Fra Thorsted Sogn i Hing Herred.

I. Modellen til F. C. Lunds Akvarel: »Pige fra Ringkjøbingegnen«.

Johanne Thuesdatter i Thorsted Sogn var Sypige paa den Tid, Maleren F. C. Lund besogte Godsejer A. E. M. Tang paa Norre Vosborg, hvor han sogte en Model til en Akvarel af Egnens Folkedragt, der skulde vaere et Led i hans Samling af Danmarks Folkedragter. Valget faldt paa Johanne Thuesdatter, som ofte kom paa Herregaarden, hvor hun syede for Godsejerens mange Dotre!( og hun var paa en Maade kvalificeret dertil, fordi hendes Interesse og Kendskab til de svundne Tider var stor. Som hun staar paa Vejen op til U1 fborg Kirke, ifort Moderens Ungpigedragt og med Salmebogen i de sammenlagte Hsender, er der noget drommende over Ansigtsudtrykket, som skuer hun tilbage til de svundne Tider; den Tid hun ofte og interessant fortalte om for Godsejerens Dotre, der gerne lyttede til hendes Fortaellinger — den Tid hendes Dragt symboliserer.

Oplysningerne om Modellen er givet af Godsejerens Datter, Fru C. L. Valeur, og de er viderebragt af nu afdode Underinspektor Ellen Mygdal i Afhandlingen»Lidt om Dragter i Hardsyssel« i »TuristforeningensAarbog«, 1927, S. 176. Ellen Mygdal gik ud fra,

Side 160

at Johanne Thuesdatter er malet som Voksen i 1850erne,og da him var ifort Moderens Ungpigedragt og var det ottende Barn i Familien, saa sluttes heraf, at Dragten nseppe kan vaere yngre end fra 1830-erne, maaske fra 1820-erne.

Med Understottelse af »Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse« har jeg foretaget en Del Arkivundersogelser vedrorende Thorsted Sogns Historie, og som et Led heri har jeg samtidig foretaget en Undersogelse af Johanne Thuesdatters Slaegt, for derigennem nsermere at tidsbestemme Dragten. Disse Undersogelser gav til Resultat, at Dragtens Oprindelse maa ligge betydelig laengere tilbage i Tiden end antaget.

Johanne Thuesdatters Fodegaard i Norre E s per gennem Generationer gaaet i Arv til Familien, forst som Faeste, senere som Selvejendom, og en Part af Gaarden er endnu i Familiens Besiddelse. Slsegtens iEldste synes af vaere Thue Olufsen, der 1664 havde Gaarden i Faeste, men han dode inden 1671, da Enken Karen Jespersdatter drev Gaardens Avling sammen med en Son og en Datter, der dog ikke navngives₁). Omend vi ikke med Sikkerhed kan paavise de to efterfolgende Faestere, Jesper Thuesen og ThueJespersens indbyrdes Familief orhold, saa tyder Navnevekslingen afgjort paa, at Thue Olufsen var Fader og Farfader til disse.

Forst med Thue Jespersens Son, Niels Thuesen, f. 1723, t 1783, har vi Sikkerhed for Familief orholdet, idet han i sit iEgteskab med Ane Johansdatter fra Glistrup i Sonder Nissum Sogn (der var Soster til hans Broders Hustru) blev Fader til 7 Born, hvoraf var Sonnen Thue Nielsen.

1) Konsumtionsregnskaber. Lundenaes-Bovling Amter.

Side 161

Thue Nielsen, dbt. 17. Oktbr. 1752, f 17. Oktbr. 1831, overtog Fodegaarden og blev den 17. Oktbr. 1790 gift med Ghristiane Ane Malene Graver sdatter, dbt. 1. Marts 1768, t 13. Decbr. 1839 (en Datter af Gaard- og Laegdsmand Gravers Pedersen Lystbaek og Johanne Christensdatter i Lystbsek). De havde 9 Dotre, hvoraf Johanne Thuesdatter som det 8. Barn blev dobt den 23. Oktbr. 1809, og med hende har vi Modellen til F. C. Lunds Akvarel: »Pige fra Ringkjobingegnen«. Indtil 1845 finder vi hende som ugift Skraederske hos en Soster og Svoger, der havde hendes Fodegaard, derefter forlader hun Fodesognet, og fra 1855 til 1870 finder vi hende som Sypige paa Norre Vosborg, hvor hun dode ugift den 17. August 1876. Hun blev begravet paa Gl. Ulfborg Kirkegaard, Nord for Vosborg- Gravhaelvingen, og et Jernkors sattes paa Graven; Korset emu knsekket af Foden og ligger paa Graven¹).

Som det fremgaar af Undersogelserne orn Johanne Thuesdatters Familieforhold, har Fru Valeur paa Norre Vosborg Ret i sine Oplysninger om, at Johanne var en Sypige fra Thorsted Sogn, og at hun var det 8. Barn i Familien. Naar vi derimod skal tidsbestemme Modellens Dragt, som efter Fru Valeurs Forklaring var Moderens Ungpigedragt, saa kan det nu fastslaas, at dens Oprindelse gaar betydeligt lamgere tilbage, end Underinspektor Ellen Mygdal forrnodede, idet Moderen var fodt i Aaret 1768, og regner vi derfor Tiden mellem hendes Konfirmation og Bryllup, vil det sige, at Dragtens Oprindelse ligger mellem 1783^—90.

