|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 6 (1941 - 1942) –Ejendomsforholdene i Salling 1524.Af Henrik Larsen I Aaret 1524 blev opkrsevet en Pengeskat af alle Landets Bonder. Paa en lille Undtagelse naer er Regnskabet for denne Skat gaaet tabt; bevaret er hovedsagelig kun Morten Hegelunds Regnskab for Skatten af en Del Herreder i Viborg Stift.1) Jeg bar tidligere i Jyske Samlinger 5. R. 111. B. behandlet Regnskabet for Hindsted Herred; i det folgende skal jeg gore Rede for Ejendomsforholdene i Sailings 4 Herreder, for saa vidt de fremgaar af Regnskabet og andre samtidige Fortegnelsen over de skatteydende Bonder er ingenlundefuldstaendig, helt mangier Bispestolens Bonder, endvidere vist ogsaa alt det Kirkegods i Sailing, der horte under Biskoppen i Viborg. Men alt dette findes imidlertid i en Jordebog for Hald Len fra 1541, der er naeppe i den mellemliggende Tid foregaaet storre Forandringer. Men endvidere haves fra 1524 en Angivelseaf, hvor mange Bonder Biskoppen havde i liver af Sailings Herreder.2) Kapitlets Gods kendes, 1) Reg. 108 A. Adsk. Stk. kgl. Indtaegtsregnskaber 1513—33. Nr. 1. 2) Reg. 108 A. Adsk. Stk. kgl. Indhegtsregnskaber 1513—33. Nr. 5. Det synes at viere samme Skat, som den Morten Hegelund Side 2
men for noget af deter kun Bondernes Antal og samletAfgift angivet, ikke Bopaelen; enkelte Klostre mangier. Af de adelige Tjenere mangier maaske ogsaanogle, men vist ikke mange. Nogle havde ikke indleveret noget Register paa deres Bonder, Morten Hegelund »antog« da, hvor mange de havde. Der gores ikke Forskel paa Kronens Faestere og Selvejerbonder, men af en naesten samtidig Jordebog over Skivehus Len fremgaar det, hvor mange Fsestegaarde Kronen havde, og hvor de laa. Stedangivelsen er vist heller ikke fuldkommen, hvor den findes, undertiden angives kun Sognet. Ligger der en Enestegaard i dette, er ofte en Del af Bonderne opfort saaledes, at man skulde tro, at Gaarden var deres Bolig. Skatteyderne anfores herredsvis, forst Bonder og Krontjenere. Af disse var der folgende i Hindborg Herred: Hem 4 Tjenere, Kjeldskov 5,1) Brondum 2, Grove 2, Rettrup 4, Holmgaard 2, den ene betalte 3 Mark, den anden kun 8 Skilling, saa han har vel kun vaeret Boels- eller Husmand, Volling 3. Derefter naevnes nogle, som kun betalte 8 Skilling hver, en enkelt endog kun 4, nemlig: Hem 3, Brondum 1 og Volling 3. Derefter nsevnes Bonderne og Krontjenerne i Dolby, Otting og Hindborg Sogne, nemlig Ejskaer 6,2) Otting 9, Hindborg 8, Horskjaer 4, deraf de 2 hver 8 Sk., Oddense Sogn 4, Vestergaard 2, Frammerslev 8, Savstrup 5, deraf betalte den ene 2% Mark, »dem taerede jeg hos hannem med Fru Karens Tjenere, den Tid vi pantede der i Herredet«, Kaastrup 83)83) samt folgende Boelsmaend: uden Angivelse 3, Vestergaard 1, 1) I Matriklen 1688 naevnes intet Kjeldskov i Hem Sogn, i alt Fald nogle af disse 5 har sikkert boet i Hem. 2) Ejskjaer var 1688 kun en Gaard. 3) Kaastrup havde 1688 kun 3 Gaarde. Side 3
Frammerslev 4. Det
bliver i alt 91 Bonder og Krontjenere I Rodding Herred var folgende Bo:nder og Krontjenere: Ballinggaard 1, Balling 5, Andrup 4, Vejby 3, Norlem 2, for ingen af disse er nogen Skat anfort, men Herredsfogeden antvortede Mogens Hegelund 12 Mark 4 Sk. paa Regnskab for nogle af disse Msend. Det bliver ialt 15. I Norre Herred var der i Lyby Sogn 11 Bonder og Krontjenere, i Dalsgaard 10,1) i oster Lyby 5, deraf en 8 Sk. og 3 hver 4 Sk., i Gronning Sogn: Vester Gronning 3, Tordal 1, Jebjserg 2, Rybjairg 3, Hestbaek 4, Rybjserg 10, deraf de 2 tilsammen 2 Mk., de har vel boet paa en Gaard, Tise 1, som gav 6 Sk. Det bliver 50 Bonder og Krontjenere i Norre Herred. I Harre Herred fandtes folgende Bonder og Krontjenere: Sseby Sogn, Grynnerup 6, Holmgaard 2, Sseby 1, Risum 11, Torum 3, Kjsergaard 6, deraf de 2 tilsammen 2V2 Mark \x/z\x/z Sk. og de 2 hver 6 Sk., Aagaard 1, Tovstrup 6, Hovgaard 9,2) for den ene er intet Be-10b Roslev 2, Hjerk 14, Nautrup 15, Harre 1, Krogsgaard 6.3) Det bliver ialt 83. Det samlede Antal Bonder og Krontjenere i alle 4 Herreder bliver altsaa 239. Men hertil maa laegges det Skarpenbergske Gods i Sailing, som var pantsal til Her Niels Hog og synes at vsere opfort blandt det Gods, som han selv betalte Skat af, Landgilden af dette Gods blev vel opkraevet af hans egen Foged og ikke af Fogeden paa Skivehus. Godset bestod 1531 af 4 Gaarde i Hjerk, 2 i Nautrup, 4 i Vium, 4 i Harre, 2 ode Gaardsejer i Glynge, 1 Gaard i Otting, 1 i Aalbaek,1 1) Var 1688 en Gaard i Lyby Sogn. 2) Var en Gaard i Tovstrup Sogn. 3) Var en Gaard i Harre Sogn. Side 4
