Vendsysselske Aarbøger 1940.

Den lokalhistoriske forskning har i dette aarhundrede taget et opsving, som man nseppe tidligere havde dromt om. Rundtom i amterne oprettedes der historiske samfund, hvis vigtigste opgave var at udgive en aarbog indeholdende lokalhistorisk stof. Et af de mest virksomme af disse samfund: Historisk Samfund for Hjorring Amt kunde den 27. April 1940 fejre sit hundredeaars jubilaeum raed et medlemstal paa 1433 medlemmer, et virkelig imponerende tal. Den aarbog, som samfundet har udsendt i jubilseumsaaret, fejrer ikke begivenheden, men indeholder dog en raekke betydningsfulde og vserdifulde afhandlinger. Foruden det almindelige aarbogsstof, hvis omfang ikke er saerlig stort, omfatter den dele af to storre vserker (begge med sserskilt paginering): P. M. Rorsig fortssetter sin beretning om skoler, degne og skoleholdere i Vendsyssel. Arbejdet er bygget paa et meget udstrakt studium og bringer et utal af oplysninger om de enkelte personer, som igennem tiden har arbejdet paa at bibringe de vendsysselske born de nodtorftigste skolekundskaber. Deter dog langtfra alt det meddelte stof, som kan siges at have interesse. Materialet kunde godt have vseret bearbejdet noget mere indgaaende, og fremstillingen vilde i hoj grad have vundet ved, at arbejdets omfang var blevet indskrsenket betydeligt, ligesom en noget skarpere adskillelse mellem det skolehistoriske og det personalhistoriske stof vilde have vseret til gavn for afhandlingen.

Den anden sserlige afhandling er forste afsnit (paa 147 sider) af cand. theol. Peter Riemanns fremstilling af Borglumklosters historie. Skildringen fores ned til reformationenog udmaerker sig ved en klar og fast disposition, et letlaeseligt sprog og indgaaende kildestudier. lovrigt giver den meget mere end titlen lover, idet den foruden klostret ogsaa skildrer Borglum bispeembedes og de enkelte biskoppershistorie. Dette skyldes, at munkesamfundet i Borglum, der tilhorte prsemonstratenserordenen, fra slutningenaf det 12. aarhundrede udgjorde et domkapitel, saa at bispeembedets og klostrets historie paa det nojeste var

knyttet til hinanden. Hvis skildringen af klostrets historie efter reformationen kommer til at staa paa hojde med det nu foreliggende afsnit, vil den nordjyske historiske litteraturvaere blevet beriget med et vserdifuldt arbejde.

Af aarbogens almindelige indhold er der grand til at nsevne kommunelaerer P. Ronn Christensens lille afhandling om Aggersund faergevaesens historie, der baade er velskrevet og overskuelig, og giver en god oversigt over dette fsergeris kaar gennem tiderne — om end i meget korte rids —. Laerer Christensen giver en koit skildring af frihedsmanden Peder Ejstrup fra Tornby (1815^—1899), en forkaemper for bondestandens politiske og kulturelle rettigheder, en af de maend, som dansk bondestand har fostret saa mange af, og som vort samfund altid har brug for — ikke mindst i dag.