I 1500 og 1600'erne fandtes i Fleskum Herred, saerlig i Ferslev-Dal-Volsted Pastorat, nogle gamle Bondeslaegter, som enten endnu selv besad jordegne Gaarde, eller hvis Forfjedre kort i Forvejen havde vaeret Selvejere.

Maendene af disse Slaegter spillede en stor Rolle paa Egnen og sad gerne inde med Posterne som Herredsfoged, Herredsskriver eller som kongelig Delefoged (Lensmandens Fuldmaegtig og Repraesentant i Herredet).

Disse Storbonder var et saerdeles stridbart Folkefaerd, og de holdt godt sammen, naar det kneb. Til andre Tider ksevledes de indbyrdes, og gik saa ikke af Vejen for at bruge Vaaben mod hinanden, og de kunde vaere temmelige besvaerlige Gsester paa Tinge.

De elskede Penge, Gods og Magt og gik heller ikke af Vejen for konne Piger, hvilket Lensregnskabernes Sagefaldslister noksom vidner om. 1626 gav Erik Bygsecki Volsted 6 Daler i Bode til Lensmanden »for Ane Nielsdatter, han belaa¹)*, 1630 gav Christen Povlsen i Novling (senere Tingskriver) 12 Daler i Lejemaalsbode»for Forseelse imod det 6. Bud, som han begik

---

1) Aa. L.s Sagefaldslister.

med Barbara Jensdatter«, og et Par Aar senere betalte
Broderen Lars Povlsen en Bode for lignende Forseelse.

11634 maatte den senere Herredsfoged Jorgen Justesen i Ferslev give 8 Daler i Bode for Lejermaal med Maren Jensdatter, og 1661 stod Niels Poulsen i Novling til offentligt Skriftemaal, fordi han havde »ligget i« med Karen Christensdatter¹) osv. osv.

De forpagtede ofte Herredets Kirkers Tiender, Kongetiender,
samt Kronens Moller af Lensmsendene2) og
sad som Faestere paa nogle af de bedste Krongaarde.

Med Hensyn til det segteskabelige da yndede de ikke, at deres Born giftede sig ind i de almindelige Bondefamilier i Sognet, men sogte derimod gerne Forbindelse med Storbondeaetterne i andre Egne, f. Eks. Kjaerulferne og Munkerne i Kjaer Herred, Blockerne i Arden eller Schionningerne i Aars og Hornum Herreder.

I Lensregnskabernes Lister over Selvejere i 1600erne
finder vi stadigvaek Medlemmer af de samme Slsegte
r3).

I Volsted boede Bygseck-Slasgten. 1482 gav Per Bygseck Pantebrev til Volsted Kirke paa et Gaardsted sammesteds⁴), og 1486 gav Jes Bygseck Pantebrev til Kirken paa et Hus og en Toft i Volsted*).

1562 og 1601 nsevnes Christen Bygseck overst paa Listen over Kronbonderne i Volsted, og 1610 havde Gamle og Unge Christen Bygseck hver sin Krongaard i Byen⁵).

Den Anders Christensen Bygseck, som den 10. Marts
1634 paa Fleskum Herreds Ting forte Sag imod HerredsfogedJust

---

1) Gunderup-Novling Kirkebog.

2) A. L.s Stedsmaalslister, R. A. og Krs. Sk

3) Aa. L.

4) JE. d. A.

5) 1562, 1601 og 1610 Aa. L.

redsfogedJustPedersen¹), var vel Son af ovennaevnte Unge Christen Bygseck fra 1610. Han skaendtes med Fogeden og sagde til ham: »Jeg er lige saa god som dig, — baade paa Faders og Moders Side!« En Peder Andersen Bygseck blev 1649 i Gundemp Kirke viet til Birgitte Christensdatter af Torderup²).

I Dall By laa fordum to store Selvejergaarde, Findelstrup og Skudshale, som ved Udskiftningen i 1795 blev udflyttede³). Her boede fra gammel Tid ansete Selvejerbonder.

Tirsdagen for Midsommer 1434 gav Trogels Nielsen Biskoppen i Viborg Skode paa alt hans Arvegods i Ferslev, en Gaard og et Boel, samt i Fiemelstrup Mark (ikke identisk med Finstrup, som i »Trap« anfort)⁴).

Die Cecilie Virginis (den 22. November) 1474 gav Jes Jepsen i Dall og hans Hustru Gjertrud 2 Stykker Eng i Svendstrup Kjaer til Helligaands Hus i Aalborg (nu Stiftshospitalet) — dog forbeholdt han sig selv og sine Arvinger Aalegaarden⁶) og Fiskerettigheden⁶).

Som Vidner: Hr. Palle Thomessen, Sognepraest i
Dall. Christian Nielsen7) (Selvejerbonde). Per Nielsen
og Johan Smith, Raadmsend i Aalborg.

1478 gav Niels Thordsson og Bertel Thordsson
Biskoppen Skode paa en Gaard i Dall og Tredjedelen
af en Fjerding Jord i Findelstrup4).

Den 19. August 1521 domte Herredsfogeden paa
Fleskum Herreds Ting, Thord Bertelsson, i en Sag

---

1) Fleskum Herreds Tbg.

2) Gunderup-Novling Kirkebog, L. A

3) Dall Udskiftningsforretning, Stiftamtskontoret, Aalborg

4) JE. d. A.

