I. JORDEBOGENS HISTORIE

Haandskrift og Udgave.

Aarhusbogen (Liber Aarhusiensis) o: Haandskriftet Additamenta F01.53 i det kongelige Bibliotek (tidligere E donat. variorum Fol. 53 i Universitetsbiblioteket)¹) indeholdt oprindelig paa sine forste 39 beskrevne Blade en Samling Kopier og enkelte Regester af Breve, saa godt som alle tilhorende Aarhus Domkapitels Arkiv. Derefter fulgte Blad 40^—50 Jordebogen over Kannikebordets Gods. I senere Perioder af Kapitlets Historie fortsattes Kopibogen paa Bladene 51 ff., hvorpaa hele Haandskriftet forsynedes med et Register.

I Middelalderen blev Aarhusbogen folieret med Romertal,for Jordebogens Vedkommende af de samme, som har skrevet Registret. Denne Foliering overspringerimidlertid foruden Registret de forste 2% Blade indeholdende constitutiones capituli og soger at rette

---

1) Aarhusbogen horer til dem af det kgl. Biblioteks Haandskrifter, som for Tiden er evakuerede, hvorfor kun en fotografisk Gengivelse, som er i Aarhus Folkebiblioteks Besiddelse, har kunnet benyttes ved naervaerende Afhandlings Affattelse.

den derved fremkomne Uregelmaessighed, at Folieringstalleneer anbragt paa Bladenes Bagsider, ved at give Blad 25 hele tre Sider; den egner sig folgelig ikke til Citering.

Aabenbart ved en senere Indbinding er Haandskriftets Laeg anbragt i forkert Orden, saaledes at de Blade, hvorpaa den seldste Kopibog er skrevet, blev Bladene Nr. 10^—48, medens Jordebogen kom til at bestaa af Bladene Nr. 49_—56 og Nr. 6—6^—8^r. I denne Form er Haandskriftet i nyere Tid blevet folieret med Arabertal og denne Gang uden Overspringelser.

Af Jordebogen er de forste tre Kapitler, som beskriver Kannikebordets Ejendomme paa Nekselo og Sjselland, skrevet med samme Haand som den seldre Kopibog, de ovrige Afsnit med en naeppe meget yngre Haand. Skriften er i begge Tilfaelde den seldre gotiske Bogskrift og kan udmaerket stamme fra Tiden om ved Aar 1315, da Jordebogens endelige Redaktion aabenbart

Overskrifterne Folaewik og Molnes er skrevet med samme Haand som selve Teksten, men i de fleste andre Kapitler staar der Plads aaben, hvor det oprindelig maa have vaeret Meningen at anbringe Overskrifter svarende til dem, der findes i den seldste Kopibog. Disse Kapiteloverskrifter blev aldrig skrevet; derimod er der i Margen ud for hvert nyt Afsnit skrevet Navnet paa den behandlede Lokalitet, i de fleste Tilfaelde med en sandsynligvis med Hovedtekstens jaevnaldrende kursiv Skrift, Scoghsiordt, Tislest og Aarslaeff dog med den Haand, som ogsaa har skrevet den sidste Del af Registret rimeligvis engang i Slutningen af det 15^de Aarhundrede.

Med kursiv Skrift er der foretaget enkelte Rettelser.

De er dog alle uden storre Betydning, naar bortses fra
Rettelsen Üby til Aby i Kapitlet om Begtrup1).

Jordebogen er — sammen med de andre Dele af Aarhusbogen — trykt i Scriptores Rerum Danicarum Bind VI S. 423—436, men ikke med tilborligt Hensyn til nojagtig Gengivelse (f. Eks. S. 425 Overskriften »Bothorp« skal rettes til »Helug[hnes]«; S. 428 under »Molnes« skal der staa »Tweth«, der er Kapitlets rette Overskrift, hvorimod »Molnes« er fselles Overskrift for de fern folgende Afsnit; S. 432 Elzhogh skal rettes til Ekhogh; S. 434 Nsesby skal rettes til Lasby; S. 431 Sundfaeri skal rettes til Grundfaerj)²).

Skrivefejlene og deres Vidnesbyrd.

I det Kapitel af Jordebogen, hvori Tiilst Kirkes Besiddelserbeskrives
(S. R. D. VI S. 428), bensevnes den
forste Lokalitet, hvor Kirken siges at eje Jord, Kaldeboc(i

---

1) Se for ovrigt Haandskriftsbeskrivelserne i Repertoriets Arkivoversigt 4de Bind, Side 45, som benytter Romertalsfoiieringen, samt Palseografisk Atlas Nr. XXIV, der anvender Arabertalsfolieringen.

2) Ganske vist kan man ikke laengere med Sikkerhed sige, at Fejlen skyldes Udgiveren af Scriptores, eftersom Begyndelsen af Ordet ved Haandskriftets Indbinding er blevet afskaaret; men i Betragtning af Udgave:ns mange Unojagtigheder maa det siges at va?re hojst sandsynligt. Hvad det vigtigste angaar, Rettelsens Rigtighed, saa kan den nreppe betvivles. Jordebogen behandler nemlig meget ofte Byer, der ligger hinanden naer, i Raekkefolge (f. Eiks. Hedensted, Torup, Lille Dalby, Aarup; Tved, Tillerup, Dejred, Bjodstrup, Begtrup), og da de umiddelbart for og efter »Sundf»ri« omtalte Byer, Hinnerup og 01sted, netop ligger i samme Egn, saa vil det va^re rimeligt at soge det ikke identificerede »Sundfa?ri« i disse Byers Nabolag. Under disse Omsta^ndigheder kan imidlertid ingen anden Lokalitet end Grundfor komme i Betragtning. Da der i Grundfor findes en gammel Vandmolle, og Navnet Tinghoj minder om Tilstedev«relsen af et Tingsted i Naerheden af denne By, taler det i ovrigt ogsaa for Rettelsens Rigtighed, at der i »Sundfaeri« laa en Molle, samt at et af Byens 80l hed Tinghet Synderhool.

boc(iScriptores er Navnet fejlagtigt Isest Kalaebok), et Navn, der i ovrigt aldrig forekommer, og som det ikke synes let at give nogen fornuftig etymologisk Forklaring paa.

Da bog k og i endnu hojere Grad c og t palaeografisk kan ligge nser op ad hinanden, og k tilmed er et i Latin saare sjseldent forekommende Bogstav, er det imidlertid ikke udelukket, at Kaldeboc er en Skrivefejl for Kaldekot. Dette Navn, der er ret almindeligt (Kollekolle, Kalleko o. s. v.) og let at forklare etymologisk (se Kr. Hald i »ostjydsk Hjemstavn« 1938 S. 17, »Sonderjyske Stednavne« 111, 435 og V, 295), har sikker Tilknytning til Tiilstegnen. I Peder Vognsens Testamente omtales saaledes Kaldaekot umiddelbart efter Tiilst (Scriptores skriver fejlagtigt »Tislaest Kalldsekot« iS.f. »TislBest«Kaldaekot«)¹) og et Kaldekot maa ligge til Grund for Navnet paa den i Mandtallet 1610 opforte Kolkolgaardt, som er identisk med den nuvserende Koldkaergaard, der ligger i Kasted Sogn, men lige op til Tiilsts Sognegraense (se Kr. Hald 1. I.)²).

Saafremt det ovenfor fremsatte Forslag til Rettelse

---

1) Deter ganske interessant, at medens Aarhusbogen altsaa har Kaldaekot, og »De seldste danske Arkivregistraturer« V, 309, paa Grundlag af det i et Brev fra 1484 meddelte Referat af Testamentet gengiver Navnet som Kollkodt, saa staar der i det Arne-Magnaeanske Diplomataries Aftryk af dette Dokument (I, 81), hvis Forlaeg er en Papirsafskrift, Kaldeebot, altsaa med den samme Fejl (b for k), som rimeligvis findes i Jordebogen.

2) Hojst sandsynligt er det ogsaa »Kaldaekot«, som har givet Navn til Praebendet Kolkot (S. R. D. VI, 469, Kirkehist. Saml. 3. Rk., Bd. 3, 342, Bd. 5, 325, Kancelliets Brevboger "/s 1557, 9/o 1625). Med Sikkerhed kan det dog ikke siges, da Kolkot end ikke i Biskop Ulriks Vedtasgtsaendringer fra 1427 (S. R. D. VI, 469) anfores blandt Praebendets Besiddelser. Muligvis er det allerede for dette Tidspunkt blevet tillagt Corporis Christi Praebendet, som i det midste 15/_± 1679 (Kronens Skoder 11, 465) anfores som Ejer af Koldkaergaard i Kasted Sogn.

er rigtigt, maa Kaldeboc vaere indkommet ved Afskrift foretaget af en Mand, der manglede indgaaende Kendskabtil Egnen, og som arbejdede rent mekanisk og uden behorig Kontrol af virkeligt sagkyndige.

Den naeste By, Jordebogen anforer, fordi Tiilst Kirke havde Jord i dens Mark, er Braemestorp. Da der utvivlsomt er Tale om Byen Brendstrup i Tiilst Sogn, og da denne By i Begyndelsen af det 13^de Aarhundrede skrives Brendistorp (S. R. D. VI, 406) og 1392 og 1427 Brenstorp (S. R. D. VI 478 og 469)¹), saa er Braemestorp utvivlsomt en Skrivefejl for Braendestorp eller snarere Braennestorp. Fejlen kan skyldes, at et eventuelt Forlaeg er blevet laest forkert, men kan dog ogsaa forklares, uden at man forudsaetter, at Afskrivning har fundet Sted.

Blandt de Byer, i hvis Engarealer Tiilst Kirke havde Andel, naevner Jordebogen Trhyghaj. Hvis der hermed som almindeligt antaget menes Trige, saa har den Bryde, til hvem Engstykket var forpagtet, og som naturligvishar boet i Tiilst eller Todderup, hvor Hovedpartenaf hans Jord laa, maattet k.ore mindst en Mil frem og en Mil tilbage, naar han skulde slaa og bjaerge sit Laes H0 i Trige, en ganske urimelig Ordning, eftersomKannikebordet havde Gaarde i 01sted, Hinnerup og Grundfor, som ligger lige op til Trige. Hertil kommer,at alle de andre i dette Afsnit omtalte Byer (og Gaarde), nemlig Kolkot, Brendstrup, Hasle, Holmstrup og Todderup, er umiddelbare Naboer til Tiilst, i Forbindelsemed hvilken de danner en Kreds, hvor de forskelligeSteder folger efter hinanden i nojagtigt den samme Orden som den, hvori de anfores i Jordebogen.

---

1) I Overensstemmelse hermed formoder P. Skautrup og S. Haugstrup Jensen i »Aarhus gennem Tiderne« I, 103, at Stednavnet indeholder et Personnavn Brsennir.

Rimelighed sker Fyldest, og Regelmaessighed bliver tilvejebragt,dersom man i Stedet for Trhyghae laeser Thrvghae o: True i Brabrand Sogn. Idet der ses helt bort fra den simple Skrivefejl, Ombytningen af r og h, maa Trhygho for Thrvghae forklares derved, at v, muligvismed Stotte i Association til Thryghae, Thrighae, fejlagtigt er laest som det palaeografisk naerstaaende y, og forudssetter en Afskriver, der ikke taenkte over Forholdeneeller ikke var fuldt fortrolig med Egnen.

Til Navnet True, som i ovrigt forst forekommer 1427 i Formen Thrwae (S. R. D. VI 469), er der givet to etymologiske Forklaringer, den ene af Kr. Hald (i August F. Schmidts »Brabrand og Aarslev Sognes Historie« I S. 19 og med storre Reservation i »ostjydsk Hjemstavn« 1938 S. 17), der saetter True i Forbindelse med islandsk Pruga = Snesko, den anden af P. Skautrup og S. Haugstrup Jensen (i »Aarhus gennem Tiderne« I, S. 95), der antager, at True er sammensat af Kvindenavnet Thrud(ae) og Ordet Hoj. Skal Aarhusbogens Trhyghae rettes til Thrvghae, kan den sidste Etymologi vist kun opretholdes, saafremt man tor regne med en Udvikling S til g mellem u og et af aii udviklet o eller u (jvnf. den Udvikling S > g, som ifolge J. Brondum-Nielsens »Gammeldansk Grammatik« § 248 b har fundet Sted mellem u-Diftong og vokalisk

Om Tiilst Kirke hedder det, stadig i samme Kapitel af Jordebogen: »Habet aute/n ista ecc/esia terras que dicuntur stuuf equibolentes uni bool ■ In quatuor territorijsextra tisaelest mark ■ In kaldeboc mark pratumin braemestorp mark terras in haslug mark ■ terras in holmstorp mark in duobus locis prata in trhyghae mark pratu/n in tobbaetorp■ mark quartam partem totius illius territorij —

— Item in tisaelest mark terras et onrnes iste terre creduntur equipollere uni bool ■ Istas terras solet habere quidam uillicus et solet dare ■ IX oras annone ■«

Det citerede Stykke kan oversaettes som folger:
»Denne Kirke har Jorder, der kaldes Stuuf, og som
svarer til et 801. De ligger i fire Omraader foruden i
Tisselest Mark; (nemlig) i Kaldeboc Mark Eng
i Braemestorp Mark Jorder i Haslug Mark Jorder
i Holmstorp Mark Eng paa to Steder
i Trhyghae Mark Eng — — i Tobbaetorp Mark en
Fjerdedel af hele det Omraade ligeledes i Tisaelest
Mark Jorder ; og alle de Jorder anses for
at svare til et 801. En Bryde plejer at have de Jorder,
og han plejer at give ni ore Korn.«

Stykket kunde ogsaa oversaettes anderledes, idet man kan erstatte »nemlig« med »desuden« (og eventuelt »foruden i« med »uden for«); denne Oversaettelse er imidlertid ikke den naturlige, og den lader tvaertimod Jordebogens Saedvane, det forste Bols Jorder helt übeskrevne, da deter utvivlsomt, at en Bryde, som betalte ni ore Korn, altsaa netop den Afgift, der skulde erlaegges for et Bols Jord i Tiilst (se S. R. D. VI, 427), kun har haft Jorder, der svarede til eet 801. Besynderligt skulde det ogsaa vaere, om Kirken i Tiilst havde to Saet Jordstykker, hvert svarende til netop et 801.

Paa den anden Side er der ved den forste Oversaettelse den Brist, at Tallet fire ikke passer paa Antallet af de i det folgende naevnte Besiddelser, og det hvad enten man tager terrae (Jorder) i Betydningen Jordegods overhovedet eller i Betydningen dyrket Jord, Mark jord (men ikke Eng jord).

Alt taler altsaa for, at Stedet indeholder en Fejl,

selv om det ikke er let at sige, hvorledes der bor rettes.

