Carl Christiansen: Formuesforhold i Danmark under de første Enevoldskonger 1660—1700 (Gad).

For en snes aar siden afsluttede Arkivar Carl Christiansen et stort vserk om det danske riges finanshistorie i de forste fire tiaar efter enevaeldens indforelse: Bidrag til dansk Statshusholdnings Historie under de to forste Enevoldskonger I_—II, et udmserket arbejde, som man nsesten aldrig soger forgaeves i, naar det gselder at lose problemer vedrorende den financielle administration i disse aar, der er saa betydningsfulde for det danske finansvaesens udvikling.

Siden har forfatteren her i tidsskriftet skildret de okonomiske vilkaar, hvorunder prsester, herremaend og herregaardsforpagtere i Hald og Skivehus amter levede i sidste halvdel af det 17. aarhundrede. I det nu foreliggende vserk om formueforholdene i Danmark i tiden 1660_—1700 er behandlingen udvidet til at omfatte hele landets formueforhold, et emne der selvsagt er af central betydning for forstaaelsen af dansk historie i dette tidsrum.

Svenskekrigene og deres folgesvend pesten havde haft sksebnesvangre folger for befolkningen. Mange mennesker var dode, og et utal af gaarde stod ode. Beretningerne om odelseggelserne rummer ofte en nsesten drastisk uhygge, og fremtidens forskning maa engang tage det sporgsmaal op til droftelse: hvormeget i disse beretninger skyldes den saedvanlige trang til at male alt sort i sort, hvormeget er barsk realitet. Materialet til en saadan bedommelse er til stede. Det venter bare paa manden, der vil paatage sig det omfattende arbejde. Christiansen behandler en enkelt side af dette problem, idet han i bogens forste kapitel undersoger,hvor stor Danmarks formue var for og efter svenskekrigene.Han kommer til det resultat, at i tiden 1658^—

1677 steg kobstsedernes formue trods alt rned godt 7 %, mens Kobenhavn, naar Christianshavn ikke medtages, var gaaet lidt tilbage. Selvom det grundlag, hvorpaa undersogelsener bygget, nseppe er saerlig paalideligt, er resultatet dog i det store og hele sikkert rigtigt. Paa landet laa forholdethelt anderledes. Kildematerialet muliggor ikke nojagtige,sikre opgivelser, men udenfor kobstaederne og Kobenhavnsynes der at have vaeret en staerk tilbagegang i formuen.

I de folgende kapitler skildres formuebevaegelsen i enevaeldens forste tiaar med de omfattende overdragelser af krongods til private. Over halvdelen af kronens jordegods blev afstaaet. Gennem en indgaaende analyse af de mange skatter, tvangslaan, grundtakster og matrikler og lignende redegores for forandringerne i formuemassen, idet status opgores efter hvert tiaar. I et slutningskapitel traekkes hovedlinierne op for udviklingen gennem de fire aartier. 1670erne betod en staerk tilbagegang i Danmarks nationalformue, den skaanske krig kostede landet dyrt. Derimod fandt der en betydelig formuefremgang sted i 1690erne, selvom formuen omkring 1700 var en del mindre end for enevaeldens indforelse. Kobenhavn, der var en by i staerk vaekst, havde klaret sig bedst, mens kobstsederne var gaaet tilbage.

Vaerket, der indeholder meget statistik — ikke mindre end 77 forskellige tabeller — er bygget paa et omfattende materiale — alene fortegnelsen over de benyttede kilder fylder 47 sider. Men selvom grundlaget for undersogelsen tilsyneladende er meget solidt, saa er der alligevel saa mange huller i materialet, at der i hoj grad bliver brug for beregninger, ofte endda paa et ret Iost grundlag. Sikkerheden af de enkelte resultater er derfor ikke altid lige stor, hvad man selvfolgelig ikke kan bebrejde forfatteren. De foran skitserede hovedtraek i udviklingen kan dog naeppe omtvistes.

Gennemgangen af det uhyre materiale, bearbejdelsen af de endelose talraikker og opstillelsen af grundtabeller, der omfatter alle ekstraskatteydere, maa have kraevet aars intensivtarbejde. De enkelte skatters og laans oplysninger er gengivet meget udforligt, by for by, stift for stift eller amt for amt, og lokalhistorikere kan her finde meget af

interesse. Men man kan ikke sige, at dette stadigt strommendevaeld af detailler, af tal og tal og tal, har gjort bogen til munter eller underholdende laesning. For mange tal i en almindelig fremstilling, og ikke mindst saa store tal som der her arbejdes med, virker naermest bedovende, og de mange vserdifulde undersogelser og resultater kommer altfor lidt til deres ret, de store udviklingslinier traeder altforlidt frem. Vaerket kunde have vundet ved en beskseringog ved en stserkere sammenfatning. Det vsesentlige kunde have vseret sagt paa en noget mindre plads.