5) Ved Udskiftningen kaldes et Fald i Sondergaards Mark i Dall for »Aalegaards Agre«.

6) Aalborg Stiftshospitals Arkiv, Aalborg.

7) 1494 Mageskiftebrev mellem Christen Nielsen i Dall og Biskop Glob i Viborg paa en Gaard i Ferslev.

mellem Helligaandshuset i Aalborg og en Bonde i
Visse — angaaende en Skelstrid i Visse Enge1).

Denne Herredsfoged Thord Bertelsson er vel Son af ovennaevnte Bertel Thordsson i Findelstrup, og han er muligvis identisk med den Thord Bertelsson, som 1530 var Herredsfoged i Helium Herred.

Paa Clementsfejdens Tid var Povl Ibsen2) i Findelstrup
Herredsfoged i Fleskum Herred. 1542 fik han
kongeligt Brev, dateret den 7. Marts, paa, — »at
efterdi han haver bevist med Segl og Brev, at han
ej var i Flok og Folge med Skipper Clemind, — da
haver Kongelig Majestaet undt ham hans Bondegods
(Selvejergods, — som ojensynligt har vaeret konfiskeret)
igen paa samme Vilkaar, som forskrevet
staar«3).

Bonderne paa Egnen sluttede sig til Oproret; men Povl har nok ikke haft Tiltro til Skipperens Sag. Rimeligvis er han flygtet bort fra Dall og har vel ligesom sin Kollega i Hornum Herred, Peder Ridemand⁴) sluttet sig til Adelshseren.

---

1) Aalborg Stiftshospitals Arkiv, Aalborg.

2) Vist Son af Selvejerbonden Jes (Jep) Povlsen i Ferslev, der naevnes 1510 og 1521.

3) Krs. Sk.

4) 1487 og 1492 var Selvejerbonden Soren Nielsen i Volstrup (0. Hornum Sogn) Herredsfoged i Hornum Herred. 1507 naevnes hansom Tinghorer. Hans Sonner Mads, Lars og Peder Sorensen sogte at bemaegtige sig en af Aalborg Helligaandshus' Gaarde i Sjorup; men den 1. September 1518 tabte de deres Sag paa Herredstinget, — og senere blev de »venligt og vel forligte« med Kontraparten (Aalborg Stiftshospitals Arkiv, Aalborg). Peder Sorensen med Tilnavnet Ridemand var Selvejer i Volstrup og naevnes 6/_1± 1536 og 2i/₉ 1537 som Herredsfoged. Under Clementsfejden flygtede han fra 0. Hornum, hvor man havde slutte sig til Skipperens Parti, sydpaa til Randers, hvor den ved Leere slagne Adelshaer sogte at forsvare Byen mod Bonderne. Man husker, hvorledes den kendte Borglumbisp Stygge Krumpen i et Krigsraad bebrejdede Adelsmasndene deres slette Krigsforelse, der var Skyld i Nederlaget ved Leere, og beklagede, at han ikke selv havde vaeret med; thi da vilde det nok vaere gaaet noget bedre. Til Bispens Praleri bemaerkede en af de tilstedevserende Adelsmrend tort: »Havde I varet med ved Leere (Svendstrup), saa var I saamaend krobet ind i Peder Ridemands Bageovn!* hvilken spydige Bemrerkning var en ufin Hentydning til, at den gode Biskop nogle Uger i Forvejen sammen med sin adelige Vedsoverske, Elisabeth Gyldenstjerne, havde gemt sig i Bageovnen paa Voergaard, medens de oprorske Bonder plyndrede Gaarden. Saaledes lyder den gamle Historie om Peder Ridemands Bageovn. Og man vil vide, at den vittige Adelsmand hed Erik Banner.

Den 22. September 1554 fik Povl Ibsen af Kong Christian den Tredje Livsbrev paa en Gaard i Novling med al dens Tilliggende, baade paa Lunde Mark og andetsteds¹)- Af hans Born kendes Sonnerne Store Christen Poulsen i Novling, Vogn Povlsen og Lille Christen Povlsen. De to sidstnsevnte boede i Faderens Selvejergaard (Findelstrup) og brugte i Forening Faestegaarden i Novling. Den Soren Povlsen i Visse, som undertiden optraadte i Herredsfogedens Sted paa Tinge, var vist ogsaa en Son.

1562 var Povl stadig Herredsfoged og boede paa Findelstrup, hvor han selv ejede Bondeskylden, medens Kronen havde Herlighedsafgiften, som Povl dog ikke betalte: »Denne Gaard haver Povl Ipssen frit, saa laenge han er Herritsfogit«²).

Den 11. August 1568 udstedte Kong Frederik den Anden Livsbrev til Povl Ibsen i Dall og hans Son Lille Christen Povlsen — paa Novlingbro Vandmolle, og samme Dag gav Kongen Store Christen Povlsen i Novling Livsbrev »paa den Gaard i Novling, han selv bor i, samt en Jord, kaldet Bunderup Mark, som har ligget til Gaarden*¹).