I det citerede Afsnit af Jordebogen anfores det to Gange, at Tiilst Kirke har Jord svarende til et 801. Anden Gang clenne Oplysning gives, staar der, som man kunde vente, equipollere uni bool, medens der forste Gang skrives equibolentes, altsaa med b for p og eet 1i Stedet for to¹). Der kan naeppe vaere Tvivl om, at equibolentes er fremkommet ved en Foregribelse af Ordet 801, der lige saa vel kan skyldes Forfatteren som en Afskriver.

Den foretagne Gennemgang af Fejlene i Kapitlet om Tiilst Kirkes Besiddelser skulde for det forste give et Indtryk af Jordebogens Upaalidelighed, for det andet godtgore, at i alt Fald en Del af disse Fejl hidrorer fra Afskrivning, som er foretaget af en Mand, der ikke var fortrolig med Egnen og Kapitlets Ejendomme, og som arbejdede uden Omtanke og uden Kontrol.

Af andre Skrivefejl, der giver yderligere Oplysninger om Jordebogens Tilblivelseshistorie, er der kun Grund til at omtale Lakunen i Afsnittet, der beskriver Kapitelgodset i Norup (S. R. D. VI 432). Om denne By hedder det, at Kannikebordet der havde tre Ottinger Jord »in quibus possu/it (rettet over Linien med kursiv Skrift til potest) seminari .... marcha annone ■ et ultra ■«. Ordene »et ultra« gor det indlysende, at det ikke er den oprindelige Kildes Forfatter, der har ladet Plads staa aaben i sit Manuskript, fordi han ikke kendte det nojagtige Tal. Lakunen, der altsaa maa skyldes en Afskriver eller Benytter, sora ikke har kunnet lsese sit Forlaeg, bterer Vidne om svigtende Forbindelse mellem to Stadier i Jordebogens Tilblivelseshistorie.

---

1) Snarere va for bo (.Red.)

Jordebogens Ufuldstændighed.

Tilstedevserelsen af saa mange Fejl, som ikke er rettede, finder muligvis sin Forklaring deri, at Jordebogen ikke er blevet planmsessigt fuldfort¹). Som Indicium paa Ufuldstsendighed tjener forst og fremmest den i Afsnittet om Havreballegaard (S. R. D. VI, 433) givne Meddelelse, ifolge hvilken man vil finde Vaerdien af (Jorder og²)) Skove Syd for Graven, der begraenser Havreballeskov, opfort »in Aggistorp* o: i det Afsnit, som handler om Aggistorp. At antage, at der hermed menes det i Kopibogen (S. R. D. VI, 410) gengivne Skode paa en Gaard i Aggistorp, vilde baade vaere unaturligt og stridende mod det Faktum, at Jordebogen taler om (Jorder og) Skove,, Skodet kun om Jorder. Henvisningen maa utvivlsomt gaelde et Afsnit i Jordebogen, som imidlertid ikke forefindes.

Foruden Gaarden i Aggistorp, der altsaa givetvis tilhorte Kannikebordet paa Tiden for Jordebogens Affattelse,og som derfor burde have vaeret behandlet, findes der en hel Del andet Gods, som efter al Sandsynlighedogsaa har vseret i Bordets Besiddelse paa dette Tidspunkt, men som heller ikke er beskrevet. Saaledes havde Kannikerne efter Bisp Ulriks Vedtsegtsamdringeraf 23/₈ 1427 (S. R. D. VI, 468) ikke uvaesentlige Dele af Byerne Aaby (Hasle Herred) og Gellerup³) (Brabrand Sogn, Hasle Herred) samt Kirkeni

---

1) At Dele af Jordebogen skulde vaere gaaet tabt, kan der ikke blive Tale om, da Teksten fra det ene Blad altid fortsaettes naturligt paa det nseste, og Jordebogen slutter kun lidt over Midten af et Blads Forside.

2) et cetera maa her ligesom paa Side 431 (pastura vero est mense et cetera omnis terra illius campi, que silva non est occupata) betyde ikke »med videre* men »endvidere«.

3) Jvnf. det i Aug. F. Schmidts »Brabrand og Aarslev Sognes Historie« 111 S. 133 anforte.

keniHundslund; af disse Besiddelser er ingen omtalti Jordebogen, skont det af Kopibogen fremgaar, at Biskop Skjelm i Begyndelsen af det 13^de Aarhundredeoverdrog Kapitlet sit Gods i Aaby (S. R. D. VI, 406), medens det i andre Breve oplyses, at Gellerup 1299 var Kannikernes Enemserke (S. R. D. VI, 400), og at Hundslund Kirke var annekteret dem i 1310 (S. R. D. VI, 413). Bemaerkes maa det dog, at Brevene alene om sidstnsevnte Besiddelse udtrykkeligt anforer, at den tilhorte det faelles Kannikebord.

En Grund til Afbrydelsen af Arbejdet med Jordebogenvil man kunne finde i de urolige Forhold, der raadede dengang, kulminerende for Jyllands Vedkommendemed Bondeoproret 1313 og de dermed sammenhaengendeForfolgelser af Kongens Fjender blandt Stormaendene, netop paa den Tid, da disse Partier af Aarhusbogen sandsynligvis var under Udarbejdelse. (Man jaevnfore hermed, at der fra c. 1320 til efter 1330 ingen Tilfojelser er gjort til Ribe Oldemoder rimeligvisaf samme Grund. — Se O. Nielsens Udgave S. VII).

Ornum i Borup¹) (der i ovrigt ogsaa var vaernet ved et kongeligt Beskaermelsesbrev — S. R. D. VI, 400), gor det imidlertid ojensynligt, at i alt Fald Kongens Folk har vist Tilbojelighed til at kraenke Graenserne for Kapitlets Ejendomme.

Hvad Forholdet til Kongens Modstandere angaar, saa har Kapitlet ikke vseret uden sympatisk Forbindelse med de fredlose og deres Slsegt, eftersom baade Marsk Stig (22/s(²²/s 1287, faa Dage for Fredloshedsdommen faldt — S. R. D. VI, 416) og hans Son Anders Stigsen (V« 1304 — S. R. D. VI, 417) lovede at respektere Kannikernes Ret til Gods i Skramsholm.

Efter sin Udnaevnelse til iErkebiskop sluttede den tidligere Aarhusbiskop, Esger Juul, sig til Kongens Modstandere og udvirkede ved Conciliet i Vienne en Raekke mod Kongen rettede Pavebuller, hvorefter Gods, der uretmsessigt var berovet Kirken, skulde tilbagegives den. Kongen svarede paa denne Udfordring ved at afkraeve (flere af) Bisperne en Troskabserklsering og tvang ved iErkebispens Hjemkomst denne til at indgaa et Forlig paa ret haarde Betingelser.

Sora det fremgaar af det S. R. D. VI, 419 gengivne Brev, havde paa Forhaand faaet Aarhus Domkapitels Tilslutning til alt, hvad han maatte foretage sig paa Conciliet.Hermed falder det godt i Traad, at medens Bisperne i Roskilde (17(¹⁷/₃ 1313), Viborg (21/s(²¹/s 1313), Odense (12(¹²/₅ 1313) og Borglum (V 01313) erklaerede Kongen deres Troskab, saa foreligger der ingen saadan Erklaering fra Aarhusbispen, Esger Bondes, Haand²). Heller ikke det Brev (Krarup og Norvin »Acta Processus Litium« S. 360), sora alle de andre

---

1) Ifolge Traps »Danmark« VI S. 682 dannes Sogneskellet mellem Helgenaes og Vistoft Sogne af Diget Dragsmuren, som efter et Sagn er opfort af Marsk Stig, medens Trap formoder, at det blot drejer sig om et kgl. Vildtbanehegn af saerlig hoj Alder. Det skulde vel ikke vzere en Rest af det Hegn, Kapitlet lod saette om sit Enemaerke i Borup Mark? Derved vilde i det mindste Tidspunktet for Opforelsen komme til at stemme med Sagnets Opgivelser.

2) Naar der heller ikke fra Ribebispen, Overhovedet for det andet danske Stift, hvortil Esger Juul havde vaaret knyttet, er overleveret nogen Troskabserklaering, kan det skyldes Sympati for og hans Sag, men staar dog vel snarere i Forbindelse med Biskop Kristjerns Dod 1/₆ 1313.

Bisper udstedte 1317, og hvori de tilsagde Kongen deres Stotte i Striden mod iErkebiskoppen, er tiltraadt af Esger Bonde. Derimod optraadte han ved Forliget mellem Kongenog .Erkebiskoppen af WU 1314 (Huitfeldt 111, S. 224) som iErkebispens Garant sammen med Personer som Bisp Niels fra Dorpat, der 1315 maatte have Lejde, for han turde komme til Forhandling med Kongen, Niels Brok, en Son af den for Landsforrsederi domte Niels Brok, Niels Rane, Rane Jonssens Broder, henrettet som Forraeder 1315, og dennes Son, Jacob Nielsen Rane.

Det maa herefter betegnes som hojst sandsynligt, at Forholdet til Kongen efterhaanden var blevet saa spsendt, at det gav Kapitlet andet at taenke paa end Jordebogens Afslutning.

Jordebogens Datering.

I det Afsnit, som behandler Kapitlets Gods i Laasby, og som er et af Jordebogens sidste, hedder det, at Biskop Esger erhvervede Gods fra Kirkens Byggefond og sksenkede det til Kapitlet c. 1309. Da det af Brevet S. R. D. VI, 414 fremgaar, at Bispen forst IS/io 1310 kom i Besiddelse af Byggefondets Gods, kan den omhandlede Passus i Jordebogen forst vsere affattet paa saa sent et Tidspunkt, at Begivenhederne i Oktober 1310 kunde henfores til 1309. Jordebogens Affattelse kan folgelig nseppe vaere endelig afsluttet for i 1312.

Det yngste Brev, der er medtaget i den KopibOg, som oprindelig stod foran Jordebogen, er fra 18/4 1313 (S. R. D. VI, 420), og da Begyndelsen af Jordebogen er skrevet med den samme Haand som Kopibogen, er det usandsynligt, at den er indfort i det foreliggende Haandskrift for 1313.

Fra hele det 14de Aarhundrede er der ikke overleveretos
noget Brev, som omhandler det i Jordebogen
beskrevne Gods, og da Jordebogen er ufuldstsendig,

heller ikke noget Brev om nyerhvervede Ejendomme, som man med Sikkerhed kunde forvente behandlede i Jordebogen, saafremt de havde vaeret i Kapitlets Besiddelse, dengang den blev skrevet. Skal man bestemmeen terminus ad quern, der bar nogen Vaerdi, maa det derfor ske ad indirekte Vej, gennem en Fastlaeggelseaf Kopibogens Affattelsestid.

Af de seldste Breve fra Tiden efter "/• 1313, som er optaget i andre Dele af Aarhusbogen, omhandler Breven e¹) S. R. D. VI, S. 487 (1313), S. 485 (1314), S. 448 (1319) og S. 484 (1319) Gods, der tilskodes Kanniken Broder Degn, og er folgelig forst senere (aabenbart 1321 ved hans Indstiftelse af Praebendet Holmstrup [S. R. D. VI, 458—60], 1327, da han skaenkede Kapitlet en hel Del Gods [S. R. D. VI, 446], eller 1343(?), da Peter Jensen og Asger Apesen tilskodede Kapitlet Gods, som de havde arvet efter Broder Degn [S. R. D. VI, 477 Repertoiret Bd. I, S. 327]), kommet i Kapitlets Besiddelse. Noget lignende gaelder rimeligvis Brevet S. R. D. VI, 497 (1317); dette Brev drejer sig nemlig om Gods i Aagaard, og da Broder Degn 1327 (S. R. D. VI, 446) skaenkede Kapitlet en gammel Gaard kaldet Aagaard, er vel ogsaa dette Brev kommet til Kapitlet gennem Broder Degn. Da intet andet Brev fra Tiden iOl* 1313^{— 28}/₄ 1321 kan komme paa Tale, findes der altsaa ikke fra denne Periode noget Brev, som angaar Kapitlet direkte; men de er alle forst senere, sandsynligvis efter de store Gaver 1321, 1327 og 1343 (?), tilgaaet dets Arkiv.

Fra 1321 og de folgende Aar er der derimod bevaretflere
Breve stilede til Kapitlet. Kopibogen maa folgeligvaere
yngre end 1321 (eller for at vaere helt nojagtig26/«

---

1) Breve fra Tiden for 1325, som har hort hjemme i Kapitlets Arkiv, men dog ikke er kopieret i Aarhusbogen, kendes ikke.

agtig26/«1321) fomdsat, at den, saadan som natur-
Hgt er, medtager alle Kapitlets Breve, der var i dets
Besiddelse, dengang den blev skrevet.

Da der i den yngre Kopibog eller indfojede i Haandskriftet med en yngre Haand findes en hel Del Breve seldre end 19/a 1313, kunde det scud, som om denne Forudssetning ikke holdt Stik. En Gennemgang af disse Breve viser imidlertid, at Brevene S. R. D. VI, S. 447 (1311, 1301), S. 449 (1304, 1295), S. 450 (1295, 1305), S. 451 (1295), S. 481 (1311), S. 483 (1294), S. 487 (1295), S. 488 (1295), S. 489 (1305) har hort til Broder Degns Arkiv og altsaa forst efter 26/« 1321 er kommet i Kapitlets Besiddelse, medens intet af Breven e¹) S. 436 (1312), S. 458 (1310), S. 466 (1312), S. 471 (1303) og S. 480 (1306) angaar Kapitlet udelukkende eller i sin Helhed og saaledes übetinget horte hjemme i dets Kopibog²). Hvad endelig Brevene S. R. D. VI S. 451 (1289) og S. 482 (1313) angaar, saa findes de begge i den aeldre Brevbog, henholdsvis S. R. D. VI, S. 396 og S. 420.

Begyndelsen af Jordebogen (S. R. D. VI, S. 423— 425), som er skrevet med samme Haand som den seldsteKopibo g³), er altsaa naeppe yngre end 1321, og da den resterende Del af Jordebogen naturligt fortssetter de forste Kapitler og er skrevet med en Skrift, der meget vel kan vaere jaevnaldrende med den, hvormed de er skrevet, er det heller ikke troligt, at den er vsesentligyngre.

---

1) Brevet S. R. D. VI S. 386 (1303) er skrevet med en yngre Skrift i den nedre Marg paa et af den seldste Kopibogs Blade, men maa, som Sammenhaengen viser, vaere dateret forkert. 1303 skal rettes til 1343.

2) At den seldste Kapibog ikke rent principlost afskrev alle Breve i Kapktlets Eje, fremgaar af den S. R. D. VI S. 394 f. meddelte Liste over Pavebreve, som ikke er kopierede.