baek,1i Nesbaek i Rodding Herred, 1 i Grove, 1 i Frammerslev, 1 i Nesbaek i Hindborg Herred foruden 9 Gaarde i Fjends Herred. Det bliver 22 Gaarde i Salling.Endvidere maa vist Gaardene i Vinde og Lund i Skive Sogn vaere udeladt. I Vinde naevnes 1525 8 Gaarde, i en Jordebog fra 1570—-80 12 Gaarde og i Matriklen 1662 ligesaa 12 Gaarde, der alle tilhorte Kronen. I Lund naevnes 1525 ingen Gaarde under Kronen, i 1570—80 2 og i Matriklen 1662 3 Gaarde til Skivehus, desuden blev en Gaard her 1585 mageskiftetbort til Peder Munk. Der var 1662 i Lund ialt 6 hele og halve Gaarde samt 801. Om Kronens Tjenere og Selvejerne og deres Afgifter faar man Underretning af en Jordebog fra c. 1525 over en Del af Kronens Len, hvorimellem ogsaa er Skivehus Len.1) I Harre Herred var der folgende Faestegaarde: Krogsgaard i Harre Sogn, i Nautrup 1 og Skyndergaard, i Glynge 1 og Gadegaard, i Grynnerup 2, i Bajlum 1 ode Jord, i Aasted 5 Gaarde, hvoraf den storste hed Korsgaard og gav 8 orter Korn i Afgift, i Lendum 1 og i Lille Torum 1, det bliver ialt 14 Gaarde og en ode Jord. Naar dettes Antal traekkes fra det samlede Tal fra 1524, faar man, at der 1524 har vaeret c. 69 Selvejere i Herredet. I Jordebogen fra 1525 anfores c. 73 Afgifter med Leding, men heraf var nogle ode Jorder. I Hindborg Herred var 1525 folgende Faestegaarde: Hem 2, Hvidbjerg 1, Hindborg 4 og Horskjaergaard, Brondum 2, Grove 2, Volling Sogn 4, Otting Sogn 2, Nestild 5, Ejskjaer 1, Trudstrup 2, oxenvad 1, Dolby 2, Vind 8. Det bliver ialt 37 Gaarde. Traekkes dette Antalmed 1) D. Kane. Div. [1481—1571 C.]. Nr. 50. Register paa kongeligt Gods og Rente (c. 1525), samlet af Klavs Gjordsen. Side 5
talmedUndtagelse af 8 Gaarde i Vind fra de 91 Bonderog Krontjenere i 1524, faar man, at der var 62 Selvejere i Herredet. I 1525 var der 39 Afgifter med Leding samt 23 Mand, der tilsammen gav 3 Lodemark, hvilke vel ogsaa var Selvejere. I Rodding Herred var der 1525 kun 2 Fsestegaarde, nemlig en i Gust og en i Andrup, denne sidste var en storre Gaard, der i Landgilde gav 2 Pund Smor, 12 orter Korn og Skovsvin. I dette Herred skulde der 1524 altsaa have vaeret 13 Selvejere. Imidlertid var der 1524 i Andrup 4 Beboere, saa Bondernes Antal kan dog ikke vaere mere end 10. I 1525 var her 14 Afgifter med Leding. I Norre Herred var der 1525 folgende Fsestegaarde: Vester Lyby 1, Vester Gronning 1, Tordal 1, Flovtrup 1, Grettrup 1 og i Tise Sogn 1, ialt 6. I 1524 var her 50 Bonder og Krontjenere, de forstes Antal skulde altsaa vsere 44. I 1525 var her c. 55 Afgifter med Leding. For hele Sailing
bliver Antallet af Kronens Fsestegaarde Det var altsaa ikke saa faa Selvejere, der fandtes i Sailing, og flere end andetsteds. Men Statistik kan undertiden vsere en mserkelig Videnskab. En Servejergaardvar 1524 en Gaard, der ikke ejedes af Kronen eller de privilegerede Staender. Derimod forlangtes det ikke, at Ejeren selv skulde drive den, han kunde godt overlade den til en anden, der saa svarede ham Afgift.Dette var ogsaa Tilfseldet i den ovrige Del af Landet, men i Sailing var dette Forhold 1525 saerlig udpraeget, idet en Mand ofte ejede mange Gaarde. I Jordebogen fra 1525 naevnes forst 2 Gaarde i oster 1) Heri 8 Gaarde i Vinde, som ikke naevnes 1524. Side 6
Lyby og 5 i Vester Lyby med deres Afgifter, derefter tilfojes: »Disse forn. 7 Gaarde giver alle 1 Td. Smor og er alt Nis Brons Gods«, denne boede paa den forste af disse Gaarde. Dernaest nsevnes 5 Gaarde, om hvilkendet hedder: »Disse forn. 5 Gaarde er Jens LaustsensGods og giver Mj Td. Smor.« Flere lignende Storbondernsevnes, selv om der ogsaa var Gaarde, der maa antages at vaere drevne af Ejeren. Selvejerbonderne var ikke ligeligt fordelt, faerrest var der i Rodding Herred, flest i Harre Herred. Dog var der i Lyby Sogn i Norre Herred endnu 1651 30 Ejendomme, der ydede Leding , nemlig 6 i oster Lyby, 9 i Vester Lyby, 1 i Kvistgaard, 1 i Dalsgaard og 13 i Bostrup. I Oddense Sogn i Hindborg Herred, der ligger vest for Lyby Sogn, var der samme Aar 28, deraf Hi Frammerslev. Man ved meget lidt om, hvorledes Kronen har faaet det Gods, som den havde i Sailing. Ifolge Kong ValdemarsJordebog var Skive Kongelev. Skivegaard er med sit Tillingende i Kongens Jordebog ansat til 40 Mark Guld, Kongens Indtaegt af den var 20 Mark Solv. Kongenejede desuden 13 Mark Guld i Brondum, her havde han 1525 2 Gaarde i samme Sogn. Af Norre Herred var Kongens Indtsegt 10 Mark Solv, af Harre Herred 20 Mark Penge. For de to sondre Herreder angives ingen Indtsegt, maaske har de hort under Skivegaard, medens de 2 nordre har vaeret saerlig bortforlenet. En Trediedel af Skive blev 1327 tildomt Erik Valdemarsonaf Sverige som Modrenearv. Maaske er det dette Gods eller en Del af det, som Her Peder Munk af Holbsek(i Rougso Herred) 23. Maj 1367, da Kongen holdt Retterting i Skive, tilskodede Valdemar Atterdag; det bestod af 3 Gaarde i Norre Vind og 1 i Skiuelund.1) 1) Repert. Nr. 2819. Side 7
En Gaard i Torp i Haasum Sogn, der gav 'lk Td. Smor, 4 orter Rug, 4 orter Byg og 4 orter Havre i Landgilde,fik Tyge Krabbe 10. September 1511 af Kong Hans. Denne skal ogsaa have tilskodet Her Niels Hog til Eskjser Sonder og Norre Skovshoved i Resen Sogn, hvoraf senere Hovedgaarden Krabbesholm blev oprettet. Bispegodset. Skatten af dette er vel ikke blevet opkraevet af Morten Hegelund, siden han ikke har indfort det i sit Regnskab. Efter et andet Skatteregnskab fra 1524, hvorefter 20 Mand gav 30 Mark i Skat, havde Bispen i Viborg folgende Tjenere: Spottrup Birk 64 Mand, Rodding Herred 21, Hindborg Herred 24, Harre Herred 28, Norre Herred 28, altsaa ialt 165. Hvor Godset laa fremgaar af en Jordebog for Hald Len fra 1541. I den er ikke alene indfort det Gods, som laa til Bispestolen, men ogsaa det Kirkeog andet Gods, hvoraf Biskoppen havde Herligheden, Havre og Skovsvin; der er nseppe sket storre Forandringer i Tiden fra 1524 til 1541. I Hindborg Herred havde Biskoppen i Otting Sogn 5 Afgifter, hvoraf de 4 var Herlighed, i Hindborg Sogn 2 Herlighedsafgifter, i Dolby Sogn Herligheden af en Gaard i Resen og Landgilden af 3 Gaarde, hvoraf de 2 laa i Tolstrup, i Hem Sogn havde Bispen Herligheden af 2 Gaarde og Landgilden af 4 lige store Gaarde i Krarup, i denne By fik han 1489 Skode paa 3 Gaarde af Poul Laxmand. I Brondum Sogn havde Bispen Herligheden af 4 Gaarde og 1 Harbopund Smor af en feinte, samt Landgilden af Groveholm, i Volling Sogn havde han Herligheden af 2 Kirkegaarde. Det bliver ialt 25 Afgifter, hvoraf de 15 alene er Herlighed. I Harre Herred havde
