Vestjydsk Bondelæsning i Stavnsbaandstiden.

At Almueundervisningen baade i Byerne og paa Landet i gamle Dage for at bruge et mildt Udtryk lod meget tilbage at onske, er kendt af alle. Den indskraenkedesig hovedsagelig til en Indprentning af Bornelaerdommen,hvorved man gik ud fra, at Hjemmene lagde den Grund, som derefter Prsesten og hans MedhjaelperDegnen gennem Praediken og yderligere Belseringskulde befaeste og bygge videre paa, og havde man Skoler, arbejdede de i samme Retning. Da den, der ikke kunde gore Rede for sin Katekismus, var udelukket fra Nadveren og dermed fra Fadderskab, Hvervning, Faeste o. a., paabodes det strengt at sende de unge til Overhoring, og man tor derfor nok gaa ud fra, at de fleste i alt Fald paa et vist Tidspunkt dog til en vis Grad har kunnet svare paa en Del af de Sporgsmaal, der blev stillet til dem. Men da bare saa faa var i Stand til at laese, blev det i Reglen kun ved en mundtlig Undervisning, og dette forte atter til, at man let slog sig til Taals med en blot Opremsning af Stoffet. Man behover kun at laese Biskop Lintrups Visitatsoptegnelserfra Viborg Stift i 1720erne for at se,

hvor lidet opmuntrende Tilstandene i Menighederne
var1).

Delvis som Folge af det kristelige Rore, som mange Steder foraarsagedes af 30aarskrigen, blev der efterhaanden oprettet en Del Skoler, og c. 1700 var der vistnok en Slags Skolevaesen i de fleste Sogne, grundet af interesserede Herremsend, Praester og Bonder²), men det var rigtignok ofte af temmelig tarvelig Art. Det var helt og holdent af privat Karakter, og da tidt baade Lokaler, Materiel og Lsererkrsefter var utilladelig slette, blev Resultatet derefter, saa Hensigten, at lsere Bornene at lsese, saa de siden kunde benytte Bibel, Salmebog og Andagtslitteratur, kun i ringe Grad opnaaedes.

Bedst var Forholdene i Vestjylland, hvis barske Naturlettere skabte et tsenksomt og tungere Sind og dermeden storre Ansvarsbevidsthed hos Befolkningen end det frodigere ostdanmark, ligesom den Omstaendighed,at Hoveriet her aldrig blev den samme Plage som andetsteds, baade fordi Bebyggelsen var mere spredt, og fordi de fserre Storgodser med deres Studeopdrsetikke kraevede saa stor en Arbejdskraft som de kornproducerende Herregaarde, ikke maa lades ude af Betragtning, thi den relative Selvstsendighed, som hermed fulgte, har naeppe undladt at give Bonderne en videre Horizont. Paa sine Steder tog Forseldrene deres Borns Undervisning i egen Haand, idet de hjemmevejledede dem, saa godt de kunde, eller de holdt i Fsellesskab en Omgangslaerer til dem, og naar man horer, at i 1730 kunde alle Bonder i S. Omme lsese, og at noget lignende i 1740erne var Tilfaeldet i Lunde-

---

1) Jydske Saml. 3. 11. 68 ff.

2) Joak. Larsen: Bidrag t. d. danske Folkeskoles Hist. 1536^— 1784, 1916, S. 132 ff. J. Osk. Andersen: Indl. t. Kingos Aandelige Sjungekor, 1931, S. XLVIII.

Outrup¹), tor man nok tyde dette sora et Tegn paa, at der paa disse Kanter har raadet en ikke ringe Oplysningstrangi Befolkningen, selv om naturligvis Forholdeneikke alle Vegne har vseret lige saa gode som de naevnte Steder, og der ligeledes rundt omkring har vseret mange Analfabeter. Og det viser sig ligeledes, at der her har vseret adskilligt flere Boger mellem Folk, end man ellers plejer at finde i Almuen, saa ogsaa det peger hen imod, at Bonderne har vseret mere vaagne i Vestjylland end andetsteds.