3) Faenomenet Jordebog i Forbindelse med en Brevbog er velkendt, jvnf. saaledes Codex Esromensis og Ribe Oldemoder.

sentligyngre.Bemserkes maa det dog, at de med den seldste Haand skrevne Afsnit er temmelig fast afgrsensedefra de ovrige, for saa vidt som de alle og de alene omhandler sjaellandsk Jordegods. Ejendommeligt er det ogsaa, at medens Jordebogen i ovrigt altid kalder Gaardsaeder (gart- eller garthseti) inquilini, saa bensevnesde i de forste Kapitler coloni (ellers Betegnelsenfor Landboerne); men muligvis skyldes det Forskelpaa Fsesteforholdene i Jylland og paa Sjselland.

Hovedresultatet af Undersogelsen bliver som folger: Den aeldste Kopibog er skrevet efter 19/4 1313 og for 2<7* 1321, Jordebogens Affattelse er sluttet tidligst i 1312 og nseppe senere end 28/« 1321, den er indskrevet efter 19U 1313 og sandsynligvis ikke meget senere end 1321.

Da der givetvis er storre Chancer for, at et Brev fra Tidsrummet 1313_—1321 er gaaet tabt i den lange Tid, der hengik, for den yngre Kopibog blev paabegyndt, end i de faa Aar, der kan have ligget mellem Brevets og den aeldste Kopibogs Affattelse, saa er det sandsynligt, at Jordebogen er skrevet paa et Tidspunkt, der ligger nsermere ved 1313 end ved 1321.

Jordebogens Kilder.

Den eneste af de Kilder, der kan va?re Tale om, at Jordebogens Forfatter har benyttet, og som endnu kendes, er de i Aarhusbogen kopierede Breve. SammenstillermanBrevenes Oplysninger om KapitelgodsetsHistoriemed Jordebogens, vil man finde, at de ofte stemmer udmaerket overens. I en Raekke Tilfaelde har imidlertid Brevene Oplysninger eller Oplysninger i en mere prsecis Form, som man naturligt eller ud fra Jordebogens Saedvane maatte vente, den havde benyttet,saafremtde

nyttet,saafremtdehavde vaeret dens Forfatter bekendte.Devigtigste Eksempler herpaa er folgende: Jordebogen S. R. D. VI, 425: Sine Besiddelser i Borup paa Helgenaes erhvervede Kapitlet ved Mageskifte med Niels Knudsen c. 128 2, lsenge for Kong Erik blev draebt i Finderup — Kopibogen S. 416: Niels Knudsen tilskodede Kapitelbordet alt sit Gods paa Helgenaes Aar 1279; Jordebogen S. 427: Biskop Johannes overdrog c. 13 03 Kapitlet Gods i Hedensted.—Kopibogen S. 412: Biskop Johannes gav sin Official det Hverv at tilskode Kapitlet sit Gods i HedenstedSognAar 13 0 5; Jordebogen S. 427: Kapitlet har i umindeligTid ejet 3% 80l i Tiilst — Kopibogen5.404:PederVognsen testa menterede Kannikerne 11 Fjerding i Tiilst 120 3; Jordebogen S. 428: Kapitlet kom i Besiddelse af Tiilst Kirke paa BiskopEbbesTid — Kopibogen S. 407: Det var Biskop Ebbe selv, der sksenkede Kapitlet Tiilst Kirke; Jordebogen S. 430: Kapitletbesidderhele Kysing Mark — Kopibogen S. 404: Peder Vognsen testamenterede KapitelbordetKysing1203; Jordebogen S. 431: Godset i 01sted var erhvervet som Bod for et Provst Olaf tilfojetSaar— Kopibogen S. 415: Kapitlet var dog senere gaaet ind paa at yde (nogen) Erstatningfordette Gods¹); Jordebogen S. 433: Kapitlet ejer i Kasted en Brydegaard og tre Landbogaarde—Kopibogen

---

1) At Jordebogen, hvis dens Forfatter vidste noget om denne Erstatning, ikke skulde have omtalt den, er lidet troligt, eftersom Kapitlets Ejendomsret derved kun kan sikres yderligere, og Jordebogen netop omhyggeligt anforer de Momenter, som tjener til at gore Kannikebordets Adkomster uanfaegtelige. (Som S. R. D. VI, 425 Fodnote q gor opmaerksom paa, fremhsever Jordebogen saaledes, at Mageskiftet med Niels Knudsen fandt Sted lsenge for Drabet paa Erik Klipping, fordi Niels Knudsen horte til dem, der 1287 blev domt fredlose og derfor fik deres Gods konfiskeret.)

gaarde—KopibogenS. 406: Bisk op Ebbe overdrogKapitleten Hovedgaard i Kasted; Jordebogen S. 434: Kapitlet ejede en Gaard iToftehesle — Kopibogen S. 411: Biskop Tyge overdrog 1280 KannikernesinGaard i Toftehesle; Jordebogen S. 434: BiskopEsgererhvervede Gods i Laasby fra Kirkebygningsfondetogoverlod det til Kapitlet c. 13 09 — Kopibogen S. 414: Biskop Esger tilskodede KirkebygningsfondetforskelligeEjendomme som Betaling for Gods i Laasby Aar 1310; Jordebogen S. 435: StorstedelenafKapitlets Besiddelser i Aarslev horer til de t s seldste Gods — Kopibogen S. 404: Peder Vognsen testamenterede Kannikebordet Aarslev med Molle og Tilliggender 12 0 3. Har Jordebogens Forfatter overhovedetbenyttetKapitlets Breve, har det altsaa ikke vaeret med Omhu, men snarest saaledes, at han har gennemlsest dem og derpaa arbejdet efter Hukommelsen.

Ligesom Brevene indeholder Oplysninger, der ogsaa horte hjemme i Jordebogen, men ikke findes der, saaledesmeddeler Jordebogen Stof til Kapitelgodsets Besiddelseshistorie,som ikke forefindes i Kopibogen. De vigtigste Eksempler herpaa er folgende: S. B. D. VI S. 425: Specifikationen af de Ejendomme, Kannikerne gav Niels Knudsen i Bytte for hans Gods i Borup; S. 427 Betingelserne for Biskop Johannes' Gave; S. 429 Begtrupgodsets Historie; S. 431 Grundforgodsets Historie;S. 431: En Del af 01stedgodsets Historie; 5.431: Graaskegodsets Historie¹); S. 432: Egaa- og VejlbygodsetsHistorie;

---

1) Jordebogens Oplysning beror dog vist paa en Erindringsforskydning; baade S. 424 og S. 432 hedder det nemlig om Gods, som Peder Vognsen testamenterede Kapitlet, at han ska*nkede det ved Kannikebordets Grundlseggelse (hvilket trods Pavebrevene 1197 og 1198 sikkert er rigtigt nok — se L. Helveg »De danske Domkapitler« S. 7 og Hal Koch »Danmarks Kirke« II S. 104). For han skrev sit Testamente kan han altsaa ikke have overdraget Bordet Graaske, og at hans Gave skulde vsere yngre end Testamentet, er lidet troligt (Testamentet er dateret 14/u 1203, og Peder Vognsen dode "/* 1204). At Graaske skulde vaere indbefattet i Drammelstrupgodset, som horte til de Besiddelser, Peder Vognsen testamenterede Kannikerne, er usandsynligt, dertil ligger de to Lokaliteter for langt fra hinanden.

godsetsHistorie;S. 434: Hejlskov- og Vester AllinggodsetsHistorie; S. 434: det meste af Laasbygodsets Historie; S. 435 Sureksergodsets Historie. Deter altsaa utvivlsomt, at de i Kopibogen gengivne Breve ikke har vaeret Jordebogens eneste Kilde til dens Oplysningerom, hvorledes Kapitlets Ejendomme er kommet i dets Besiddelse.

At (noget af) Jordebogens Saerstof skulde gaa tilbage til Breve, som var bevarede paa dens Affattelsestid, men ikke laengere kendes, er naturligvis ikke udelukket. Man har dog ingen positiv Grund til at antage, at Kopibogen ikke har udtomt det for Haanden vaerende Stof, eftersom der ikke er overleveret os noget Brev, der givetvis har haft hjemme i Kapitlets Arkiv for Kopibogens Tilblivelse, og som ikke har fundet Optagelse i den (jvnf. ovenfor Side 98). Om to af Jordebogens Saermeddelelser, Beretningerne om Provst Mogens Knudsens Overdragelse af Gods i Vester Ailing (S. R. D. VI, S. 434) og om iErkedegn Loges Kob af Grundfor Molle (S. R. D. VI, S. 431) gselder det i ovrigt, at de umuligt kan stamme fra Breve, da det om baade Gods og Molle hedder, at de menes at vsere kommet Kapitlet i Hsende paa den omhandlede Maade.

Derimod er det hojst sandsynligt, at en Del af de Meddelelser, som kun Jordebogen giver, stammer fra den mundtlige Tradition og Forfatterens egne Erindringer.Den S. R. D. VI, S. 425 meddelte Specifikation af det Gods, Kapitlet gav Niels Knudsen i Bytte for

---

1) Jordebogens Oplysning beror dog vist paa en Erindringsforskydning; baade S. 424 og S. 432 hedder det nemlig om Gods, som Peder Vognsen testamenterede Kapitlet, at han ska*nkede det ved Kannikebordets Grundlseggelse (hvilket trods Pavebrevene 1197 og 1198 sikkert er rigtigt nok — se L. Helveg »De danske Domkapitler« S. 7 og Hal Koch »Danmarks Kirke« II S. 104). For han skrev sit Testamente kan han altsaa ikke have overdraget Bordet Graaske, og at hans Gave skulde vsere yngre end Testamentet, er lidet troligt (Testamentet er dateret 14/u 1203, og Peder Vognsen dode "/* 1204). At Graaske skulde vaere indbefattet i Drammelstrupgodset, som horte til de Besiddelser, Peder Vognsen testamenterede Kannikerne, er usandsynligt, dertil ligger de to Lokaliteter for langt fra hinanden.

hans Besiddelser i Borup, raaa dog hidrore fra et skriftligt Forlaeg, da det skulde vsere et besynderligt Traef, om nogen kunde huske saa mange spredte Ejendomme(to Gaarde i Urchistorp, to Gaarde i Wulwtorp,en Gaard i orshkough og en Gaard i Blekwild), som ikke i over 30 Aar havde vseret i Kapitlets Eje, end besynderligere paa Baggrund af den Unojagtighed,der praeger saa mange af Jordebogens Opgivelser,deriblandt netop dens Oplysning om Aaret for Mageskiftet med Niels Knudsen (1282 i Stedet for 1279). Ogsaa det, der fortselles S. R. D. VI, S. 431 om Godset i 01sted, der tilfaldt Kapitlet som Bod for det Saar, Aarhusborgeren Jacob Blaerugs Son tilfojede Provst Olaf, forudsaetter rimeligvis en skriftlig Kilde, da deter usandsynligt, at den, der erindrede Boden, som blev betalt for Provst Olaf, ikke ogsaa skulde huske Sagens ejendommelige Udfald, at Kapitlet gik ind paa at yde Jacob Blserugs Enke (nogen) Erstatningfor den Jord, hun havde mistet. (At Erstatningen med Forsaet ikke skulde vaere omtalt, har man som anfort ingen Grund til at formode.) Naar man betaenker,at Forfatteren ikke ved, at det var Biskop Tyge, der sksenkede Kapitlet den store Gaard Toftehesle, skont Bispens Gave er fra 1280 (se S. R. D. VI, S. 411), kan man heller ikke finde det rimeligt, at der fandtes mundtlig Overlevering om Godset i Vester Ailing, som Kapitlet fik overdraget af Provst Mogens Knudsen, sandsynligvis identisk med den 1266 naevnte Aarhuskannikaf samme Navn (S. R. D. VIII, S. 148), eller om Kobet af Mollen i Grundfor foretaget af iErkedegn Loge, som omtales 1257, 1263 og 1264 (S. R. D. V, S. 263, Diplomatarium Danicum II¹ 379 og 434, jvnf. ogsaa C. A. Christensen i Historisk Tidsskrift lOde Rk. Bd. I S. 451 Fodnote 1).

Da det (se Side 102) er udelukket, at de to sidste Meddelelser kan stamme fra nu tabte Breve, og saadannes Eksistens i det hele taget maa betvivles, er det altsaa sandsynligt, at Jordebogens Forfatter har benyttet andre skriftlige Kilder.

S. R. D. VI S. 431 meddeles det, at Kapitlet kom
i Besiddelse af sit Gods i 01sted omkring ved Aar 1280,
S. 425 staar der, at Kapitlet ved Mageskifte erhvervede
Jord paa Helgenses omkring ved Aar 1282 (skont det
af Brevet S. 416 fremgaar, at Mageskiftet fandt Sted
allerede 1279), og Side 435 fortselles det, at Kapitlets
Gods i Laasby er kobt omkring ved Aar 1282. Endelig
skal det bemaerkes, at naar det Side 435 hedder, at
en Mand ved Navn Arnfast overlod Kannikebordet
1) i Aarslev omkring ved Aar 1230, saa
er det aldeles enestaaende, at Jordebogen omtaler som
en Kendsgerning (der staar intet »det menes at«) en
Godserhvervelse, som givetvis er seldre end 1270 og
ikke er hjemlet i Breve (om Tilfaeldet Graaske se Side
101), tilmed fra en ukendt og ikke nsermere bestemt
Person og med Angivelse af Overdragelsesaaret. Det
er derfor hojst sandsynligt, at en Afskriver er sprunget
over et L, saaledes at der ikke skal laeses MCCXXX,
men MCCLXXX o: 1280.

Da Jordebogen ud over disse Aarstal kun anforer 1309 (S. R. D. VI, S. 435) og 1303 (S. R. D. VI, S. 427), altsaa kun to og intet, som ligger uden for, hvad der var Mands Minde paa Jordebogens Affattelsestid, saa er det besynderligt, at 1280 og 1282 naevnes saa ofte.

---

1) Endelsen —bol var ejendommelig for Bolnavnene, medens Landsbynavnene endte paa —b0l; derfor hedder det i det samme Kapitel Raethsebol om den gamle Landsby men Raethaebol om den Del af denne Bys Mark, som er indlemmet i Aarslev Bymark (der staar ganske vist Raethaebolae men —seer Dativsendelse).

Antager vi imidlertid, at den skriftiige Kilde til Jordebogen,hvis Tilstedevserelse ovenfor er sandsynliggjort, har vseret en Jordebog dateret 1282¹). saa vilde det vaere naturligt at erstatte de i denne muligt forekommendeTidsbestemmelser som modo, nuper, abhinc paucos annos o. lgn. med et circa annum MCCLXXXII eller, idet man holdt sig til det runde Tal 1280, med et circa annum MCCLXXX, saaledes at der intet paafaldendevilde vsere i disse Tals relativt hyppige Forekomst.