Biskoppen i Vium Herlighedenaf Side 8
hedenaf3 Gaarde og Landgilden af 5, i Harre Herlighedenaf 2 Gaarde, i Roslev Herligheden af 2 og Landgildenaf 1, samt Dalmolle, som Biskoppen fik 1445 af Morten Krabbe. I Navtrup Sogn havde han Herlighedenaf en Gaard og Landgilden af 2, i Saeby Sogn Landgilden af en og Herligheden af en, i Torum Sogn Landgilden af en og Herligheden af 3 Gaarde, derimellemTorumgaard. Det bliver ialt 22 Afgifter og 1 Molle, af disse er de 12 Herlighed. I Norre Herred havde Biskoppen i Rybjserg Sogn Herligheden af 2 Gaarde og Landgilden af en, i Selde Sogn Herligheden af 5 Gaarde og Landgilden af en, i Junget Sogn Herligheden af 2 Gaarde. I Lyby Sogn Herligheden af en Gaard og Landgilden af 2 Gaarde samt Hagens Molle i Resen Sogn, som Bispen 1489 fik Skode paa af Poul Laxmand. Det bliver 14 Afgifter og en Molle, heraf var de 10 Herlighed. I Rodding Herred havde Bispen i Vejby Herligheden af 3 Gaarde, i Lem Herligheden af 2 Gaarde og Landgildenaf en i Vester Lem, i Haasum Sogn Herligheden af 2, i Balling Sogn Herligheden af 4 Gaarde og Landgildenaf Naesbaekgaard, som Bispen fik 1423 af Niels Bratze, i Ramsing Herligheden af 4 Gaarde og i Lime Landgilden af 3 Gaarde, som vel er de 3 Gaarde i Vayum (Vadum), som Biskop Erik Kaas 1516 fik af Tyge Krabbe. Det bliver ialt 20 Afgifter, heraf er de 15 Herlighed. Biskoppen ejede desuden de 2 Sogne Rodding og Krejbjaerg med alle deres Gaarde samt Vium, Over, Nsesbaek og Ny Molle. I Rodding Sogn var 1541 36 Gaarde og i Krejbjserg Sogn 40 Gaarde. I RoddingSogn ligger Gaarden Spottrup, som Biskoppen 1404 fik Skode- og Gavebrev paa af Her Johan Skarpenberg ,1) som vel har arvet den efter sin Morfader 1) se. d. Archiv-Reg. 11, 348. Side 9
Niels Bugge, som 13.3 fik Skode paa alt det Gods i Rodding, som Her Christen Knudseri havde faaet med sin Hustru Kirsten.1) Hvorledes Biskoppen har faaet Krejbjaerg Sogn, er übekendt. Deter maerkeligt at finde 2 Sogne, som endog ligger ved Siden af hinanden,der helt ejes af samme Mand. Hele det ovrige Sailing med Undtagelse af Skive og Resen Sogne var derimod delt imellem mange forskellige Ejere. Formodentlighar i alt Fald Krejbjaerg Sogn fra gammel Tid af hort til Bispestolen, denne ejede forovrigt uden for disse 2 Sogne ikke meget Gods i Sailing, og det, den ejede, var mest erhvervet i temmelig sen Tid. Biskoppen i Viborg
havde Patronat til Oddense og Domkapitlet i Viborg fik efterhaanden en Del Gods i Sailing; i Regnskabet anfores folgende ora dets Tjenereog deres Skat: Mester Niels, Cantor i Viborg, antvortede 34 Mark 4 Sk. for nogle af hans Tjenere paa Fur. Mester Anders Skovgaard betalte paa Mester Niels's Vegne 33 Mark for de andre Tjenere paa Fur. Mester Anders Skovgaard betalte for 10 Tjenere paa Fur, den ene gav dog intet, 27 Mark, samt i Kolding 24V2 Mark 4 Sk. for hans andre Tjenere paa oen, samt 15 Mark for Fur Kirke. Paa oen var 1688 43 Gaarde. Kapitlet havde fra gammel Tid af Gods her, alt 1279 havde det en Proces om det.3) Senere fik det mere og mere, tilsidst blev det Ejer af hele oen, da Fru Maren, Ridderen Jens Michelsens Datter 1410 skaenkede sin Hovedgaard Lundegaard med Gods til Viborg Domkapitel.4) Godset var delt mellem iErkedegnen,som 1) se. d. Archiv-Reg. 11, 348. 2) Diplom. Viborg. S. 113 ff. 3) Repert. Nr. 450. 4) Dipl. Viborg. S. 21. Side 10
degnen,som1524
hed Anders Skovgaard, og Cantoren, De menige Kanniker havde ogsaa Gods i Sailing. Her Kjeld Olufsen, der 1518 var Kannik i Viborg, havde 2 Tjenere i Otting. I Rodding Herred havde Kapitlet folgende Tjenere: Sinding 1, Smedemark 9,1) Vejbyvad 1, Balling 5, Nyttrup 1. Mester Splid, der maa vaere Splid Fasti, Kannik i Viborg, havde folgende Tjenere: 3 uden Stedangivelse, Limgaard 1, Sonderhede 1, Hserup 3, Fomsing 2, Hedegaard 1, Norlem 1. Her Jakob i Viborg havde 2 Tjenere i Rybjaerg, som vel ogsaa horte under Kapitlet. Dette havde i Harre Herred 2 Tjenere i Harre, 3 i Navtrup, 1 i Torum og 1 i Bostrup. Det bliver ialt 40 Tjenere foruden dem paa Fur. To af Kapitlets Praebender var opnaevnte efter Byer i Sailing, nemlig Lime og Modbaek Praebender. Til Lime Praebende horte 1440 Gods i Lime, Aalbaek, Lem, Ramsing, Hedegaard og Vraa,2) endvidere horte Kirken i Lime til dette Praebende. Det var dette Praebende, som Mester Splid havde. Til Modbaek Praebende, der havde Navn af oster Modbaek i Torum Sogn, der 1664 horte til Viborg Skole, horte 1440 Gods i Modbsek, Dalstrup, Bysted, Nittrup, Nestild, Grinderslev samt i Loldrup i Norlyng Herred. Praebendet kaldtes ogsaa Loldrup Viborg Domkirke havde 1660 noget Gods i Sailing, nemlig 4 801, 1 Gadehus i Norre Herred, 1 80l i HindborgHerred og 3 Gaarde i Rodding Herred, det naevnesikke 1524, men muligvis er det indbefattet under Bispens eller Kapitlets Gods. Bilgrav i Balling Sogn 1) Smedemark var 1688 kun 3 Gaarde. 2) Pontoppidan: Ann. eccl. dan. 2, 577. Side 11
