»Med Lov skal Land bygges«.

700-Aaret for Udstedelsen af Jyske Lov gav Anledning til
forskellige Festligheder og andre Begivenheder, der markerededet
sjaeldne Jubilaeum. Begge Landets Universiteter

afholdt Mindeforelaesninger med Loven som Emne, og mellemmeget andet bor det her fremhseves, at ogsaa Jysk Selskab for Historic, Sprog og Litteratur ved en saerlig Publikation har fejret Mindeaaret. Danmarks Jurister, hvem det i saerlig Grad maatte vaere magtpaaliggende at mindes Loven, har ligeledes udsendt et storre Festskrift under ovenstaaende Titel. Under Redaktion af Landsretssagforer Erik Reitzel-Nielsen har Juristforbundet udgivet en SamlingAfhandlinger om Jyske Lov, dens Historie og de Problemer,der knytter sig til dens enkelte Afsnit; AfhandlingernesRaekke sluttes med en Oversaettelse af FlensborghaandskriftetsText ved Prof. Skautrup.

Uanset de laerde Titler har Afhandlingerne Bud til andre end Retshistorikerne. Jyske Lover ikke blot en Milepael i Udviklingen af vort Lands Retsvaesen, men har som alle andre Love en almen kulturhistorisk og sproglig Side, og som en af de faa bevarede Kilder fra vor Middelalders Storhedstid vil den altid indtage en central Plads i Udforskningen af denne Periode.

Retshistorikeren Prof. Poul Johs. Jorgensen skriver om Anvendelsen af Jyske Lov fra 1241, indtil Danske Lov traadte i Kraft, og som et Modstykke hertil folger en Artikel af Dr. jur. Carl Popp-Madsen om Jyske Lovs Anvendelse i vore Dage. Begge Afhandlinger er retshisiorisk orienterede, og det samme gaalder N. K. Andersens Undersogelse af den kanoniske Rets Indflydelse paa Jyske Lov. Forf. naar bl. a. til det Resultat, at Jyske Lov i Princippet tager Afstand fra alle yderliggaaende Forsog fra Kirken paa at underordne det verdslige, og at den kanoniske Rets Indflydelse maa betegnes som ret moderat. Docent Stig Juul skriver om Jyske Lov i vor Retslitteratur for Danske Lovs Udstedelse. Om de forskellige Texter, deres ydre Udstyr, Skrivere m. m. giver Mogens Lebech Underretning, og Prof. Skautrup fortseller om Sproget.

Af saerlig Vaerdi for Lokalhistorikere er Landsarkivar Aakjaers Udredning af Begreberne Plov og Havne. Forf. betegnerdet beskedent som en Realkommentar til disse to Ord, men Afhandlingen gaar langt videre. Landarkivaren har efterhaanden offentliggjort en lang Raekke Studier om Jyllands Landbohistorie, saerlig samlet om Midtjylland og

Fjends Herred. I dem alle er der ydet et Arbejde, der er forbilledligt for vore Lokalhistorikere, ikke alene fordi de viser Metoden, men ogsaa fordi de udpeger de Kilder, der skal tages i Brug, naar det gselder om at forstaa den middelalderligeLandsby. I denne Afhandling viser Svend Aakjser, at en Plov var et halvt 80l eller ca. 48,1 Td. Land. Selve Gangen i Undersogelsen skal ikke refereres her, men det maa fremhseves, at den horer til det, som Lokalhistorikeren,Topografen, eller med hvilket Navn han nu vil kaldes, maa bygge paa og tage Hensyn til, naar han vil skildre sit Sogns Historic

C. A. Christensens Bidrag, hvori han fortaeller om Ledingssatserne og Havnebondens Stilling, skitter sig i Kildemateriale og Grundsyn til Landsarkivarens Afhandling. Droftelsen af Havnebondens Funktion blev som bekendt indledet af Prof. Amp med en Artikel om Leding og Ledingsskat i Historisk Tidsskrift. Arup rorte her ved et vigtigt Problem i vor yngre Middelalders Historie: de talrige smaa Adelsmaend, som vi lasrer at kende i 1400'erne, men som i Lobet af Renaissancen synker ned i Faesternes eller de jordegne Bonders Rsekker. C. A. Christensen aendrer noget Amps Anskuelse, efter hvilken Havnebonden er Forgaengeren for den senere Tids Vaebner, og vil snarere sammenligne ham med de bornholmske Fribonder, hvortil han mener at finde et Sidestykke i de »frie« i Jylland, der omtales i et Kongebrev fra 1406.

Som en sidste Afhandling for Gengivelsen af Jyske Lov
folger sluttelig Prof. Poul Johs. Jorgensens Artikel om
Vidnebeviset i Loven.

Uanset Vaerkets juridiske Karakter er det et Arbejde, der ogsaa har Bud til Historikeren, ikke blot fordi der herfra kan hentes mange Oplysninger, men ogsaa fordi det rummer Impulser til at udvide Arbejdsfeltet.