Harder eksisteret en i 1282 affattet Jordebog, hvis Meddelelser om Kannikegodsets Historie stammede dels fra Forfatterens egne Erindringer og den mundtlige Tradition, dels fra et paa en Gennemlsesning af Kapitlets Breve hvilende Kendskab til deres Indhold, saa vilde det vaere rimeligt at formode, at den indeholdt historiske Oplysninger om Godset i Nekselo, Starreklint, Drammelstrup samt om Tiilst Kirke, som hidrorte fra Bispernes Breve (om Graaske se foran S. 101). Ligeledes vilde det vsere naturligt, om den paa Grundlag af Forfatterens Erindring eller den mundtlige Tradition havde berettet om Kapitlets Erhvervelse af Gods i Forsing (1271), Borup (1279), Begtrup og Fuglso (for 1276), Vester Ailing (en Kannik Mogens Knudsen nsevnes 1266) samt af Halvdelen af Gaarden i Laasby (umiddelbart for 1282) og Mollen i Grundfor (iErkedegn Loge omtales 1257, 1263, 1264). (For Forsing og til Dels Borups Vedkommende kan dog ogsaa Breve have vseret Kilde).

---

1) Jaevnf. Codex Esromensis ed. O. Nielsen Side 264: Annuales pensiones omnium bonorum monasterij Esromensis patent hie subscripte anno domini MCDXC septimo . . . og Ribe Oldemoder ed. O. Nielsen S. 60 Anno domini MCC nonagesimo primo in ecclesia Ripensi sunt viginti una prebende . . „ hvorefter der folger en Liste over Pnebenderne og praebendae communes' Jordegods og Indtaegter.

Da det ikke forudsaettes, at Brevene er udnyttet systematisk, er det ikke maerkeligt, at meget af det fra dem stammende Stof er gengivet i ufuldstsendig og unojagtig Form, ej heller at Oplysninger oin Kysing - og Kastedgodsets og i alt vaesentligt tillige om Tiilst- og Aarslevgodsets Historie mangier, skont det fremgaar af Brevene, hvorledes disse Besiddelser kom i Kapitlets Eje.

Hvad Godset i 01sted angaar, saa vilde en Jordebog fra 1282 kun indeholde en Meddelelse om, at det var overdraget Kannikerne som Bod for det Provst Olaf tilfojede Saar, men naturligvis intet om den 1284 af Kapitlet betalte Erstatning. Heller ikke vilde den omtale Gaarden i Toftehesle, da Kapitlet, saaledes som det fremgaar af Biskop Tyges Gavebrev af 1280, tidligst ved Bispens Dod, altsaa 1288, kom i Besiddelse af Gaarden.

Antager man nu, at Jordebogen af c. 1315 er udarbejdet paa Grundlag af en Jordebog fra 1282, saaledes at dennes Meddelelser Godshistorien vedrorende kun er suppleret med det, dens Forfatter selv erindrede eller havde faaet berettet af andre (men ikke med Brevstof), saa maa de ikke altid nojagtige historiske Oplysninger om Hedensted Kirkes Gods, de ovrige Besiddelser i Hedensted Sogn, Jordegodset i Vejlby, Egaa, Lystrup¹) (en Sognepraest Lydbert i Aarhus Stift naevnes 1291 i S. R. D. VI, 256) og Surekaer samt Toft og Huse i Grundfor og Halvdelen af Gaarden i Laasby henregnes til det nytilkomne Stof.

---

1) Deter muligt, at Lydbert overdrog Kapitlet sit Gods for 1282, omvendt er det heller ikke udelukket, at Kapitlet kom i Besiddelse af sine Ejendomme i Vester Ailing og Hejlskov efter 1282. Deter imidlertid i denne Forbindelse uden Betydning, om deter den ene eller den anden af de to Jordebogsforfattere, der har husket, hvorledes Kannikerne erhvervede disse Gaarde.

Der er intet paafaldende i, at heller ikke denne Jordebog fortaeller noget om Erstatningen, der blev betalt for Godset i 01sted, eller om Erhvervelsen af Gaarden i Toftehesle, da det kun kan have vaeret et Faatal af Kannikerne, som havde tilhort Kapitlet i 30 Aar og kunde huske saa gamle Tildragelser.

Den Orden, hvori Jordebogen behandler Kapitlets Gods, synes ved forste Betragtning saa temmelig blottetfor Princip; fjerner man imidlertid for det forste de Afsnit, der beskriver Ejendomme, som ikke var i Kapitlets Besiddelse 1282 (nemlig Afsnittene om HedenstedKirke, Besiddelser i Hedensted Sogn, Toftehesle,Surekaer og sandsynligvis Vejlby og Egaa), for det andet dem, hvis Oplysninger om Tildragelser yngre end 1282 fylder en halv Side i Haandskriftet eller derover, og som altsaa naeppe har kunnet fores a jour ved Marginalindskud i en eventuel Jordebog fra 1282 (nemlig Afsnittene om Borup og Laasby), samt for det tredie alle Afsnit, der omhandler Byer i de to Aarhus-Herreder Hasle og Ning (nemlig Afsnitteneom Tiilst, Tiilst Kirke, Vejlby, Koldt, Havreballe,Stad og Aarslev), bliver Dispositionen som folger:Uden for Jylland: Nekselo, Starreklint, Forsing, i Jylland: oster Lisbjxrg Herred: Folle, Mols Herred: Tved, Tillerup, Dejred, Bjodstrup, Begtrup, Hads Herred:Kysing, Norsminde, Vester Lisbjserg Herred: Hinnerup, Grundfor, 01sted. Sonder Djurs Herred: Tirstrup, Graaske, oksnemolle, Drammelstrup, Norup, Sender Hold Herred: Vester Ailing, Rovso Herred: Voer. Denne Fordeling af de enkelte Kapitler, som samler de sjaellandske Byer i een Gruppe, de jydske i en anden, hvorpaa de/ sidste ordnes efter Herreder, der saa igen behandles efter deres Beliggenhed i en indre og derefter en ydre Kreds omkring Aarhus, er ret naturlig,i

turlig,idet mindste ikke mere kunstfserdig end f. Eks. den Orden, hvori Kong Valdemars Jordebog anforer Aabosyssels Retskredse (Hald, Galten, Sabro, Lisbjaerg, Norre Djurs, Sonder Djurs, Helgenses, Mols, Samso, Hasle, Ning, Hjelmslev, Gern, Hovlbjerg, Framlev, Endelave).

Antager man, at der har eksisteret en i 1282 affattetJordebog, som havde sine Kapitler anbragt i den omhandlede Rsekkefolge, og fomdsaetter man, at de af dens Blade, hvorpaa Beskrivelser af Kannikebordets Gods i Hasle og Ning Herreder var skrevet, er blevet i det mindste staerkt molesterede, saa vilde det vaere nserliggende, om den, der c. 1315 paatog sig at skrive Konceptet til en ny Jordebog, naar det var muligt, nojedes med at rette i den gamle Jordebog, men i ovrigtskrev de Afsnit, der havde udforlige Rettelser behov,samt dem, som behandlede Godset i Hasle og Ning Herreder, helt om og tilfojede nye Kapitler, der beskrev de efter 1282 erhvervede Besiddelser. Var nu den, der fik det Hverv at renskrive Jordebogen, ukendt med Egnen og Kapitelgodset (hvilket efter det Side 92 anforte er hojst sandsynligt), saa kunde det meget vel tsenkes, at han, fordi han ikke vidste, hvor de nytilkomneKapitler rettelig horte hjemme, har grebet til den Udvej at anbringe dem paa maa og faa ind imellemden aeldre Jordebogs Afsnit. I denne Forbindelse er det ogsaa Opmserksomhed vaerd, at af de Besiddelser,som Jordebogen ikke omtaler, men som der er Grund til at antage, at den skulde have behandlet (jvnf. S. 93 f.), er der ingen, hvis Beskrivelse, den ovenforfremsatte Hypoteses Rigtighed forudsat, skulde overfores direkte fra den gamle Jordebog (Gellerup og Aaby ligger i Hasle Herred, Aggistorp i Ning Herred,og

red,ogHundslund Kirke blev forst annekteret efter
1282).

En Gennemgang af Kapitlets Kopiboger godtgor, at der af Breve aeldre end 10/s 1279 er bevaret mange Pavebreve, nogle Kongebreve, et Brev fra en iErkebisp samt adskillige Breve fra Aarhusbispen, men ikke et eneste fra Personer af lavere Rang, det vsere sig gejstlige eller verdslige. Da der givetvis til Kapitlet er indgaaet mange Breve fra andre end Paver, Konger og Bisper — f. Eks. Skoder paa det Gods og den Molle, som henholdsvis Provst Tyge og iErkedegn Loge erhvervede til Kapitlet — maa man antage, at ikke uvaesentlige Dele af Kapitlets Arkiv er gaaet tabt i Tiden for 10/₈ 1279.

Den Inddeling i Pavebreve, Kongebreve, Bispebreve og andre Breve, som Kopibogen konsekvent gennemforer, kunde muligvis tages som et Vidnesbyrd om, at Kapitlets Breve var ordnede i tilsvarende Grupper, hvilket vilde gore det forstaaeligt, at kun Breve fra andre end Paver, Konger og Bisper var gaaet til Grunde.

Hvorledes det nu end forholder sig hermed, saa vilde Tabet af en vsesentlig Del af Kapitlets Adkomstbreve gore det stserkt paakrsevet at faa udarbejdet en Jordebog over Kannikebordets Gods, og har Kapitlet mistet sine Breve i 1279, vilde det passe udmaerket, om Jordebogen havde foreligget fserdig i 1282.

II. JORDEBOGENS MAAL OG MØNT

Om de i Jordebogen benyttede Maale- og Vaerdienhederfindes
der indgaaende Oplysninger i den historiskeLitteratur,
forst og fremmest naturligvis i Sv.

Aakjaers for Studiet af den danske Middelalders okonomiskeForhold skelsaettende Vaerker, »Maal, Vaegt og Taxter i Danmark« (»Nordisk Kultur«, Bd. XXX, S. 175 ff.) og Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog.(Se i ovrigt den der citerede Litteratur samt Litteraturhenvisningernei Poul Johs. Jorgensens »Dansk Retshistorie« 1940, S. 188, 259, 278). For enkelte PunktersVedkommende vil det imidlertid vaere muligt paa Grundlag af Jordebogens Meddelelser at underbygge Aakjaers og hans Forgaengeres Resultater eller at haevde en Opfattelse, som afviger fra deres, men dog er i det mindste Overvejelse vaerd.

Betydningen af Ordet Korn (annona).

Baade i Aarhusbogen og i mange andre middelalderligeKilder er det Skik og Brug at opgive, hvor mange Mark, ore eller ortug¹) Korns Udsaed en Gaards Jorderkunde tage, og hvor mange Mark, ore eller ortug Korns Afgift den indbragte. Da nu Byggen og Rugen havde betydelig storre Besaaningsevne end Havren og aabenbart allerede i det trettende Aarhundrede var henimod dobbelt saa meget vaerd (ifolge Skaanske Lov Kap. 226, D. g. L. I, 181 kunde 1 Skaeppe Byg i Brandhjaelpafloses rned 2 Skaepper Havre), saa har de fleste givet den Opfattelse deres Tilslutning, at man allerede i det 14de Aarh. i Aabo- og Sjaellandsmaalets Omraaderregnede 10 (muligvis dog 12) Skaepper Rug, 12 (muligvis 10) Skaepper Byg, men 20 Skaepper Havre paa en ortug (se isaer Erslev i Valdemarernes StorhedstidS. 11 f. samt Aakjaer i Kommentaren S. 474 og med storre Reservation i Nordisk Kultur XXX, S. 205). Herved vilde nemlig 1 ortug Korn faa samme Vaerdi

---

1) 1 Mark = 8 ore = 24 ortug.

og sandsynligvis noget naer samme Besaaningsevne, hvad enten man ved Korn forstod Rug, Byg eller Havre, saaledes at saavel Afgift som Udssed vilde vaere entydigt bestemt, naar de var opgivet i Mark, ore eller ortug Korn. Stotte i de samtidige Kilders Meddelelser synes denne Opfattelse dog ikke at faa. Naar Ribe Oldemoder ofte specificerer Afgifterne (saaledes ed. O. Nielsen S. 66: % Mark Byg og 1 ore Havre, S. 76:1 Mark Rug, 2 ore Byg og 1 ore Havre) kunde det tvsertimod snarere tyde paa, at en ortug af de forskelligeKornsorter ikke kostede lige meget, og hvad SkaepperKorn i Afgifter o. lgn. angaar (saaledes DiplomatariumSvecanum VI, S. 59: unde solvet VIII solidos cum IV modiis annone . . . . de qua dabuntur quinque solidi cum decem modiis annone, S. R. D. VII, S. 15: tertia curia dat VI modios annone, S. 27: una curia . . . dat II pund et X modios annone, S. 42: dat tria pund et IX modios annone), saa har det vaeret nogle hojst übestemte Storrelser, saafremt en Skaeppe Korn kunde vaere enten en Skaeppe Rug eller en Skseppe Byg eller en Skaeppe Havre, og en Skaeppe Havre var lige saa meget Korn som en Skaeppe Rug, men kun kostede halvt saa meget. Endelig vilde det dog vaere det eneste naturlige at antage, at naar der er noget, der hedder ortug Korn, og noget, der hedder Skaepper Korn, saa har 1 ortug Korn vaeret paa et bestemt Antal og da rimeligvis 12 eller 10 Skaepper Korn. I saa Fald kan man imidlertid ikke komme uden om Modsaetningen mellem 1 ortug Korn =12 eller 10 Skaepper Korn = 12 eller 10 Skaepper Byg, 12 eller 10 Skaepper Rug eller 12 ell. 10 Skaepper Havre og 1 ortug Korn = 1 ortug Rug, 1 ortug Byg eller I ortug Havre =10 (eller 12) Sksepper Rug, 12 (eller 10) Sksepper Byg eller 20 Skaepper Havre.