horte 1487 til
Domkirken, hvortil Gaarden ogsaa horte Pr&stegildet i Sailing
havde 1524 en Tjener i Hem, Estvad Kirke
havde 1 Tjener i Hem. Klostergods. I Sailing laa alene Grinderslev Kloster, der var for regelbundne Munke af Augustinerordenen, det omtales forste Gang 1176. Det vides ikke, hvem der har stiftet det, men det stod i et vist Afhaengighedsforhold til Biskoppen i Viborg. Det var ikke noget saerligt rigt Kloster, det ejede ikke engang hele Grinderslev By, hvor der dog kun var 7 Gaarde. Dets Godshistorie er fuldstaendig übekendt. I 1540 havde det folgende Indtsegt af Landgilde:: 22 Mark Penge, 100 Tdr. Rug, 76 Tdr. Byg, 36 Tdr. Havre, 4 Tdr. Smor, 29 Svin, 1 Faar, 28 Lam, 28 Gaes, 50 Hons, 120 Snese Aal og 28 Skovvogne.1) I 1524 betalte Prioren 30 Mark for 20 Klosters Tjenerei Norre Herred, men det angives ikke, hvor de boede. I de andre Herreder naevnes ingen Tjenere. Klosteret blev 25. September 1581 tilskodet ChristofferLykke ,1) og da medfulgte folgende Gods: I GrinderslevBy 5 Gaarde, 1 Bolsjord i Breuin Mark, der brugtes til den ene Gaard, 1 801, i Breum 3 Gaarde, i Rerup 2 Gaarde, en Gaard, kaldet Breumfodgaard, Hee 801, i Mogenstrup 1 Gaard og 1 801, Rusted Molle, i Jebjerg 4 Gaarde, i Nannerup 3, i Tustrup 2, i Tovstrup 1, i oster Gronning 2, i Vester Gronning 1 Gaard, Lyby Molle, i Rybjcerg 1 Gaard og 1 801, i Nestild 1 Gaard, i oxenvad 1 801, i Hjerk Sogn 1 80l og i Roslev 1 Gaard, det bliver ialt 28 Gaarde, 6 80l 1) Erslev: Danmarks Len og Lensmsend i det sextende Aarhundrede. S. 172 f. 2) Kronens Skoder I, 248. Side 12
og 1 Bolsjord
samt 2 Moller, desuden fik han en Der var ikke saa faa Klostre udenfor Sailing, der ejede Gods her. Til det nserliggende orslev Kloster i Fjends Herred naevnes hverken 1524 eller senere noget Gods, derimod havde Stubber Kloster i Ginding Herred 1524 folgende Tjenere: Hem 1, Dolby 2, Oppeby 1, Sonder Lem 1, Nor Lem I, Vester Gronning 3, Ustrupgaard 1, Torp 1, Grinderslev 1 og Gronning 2. Det bliver ialt 14. Da Klostret 6. Marts 1547 blev tilskodet Iver Juel, var der mellem dets Gods 14 Gaarde og 1 ode Byggested i Sailing, dog er Ustrupgaard da kun regnet for 1 Gaard.1) Antallet er altsaa omtrent det samme, men Gaardene laa tildels i andre Byer, i 1524 var der 3 Gaarde i Rodding Herred, i 1547 ingen, men derimod 1 80l i Svob i Harre Herred. Asmild Kloster i Norlyng Herred naevnes ikke 1524, men det maa have ejet Gods her, thi 27. Juli 1546 fik Iver Krabbe til ostergaard af dets Gods: Saebygaard med Molle, 2 Gaarde i Horbuske, 3 i Torp og 2 i Aasted, til Gengaeld fik Klosteret 11 andre Gaarde i Sailing. Vitskol Kloster i Slet Herred nsevnes ikke 1524, men 13. Juni 1563 fik Otto Brahe til Knudstrup af dette Klosters Gods 4 Gaarde, 2 80l og 2 Gadehuse i Junget Sogn. Vestervig
Kloster ejede ifolge en Jordebog fra 1612 St. Hans Kloster i Viborg havde 1524 en Tjener i oster Lyby og en i Gamstrup. Af en Registratur ses det, at det ogsaa har ejet Roslev Molle, som det 1445 fik tilskodet af Morten Krabbe. Det fik 1448 af Erik Nielsen (Rotfeldt) til Bratskov Skode paa 5 Gaarde 1) Kronens Skoder I, 31. Side 13
i Sailing og 1
paa Hannes, hvilke dog skulde indloses Dueholm Kloster. Prioren i Nykobing havde 1524 2 Tjenere i Oddense. Af Klosterets Diplomatarium og en Jordebog fra 1614—15 fremgaar det imidlertid, at det maa have ejet meget mere Gods i Sailing. I 1614 havde det 23 Gaarde i Sailing, nemlig 8 i Sseby Sogn, 3 i Nautrup Sogn, 5 i Vile Sogn, 3 i Harre Sogn, 1 i Hjerk Sogn og 2 i Oddense Sogn og 1 i Nesbsek i Balling Sogn. Disse Gaarde havde det faaet af forskellige adelige Msend og Kvinder. Saaledes gav Hr. Niels Krabbe det, foruden en Molle paa Mors, Over og Neder Sonderup, et 80l i Harre og en Gaard i Bajlum. Den nyadlede Jens Poulsen gav 1453 i sit Testamente en Gaard i Andrup, Blesberghgaard og Thrsebensgaard i Ramsing Sogn til Klosteret, de to sidste Gaarde er dog senere forsvundne og maaske lagt under Bustrup. Morten Krabbe, som ejede denne Gaard, gav 1462 Klosteret en Gaard i Vile, og Fru Else Globsdatter af Todbol, gift med Ridderen Jens Skram, gav 1424 en Gaard i Grynnerup i Sseby Sogn, som him havde arvet efter sin Moder; i denne By (Grynnerup) ejedeKlosteret siden 5 Gaarde.2) Manager Kloster naevnes ikke 1524. I en Jordebog fra 1584 naevnes kun 3 Gaarde her, liggende i Jebjaerg, Vium og Hinnerup. Af en Registratur i Danske Magazi n3) fremgaar dog, at det maa have ejet 2—32—3 eller flere Gaarde til. Hospitalet i
Viborg ejede 1660 6 Gaarde i Sailing, 1) Dueholm Dipl. S. 4. 2) Dueholms Dipl. 65. 3) 1 R. 6 B. S. 65 ff. Side 14
Lyby 1 og havde
