Kapellet ved Langballe, Maarslet Sogn.

Trods deres ret betydelige Antal er det meget lidt, man ye"d om de Kapeller, der i Senmiddelalderen rejstesved danske Landeveje, ved Helligkilder og lignende Steder. Grunden er den, at Reformationen straks gav dem Dodsstodet; de nidkaere Reformatorer kunde ikke tolerere »det Afguderi, der brugtes der*¹), og da Tilladelsentil at odelsegge dem saa at sige statsautoriseredes,gik de hurtigt deres Undergang i Mode; i Lobet af et ganske kort Aaremaal blev de Ruiner. De efterfolgendeAarhundreders intensive Agerdyrkning og navnlig Landevejenes Ombygning og Forlaegning besorgedeResten af odelaeggelsen, og det saa grundigt, at de i Dag alle er forsvunden fra Jordens Overflade, bortset fra enkelte Ruinrester og fra de faa, der fik Lov at leve videre som Sognekirker²), og som nutildagser bevaret i stserkt ombygget Stand. Kun naar Ploven gaar saerlig dybt, eller naar der udfores Vejarbejder,har man Mulighed for at stode paa de sidste

---

1) H. F. Rordam: Danske Kirkelove I, S. 356 ff.

2) Aug. F. Schmidt: Danmarks Helligkilder, S. 32. Dette Vserk, til hvilket der i det folgende ofte vil blive henvist, har vaeret mig en fortrinlig Hjaelp ved Undersogelsen.

beskedne Rester, der ofte kun er til Stede som de
underste Syldstensskifter.

Deter kun ganske faa, der er blevet udgravet, og med den Hastighed odelaeggelsen foregaar, bor derfor enhver gunstig Lejlighed benyttes til at undersoge disse gamle Kulturmindesmserker, saa deres Bygningsmaade, Udstyr og Funktion kan klarlaegges, for de helt udslettes. En saadan Lejlighed tilbod sig i 1941, da jeg i den ellevte Time blev opmaerksom paa, at man var ved at nedlaegge et Kabel og nedramme en Raekke Telefonmaster, der tog Retning mod Kapeltomten i Langballe, der i Forvejen var slemt mishandlet, idet en Landevej, en bred Groft og et Markhegn var lagt over Tomten. Jeg indberettede Sagen til Nationalmuseet, der overdrog mig Undersogelsen af Ruinresterne, af hvilke ingen var at se over Jorden, og som paa Forhaand maatte anses for saa reducerede, at man maatte stille sig meget skeptisk til et blot nogenlunde Resultat. Jeg tog alligevel fat paa Opgaven, og i det folgende skal jeg gore Rede for Resultatet, der til min Overraskelse ganske overtraf mine Forventninger.

En staerk, levende Tradition har indtil Dato bevaret Mindet om Kapellet i Langballe. Adskillige Folk — og navnlig naturligvis aeldre Folk — i Langballe By ved at berette om det, og mens Udgravningen stod paa, havde jeg mange Besog af Interesserede, der kunde fortaelle mig et og andet om Kapellet eller »den gamle Kirke«.

Kapeltomten er beliggende ved Aarhus^—Odder Landevejen, ogsaa kaldet Hadsherredsvejen, 9,6 km fra Aarhus paa en Marklod, Matr. Nr. 2, tilhorende GaardejerAlfred Svendsen, Langballe By, Maarslet Sogn.

Efter de Oplysninger, jeg i Forvejen havde, skulde Ruinresterne ligge dels paa denne Marklod, dels straekke sig ind under Landevejen. Jeg henvendte mig derfor til Gaardejeren og til Amtsvejinspektor C A. Christoffersen, Aarhus, der begge beredvilligt gav mig deres Tilladelse til Undersogelsen.

Dennes forste Del, Undersogelsen af Kapeltomten, strakte sig over Storstedelen af min Sommer- og Efteraarsferie i 1941, medens Resten, nogle Stikprover i den Syd for Iobende Helligkilde, blev gjort fserdig i Lobet af Forsommeren 1942. Da jeg var klar over, at der vilde blive et betydeligt Jordarbejde, allierede jeg mig med en Raekke flinke Medarbejdere: d'Hrr. Kommune-^ laerere Tage Maigaard-Hansen, Kjeld Hansen og Valdemar Smed, Aarhus, samt Seminarist Helge Jorgensen, Silkeborg, der alene af Interesse for Sagen ofrede deres Fritid paa det brydsomme Arbejde. Jeg bringer dem herved min bedste Tak derfor.

Stedet for Kapeltomten, der efter det arkaeologiske Maalebordsblads Opgivelse¹) skulde ligge paa ovennaevnteMarklod,var let at finde. Den Groft, der 10b langs Landevejen, havde nemlig gennemskaaret Kapellet,ogadskillige Murstensbrokker var at se paa dens Bund og Sider. Da der nu endvidere i Groftens Bund saas en svser Kampesten, der var klovet og saa ud til at gaa i ost-vestlig Retning, blev Spaden stukket i JordeniMarken inden for Hegnet ved A (se Planen Fig. 1), idet det var at formode, at den klovede Kampestenangavhele Kapellets Retning. Denne Antagelse viste sig at vsere rigtig, for knap et Spadestik under Graestorven stodte vi paa en Raekke tilsvarende Kampesten,deralle vendte en klovet eller naturlig flad Side mod Syd. Det var Soklen, vi havde fundet; under den

---

1) Nationalmuseets 1. Afdelings Herredsberetning 1906.

laa det egentlige Fundament. Herefter var det en let Sag at folge Muren til Afslutningen i Vest; men om det var Nord- eller Sydmur, vi stod overfor, kunde endnu ikke afgores. Fundamentet, der havde en Bredde af 1,30^—1,40 m, bestod af Kampesten, der var sat i Jord og hovedsagelig anbragt saaledes, at de storste Sten laa yderst. Oven paa dette Fundament stod Sokkelstenene,ialt9. De stod paa Fundamentets sydlige

Tredjedel, og de var bundet solidt sammen med Kalkmortelogomhyggeligt fuget af, hvor Fladernes Kanter stodte sammen. Som det vil ses paa Planen, hvor Sokkelstenene er angivet skraveret, var Rsekken ikke übrudt, idet der ved B var et 0,95 m bredt, aabent Stykke. Sokkelstensrsekken ophorte 2,50 m fra AfslutningeniVest.

