Kronens Skøder paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark III. 1689_—1719. Udgivet af Rigsarkivet ved S. Nygård. (Munksgaard 1941.)

De to tidligere bind af Kronens Skoder, omfattende tiden fra 1535_—1688, horer til de kildeudgaver, som er mest benyttet og hyppigst citeret af lokalhistorikere, og det tredie, nu udgivne, bind slutter sig vserdigt til sine forgsengere. I de 835 sider skodeuddrag fra tiden 1689^—1719 fremlsegges et omfattende materiale, der er let at udnytte ved hjaelp af et udmserket navneregister.

I et kort forord giver Rigsarkivar Linvald udtryk for den utvivlsomt rigtige opfattelse, at vserket ikke alene har betydning for den lokalhistoriske forskning, men ogsaa for studiet af vigtige sider af den indre historie. I forste bind kunde man folge de store mageskifter mellem konge og adel, som forte til dannelsen af de vidtstrakte, sammenhsengende krongodsomraader, i andet bind var det afstaaelsen af krongodserne efter svenskekrigene, som var det historisk set centrale. I det nu foreliggende bind er omvaeltningerne i ejendomsforholdene i tiaarene omkring 1700 af storst interesse. De store afstaaelser af ryttergods fik varig indflydelse paa statens okonomi og bondestandens sociale vilkaar og dermed paa hele landets okonomiske

Udgivelsesprincipperne er i det store og hele de samme som i de foregaaende bind. Foruden nogle mindre afvigelserer der een betydningsfuld forandring, som der kan vsere grund til at notere. Man kan beklage, at udgiverne af de

to forste bind har udeladt landgildeangivelserne, det enestemiddel man i eeldre tid har til med sikkerhed at identificerede enkelte gaarde. Udeladelsen er selvfolgelig udelukkendesket ai: praktiske grunde. Skulde angivelserne have vseret medtaget, vilde alle rammer for publikationen vaere blevet spraengt. Men derfor er manglen ikke mindre folelig, og man maa ofte soge tilbage til de kilder, der liggertil grund for udgaven, hvad der dog ikke er saerlig vanskeligt med de gode kildeangivelser, der findes efter hvert uddrag. I tredie bind har den udmaerkede og kyndigeudgiver, hvor det var muligt, angivet hver enkelt gaards hartkorn, saa man for fremtiden ingen vanskelighedvil have med identificeringen. Et gode, som alle benytterevil vaere glade ved.