Viborg Købstads Historie.

I den sidste Menneskealder er der gjort et stort Arbejde
for de jyske Kobstaeders Historie. De asldre, for Nutiden

utilfredsstillende »Topographier« bliver efterhaanden aflostaf mere let tilgaengelige Arbejder. Til disse emu kommeten Skildring af Viborg By, udgivet i Anledning af Jubilaeetfor Ghristofer af Bayerns Bekrseftelse af Byens Privilegier.Under Redaktion af Landsarkivar Svend Aakjaer er der her givet en samlet Fortaelling om Byens Historie, hvor Hovedvaegten er lagt paa Kobstadsamfundets Udvikling,medens de kirkelige Forhold er skudt i Baggrunden, fordi der allerede foreligger en omfattende Litteratur herommed Sognepraest Severinsens Bog om Viborg Domkirke som den betydeligste Skildring.

Til »Viborg Kobstads Historic* har flere ydet Bidrag, og denne Fremgangsmaade har baade sine Fortrin og Mangier. Den lader alle Sider af Byens Skaebne blive grundigt og alsidigt belyst, men skjuler undertiden den store Linie i Bysamfundets Udvikling. Og at skrive en By historie er en dobbelt Opgave. Den ene Side er den rent videnskabelige Behandling af Stoffet, hvor den uhyre Maengde af Kendsgerninger skal sigtes og udvaelges, og Byens Stilling i Landets almindelige Historie skal behandles jaevnsides med Kobstadens egen Vaekst og skiftende Kaar. Den anden Del af Opgaven er lige saa vigtig. Den er Skildringen af Byen som Hjemstavnen, Fortaellingen om Borgerslaegternes Liv med Hovedvaegten lagt paa de Perioder, der gaar forud for vore egne Dage, og naar man som Anmelderen med staerke Slaegtskabsbaand er knyttet til Viborg, er det naturligt at fremhaeve, at »Viborg Kobstads Historic* ogsaa loser denne vanskelige Side af Opgaven. Viborg har haft den beklagelsesvaerdige Skaebne, at dens Historie i det ydre blot har vaeret Fortaellingen om Byens store Statsinstitutioner og om de Embedsmasnd, der har vaeret knyttede hertil, og det bor derfor betones, at man saerlig horer om Borgersamfundets Skaebne, om Kobmaend og Haandvaerkere, som dog trods alt var mere knyttede til Byen end de Embedsmaend, der tilsyneladende forte det store Ord.

Arkivar Johan Hvidtfeldt indleder med Byens aeldste Historiei nogterne Ord, noje stottet til de solide Kilder og uden at indlade sig paa usikre Teorier. Med Rette fremhaeverhan, at Viborg fulgte en anden Linie end de fleste andre danske Byer, fordi den i Middelalderen var Jyllands

anerkendte Midtpunkt og derfor kom til at indtage en Saerstilling.Landstinget og dets Historie skildres i et fortrinligtAfsnit af Landsdommer la Cour. Her er det ikke Bytopografen,der forer Ordet, men Retshistorikeren, som giveret Rids af hele Jyllands Skaebne, og selv om denne Del i nogen Grad falder uden for Viborgs egentlige Historie, vilde man alligevel nodigt undvaere den; fordi der her for forste Gang er givet en let tilgaengelig Fremstilling af den jyske Retshistorie. Afsnittet giver Bogen en Vaerdi langt ud over de almindelige Bytopografiers. Dernaest skriver Revisorvon Spreckelsen om Viborg som Garnisonsby og om Borgervaebningen. Det sidste danner en Overgang til den Skildring af Borgerne og deres Liv, som Oberstlojtnant Bokkenheuser har givet, og som afsluttes med den store Brand 1726, der blev det afgorende Skel i Viborgs nyere Historie. Perioden efter 1660 var kun en trist Tid for Danmark,hvor Fattigdommen tegnede dybe Strimer, og de danske Kobstaeders Historie er i store Traek ens for disse Aar, men Forfatteren har forstaaet at tegne Viborgs saerligeFysiognomi og at levendegore de mange Skaebner.

Den beromte Katedralskoles Historie skildres af dens Rektor Paludan-Miiller, og om anden Undervisning skriver Laerer Ejnar Poulsen. Derefter optager Landsarkivar Svend Aakjaer Traaden fra Oberstlojtnant Bokkenheusers Afsnit og skriver om Naeringslivets Historie til 1868, der suppleres med en Skildring af Industrien af Slagter P. Jensen, og deter sikkert disse Afsnit, der i saerlig Grad vil interessere en gammel Viborgborger, skont det ikke blot er en underholdende Laesning, men ogsaa en solidt underbygget Fremstilling af en Bys Kamp for gode okonomiske Kaar. Endelig skriver Laege Bissing om Medicinalvaesen og Sundhedsforhold, og hele Arbejdet afsluttes med personalhistoriske Oplysninger og et udforligt Register.

Hermed er Vserkets Indhold angivet i de groveste Omrids,og Forfatterne har alle forstaaet at finde Middelvejen mellem de to Omraader, der udgor Viborgs Historie: Byen i dens Funktion som Jyllands Midtpunkt gennem Aarhundrederog som et lille Borgersamfund, hvis Trivsel var afhaengigaf de lokale Betingelser for Handel og Haandvaerk, for Bymarkens Dyrkning og andre materielle Nodvendigheder.Det

heder.Detturde vaere unodvendigt at tilfoje, at Kildehenvisninger,Noter
og Citater er i den skonneste Orden.

»Viborg Kobstads Historie« bygger naesten udelukkende paa Stof fra Arkiverne. Men selv om man savner en Oversigt over Viborgs Arkaeologi og Bygningshistorie, er dette for saa vidt ikke Bogens Fejl, da der kun foreligger lidt om dette. Hvis der havde vaeret en Mand, som interesserede sig for det, vilde det have foroget Arbejdets Vaerdi, om det ogsaa indeholdt et Afsnit, hvor man kunde finde Oplysninger om Domkirkens Bygningshistorie, de mange nedrevne Kirker, Jordfund m. m. Murermester Gullev har i dette Tidsskrift gjort den forste Begyndelse til at beskrive denne Side af Historiens Viborg (1, 11, 97 ff.), men han fik desvaerre ingen Efterfolgere, og endnu venter man paa en Forsker.

Til den egentlige Bog er der fojet et storre Hefte i Folio med en Redegorelse for Viborgs Byplan og Gengivelser af de seldste Prospekter. Deter udarbejdet af Stadsingenior Vilh. Ehlert og Arkitekt H. H. Engquist og er en Usaedvanlighed i vor byhistoriske Litteratur — en Fornyelse, der kun kan hilses med Glaede. Den bekvemme Samling af Byplaner og Prospekter giver Laeseren Mulighed for at folge Byens Udvikling paa forste Haand. Maaske kunde Teksten vaere bragt mere i Overensstemmlese med Hovedvaerket. Arkitekt Engquist anforer som Bevis for Viborgs Mlde som permanent Bosaettelse Gisle Sursons Saga, hvori det meddeles, at nogle Islsendere overvintrede i Byen 962^—63. Finnur Jonsson oplyser imidlertid, at Sagaen er forfattet ca. 1200, og en Historiker vilde vel kun med allerstorste Betaenkelighed vove at bygge paa saa skrobelig en Kilde. Arkivar Hvidtfeldt tager heller ikke — og sikkert med Rette — Hensyn til denne Bemaerkning i sit Afsnit om Viborgs aeldste Historie, men bygger paa Adam af Bremen, Monthistorien og andre samtidige Kilder.