Da vi var naaet hertil, viste det sig, at Fundamentet tilsyneladende drejede baade vinkelret mod Nord og Syd. Vi gravede forst i nordlig Retning; men vi saa straks, at Fundamentet nu havde skiftet Karakter; det var nu ca. 2 m bredt, og Stenene var for Storstedelens Vedkommende mindre. Allerede ca. 1,50 m fra den forst fundne Murs Nordside standsede det med en noget uregelmaessig Afslutning. De midterste Sten var fjernet; men en fortsat Gravning mod Nord viste, at Fundamentet alligevel ikke havde gaaet laengere. Det kunde ikke have baaret en Mur; derimod snarere en Stottepille.

Derpaa fulgtes Fundamentet mod Syd, og her var der atter Tale om et veritabelt Fundament for en Mur. De f orste Par Meter havde ganske vist en noget uregelmaessig Bredde, ca. 1,70^—2,50 m; men derefter, fra C, smalnede det ind til et smukt, ensartet opbygget Fundament med en regelmaessig Bredde af ca. 1 m. Selvom dette vestlige Fundament med sine mange Uregelmsessigheder forelobig lod mange Sporgsmaal staa aabne, var det dog nu saa nogenlunde klart, at vi her stod over for Kapellets Vestgavl, og at vi saaledes havde fritlagt den Vinkel, der markerede dets Nordvesthjorne.

5,80 m fra Nordmuren (indv. maalt) drejede Fundamenteti
en ret Vinkel mod ost, og dermed havde
vi naaet Kapellets Sydvesthjorne, der hurtigt blev fritlagt.Det

lagt.Detviste sig da, at vi her stodte paa en sydlig Pendant til det Fremspring, Vestgavlen havde haft mod Nord, skont Stenene dog her var storre. Fremspringetsvestlige Del var noget forstyrret; men enkelte Sten laa endnu tilbage mod Nord, saa at vi ikke alene kunde fastslaa de oprindelige Dimensioner, ca. 1,90 X 2,30 m, men ogsaa kunde se, at det i Lighed med det nordlige Fremspring havde omsluttetKapelletsHjorneparti.Formodningen om, at Kapellet havde haft Stottepiller,var nu blevet til Vished.

Saa kom Turen til Kapellets Sydmur, der uden Brud kunde folges tvaers over Hegn og Groft, til den forsvandt ind under Landevejen. Fundamentet var stadig meget ensartet og svarede fuldstsendigt til det Fundament, vi havde laert at kende i Vestgavlens sydlige Del. Bredden var saaledes fremdeles 1 m; men her var Fundamentet, bortset fra Partiet omkring Groften, bevaret i 2 Skifter.

Netop i Landevejsgroften, 5—65_—6 m fra Vestgavlen, dukkede atter et Fundamentfremspring frem ved Sydmurens Sydside. Synderlig regelmaessig i Formen var det ikke; men det svarede ellers i sin Opbygning noje til det sydvestlige Fremspring. Dets storste Bredde og Laengde var henholdsvis ca. 2,20 og 1,85 m. Af sserlig Interesse ved dette Fundament var tre tydelige Mortelrande, der viste Omkredsen af et Kvadrat paa 80 x 80 cm. De maa have afgraenset Foden af Stottepillen.

Det laa nu nser at soge efter et tilsvarende Fundamentfremspringved Nordmuren. Og ganske rigtigt. Da vi fra A fulgte Nordmuren mod ost hen imod Landevejen, traf vi paa det, nojagtig Nord for. Det var et ejendommeligt Fundament. Som ved de tre andre bestod det kun af eet Lag Sten; men det var langt storre og opbygget i en fuldstaendig regelmsessig Firkant(2,50

kant(2,50X 3,20 m) af udelukkende haand- og hovedstoreSten. Snarest mindede det om en Brolaegning ved en Indgangsbro; men der saas ingen Maerker af Slid, og troligt nok maa det som de andre have baaret en Stottepille. Naar Stenene var saa smaa, rnaatte vi alleredepaa det Tidspunkt antage, at dette Fundament var blevet opfort senere end de to sydlige, siden det forhaandenvaerendeStenmateriale var blevet reduceret til disse Smaasten.

Dermed kunde Kapellets Omrids fastslaas med Undtagelse af ostafslutningen eller Koret, der desvserre skjultes af Landevejen, og vi saa da her Resterne af en rektangulaer Bygning, hvis udvendige Bredde var knap 8 m, og hvis Laengde vel har vseret omkring 13 m, hvis man da tor regne med, at de to ostlige Piller har vseret anbragt midt for Kapellets Langsider.

Det var Undersogelsens forste Resultat. Tilbage stod nu at undersoge den svaere rektangulaere Blok, der omsluttedes af Udgravningsgrofterne og Landevejen, hvilket ingenlunde var noget let Arbejde. Denne store Blok bestod nemlig som ved Udgravningsgrofterne af en kompakt Masse af Jord, Kalkmortel og Murstensgrus, iblandet talrige Rester af rode Munkesten og Tagsten, de saakaldte »Munke« og »Nonner«. Dette Materiale var paa Grund af den lange Torke kittet saa haardt sammen, at vi for det overste Lags Vedkommende undertiden maatte gore Brug af en Hakke. Trods store Vanskeligheder blev dette ca. 1 m maegtige Nedstyrtningslag alligevel undersogt med storste Omhu, og vore Anstrengelser kronedes da ogsaa med Fundet af flere interessante, vigtige Enkeltheder, der bidrog til at tydeliggore Indtrykket af Kapellets Udseende.

Her maa forst og fremmest noteres Brudstykker af

2—42_—4 cm tykke Pudslag, hvor der paa hvidkalket Bund saas Kalkmalerier i rode og sorte Farver. KalkmaleriernesIndhold kunde naturligvis ikke spores; men det lykkedes dog ved Afpensling at fremdrage Pudslagenei saa store Brudstykker, at de baade tillod os at fastslaa, at Kapellet havde vaeret overhvaelvet, og at Malerierne stammede fra sengotisk Tid.

