterlod sig 1724 kun (127): »1 Par Leder Buxer, 1 Leder Troje«. At han sad smaat i det, er nsesten overflodigt at bemaerke.

Peder Andersen Skouboe, Kjaerby S., Gerlev H., dode 1729 ugift og 35 Aar gammel (128). Den salige Karls Gangklseder var: »1 Par Lederboxer og Troje, 1 graa Vadmels Kiol, 1 Par Vadmelsboxer, 3 Par Stromper, 2 gammel Blaargarns Skjorter, 1 gammel Hat, 1 Cabushue«.

I 1742 dor Fsestebonde Jens Pedersen, Tommermand
i Ommestrup, Morke S., 0. Lisbjerg H. (129). Han har
haft: »1 blaae Vadmels Kiol, 1 brun Vadmels Troie

med Messingknapper udi, 1 hvid ditto og med Messingknapper,1 blaae Vadmels Brostduge (Vest), l Par Skindbuxer, 2 Par Blaargarns ditto, 3 Par blaaegraae Stromper, 1 Hatte, 1 Par Skoe med Spaender, Skjorter, Halsklude*.

De i Skiftet naevnte Blaargarnsbukser er muligvis af samme Slags, som Furbondens (se S. 42), det kan naturligvis kun blive Gaetteri, men der vides i alle Tilfaelde, at de vide Bukser har vaeret brugt i Mols H. (130).

Klausholms Skifteprotokol for 1758 fortaeller om Synsforretningen efter Faestebonde, Alexander Buds i Voldum, Galten H. (131). Han har haft: »1 gl. blaa Vadmels Kjortel, 1 Skind-Vest med 18 Stk. Metalknapper, 1 gl. hvid Vadmels do. med 18 Metalknapper, 1 do. ringere, 1 Par Skindbuxer, 1 Par Laerreds do, 3 Par uldne Stromper, 4 Stk. Horgarns Skjorter, 4 Stk. Horgarns Halsklaeder, 1 Par gl. Sko med Messingspaender, 1 Hat, 1 sort Skindhue«.

Fra samme Aar findes et Skifte efter Knud Smed, Kjaerby S., Gerlev H. (132). Han dode 78 Aar gammel og efterlod af Klaeder: »1 brun Vadmelstroie, I Par Laederbuxer, 1 gammel Laedertroie, 1 hvid Vadmelstroie, 1 gammel Vadmelskisel, 1 Par Stromper. Den salig Mands Linnet vilde eller kunde Enken ikke for naervaerende Tiid foreviise«.

Som det vil ses, harder vaeret naevnt Laedertoj i samtlige Citater, hvorimod Toplue eller Lue slet ikke omtales. Skont Hald heller ikke naevner Topluen i sin Indberetning fra 1820erne, ved man dog af bevarede Eksemplarer, at den har vaeret brugt og skattet i 1800- Jallet i Randers Amt. Hald fortaeller (133): »Til Hverdagsbrugbaere Mandfolkene saedvanligvis blaa VadmelsTroie og Buxer, stribet Hvergarns Vest og hvide Uldstromper; om Sommeren hvide Laerreds Buxer.

Mange af de aeldre gaae i korte hvide Vadmelsbuxer. I Egnen norden for Randers gaae Bonderne som oftest i Skindbuxer. Til Hoitider bruges blaae Frakker, som oftest af Vadmel, undertiden af Klaede med Solvknapper.Paa flere Steder, meest i de ringere Egne, ere BondensHverdagsklseder ufarvede. I Omegnen af Randers klsede Bonderne sig i det Hele taget noget bedre end andetsteds; til deres Haedersdragt horer blandt andet en fiin meget lodden Hat og lange Stovler, der naae op ovre Knseene«.

Ogsaa her naevnes Lserredsbukserne. Om deres Udseende saa sent som i 1820erne er det ikke muligt at udtale sig, men man tvivler lidt paa, at de har vaeret vide ligesom de seldre. Af bevarede Veste skonnes det, at den toradede liar vaeret foretrukket.

Den blaa Vadmelsfrakke fik paa ostkysten i 1800- Tallet en saerlig Udformning. Elna Mygdal gengiver et Fotografi med en gammel Mand i denne Klsedning og brune Manskettesbukser. Frakken har opstaaende Krave, Revers, 16 toppede Solvknapper i hvert Forstykke, Knapperne gaar i en Bue ind omkring Lomraeklappen. Hertil horer hvide Hoser, langskaftede Stovler og hoj, sort Hat (134). Paa Museerne har man flere Eksemplarer af disse Vadmelsfrakker.