1) Meddelt af Laerer Alfred Kaae, Kronhede Skole, Thorsted Sogn.

Side 162

II. Et Indblik i Sognets Historie.

I Katolicismens Tid havde Sognet en vis Betydning. Den hellige Kilde, der laa paa Brinken Nord for Kirken, paa den anden Side af Aaen, ovede Tiltraekning paa syge Mennesker, der sogte hertil for at genvinde deres Sundhed, Paa den Tid havde Kirken sikkert sit Taarn, og Kalkmalerier prydede Kirkens Vsegge, men med den nye Tro tabte Kilden sin Betydning, den blev senere tilstoppet og dsekket, Kirkens Taarn blev nedbrudt, og Kalkmalerierne skjultes bag Murenes Overkridtning. Flyvesandet fog ind over Ulfborg-Hing Herreder og udslettede Skellene, hvorfor Kongen strengelig og alvorlig befalede, at samtlige Bonder og Almue, det vaere sig hvo de tjener eller tilhorer, straks det allersnarest mulige skulde opkaste Markskel¹). Sandet fog ogsaa ind over Thorsted Sogn og fordaervede Agre og Enge²). — Sognet gik i Armod.

Deter dette Sogn med dets fattige, forarmede Bonder og de klagende Praester vi stifter Bekendtkab med i de gamle Matrikler, Jordeboger og Praesteindberetninger.

Ved Matriklen af 1664 blev Sognet skyldsat i Hartkorntil 102. 6.1.2^s/io., der var det nsestlaveste indenforHing Herred, idet kun Hover Sogn stod lavere med 90. 7.2. 2., og til Sammenligning kan nsevnes, at He Sogn stod hojst med 632.1.1. l*/s. Denne Hartkornsberegninghvilte paa Landbrugets Landgilde og var derfor en uretfaerdig Fordeling af Byrderne, idet den Mand, der svarede hojere Landgilde end andre med tilsvarende Gaard, yderligere maatte skatte af hojere Hartkorn. Indenfor Myndighederne blev man

1) Jyske Reg. 1669. 72.

2) Engbogen 1683.

Side 163

ogsaa klar over det uheldige i denne Beregningsform, men naar man kort efter gik over til at beregne Hartkornetefter Jordvaerdien, paa hvilken Matriklen af 1688 hviler, saa var det maaske ikke for at faa en retfaerdigFordeling af Byrderne, som muligt paa denne Maade at faa Landets Hartkorn saLt yderligere i Vejret;men det blev en Skuffelse, da det viste sig, at den nye Beregningsmaade nedsatte Landets samlede Hartkorn,hvorved Statens Indtaegter formindskedes¹). IndenforHing Herred nedsattes Hartkornet overalt, med Undtagelse af Gammelsogn, der fik en Forogelse fra 105. 0. 2. 232³/₅ til 122.5. 0.1., og Thorsted Sogn blev nu ansat med Herredets laveste Hartkorn, til 74. 3.2. 0., hvorimod He Sogn stadig stod hojst med 562.5.0.0.

Af Modelbogen fremgaar det, at Jorden i Thorsted overalt var meget skarp og sandet, paa et Sted mere end et andet, og der var kun ringe Hobjaergning. Man saaede mest Jorden med en Kjserv Byg og to Kjserve Rug, hvorefter den hvilte 3—lo3_—10 Aar, ligesom hvert enkelt Sted havde Maengder af Jord, men da de enkelte Jorders Kvalitet var forskellig, kunde der ikke gives en samlet Beskrivelse af Sognets Jord, hvorfor hvert enkelt Sted blev forfattet saerskilt, som Taksationsmaendene synes, den kunde agtes god for.

Sognets Eng var »giest Moseeng«, blandet med Lyng, d. v. s. hojereliggende ufrugtbare Enge, men mange Engskifter var aldeles odelagte af Flyvesand, saaledes 17 Skifter til Lystbaek, 6 til Havgaard, 3 til Vinkaelder, 2 til Sonder Esp, 1 til Prsestegaarden og saaledes fremdele s²).

Prassten henviser til disse ringe Jorder, naar han
skal vaerdsaette Bondernes okonomiske Forhold i

1) Fortid og Nutid. 2. Bd., S. 26—27.

2) Engbogen 1683.

Side 164

skattemsessig Henseende. Saaledes ser vi, at Pastor Hans Assens i 1699 besvaerer sig over det meget ringe, forarmede og fast ode Sogn med de faa, smaa og skarpe Steder, som ligger mellem Heden og Sandbakker,der besiddes af fattige, gemene Bonder, »som nu i denne haarde Tid lider Nod for Brod«¹).

