Kjeld Galster: Aalborg Katedralskole 154O_—194O.

Den laerdomshistoriske Litteratur fra Jylland er kun sparsom. Om Aarhus har Rektor H. H. Blache skrevet livfuldtog interessant i Hist. Tidsskr. 4, 111, hvor han fortaellerom Katedralskolen omkr. 1800, en Skildring, der nod den iEre at blive brugt som Grundlag for Bering Liisbergs Redegorelse i Det nittende Aarhundrede (»Frem«, 1899), men disse Memoirer, som de snarere bor kaldes, gav ikke nogen virkelig Skildring af Skolen, og hvis man vil saette sig ind i dens Historie, maa man soge til Taubers gamle latinske Bog. Noget mere vidtspaendende er Blaches Afhandlingom de beromte Viborgske Skolelove fra Renaissancen(Hist. Tidsskr. 3, IV) og hist og her i Tidsskrifter og Skoleprogrammer findes der spredte Bidrag til de jyske Latinskolers Historie — saaledes ogsaa om Aalborg Katedralskoleaf dette Tidsskrifts virksomme Leder og BidragyderD. H. Wulff i Kirkehist. Saml. 4,1. Rektor Galster har ligeledes i Jyske Samlinger i naervaerende Raekke offentliggjorten lille Forstudie. Det maa i denne Forbindelse ikke glemmes, at Stiftsskolernes Historie har adskillig storre Interesse end de smaa Latinskolers, som Reformationens Lovgivning fik til at vokse frem i selv de ringeste Kobstaeder,uden at de imodekom en virkelig Trang til en Forberedelsetil Universitetet. Og nu foreligger en sammenhaengendeSkildring

haengendeSkildringaf en af de storste jyske Latinskolers
Historie.

Rektor Galster holder sig strengt til sit Emne. Deter kun selve Skolens Historie, og hvad dertil horer, han behandler, men hele den forste Del vriraler raed livfulde og karakteristiske Traek fra Horeres og Disciples kummerlige og regelbundne, men alligevel fri og uhemmede Tilvserelse — en lille latinsk Enklave i Limfjordsbyens handelsinteresserede Borgerskab. Dr. Galster burde engang paa en bred Basis skildre hele det Milieu, som Renaissancens og Barokkens Latinskoler dannede. I vore Dage existerer det kun i Aktstykkerne. Ferlen, som den gamle Horer svang, er vist kun bevaret i et Exemplar — et Jordfund fra Roskilde — og den Skamtavle, der naevnes i Viborg Skoles jus virgarum, er ganske forsvundet. Ejendommeligt nok er en Tavle af ganske modsat Bestemmelse bevaret, idet »Den gamle By« gemmer en malet Trseplade, som efter sine Paaskrifter er beregnet paa at bsere Navnene paa de »Flittige Drenge« og de »Dydige Drenge«. Den skal have hort hjemme i Borgerdydskolen i Kobenhavn og stammer antagelig fra dens Oprettelse 1787. Ved sin blotte Tilstedevserelse viser den, hvor stor en Forandring der var sket i Aanden i Danmarks Skoler i Lobet af det 18. Aarh., men naar man med Christiern Pedersons og hans Faellers Udsagn som Bevis har vseret parat til at klage over den barbariske Raahed, hvormed Disciplinen og Laerdommen blev banket ind i de unge Mennesker, giver man sikkert Skolen Skylden for det, som Tidsalderen alene var ansvarlig for. Ganske vist giver et Udtryk som nudato tergo virgis csedi (o: at faa sin blottede Ryg sonderslidt af Riset) ikke nogen hoj Forestilling om den humanitas, som Rektor og Horere daglig forte i Munden efter de klassiske Forfattere, de docerede for de ulykkelige Elever, men disses Behandling var efter alle Solemserker at domme blidere end den, som f. Ex. Lseredrengene var udsat for.

Hvorledes Aanden i Aalborg Skole skred frem fra et lignendeStade i Lobet af de 400 Aar, Skildringen omfatter, gor Rektor Galster omhyggeligt Rede for. Han bryder en Lanse for Horeren og beviser, at han ikke blot var en pryglelysten Orbilius, men ogsaa et Menneske med Interessefor dem, der var ham betroet, og i denne Skildring

og i Redegorelsen for de utilstraekkelige okonomiske Vilkaar,Staten havde givet Skolens Arbejde, ligger Vserkets Vaerdi for den, der ikke er fodt eller lever i Aalborg, uden at dog de uheldige Personligheder, hvem en Skole dengangtiltrak som en Magnet Jernet og ingenlunde forbedrede,mangier en Karakteristik. At Forholdene paa dette Omraade var de samme som andre Steder, er Blichers NovellerBevis for, og for Aalborgs Vedkommende maa det her vsere nok at henvise til Vaerkets mange personhistoriskeOplysninger.

Efter Vserkets Plan og som Folge af det Jubilaeum, der har foranlediget dets Udgivelse, ligger det uden for dets Rammer at give en Skildring af den danske Latinskoles Kulturhistorie, men netop paa Baggrund af den malende Livfuldhed, hvormed Aalborg Skole tegnes, savner man en Sammenligning med Forholdene andre Steder. Naar baade Pennen og Midlerne er til Stede, som deter Tilfaeldet her, vilde man vsere dobbelt taknemmelig, om Skolens Historie var set paa en bredere aandshistorisk Baggrund, hvorved Forfatteren ogsaa vilde have faaet Lejlighed til at vise, at den Udvikling, som foregik, havde Sammenhaeng med og Rod i almendanske Stromninger. Bogen giver ikke Indtryk af, at Katedralskolen i Aalborg skulde formidle det, enhver Tid vedkendte sig som den i Teorien vanskeligt afgraenselige, men i Virkeligheden sjseldent omtvistede almene Dannelse. Hertug Fr. Chr. af Augustenborgs Planer fortjente maaske en storre Omtale og Vurdering, end de har faaet. Det maa onskes, at Rektor Galster faar Lejlighed til at give en mere almen Skildring. Hans Pen bor ikke ligge stille. „. _ .