Ifolge Aarhuskapitlets Brevbog (S. R. D. VI, S. 411) skaenkede Biskop Tyge 1280 Kannikebordet sin Gaard i Tofthesle med alle dens Tilliggender, dog saaledes at Kapitlet ikke forelobig kom i Besiddelse af Gaarden, men som Erstatning for de Indkomster, den maatte give, fik anvist 2^ Mark = 20 ore Havre af Bispens Giaf i Hasle Herred. Efter Jordebogen (S. R. D. VI, S. 434) var Gaardens samlede Udssed 12 ore Korn, og da Udsaeden er lig med eller lidt storre end Afgiften¹), maa altsaa 12 ore Korn vaere lige saa meget eller noget mere vaerd end 20 ore Havre. Da Forholdet mellemPriserne paa samme Maal Byg og Havre senere netop var som 20 til 12, og Skaanske Lov (D. gl. L. I, 181) tillaegger 1 Skaeppe Byg samme Vaerdi som 2 Skaepper Havre, medens Rugprisen snarere var lidt hojere end Bygprisen, saa vil det vaere naturligt at antage, for det forste at en ortug Korn i det store og hele i Vaerdi svarede til en ortug Byg (eller en ortug Rug), for det andet at der gik lige saa mange Skaepperpaa en ortug Havre som paa en ortug Byg (eller en ortug Rug), for det tredje at Havreskaeppen var lige saa stor som Byg- og Rugskaeppen. Hermed stemmerdet udmaerket, at den eneste Kilde fra Tiden for 1400, som giver os direkte Oplysninger om HavreortugensSkaeppeta l²), nemlig Roskildebogen (S. R. D. VII,

---

1) Se C. A. Christensen i Historisk Tidsskrift 10de Rk., Bd .1, S. 464 f., hvis Liste kan suppleres med folgende sikre Eksempler: Af hver ore Korn i Udsaed svares en Afgift paa */4/₄ ore i Aarup (fordi der intet Hus er der), under 2/₃ ore i Tillerup + Dejred, 2/₅ ore i Bjodstrup, 2O/₂₃ ore i Vejlby, 18/₂₁ ore i 01sted, 10/_{2i2 i} ore i Tirstrup, 10/₂₇ ore i Drammelstrup, c. 8/₉ ore i Egaa, c. "/u ore i Kasted, 3/₄ ore i Voer.

2) I Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog S. 474 fortolker Sv. Aakjaer Roskildebogens Oplysninger om Afgiften af en Fjerding Jord i Magleby og i Busene saaledes, at 1 Pund Hvede = 10 Skaepper Hvede + 20 Skaepper Havre, og ser deri et Bevis paa, at 1 Pund Korn (=2 ortug Korn) er = 1 Pund Hvede = 20 Skaepper Hvede eller = 1 Pund Havre = 40 Skaepper Havre. I saa Fald maa dog 10 Skaepper Hvede have kostet det samme som 20 Skaepper Havre, hvilket er lidet sandsynligt, al den Stund Hveden var ikke to men fire Gange saa dyr som Havren (se »Nordisk Kultur« XXX, S. 245 ff.). Hvad Saetningen »sicut mensuratur avena« (S. R. D. VII, S. 7) angaar, saa kan den, som Sv. Aakjaer (»Nordisk Kultur« XXX, S. 205) gor opmaerksom paa, opfattes som et Udtryk for, at Havreskaeppen dengang som senere var topmaalt, Rug- og Bygskaeppen derimod strogmaalt.

S. 21 f.), regner med 10 Skaepper paa Havreortugen, altsaasnarest
faerre Skaepper end Bygortugen rummede.

Svarer en ortug Korn i Vserdi til en ortug Byg (eller Rug), og var en ortug Havre niaalt i Liter af samme Storrelse som en ortug Byg (eller Rug), skont den hverken i Pris eller i Besaaningsevne¹) kom op paa Hojde med dem, saa forudsaetter de meget almindelige Afgifts- og Udsaedsopgivelser i Korn, at denne Betegnelse enten har vaeret brugt praegnant om Byg og Rug eller en af disse Kornsorter alene²), eller ogsaa har det, man kaldte Korn, vaeret baade Rug, Byg og Havre, men saaledes, at Havren ikke blev en dominerende Part af den samlede Maengde Korn.

At Havren blev holdt nede paa det onskelige Minimum,kunde naturligvis sikres derigennem, at det blev nojagtigt fastsat, hvor store Kvotadele af »Kornet«,der skulde vsere henholdsvis Plug, Byg og Havre. (Skulde f. Eks. hver af de tre Kornsorter udgore en Tredjedel af Kornet, og antager man, at Priserne paa Rug, Byg og Havre dengang som senere forholdt sig til hinanden som Vio_—Via_—V2O, saa vilde Prisen paa

---

2) I Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog S. 474 fortolker Sv. Aakjaer Roskildebogens Oplysninger om Afgiften af en Fjerding Jord i Magleby og i Busene saaledes, at 1 Pund Hvede = 10 Skaepper Hvede + 20 Skaepper Havre, og ser deri et Bevis paa, at 1 Pund Korn (=2 ortug Korn) er = 1 Pund Hvede = 20 Skaepper Hvede eller = 1 Pund Havre = 40 Skaepper Havre. I saa Fald maa dog 10 Skaepper Hvede have kostet det samme som 20 Skaepper Havre, hvilket er lidet sandsynligt, al den Stund Hveden var ikke to men fire Gange saa dyr som Havren (se »Nordisk Kultur« XXX, S. 245 ff.). Hvad Saetningen »sicut mensuratur avena« (S. R. D. VII, S. 7) angaar, saa kan den, som Sv. Aakjaer (»Nordisk Kultur« XXX, S. 205) gor opmaerksom paa, opfattes som et Udtryk for, at Havreskaeppen dengang som senere var topmaalt, Rug- og Bygskaeppen derimod strogmaalt.

1) Ribe Oldemoder ed. O. Nielsen, S. 104, hedder det, at Kirkens Byggefond i Sneum og Allerup ejede Marker, hvori der kunde saas 13 ortug Rug eller Byg. Heraf synes det altsaa at fremgaa, at man ikke regnede med Forskellen i Rugeris og Byggens Besaaningsevne.

2) Betydningsovergangen fra Korn i Almindelighed til den almindeligst dyrkede Kornsort horer til de hyppigst forekommende (se Kr. Sandfeld »Sprogvidenskaben«2, S. 118).

1 ortug Korn, saafremt 1 ortug Byg kostede 2 ortug Solv, blive c. 1,9 ortug Solv, altsaa faktisk Byggens Pris). Da Havren i det mindste i mange Egne af Landetdyrkedes i langt mindre Udstraekning end Rugen og Byggen, vilde noget lignende dog ogsaa kunne opnaasfor disse Egnes Vedkommende, saafremt Forholdetmellem de forskellige Kornsorter var det sammei en ortug Korn som i Egnens saedvanlige Udssed.

At de sserlige Betegnelser for de enkelte Kornsorter anvendes, horer lige saa lidt som Definitioner af Ordet Korns Betydning (f. Eks. i Aarhusbogens S. R. D. VI, S. 425; annone scilicet siliginis, S. 496: annone videlicet siliginis et ordei) til Sjaeldenhederne. Ingen af Delene giver dog paalidelige Bidrag til Bestemmelse af, hvad Korn i Almindelighed betyder, da Benyttelsen af Betegnelserne for de enkelte Kornsorter ikke er ensbetydende med, at Ordet Korn ikke kunde have vaeret anvendt i vedkommende Tilfselde, ligesom det i Reglen er umuligt at afgore, om en Definition angiver Ordets saedvanlige eller en mere speciel Betydning.

Deter nseppe nodvendigt at fremhaeve, at det ikke med det ovenfor fremforte kan anses for sikkert bevist, at 1 ortug Korn ikke var 10 (12) Sksepper Rug, 12 (10) Sksepper Byg eller 20 Skaepper Havre i det 14de Aarhundrede. Hele Sporgsmaalet er imidlertid af underordnet Betydning, da man, hvad enten den ene eller den anden Losning er den rigtige, ikke vil tage meget fejl ved i Stedet for Mark, ore, ortug Korn at regne med Mark, ore, ortug Byg.

Kornørtugens Skæppetal.

I Valdemarernes Storhedstid S. 10 ff. fremsaetter
Kr. Erslev i Tilslutning til Paludan-Miiller (»VidenskabernesSelskabs

skabernesSelskabsSkrifter« 5. Rk. hist. phil. Afd., Bd. 4, S. 232 — jvnf. ogsaa Johs. Steenstrup i »Studierover Kong Valdemars Jordebog«, S. 53 og Sv. Aakjser i »Nordisk Kultur« XXX, S. 200) den Teori, at man paa et Tidspunkt, da 1 Skaeppe Korn kostede 1 Penning, er gaaet over til at betegne 10 Skaepper Korn som 1 ortug Korn, eftersom 10 Penninge udgjorde1 ortug Penge. Da 1 Skaeppe Havre kun kostedehalvt saa meget som 1 Skaeppe Rug, regnede man dog 20 Skaepper Havre paa en ortug Havre, ligesom man senere af Hensyn til den (betydeligt mindre) Forskel paa Byggens og Rugens Pris lod Bygortugen faa 12 Skaepper.

Siden Erslevs Bog udkom i 1898, er vor Viden om de danske Montforhold blevet betydeligt foroget gennem Udgivelsen af P. Haubergs Undersogelser (»Videnskabernes Selskabs Skrifter«, 6 Rk. hist. phil. Afd., Bd. 5 — jvnf. ogsaa »Nordisk Kultur«, Bd. XXIX, S. 139ff.), saaledes at vi nu er paa det rene med, at det kun var i ostdanmark, at l ortug var paa 10 Penninge, i Jylland var den, bortset fra en Periode i Harald Hens Regeringstid, paa 12 Penninge. Skal Erslevs Teori fastholdes, maa man folgelig regne med, at Montbetegnelsernes Anvendelse paa Kornmaalet sandsynligvis er overfort fra Sjaelland enten for eller efter Indforelsen af Bygortugen paa 12 Skaepper.

Da Erslevs Hypotese altsaa ingenlunde giver saa simpel en Forklaring paa den jydske ortugregning, at den er hsevet over Tvivl, saa er det en Mulighed, der ikke uden videre kan afvises, at Mark, ore, ortug som Betegnelser for 288, 36 og 12 Skaepper Korn er oprindeligt jydske, opstaaede paa en Tid, da en Skaeppe Korn her kostede en Penning (= V2BB Mark = Vm ore = Vu ortug S0lv).

Det eneste, der kunde tale herimod, er den Bygortugpaa 10 Skaepper = 1 Ribeskaeppe eller Tonde, som Ribe Oldemoder¹) synes at forudsaette inden for Aabomaalets Omraade netop i Tiden om ved Aar 1300. De tre Steder, der kan anfores til Bevis for en saadan ortugs Forekomst i det 12^te og 14^de Aarhundrede (Ribe Oldemoder ed. O. Nielsen, S. 61 (2 Gange) og S. 65), angaar imidlertid alle Indkomster af Ballum Kirke og indeholder hver og een (paa S. 61 endog med faa Liniers Mellemrum) en direkte Angivelse af det Antal Ribeskaepper, der gaar paa en Mark, skont Mark, ore, ortug Byg er i Ribe Oldemoder saare ofte forekommendeStorrelser, som man virkelig maa forudsaette,var Datidens Mennesker lige saa vel bekendte som de ovrige ikke omregnede Maaleenheder. Man faar derfor det Indtryk, at det drejer sig om en Mark, der var forskellig fra den i Ribeegnen almindeligvis benyttede. At det forholder sig saaledes, synes at fremgaa direkte af Ribe Oldemoder, S. 105: 1 ortug Jord²) =4 + 4+4 Sksepper Jord, indirekte deraf, at 12 og 6 Skaepper (= henholdsvis 1 og % ortug efter 12-Skaepperegningen) ikke forekommer i nogen af Ribe Oldemoders Optegnelser, som er aeldre end Aar

---

1) NB.: Ribe Oldemoder omtaler Ribeskaepper (Tonder) Byg hele 16 Gange; Ribeskaepper (Tonder) Rug eller Korn naevnes derimod aldrig og Ribeskaepper (Tonder) Havre kun een eneste Gang, i en Meddelelse, der stammer fra Slutningen af det 15de Aarh. (O. Nielsens Udgave, S. 114).

2) Da de dyrkede Arealers Storrelse (ganske som i Aarhuskapitlets Jordebog) altid opgives i Mark, ore, ortug Korns Udsaed eller Mark, ore, ortug Udsaed, naar Opgivelserne er skrevet med de to aeldste Haender og synes at angaa en Gaards samlede Tillingende, saa er de i de specificerede Opgivelser benyttede Mark, ore, ortug Jord sandsynligvis Forkortelser for Jord, hvori der kan saas saa og saa mange Mark, ore, ortug Korn. Under alle Omstaendigheder forudsaetter en Jordortug paa 12 Skaepper, at mindst een af Kornsorterne, og da snarest Byggen, har haft en ortug paa 12 Skaepper.

1400, medens et Jordstykkes Storrelse to Gange opgivestil 10 Skaepper og to Gange til 5 Skaepper (= henholdsvis1 og V 2 ortug efter 10-Skaepperegningen), den ene Gang endog i Flugt med en Opgivelse i ortug (S. 104: Item ibidem terra vnius solidatus, Item in kinninghsakaerX modii in vno loco).

Skulde det vaere sandt, at den jydske Kornortug oprindelig var paa 12 Skaepper, saa skal Ballum-Bygmarken paa 240 Skaepper muligvis forklares saaledes, at man i Periferien af Aabomaalets Omraade er gaaet den modsatte Vej af den saedvanlige og har givet Marken samme Storrelse som Laesten, der efter Sv. Aakjaer Nordisk Kultur XXX, S. 208 ff. sandsynligvis oprindelig har vaeret netop paa 24 lokale Tonder; (man jaevnfore hermed, at Byglaesten i det naer ved Ballum liggende Tonder senere var paa 27 lokale Tonder = c 31 almindelige danske Tonder, hvilket svarer godt til Ballum-Markens sandsynlige Storrelse — 30 almindelige danske Tonder¹).

Da det ovenfor skulde vsere paavist, at et oprindeligtSkaeppetal for den jydske Kornortug paa 12 er mindst lige saa sandsynligt som et paa 10, og det i Forbindelsehermed synes godtgjort, at man i den eneste Egn inden for Aabomaalets Omraade, fra hvilken man har Oplysninger om ortugens Skaeppetal om ved Aar 1300, i Almindelighed regnede 12 Skaepper paa en ortug Korn (eller i det mindste paa en ortug af en

---

1) Fra det 15<Je Aarhundrede har vi et utvetydigt Vidnesbyrd om, at Bygmarken almindeligvis var paa 288 Skaepper, i den Randbemaerkning: »Nota bene de minori marcha«, som staar ud for »vna marcha videlicet XXIV Ripenses modii ordei de ecclesia balghum« ed. O. Nielsen, S. 65. Jvnf. Rettelsen »II solidi ordei de balghum« til »II modii ordei«, hvor modii rimeligvis er modii Ripenses og Rettelsen altsaa begrundet i det unormale i en ortug, der var lige saa stor som en Ribeskseppe (ed. O. Nielsen, S. 88).

af de tre Kornsorter), saa er det vel mest naturligt at antage, at den i Aarhuskapitlets Jordebog forekommendeKornortug var paa 12 Skaepper, saaledes som Aabomaalets Bygortug i alt Fald senere hen var det. Den upaatvivlelige Forekomst af en Mark Byg paa 240 Skaepper ikke ret langt fra Ribe saavel som hele Materialetsstore Spinkelhed gor det dog paakraevet ogsaa at regne med den Mulighed, at en ortug Korn var identisk med 10 Skaepper Korn.