I 1859 fortaelles der, at omtrent B/e af Sognet indtoges af Hedestrsekninger, der paa flere Steder gik over til Flyvesandstraekninger. Hovederhvervet var Landbrug, med en betydelig Afsaetning af Lyng og Torv. Paa Kronheden mod Nord bosatte der sig en Del Mennesker, som alene ernaerede sig ved at kaste Torv og plukke Lyng for Beboerne i de vestlige Sogne, men disse Menneskers Armod havde forvoldt Kommunen stor Udgift, da de ikke kunde leve uden Hjaelp, og deres Boliger var i hoj Grad usle²).

Bebyggelsen af Heden havde dog allerede taget sin Begyndelse i Slutningen af det 18. Aarh., idet Folketaellingen 1787 nsevner Hedehus, der beboedes af den 57-aarige Knud Christensen, der var Husmand, men fik Almisse fordi han havde Flod i Foden, og han var Enkemand for tredie Gang. To Aar efter stod der tre enlige Huse paa Sognets faelles Hedejord³). I Begyndelsen af det naeste Aarhundrede kom der Fart i Beboelsen, og af Sogneprotokollen til Matriklen af 1844 fremgaar det, at der nu var matrikuleret 15 Steder paa Kronheden.

Pastor A. J. Bendtsen, der var Praest i Thorsted fra 1825^—35, var utilfreds med disse Hedens Pionerer,idet han beretter, at der i Sognet var 25 Huse, hvoraf de 16 var opforte paa den sorte Hede; 10 Familiernod

1) Ekstraskattemandtallene. Lundenaes-Bovling Amter.

2) Trap »Danmark«. 1859.

3) R. K. C. A. a. VII. 2. Hartkorns-Specifikationer 1788—94. Bovling

Side 165

miliernodFattigunderstottelse, og Pastoren saa ciet onskelige i, »at et Forbud kunde udkomme, at slige Huse for Fremtiden ej maatte opfores, da de stedse Taliver til Byrde for Sognet«. I de 10 Aar Pastoren havde forestaaet Fattigvaesenet, var Fattigskatten steget fra 10^—15 Gange dobbelt for adskillige Beboere¹). —At der dog var driftige og foretagsomme Maend blandt Hedens Beboere faar vi 1859 fortalt, da et Par Msend havde bosat sig blandt dem og havde opdyrket betydeligeHedestraekninger, hvorved en hel ny Gaard var opstaaet²).

I Praesteindberetningen 1711 fortaeller Pastor Lylow,at Sognet kim havde 8 Gaarde, men 1688 matrikuleredesder 24 Steder, foruden Praestens og DegnensBoliger, hvoraf de 14 havde over 2 Tdr. Hartkorn.Det meste af Fsestegodset laa under Ryssensten, men nogle af Faesterne ejede selv deres Gaardes Bondeskyld. En af de jordegne Gaarde var »Jens Bertelsens odegaard« i Sonder Esp, hvis Bondeskyldejedes af Herredsskriver Jens Bertelsen Tangi Ulfborg Sogn³), men Jorden brugtes af Jens

1) Hardsyssels Aarbog. 1915, S. 163.

2) Trap »Danmark«. 1859.

3) Jens Bertelsen Tang, f. i Pradsgaard, Husby Sogn, t 1. Maj 1694, Son af Bertel Mortensen (Justitsprokollen for Ulfborg-Hing Herreder den 1('/₂ 1697). Faestegaardmand i Nortang, Ulfborg Sogn, Herredsskriver over Ulfborg- Hing Herreder og Ejer af Bondeskylden i en Gaard i Sonder Esp, der 1703 beboedes af Jens Davidsens Enke (Justitsprotokollen for Ulfborg-Hing Herreder 17/₁₀ 1703). Hans Son, Glaus Jensen Tang, t 1731., boede i Madum By og Sogn, fik 17/₁₀ 1682 kgl. Konfirmation paa at maatte succedere Faderen som Herredsskriver (Jyske Reg. 1682. 108), fik den 5/₃ 1707 Bestalling som Birkefoged ved Timgaard Birk (Jyske Reg. 1707. 29), og oprettede 3/_fl 1720 Testamente (Jyske Reg. 1720. 160). Gift to Gange. Gift 1. med Ane Jensdatter Lemvig (Arveafkald i Justitsprotokollen for Ulfborg-Hing Herreder 24/₈ 1729). Gift 2. med Mette Jensdatter Prasborg, men da de var besla^gtede i 2. og 3. Led, maatte de soge kgl. Bevilling til Indgaaelse (Jyske Reg. 1724. 51); hun gift anden Gang med Michael Christian Pedersen, der fulgte Jens Tang som Birkefoged (Justitsprotokollen for Ulfborg-Hing Herreder 28/_s 1733). Ane Jensdatter Lemvig var Soster til Oluf Jensen, t 1721, Byskriver i Lemvig og Herredsskriver over Skodborg-Vandfuld Herreder, der var gift med Edel Nielsdatter Mollerup, og deres Son var Niels Moldrup, der blev Regimentskriver i Skanderborg (Justitsprotokollen for Ulfborg-Hing Herreder 2*/₈ 1729), blev i sit iEgteskab med Charlotte Amalie Harlev Fader til Cathrine Elisabeth Moldrup, gift med Steen Steensen til Aunsberg, og Edel Helene Margrethe Moldrup, gift med Landsdommer S c h i nkel til Hald.

