Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 6 (1941 - 1942) –

Paul Johannes Jørgensen: Dansk Retshistorie. (Gads Forlag, 1940.)

Johan Hvidtfeldt

Side 80

Da Henning Matzen i 1879 udgav sine »Forelsesninger over den danske Retshistorie«, forelaa der to danske retshistorier:Kolderup-Rosenvinges og Chr. L. E. Stemanns. Den forstnaevnte, hvoraf den forste udgave kom i 1822 1823, var paa dette tidspunkt foraeldet. Stemanns vaerk var ret godt skrevet og vel disponeret, men ikke sserlig selvstsendigt. Forfatterens speciale var mere den slesvigskeend

Side 81

skeendden kongerigske retshistorie. Set fra et videnskabeligtsynspunkt var Matzens retshistorie derfor et stort fremskridt. Den var prseget af sin forfatters store viden og skarpe intelligens, men var paa den anden side meget vanskelig laest, lidet gennemarbejdet i sin form. Mange ikke juridiske benyttere har vist sendt en venlig og medlidende tanke til de stakkels studenter, der skulde bruge vaerket som laerebog.

Hvorom alting er: Matzens bog har i mange aar trsengt til en afloser. Vor tids betydeligste retshistorisker Poul Johannes Jorgensen, der som faa havde forudssetninger for at Iose opgaven, udgav i aarene 190408 fire hefter af sine forelaesninger over den danske retshistorie. I mange aar har disse hefter vseret udsolgt, bortset fra det forste hefte: retskilderne, der flere gange er udkommet i nye udgaver. Naar forfatteren nu har udgivet en samlet skildring af retshistorien, har han afhjulpet et stort savn, som danske historikere og jurister har folt gennem mange aar. Dog maa det straks siges, at »Dansk Retshistorie« kun behandler retskilderne og forfatningsrettens historic Der mangier saaledes en skildring af mange andre vigtige sider af det retslige liv, og her maa man stadig tage sin tilflugt til de aeldre vaerker. Poul Johannes Jorgensen vilde vinde mange historikeres taknemmelighed, hvis han fortsatte sit vserk, saa det kom til at behandle alle de problemer, man paa forhaand vilde vente at finde oplysning om i en retshistorie.

Retshistorien er selvfolgelig forst og fremmest skrevet med henblik paa de juridiske studerende. Men uden tvivl vil den ogsaa blive benyttet af mange andre, forst og fremmest af dem som under deres arbejde med dansk historie og topografi behover oplysning om rent juridiske sporgsmaal. Dette gaelder ikke mindst danske lokalhistorikere,for hvem et vist kendskab til almindelige juridiske forhold er temmelig nodvendigt. Og det kan trygt anbefalesdem at gore sig fortrolig med bogens indhold, ikke blot at bruge den som haandbog, men ogsaa at laese den igennem. Thi da begrebet forfatningshistorie er taget i en meget vid betydning, giver vaerket en oversigt over meget vigtige sider af den indre udvikling i Danmark for 1660.

Side 82

Den kan i virkeligheden laeses som en Danmarks kulturhistorie.naar kulturhistorie tages i dette ords allervideste betydning. Af stor vaerdi er ogsaa de meget udforlige kildehenvisninger, som afslutter hver paragraf. For visse omraaders vedkommende afhjselper de lidt savnet af den nye udgave af Erichsen og Krarups historiske bibliografi, som dansk historieforskning snart maa se at faa gjort til virkelighed.

Skulde man fremhaeve enkelte afsnit, som mange lokalhistorikere kunde have fornojelse og gavn af at gore sig naermere bekendt med, kunde man f. ex. naevne §§ 22 f, 38, der omhandler landbrugets retslige stilling, derunder saa indviklede sporgsmaal som det seldre landbrugs organisation med udredning af begreber som bol, stuf og ornum, solskifte og bolskifte. Dansk landbrugshistorie har i de sidste par generationer vaeret genstand for mange indgaaende detailundersogelser, men disse findes spredt i et utal af forskellige vaerker, ofte paa ret vanskeligt tilgaengelige steder. Selvom problemerne er mangeartede og indviklede, materialet paa samme tid knapt og overvaeldende, og mange sider af sporgsmaalet lidet undersogte, saa kan der vel endnu vsere haab om engang at faa den samlede videnskabelige fremstilling af det danske landbrugs historie for udskiftningen, som savnes mere og mere. Indtil da vil Poul Johannes Jorgensens lille oversigt for mange vaere en god ledetraad gennem de landbrugshistoriske problemers labyrint.

Dansk Retshistorie er en laerebog beregnet for de studerende ved universitet, men ingen behover at lade sig afskrsekke heraf. Forfatteren har en eminent evne til at skildre selv vanskelige og indviklede problemer paa en letfattelig maade, fremstillingen er saa smuk og letflydende i sin form, at enhver, der har interesse for retshistoriske problemer, vil lsese bogen med spsendt opmaerksomhed fra forst til sidst. Den baerer umiskendeligt prseg af sin forfatters store viden og udstrakte kendskab til den historiske og juridiske litteratur. Den kan ifolge sit anlseg ikke vaere

— og bor heller ikke vsere — en redegorelse for nye, selvstsendigeundersogelser,
men skal gengive de resultater,
som forskningen i dag har naaet. Men som bekendt er der

Side 83

ingen, der er saa uenige som historikerne, og skulde man nojes med at gengive, hvad der var enighed om, saa kom der kun et meget tyndt bind ud af det. Forfatteren raaa prove at tage standpunkt til de divergerende synspunkter. Og det gor Poul Johannes Jorgensen. Vserket baerer helt igennem prseg af en stserk konservatisme i opfattelsen og en kritisk indstilling overfor hypoteser og gisninger. Mange af de yngre historikeres formodninger modes med skepsis eller afvises helt, men hvor der er tale om vsesentligere afvigelseri opfattelsen, refereres disse paa en altid loyal maade. »Dansk Retshistorie« er et vserk, som gor sin forfatteraere. Forhaabentlig betyder det ikke slutstenen paa et flittigt livs arbejde, men er kun en milepsel paa vejen.