»Folkliv«.

Det sidst udkomne Dobbelthefte af »Folkliv« (Acta etb.nologica et folkloristica Europeea) indeholder meget af Interesse for jyske Lsesere. En indgaaende Anmeldelse vilde imidlertid krseve for megen Plads, og Meddeleren af disse Linier maa give Afkald paa en nsermere Droftelse af det rige Indhold.

Den forste Afhandling er af Museumsinspektor Axel
Steensberg, der har givet en Oversigt over Tilvirkningen
af sorte Potter i Jylland. Forfatteren stotter sig ikke alene

paa det trykte Materiale, men har selv foretaget indgaaende Undersogelser i Marken. Afhandlingens Vserdi ligger dels i, at den bringer et hidtil ret ukendt Emne til Udlandets Kendskab, dels i at Forfatteren giver en nsermere Skildring af Jydepotternes Samhorighed med det middelalderlige og forhistoriske Pottemageri. Da Artiklens vigtigste Formaal synes at vaere en orienterende Oversigt, har Axel Steensbergdesvserre ikke kunnet gaa saa udforligt ind paa det middelalderlige Pottemageris Historie, som Emnet fortjener,og han sikkert selv har onsket, men hans Artikel er dog den forste, der bringer flere Billeder af vor middelalderligeKeramik — Stamfaderen til den senere Tids Jydepotter.

Deter af sserlig Vaerdi, at der i Afhandlingen er publiceret Billeder af to middelalderlige Fade (fra Skallerup i Onsild Herred), ikke ulig »Flakninger« uden Tseer, og af de to rundbugede Gryder fra Ribe og Misthusum, men det maa til Gengaeld beklages, at Pladsen ikke har tilladt Forfatteren at bringe Gengivelser af middelalderlige »Sorte Potter« med Taeer, da disse vilde have stor Vserdi ved at fastslaa disse Formers Udviklingshistorie. Naar Varde-Egnens Jydepotter har kantskaarne Tseer — som Steensberg udforligt viser det — maa dette vel betragtes som en sekundser Form. Meddeleren af disse Linier kender kun een middelalderlig »Sort Potte« med Tseer. Den er fundet paa Fajstrup Mark ved Lading i Aarhus Amt og er ligesom Skallerupkarrene hos Steensberg maerket med indstemplede Kors, Benene er meget hoje og Formen ikke meget forskellig fra de samtidige malmstobte Kars, blot overfort til Lertoj med de iEndringer, som Materialet og Teknikken krsevede. Benene paa Fajstrup-Karret har rundt Tvasrsnit. Men hvornaar fik de »Sorte Potter« Ben, og hvornaar begyndte man paa Vardekanten at give dem skarpe Kanter? Skyldes Benenes Forekomst paa Jydepotterne Indflydelse fra Metalkarrene? — der er stadig nye Sporgsmaal, som venter deres Losning.

Vor hjemlige Keramiks Former og Dekoration mangier endnu meget i Bearbejdelse. Vikingetidens og den aeldre Middelalders primitive Kar med Bolgelinier og horizontale Riflinger (som efter Intendent, Dr. Karlins Angivelse skal vsere udfort i det vaade Ler ved Hjaelp af gamle Vsevekamme)staar stadig som en temmelig ukendt Gruppe, hvis danskeUdbredelse i Tid og Sted kalder paa en nsermere Undersogelse.Hvad angaar den nyere Tids Jydepotter kunde det maaske give et Resultat at foretage en systematisk Indsamlingaf de daterede Eksemplarer. Den lille Kande fra

Aalborg Museum med Aarstallet 1800, som Steensberg omtaler,er en god Prove paa det gamle Pottemageris ihserdige Forsog paa at lempe sig efter Empirens Mode. Paa Genstande,der udelukkende er brugsbesterate, kan Aarstallet i det mindste tjene til at tidsfseste Typen. »Den gamle By« ejer saaledes en Tragt med Aarstallet 1706, hvis Udseende tyder paa et nordjysk Produktionssted.

i?. U. Sayce behandler i en anden Artikel Redskaberne til det primitive Rebslageri. Afhandlingen omfatter Fremstillingen af Reb af Halm, Dyrehaar o. 1. i det nordlige Europa. Den rejser uvilkaarligt det Sporgsmaal, hvilken Relation der er mellem det Vaerktoj, det professionelle Haandvserk i Byerne benytter, og de Redskaber, der anvendes til den samme Produktion under landlige og mere husflidsagtige Former. Rebslageriet synes i Danmark at have fsestnet sig som sserligt Erhverv i Middelalderen. Den forste Skraa for danske »Rebvindere«, givet af Magistraten i Malmo 1412, omtaler udtrykkeligt Bondernes Rebslageri, og at deres Produkt blev afsat i Byen, ligesom den naevner Bast som et af Fagets Raamaterialer. Flere af de i Afhandlingen omtalte og afbildede Redskaber har utvivlsomt deres naermeste Forbillede mellem Haandvserkernes Vaerktoj, og blandt disse findes der atter Typer, der i forholdsvis sen Tid maa vsere indkommet fra Landet. Dette gensidige Afhsengighedsforhold traenger til en nojere Udredning.

Tekstilforskeren Agnes Geijer og Jan Erik Anderbjork behandler i en tredie Afhandling to jordfundne Tekstilredskaber fra Sigtuna, stammende fra den seldste Middelalder. Den ene er en »Russepind« af Ben, den anden en Trisse fra en Vaev med vandret Kaede. Af storst Betydning er det sidste Fund, fordi det forer denne Vsevs Forekomst i Norden tilbage til en langt seldre Tid, end det tidligere var antaget. Fra Aarhus kender Anmelderen kun Vaevevaegte af braendt Ler — ganske svarende til de forskellige Typer fra Hedeby og Trelleborg — som bevidner den opretstaaende Vaevs Forekomst i Byen i Vikingetiden. Nu tor man altsaa ogsaa vente at traeffe den anden Type af Vaeve.

I en meget instruktiv Studie behandler Prof. Dr. Sigurd Erixon den skaanske Bagerovn, og selv om denne og de andre ikke her omtalte Afhandlinger ikke har direkte Tilknytning til jyske Forhold, giver de alle vserdifulde Impulser ved deres Metode. Sluttelig fortjener det at bemaerkes, at de jyske Kulturforeteelser maa ses paa en mere omfattende europasisk Baggrund, og at »Folkliv« er et af de bedste Midler til at orientere sig i det Aar for Aar stadigt voksende Stof til dette Brug. H. S.