Side 166

Davidsen¹) og Jens Nielsen under deres Faestegaardi Sonder Esp. Nogle af Faestestederne havde to eller flere Faestere, saa der ialt var 34 Husstande. Ved Folketaellingen 1787 havde Thorsted og Norre Omme Sogn hver 112 Beboere, og de var de mindst beboede Sogne indenfor Herredet. I Thorsted fordelte Indbyggerantalletsig med 59 af Mandkon og 53 af Kvindekon.At Mandkonnet var i Flertal, var ikke saerpraeget for Thorsted, idet der samme Aar indenfor Herredet fandtes 44 flere af Mand- end af Kvindekonnet. Man skal dog ikke faeste for stor Lid til de gamle Folketaellinger,fordi Prsesterne ikke synes at have taget disse saa hojtidelige, og saerlig har jeg erfaret, at man ofte glemte at medtage gamle Folk paa Listerne, saa deter muligt, at der i Sognet boede flere end de 112 opforte; ialfald synes jeg at mangle et Par Stykker, der 1787 skulde bo i Thorsted Sogn.

Aarsagen til det ringe Indbyggertal i Forhold til
Sognets Udstrsekning var de store Hede- og Flyvesandsstraekninger,og

1) Se P. Storgaard Pedersen: »Meddelelser om en gammel Bondeslsegt i Sdr. Esp« i Hardsyssels Aarbog. 1927, S. 159^—61. — Jens Davidsens Hustru, Ane Christensdatter, var Datter af Christen Jensen og Maren Christensdatter, der boede og dode i Madumgaard, Madum Sogn (Justitsprotokollen for Ulfborg- Hing Herreder «/_e 1695).

Side 167

sandsstraekninger,ogdisse Jordbundsforhold satte igen sit Prseg paa Kreaturholdet, der 1837¹) og 1861²) var det laveste eller blandt de laveste indenfor Herredet.1837 dyrkedes der ikke Hvede i Sognet, og de ovrige Kornsorter gav magert Udbytte, Rug og Byg 3 Fold og Havre 11/^l¹/^ Fold, hvorimod Kartofler gav 7 Fold¹). Ved Udskiftningen fik Lodsejerne Del i Lergrave,der fandtes forskellige Steder i Sognet, og disse fik okonomisk Betydning, idet der 1837 fandtes to Teglbrsenderier, som forfserdigede 12,000 Mursten og 2000 Tagsten, og enkelte hjalp med til Hjemmets Opretholdelseved at vaeve, idet der samme Aar fandtes 5 Vaeve som Husflid²).

Ovenfor er omtalt, hvorledes Pastor A ssens beklagedede »fattige, gemene Bonder«, men han glemte heller ikke samme Aar at paaberaabe sin egen Fattigdomved at betegne sig som en »fattig Praest«, der i sin Tjeneste havde en Avlskarl, »der folger den liden Avling«,og en fattig Tjenestepige; ellers havde han »intetvidere her end Armod, som nu Dag for Dag indtagerdette ringe Sted«⁸). Om Rentepenge skriver han: ». . . da har jeg fattige Praestemand aldrig haft Penge paa Rente, mens den storste Besvaering af denne meget ringe Praestegaards Bygning hidindtil har maattet give aarlige Renter og Husleje; dette er sandfaerdigt, saa sandt hjaelp mig Gud og hans hellige Ord«³). Aaret efter dode Pastor Assens, og da Boet skulde gores op, blev der alligevel noget for Bornene at arve, idet Sonnen,Christian Hansen Thorsted, der blev Praest i Thorshavn paa Faeroerne, 1708 udstedte en

1) Statistisk Tabelvaerk. 5. Hsefte.

2) Statistisk Tabelvserk. 3. Rk., 3. Bd.

3) Ekstraskatter 1699. Lundenaes-Bovling Amter.

Side 168

Arvekvittering, hvori han tilkendegiver, at Svogeren, Pastor Lylow, havde gjort fuld Rede for al Arv efter hans salige Foraeldre i Thorsted; han var da Stud, teol. og boede i Ulfborg¹).

Eftermanden, Christian Christophersen Lylow (Son af Praesten Christopher Lylow og Kirsten Pedersdatter i Sonder Lem) blev gift med Formandens Datter. Medens Pastor Assens nojes med at kalde sig en fattig Prsest og henviser til sin Armod, giver Pastor Lylow mere direkte Oplysninger om Embedet i sine Bemaerkninger til Ekstraskattemandtallene, som f. Eks. i folgende Bemaerkninger:

». . . efter allerunderdanigst Plicht er jeg med Liv og alt til min naadigste Arve-Konges Tieneste, men lige ved andre Praester at svare, som sidder i de store och herlige Kalde och har vel sexten Gange meere til Indkomst end jeg, er mig umueligt, med mindre jeg skal ruineres, som iche er min naadigste Konges Villie. Undertiden falder her et Barn at dobe et heelt Aar omkring, undertiden iche. Och kand jeg gjore min Eed paa: Saa sandt hielp mig Gud! at her nu paa det ste5^te Aar iche har vaeret Bryllup eller Brude-Folk i Tordsted, saa at Kaldet er saa ringe, at jeg nep kand have det torre Brod deraf, hvorudover jeg maa gjore mit Embede med Suk oc Graad.«²)