Naturligvis var det kun Mindsteparten af dem, som havde Boger. Dels var de tidt temmelig dyre, saa man i en Tid, da rede Penge var sjseldne, betsenkte sig to Gange, for man anskaffede dem, og dels kunde det vaere besvserligt at faa dem i Kobstsederne, saa man var i Reglen henvist til at kobe dem, man vilde have, paa de Auktioner, der blev afholdt over Prsesternes Efterladenskaber, men her kunde der til Gengaald til Tider vsere ret righoldige Samlinger at vselge af. Det er vistnok en almindelig Opfattelse, at den seldre Landsbygejstlighed bestod af en Slags halvstuderede Rovere, der kun i ringe Grad havde Interesser ud over deres Landbrug, men dette holder nseppe Stik, thi netop den Bogbestand, de fleste Praester havde, taler et helt andet Sprog og vidner om, at de i det hele og store har vseret bedre end deres Rygte, selv om det jo ikke skal nsegtes, at der har vseret adskillige baade umulige og uvserdige Personer imellem dem. Deter hovedsagelig af deres Boger, Bonderne har kobt, hvad Titler som »Theologiske Betsenkninger« og »De passione Jesu« jo ogsaa tyder paa, og dette er en af Grundene til det ret ensartede Prseg, deres Bogsamlinger har.

Hvis man nu onsker at vide, hvad det ellers var,

---

1) Scandia 1939, S. 106. Aarbog f. dansk Kulturhist. 1894, S. 52,

der lsestes i Vestjylland, vil Herregaardenes Skifteprotokoller,hvori Faestebondernes Ejendele og herunderderes eventuelle Boger findes opnoteret, kunne give et Fingerpeg herom; og selv om man ved Stikprovernaturligvis ikke kan naa til helt afgjorte Resultater,er der dog i hoj Grad Grund til at faeste sig ved de Oplysninger, de giver, og der er god Mulighed for ad denne Vej at faa et Indtryk af, hvorledes det stod til i den omtalte Henseende.

Det viser sig da, at af 337 Dodsboer paa 9 vestjydske Godser (Rammegaard i Vandfuld Herred, Ulsund og Rysensten i Skodborg, Udstrup og Pallesbjerg i Ulfborg, Sindinggaard i Hammerum, Lonborggaard i V. Home, Krogsgaard i Skads samt Ribe Hospital) har der i Tidsrummet c. 1765^—80 vaeret 106, altsaa knap IU, der har indeholdt Boger. Drager man hele Jylland ind i Undersogelsen (40 Godser) kornmer man imidlertid ned paa Vs (220 af 1040), saa det vil ses, at Bogskifternes Tal er storst mod Vest. Af de 9 Godser er Forholdet igen bedst paa Udstrup (1765^—69) og Ulsund (1769^—79) med Boger i 29 og 12 Skifter af 60 og 25, mens Krogsgaard (1769^—73) og Pallesbjerg (1770^— 75) kun opviser 3 og 1 af 20 og 10. Dog turde det vaere et Sporgsmaal, om de sidste Tal helt afspejler de faktiske Forhold, idet der jo her er Tale om tilfaeldigt valgte Tidsrum; muligt vilde andre Perioder kunne give et lysere Billede. For Ribe Hospitals Vedkommende (1770—80) er Tallet 18 af 46.

Ret mange Boger indeholder intet af Skifterne, 3—3_— 4—54^—5 er det almindelige. Flere kan naturligvis forekomme;Soren Jorgensen i Nees (t 1778) havde saaledesforuden Bibelen og Brochmands Postil »7 andre Boger« og »10 gamle Boger«, formodentlig dog kun smaa og vserdilose, da deres Titler ikke nsevnes. Den

bedste Samling findes i Boet efter Mog. Christensen, Gudum (t 1769); den bestod af »Danske Kongers Kronike«,en gammel Ligpraediken, Luthers Postil, DanskeLov, en gammel Bonnebog, 2 gamle Boger, Arnds »Sande Kristendom«, P. Dass' »Katekismussange«, Bruuns »Sjungende Tidsfordriv«, Neumanns »Alle Bonners Kaerne«, Kingos Sangbog (d. e. Aandeligt Sjungekor), en gammel Salmebog, Christian III.s Bibel, »Holger Danskes Kronike«, en gammel Faesteprotokol og (?) en Bondepraktika.