Man har ment, at denne Frakketype var speciel for selve Randersegnen, hvad man ogsaa mok kan sige, den er. Der har dog altid vaeret visse Udlobere for en Dragttradition, og en saadan har aabenbart ogsaa eksisteret for Randersfrakken. Paa Horsens Museum har man saaledes en Frakke af samme Type fra Norre Snede, Vrads H., Aarhus Amt, dertil horer en rod Toplue, tvaerstribet Vest og brune Manskettesbukser. En lignende hel Dragt findes fra Novrup Mark, Bjerre H., Aarhus Amt.

Man maa naturligvis ikke se bort fra den Mulighed, at Tojet er flyttet med Menneskene, og at man har glemt, at det oprindelig har hort til et andet Sted. Dog synes det maerkeligt, om det skulde vsere gaaet saadan med begge Frakkerne, som Horsens Museum har.

Naar man prover paa at komme lidt til Bunds i Undersogelserne af de gamle Dragter, moder man altid Overraskelser. Undertiden finder man netop et Bevis for noget, man laenge har formodet, og til andre Tider maa tidligere vedtagne Anskuelser revideres kraftigt. Man er glad for begge Dele, thi deter altsammen smaa Brikker til det store Puslespil, der hedder Danmarks Folkedragter.

LITTERATURFORTEGNELSE

1) Elna Mygdal: Danske Folkedragter. Naer og Fjern
Kbh. 1924, S. 136.

2) — Amagerdragter I, Kbh. 1930, S. 47 ff

3) — Nationaldragter. Salmonsens Leks

4) J. S. M0ller: Folkedragter i Nordvestsjselland, Kbh
1926, S. 181 ff.

5) Ellen Andersen: Folkedragter i Danmark, Nationalmuseets
Arbejdsmark 1939, S. 78.

6) J. S. M0ller: Folkedragter i Nordvestsjaelland, Kbh.
1926, S. 65 og S. 182.

7) Evald T. Kristensen: Jysk Almueliv, Till. 111, Nr. 239
—246—280.

8) C. Schade: Bidrag til et jydsk Idioticon. Se Afskr.
S. 26 ff.

9) H. K. Kristensen: Ovtrup Sogn, 447. Ny kgl. Saml. 4°,
652.

10) Elna Mygdal: Amagerdragter I, Kbh. 1930, S. 22.

11) Chr. Sorensen Testrup: Rinds Herr. Kronike. Saml.
t. jysk Hist, og Top. 1867—68, S. 73.

12) Niels Blicher: Vium Prsestekald. Opr. Viborg 1795. Ny
Udg. v/ S. Vasegaard, Kbh. 1924, S. 129 ff.

13) Folkedanseren, Marts 1941, S. 5.

14) Evald T. Kristensen: Jysk Almueliv, Till. 111, Nr. 261

16) Lonborg Friis: Vendsyssels Nationaldragter —, Hjor
ring 1902.

17) Elna Mygdal: Lidt om Dragter fra Hjorring Ami
Turistfor. Aarb. 1932, S. 213 ff.

18) Ellen Andersen og Elisabeth Budde-Lund: Folkelij
Vaevning i Danmark, S. 53.

19) C. Klitgaard: Nordjyske Bondehjern, Sprog og Kultur
Aarh. 1936.

20) Elna Mygdal: Amagerdragter, Kbh. 1930, S. 61.

23) A. P. Gaardboe: Julefesten i det nordl. Vendsyssel for
50 Aar siden. Jysk Hist, og Top. 1884—85, S. 79.

24) Evald T. Kristensen: Jysk Almueliv, 111, Nr. 305—
312—314.

25) Samme Nr. 303.

26) — Nr. 305.

27) — Till. 111, Nr. 280.

28) A. P. Gaardboe: Fortidsminder fra Vendsyssel, Aarh.
1893, S. 112 og 117.

29) »Den gamle By«s Aarbog, 1939—40, S. 88 ff.

31) Lonborg Friis: Vendsyssels Nationaldragter —, Hjorring
1902, S. 41.

32) Evald T. Kristensen: Jysk Almueliv, 111, Nr. 305.

37) Hans Ellekilde: Evald T. Kristensens Kbh.
1923, S. 136.

38) Pontoppidan: Danske Atlas, Tom. IV, Kbh.1768, 5.705.

40) Elna Mygdal: Lidt om Dragter i Hjorring Amt, Turistfor.
Aarb. 1932, S. 222 ff.