Sammenligner vi Brevet med Kirkeprotokollen, findervi visse Uoverensstemmelser, idet der indenfor Aarene 1702—11 er dobt 35 Born, hvoraf 1 i 1706, medens de ovrige Aar har 3—53_—5 Daabstilforsler; men Lylows Ed: »Saa sandt hjelp mig Gud«, synes da ogsaakun at gaelde for Vielser, hvoraf der fra 1701^—11 kun er foretaget 15, men ingen faldt i Aarene 1705 og

1) Justitsprotokollen for Ulfborg-Hing Herreder, den 10/₄ 1709).

2) Ekstraskatter 1711. Lundenaes-Bovling Amter.

Side 169

fra 1708—11. Derimod blev der begravet 33 Mennesker
i Tiden 1701—11.

Deter derfor ikke uden Grund, naar Lylow beklager sig over det ringe Kald, hvor han itned »en ung Kone og 5 umyndige og uopdragne Born sidder udi slet Tilstand*, hvorfor han fritages for at svare den ekstraordinaere Skat¹). Hans vaesentligste Indtaegt var Praestegaardens Landbrug, der var matrikuleret i Hartkorn til 4.3.3.2., den naeststorste Gaard i Sognet, der blev drevet af Enkeltmand. Med sine to Tjenestefolk, en Dreng og en Pige, ja i 1718 endda med en gammel Mand paa over 70 Aar¹), har han selv maattet taget Del i Arbejdet, og Overleveringen fortaeller, at han selv slog sin Lyng. Hans Laedertroje gav ham Navnet »Christen

I 1743 er vi atter ude for en Pra;st, der klager over Kaldets Ringhed og soger Moderation paa Ekstraskatten.Deter Pastor Jens Jacobs en, som skriver, at »deter vitterligt, at mine Formaemd i slige Tilfaelde for Kaldets Ringheds Skyld allernaadigst enten er blevenrent fri eller og haver faaet maerkelig Moderation«. Her faar vi nogle Oplysninger om Praestens Formuesforholdog Kaldets Indkomster, Formuen bestod i Praestegaarden,der beregnedes til 100 Rd., og Guld og Solv til 30 Rd., hvorimod Gulden belob sig til 310 Rd. Pra?stetiendentillige med den Del af Kongetienden, der for Kaldets Ringheds Skyld var tillagt Sognets Praester, beregnedes til 40 Rd., Offer, hver Hojtidsdag 4 a 5 Rd., til 14 Rd., men Accidentser var faa, naar det gik hojst 12 Rd., ialt 66 Rd. Naar herfra fradrages Pensionen til Lylows Enke, Johanne Marie As sens, den var Ottendedelen af Praestens Tiende og Offer og be-10bsig 7 Rd. 2 Mk. 8 Sk., blev der 58 Rd. 3 Mk. 8

1) Ekstraskatten 1718. Lundenses-Bovling Amter.

Side 170

Sk. tilbage. Han skulde svare 12 Rd. i Ekstraskat, men
fik Moderation til 6 Rd. 4 Sk.1).

Pastor Jacobsen sogte hurtigt bort fra Thorsted og blev, ifolge Wiberg, en meget rig Mand; naar nogen vilde laane Penge af ham, holdt han f orst en lang Samtale med sit Pengeskab, om der var noget tilovers.

Paa en Rude fandtes 1800 folgende Digt:

Det Torsted Kald er vistnok meget lille, Men dog det fode kan sin Mand; Enhver, der lever tarveligt og stille, Hand her tilvisse leve kan.

Wiberg fortailler, at Pastor Lylow er Forfatteren hertil, Pastor Fausboll formoder, deter Praesten Gronvold³), medens Pastor John Hansen i Gislev, i Afhandlingen om Salmedigteren ThomasHansen, mener, at deter denne, som har forfattet det lille Digt³).

Hvem der end er Forfatteren, saa viser Digtet, at Praesteembedet kunde fode sin Mand; men at han i saa Fald maatte leve »tarveligt og stille«, bevises bedst ved, at mange af Sognets Praester efter faa Aars For-10bsogte — ud til bedre Embeder. Der var forskelligeMaader at foroge Indtsegterne paa. Lylow forogede sine Indkomster ved at afkobe Rettigheden i Gaarden Ri s toft, der tilhorte Thue Nielsen i Brendgaard*), Pastor Hoyland kobte 1783 af Kronenden ode Rist of t for 42 Rd., som han siden lod bebygge og solgte den 1785 for 80 Rd. til Mar en Christensdatter af Bondesgaard, »som er Pou 1 Nielsen af Lystbsek, hans Hustru«⁶), og to af Praesterneforogede

1) Ekstraskatten 1743. Lundenaes-Bovling Amter

2) Ny Kirkehistoriske Samlinger. 11., S. 815.

3) Kirkehistoriske Samlinger. V. 2., S. 590—95.