Povl Ibsen dode o. 1570 og efterfulgtes som Herredsfogedaf

---

4) 1487 og 1492 var Selvejerbonden Soren Nielsen i Volstrup (0. Hornum Sogn) Herredsfoged i Hornum Herred. 1507 naevnes hansom Tinghorer. Hans Sonner Mads, Lars og Peder Sorensen sogte at bemaegtige sig en af Aalborg Helligaandshus' Gaarde i Sjorup; men den 1. September 1518 tabte de deres Sag paa Herredstinget, — og senere blev de »venligt og vel forligte« med Kontraparten (Aalborg Stiftshospitals Arkiv, Aalborg). Peder Sorensen med Tilnavnet Ridemand var Selvejer i Volstrup og naevnes 6/_1± 1536 og 2i/₉ 1537 som Herredsfoged. Under Clementsfejden flygtede han fra 0. Hornum, hvor man havde slutte sig til Skipperens Parti, sydpaa til Randers, hvor den ved Leere slagne Adelshaer sogte at forsvare Byen mod Bonderne. Man husker, hvorledes den kendte Borglumbisp Stygge Krumpen i et Krigsraad bebrejdede Adelsmasndene deres slette Krigsforelse, der var Skyld i Nederlaget ved Leere, og beklagede, at han ikke selv havde vaeret med; thi da vilde det nok vaere gaaet noget bedre. Til Bispens Praleri bemaerkede en af de tilstedevserende Adelsmrend tort: »Havde I varet med ved Leere (Svendstrup), saa var I saamaend krobet ind i Peder Ridemands Bageovn!* hvilken spydige Bemrerkning var en ufin Hentydning til, at den gode Biskop nogle Uger i Forvejen sammen med sin adelige Vedsoverske, Elisabeth Gyldenstjerne, havde gemt sig i Bageovnen paa Voergaard, medens de oprorske Bonder plyndrede Gaarden. Saaledes lyder den gamle Historie om Peder Ridemands Bageovn. Og man vil vide, at den vittige Adelsmand hed Erik Banner.

1) Kane. B.

2) Aa. L.s Jordebog.

redsfogedafStore Christen Povlsen i Novling, og den 9. Juli 1572 udstedte Kong Frederik den Anden Brev paa, at »Christiern Povelsen i Noffling, Herredsfogedi Fleskum Herred, maa vaere fri for iEgt og Arbejdeaf sin Gaard, saa lsenge han er Herredsfoged*¹).

Den 18. Januar 1583 gav Kongen ham Lov til for det folgende Aar at oppebaere Afgiften af Kronens Korntiende i Novling Sogn, og den 18/₂ 1587 fik han Kongens Forleningsbrev paa det halve af Kronens Korntiende i Novling, »da han er kommen til en ode Gaard, som han har genopbygget, og tilmed for sin Bestillings Skyld maa forsomme sin Nsering«²).

Imidlertid sang Store Christen Povlsen snart paa sit sidste Vers som Foged. Deter muligt, at han har vaeret lidt for vindskibelig i sit Embede, og at Grunden til hans Afgang maa soges i nedennsevnte Sag, selv om vi intet ved derom med Sikkerhed.

I 1587 klagede Bonden Jens Knudsen i Sondertranders
og hans Moder Mette Nielsdatter til Kongen over,
at en vis Christen ort havde gjort dem Uret1).

De kunde ikke faa deres Ret ved Fleskum Herreds Ting, fordi Herredsfogeden og den kongelige Delefoged (Per Skriver i Ferslev) begge holdt med Christen ort. I sin Klage gjorde Jens Knudsen opmserksom paa, at » Herredsfogeden og Delefogeden med deres Anhang med Urette tilholdt sig noget af Kronens Gods«.

Kongen befalede i Brev af den 10. November Lensmanden paa Aalborghus at undersoge Sagen. Store Christens Son hed Povl Christensen, og han fik Hjemmet i Novling.

Han var en anset Mand og blev Tingskriver i

---

1) Kane. B.

2) J. R. 4, S. 188, R. A.

Fleskum Herred, 1632 skaenkede han en smuk Solvkalktil Kirken i Novling. »Denne Kalch og Disch loed Pouwel Christenson giore til Noflinck Kirche Anno 1632«.

Af Povl Christensens1) Born kendes: Christen, Thomas,
Soren og Lars.

Christen Povlsen boede 1627 i Novling og naevnes da blandt Herredets Selvejere; men 1635 og 1646 boede han paa Finstrupgaard i Dall Sogn, som han havde i Faeste af Kronen²). Han var som sin Fader Herredsskriver. Den Herredsskriver Christen Laursen (Brems?), g. m. Anne Christensdatter, som 1660 boede i Finstrup³), er sikkert hans Svigerson. Christen Laursens Son, Laurs Christensen Brems eller Bremer, g. m. Anne Schionning, — og Sonneson Christen Laursen Brems (t 1703)*) var begge Selvejere paa Finstrup.

Christen Povlsens Son, Povl Christensen, var kongelig Delefoged. Han boede i Fodegaarden i Novling 1634 og 1660⁵), og 1688 havde Sonnen Niels Povl sen Gaarden. Saavidt den aeldre Gren af den gamle Fogedslaegt fra Dall.

Povl Ibsens to yngre Sonner, Vogn Povlsen og Lille Christen Povlsen, beboede begge SlsegtensStamgaard i Dall og havde desuden en af KronensGaarde i Novling i Faeste*). Vogn dode o. 1592, og Sonnen Just Vognsen overtog begge hans Gaarde.