Bogernes Indhold er ellers, i noje Overensstemmelse baade med den maegtige Autoritet, Kirken havde i Befolkningen,og med de Bogsamlinger, hvorfra de er kobt, saa at sige udelukkende af religios Art. Bibelen er i de 106 Skifter reprsesenteret med 23 hele Exemplarer,18 Ny Testamenter og 1 Evangeliebog (indeholderkun Evangelierne); af Postiller er der i alt 23. Formodentlig er de fleste af disse af Jesper Brochmand(f 1652 som Sjsellands Biskop), skont hans Navn kun naevnes 7 Gange; ogsaa Luthers og Henrik Gerners (t 1700 som Biskop i Viborg) forekommer, men i Reglenoplyses det ikke, hvem Forfatterne er. Stor Udbredelsehar ligeledes Hans Hvalsoes (f 1752, Prsest i Sandager) »De bedendes aandelige Kaede« haft; af den findes der 19 Stk. Denne Bonnebog udkom forste Gang 1700 og havde 1769 oplevet sit 23. Oplag, et staerkt Vidnesbyrd om den Yndest, den nod. 1852 udsendtesden med et Forord af Vilh. Birkedal og fik ogsaa i sin nye Skikkelse en stor Udbredelse. Men derefterer der et langt Spring ned til Kingos » Aandeligt Sjungekor« med 8 Exemplarer, mens der er 4af Joh. Arnds (t 1621, Generalsuperintendent i Celle) »Sande Kristendom« og C. Neumanns (t 1715, Professor i Breslau) »Alle Bonners Kaerne« og 2 af Peter Dass'

(t 1707, Praest i Nordnorge) »Katekismussange«, Sam. Bruuns (f 1674, Praest paa Kragero i Norge) »SjungendeTidsfordriv« og Iver Brinchs (t 1728, Praest ved Nikolaj Kirke i Kobenhavn) Sangsamling »En KristensTanketojle«. I Udstrup Skifteprotokol forekommeret Par Gange Boger af Joh. Griming, en naturaliseretTysker, der som svensk Krigsfange fra Tonning var blevet i Landet og havde vaeret Strandrider under Rysensten, men henlevede sin sidste Tid paa Rammegaard.Han dode 1756. Hans Smaaskrifter er pietistisk praeget, men de har naeppe haft mere end lokal Udbredelse.

Desuden traeffer man i Skifterne »Paradisets Urtegaard« af Arnd og »Taareperse« af Jesp. Rachlov (c. 1690, Praest i Graese), ogsaa en meget yndet kristelig Sangbog, der, som det undertiden var Skik i hin Tids asketiske Litteratur, var dediceret til Kristus; 1803 kom den i 17. Oplag. Endvidere findes »Passionsbetragtninger« af Lassenius (f 1692, Professor i Kobenhavn), »Et Menneskes Skyldighed mod Gud, sig selv og Naesten« (efter Engelsk), ligesom Brorsons »Troens rare Klenodie« er optegnet. Hertil kommer adskillige gudelige Boger uden naermere Titelforklaring.

En Sammenligning mellem denne vestjydske Liste og Bondeskifter fra det ovrige Jylland viser, at det saa nogenlunde er den samme Litteratur, vi moder her som der, saa man sikkert har Lov til at overfore saadanneBoger til den, som man ser har vaeret laest andetsteds,men ikke er fundet i de 106 Boer. Det gaelder f. Ex. Lassenius' »Bibelske Kaerne«, »Sparetimer« af Henrik Muller (f 1675, Superintendent i Rostock), hvis Postil ogsaa fandtes adskillige Steder, »Rakels Barselseng« af Vill. Nielsen (t 1681, Praest i Udbyneder),»De

neder),»Deudvalgtes Krone« af Sofie Bille (t 1695)
og Ribebispen Jens Dinesen Jersins (f 1634) Skrifter.