41) F. C. Lund: Danske Nationaldragter, 11. Opl. Kbh.
1890.

42) Griiner Nielsen: Laesofolk i gamle Dage, Kbh. 1924
S. 132 ff.

43) Lonborg Friis: Vendsyssels Nationaldragter —, Hjor
ring 1902, S. 151 ff.

44) Vendsyssels hist. Museum, 1889—1939, S. 33

45) Knud Aagaard: Beskrivelse over Thye, Viborg 1802
S. 13 ff.

46) Pontoppidan: Danske Atlas, Tom.V, Kbh. 1769, 5.519

47) Martinus Rorbyes Rejsedagbog v/ G. Nygaard, Kbh
1930.

48) A. Christensen: Gildeskikke og Folkeliv i Midtthy
Hist Aarb. f. Thisted A. 1918, S. 26.

49) Ole Bang: Om Havboerne. Hist Aarb. f. Thisted Amt
1909, S. 102.

50) A. Christensen: Gildeskikke og Folkeliv i Midtthy
Hist. Aarb. f. Thisted Amt, 1919, S. 40.

51) C. Schade: oens Mors, Aalb. 1811, S. 354 ff

53) Ellen Andersen og Elisabeth Budde-Lund: Folkelig
Vaevning i Danmark, Kbh. 1941.

54) F. C. Lund: Danske Nationaldragter, II Opl. Kbh. 1890

56) Gudmund Schiitte: Sallingsysselboer og Hardsysselboer,
Skivebogen, 1927, S. 26 ff.

57) Samme S. 25 og S. 63

58) Knud Soeborg: Chr. Dalsgaard, Kbh. 1902, S. 25—27
_39_43_48_60.

59) Gudmund Schiitte: Sallingsysselboer og Hardsysselboer,
Skivebogen, 1927, S. 24.

60) Elna Mygdal: Lidt om Dragter i Hardsyssel, Turistfor
Aarb. 1927, S. 178 og en utrykt Medd.

61) Ellen Andersen og Elisabeth Budde-Lund: Folkelig
Vaevning i Danmark, Kbh. 1941, S. 18.

62) Samme

63) Hans Kyrre: Furboerne, Kbh. 1912, S. 30 ff

64) Pontoppidan: Danske Atlas, Tom. IV, Kbh. 1768
S. 768.

65) R. H. Kruse: Beskrivelse over oen Fuur i Limfjorden
Aarh. 1874, S. 47 ff.

66) Fr. Hammerich: Reise i Jylland (1833). Brage og
Idun, 1839—40, S. 314.

67) Evald T. Kristensen: Jysk Almueliv, 111, Nr. 312

68) Hans Ellekildc: Evald T. Kristensens iEresbog, Kbh,
1923, S. 136.

69) St. St. Blicher: Rodstenen paa Fuur. Sidst tidg. i Saml,
Noveller og Skitser, Kbh. 1906, S. 179.

70) Fr. Hammerich: Reise i Jylland (1833). Brage og
Idun, 1839—40, S. 314.

71) F. C. Lund: Danske Nationaldragter, II Udg. 1890,

73) St. St. Blicher: Rodstenen paa Fuur. Sidst udg. i Saml
Noveller og Skitser, Kbh. 1906, S. 179.

74) R. H. Kruse: Beskrivelse over oen Fuur i Limfjorden
Aarh. 1874, S. 47 ff.

75) Jydske Efterretninger, 1772. Nr. 30, 24. Juli

78) Hans Ellekilde: Evald T. Kristensens iEresbog, Kbh
1923, S. 136.

79) Niels Blicher: Topographie over Vium Praestekald
Ny Udg. v/ S. Vasegaard, Kbh. 1924, S. 120, Opr. Vib
1795.

80) E. Molbech: Ethnografisk Skizze . . „ Hist. Tidssk,
1. B. Kbh. 1840, S. 185 ff.

81) Elna Mygdal: Lidt om Dragter j Hardsyssel, Turistfor,
Aarb. 1927, S. 171 ff.

82) Bjerre-Slsegten i Sir. Trykt som Manuskript,

83) C. Dreyer: En liden Beskrivelse over Lemvig saml
over Skodborg og Vandfuld Herreder. Viborg 1795,
S. 25.

84) E. Falbe-Hansen: Hardsyssels Aarb. Kbh. 1910, S.l74ff,

85) A. Sorensen: Forta;llinger . . . Soiader Nissum S. Jysk
Hist, og Top. 1868—69, S. 317.

