Vendsysselske Aarbøger 1941

Aarbogens vaerdifuldeste afhandling er redaktoren, Postmester Klitgaards undersogelse vedrorende sandflugten i Vendsyssel. Paa grundlag af tingboger, lensregnskaber og prsesteindberetninger gives en indgaaende og nogtern skildring af de odelaeggelser, som denne plage har foraarsaget gennem aarhundreder. Med rette haevdes det, at aarsagerne nseppe skal soges i skovrydning, men at der er tale om havsand, som vinden torrede og forte med sig ind over land, hvor det igennem tiderne voldte saa mange ulykker. Men mennesket tog kampen op mod naturen og sejrede her som saa tit for og siden i den evigt standende strid. Den forste kendte forordning er fra 1539, men det var forst i det 19. aarhundrede, at en rationel beksempelse af plagen blev til alvor, forst og fremmest ved beplantning af sandarealerne.

Lserer P. Christensen fortseller om en vendsysselsk foregangsmandChristen Pedersen, Bratskov Mollegaard, der fra smaa kaar arbejdede sig frem til at blive ejendomsbesidder i ret stor stil, men som blev slaaet ud af de vanskelige tider i 1820erne. Modgangen gav ham et knaek, han mente, der var begaaet uret imod ham, og gennem mange aar forte han tallose retssager. En krank sksebne blev ham til del, som saa mange andre i disse aar. Heller ikke forfatteren Niels Hancke, som August F. Schmidt giver en tiltalende og forstaaendeskildring

staaendeskildringaf, kora til at danse paa roser, men det skyldtes dog mindre forholdene end hans manglende evne til regelmaessigt og vedholdende arbejde. Foruden nogle mindre historiske arbejder om vendsysselske personer og forhold udgav han nogle smaa litteraere arbejder, bl. a. »Nord for Limfjorden«, som nu isaer har interesse ved de gode skildringer, de giver af vendsysselske folketyper. AugustF. Schmidt viser her, som i saa mange andre af sine skildringer af det 19. aarhundredes mindre kendte lokalhistoriskeforfattere, sin belsesthed og sin evne til at finde materialet frem fra fjerne utilgaengelige steder.

Det var sidste aar fem hundrede aar siden, at den vendsysselske bonderejsning under Christoffer af Bay em blev slaaet ned i kampen paa St. Jorgensbjerg. I den anledning rister C. Klitgaard en lille minderune, hvor han fremsaetter enkelte opfattelser med hensyn til kampenes gang, som afviger fra de almindelige. Historisk Samfund for Hjorring Amt har iovrigt ydet bidrag til et mindesmaerke for slaget.

Ligesom tidligere indeholder aarbogen dele af to saerskilte vserker, begge fortsat fra det foregaaende bind: Rorsigs skildring af vendsysselske skoler, degne og skoleholdere og Peter Riemanns store afhandling: Borglum Klosters Historic fra de seldste Tider til vore Dage, der nu ogsaa foreligger som sserskilt bog, et anseligt vaerk, der gor sin forfalter sere. Forste del (til reforraationen) har tidligere vseret omtalt her' i tidsskriftet. Anden del, der forer skildringen ned til vor egen tid, slutter sig smukt hertil. Stoffet er godt ordnet og let overskueligt, et stort arbejde er gjort i arkiver og biblioteker, og mange interessante oplysninger er hentet frem. Dog gselder det her, som i de fleste vserker, der indeholder redegorelser for danske godsers historic, at hovedvsegten Isegges paa skildringen af de enkelte besiddere, raens det historisk set vilde vaere vserdifuldere at lade selve bondergodsets historic blive hovedemnet. Riemann har ogsaa givet mange vaerdifulde oplysninger om Borglum klosters bondergods og de sociale og kulturelle forhold paa godset, men har dog ikke udtomt det fyldige materiale, som f. eks. findes i Rigsarkivet, og som kan gore det muligt at skrive et stykke dansk godshistorie, der har vasrdi langt ud over den snaevre hjemstavn.