I det store og hele kan man sige, at deter den lutherskeBodsfromheds Aand, som praeger disse Boger. Denne Retning, som betegnede en Reaktion mod den gamle Ortodoxis ensidige Dogmatiseren og i Modssetninghertil betonede den personlige Grebethed og et selvstaendigt kristeligt Ansvar, havde ikke mindst ved den Alvor, 30aarskrigens Ulykker vakte til Live, vundetbetydelig Tilslutning saavel i Danmark som i Tyskland.Christian IV.s Kirkelovgivning med dens Forsog paa ad Tvangens Vej at lede Folket til den fornodne Selvbesindelse staar i noje Forbindelse med disse Tanker,men er ganske vist et af de uheldige Udslag, Bevsegelsengav sig. Af ulige mere positiv Art var den Andagtslitteratur, den gav Anledning til, og som isaer kendetegnes ved Navne som Joh. Arnd, Henrik Miiller, Ghr. Scriver (t 1693, Overhofprasdikent i Quedlinburg;hans mest kendte Vserk er »Sjaeleskat«), Jesper Brochmand, Jens Dinesen Jersin og Adelsmanden HolgerRosenkrantz (f 1642). Ogsaa Kingo stod den naer, og i det hele taget kan man sige, at de Opbyggelsesbogerpaa Vers og Prosa, der i sidste Halvdel af det 17. og Begyndelsen af det 18. Aarhundrede vandt Udbredelsei Befolkningen, i Reglen alle var mere eller mindre prseget af Retningen. Denne var paa en vis Maade ved sin Fremhsevelse af den personlige Tilegnelseaf Kristendommen en Forlober for Pietismen, dens Maend stod samtidig saa godt som alle urokkeligtfast paa den lutherske Rettroenheds Grund, og kunde deres Forkyndelse end til Tider have et vist asketisk Anstrog, har den dog utvivlsomt virket til en Hojnelse af det aandelige Liv i Folket. Det var den,

den danske Almue i Saerdeleshed lyttede til, naar den
laeste i sine Andagtsboger.

Derimod maerker man i de omtalte Skifter saa godt som ikke til egentlig pietistisk Litteratur, hvad kun kan betyde, at det ikke var lykkedes for Retningen at gore Indtryk paa Befolkningen som saadan, thi havde dette vaeret Tilfaeldet, maatte man have ventet, at det havde givet sig Udslag i dens Lsesning. En enkelt Gang naevnes Vaisenhusbibelen, og »Troens rare Klenodie« har sikkert forekommet sine Steder, men ellers er det som sagt de gamle og een Gang anerkendte Skrifter, man stadig moder. Er der kommet pietistiske Andagtsboger ud til Bonderne, er det forst sket, efter at de ved de pietistiske Praesters Dod er kommet under Harameren, og i saa Fald vil de ikke kunne spores for paa et senere Tidspunkt. Alligevel er det tvivlsomt, om de nogen Sinde har gjort sig ret meget gaeldende; i alt Fald findes der i den Samling gammel Almuelaesning, Herning Museum ejer, kun meget lidt af denne Art, og det til Trods for, at der dog i Hammerum Herred har vaeret adskillige pietistiske gejstlige. Derimod er den gamle lutherske Opbyggelseslitteratur godt repraesenteret. — Pontoppidans Forklaring OSandhed til Gudfrygtighed«) forekommer ogsaa kun faa Gange i Skifterne, skont den var den officielle Laerebog, men det kan vel skyldes, at Skolerne ejede nogle Exemplarer af den, saa Hjemmene ikke har ment det nodvendigt at anskaffe den.

Kingos Salmebog skulde man have ventet at finde mange Gange, men dette er ingenlunde Tilfaeldet. Antalleti de 106 er 88, men da man en Del Steder har haft to eller flere Exemplarer, skulde der efter dette have vaeret adskilligt fasrre Hjem, hvor man har haft den. At det forholder sig saaledes, er dog ikke helt

sikkert, thi Kirkebesoget har i gamle Dage — og ikke mindst i Vestjylland — altid spillet saa stor en Rolle, at man har vanskeligt ved at forestille sig, at de allerflesteFamilier har manglet Salmebog. Den Mulighed foreligger, at Antallet har vaeret betydeligt storre end opgivet, idet Salmebogerne i visse Tilfaelde kan have vaeret betragtet som tilhorende ikke de afdode, men Slaegten og derfor ikke er blevet optaget i Skifterne — eller de er blevet lagt under Hagen paa Ligene og har fulgt dem i Graven. Men nogen sikker Forklaring kan ikke gives.

