Den norske Stokkebaad og det jyske Knubskib.

Det norske arkaeologiske Tidsskrift »Viking<s. bringer i sit Aarshefte 1941 en interessant Artikel af Bjorn Hougen ved Universitetets Oldsagssamling i Oslo om Robaadens Historie med Titlen »Islendingen i eika«. Med Udgangspunkt i nogle Vers i Heimskringla gennemgaar han saerlig Indlandsbygdernes Baadtyper og beskriver her Sidestykket til Midtjyllands Knubskib, Stokkebaaden, som dens norske Navn lyder.

Der er den Ejendommelighed ved det norske Materiale, at kun to Stokkebaade med Sikkerhed kan fastslaas at vsere mosefundne, medens mange er kommet for Dagen paa Bunden af Elve eller Indsoer ved tilfseldigt indtraedende lav Vandstand. Dette tyder snarest paa, at deres storste Udbredelse falder i en forholdsvis sen Tid, og Stokkebaaden er i Norge endnu kendt gennem mundtlig Overlevering. Saaledes berettede en Kone paa omkring 60 Aar i 1929, at hendes Fader havde drevet Fiskeri med en Stokkebaad, han selv havde lavet sig. Den var udstyret med Udliggere i Form af Planker, der var faestede i Vandlinien paa begge Sider af Baaden. Skibet endte sin Tilvaerelse som Grisetrug. Holkebaadene kan i Norge deles i to Typer: en slank Form som et stort Trug og en bredere, mere pramlignende.

Det norske Materiale frembyder en interessant Parallel til det jyske Knubskibs Historie. Den danske Arkseolog Vilhelm Boye har i sin lille Bog om Fund af Genstande fra og ved Soborg S0 (fra 1882) meddelt, at en Landmand fra Silkeborg-Egnen havde fortalt ham, at de jyske Knubskibe fandtes i to Typer, hvoraf den ene havde en slank Form som store Trug, medens den anden var fladere og havde en opstaaende Kant paa Midten. Denne Inddeling svarer ret noje til den norske. Boye fortaeller, at disse Baade benyttedes til Fiskeri paa Silkeborg-Soerne med Vod, idet der udkrsevedes tre Baade, hver med sin Mand. Ved Hjselp af de to fortes Voddet tvaers over Soen, medens den tredie styredes mod Voddets Midte, idet Manden ombord med sin Aare (disse Baade blev roet med een Aare) slog i Vandet for at drive Fiskene ind i Nettet; denne Baad kaldtes for »Plumreskibet«.

Det jyske Knubskibs Historie venter endnu paa en Forfatter. Det kan naevnes, at det indgaar i Fortaellingens Gang i Blichers Novelle »Himmelbjerget«, og Den danske Ordbog har flere Citater paa Navnets Brug. Foruden Vilhelm Boyes Oplysninger kan det desuden anfores, at det tilfaeldigvis omtales 1689 i Anledning af en Retssag som vaerende i Brug paa Vesso af Chr. Heilskov i hans Artikel om Hjelmslev Herred i Aarhus Stifts Aarboger 1935, 20^—21, og Erik Moltke har givet en Beskrivelse af Runebaaden fra Morsholt Mose (nu i Odder Museum), der efter hans Anskuelse maa dateres til Tiden efter ca. 1150 (sstds. 123 ff.). Endvidere har R. H. Kruse i sit Manuskript »Norrejyllands Maerkvaerdigheder«, som nu gemmes paa Nationalmuseet, givet en Beskrivelse af Knubskibet, hvoraf han dog kun har set et enkelt Eksemplar.

Deter et ejendommeligt Tilfselde, at Goteborgs Museum i sin Aarsberetning 1941, 59, omtaler og afbilder et Knubskib med Udliggerplanker, som Bjorn Hougen har beskrevet det fra Norge. Goteborgs Museums Ege stammer fra Barkeryds Sogn i Smaaland.

Som bekendt er det Trsek fra Knubskibet, at det udfortes af eet Stykke Tree, ikke enestaaende. For ikke at nsevne Broncealderens Egekister og Trsekar kan det anfores, at »Kulturen« i Lund gemmer Holkebronde, udforte af een Traestamme, og i Herning Museum findes et jysk Sidestykke hertil fra Skavlkjaer i Hammerum Herred. Ogsaa mindre Genstande som Bistokke og personlige Sager som iEsker til Barbertoj og Naalehuse i Bogform udfortes af eet Stykke Trae.

Bjorn Hougens Afhandling har adskillig Vaerdi ogsaa for jysk Kulturforskning, idet han mener, at en Robaadstype, som ogsaa kendes fra Jylland, har udviklet sig af Knubskibet, og han betragter en Baad, der 1930 blev fremdraget i Naerheden af Utrecht, som Overgangsformen. Udviklingen skal vaere foregaaet i Nederlandene, hvorfra den moderne Jolle er blevet indfort til Danmark og Norge.