tidligere ejet en Gaard i Haasum, Helligaandsklosteret i Aalborg fik 9. Juni 1452 af Bodil Wolfsdatter, Morten Surs Efterleverske, 2 Gaarde i oster Gronning i Norre Herred. De naevnes ikke 1524.1) Adelsgods. En Del adelige Slaegter ejede Gods i Salling, enkelte fra gammel Tid af. Slaegtsnavnet, som ikke engang alle adelige havde, er ikke altid anfort, der kan maaske i enkelte Tilfaelde vaere Tvivl om, til hvilken Slaegt vedkommende horte. I det folgende anfores disse i alfabetisk Raekkefolge. Brok. Brock i Skodborg havde 2 Tjenere i Hem; han maa vaere Asser Brok, Lensmand paa Skodborg og Hundsbaek, dod c. 1525. Han horte til en temmelig übekendt Slaegt, hans Hustru hed Mette Marcusdatter. Dyre. Til denne Slaegt horte Iver Clausen til S0 paa Mors, hvis Arvinger havde 5 Tjenere i Selde. Til en Gren af denne Slaegt, som havde antaget Navnet Lunge, horte Her Ove Vincentii, Ejer af Tirsbaek ved Vejle, dod 1545. Han havde 4 Tjenere i Selde, 1 i Kjeldgaard, 3 i Flavtrup og 2 i Kjaergaard, alle i Selde Sogn. Da de to Maend er i naer Slaegt med hinanden,Her Oves Fader var Faetter til Iver Clausen, og da Godset ligger samlet, kan det taenkes, at det engang har udgjort et samlet Gods, men heroin vides dog ikke noget. Deres faelles Farfader var Iver Lagesentil Staby og Tirsbaek, han var vist gift med en Skeel, men af en Gren af denne Slaegt, som ikke havde noget med Sailing at gore. Kjeldgaard, hvoraf Skatten var 2 Mark 2 Sk., ikke meget mere end af en Bondegaard,siges ellers at have vaeret en Herregaard tilhorendeBiskoppen 1) Lindbaek og Stemann, De danske Helligaandsklostre, Dipl. S. 20 f. Side 15
horendeBiskoppeni Viborg, dette
kan ikke vsere rigtigt.Forst Fasti. Til denne Slaegt horte Fru Ingeborg af Strandet i orum Sogn i Fjends Herred, der havde 1 Tjener i Otting. Hun var Datter af Erik Christiernsen af Slaegten Fasti til Voldbjaerg og Enke efter Bertel Kaas, der havde ejet Norgaard. Til denne Slaegt horte ogsaa Palle Splid, der havde 1 Tjener i Roslev og 2 i Torum. Han, der ejede Mindstrup i Norvang Herred, var gift med Helvig Krabbe, Datter af Mogens Krabbe til Bustrup, med hende har han vel faaet Gaardene. Friis. Fru Ell i Damsgaard havde 1 Tjener i Svingaardsted, 1 i Lein og 1 i Albaek. Hun maa vaere Eline Pedersdatter Friis (af Haraldskjaer), Enke efter Mogens Thomsen (Mur-)Kaas af Damsgaard, dod c. 1521. Hans Fader Thomas Jensen Kaas havde ejet Herregaarden Glob. Fra Vellumgaard i Haasum Sogn fik Morten Hegelund intet Register, men han antog, at der til Gaarden horte 4 Tjenere i Rodding Herred. Denne Gaard ejedes 1519 af Her Albrecht Glob, der naevnes sidste Gang dette Aar, og derefter af lians Sonner Oluf og Melchior Glob. Hans Fader Oluf Pedersen havde faaet Gaarden med sin Hustru Anne, Datter af Anders Skeel til Hegnet, hvis forste Hustru Kirsten Nielsdatter Krag var Enke efter Peder Hase til Vellumgaard, som han skrev sig til 1413.1) Dennes Fader Niels Hase skal ogsaa have ejet Gaarden. Gyldenstjerne. Til denne
Slsegt horte Knud Persen, 1) Dueholms Dipl. S. 75. Side 16
Tim, der dode 1552. Han havde folgende Tjenere: Torp 2, Vejsmark 1, Grettrup 5, Tise 11, Bjerregaard 2, Gronning 1 og Hedegaard 3; desuden i Hindborg Herred 1 80l i Otting og 2 Gaarde i Brondum, ialt 28. Hvorledes han er kommen i Besiddelse af dette Gods, ved man ikke, i Skiftet 1463 efter Farfaderen Niels Eriksen til Tim1) naevnes ikke Gods i Sailing. Slaegten har dog engang ejet Gods her og det i Nabosognet,idet Her Jep Nielsen, muligvis en Broder til Knud Pedersens aeldste kendte Stamfader Marsken Erik Nielsen, 1328 skriver sig til 2) som raaaskeer Nabogaarden Eskjaer i Grinderslev Sogn. En Son af Jep Nielsen var maaske den Her Niels Jepsen, som nogle Gange saettes i Forbindelse med en Gaard Elkjaer, som maaske er samme Gaard som Eskjaer. Der er dog 2 Gaarde i Vendsyssel, som baerer dette Navn, dog synes Niels Jepsen at have saerlig Tilknytningtil Vestjylland, to af hans Dotre blev gifte i Harsyssel, en tredie med Rigild Puge af Alstrup, der ejede Gods i Fjends Herred, som han 1407 gav til Viborg Bispedomme for at der kunde blive laest Messerfor ham og hans Hustrus Sjaele.3) Ogsaa nogle af de aeldste Medlemmer af Familien Banner skrev sig ifolge Familietraditionerne til Elkjaer, deres Efterkommereejede senere Eskjaer. Muligvis har noget Gods i Sailing hort til Estvadgaardi Ginding Herred, der 1524 tilhorte Her Oluf Pedersen Gyldenstjernes Born og Arvinger. Biskop Niels Stygge blev saaledes af ham 1499 tilskodet en Gaard i Naesbaek og en i Volling, dog med Ret til 1) Repert. Ny R. 1596. 2) Repert. Nr. 1514, 1515. 3) Repert. Nr. 4887. Side 17
Genkob. Senere