---

1) 1634 maatte Povl i Novling og hans Sonner Thomas, Soren og Christen Povlsen betale 3 Stude eller 18 Daler til Lensmanden »for det Tingfred, de gjorde paa Fleskum Herreds Ting*.

2) Aa. L.

3) Aa. L.s Ekstraskatter.

4) Dall Kirkebog

5) Aa. L.s Jordeboger.

6) Fortegnelse over gejstligt Gods 1591, R. A.

Just fsestede 20. August 1596 Kongens Part af Korntiendeni Novling for 16 Tonder Byg og I Td. Havre¹). Selvejerbonden Jens Vognsen²) i Ferslev (f 1634) er vist ogsaa en Son af Vogn Povlsen.

Lille Christen Povlsen blev o. 1590 Herredsfoged efter sin aeldre Broder af samme Navn, og den 30/e 1591 udstedte Christian den Fjerde Brev paa, at Christian Povlsen i Dall, »der af Ove Lunge, Embedsmand (Lensmand) paa Aalborghus, er beskikkei: til Herredsfoged i Fleskum Herred, indtil videre maa oppebsere x_k af Kongens Korntiende af Novling Sogn, da han formedelst sin Bestilling maa forsomme sin Nsering meget, dagligt sidder for stort Gaesteri og kun har saare lidt for sin Tjeneste«³).

Den 28. Juli 1619 fik han sit Livsbrev fornyet paa Kir kens Part af Korntienden i Ferslev for 10 Tdr. Byg og i Volsted for 6 Tdr. Byg aarlig, som han havde fsestet 28/₇ 1609⁴).

Lille Christen Povlsen, der var Herredsfoged til sin Dodo. 1628, synes at have vaeret en meget driftig Mand; thi foruden Fodegaarden Findelstrup, hvis Bondeskyld han selv ejede, men hvis Herlighed tilhorteKronen, havde han Novlingbro Vandmolle (se foran) »Boelet« (nu ostergaard) i Dall, % af Vestergaardog det saakaldte »Kirkeboel« i Faeste. Nogle Aar for sin Dod overdrog han Findelstrup til Sonnen Povl Christensen, der 1626 og 1630 naevnes blandt HerredetsSelvejer e⁵). Selv bosatte han sig i Vestergaard, og her forefaldt der den 22. Juni 1626 en trist Begivenhed,der

---

1) Tegnelser i alle Lande, 6, S. 69 b, R. A.

2) G. 1600 havde Selgen Christensen en Selvejergaard i Ferslev. Fra 1613^—30 Sidsel Ibsdatter (hans Enke), 1630_—35 Jens Vognsen, derefter Christen Justsen, 1646 Vogn Pedersen.

3) J. R. 5, S. 196. R. A.

4) Kane. B.

5) Aa. L.

venhed,derrimeligvis har fremskyndet den gamle og svagelige Mands snart paafolgende D0d¹). Folkene i Vestergaard var netop bleven fserdige med Gaardens Hoslet, og da de om Aftenen havde spist deres »Nsetter«og sad i Stuen, sagde Christen til en af Karlene, som hed Peder Block: »Jeg har lovet Soren Ibsen i Finstrup, at du skal gore en Dags Slet hos ham. Kan du gaa der ud i Morgen?« Karlen sagde nej — og svor paa, at han ikke vilde gaa i Byen og slaa H0 for fremmedeFolk. Herredsfogeden blev nu vred og sagde: »Vilst du ikke gore det, jeg beder dig om. Jeg giver dig Kost og L0n!« — men Per raabte atter nej og bandede sin Husbond.

Under dette Optrin var Fogedens Son, Povl Christensen i Findelstrup, kommen ind i Stuen, og han provede paa at tale Karlen til Rette: »Du svarer altid min Fader saa ilde. Du tager en stor Lon og kan vel nok gore en Dags Gjerning hos en Dannemand, som vi igen kan have Laan og Magt af!«

Per Block svarede: »Det angaar ikke dig; deter jo ikke dig, jeg tjener.U — hvorpaa han sprang op fra Bordet, 10b ud paa Gulvet og gav Povl 4—54_—5 Nseveslag i Nsese og Mund. Saa kom de i Haandgemaeng, hvorunder Karlen trak sin Kniv og saarede Povl i venstre Underarm. Saaledes forklarede Povl og hans Faders Folk i alt Fald senere Sagen i Retten.

Men hvordan det nu var gaaet til, saa endte Striden
da med, at Povl kort efter stod med Kniven i Haanden,
medens Per laa dod paa Gulvet.

Den draebte horte vistnok til den ansete Block-Slaegt
fra Arden, og hans Broder, Mikkel Pedersen Block i
Frustrup, og Peder Block, Borger i Aalborg, stgevnede

---

1) Om denne Sag se Landst. Dbg. «»/₇ 1626, 88/₇ 1629 og »/, 1630, L. A., samt J. T. 8, S. 281b, R. A.

Drabsmanden for Fleskum Herreds Ting, hvor otte Sandemaend, blandt hvilke var Lars Kjeldsen og Jep Winther i Notten, den 19. Juli erklaerede Drabet for Nodvsergedrab — og frikendte deres Herredsfogeds Son.