Kornskæppens Størrelse.

Af Sv. Aakjajrs »Maal, Vaegt og Taxter i Danmark« (»Nordisk Kultur« XXX), S. 208 ff., fremgaar det, at Viborgskaeppen (Settingsskaeppen) og den Skaeppe (Tolfmynningsskaeppen), der benyttedes i Skaane indtil1283, og som netop er halvt saa stor som Viborgskaeppen,er de eneste danske Skaepper, hvis Oprindelsekan forklares og med Sandsynlighed laegges langt tilbage i Tiden. Den faelles danske »Valdemarssk3sppe«,hvis Eksistens Johs. Steenstrup i »Studier over Kong Valdemars Jordebog«, S. 4 og i »Prof. Dr. C. Paludan-Miiller og Kong Valdemars Jordebog«, S. 50 f. soger at sandsynliggore, maa folgelig have vaeret en af disse to og rimeligvis Viborgskaeppen, der i Storrelse svarer bedst til de senere benyttede Skaepper, og som, saafremt den har vaeret benyttet ogsaa i ostdanmark, vil kunne forklare det unormalt lille Areal, der i visse Byer paa Sjaelland og Falster svarer til en ore Skyldjord(se naermere Aakjaers Kommentar til Kong ValdemarsJordebog, S. 299 og 467¹). Da Aaboskaeppen kun er übetydeligt mindre end Viborgskaeppen (1 Aaboskaeppe=

---

1) Aakjaer regner dog med den lidt mindre Aaboskaeppe som » Valdemarsskaeppe«.

skaeppe=1 -s- Vie Viborgskaeppe), er det herefter mest naturligt at opfatte Aaboskaeppen saavel som Aalborgskaeppen(= 1 4- Vi* Viborgskseppe) og Angelboskaeppen(= 1 + c. V 36 Viborgskaeppe) som Varianter til Viborgskaeppen¹). Saadanne Varianter kan vaere meget gamle og kan paa Grund af deres ringe Afvigelse fra Normen godt have eksisteret selv paa Tider, da Skaepperneofficielt regnedes for lige store i alle Egne af Landet. Som Aakjser »Nordisk Kultur« XXX, S. 203, gor opmaerksom paa, tyder Forekomsten af en Ribetondepaa 10 Skaepper c. 1300 ganske som i det 17^de Aarhundrede da ogsaa paa, at Aaboskaeppen allerede dengang anvendtes i Ribeegnen. Under alle Omstaendighedersynes Aaboskaeppen og den kun lidt storre Viborgskaeppe²) at vaere de eneste, der kan komme i Betragtning som Kornmaal benyttet i Aarhusegnen paa Jordebogens Affattelsestid.

Udsædens Art.

For Udnyttelsen af Jordebogens mange Udsaedsopgivelserer
det en uomgaengelig Forudsaetning, at man

---

1) Hvad den eventuelle Forbindelse mellem Viborg- og Sjaellandsskaeppen angaar, er det muligvis Opmaerksomhed vaerd, at de i flere Henseender bliver stillet ens, hvis man turde gaa ud fra, at Sjsellamderne har regnet 10 Skaepper paa Kornortugen, men Jyderne 12, ganske som Sjaellaenderne regnede 10, men Jyderne 12 Penninge paa ortugen. Under denne Forudsaetning vilde nemlig ikke blot en Viborgskaeppe — 2/₁₅ Tonde koste lige saa mange Penninge som en Sjsellandsskaeppe = Ye Tonde; men en ortug Korn Viborgmaal = 24/₁₅ Tonde vilde vaere bogstavelig talt lige saa stor og koste lige saa mange ortug Penge som en ortug Korn Sjaellandsmaal = «/„ Tonde.

2) Jvnf. det af Aakjaer 1. 1., S. 204, fremdragne Brev, som omtaler Settingsskaepper paa Horsensegnen. Maaske skal Brevet dog blot fortolkes som et Vidnesbyrd om, at man ogsaa inden for Aabomaalets Omraade har anvendt en Byskaeppe paa seks lokale Skaepper (Settingsskaeppe = Sjettedelsskaeppe).

er paa det rene med, om Udsaeden er den aarlige eller den absolutte (o: den Maengde Korn, der kunde saas i hele det dyrkede Areal), hvilket man naturligvis ikke kan vaere, for i det mindste Opgivelsernes sproglige Indhold er sikkert bestemt.

For at motivere den senere meddelte Oversigt, vil Udsaedsopgivelsernes Elementer nedenfor blive gennemgaaet og analyseret med deres Bidrag til Forstaaelsen af Udsaedens Art for oje:

1) Naar Arealerne, hvis Udsaed opgives, er Gaardes hele (eller saa godt som deres hele) Marktilliggende eller de Kvotadele af en Bymark, som benaevnes 801, Fjerding, Otting, Tolfting, kan man betragte det som givet, at der hvert Aar blev saaet Korn i vedkommende Jordstykke, rimeligvs i noget naer den samme Maengde. De aarlige Udsaedsarealers relative Storrelse kan have varieret fra under det halve til hele Omraadet (Alsaedsbruget).

2) Var Arealerne derimod Gaardes, Bols, Fjerdingers o. s. v. Andele i en enkelt af en Bys Vange, er det hojst sandsynligt, at der nogle Aar slet intet saaedes i dem. Hvor meget der blev tilsaaet, naar en Vang dyrkedes, kan ikke siges; senere hen var den ideale Norm den, at en Vang hvilede i nogle Aar og tilsaaedes i hele sin Udstraekning i andre.

3) Endelig kan det vaere enkelte Agres eller Tofters eller Samlinger af saadannes Udsaed, der opgives; men da Oplysninger af den Art i sig selv er uden storre Betydning, og man ikke ud fra dem kan drage Slutninger med Hensyn til Arealerne under 1 og 2, bliver de ikke behandlede i det folgende.

Udsaedsopgivelsernes Verballed er enten:

a) seminatur (seminantur), som maa betyde: »Naar

vedkommende Areal besaas, benytter man saedvanligviseller
gennemsnitlig —«,

b) eller potest (possunt) seminari, der enten betyder: »Der kan saas og bliver normalt saaet —« eller »Hvis Arealet udnyttedes, som det burde, kunde der saas —« eller »Hvis hele Arealet tilsaaedes paa een Gang, kunde der saas —«. Tilsvairende Betydninger maa man tillaegge Udtrykket »habet terras pro semine« (S. R. D. VI, S. 431 og 434), medens possint (VI 428) og possent (VI 431) seminari kun kan opfattes som hypotetiske (altsaa i de to sidste Betydninger).

Udssedsopgivelserne bestemmes nojere ved folgende
Tilfojelser (bortset fra circa, large o. lgn.):

a) singulis annis = »hvert Aar, aarlig«.

(3) alternatis annis = »hvert andet Aar« (nseppe »i
nogle Aar«).

y) uno anno cum altero computato = »det ene Aar(s Udssed) regnet sammen med det andet Aar(s)« eller snarere »det ene Aar(s Udsaed) takseret sammen med (o: sammenholdt med) det andet Aar(s)« [NB.: Denne sidste Betydning har computare VI, 427].

6) si ex toto arentur = »hvis hele Arealet plojedes«
eller »hvis hele Arealet var under Plov, dyrkedes«.

e) si ex integro arentur (VI 426) kunde naturligvis som af Steenstrup i »Studier over Kong Valdemars Jordebog«, S. 61, antaget betyde: »Hvis der plojedes efter Brak«, men har dog snarere samme Betydning som si ex toto arentur, der netop staar tilfojet Udssedsopgivelserne i de to foregaaende Kapitler.

t.) sed mirica occupavit tertiam partem = »men
Krat (Hede) daekker Tredjedelen«,

si mirica que occupat fere medietatem exterminaretur=

retur=»hvis det Krat (Heden), som daekker naesten
det halve Area], blev ryddet,«

si esset culta, sed major pars est occupata silva et
mirica = »hvis den var dyrket; men Skov og Krat
(Hede) daekker Storsteparten.«

I. Udsaeden opgives altid i Mark, ore eller ortug
Korn.

Idet Tallene og Bogstaverne henviser til den ovenfor meddelte Gennemgang af Udsaedsopgivelsernes Elementer og en Stjerne anbragt efter et Tal eller Bogstav betegner, at det ved vedkommende Bogstav repraesenterede Element vilde blive overflodigt ved en anden Tolkning, saa vil man let kunne overbevise sig om, at i folgende Tilfselde er det den aarlige Udsaed, der opgives, og at denne nseppe kan have vaeret identisk med den absolutte:

lal (VI 424 Starreklint1)).

la a* I (VI 423 Starreklint, 431 Grundfor, 431 01sted,
433 Kasted, 434 Voer).

lba*l (VI 423 Nekselo).

lba*sl (VI 425 Helgenses, rimeligvis 425 Hedensted).
lba*U (VI 434 Vester Ailing).

1 b p* I (VI 429 Vejlby [naar man regner med Gennemsnittet
af de to Opgivelser]).

Den aarlige, eventuelt ogsaa den absolutte Udsaed
opgives paa folgende Steder:

1 aI (VI 424 Forsing, 431 Tirstrup, 432 Egaa, 432 Lystrup,
434 Toftehesle).

lbl (VI 431 Tirstrupl)).
lb£l (VI 431 Tirstrupl)).

Endelig opgives enten den aarlige eller den absolutteeller

---

1) Man kan slutte sig til disse Udsaedsopgivelsers Art ud fra Arten af andre Opgivelser af Udsaeden i samme By.

lutteellerbaade den aarlige og den absolutte Udsaed
nedennaevnte Steder:

lbl (VI 426 Torup, 427 Lille Dalby, 427 Aarup, 427 Tiilst [2 Gange], 428 Folle, 428 Tillerup, 429 Dejred, 429 Bjodstrup, 429 Begtrup, 429 Fuglso, 430 Hinnerup, 431 Graaske, 432 Drammelstrup, rimeligvis 432 Norup, 433 Stad, 434 Toftehesle).

lbY! (VI 428 Tved).

Ib6l (VI 432 Drammelstrup).
lbel (VI 426 Hedensted).
ib^l (VI 434 Laasby).

2al (VI 432 Havreballe [2 Gange]).

2bl (VI 430 Koldt, 430 Kysing, 435 Aarslev [2 Gange]
436 Surekser).

I Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog S. 481 har Sv. Aakjaer udregnet, hvor mange Tdr. Land efter Landmaalingen 1682 der svarede til 1 ortug Korns Udsaed. Herefter svarer en ortug Udsaed til folgende Antal Tdr. Land, i Starreklint 2,85, Dejred 1,95, Vejlby 1,96, Hinnerup 3,02, 01sted 2,77 (idet 01sted med Henrik Larsen »Aarhus Stifts Aarboger« 1927, S. 112 er sat til 5 801. Gaar man ud fra det Antal Mark Guld, hvortil 01sted ifolge Praesteindberetningen fra 1661 maa have vaeret regnet [Aakjaer 1. 1., S. 482], faar man dog et lidt mindre Tal), Kasted 3,03, Lystrup 1,53, Vester Ailing 1,16, Voer 2,86 (Efter Aarhuskapitlets Jordebog gik der paa et 80l i Hedensted 16 Mark Guld, i Lille Dalby 12, i Tiilst 4, i Begtrup 21, i Vejlby 8, i 01sted 6, i Tirstrup 8, i Egaa 8, i Vester Ailing 12 og i Voer 15. Det Antal Mark Guld, der gik paa et 801, var altsaa i Reglen 4 eller et Multiplum af 4, men kunde dog ogsaa vaere et Multiplum af 3 [Begtrup, 01sted, Voer] — jvnf. hermed, at Sv. Aakjaer i »NordiskKultur«

diskKultur«XXX, S. 234, anforer 80l paa 6, 8, 12 og 3 Mark Guld. Naar Paludan-Muller i »Videnskabernes Selskabs Skrifter«, 5. Rk. hist. phil. Afd., 4. Bd., S. 253, Note 2, og med ham Steenstrup i »Studier over Kong Valdemars Jordebog«, S. 61, og Aakjser her og mange andre Steder i Kommentaren retter Jordebogens»sunt iste terre octava pars totius Worasmark et dimidia marcha auri« til »—»_— et dimidiam marcham auri«, hvorved Bolet i Voer bliver paa 16 Mark Guld, saa er det altsaa meget muligt, at denne Rettelse er rigtig; men absolut nodvendig er den ikke. Derfor er det Areal, som gaar paa 1 ortug Udsaed i Voer, opgivettil 2,86 Tdr. Land), Kysing 1,26 (Udsaeden sat lig Summen af begge Vanges Udsaed). Havreballe 1,62 (Udsaeden sat lig Summen af begge Vanges Udsaed).

Til Aakjaers Liste kan fojes Nekselo 2,19, Torup 2,01 (efter S. R. D. VI, S. 427, saaedes der 2 ore Korn i hver halve Otting, og efter S. 434 havde Byen 8 Ottinger. — Det maa dog bemaerkes, at nogle af Opgivelserne S. 427 ikke stemmer overens med det, der meddeles S. 434, samt at den S. 434 omtalte, aabenbart meget lille Knaested Mark rimeligvis er regnet med til Torup i 1682), Aarup 2,16, Folle 3,33, Koldt 1,44^—1,82 (eftersom Kirkestufet tillaegges samme Storrelse som den mindste Brydegaard eller slet ikke regnes med; Udsaeden er sat lig Summen af begge Vanges Udsaed)¹) og Grundfor 3,33 (Byens Mark Guldtal beregnet paa Grundlag af Praesteindberetningen 1661, der dog forudsaetter en Mark Guld, hvis Areal var unormalt stort — se Aakjaer 1. 1., S. 482)²).

---

1) Som det fremgaar af det folgende, er der paa Side 429 foran due partes glemt et fere.

2) Ved en Gennemgang af Praesteindberetningerne m. m. og en Behandling af Markbogerne efter den af Henrik Larsen fundne Metode, vil det vaere muligt at bestemme Boltallet og derigennem Udsseden i endnu flere Byer. Da Rigsarkivet for Tiden ikke udlaaner Arkivalier til Provinsen, har det imidlertid vaeret ugorligt at foretage disse Undersogelser.