horte ikke saa faa Gaarde i Sailing Harbou. Til denne Slsegt horte Mogens Jensen (til Sindinggaard i Hammerum Herred), der havde 3 Tjenere i Grinderslev, Hestbsek og Rybjserg i Norre Herred. Han har maaske ogsaa haft Part i Norgaard, som hans Hustru Edel Bertelsdatter (Sparre-) Kaas skrev sig til. Hendes Fader Bertel Kaas til Norgaard ejede 1477 denne Gaard. Hvas. Jens Hvas betalte 12 Mark for hans Tjenere, »som sidder ved Kaas«, andre nsevnes ikke. Gaarden havde han faaet efter Faderen Christen Hvas eller efter Morfaderen Thomas Jensen (Mur-) Kaas, der levede endnu 1508. Han var 1460 blevet tildomt Kaas som Arv efter sin Svigerfader Jens (Sparre-) Kaas, der 1408 ejede Gaarden, og hvis Forfsedre ogsaa havde ejet den. Af samme Slsegt er der Niels Hvas af Sailing, der naevnes 1390—1427, han er muligvis en Son af den Peder »Hughatz«, hvilket Navn vel maa laeses som Hvas, der 1375 var tilstede i Lyby Kirke. Hog (De gamle Hoger). Til denne Familie horte Fru Kirsten af Tanderup i Thy, som havde 2 Tjenere i Vester Lem, Hostrup Molle og 2 andre Tjenere (i Hostrup?). Hun var Datter af Bo Hog til Tanderup og Enke efter Niels Krabbe. Han, og vel hans Enke med, ejede Kjaergaardsholm og Hostrup. Den forste af disse 2 Gaarde skal ifolge et Stokkensevn fra 1502 af Rodding Herreds Ting havde tilhort Fru Soffy Bosdatter,hendes Son Henrik Eriksen, dennes Enke Fru Karen Nielsdatter Krabbe af Hostrup og derefter hendesBroderson Niels Krabbe.2) Fru Kirstens Fader Bo 1) O. Nielsen, Hjerm og Ginding Herreder. S. 510. 2) Repert. Ny R. Nr. 9750. Side 18
Hog var Sonneson af den Her Bo Hog, cier 1367 solgte orum til Kongen og vel ogsaa er den Her Bo Hog, der 1375 var tilstede i Lyby Kirke. Den forhen omtalte Fru Soffy Bosdatter er maaske hans Datter. Hog (De nye Hoger). Til denne Slaegt, der var en Gren af Familien Banner, horte Her Niels Hog, dod 1524, gift med Karen Stensdatter Goye, som overlevede ham, hvorfor hendes Navn ogsaa anfores ved en Del af Godset. Han var Sailings storste Godsejer, havde desuden ikke alene det Skarpenbergske Gods, men ogsaa Skivehus Len, hvorover han var Lensmand, i Pant. Desuden ejede han en stor Del Gods uden for Sailing, af hvilket Skatten ogsaa blev betalt til Morten Hegelund. Fru Karen Hog havde i Hindborg Herred folgende Tjenere: Resen 9, Rogild 9,1) Dolbyvad 2, Dolby 3, Trustrup 2, Naesbaek 3, Grove 2, Hem 3. I Rodding Herred: Oppeby 1, Aalbaek 3. I Norre Herred specificeres de ikke, Enken betalte 20 Mark for Gaardsaederne til Eskjaer og 27 Mark for 18 andre Tjenere i Herredet. I Harre Herred havde Niels Hog disse Tjenere: Navtrup 1, Vile 3, Vium 4, Hjerk 1, Glynge 1, Bajlumgaard 2, hvoraf den ene gav 3 Mark, den anden 10 Sk., Harregaard 2, der tilsammen gav 4 Mark, Roslev 1, Vestergaard 2, Hjerk 2, Hinnerup 1, Risum 1, Navtrup 2, »Kaanbierig« 1, Bajlum 2, Glynge 1, Torum 7. Det bliver ialt 89 Tjenere foruden Gaardsaederne til Eskjaer. Men herunder er, som foran omtalt, indbefattet det Skarpenbergske Gods, der kun var Pantegods og som 1531 bestod af 22 Gaarde i Sailing. Her Niels Hog havde overtaget Eskjaer Hovedgaard efter sin Fader Her Peder Nielsen Hog til Eskjaer. Niels Hog fik 25. Maj 1501 paa Norre Herreds Ting et Tingsvidne af 24 Mand, der vidnede, at Eskier, Fogelkierog 1) Rogild var 1688 kun en Gaard i Resen Sogn. Side 19
kierogSaltbek Molle havde vaeret i Her Per Hogs Vaerge, saa laenge han levede, og at Her Niels Hog har det endnu alt i Vserge, og at det havde vseret i Her Niels Hogs Forseldres Vaerge, saa laenge de kunde mindeseller som de havde hort af Fader og Foraeldre eller nogen Mand, »ukaert, forend nu Peder Nielsens Born kaerede paa Jorden i de Marker«.1) Eskjaer maa altsaa have vseret i Familiens Besiddelse i henved Hundrede Aar. Peder Hog var en Son af Niels Eriksen (Banner), der var gift med Sophie Pedersdatter af de gamle Hoger. Af Slaegten Banner naevnes flere, dog vist kun i Slaegtebogerne til Elk jeer, saaledes Brune Erik, der levede 1330; han og Bugge Nielsen til Hegnet, Niels Bugges Fader, berettes at have drsebt hinanden i Tvekamp ved Lyby Kirke. En Faetter til Niels Hog, men ikke saa rig som han, var Niels Eskildsen Hog, gift med Kirsten Jensdatter (Viffert), der 1549 boede i Dyrup. Deres Datter Kirsten var gift med Mads Jensen Skade. En af disse 2 Kvinder maa vaere den Fru Kirsten i Filshave (i Gronning Sogn), der 1524 havde 6 Tjenere i oster Gronning. Det var dog vist kun smaa Ejendomme de havde, det hojeste nogen af dem gav i Skat var 14 Sk. Filshave blev forovrigt 1517 fradomt hende og tildomt Her Niels Hog. Juel. Til
denne Slaegt horer vel Kjeld Iversen, der I Hindborg Herred ejede han 1514 2 Gaarde i Tolstrup,som han dette Aar pantsatte og 1526 solgte til Biskop Erik Kaas. Kjeld Juel var 1524 Ejer af Astrup i Grinderslev Sogn og Son af Iver Juel, der 29. August 1467 ved Mageskifte med sin Svoger Erik Vesteni fik dennes Gods i Sailing, nemlig 2 Gaarde i Hegnet 1) Repert. Ny R. Nr. 9368. Side 20
1 Tise Sogn og en Gaard i Astrup; denne var beboet af en Bonde, og dens Landgilde var 6 orter Korn og 2 Ask Smor.1) Iver Juel var gift med en Datter af Laurids Vesteni, der var gift med en Datter af Stig Munk til Norgaard. Til denne Slsegt horer vel ogsaa Fru Margrethe i Astrup, der havde 2 Tjenere i Hegnet i Norre Herred, samt desuden en i Otting, en i Dolby og 4 i oxenvad. Da hun ejer de 2 Gaarde i Hegnet, flere var der ikke i Byen, som Iver Juel fik 1467, er hun vel den Datter af ham, der forst var gift med Niels Christensen Tornekrands til Kyo og siden med Niels Posse. Under Hindsted Herred naevnes en Fru Margrethe til Astrup, og ved Undersogelsen af Ejendomsforholdene i dette Herred har jeg antaget hende for en Soster til Munk Jensen (Munk) til Visborg og Astrup for Byen af samme Navn i dette Herred. Hun maa