Povl var forovrigt straks efter Drabet rejst op til sine Venner og Fraender i Vesthimmerland, og den 17. Juli tog han paa Slet Herreds Ting Syn paa sin Skramme, — og Niels Winther i Beltoft, Soren Jensen i Hornsgaard og seks andre Dannemaend vidnede, at de havde synet et Saar paa Povls venstre Underarm, af en Fingers Laengde, og han havde sagt, at Peder Block, »som tjente hans Fader, og som han desvaerre ihjelslog« havde givet ham det Saar.

ojensynligt var der dog noget muggent ved »Nodvaergedrabet«; thi Blockerne indankede Sagen for Viborg Landsting, hvor Herredstingdommen omstodtes, og Sandemaendene fra Fleskum Herred idomtes store Boder¹).

Den 29/7 1629 domtes Povl Christensen, »som var funden
skyldig i Manddod«, fra sin Fred (fredlos).

Laenge for den Tid var den gamle Herredsfoged afgaaet ved Doden. Sagen var imidlertid ikke ude af Verden dermed, at Povl blev domt fredlos, thi hans ansete Slaegt ksempede tappert for ham, og hans Slsegtning og Navne, Povl Christensen i Novling (se foran) modte paa hans Vegne baade paa Herreds- og Landsting og kraevede at faa Sagen optaget paany.

Den 5. November 1634 opnaaede Povl et kongeligt
Beskaermelsesbrev (med frit Lejde), saa at han kunde
komme hjem og indstaevne sin Sag for forstkommende

---

1) »Fordi deres Vidne ikke var udforlig og sandfaerdig — men med samme deres Vidne forskrevne Povl Christensen villet forhjaelpe«.

Landsting¹). Sagen synes dog igen at vaere gaaet ham imod; thi han forsvinder atter fra Egnen, — og i hans Sted naevnes fra 1630 og senere en Inger Christensdatterblandt Herredets Selvejere.

Hun er sikkert hans Soster og var Enke efter Selvejerbonden Jakob Sorensen Kjaerulf i osterhaldne Fogedgaard (to. 1620). Jakob Sorensen var Son af Herredsfoged Soren Christensen Skriver i Holt (Ajstrup Sogn) og Else Andersdatter Kjaerulf²). Soren Skriver var kommen til Kjaer Herred fra Himmerland, muligvis fra Dall eller Ferslev.

Blandt Inger Christensdatters Born var Soren, Jakob, Anders, Povl, Peder og Inger; de naevnes flere Gange i Kjaer Herreds Tingboger, naar de afhaendede deres faedrene Selvejergods i Vadum Sogn til deres Slaegtninge der.

1641 og 1646 beboedes Findelstrup af Anders Jakobsen (Kjaerulf), derefter af hans Broderson Jakob Sorensen³). Jakob Kjaerulfs Kone hed Inger Jakobsdatter, og af deres Born kendes Soren, Jakob, Povl, Else og Maren. 1688*) havde Soren Jakobsen Gaarden; han efterfulgtes af Sonnen Vi Ilads Sorensen, der naevnes 1710⁵) og 1724⁸).

Da Lille Christen Povlsen dode o. 1628, blev Just Pedersen i Ferslev Herredsfoged. Han var Son af Per Skriver., Kronens Delefoged og Tingskriver i Fleskum Herred. Per ejede Skudshale og en mindre Gaard i Dall By, men boede i Ferslev paa en af Kronens Gaarde der.

---

1) J. R. 9, S. 85, R. A.

2) C. Klitgaard: Kjserulfske Studier.

3) Aa. L. og Kjaer Herreds Tbg.

4) Matr. 1688.

5) Praesteindberetningen 1710, R. A.

6) Laegdsrulle for Aalborg og Viborg Stifter 1724, R. A.

Foruden den Gaard, han beboede, havde han endnu
en af Kronens Gaarde i Ferslev i Fseste.

Den 28. Januar 1573 udstedte Kong Frederik II et aabent Brev, at Per Skriver i Ferslev maa vsere fri for Afgift af den Gaard, som hen selv har fsestet, saa laenge han bruges af Lensmanden paa Aalborghus som Delefoged og Herredsskriver¹). Per Skriver dode kort for 1600; thi naevnte Aar sad hans Enke for Gaarden i Ferslev²), der senere overtoges af Sonnen Just Pedersen i Dall.

Af Per Skrivers Born kendes foruden Just Datteren
Inger, der var gift med Bertel Pedersen Kjaerulf i Vadumtorp,
og Lars Pedersen i osterhaldne (?).

Bertel Kjaerulf og Inger havde blandt flere Born Datteren Maren, der blev gift med Birkedommer Povl Kraas i Norholm, og Sonnen Peder Bertelsen i Vadumtorp. Peders Datter Inger blev o. 1619 gift med Jens Andersen³), som overtog hendes Hjem.

Forannsevnte Jens Andersen lavede i 1639 stor Familieskandale,idet han »underfundigt havde lokket og beligget« sin Svigerfaders Soskendebarn, Ane Larsdatter,Datter af Herredsfoged Lars Pedersen i osterhaldne,uanset at Jens Andersens Hustru endnu levede og var beslsegtet med Ane i2.0g3. Led⁴). Jens Andersenshalve Boslod tildomtes Kronen, og han maatte i nogen Tid romme fra Egnen. Ane domtes ligeledes

---

1) Kane. B.

2) Aa. L.