4) Justitsprotokollen for Ulfborg-Hing Herreder, den 1/₆ 1768.

5) Samme Kilde, den «/, 1785.

Side 171

sterneforogedeKaldets Indtaegter ved at gifte sig med
Formandens Enke, hvorved de sparede Enkepensionen.Salmedigteren
Thomas Hansen var 1745 i
Kolding bleven gift med Mette Jacobsdatter.
Da han 1752 dode, blev Enken Aaret efter gift med
Eftermanden Jorgen Andersen Larsen, som
Wiberg kalder ham. Da Friherre Juel til Ryssensten1752
udstedte Kaldsbrev til ham som Sognepraest,og
han indsendte Ansogning om kgl. Konfirmationherpaa,
underskriver han sig selv som JorgenLasse
n1), men da han i Daaben fik Navnet
Jorgen Larsen, burde han, som Son af Kobmand
og Raadmand Anders Andersen og Maren
Jorgensdatter Stauning i Ringkobing, egentlighedde
Jorgen Larsen Andersen. Efter hans
Dod traadte Enken 1763 ind i sit tredie
da him blev gift med Eftermanden, Christen HansenGronvold,
hvem hun ogsaa overlevede, til hun
den 27. Oktober 1799 afgik ved Doden som »den megetbrave
og aervaerdige Praesteenke«2).

Som Bevis paa Sognets ringe Tilstand skal omtales to Degne, der i Kraft af deres Person, Embede og Viden skulde vaere medvirkende til at praege Bondernes aandelige Udvikling. Den ene var Soren Thomas en, der var Degn i Thorsted fra 1653_—1712. Pastor Assens skildrer ham 1699 som en »husarm, gammel Stakkel ved 80 Aar«³), og Pastor Lylow anbringer ham 1705 mellem fattige og forarmede, som den gamle Soren Degn, der var halvdov og over 80 Aar³). Han blev begravet Nytaarsdag 1713*).

Soren Degns Eftermand blev den 20-aarige Peder

1) Jyske Reg. 1752. 132.

2) Kirkehistoriske Samlinger. V. 2., S. 590—95.

3) Ekstraskatter. Lundenaes-Bovling Arnter.

4) Ejnar Poulsen: Hardsyssels Degnehistorie.

Side 172

Olufsen, der 1718 »agerer Degn, synger en Salme og sidder med en skrobelig Kone i Armod*¹); han var en Bondemand og dertil Vadmelskraeder, men da han ikke havde noget at betale med, fritoges han for at svare Ekstraskatten¹). Peder Olufsen, der var fodt 1693²), aeldedes hurtigt, for 1743 opfores hansom »gammel og ganske fattig*¹). Han dode 1752 og efterfulgtesi Embedet af Sonnen²).

En af de mest kendte Degne i Thorsted er vel nok
Jens Andersen Trostrup; Skaberen af Herning

For mere end 300 Aar siden havde Sognet sin egen Molle, Vinkselder Molle, men Mollen blev lagt ode, og Sognets Beboere maatte soge udensogns for at faa malet Kornet; nogle Sogte til MuldbjergMolle i Hover Sogn, andre til Tim Molle. Allerede ved Matriklen af 1664 havde Vinkaelder Molle ligget ode i lang Tid, men blev alligevel skyldsat i Hartkorn til 2V£ Td. 1683 laa den endnu ganske 0de³), den havde ingen Sogning, Jorden var tilgroet med Lyng og blev ikke benyttet; dog mente man nu, at der var Mulighed tilstede for en Vandmolle, da der var et ternrneligt hojt Vand, som ved Dsemninger kunde samle et 3 Alen hojt Fald. Mollepladsen tilhorte nu Rasmus A nder s en, tidligere Amtskriver i Ringkobing, Ejer af Hovedgaarden S 0 g a a r d paa Holmsland, men ved Matriklen af 1688, da Mollen siges at ligge under Ryssensten, skyldssettes den ikke, fordi Agerjorden var udygtig.

Vinkaelder Molle lever imidlertid videre i Folks Bevidsthed,ja
i Aaret 1695 levede endog en Mand, der

1) Ekstraskatter. Lundenaes-Bovling Amter.

2) Ejnar Poulsen: Hardsyssels Degnehistorie.

3) Markbogen.

Side 173

var fodt i Mollen, nemlig den 78-aarige Peder Christenseni Gintbjerg, der kunde erindre, at Mollen stod lige ved Vinkaelderhuset¹). let Pantebrev, udstedtden 4. Marts 1761 af K.nud Jensen Dyekjaeri Fuglbjerg, Stadil Sogn, finder vi atter det ode Mollested omtalt. Hans Hustru, Else Larsdatter,var afgaaet ved Doden efterladende 3 Born, den 17-aarige Lars Knudsen, den 14-aarige Peder Knudsen og den 12^—13-aarige Ane Knudsdatter,der tilsammen i Modrenearv var tildelt 215 Rd. 4 Mk. 232³/₅ Sk., og som Sikkerhed herfor pantsatte FaderenBondeskylden i Vinkselder, der beboedes af Povel Ghristensen, det ode Mollested, som beboedes af Niels Rasmussen, samt et Sted i Sonder Muldbjerg i Hover Sogn, der beboedes af Ole Ghristensen Venner²). Nu var man kommensaa vidt med det ode Mollested, at det kunde beboes,og noget af Jorden synes ogsaa at vsere under Kultur, da Niels Rasmussens Son, Rasmus Nielsen,1787 boede i Vinkaelder som Husmand, men at Stedet ikke kunde fode Familien, fremgaar af Folketsellingen,der fortaeller, at han gik i Dagleje, og 1801 hedder det om ham, at han var Husmand med Jord paa He den.