Da det svaere Nedstyrtningslag omsider var undersogt og fjernet, stodte vi paa Gulvet. Med Undtagelse af Partiet omkring Groften var dette bevaret naesten i hele sin Udstraekning. Det bestod af et Mortellag, temmelig fedt og jaevnt foroven, forneden iblandet Grus og Smaasten. Hist og her var det meget slidt eller manglede helt; andre Steder, navnlig i den sydlige Del, naaede det en Tykkelse af 12 cm. I dette Mortellag sad et Sted 3 haardtbraendte Munkesten af Storrelse 28,5 x 11,7 X 8,5 cm, altsaa en ret smal Type. De laa paa Raekke; men det saa ikke ud til, at de var anbragt som Led i et bestemt Monster, og der var ellers ikke i Mortellaget nogetsteds Aftryk af Fliser eller anden Gulvbelaegning¹).

Det naeste interessante Fund var Opdagelsen af en Raekke svaere Kampesten, der dels dannede Bund, dels Side i Landevejsgroften. Gulvet havde skjult noget, saerlig den vestlige Side af denne Stenraekke, og det kunde tydeligt ses, at det i sin Tid helt havde daekket den. Den blev nu fritlagt, og det viste sig da, at den i en Bredde af ca. 1 m strakte sig fra. sydostre til nordostrePillefundament med en noget uregelmaessig Afslutningi Nord; den var bevaret i I—21^—2 Skifter. Naerliggendevar

---

1) Syd for Nordmuren og stodende helt op til denne var der et ca. 1 m bredt Baelte brolagt med haandstore Sten (Fig. 1). Hvortil denne Brolaegning har skullet tjene, skal jeg ikke kunne afgore; men med Gulvbelaegningen har den intet haft at skaffe.

liggendevardet at opfatte den som Fundament for en Tvaermur, da saadanne kendes fra andre Kapelle r¹); men Problemet opklaredes, da Gulvet blev brudt op for at eftersoge eventuelle Begravelser. Begravelser fandt vi ingen af; men dette sidste Arbejde ved selve Kapellet gav os ikke blot Tydningen af »Tvaermuren«, men ogsaa af den brede Nordmur og den nordligste brede og uregelmaessige Del af Vestgavlen, hvorefter hele Kapellets Opbygning, stadig med Undtagelse af Partiet under Landevejen, maa siges at vaere klarlagt.

Fjernelsen af Gulvet afslorede nemlig, at der fra Vestgavlen, netop der hvor den begyndte at smalne ind (fra C), 10b et 1 m bredt Fundament over til »Tvaermuren« parallelt med Nordmuren. Kun det nederste Skifte var bevaret, og 2,70 m fra »Tvaermuren« var der et aabent Stykke paa ca. 1,50 m; men dette Fundament var i sin Opbygning og Bredde saa aldeles lig den, vi havde set i den sydlige Vestgavl, i Sydmur og »Tvsermur«, at der herefter ikke kunde vsere nogen Tvivl om, at disse Mure maatte vsere opfort samtidig og forst, og at Nordmuren var tilbygget senere, saaledes at vi her stod over for et aeldste Kapel. En nsermere Undersogelse af de to Steder, hvor der var bygget til, ved D og E, viste da ogsaa, at Stenene ikke laa i Forbandt her.

Endelig lykkedes det ogsaa i dette aeldste Kapel at fremdrage de nederste Fundamentsten af et Alter, der havde stottet sig til »Tvsermuren« eller Kapellets ostgavl,som vi nu maa kalde den. Det bestod af Marksten,der alle vendte en flad eller klovet Side opad, saa det maa formodes, at Alteret har vseret opfort af Munkesten. Det havde en Bredde af ca. 90 cm og en

---

1) Aarb. f. nord. Oldk. 1926, S. Bf, og maaske Jydske Saml. 11, 1868—69, S. 287.

Lsengde af ca. 1,70 m, og Stenene var anbragt som en
Ramme om et mindre rektangukert Hulrum.

Dermed var Undersogelsen af Kapeltomten afsluttet. Fundforholdene lovede jo ikke for godt, og det var som sagt virkelig med nogen Skepsis, vi gav os i Lag med Arbejdet. odelseggelsen af de sidste Rester var jo alene i Lobet af det sidste Hundredaar skredet saa staerkt frem, at den snart vilde blive total. Vore Forventninger om et yderst magert Resultat blev altsaa heldigvis gjort til Skamme, for Resultatet blev jo ikke saa magert

Undersogelserne bragte for Dagen Fundamenterne af et meget lille Kapel ca. 7 m langt og 5,70 m bredt, orienteret omtrent i Retningen 0st^—Vest¹) og med Alter i ost. Paa disse Fundamenter havde der staaet Mure, der har vaeret 60 cm tykke, hvilket netop svarer til en Tostensmur. Dette kunde konstateres med Sikkerhed, da vi i nordvestre Hjorne af Kapellet havde fundet to Hold henholdsvis Nord-Sjrd og ost-Vest parallelt 10bende Mortelkanter, der tydeligt angav Murens Tykkelse. Mellem de to ost-Vest lobende Mortelkanter sad tilmed et Par store Brudstykker af Munkesten.

Enten er dette forste Kapel gaaet i Forfald, eller Besogene ved den hellige Kilde er taget til i et saadant Omfang, at deter blevet for lille, saa det maatte udvides.Og det blev en betydelig Udvidelse. Nordmuren rykkedes godt 2 m mod Nord, og hvis man som ovenfornaevnt tor regne med, at de to ostlige Piller har stottet Langmurene paa Midten, er Korgavlen blevet flyttet hen ved 6 m mod ost, saa den er at finde under Landevejens vestlige Tredjedel. Kapellet kunde nu opdelesi

---

1) Med en Afvigelse paa 22°.

delesito omtrent regelmaessige Kvadrater, hvorover der blev bygget Hvaelvinger¹), der smykkedes med Kalkmalerier. I Hjornerne og midt paa Langsiderne rejstes Stottepiller, og Taget blev teglhaengt, hvad det dog muligvis havde vaeret i Forvejen.