3) 1619 gav Jens Andersen i Vadum 60 Daler i Stedsmaal af 4 Bolliger med tvende Gadehusjorder, som Bertel Kjaerulf fradode (Aalborghus Lens Stedsmaalsliste). Denne Gaard er Store Vadumtorp (Matr. 10), nu Svend Ronns Gaard. Bertel Kjserulf, der allerede 1584 boede der, samlede kort efter 1600 Gaarden ved af Kronen at faeste 6 mindre Ejendomme, som han lagde sammen (Bertels Navn og Segl findes i Hyldingsakten 1584).

4) Aa. L.s Sagefaldslister, R. A.

til Landflygtighed; men paa hendes Faders Forbon
aendredes Dommen til en meget stor Bode1), som han
betalte til Kongens Kasse.

Just Pedersen boede i nogle Aar i Slaegtens Gaard Skudshale i Dall. Den 16. Februar 1596 faestede han paa Livtid Kronens og Kirkens Parter af Korntienden i Dall, og skulde derfor give 6 Tdr. Byg til Kronen og 8 til Kirken²), og den 3. Novbr. 1604 fik han, ligeledes paa Livstid, Kongens Stadfaestelsesbrev paa Kirkens Part af Gunderup Sogns Korntiende for 40 Tdr. Byg og 4 Tdr. Havre aarlig til Kirken³). Omkring 1605 flyttede han til Ferslev, hvor han fik to af Kronens Gaarde i Faeste.

Da Wallensteins tyske Soldater i 1627 erobrede
Nordjylland, kom det til at gaa slemt ud over Landsdelens

Just, som lige var bleven Herredsfoged efter Christen Povlsen i Dall, fik nogle tyske Ryttere i Indkvartering. De var slemme Gaester; thi de fortaerede forst alt, hvad der var i Gaarden af Mad, 01 og Brsendevin⁴).

Saa jagede de Just af Sted til Aalborg for at kobe staerk Drikkelse til dem. Forst brugte han de Penge, han havde, og derefter tog han paa Kredit; men da Tyskerne ikke kunde klemme mere ud af ham, udplyndredede ham og Gaarden, hvorefter de forte ham fangen til Aalborg, hvor de udbod ham til Salg for Penge. Det lykkedes ham dog at flygte over Fjorden til sin Hustrus Slaegt i Vadum Sogn, og hun og Bornene slap ligeledes til Vendsyssel. Man forstaar, at han, som den gamle Tingbog beretter, »kom ganske meget til Agters«. Just var paa sine gamle Dage noget svagelig,

---

1) 50 Rigsdaler og en Stud (af Vserdi 6 Daler).

2) Kane. B.

3) Kane. B.

4) Kjaer Herreds Tingbog 8/₁₀ 1632.

og Povl i Novling, Kronens Delefoged, optraadte derforofte
i hans Sted som Dommer paa Herredstinget.

Han dode i Ferslev 1634. Han var gift med Maren Jorgensdatter Kjaerulf, Datter af Jorgen Jorgensen i ostbjerg og Else Pedersdatter Kjaerulf (af Vadum). 1635 faestede Maren af Lensmanden paa Aalborghus »den ode Gaard i Ferslev, som Just Pedersen havde og var fradod« for 20 Daler, og hun forpligtede sig til at opfore Bygninger paa Jorden¹).

Just har vel drevet sine to Fsestegaarde under et — og ladet den ene Gaard forfalde. Deres Born var: Jorgen, Peder, Christen, Povl og Mette. Straks efter Justs Dod blev der Spektakler i Familien, idet Bornene dels kom i indbyrdes Strid, dels kom i Klammeri med Faderens Soskende, som havde Part i Selvejergaardene i Dall.

Den 23. November 1636 staevnede Povl Justesen og Christen Justesen i Ferslev deres Soskende, Jorgen Justesen og Peder Justesen i Ferslev, samt Mette Justsdatter, for et Baenkebrev, som de havde udstedt i Ferslev den 25. Juli 1635, og som Povl Kraas i Norholm (g. m. deres Soskendebarn), Peder Block i Gjerholm, Mikkel Nielsen (Kjaerulf) i Hvoruptorp (deres Moders Halvbroder) og Peder Gregersen i Flamsted havde underskrevet — angaaende Skifte over deres Fader Just Pedersens Gods. Povl og Christen mente sig ojensynligt forfordelte ved dette Samfraendeskifte.

Som for fortalte ejede Slsegten foruden andet Selvejergods Skudshalegaard og en mindre Gaard i Dall. Disse to Ejendomme var forpagtede ud til Willads Jensen og Joen Svendsen.

Nu onskede Jorgen Justesen imidlertid at flytte til
Dall og overtage disse to Gaarde; men den 9. Maj 1636

---

1) Aa. L.s Stedsmaalsliste.

nedlagde Povl Kraas paa sin Hustrus Moder Inger Jensdatter, nu vserende i Ettrup, hendes Vegne Forbudimod, at Maren Jorgensdatter og hendes Born befattedesig med den Part af Gaarden (Skudshale), som tilhorte Inger. Willads og Joen, som ikke onskede at blive sat paa Porten, stottede Povl Kraas efter bedste Evne.