I mere end 200 Aar maatte Beboerne soge udensogns for at faa Kornet malet, indtil Thue Andersen bosattesig i Norre Esp. Thue Andersen, der var fodt den 22. Novbr. 1824 i osterno, He Sogn³), var 1860

1) Justitsprotokollen for Ulfborg-Hing Herreder den 28/₈ 1695.

2) Samme Kilde den 8/₄ 1761.

3) Thue Andersens Fader var Anders Pedersen, f. i Klegod paa Holmsland Klit, forst Gaardmand i He Sogn, derefter i Plougsgaard paa Holmsland; orn hans Slaegt, se min »Tarben-Slaegten fra Klitten« (et Uddrag af mit Manuskript foretaget af Torben Klinting), S. 13; for de aeldste Leds vedkommen suppleret op i »Ringkjobing Amts Dag- blacks Kronik, den 6/₁₀ 1939. — Moderen, Magdalene Thuesdatter horte til en gammel Holmboslsegt, hendes Oldefader, Selvejerbonden Christen Pedersen i Bandsby naevner jeg i »Slaegterne Lodberg fra Holmsland« i »Hardsyssels Aarbog«. 1940, Tavle 1, S. 133.

Side 174

Stampemoller i Ejstrup, He Sogn, hvor Maren Christensdattervar Tjenestepige, men de blev gift samme Aar¹), og 1863 kobte han en Parcel af Jens Christensens Gaard, Matr. Nr. 18b i Norre Esp, hvortil der horte en Englod i Tim Sogn. Han var en dygtig Mollebygger og noget af en mekanisk Begavelse, der kunde »hitte ud af alskens Mekanik og istandsaette Ting, som andre maatte give op overfor«, og han byggedeMollen i Norre Esp, der kom til at ligge paa Matr. Nr. 18 b. Han boede kun kort Tid i Norre Esp, da han 1870 var Gaardmand i Norkjser, He Sogn, men overtog efter Faderens Dod Plougsgaard paa Holmsland. De havde nogle Born, hvoraf Sonnen Laust Christian Andersen, f. 27. Januar 1867 i Norre Esp Molle, f 19. Maj 1939 i Ringkobing, der arvede Faderens mekaniskeSnille og ved Selvstudium laerte at bygge Ure, hvorfor han paa Udstillinger fik mange Solvmedaljer og Diplomer²).

Mollen emu nedlagt, Vandretten solgt og drives nu
som Fiskedam.

Foran har jeg kort omtalt Johanne Thuesdatter og nogle af hendes Forfaedre. Hendes Slsegt kendetegnes sserlig ved, at Navnet Th ue har vseret knyttet til Gaardeni al den Tid, den var i Slsegtens Besiddelse. Omkring1855 var der dog Mulighed for, at Navnet kunde

1) Maren Christensdatter, der paa Moderens Side horte til Johanne Thuesdatters Slaegt, var f. 27/₁₀ 1830 i Thorsted Sogn som Datter af Christen Jensen og Ane Thuesdatter.

2) Laust Christian Andersen er omtalt hos F. K. Erlang: »Ringkjobing Haandvaerkerforening. 1861^—1936«, S. 104, og i »Ringkjobing Amts Dagblad* den 28/_t 1937.

Side 175

glide ud, da den davaerende Ejer, Ole Knudsen, som var gift med Mette Thuesdatter, overlod Gaarden til en Datter, men naar Navnet alligevel bibeholdtes,var det fordi Datteren blev gift med Thue Nielsen fra Staby, der havde Navnet fra sin Tipoldefader,og paa denne Maade fortsattes Thue-Navnet, idet deres Son, Niels Thuesen omkring sidste Aarhundredskiftevar Landmand og Moller i Norre Esp.

Norre Esp var 1664 en Helgaard, delt i to Halvgaarde, som Thue Olufsen og Niels Mortensen havde i Faeste, da de skattede af Hartkornet 8.4.2.²/₈., hvoraf de svarede 2 Td. Rug, 2 ortug Byg, 4 Td. Havre, 1 Skovvogn, 1 Svin, 1 Fodenod, 1 Faar, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Hons og 2 Dalers Gaesteri til Pallisbjerg. 1671 havde Kirsten Jespersdatter Thue Olufsens Part, medens Morten Nielsen havde den anden Halvgaard¹), han var sikkert Son af den foregaaende Fsester og skattede i Aarene 1698_—1700 af en S0n²). Ved Matriklen af 1688 havde Gaarden tre Faestere, hvoraf Jesper Thuesen havde den ene Halvgaard, medens den anden Halvgaard var delt i to Kvartgaarde og bortfaestet til Morten Nielsen og Anders Christensen; den sidste skattede 1698 og 1700 af en Son og 1699 af en Datter²).