Omvendt maa sandsynligvis Lystrup 1,53 udgaa (Tallet 1,53 maa vaere fremkommet paa Grundlag af en Rettelse, som dog ikke nsermere forklares. Efter Jordebogens Oplysninger var det Areal, der aarligt besaaedes i Lystrup, vaesentlig storre end hele det dyrkede Areal 1682, saaledes at man faar et aldeles usandsynligt Antal Tdr. Land, nemlig 0,93, pr. ortug Udsajd )¹).

Hvad Tirstrup angaar, saa vilde vi efter Jordebogens Meddelelser faa de helt uforstaaelige Tal 7,91 og (hvis Jorden ryddedes for Krat og Hede) 5,15. Da Matriklen af 1688 ikke behandler Norup og Graaske som saerlige Omraader, ligger det imidlertid nser at antage, at de er gaaet op i Nabobyen Tirstrup. Herved bliver Tallene, idet Udsseden i de tre Ottinger i Norup rimeligvis har vaeret x_fa Mark Korn [jvnf. Aakjser 1.1., S. 481], henholdsvis 4,56 og 3,49, som vel er store, men ikke ganske meningslose. Nogen som heist Garanti for deres Rigtighed har vi dog ikke²).

---

2) Ved en Gennemgang af Praesteindberetningerne m. m. og en Behandling af Markbogerne efter den af Henrik Larsen fundne Metode, vil det vaere muligt at bestemme Boltallet og derigennem Udsseden i endnu flere Byer. Da Rigsarkivet for Tiden ikke udlaaner Arkivalier til Provinsen, har det imidlertid vaeret ugorligt at foretage disse Undersogelser.

1) Sporgsmaalet om Udsaeden i Lystrup vil blive behandlet i den Bog om Egaa Sogns Historic som J. G. Villadsen for Tiden har under Udarbejdelse.

2) At identificere Jordebogens Tistorp med Tostrup i Norre Dyrs Herred, saaledes som Sv. Aakjaer gor i Kommentaren S. 481, er fristende, men kan naeppe forsvares. Ifolge Brev af 18/₉ 1336 besad Kapitlet nemlig Gods i Draemaelsthorp, Nythorp, Tusthorp samt Mollen oxomnylnae og Groskae Mark og Skov, alt beliggende i Sydaer Herred Dywrso, og da Jordebogen, S. 431 f., umiddelbart efter hinanden omtaler Gods i Tistorp, Groskae, Qxenmylne, Gods i Dramelstorp og Gods i Nythorp, og der ikke i Sonder Dyrs Herred findes noget Tustrup, saa maa dette Navn, som i Registret til Repertoriet antaget, vaere fejl for Tiisthorp og betegne samme Lokalitet som Jordebogens Tistorp. Tistorp laa altsaa i Sonder Dyrs Herred og kan ikke vaere nogen anden By end Tirstrup, Kirkebyen i det Sogn, hvori Drammelstrup, Groske og Norup ligger (S. R. D. VI, 488 hedder det da ogsaa, at Kapitlet har Jord i Tistorp i Synderherit Dyurs).

Ser vi bort fra Lystrup og Tirstrup, og ordner vi efter Storrelse, faar vi altsaa som folger: Vester Ailing 1,16, Kysing 1,26 (naar Udsaeden saettes lig Summen af begge Vanges Udsaed), Havreballe 1,62 (naar Udsaeden saettes lig Summen af begge Vanges Udsaed), Koldt 1,44^—1,82 (naar Udsaeden saettes lig Summen af begge Vanges Udsaed), Dejred 1,95, Vej Iby 1,96 (naar der regnes med den gennemsnitlige aarlige Udsaed), Torup 2,01, Aarup 2,16, Nekselo 2,19, 01sted 2,77, Starreklint 2,85, Voer 2,86, Hinnerup 3,02, Kasted 3,03, Folle 3,33, Grundfor 3,33. De Byer, hvis Udsaed er den aarlige, men naeppe den absolutte, er fremhaevet.

I Kommentaren S. 452 f. konstaterer Sv. Aakjaer paa Grundlag af mange Erfaringer, at der i Tiden 1250^— 1680 kun er sket relativt faa og smaa iEndringer i de dyrkede Omraaders Storrelse. Ved en Sammenligning mellem Listens Tal skulde man derfor kunne danne sig et Skon over Udsaedens Art ogsaa i de Tilfaelde, hvor denne ikke fremgaar direkte af de benyttede Udtryk.

Da det siden Johs. Steenstrups »Studier over Kong Valdemars Jordebog« har vaeret en af alle knaesat Anskuelse,at Guldvurderingen var foretaget autoritativt paa samme Tid og efter samme Principper, vil imidlertidUdsaedens Art ogsaa kunne bestemmes ved en Sammenligning mellem det Antal ore Korn, som saaedesi en Mark Gulds Jord i de forskellige Byer. For at begge Sammenstillinger kan blive foretaget under eet, skal Steenstrups Tabel over Udsaeden pr. Mark Gulds Jord (1. 1. S. 61) nedenfor meddeles ordnet efter Storrelseog med de Byer fremhaevet, hvis Udsaed utvivlsomter den aarlige. Pr. Mark Guld saas i Surekaer 5 ore Korn (naar Udsaeden saettes lig Summen af

begge Vanges Udsaed), i Vester Ailing 3,20, i Tiilst 3,00, i Grundfor 2,67, i Tirstrup 2,29 (hvis Krattet [Heden] blev ryddet), i Lille Dalby 2,07, iHedensted 2,00 (to Gange), i Dejred 2,00, i Vo e r 2,00 (jvnf. det ovenfor Side 123 anforte), i 01sted 1,75, i Tved 1,67, i Koldt 1,66 (naar Udsaeden saettes lig Summen af begge Vanges Udsaed), i Ve j lby 1,64 (naar der regnes med den gennemsnitlige aarlige Udsaed),i Begtrup 1,52, i Tirstrup 1,50, i Egaa 1,33.

Som det fremgaar af de to Lister, har Udsaeden i Vester Ailing, Kysing, Havreballe, ISurekaer og Koldt vseret unormalt stor (dog er Udsaeden pr. Mark Guld ikke sserlig stor i Koldt, hvilket skyldes, at 1 Mark Guld i Koldt var usaedvanlig lille — se nedenfor S. 130). For Vester Allings Vedkommende er Forklaringen utvivlsomt den, at Udsaeden er ansat for hoj, fordi Skoven og Krattet, der dsekkede en stor Del af Marken,ikke tillod regulaere Maalinger. Hvad Kysing, Surekaer, Havreballe og Koldt angaar, saa er Summen af de to Vanges Udsaed (Grundlaget for Udregningen) sandsynligvis identisk med disse Byers absolutte Udsaed,da det i det mindste senere var Normen, at en Vang tilsaaedes i (saa godt som) hele sin Udstraskningi nogle Aar og hvilede i andre, og Udtrykkene »in — wang possunt seminari«, »in — wang seminantur«,altsaa rimeligvis bestemmer den absolutte Udsaedi vedkommende Vang. Disse Byers Udsaed maa derfor blive relativt storre end Udsaeden i de andre Byer, saafremt Opgivelserne for deres Vedkommende gaelder den aarlige Udsaed, og Markernes Driftsform ikke var Alsaedsbrugets. At det virkelig forholder sig saaledes med om ved Halvdelen af Listernes Byer (de, hvis Navne er fremhaevet paa Tirstrup og Egaa naer), skulde ovenfor S. 122 vsere paavist, og at heller

ikke de andre Byers Udsaed er den absolutte, synes at fremgaa af en Sammenligning mellem det Antal Tdr. Land, der gennemsnitlig gaar paa 1 ortug Korns Udsaedi de Byer, hvis Udssed er den aarlige, men naeppe den absolutte, og i de Byer, hvis Udsaed er enten den aarlige eller den absolutte eller baade den aarlige og den absolutte (sc. bortset fra Vester Ailing, Kysing, Havreballe og Koldt), nemlig henholdsvis 2,71 og 2,49, samt af en Sammenligning mellem det Antal ore Korn, der gennemsnitlig saas pr. Mark Guld i de Byer, hvis Udsaed er den aarlige, men naeppe den absolutte, i de Byer, hvis Udsaed er den aarlige og muligvis ogsaa den absolutte (Tirstrup og Egaa), og i de Byer, hvis Udsaeder enten den aarlige eller den absolutte eller baade den aarlige og den absolutte (sc. bortset fra Vester Ailing,Koldt og Surekaer), nemlig henholdsvis 2,01, 1,70 og 2,05. De aabenbart ganske minimale Forskelle paa Udsaeden i de forskellige Grupper af Byer lader formode,at samtlige Udsaedsopgivelser gaelder den aarligeUdsaed, og at denne naeppe er identisk med den absolutte.

Saare ofte er Udsaedsopgivelsernes Verballed ikke seminantur men possunt seminari. Er det rigtigt at Udsaeden, der opgives, er den aarlige, og skal possunt ikke vaere hell; overflodigt, maa der altsaa vaere Tale om den Maengde Korn, der kunde saas hvert Aar, hvis Jorden ikke hvilede laengere end nodvendigt, og hele Marken var under Kultur (jvnf. si ex toto, ex integro arentur, si mirica exterminaretur o. lgn.). Da Afgiften paa den Tid rimeligvis laa naer op ad den faktiske Udsaed, saa vilde den hojeste mulige aarlige Udsaed bestemme det storste Udbytte, som en Gaard kunde bringes til at give, og altsaa vaere af stor Interesse for Kannikerne; vi for vort Vedkommende vilde dog hellerehave

lerehavevidst, hvad man i Virkeligheden saaede hvert
Aar i de beskrevne Arealer, eller hvad man kunde
have saaet, hvis alt plojedes paa een Gang1).

Størrelsen og Værdien af en Mark Gulds Jord.

Som det fremgaar af det Side 123 anforte, kunde det Antal Mark Guld, som gik paa de forskellige Byers 801, altid deles med 4 eller 3 (dette sidste endda kun i tre Tilfselde og aldrig helt haevet over Tvivl — jvnf. nedenfor Side 130), og selv en By som Koldt, der aabenbart ikke var bolskiftet, var dog delt »in tres partes equales«, hver paa 10, altsaa et lige Antal, Mark Guld. Skont det derfor er ojensynligt, at Guldvurderingen er blevet tilknyttet de aeldre Inddelinger paa en saadan Maade, at 1 Mark Guld naeppe nogensinde har vaeret ganske det samme i alle Byer, saa har Johs. Steenstrup i »Studier over Kong Valdemars Jordebog« S. 60 ff. paavist, at Guldvurderingen i det store og hele »er sket efter samme Maalestok og har vaeret kontrolleret fra oven«.

Da Jordebogens Udsaedsopgivelser ikke gaelder den absolutte Udsaed, er det umuligt direkte at udregne Storrelsen af det Areal, som udgjorde 1 Mark Gulds Jord; derimod er man i Stand til at bestemme dens Storrelse og Vaerdi i Forhold til den sjsellandske ore Skyldjord, som takket vaere Sv. Aakjaers og C. A. Christensens indgaaende Undersogelser henholdsvis i

---

1) Sv. Aakjser antager, at Aarhusbogens Udsaed er den absolutte (se saaledes Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog, S. 480). Det fortjener imidlertid at bemaerkes, at i hine Tider har Forskellen paa den Msengde Korn, der kunde saas hvert Aar, hvis Jorden blev fuldt udnyttet, og Udsaeden i hele det Areal, som faktisk var under Plov, naeppe vaeret betydelig (jvnf. hermed, at Jordebogens Udsaedsarealer ligger paa mellem 1/₂ og 3/₄ af de dyrkede Arealer 1682).

Kommentaren til Kong Valdemars Jordebog og i »Historisk
Tidsskrift* 10. Rk. Bd. I S. 446 ff. er den af de
gamle danske Taksationsenheder, som kendes bedst.

I Byer, som omtales i Jordebogen, svarer 1 Mark Gulds Jord til folgende Antal Tdr. Land efter Landmaalingen 1682 (se Henrik Pedersen »De danske Landbrug 1688*): I Vejlby 9,7, i Vester Ailing 11,1, i Dejred 11,7, i 01sted 14,53 (01sted havde nemlig efter Henrik Larsen, »Aarhus Stifts Aarboger« 1927 S. 112, femßol, og hvert 80l var efter Jordebogen paa 6 Mark Guld)¹), i Voer 17,1 (se S. 123), i Koldt 7,2—9,0 (eftersom Kirkestufet tillsegges samme Storrelse som den mindste Brydegaard eller slet ikke regnes med), i Grundfor 26,64 (efter Praesteindberetningerne fra 1661 se Aakjaers Kommentar til Valdemars Jordebog S. 482), i Tirstrup 35,3. Dette sidste Tal er dog uforholdsmaessigt stort, og da meget kunde tale for, at Graaske og Norup er indlemmet i Tirstrup 1682, og vi ikke ved, hvor mange Mark Guld der fandtes i disse Byer, er det bedst helt at lade Tirstrup ude af Betragtning.

---

1) Medens Sv. Aakjser i Kommentaren S. 485 bestemmer det Antal Tdr. Land, der gaar paa 1 Mark Guld i 01sted, i Overensstemmelse hermed, saa opgiver han S. 481 en Mark Gulds Storrelse til 10,2 Tdr. Land, aabenbart fordi han regner 8 Mark Guld paa Bolet. Selv oin Pra3steindberetningens Mark Guld paa 11,2 Tdr. Land (1. 1. S. 482) forudssetter, at der var 38,9 Mark Guld i 01sted, hvilket unaegtelig taler for, at der oprindelig har vaeret 40 Mark Guld o: 8 Mark Guld pr. 80l i denne By, saa har man naeppe Lov til at regne med en Fejl i Jordebogen, da deter udelukket, at det kan dreje sig om en Skrivefejl, og 80l paa 6 Mark Guld er velkendt ONordisk Kultur« XXX, S. 234). Var Bolet i 01sted virkelig paa 8 Mark Guld, og turde man antage, at Bolet i Begtrup var af dem, der kun bestod af 3 Ottinger (Aakjaer 1. 1., S. 63 484), og folgelig blev paa_-©— o: 8 Mark Guld, saa vilde i ovrigt — da det som anfort er hojst sandsynligt, at Bolet i Voer var paa 16 Mark Guld — samtlige Jordebogens 80l bliver paa 4, 8, 12 eller 16 (4 eller et Multiplum af 4) Mark Guld.