Povl holdt sig til, at der engang var oprettet en
Kontrakt mellem Just Pedersen og Jens Andersen i
Vadumtorp (se for an), at hver af dem skulde gore sig
sit Gods saa nyttigt, som han kunde, og folgelig kunde
Justs Enke og Born ikke alene tilegne sig Brugen af
det fselles Selvejergods. Sagen fortes fra Herredstinget
til Viborg Landsting, og her kendtes Povl Kraas' Forbudstingsvidne
fra Herredstinget magteslost, og Maren
og hendes Born tilkendtes Retten til at bruge det omtvistede
Gods, hvortil de var storste Partsejere.
»Saa og efterdi Salig Just Pedersens Born og Arvinger,
som til samme Gods er Lods Ejere, ikke samtlig for
forskrevne Forbudsvidne var givet Varsel, saa de
kunde vidst dertil at svare, saa finde Vi efter
saadanne Lejlighed samme Forbuds Vidne, saavel som
den Dom, derpaa funderet, — magteslos at vaereU1)

Jorgen Justsen flyttede saa fra Ferslev til Dall, hvor
han tog det omtvistede Gods i Besiddelse.

Christen Justsen boede i Ferslev, hvor han i 1634 havde faestet Jens Vognsens Selvejerboel²). Hans Hustru hed Gertrud Nielsdatter, og 1660 og 1672 naevnessaf hans Born som hjemmevaerende³), nemlig Sonnerne Just, Soren, Peder og Christen Christensen

---

1) Om denne Sag se Fleskum Herreds Tingbog 9/₈ 1636 og Landst. Dmb. e2/₆ 1636.

2) Aa. L.s Stedsmaalslister.

3) Aa. L.s Ekstraskatter.

og Datteren Gjertrud. Peder Justsen, f. 1707,
t 17541), var Prsest i Ljorslev-ording paa Mors.

Povl Justsen fsestede 1630 en ode Gaard i Miels, som Knud Christensen af Armod fragik²), men 1645 boede han i Ferslev. Mette Justsdatter var 1635 gift med Borger i Aalborg Christen Jensen Mumgaard.

Jorgen Justsen i Dall blev Herredsfoged efter
Faderen, og han havde Embedet lige til sin Dod (o.
1672).

Han synes, saerlig i de forste Aar, at have haft en Del Kvalm med Egnens stridbare Storbonder. F. Eks. domte han den 11. Januar 1636 paa Fleskum Herreds Ting mellem Christen Sorensen³) i Ferslev og Lars Vognsen i Torderup, saaledes at sidstnsevnte fik Ret.

Christen Sorensen indankede saa Sagen for Viborg Landsting og paastod der, at Lars Vognsen havde gjort ham stor Skade og Uret; men at »Herredsfogeden havde domt ham fri urettelig for Fraendskabs Skyld«, hvorpaa Herredstingsdommen omstyrtedes, og Herredsfogeden den 2. Marts 1635 domtes til at betale Christen Sorensen 33 Sletdaler »i Rejse og Fortaering«.

Som for fortalt boede Jorgen i Dall; men han ejede ogsaa Selvejergods i andre Sogne. Han var gift med Kirsten Christensdatter Schionning, Datter af Herredsfogede n⁴) i Aars Herred Christen Schionning i Binde- Tup.

1660 naevnes tre af deres Born som hjemmevserende:
Just5), Christen og Maren. Jorgen Justsen dode o. 1672,

---

1) Gift med Praestedatteren Else Pedersdatter Hoist fra Sundby (Mors) og Stamfader til en Praesteslsegt Hoist.

2) Aa. L.s Stedsmaalslister.

3) Vistnok identisk med Christen Sorensen, som 1646 flyttede fra Notten til Aalborg, hvor han blev Byfoged, g. m. Maren, Datter af Peder Selgensen Kjaerulf, Herredsfoged i Hvetbo Herred.

4) Meddelt af Postmester Klitgaard i Hjorring.

5) Blev 1672 Herredsskriver i Fleskum Herred.

og Kirsten levede en Snes Aar som Enke paa Skudshale.

Den 24/± 1685 gav him Kong Frederik 111 Skode paa
Herligheden af en Gaard i Lillevorde1), og hun naevnes
ligeledes 16872) og 16883) som Ejer af Gaarden.

Foruden disse Fleskum Herreds to mest kendte Bondeaetter kan naevnes flere andre Slaegter. Der var f. Eks. en hel Del Slsegter, som forte Familienavnet Munk. 1562 havde Jep og Rampi Munk hver sin store Krongaard i Ferslev*), og 1601 boede Jens, Just og Niels Ramperson Munk i Ferslev, niedens en Peder Munk var Faester af to af Kronens fire Gaarde i Notte n⁴). Sidstnaevnte faestede den ls/s 1606 Kirkens Part af Korntienden i Novling af Kongen for 16 Tdr. Byg og 1 Td. Havre. I Novling By havde paa samme Tid en Lars Jensen Munk to af Kronens Ledingsgaarde (forhenv. Selvejergaarde, — svarede Ledingsafgift til Kronen) i Faeste⁴), og 1688 havde Sonnen Lars Larsen de to Gaarde. Muligvis stammer disse Munker fra de adelige Munker i Havbro; thi disse havde en vis Tilbojelighed til at gifte sig med »ufri«, eller de kan vaere beslaegtet med den lavadelige Slsegt Munk i Komdrup; men man ved intet bestemt derom. Af andre ansete Slsegter kan naevnes Schionning i Notten — den starnmede nok fra Aars eller Hornum Herred — og Winther i Ferslev, Notten, Volsted og flere Steder, samt Buus (Buds, Buts) og Block⁵).