Af Boger af ikke-religios Karakter harder ikke vasret mange. Mogens Christensen, Gudum, havde nogle (se foran), og M. P. Vaad, orre (f 1773) ejede en Verdensbeskrivelse, en Beskrivelse af Luthers Levned, »Reinecke Fuchs«, et Par Regnskabsboger og »Gode Raad at give«; han havde ingen gudelige Skrifter. I nogle Hjem har man vist kendt Soren Mathiesens Regnebog, men hvad det var for en »Kronike«, Lars Pedersen, Nyby (f 1770) efterlod, oplyses ikke naermere. Langebeks Tale over Frederik V. hos P. Eriksen, Snedker i 0. Bolling (f 1768) har vel kim forekommet denne ene Gang — ligesom Holbergs »Moralske Tanker« i Boet efter Selvejer Jens Pedersen Hillersborg i Sir (f 1776). Foruden nogle gudelige Skrifter ejede han af verdslig Litteratur desuden »Danmarks Spejl 1774«, 5 medicinske Boger, Soren Mathiesens Regnebog, Mirabilia naturalia og 2 Bundter Viser.

Ejendommeligt er det at laegge Maerke til den Sangglaede,som Skifterne fortaeller, har raadet i store Dele af Bondestanden. Edel Hansdatter i Vandborg (f 1768) efterlod sig baade »en liden Sangbog« og »en liden Visebog« samt (?) Salmer, og Mogens Christensen

havde ikke kun Salmebog, men ogsaa Aandeligt Sjungekor, De sjungendes Tidsfordriv og Dass' Katekismussange.Af Sangsamlinger af denne Art er der i det hele 18 i Skifterne, det vil sige, at de forekommer omtrent lige saa hyppigt som »De bedendes aandelige Kaede«, hvad kun kan vidne om et vaagent aandeligt Liv i Hjemmene.

Som tidligere nsevnt indeholder kun Ys af de vestjydskeSkifter Boger, men med Tidens Vilkaar i Erindringer dette Tal slet ikke saa ringe. Selv i vore oplysteDage er der adskillige Hjem, hvor der praktisk talt ikke findes en Bog ud over dem, man ligefrem er nodt til at have, og man har derfor Lov til at fselde en ret gunstig Dom over Forholdene paa Vestkysten, hvor som ogsaa omtalt Lseselysten, isaer paa Holstebro-Lemvig-Kanten,synes at have vaeret storre end paa andre Egne. Vel har Bogbestanden ikke vaeret stor, ligesom den var temmelig ensidig, for saa vidt som deter den samme Art af Litteratur, der stadig gaar igen, men naar man tager Hensyn saavel til BondernesKobeevne som til, at Bogerne stammede fra gejstlige Biblioteker, og at den Undervisning, Almuen fik i Skole og hos Praest, udelukkende havde et kristeligtSigte, vil dette ikke undre. Hvad Bjornson i SynnoveSolbakken siger om den norske Bonde, at Kirken i hans Tanke staar paa et hojt Sted og for sig selv, gaelder lige saa fuldt den danske; derfor forstaar man ogsaa, at det isaer var Opbyggelsesbogerne, der fandt Vej til hans Hylde, ligesom den Traditionsbundethed, der var et Saerkende for ham, bevirkede, at han holdt sig til dem, han een Gang havde laert at saette Pris paa. Hvor meget han saa har laest i dem, lader sig naturligvisikke afgore, men man har vanskeligt ved at tro, at den, der havde sat sig i en for ham ikke übetydelig

Udgift ved at anskaffe en Bibel elleir Postil, ikke ogsaa vilde gore Brug af den, og man kan derfor heller ikke taenke andet, end at de Boger, som de vestjydske Bonderhar ejet, har haft Betydning for dem selv og dermedbidraget til at give Folkekarakteren noget af det Prseg, den har den Dag i Dag.