sikkert vsere en anden Fru Margrethe, der horte hjemme i den nsevnte By, hvor hun ejede nogle Gaardsaeder, og hvor der altsaa rimeligvis har ligget en Herregaard. Kaas (Sparre-). Til denne Slaegt maa Fru Anne i Skovgaard have hort, hvis dermed menes Skovgaard i Sonderhald Herred, der ejedes af Erik Lykke, gift med Anne Kaas. Hun, der var en Datter af Bertel Kaas til Norgaard, havde folgende Tjenere: oxenvad I, Hvidbjaerg 3, Ryttrup 1, Volling 1, Roslev 2, Lyby 1, Torum 4, Roslev 2, Lund 1, ialt 16. Hun har vel ogsaa haft Part i Norgaard. Denne Gaard ejedes 1517 af hendes Broder Iver, men da han ikke naevnes senere og ej heller i Skatteregistret fra 1524, er han vel dod ung. En Soster var gift med Mogens Jensen Harbou, som tillige med Moderen Ingeborg Fasti er omtalt 1) Repert. Ny R. Nr. 2299. Side 21
foran. Norgaard blev 1468 tildomt Bertel Kaas,1) den ejedes 14202) af Her Stig Munk, deir var gift med en Datter af Erik Brune (Banner), der siges at have ejet Elkjaer. Han var Son af den tidligere omtalte Brune Erik til Elkjaer, der faldt ved Lyby Kirke. Fra Stig Munk er den vist ved Arv kommet til Bertel Kaas. Krabbe. I Regnskabet anfores, at Glob betalte 10 Mark for sine Gaardsaeder til ostergaard. Han maa altsaa vaere Glob Krabbe, der ejede denne Gaard. Han havde folgende Tjenere: Aasted 4. Sogaard 1. Desuden Durup 3, Lund 2, Durupgaard 1, Glynge 1, Tondering 2, Hinnerup 2, alle i Harre Herred. I Hindborg Herred: Dalby 1, Hem 1, Brondum 1, Volling 1, i Rodding Herred: Sonder Lem 2, Stordal 1, i Norre Herred: Jebjserg 3. lalt 26 Tjenere foruden Gaardsaederne. En Broderson af Glob var Rigsmarsken Tyge Krabbe til Bustrup, for ham betalte hans Foged 24 Mark for Gaardsaederne til denne Gaard og 28 Mark for 20 Maend i Rodding Herred. Blandt Godset er vel den store Gaard i Torp, som han 1511 fik Skode paa af Kongen. Hans Soster Helvig Krabbe er alt omtalt under Familien Fasti. Slaegten Krabbe er gammel i Sailing og maaske oprindelig hjemhorende der. Niels Mikkelsen Krabbe skrev sig 1406 til Naesum, en Gaard som senere aflostes af ostergaard, men alt hans Fader Mikkel Nielsen Krabbe ejede Gods i Sailing, idet han 9. Juni 1359 fik 2 Gaarde i Mykylthornum i Pant.3) Glob, eller som han egentlig hed Lucas Krabbe, havde en Soster Anne, gift med Mogens Mogensen Due. Ved Skiftet 14814) efter Faderen tilfaldt der dem i Arv: 3 Gaarde i Mogenstrup, 1 i Hakkild, 1 i Tondring, 1) Repert. Ny R. 2403. 2) ae. d. Archiv-Reg. 2, 352. 3) Repert. Nr. 2570. 4) Repert. Ny R. Nr. 4841. Side 22
1 i Durup, 2 i Torum, der dog skyldte deres Landgilde til Kirken. Desuden fik de 3 Gaarde i Hjerm Herred. lalt var Landgilden og Herligheden af dette Gods 41 orter 4 Tdr. Korn, 7 Ask 2 Pund Smor. Da der forudenhende var 6 Brodre, har den hele Arv vel udgjorthenved 600 Tdr. Landgildehartkorn. Hendes Fader var Her Morten Krabbe til ostergaard. Mads Lykke indvaergede 1498 Mogenstrup med Lovhsevd.1) Hun var Enke 1525, men anfores ikke 1524 med noget Gods. Bustrup ejedes 1454 af Jens Olufsen, hvis Vaaben og Slsegt er übekendt. Han var gift med Maren Nielsdatter Krabbe, som 1457 med sin Mands Tilladelse skodede Gaarden til sin Broder Mogens og sin Soster Karen. Den har formodentlig vaeret hendes Arvegods. Familien har ligeledes, som foran omtalt, ejet Kjaergaardsholm og Hostrup. Lunge, se
Dyre. Lykke. Her Jakob Lykke havde 5 Tjenere i Selde. Han ejede Skovsbo paa Fyen og var forste Gang gift med Helvig Pedersdatter Hog, en Soster til den foran naevnte Her Niels Hog. Rosenkrantz. Til denne Slaegt horte vel Erik Stygge, der havde 2 Tjenere i Stovby og 5 i Lyby, desuden havde han nogle i Hindborg Herred, som Mogens Hegelundikke fik noget Register paa, men han antog, at der var 18 i Herredet. Han var Ejer af Froslevgaard paa Mors, som han havde faaet ved iEgteskab med Kirsten, en Datter af Jens Frost, der var gift med Ellen, Datter af Stig Munk. Erik Stygge kan have arvetGodset fra ham men ogsaa fra andre, thi ogsaa nogle af hans Hustrus Slaegt har ejet Gods i Sailing. Hans Hustrus Halvbroder, Jep Kat, skaenkede saaledes 1) Repert. Ny R. Nr. 8670. Side 23
1453 Abelgaard i oster Lyby til Pra^stebordet i Lyby. Tage Nielsen, en Farbroder til Jens Frost og muligvis Son af Niels Ebbesen pantsaetter 1403 2 Gaarde i Vester Gronning til Johan Skarpenberg.1) Skeel. Af denne Slaegt naevnes 2 Mand, Anders og Lars Skeel, der var Sonner af Albret Skeel til Hegnet. Denne Gaard ejedes af den forstna3vnte, der betalte \lx/ 2 Mark for Gaardssederne til den, desuden havde han folgende Tjenere: Haasum 3, Vraa 4, Bostrup 1, Kjeldgaard 2, Hedegaard 2, Rybjaerg 12 samt 2 i Egeris i Fjends Herred. For Sailing bliver Antallet 24. Lars Skeel havde kun 7 Tjenere, og det angives ikke, hvor de boede. Han ejede Jungetgaard, som han havde arvet efter Faderen. Denne var Son af Anders Skeel, der havde faaet Hegnet ved iEgteskab med Kirsten Nielsdatter Krag, der tidligere havde vseret gift med Peder Hase til Vellumgaard. Denne skaenkede 1425 Sondergaard i Lyby Sogn til Praestebordet der. Brevet er beseglet af »her Tijdrik, min sogne prest cry Tundring« .2) Han har formodentlig derfor boet paa Hegnet. Kirsten Krag var Datter af Her Niels Krag og Fru Eline, der var en Datter af Anders Jensen, som vel er den Mand af dette Navn, som 1375 var tilstede i Lyby Kirke. Hans Moders Soster kaldes Fru Bolde af Hegnet .3) Endnu tidligere siges Niels Bugges Fader at have ejet Hegnet. Splid, se