Materialet, der blev anvendt ved Opforelsen af begge Kapellerne, var i begge Tilfselde rode Munkesten, og enkelte af disse blev under Udgravningen optaget i hel Stand. Eksemplarer af Munkesten, Tagsten og Brudstykker af Kalkmalerier er blevet tilstillet Teglstenssamlingen i Kobstadmuseet »Den gamle By« i Aarhus, hvis Museumsinspektor, Dr. phil. Helge Sogaard, paa min Anmodning elskvaerdigst udtaler folgende:

»Kun 3 af de Fragmenter fra Kapellet ved Langballebakken er saa velbevarede, at nogenlunde nojagtige Maal kan tages. De er alle sentmiddelalderlige af en formentlig stedlig Tilvirkning, daarligt formede og ujaevnt braendte, en enkelt viser Spor af begyndende Sammensintring²). Maalene er:

1. L. ca. 27,5 cm, Br. ca. 13 cm, H. ca. 7,5 cm.
2. L. ca. 26,5 cm, Br. ca. 12,5 cm, H. ca. 8,8 cm
3. L. ca. 28,5 cm, Br. ca. 11,7 cm, H. ca. 8,5 cm

Laengden paa 1. og 2. svarer til 2 X Bredden + en
mellemliggende Fuge paa 11/^l1/^ cm, som deter almindeligt.Den

---

1) Deter ovenfor naevnt, at den Stenrsekke, der blev fremdraget mellem de to ostlige Pillefundamenter, og som viste sig at vaere det aeldste Kapels ostgavl, var fort helt igennem fra Nordmur til Sydmur og stottede sig til den, selvom Afslutning i Nord var noget uregelmaessig; det var navnlig dette Forhold, der lod os udlaegge den som »Tvaermur«. Forklares den nu som vaerende det aeldste Kapels ostgavl, bliver der et kort Fundamentstykke tilbage, nemlig det, der ligger mellem det forste Kapels Nordosthjorne og Nordmuren. Muligvis skal det stettes i Forbindelse med Hvaelvingerne; et Fundament, der nogenlunde kunde svare hertil, ses paa Indersiden af det yngste Kapels Nordvesthjorne.

2) Der er her Tale om en af de Sten, der sad i Gulvet. H. J.

deligt.Dentredje Sten viser et herfra afvigende Forhold
*1).

Og hermed er Langballekapellet tegnet faerdigt, saa vidt Fundene tillader det, og faktisk mangier da kun Korgavl, Vinduer og Indgangsdore i det fuldstaendige Billede. Om Korgavlen har haft lige eller flersidet Afslutning lader sig som tidligere na*vnt ikke kontrollere paa indevserende Tidspunkt, og om Vinduerne ved vi absolut intet. Trods det, at der ikke fandtes nogen Indgangsbro, er jeg imidlertid tilbojellg til at tro, at de to Brud, vi saa i de to Kapellers vestlige Nordmure, naeppe er tilfaeldige. Her kan der have vseret Indgang fra Nord. Paa den anden Side vilde det dog vsere naturligt, om man havde haft en Indgang i Sydmuren, da Helligkilden kun ligger faa Skridt Syd for Kapellet. Der er da heller ikke noget i Vejen for, at det yngste Kapel har vaeret stort nok til at have haft baade Nordog Sydindgang; men med sin Lidenhed har det seldste nok nojedes med een.

Saa vidt Kapellet. Og nu til Helligkilden

Denne udpeges at vsere identisk med et mindre Vandlob knap 25 m Syd for Kapellet. Officielt hedder det »Kapelbaekken«; men Egnens Befolkning kalder det saedvanligvis »Kappelbaekken« eller »Kappelaaen«. Det har sit Udspring Syd for Landsbyen Horret ved Foden af et Hojdedrag, Visbjerg. Herfra Iober det i ftetlig Retning langs det sydlige Bryn i Horret Skov, bojer derefter mod Sydost og stoder, efter at have passeret Kapellet og Aarhus^—Odder Laindvejen, mod Skalbjerg Aas, der tvinger det mod ostst igen, til det lige for Fulden Vandmolle forener sig med Giberaaen eller Moesgaardaa, der munder ud i Aarhusbugten.

---

1) Der er her Tale om en af de Sten, der sad i Gulvet. H. J.

Undersogelsen fandt Sted i Lobet af Forsommeren 1942, og det saa ingenlunde ud til at blive noget let Arbejde. Dels var det overordentlig vanskeligt at arbejde i og omkring Kilden, idet Vandet stadig strommede til Arbejdsstedet, dels traadte Vejenes og endda Kildens Forlaegning hindrende i Vejen for en radikal Undersogelse. Naar det ovenfor er naevnt, at Kilden ligger knap 25 m Syd for Kapellet, tsenkes her paa Kildens tidligere Forlob, idet en i 1939 foretagen Vejregulering samtidig flyttede netop den Del af Kilden, der ligger Syd for Kapellet, ca. 15 m mod Nord. Vor Opgave maatte forst bestaa i at finde det gamle Baek-10b derefter afsoge det i en passende Udstraekning neden for Kapellet for at soge konstateret, om der her, i Lighed med hvad man kender fra mange andre Helligkilder, skulde findes et Sted, hvor man efter Kildebesogene henkastede Traekar, Lerpotter, Monter o. 1.

Takket vaere et Kort (Fig. 2)¹), der viste baade Vejog Kildeforlaegning i 1939, og som velvilligst blev udlaant mig fra Aarhus Amts Vejvaesens Arkiv ved Amtsvejinspektor C. A. Christoffersen, Aarhus, og en Serie fortrinlige Bor, som Ingenior Frederiksen fra Aarhus Vandvaerk var saa venlig at stille til min Disposition, gled Arbejdet alligevel betydeligt lettere end ventet. Ved Tvaersnitboringer genfandt vi hurtigt det oprindelige Baeklob, der blev afstukket og ved en Raekke taet efter hinanden folgende Boringer gennemsogt i en Lsengde af 25 m Syd for Kapellet (fra A til B, Fig. 2).

Desvaerre fandt vi intet.