Heller ikke de Arealer, som efter Aakjaer 1. 1. S. 481 svarede til 1 Mark Guld i Lystrup, Kasted og Aarslev (14,0; 18,2; 13,4 Tdr. Land), kan man regne med uden Forbehold; disse Tal er nemlig fremkommet derved, at Bolene i disse Byer blev sat til 8 Mark Guld, og udelukket er det ikke, at Bolene havde en anden Storrelse; i det mindste vilde et 80l paa 12 Mark Guld i Kasted give det mere normale Tal 12,1 Tdr. Land pr. Mark Guld.

Ser vi altsaa bort fra Tirstrup, Lystrup, Kasted og Aarslev, gaar der gennemsnitlig 14,1 Tdr. Land paa 1 Mark Gulds Jord (medregnes heller ikke Grundfor, hvis Mark Guld var usaedvanlig store, bliver Arealet 12,0 Tdr. Land, tages derimod Lystrup, Kasted og Aarslev med, faar vi 14,4 Tdr. Land pr. Mark Guld), og da Gennemsnittet pr. ore Skyldjord paa Sjaelland er 13,02 Tdr. Land (Aakjser i Konimentaren S. 454), har Arealet af 1 Mark Gulds Jord hojst sandsynligt vseret af samme Storrelse som I ore Skyldjord paa Sjaelland. (Se iovrigt Kommentaren S. 480 ff., hvor ogsaa Mark Guld fra andre Egne af Landet er inddraget i Undersogelsen.)

Da det ingenlunde er sikkert, at Roskildebogens Udsaedsopgivelser ogsaa gaelder den aarlige Udsaed, kan en Sammenligning mellem Udsaeden i en Mark Gulds Jord og i en ore Skyldjord ikke benyttes til en Bestemmelse af deres indbyrdes Storrelsesforhold; det skal derfor blot nsevnes, at den (hojeste mulige) aarligeUdsaed i 1 Mark Gulds Jord er gennemsnitlig 1,95 ore Korn, hvilket, naar en ortug saettes til 12 AaboskaepperRug eller Byg, svarer til 8,77 Tdr. Land, medensUdsaeden i 1 ore Skyldjord er 1,88 ore Korn i Gennemsnit (se Kommentaren til Valdemars Jordebog

Side 454) hvilket, naar en ortug saettes til 12 SjaellandsskaepperByg,
svarer til 11,3 Tdr. Land.

Ifolge Jordebogen var Afgiften af 1 Mark Gulds Jord i Hedensted 1,50 ore Korn, i Lille Dalby 2,67 ore, i Tiilst 2,25 ore, i Vejlby 1,28 ore, i Koldt 0,80 ore, i Grundfor 2,85 ore, i 01sted 1,33 ore, i Tirstrup 0,71 ore, i Vester Ailing c. 0,93 ore, i Voer 1,50 ore, i Egaa c. 1,18 ore (Bryden i Egaa betalte 8 ore Korn for Jord til 9 ore Korns Udsaed. Heraf laa 3 Mark Gulds Jord med en Udsaed paa 4 ore Korn i Egaa), i Begtrup 0,87 ore (Bryden i Begtrup betalte 1 Mark Korn for Jord til 14 ore Korns Udssed. Heraf laa 1% Mark Gulds Jord med en Udsaed paa 1 Mark Korn i Begtrup), i Dejred c. 0,93 ore. (Af Kapitlets Jorder i Tillerup og Dejred til 30 ore Korns Udssed betaltes der lidt mere end 14 ore Korn i Afgift. I de 12 Mark Guld i Dejred kunde der saas 24 ore Korn, saaledes at Afgiften af dette Jordstykke blev 11,2 ore Korn.) Vi faar altsaa en Gennemsnitsafgift paa 1,45 ore Korn af 1 Mark Gulds Jord. Hermed stemmer det udmserket overens, at Jyske Lov 111, 12^—13 (D. g. L. 2, 378 og 380) ssetter en Bonde, som har 1 Mark Gulds Jord, lige med en Faester, som betaler 8 ortug Solv = c. 1,33 ore Korn i Afgift.

I Historisk Tidsskrift 10. Rk. Bd. I S. 451 har C. A. Christensen givet en tabellarisk Oversigt over Forholdetmellem Afgift og Kapitalvaerdi indtil 1330. I denne Tahels forste Linie skal dog S. R. D. VI 435 rettes til S. R. D. VI 431, og i den anden Linie skal Kapitalvaerdien 40 Mark Penge rettes til 140 Mark Penge og Kapitalisationsfaktoren c. 5 til mindst 14, endelig maa Linien S. R. D. VI 447, 1311 . . . udgaa, i det mindste indeholder S. 447 ingen Oplysning om, at Afgiften af de 40 Mark Penges Jord var 6 ore Solv.

Omvendt kan Tabellen foroges med folgende Eksempler:S. R. D. VI 401, 412, 426 f., 1299, Kapitalvaerdi 50 Mark rent Solv, Afgift 33 ore Korn, Kapitalisationsfaktorc. 6; Avia Ripensis 101, c. 1320, Kapitalvaerdi 72 Mark Penge, Afgift 4 Mark Penge, Kapitalisationsfaktor18; Avia Rip. 103, c. 1320, Kapitalvaerdi 2 librae -f 12 solidi grossorum Turonensium, Afgift 6 Mark Penge, Kapitalisationsfaktor mindst 13; Avia Rip. 104 —105, c. 1320, Kapitalvaerdi 140 Mark Penge + 16 solidi grossorum Turonensium, Afgift BVfe RibeskaepperByg + 3% Mark Penge, Kapitalisationsfaktor mindst 18. Kapitalisationsfaktoren bliver herefter gennemsnitlig11,5. Havde nu 1 Mark Korn en Vaerdi af 2 Mark Solv, saaledes som C. A. Christensen antager ved Beregningen af Kapitalisationsfaktorerne, har Gennemsnitsprisenfor 1 Mark Gulds Jord ligget i Naerhedenaf 1,45 X 11,5 X 2 = 33,35 ore Solv = 4,17 Mark Solv, altsaa ikke meget under Gennemsnittet af de Priser paa en ore Skyldjord i Tiden 1259—1330, som C. A. Christensen anforer i sin Tabel 1. 1. S. 448 f., nemlig 5,3 Mark Solv.

Paa Grundlag af Jordebogen og Kapitlets Adkomstbreve
kan man udregne folgende Priser paa 1 Mark
Guld i Tiden for 1330:

(S. R. D. VI 415 og 431) 1284, 10 Mark Penge =
2—2,52—2,5 Mark Solv (hvis Kannikerne betalte fuld Erstatning).

(S. R. D. VI 401, 412, 426f.) 1299, 2,3 Mark rent Solv (Jord til 6 ore Korns Udsaed i Torup og Aarup sat lig 3 Mark Guld, fordi der baade i Hedensted og i Lille Dalby saaedes 2 ore Korn i 1 Mark Gulds Jord).

(S. R. D. VI 447) for 1311, 20 Mark Penge = 2,5—3
Mark Solv.

(S. R. D. VI 427) c. 1315, over 30 Mark Penge (naeppeover

peover35 Mark Penge, da det i saa Fald havde vaeret
naturligere at sige »naesten 40 Mark Penge«) = 3,5—
4,5 Mark SOlV1).

(S. R. D. VI 429) c. 1315, 16 Mark Penge = 1,6—2
Mark Solv2).

Da Udsaeden i og Afgiften af 1 Mark Gulds Jord i Hedensted var 1,03 og 1,03, i Tiilst 1,53 og 1,55 og i Begtrup 0,78 og 0,60 Gange henholdsvis den gennemsnitlige Udsaed og den gennemsnitlige Afgift, har en normal Mark Gulds Jord vel haft en Vserdi af om ved 3 Mark Solv paa denne Tid, medens Minimumsprisen altsaa har ligget lidt under 2 Mark Solv.

Som det fremgaar af C. A. Christensens Tabel 1. 1. S. 448 f. kunde 1 ore Skyldjord undertiden kobes for 3 Mark Solv, men gennemsnitlig kostede den 5,3 Mark Solv. Skont Arealet af 1 Mark Gulds Jord sandsynligvis var af noget lignende Storrelse som Arealet af 1 ore Skyldjord, vil en saadan Forskel i Prisen ikke synes paafaldende, naar man betaenker, at der 1682 i Havreballegaards Amt gik c. IV3 og i Skanderborg Amt 1% Gange saa mange Tdr. Land paa 1 Td. Hartkorn som paa Sjaelland.

---

1) Haandskriftets XXX denarios er utvivlsomt en Skrivefejl for XXX marchas denariorum (saaledes ogsaa C. A. Christensen 1. 1., S. 451, og Aakjaer i Kommentaren, Side 480).

2) Quodlibet Tolfting valet XXVIII marchas denariorum unde tenet quodlibet Tolfting marcham auri et tres partes unius marche auri. Rimeligvis har en Skriver sprunget over en foran unde staaende Saetning: et una marcha auri valet XVI marchas denariorum (Med Paludan-Miiller »Videnskabernes Selskabs Skrifter ste Rk.« hist. phil. Afd. Bd. 4 S. 250 at antage, at et Jordstykke takseredes til Mark Guld ved Division af Prisen i Mark Penge med 16, kan ikke forsvares, da i saa Fald t. Eks. % 80l i Tiilst maatte vsere ikke 1, men 2 Mark Guld. — At Mark Penge her skulde vaere en Taksationsenhed, saaledes at vi svarende til Mark Solvs og Mark Gulds Jord ogsaa fik Mark Penges Jord = Vie Mark Gulds Jord, er heller ikke sandsynligt, da noget saadant vilde vaere ganske enestaaende.)

Var Prisen paa 1 Mark Gulds Jord af almindelig Storrelse og Bonitet kun c. 3 Mark Solv, rnaa der ovenfor vaere regnet med en forkert Afgift eller med en forkert Kapitalisationsfaktor. (Den Afgift paa 8 ortug Solv, som Jydske Lov regner med, og Kapitalisationsfaktoren 10, som C. A. Christensen kommer til ved ikke at medtage de Tilfaelde, hvor Ribe Oldemoder forudsaetter en ussedvanlig hoj Kapitalisationsfaktor, vilde give den med Aarhusbogens Priser bedre stemmende Vaerdi 3,3 Mark Solv.) De fundne Prisers ringe Antal forbyder dog, at man drager vidtgaaende Slutninger paa Grundlag af dem¹).

Pengenes Kurs.

Overalt i det foregaaende er 1 Mark Penge sat = Vs—Vio Mark Solv i Tiden 1310—1320, hvilket er den Kurs, som P. Hauberg (»Aarboger for nord. Oldkyndighed« 1884 S. 217 ff.) har paavist, var gaeldende i Jylland og paa Sjaelland i dette Tidsrum, og som mange af de af C. A. Christensen fremdragne Priser nodvendigvis maa forudsaette.

I Kommentaren S. 473 og S. 480 formoder Sv. Aakjaerganske vist, at bl. a. Aarhuskapitlets Jordebog regnede med skaansk Mont, der havde bevaret den gamle Kurs 1 Mark Solv = 5 Mark Penge, men finder dog ingen Stotte for denne Antagelse i Jordebogen

---

1) Naar Jord, som var (under) x_k Mark Guld vaerd, kaldes en Mark Gulds Jord, saa kan det skyldes, at Storrelsen af det Areal, som skulde benaevnes en Mark Gulds Jord, er fastlagt paa Grundlag af Forholdene til andre Tider og i Landets frugtbareste Egne; men sandsynligt er det dog ogsaa, at Guldtaksationen er foretaget med Benyttelse af den teoretiske Kapitalisationsfaktor 24 (Erslev »Valdemarernes Storhedstid« S. 41 f., Aakjaer i »Nordisk Kultur« XXX S. 231 og mange andre Steder).

selv. Af S. R. D. VI S. 431 fremgaar det nemlig, at 14 ore Korn kostede 40 Mark Penge, hvilket, eftersom 1 ore Korn altid havde en Vserdi af 2—2^—2^xA ore Solv (se C. A. Christensen i »Hist. TidsskrifU 10. Rk. Bd. I S. 463 og Sv. Aakjser i »Nordisk Kultur« XXX S. 242) giver en Kurs paa 1 Mark Solv = c. 10 Mark Penge. Ligeledes maa den Afgift paa 20 Mark Penge, som Bryden i Forsing betalte af Jord til 10 ore Korns Udsaed, saavel som den Indtsegt paa 20 Mark Penge, som Kapitlet havde af Jord paa Nekselo til 1 Mark Korns Udsaed, forudssette en Kurs paa 1 Mark Solv = B—lo8_—10 Mark Penge, da Afgiften kunde vaere mindre men aldrig mere vaerd end Udsaeden (se foran Side 112)0.

Ny og gammel Guldvurdering.

S. R. D. VI 426 hedder det, at Kannikebordet i Hedensted har XVIII marchas auri secundum antiquamestimacionem, og S. 427 meddeles det, at %Vz 80l i Tiilst secundum antiquam estimacionem in terris valent XIII marchas auri. Da Sv. Aakjaer i »Nordisk Kultur« XXX S. 235 og mange andre Steder har fremsatden Formodning, at secundum antiquam aestimationemikke karakteriserede Guldvurderingen i Almindelighedsom en gammel Taksation, men betegnede en gammel Guldvurdering, efter hvilken et Jordstykke,

---

1) Naar det halve af Kapitlets Gaard i Laasby kostede det samme 1309, som hele Gaarden havde kostet 1282, da Kursen var 1 Mark Solv = 4—54^—5 Mark Penge, taler dette ogsaa for en Kurs 1 Mark Solv = B—lo8^—10 Mark Penge 1309. Storre Vaegt kan der dog ikke laegges herpaa, da det udtrykkelig siges, at Gaarden var blevet betydelig forbedret i den mellemliggende Tid. Heller ikke ud fra Afgiften af Godset i Starreklint lader Kursen sig beregne, da det ikke er den Afgift, som betaltes paa Jordebogens Affattelsestid, men en, som solebat solvi.

som ved den nye Guldvurdering takseredes til 1 Mark Guld, kun var ansat til y% Mark Guld, saa kunde man tsenke sig, at Jordebogen muligvis opererede med Mark Guld efter begge Vurderinger. Som det fremgaaraf Tabellerne Side 127 og Side 132 laa Udsaeden pr. Mark Guld i Hedensted naer ved den gennemsnitlige,medens Udsseden og Afgiften pr. Mark Guld i Tiilst var op mod \^xfa Gange, men altsaa langt fra 2% Gange saa stor som den gennemsnitlige Udsaed og den gennemsnitlige Afgift. Deter derfor mest sandsynligt,at hvis der overhovedet har fundet to GuldvurderingerSted, er de i Jordebogen omhandlede Byer og Gaarde takserede efter den samme Vurdering, og da altsaa den gamle.