Fasti. Stygge. Christen Stygge havde 2 Tjenere i Rybjserg; han ejede Frostrup i Vester Home Herred og var anden Gang gift med Maren Bertelsdatter Kaas fra Norgaard. 1) x. d. Archiv-Reg. 2, 347. 2) Skivebogen 1928, S. 110. 3) Skivebogen 1928. S. 121 ff. Side 24
I Middelalderen har naturligvis en Maengde adelige Slaegter ejet Gods i Sailing, det nedarvedes jo ofte ved Giftermaal fra den ene Slaegt til den anden. Men vor Kundskab til Sailings Godshistorie for Middelalderens Slutning er meget ringe, enkelte ejede vist heller ikke meget Gods her. Nogle enkelte Slaegter, som have besiddet Gods her, skal dog nsevnes. Bjorn. Af denne Slaegt var Johan Bjornsen Lensmand paa Skivehus 1460 og Erik Bjornsen 1468. Den forstes Son Her Bjorn Johansen af Valby skodede 9. Oktober 1494 til Oluf Pedersen (Gyldenstjerne) til Estvadgaard folgende Gaarde: Haasum 1 og 1 801, Naesbaek 1, Volling 1, Hjerk 2, »Arffwa3« (Harre?) 1, Torum 1 og en odes Jord, Gronning I samt hans Ret i Horskjsergaard.1) Hans Broderson Jakob Bjornsen af Lekkinge pantsaetter forst og skoder derefter 22. April 1495 til Her Niels Hog folgende Gaarde: Lille Thorum 4, af hvilke den ene gav 18 orter Byg, 1 Ask Smor i Landgilde, oster Gronning 1, oster Dolby I, Volling 1, Haasum I.2) Hvorledes denne Slaegt er blevet Ejer af dette Gods, vides ikke, den horer ikke hjemme her paa Egnen. Jakob Bjornsen var dog gift med en Gyldenstjerne og kan have faaet Godset ved Arv. Bugge og Skarpenberg. Niels Bugges Fader Bugge Nielsen, der nsevnes 1332, skal ifolge Traditionen have ejet Hegnet. Om dette er rigtigt, kan nu ikke oplyses, derimod vides det, at Niels Bugge har ejet Gods i Salling,saaledes som foran omtalt i Rodding, som arvedesaf hans Svigerson Godtskalk Skarpenberg, som vel er den Godtskalk, som 1375 var tilstede i Lyby Kirke. Dette Gods gik siden i Arv til dennes Son Johan Skarpenberg.Det saakaldte Skarpenbergske Gods er vel 1) Barner, Familien Rosenkrantz, Dipl. S. 184. 2) Repert. Ny R. Nr. 7884. Side 25
ogsaa nedarvet
fra Niels Bugge til denne. Niels Bugge Vendelbo. I Aaret 1279 medbeseglede en Peder Vendelbo (Petrus Welsenbo) iErkebiskop Truds Bekraeftelse af en Overenskomst mellem Provsten i Viborg og en Johannes Andreasen om Gods paa Fur. I 1319 nsevnes Mikkel Aagesen af Fur1) og 1365 Jens Mikkelsen af Fur,2) der forte Slaegten Vendelbos Vaaben. En Datter af ham var den Fru Maren, der 1410 skaenkede Lundegaard paa Fur til Viborg Domkapitel. Men ogsaa i selve Sailing har levet Medlemmer af denne Familie. Johannes Palnyssen af pantsatte saaledes 1359 2 Gaarde i Mykylthornum, som han havde faaet i Medgift med sin Hustru Marine, i den ene af disse Gaarde havde hendes Fader Esgerus Mathessen, der forte Vendelbovaabnet, boet.3) Det kan ogsaa maerkes, at Niels Bugge var gift med en Datter af Marsken Peder Vendelbo, og at en Datter af ham var gift med Christiern Vendelbo. I Sailing var 1688 1121 Ejendomme med over 1 Td. Hartkorn. Nogle af dem kan baade da og 1524 vaere blevne drevne under andre Gaarde, nogle kan have vaeret ode, men nogle kan ogsaa have haft to eller flere Beboere eller Tjenere. En Sammenligning mellem1524 og 1688 kan altsaa ikke blive fuldt tilfredsstillende.I 1524 havde Kronen 239 Bonder og Tjenere, de sidste, Kronens Faestere, boede 1525 paa 59 Gaarde, hvoraf sikkert nogle var delt mellem flere. Hertil maa laegges det Skarpenbergske Gods og Beboerne i Vinde og Lund. Man kan maaske antage, at Kronen 1524 har 1) S. R. D. VI. 484. 2) Repert. Nr. 2760, 2761. 3) Repert. Nr. 2570. Side 26
haft c. 275 Tjenere i Sailing. Biskoppen havde 1524 165 Tjenere, indbefattet Kirkegodset. Domkapitlet havde1688 paa Fur 44 Gaarde og i Sailing 1524 40 Tjenere.Klostergodset kan maaske 1524 ansaettes til c. 90 Gaarde, det synes ikke at vaere saerligt stort i Sailing,der kun havde et mindre Kloster. Adelen havde 251 Tjenere og en Del Gaardsaedere, der tilsammen betalte 83 Mark. Hvis en Gaardsaeder betalte 1 Mark, vilde det blive 335 Tjenere, det vil sige noget lignende som det Antal, som der var paa det gejstlige Gods. Det bliver ialt c. 949 Tjenere eller Gaarde. Hertil maa imidlertid laegges de ode Gaarde, Herre- og Praestegaarde,muligt er det ogsaa, at enkelte Storgodsejere ligesom Her Niels Hog har betalt for alt deres Gods til samme Mand. Det samme kan maaske ogsaa gselde enkelte Klostre, fra nogle af disse kan ogsaa vaere frakomraetnoget Gods i Tiden lige efter Reformationen. Som man vil se, ejede Kronen og Bonderne af de 940 Gaarde og Tjenere en Del under Trediedelen og Adelen og Gejstligheden hver lidt over en Trediedel. Men da de ikke anforte Gaarde og Tjenere vel isaer tilhorte disse to Staender, bliver Forholdet i Virkeligheden endnu mindre gunstigt for Krone og Selvejerne. Efter Reformationen, efter at baade det meste Selvejergods og Storstedelen af det gejstlige Gods var kornmen under Kronen, blev den derimod Sailings storste Godsejer. |