Nu skal det ogsaa straks indrommes, at denne Under
sogelse heller ikke frembod mange Chancer for at

---

1) Det Kort, der gengives her som en Slags Situationsplan, er udarbejdet paa Grundlag af Vejvaesenets Kort, opmaalt i Dec. 1938. Aarhus Amtsvejv. Arkiv, J. Nr. 2735/1939.

finde noget, idet den ikke udtomte alle Muligheder. Dels lod et stort Stykke af Kapelbaekken, der skjules af Aarhus^—Odder Landevejen og Vejen til Langballe, sig ikke afsoge, og dels er Helligkilden maaske at soge andetsteds. Kapelbaekken er endelig heller ikke en Helligkilde i den gaengse Opfattelse, et Vaeld, der soges netop der, hvor det helsebringende Vand sprudler op af Jorden. Den er et Vandlob, som Vandlob er flest, blot forlenet med et Sagn i Lighed med de sonderjydske Helligbsekke; men herom senere. Naar vi overhovedet indlod os paa en Undersogelse, var det, fordi der endelig var Lejlighed til det, og vi ikke vilde lade

nogen Mulighed uprovet. Som det senere skal vises, har det ikke vaeret muligt at skaffe sikre Oplysninger om Kapelbaekken som Helligkilde. Det havde derfor vaeret rart, om der ad arkaeologisk Vej kunde vaere skaffet Klarhed; det kunde der altsaa ikke, saa Sporgsmaalet faar forelobig stadig staa aabent.

Gav saaledes den arkaeologiske Undersogelse ved Kapeltomten et efter Omstsendighederne paent Resultat, var der meget tilbage at onske, da Jagten paa Efterretninger i Litteraturen var afsluttet. Intetsteds berettes der om Langballekapellets Opforelse og Nedlaeggelse, til hvilken Helgen det har vseret indviet, eller overhovedet i hvilken Hensigt deter rejst. Samtlige Efterretninger er fra Tiden efter Reformationen, endda godt paa Afstand af den, og de kan derfor kun ointale en Ruin.

Det Sted, jeg tidligst har set Kapellet naevnt, er i Markbogen for Maarslet Sogn 1682^—83; den naevner blot »Bloch Agrerne neden for Capellet*¹); — det kan ikke godt vaere mindre!

Lidt bedre Besked faar man i Pontoppidans »Danske Atlas«, hvor det hedder: »Ved den Bye Langballe ses endnu Rudera af en Kirke eller et Capel, hvoraf den Gaard, som ligger naest ved Stedet, kaldes Capel Praestegaard og dens Beboer af Almuen Capels Praest«²).

Saa findes der i Aarhus Bispearkiv en Indberetning om Maarslet Sogn fra 1830, hvor Praesten fra Maarslet under Rubrikken »Antikvariske Maerkvaerdigheder« meddeler, at der »lidet fra Langballe Byes ostre Ende findes Rudera af et Capel, ligesom en der forbilobende Baek baerer Navnet Capelbaekken. Og skal efter et gammeltSagn

---

1) Markbogen for Maarslet Sogn 1682—83, Fol. 254. Rigsarkivet.

2) Pontoppidans »Danske Atlas* IV, S. 111.

meltSagnden nsermest liggende Bondegaard have
vaeret en Praesteboligs1).

Og endelig den sidste og interessanteste Kilde. Den skyldes Laerer Nissen Ramten²), der i 1890erne for Nationalmuseet undersogte og beskrev nsesten samtlige jydske Helligkilder. Beskrivelsen foreligger i et Haandskrift paa 4 Protokoller, tilligemed en Registrant, der alle opbevares i Nationalmuseets Arkiv. Langballekapellet med Helligkilde findes omtalt i 4. Bind, og bortset fra enkelte Misforstaaelser og Mistydninger finder jeg den saa god og fyldig, at den bor gengives her in extenso. Set i Forbindelse med Udgravningsresultaterne kan der nemlig derved tegnes et fuldkommen paalideligt Billede af Kapel og Kilde med Omgivelser, som det maa have taget sig ud i Middelalderen.

Nissen Ramten beretter:

»Paa Langballe Byes Mark, hvor Landevejen fra Aarhus til Odder gaar over Baekken, sees endnu tydelige Spor af, at den seldgamle Vej har gaaet lidt vestligere (ca. 25 Al.) end den nuvaerende Vej, som er anlagt for 51 Aar siden og fores over Baekken paa en Bro, hvorimod den gamle Vej mellem to Diger fra Syd fortes gjennem et steenrigt Vad. Af det vestlige Dige sees endnu adskillige Favne og af det ostlige spores en lille Rest ved Baekkens Rand. Nord for Vadet paa ostsiden af Vej en strakte et lille Stykke Dige sig helt ned til Baekken. Noget hojere oppe laa Kapellet.

a. a. = Baekken. b. = Digerest vest for det gamle Vadested. c. = Digerest ost for samme. d. = Dige fra Kapellet til Baekken. e. = Kapelruinen. f. f. = den gamle Vej. g. g. = den ny Vej«.

---

1) »Indberetning om Praesteembedernes Beskaffenhed«. E. 1830, Aarhus BisDearkiv. Landsark. f. Ndrreivlland.

2) Aug. F. Schmidt: Danmarks Helligkilder, S. 12 f.

Her folger i Beretningen en af Nissen Ramten teg
net Skitse (Fig. 3).

»Der henstod ikke faa Rester af Kirken indtil 1847; men de bleve nedrevne fra ostenden af, og Vejen kom til at gaa over Koret og Skibets ostende. En tilhuggen Kampesteen sees i Broen, og flere smukt tildannede Kirkesteen sees i Byen som Trappesteen o. s. v. Paa Pladsen sees Ruingrus, Kalkmortel, Stumper af Munkesteen, Stykker af Tagsteen af samme Slags som de ved Kirken i Alboge og de, som nu daekke Helligaandshuset i Randers. Af Grundsteenene sees kun en paa Pladsen. D. A. omtaler, at den Gaard, som nu baerer Navnet Dalsgaard, da kaldtes Kapelgaard, og Ejeren naevnedes ofte som Kapelpraest.

Sagnet meddeler, at i den forbiflydende Back dobtes de forste Kristne i denne Egn, hvor man bygte et Kapel paa samme Sted, og Bsekkens Vand blev anseet som helligt og i Besiddelse af laegende Kraft. Man ved ikke, hvornaar Kirken hikkedes og nedbrodes, men alt tyder hen til, at dette Kapel maa regnes til de alleraeldste, og at det tidligt er nedlagt.