Sidstnaevnte Slaegt stammer vist fra Hindsted Herred,hvor
der var flere Block-Slaegter. Blockerne i Ardenvar

---

1) Orig. Aalb. — Vib. Stifts Skodebog A., 226.

2) Aa. L.s Kopskatsliste.

3) Matr. 1688.

4) Aa. L.

5) Aa. L.s Regnskaber.

denvari flere Generationer Herredsfogeder (o. 1620
Jens Sorensen Block, o. 1660 Soren Jensen Block).

I Herredets ostlige Egne, i Mov og Storvorde Birker,
fandtes flere bekendte Slaegter, der dog i 1600erne
ikke mere var jordegne.

Den nu i osthimmerland saa udbredte Toft-
Si ac g t er fra Lillevorde, og Juelerne boede i Mov,
Storvorde og Sejlflod1).

Fra disse sidste stammer sikkert den Jens Andersen Juel, som o. 1590 kom til Hals, hvor han blev gift med Ane Andersdatter, Datter af den kongelige Foged paa Hals Ladegaard Anders Kjserulf (»Anders Skriver«)²).

Jens Juel blev Delefoged efter Svigerfaderen og fik Fogedgaarden i Forpagtning. Hans Son og Efterfolger hed Knud Jensen Juel; han boede i ca. 35 Aar paa Fogedgaarden som Forpagter og var som sin Fader og Bedstefader kongelig Foged over Hals Birk³). Han var meget anset blandt Egnens Befolkning.

Paa gamle Tingsvidner, paa Skoder, i Matrikler og
Hyldingsakter og andre Steder kan vi finde de gamle
Storbonders Signetaftryk med deres >>Maerker«.

Studiet af disse er meget interessant. Ofte viser Aftrykkene kun et Navn eller Navnets sammenslyngede Forbogstaver, ofte viser Seglet et Tegn, Bomserket, men undertiden finder man et regulaert Vaabenmaerke med en eller anden Figur, altsaa noget lignende som de adelige Vaabner.

---

1) Mariager Klosters Jordebog 1584 og Aa. L.

2) C. Klitgaard: Kjaerulfske Studier.

3) Om Knud Juul se Hals Birks Tingboger 1631 og f., samt Aa. L.

Her er nogle »Maerker« fra Aalborghus Len:

1. 1621: Lille Christen Povlsen, Herredsfoged i Fleskum

2. 1629: Just Pedersen, Herredsfoged i Fleskum Herred.

3. 1664: Jorgen Justsen, Herredsfoged i Fleskum Herred. Slaegtens Maerke Ibskallen fortes ogsaa af Herredsfoged Morten Kjaerulf i osterhalne og dennes Son Lars Mortensen. Sidstnaevnte blev 1724 adlet med tre Ibskaller i sit Vaaben.

4. 1612: Lars Pedersen i osterhaldne, Herredsfoged
i Kjaer Herred (se Teksten).

5. 1629: Mikkel Nielsen Kjaerulf paa Hvoruptorp.

6. 1652: Sammes Maerke paa en Stol i Hvorup Kirke.
Mange af den store og vidtforgrenede Kjaerulfslaegts
Maend forte en Ulv til Maerke.

7. 1640: Niels Jensen i Horsens, Herredsfoged i Helium
Herred, Stamfader til Digteren St. St.
Blicher.

8. 1584: Bertel Pedersen Kjaerulf i Vadumtorp (se
Teksten).

9. 1664: Soren Jensen Bloch i Arden, Herredsfoged i Hindsted Herred. Mserket, de 3 Agern, fortes ogsaa samtidigt af Mads Nielsen i Naesborg, Herredsfoged i Slet Herred.

10. 1680: Lars Mortensen Kjaerulf i osterhaldne (se
Nr. 3).

11. 1662: Knud Jensen Juel, Delefoged i Hals Birk
(som paa Spindesiden var af Kjaerulfslaegten).

12. 1589: Bomaerke paa Ajstrup Praedikestol. S. C.:
Soren Christensen Skriver, Hfgd. i Kjaer

Herred. Var Himmerlaending (se foran), vist
af Fogedslaegten fra Ferslev-Dall.

KILDER

Kronens Skoder, Kancelliets Brevboger, Aalborghus Lens Regnskaber, danske Arkivregistraturer, Dokumenter i Aalborg Stiftshospitals Arkiv, forskellige Kirkeboger, Fleskum Herreds Tingboger, Viborg Landstings Domboger, Markbogerne, Modelbogerne, Matriklerne 1662 og 1688, samt andre paa Rigsarkivet og Viborg Landsarkiv vserende Boger og Dokumenter.

FORKORTELSER

Aalborghus Lens Regnskaber: Aa. L. — Jydske Registre: J. R. — Jydske Tegnelser: J. T. — Kancelliets Brevboger: Kane. B. — Kronens Skoder: Krs. Sk. — Landstingets Domboger: Landst. Dbg. — iEldste danske Arkivregistraturer: JE. d. A. — Matriklen: Matr. — Tingbog: Tbg. ■_— Rigsarkivet, K.obenhavn: R. A. — Viborg Landsarkiv: L. A.