Gaardens samlede Hartkorn nedssettes 1688 til 5.6.2.0., og dens Jord inddeles i forskellige Marker af forskellig Bonitet. En Mark var skarp, sandet Rugjord,der formedelst Godning kunde saas 3 Aar med en Kjaerv Byg og to Kj serve Rug, hvorefter den hvilte i 7 Aar. Tre Marker, Nordenmarken, Vestermarken og Sondermarken var god Havrejord, men sid, graa, kold

1) Konsumtionsregnskaber. Lundenses-Bovling Amter.

2) Konsumtionsregnskaber og Ekstraskatter. Lundenaes-Bovling Amter.

Side 176

og sandet, der ved Godning kunde saas 3 Aar med en Kjaerv Byg og to Kjserve Havre, hvorefter den skulde hvile i 8 Aar, og de andre specificerede Jorder skulde hvile 7 Aar, en enkelt i 9 Aar. Der var ingen Overdrift uden paa Lyng, Hede, Sand og Klinten samt paa de hvilende Agre, ingen Torvemoser, og til Ildebraendsel var der kun den Lyng, der til Fornodenhed kunde skaeres paa Heden. Gaardens Beboere drev ikke Fiskeri, Kornet fik de malet i Tim Molle. Der kunde aarlig avles 16 Laes middel HO, og der var ond Graesning til 6 Hoveder; Agerjorden havde lidt Skade ved Flyvesan d¹). Den Engjord, der horte til Gaarden, laa bl. a. i Tim Sogn, men nogen Forte laa Nord for Aaen, osten for Gaarden, hvorpaa der kunde graesse 4 Baesterog 10 Nod; vesten for Gaarden var der Graesning til 6 N0d²).

I Aaret 1705 nsevnes endnu tre Faestere paa Gaarde n⁸) , men 1713 var der kun to, Thue Jespersen, der skattede af en Pige, og forannaevnte Anders Christensen, der skattede af en Son*).

1770 faar vi atter en Beskrivelse af Gaarden, da NielsThuesen havde Fodegaarden og havde Svogeren Telle Nielsen som Medfaester paa den anden Halvgaard. De opfores nu som Faestere under Hovedgaarden Krogsgaard, hvilket maa vaere en forkert Placering, da Gaarden for og senere horte under Pal-1 sb j e r g. De to Halvgaarde emu specificerede hver for sig; hver Gaards tilliggende Mark var beregnet til 16 Td. Rugsaed, de avlede hver 15 Laes H0 a 32 Lispund pr. Laes, havde Rettighed til 9 Hoveders Faedrift, svarede hver 8 Sk. Rug og 8 Skp. Byg samt 5 Rd. 48 Sk.

1) Markbogen og Modelbogen.

2) Engbogen 1683.

3) Ekstraskatterne. Lundenaes-Bovling Ainter.

4) Konsumtionsregnskaber. Lundenaes-Bovling Amter.

Side 177

i Landgilde. Som Hoveri var hver Gaardmand under Krogsgaard pligtig til aarlig at foretage to Korerejser, naar det behovedes, den ene paa B—98^—9 Mil, den anden paa 3—43_—4 Mil, saint naar det behovedes en Materialerejse paa B—98^—9 Mil eller i Stedet 2—32^—3 mindre Rejser. Jorden var skarp, lav Rugjord af graa Sand, der formedelst god Godning var kommen i Brug og kunde saas med en Kjaerv Byg og to Kjserve Rug, hvorefter den hvilte i 3 Aar¹).

Markens Skellinie gaar gennem den sydlige Bygning, som Ejerne benyttede i Fsellesskab.

1) Land. K. General Hoverireglementet i Overensstemmelse med Forord. af 6. Maj 1769. 1769—71, XVI. Lundena;s-Bovling Amter.

Side 178

At Jorden var meget vidtstrakt og Boniteten meget ringe faar vi Forstaaelsen af ved Matriklen af 1844, da Gaarden udskilles som Matr. Nr. 18 og 19, hvor det nye samlede Hartkorn anssettes til 5.4.1.1^., der omspaendte et Areal paa 787 Td. Ld., hvoraf den bedste Jord stod i Takst 10, men en meget betydelig Del stod i Takst 0.¹) En Del af den daarlige Jord bortsolgtes omkring Aarhunredskiftet og underlagdes Thorsted Plantage.

Mellem de to Gaarde bestod der i mange Aar et Slaegtsforhold, idet der 1737 skete en Indgiftning mellem de to Familier. Ogsaa senere skete der Indgiftning, sidst i Aaret 1818, hvorved begge Gaarde i Norre Esp faktisk var i samme Families Besiddelse i mere end 150 Aar.

1) Sogneprotokollen.

Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 6 (1941 - 1942) –

Fra Thorsted Sogn i Hing Herred.

I. Modellen til F. C. Lunds Akvarel: »Pige fra Ringkjøbingegnen«.

II. Et Indblik i Sognets Historie.