Den nuvaerende Ejer af Kapelgaarden mindes, at hans Fader og den davaerende Skolelaerer sad ved Bordet med en Tegning af Kapellets Grundplan. Om Laereren havde tegnet den, og om den passede, veed Meddeleren ikke. Han mindes blot, at der paa Tegningen saas en rund Afslutning af Koret, og at der fra Koret var Indgang gjennem en smal Dor til et lille Rum ved Korets Nordside. Dette Minde antages at vaere fra 1846—47.«

Deter alt, hvad der har kunnet opdrives af skriftlige Efterretninger om Kapellet, og store Ting er det jo ikke. Stort set rummes det hele hos Nissen Ramten, der forovrigt citerer »Danske Atlas«, og Gennemgangen af Litteraturen skal derfor vsesentligst samle sig om hans Beretning, der da ogsaa er af betydelig Interesse.

Indledningsvis omtaler Nissen Ramten de oprindelige Vejforhold omkring Kapellet. Hovedvejen fra Aarhus til Horsens via Odder gik dengang, som det fremgaar af hans Skitse, Vest om Kapellet, saa dettes Vestgavl laa lige op ad Landevejen. Deter andetsteds sagt, at denne Vej forst er anlagt midt i forrige Aarhundred e¹); men deter urigtigt. Vejen blev ved den Lejlighed ikke anlagt, men blot reguleret. Den findes da ogsaa afsat paa flere aeldre Kort, saaledes paa et Kort fra 1785²), som jeg har brugt til Udarbejdelsen af Situationsplan 11, paa hvilken sammenligningsvis begge Veje er indlagt. Smal og bugtende, lempende sig efter Terraenet er den en typisk Kontrast til den snorlige,

---

1) Aarhus Stifts Aarb. 1913, S. 46.

2) Copie Kort over Horret, Langballe og Hogballe Byers Jorder, Maarslet Sogn, Ning Herred, Aarhuus Amt. De tvende forste opmaalt 1785 af Landmaaler L. Wesenberg. Copieret 1816 af A. E. Mode. — Matr. Ark.

moderne Vej fra 1850erne. I Dag er de gamle Vejdiger helt forsvundet; men den gamle Vej kan alligevel tydeligt iagttages endnu i den Profil, som dannes af det nye Baeklobs Nord- og Sydside, hvor Baekken skaerer den; den har vaeret 5—65_—6 m bred. Det »steenrige Vad« er ligeledes forsvundet; men vi stodte paa det ved Undersogelsen af Helligkilden. Indtil Vejreguleringen i 1939 er det blevet benyttet til Vandingssted for »Dalsgaard«s

I Tilslutning til Nissen Ramtens Redegorelse for Hovedvejen i aeldre Tid, er det maaske ogsaa vaerd at haefte Opmasrksomheden ved et Par andre Veje. Som det fremgaar af Situationsplan 11, stoder 2 mindre Veje til Hovedvejen taet Nord og Syd for Kapellet, den ene ostfra fra Moesgaard over Fulden, den anden vestfra fra Maarslet over Langballe. Kapellet kommer derved til at ligge ved Alfarvej, naer et Vadested¹), og man kan nsesten sige i et Vejkryds, hvor Faerdselen har vseret livlig. Foruden at vaere benyttet af Kildegaesterne har sikkert mangen en Vejfarende sogt ind her og bedt den hellige Guds Moder eller St. Jakob og St. Gertrud, de Vejfarendes egne Helgener, om Beskyttelse paa Vejen frem. Kapellets Ombygning og Udvidelse til omtrent det dobbelte, dets hele Udstyr med Hvaelvinger og Kalkmalerier synes i det hele taget at tyde paa en vis Anseelse, en vis Betydning, der har rakt ud over den blot at vaere knyttet til en Helligkilde.

Og hermed naar vi da atter til det vigtige Sporgsmaal,hvorvidt Kapelbaekken har vaeret Helligkilde eller ej. Det lod sig jo ikke afgore ved vor Undersogelse;desvaerre — for heller ingen af de skriftlige Efterretninger har kunnet hjaelpe os, med Undtagelse af den allerseneste, Nissen Ramtens. Selv har jeg i den Anledning udspurgt adskillige aeldre Folk fra Sognet; men ingen har kunnet fortselle mig noget som heist, der harmed Helligkilde at skaffe. Har Kilden vseret besogt som Helligkilde, er dette da forlaengst gaaet af Minde, hvad der falder godt i Traad med Aug. F. Schmidts Anskuelse, at »denne saerlige Slags Kilder retteligst henhorer til den katolske Tids Kildedyrkelse

---

1) Sml. Beliggenheden med Kapellet ved Brestenbro. Aarhus Stifts Aarb. 1919.

kelse«¹). Og saa er det endda muligt, at Kildens Ry for Hellighed er af endnu aeldre Dato. Jeg kan saaledes ikke undlade at gore opmserksom paa Stedet for KildensUdspring. Navnene Visbjerg og Horret²) kan jo nok give Anledning til Spekulationer; utaenkeligt er det ikke, at Kildens Hellighed naar tilbage til hedensk Tid, saa sikkert som dette er Tilfaeldet med flere andre Helligkilder. Forovrigt skal der vaere fundet Baadrester i Engdraget omkring Kapelbaekken³); skulde en saadanBaad vaere nedsaenket i den hellige Kilde som Offer?

Naar vi intet Udsmid fandt i det afsogte Baekstykke, synes det mig herefter sandsynligt, at enten er Kapelbaekken ikke nogen Helligkilde, men at der muligvis findes en »rigtig« Helligkilde i dens naermeste Naerhed*), eller ogsaa har man slet ikke brugt at kaste Potter m. m. i Baekken. Jeg vilde nemlig mene, at netop det afsogte Stykke bod de storste Chancer for at finde Udsmid; det vilde da vaere utaenkeligt, om man sogte Kilden ost for Vadestedet, hvorfra det ustandseligt udsattes for Forurening, bl. a. af »skabet Kvseg«, hvilket betod Vanhelligelse af Kilden og Ophor af dens sundhedsbringende Kraft. Endelig er der den Mulighed, at der slet ikke har vaeret nogen Helligkilde ved Kapellet, saa at Langballekapellet ikke er noget Kildekapel. Herpaa er der virkelig et og andet, der tyder.