86) LouiseOttesen: Danske Folkedragter, Kbh. 1923, S.72flf,

88) Gudmund Schiitte: Sallingsysselboer og Hardsysselboer,
Skivebogen 1927, S. 24 ff.

89) H. P. Hansen: Herning Museum, 1892—1942, Aarh,
1942, S. 59.

90) Evald T. Kristensen: Jysk Almueliv, 111, Nr. 309,

95) Elna Mygdal: Lidt om Dragter i Hardsyssel, Turistfor
Aarb. 1927, S. 179.

96) Samme S. 185

97) J. Kinch: Estvadgaard og dets Gods, Saml. t. jysk Hist
1886—88, S. 84.

98) Bjerre-Slaegten i Sir. Trykt som Manuskript

99) J. Kinch: Estvadgaard og dets Gods, Saml. t. jysk Hist
1886—88, S. 101.

100) C. M0ller: Borbjerg Sogns Hist., Hards. Aarb. 1928
S. 11.

101) Karen Thuborg: Det gamle Harboore, Kbh. 1928, S. 105

105) — Samme 111. Nr. 303

106) Th. Johansen: Af Aarestrup Sogns Hist. Fra Himmer
land og Kjser H. 1939, S. 17.

107) J. S. M0ller: Folkedragter i Nordvestsjaelland, Kbh
1926, S. 192.

108) J. Rasmussen: Rasmus Kaagbyggers og hans Sonner!
Hist. Fra Himmerland og Kjaer H. 1920, S. 107.

109) Evald T. Kristensen: Jysk Almueliv, 111, Nr. 314

112) Evald T. Kristensen: Jysk Almueliv, 111, Nr. 314

115) — S. 159

116) Alex. Rasmussen: Norre Kongerslev. Fra Himmerlam
og Kjasr H. 1930, S. 30.

117) Th. Johansen: Af Aarestrup Sogns Hist. Fra Himmer
land og Riser H. 1936, S. 88.

118) Jydske Efterretninger, 1772. 27. Novbr

119) Pontoppidan: Danske Atlas, Tom. IV, Kbh. 1768, 5.263

120) H. K. Kristensen: Skorter paa Hovedet. Fra Ribe Amt
1937, S. 122 ff.

121) P. A. Petersen: Hyrden Soren Nielsen i Lime, Fra Ran
ders Amt, 1928, S. 99.

122) J. P. Jeppe Jensen: Et gammelt Skifte i oster Torslev,
Fra Randers Amt, 1913, S. 47.

123) I. C. Halds Indberetning . . „ Fra Randers Amt, 1919,
S. 91 ff.

124) P. A. Petersen: Et gammelt Skifte fra Lime, Fra Randers
Amt, 1928, S. 144.

125) I. C. Halds Indberetning . . „ Fra Randers Amt, 1919,
S. 91 ff.

126) P.Christensen: Hinge By, Fra Randers Amt, 1914, 5.35.
127) Chr. Wammen: Kjaerbygaard, Fra Randers Amt, 1922,
S. 41.

128) — Skoubogaarden, Fra Randers Amt,
1926, S. 98.

129) Aage Sorensen: Ommestrup Hovedgaard, Fra Randers
Amt, 1916, S. 43.

130) Evald T. Kristensen: Jysk Almueliv, Till. 111, Nr. 265.

131) Alex. Rasmussen: To Synsforretninger fra Voldum,
Fra Randers Amt, 1918, S. 34.

132) Chr. Wammen: Smedegaarden, Fra Randers Amt,
1923, S. 15.

133) I. G. Halds Indberetning . . „ Fra Randers Amt, 1919,
S. 91 ff.

134) Elna Mygdal: Lidt om Dragter fra Randers-Egnen,
Turistfor. Aarb. 1924, S. 43.

Fig. 1. Skaeghat, Vendsyssel.

— 2. Jydsk Kappe, aeldre Type. Kendes fra Vendsyssel
og Aalborg Amt.

— 3. Jydsk Kappe, yngre Type. Kendes fra Vendsyssel,
Aalborg og Ringkobing Amt.

— 4. Kappe, Thy, seldre Type.

— 5. Kappe, Thy (samme som forr., uden Torklaeder),
yngre Type.

— 6. Hagehat, Mors og Sailing.

— 7. Skseghat, Fur.

— 8. Hagehat med hoj Harehaarshat, den hoje Hat: Ringkobing
og Thisted Amt.

— 9. Hovedtoj, Aalborg Amt.

— 10. Vesterbosset, ogsaa kaldet Randers Hovedtoj. Aalborg
og Randers Amt.