Vender vi nu tilbage til Nissen Ramtens Beretning,

---

1) Aug. F. Schmidt: Danmarks Helligkilder, S. 42

2) Horret indeholdende Ordet »Horgh«, der betyder hedensk Tempel. Jens Clausen m. fl.: Aarhus gennem Tiderne I, S. 97.

3) Nationalmuseets 1. Afdelings Herredsberetning 1906.

4) I Karup fandtes Helligkilden ved Alteret (Aarh. Stifts Aarb. 1916: J. P. Wammen: Karup Sogn, samt Saml. t. jydsk. Hist, og Top. 3. R. V. C. M. Smidt: Karup og dets Helligkilde). Et lignende Forhold kendes fra en Msengde engelske Helligkilder (R. C. Hope: Holy wells of England).

er det naeste Sporgsmaal af Interesse Navnene »Capel Praestegaard« og »Capels Praest«, som han kender fra »Danske Atlas«, og som er Betegnelsen for den naermestliggendeGaard og dens Beboer. Den Gaard, der her er Tale om, kan kun enten vaere »Dalsgaard«, der ligger i en Afstand af ca. 250 m fra Kapellet, og som i Dag ejes af Gaardejer Alfred Svendsen, eller — hvad Fru Gaardejer Alfred Svendsen er mest tilbojelig til at mene — den »Tvillinggaard«, der stodte op til »Dalsgaard«, og som blev nedrevet ca. 1860. Fru Svendsenhar sin Viden fra sin Fader, afdode Gaardejer Rasmus Mikael Nielsen, der forovrigt er Nissen RamtensHjemmelsmand. Disse to Halvgaardes Historie har jeg undersogt, forelobig tilbage til Frederik den Tredjes Tid; de har i al den Tid vaeret beboet af Fru Svendsens Slaegt. Intetsteds stoder man i Arkiverne paa »Capel Prsestegaard« eller »Capels Prsest«, og som »Danske Atlas« fortaeller, har de da sikkert ogsaa kun vaeret benyttet af Almuen. Harder imidlertid vaeret en Helligkilde ved Kapellet, kunde jeg tsenke mig at tyde Navnene derhen, at Beboeren af »Dalsgaard«, den naermestliggende Gaard, har vaeret en Slags Kustode ved Kapellet; han har renligholdt den hellige Kilde, saa den ikke »vanhelligedes af skabet Kvaeg«, og han har haft Opsyn med Kapellet og vogtet en eventuel Kildeblok til Henlaeggelse af Kildeoffer, af hvilket han kan have oppebaaret en vis Andel for sin Ulejlighed.

Naar saa den Maarslet Praest i sin Indberetning refererer»et gammelt Sagn«, efter hvilket den naermestliggendeBondegaard skal have vaeret en »Praestebolig«,maa man vist tro, at dette kun er en forvansket Gengivelse af Meddelelsen i »Danske Atlas«. Nogen regulaer Praestebolig har »Kapelpraestegaarden« vel naeppe vaeret, i hvert Fald ikke paa denne Side Reformationen.En

mationen.Enfastansat Kapelpraest maa jo forudsaette Gudstjeneste under faste Former, og det finder man naturligvis ikke ved et Landevejs- eller Kildekapel. Kapellets Indretning har imidlertid, som vi har set, vaeret paafaldende smuk, og deter muligt, at dets Beliggenhedomtrent midt imellem to store Godser Moesgaardog Vilhelmsborg (tidligere Skumstrup) ikke er uden Indflydelse herpaa. I saa Fald lader de to Navne sig nok forklare; fra begge Godser harder vaeret et godt Stykke Vej til Kirke. Alt dette er dog kun Gaettevaerk;ingen Efterretninger har hidtil kunnet give os konkrete Oplysninger.

Og saa er der hos Nissen Ramten endelig et tredje Punkt af Interesse. Det kan tillige fremdrages her som et Eksempel paa, hvor let man paa Grundlag af tilfaeldige, usikre Fundforhold og andenhaands Oplysninger kan ledes til fejlagtige Slutninger. Nissen Ramten har set »en tilhuggen Kampesteen« i Broen, og han har desuden fundet aflere smukt tildannede Kirkesteen« i Byen som Trappesten o. s. v. Sammen med en meget usikker Meddelelse om en Tegning, »der viste en rund Afslutning af Koret, og at der fra Koret var en Indgang gjennem en smal Dor til et lille Rum ved Korets Nordside*, kommer han derved til den Slutning, at »Kapellet maa regnes til de alleraeldste*.

Heldigvis er det dog ikke nodvendigt at hugge Hul paa Landevejen for at faa rammet en Pael gennem den Vildfarelse, at der skulde have staaet en romansk Bygningved Foden af Langballebakken. Tvaertimod har vi ved Udgravningen set afgorende Beviser for, at selv det aeldste Kapel har vaeret sentgotisk. De tilhuggede »Kirkesteen« er imidlertid en Kendsgerning, og de var i Begyndelsen ogsaa en Mystifikation for mig; dem er det sikkert, der forst og fremmest har ledt Nissen

Ramten paa Vildspor. Stenene i den gamle Bro er ganske vist fjernet; men jeg har haft Lejlighed til at se dem, og der var ingen »Kirkesteen« iblandt. Derimodhar jeg ogsaa fundet flere virkelige Kvadersten i Langballe, saaledes ikke mindre end 6 paa »Dalsgaard«,deraf 5 anvendt som Trappesten og 1 anbragt som Prydsten i Haven. To af disse Trappesten har en kraftig Skraakant, og Stenen i Haven er tydeligvis smiget ud til et Vindue; de har ganske givet rigtignok siddet i en romansk Kirkebygning, saa det ser jo bestikkendeud.

Paa dette Problem mener jeg dog at have fundet en antagelig Losning. Ved en Gennemgang af de af Egnens Landsbykirker, der har Skraakantsokkel, har det nemlig vist sig, at den naermestliggende, Maarslet Kirke, har Skraakantsokkel af Dimensioner, der noje svarer til de fundne Sokkelstens; Skraakanten har saaledes nojagtig den samme Bredde. Forklaringen er da sikkert den: da Maarslet Kirke fik sit Taarn, fjernedes dens ostgavl, og da dennes Sokkelsten og Kvadersten ikke anvendtes i Taarnet, spredtes de rundt om i Sognet. Nogle Stykker havnede ogsaa paa »Dalsgaard«, og her afstedkom de altsaa en slem Misforstaaelse, da man skulde anslaa Kapellets Alder.

Som det vil ses, kan ingen af Efterretningerne fortaelleos noget om Kapellets Nedlaeggelse, end sige dets Opforelse; dertil er de ikke nser gamle nok. Hvad Nedlaeggelsenangaar, har det dog utvivlsomt delt Skaebne med Landets ovrige Kapeller, da Reformationen kom og gjorde op med disse papistiske Levninger¹). Mens Befolkningen staedigt holdt fast ved deres Helsekilder, fik Kapellerne ikke Lov til at bestaa, med Undtagelse af det Faatal, der kom til at gore Tjeneste som Sognekirker.Da

---

1) Aug. F. Schmidt: Danmarks Helligkilder, S. 44.

kirker.DaStatsmagten havde givet sin Velsignelse til deres Udryddelse, gik det hurtigt ned ad Bakke med dem; sikkert har mangen en Bonde benyttet sig af den gunstige Lejlighed og hentet sig mangt et Lses gode Sten. For Langballekapellets Vedkommende har dets nacre Naboskab med Vilhelmsborg, paa den Tid Skumstrup, maaske ikke bekommet det vel. Paa Skumstrupsad nemlig dengang¹) en Kirkestormer af Rang, Peder Ebbeson Gait, Befalingsmand over Aarhus Stift, om hvem det berettes, at han nedrev ikke mindre end 18 Kirker²). 20. November 1550 gor Christian den Tredje vitterligt, »at vi have tilgivet og omdraget med os elsk. Fru Ingeborg, Peder Ebbesens Efterleverske, og hendes Born og Arvinger al den Tiltale, som vi have haft til dem for de Kirker og Kapeller, som forskr. Peder Ebbesen har ladet afbryde i Aarhus Stift, og for hvad Sten, Kalk, Bly og Tommer, som han havde brugt til sin Nytte deraf, desligeste Kannikegods,Vikariegods, Bondergods og andet Aarhus Stifts Gods, som han kjobte og mageskiftede sig til, den Tid han havde Stiftet i Befaling af os«³). —Og Langballekapelletlaa ham naermest!

»Endnu 1865 stod her en Smule Mur og i 1850erne tydelige Ruiner af en lille Bygning«, staar der at laese i Teksten til det arkaeologiske Maalebordsblad⁴). Disse »tydelige Ruiner« blev gjort adskilligt utydeligere ved Aarhus-Odder Landevejens Anlaeggelse i samme Decennium, idet Vejarbejdet nsesten halverede Kapellet.»Den sidste Smule Mur« nedbrodes, efter hvad en stedkendt Mand fra Egnen har meddelt mig, sidst i Treserne; han havde selv sammen med Gaardejer

---

1) Fra 1529—1548.

2) Jydske Saml. IV, 1872—73, S. 50 f.

3) H. F. Rordam: Danske Kirkelove I, S. 303.

4) Nationalmuseets 1. Afdelings Herredsberetning 1906.

Niels Mikkelsen, »Dalsgaard«, vasret med til at kore de sidste Laes Sten bort. Da vi paabegyndte Udgravningen,bredte Gronsvaeren sig over de sidste beskedne Rester, og kun den opmserksomme lagttager kunde i spredte Munkestensbrokker og Morielgrus spore, hvor Kapellet havde staaet.

Faa og upaalidelige Efterretninger, daarlige Fundforhold og sparsomme, mishandlede Ruinrester, der i Lobet af et kort Aaremaal vilde vaere gaaet deres totaie Udslettelse i Mode, var det kummerlige Materiale, der stod til vor Raadighed. Et nsesten fuldfaerdigt middelalderligt Landevejs- eller Kildekapel placeret i virkelighedstro Omgivelser, det var det overraskende Resultat, det mojsommelige Arbejde belonnede og glaedede mine Medarbejdere og mig med. Det var vel Mojen vaerd.

For Fuldstaendighedens Skyld skal sluttelig anfores et Folkeminde, der omhandler Rejsningen af Kapellet. Det har mig bekendt ikke vaeret nedskrevet for; men deter alligevel ret godt kendt af den seldre Generation paa Egnen. I talrige Varianter kendes det fra en lang Rsekke andre Kirker og Kapeller¹). Meddelerne er Fru A. Svendsen, »Dalsgaard«, og Vognmand Herman Frederiksen, Langballe Bakke. Det lyder:

»Paa det Sted ved Foden af Langballebakken, hvor der nutildags findes Rester af en Bygning, skulde der for mange Aar siden vaere paabegyndt et Arbejde med Opforelsen af et KapeP); men alt, hvad der blev opfortom Dagen, blev om Natten nedreven af Trolde.

---

1) Salomon J. Frifelt: Ad jydske Veje sonderud. S. 56 ff.

2) Fra anden Side er det fortalt mig »paa Grand af en Pest, der haergede Egnen«. H. J.

Det gentog sig mange Gange, og da der ingen Fred var her, besluttede man at flytte et andet Sted hen. Man blev saa enige om at spaende et Par Stude for en Vogn en Aften; der, hvor man fandt dem om Morgenen, vilde man saa begynde Arbejdet igen. Det blev paa det Sted, hvor Maarslet Kirke ligger nu. Vejen fra Langballetil Maarslet ligner da ogsaa et Studespor, da den svinger ud og ind.« P. S. Da der ikke i denne Artikel har kunnet afses Plads til Billeder,skal jeg gore opmaerksom paa, at der i NationalmuseetsArkiv, foruden en Indberetning og 2 Planer med detaljerede Maal, beror et storre Antal fotografiske Optagelserfra I Efteraaret 1942 naaede Kabelnedlaegningen Kapeltomten.Den traf netop Altret og det aeldste Kapels Qstgavl, der blev forstyrret saa meget, at den ovenfor skildrede sikre Tydning af disse vigtige Bygningsdele vilde vsere umuliggjort, hvis der ikke Var blevet grebet ind i Tide.