|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 6 (1941 - 1942) –Det jydske Historisk-topografiske Selskab. 1866—1941.Ved C. Klitgaard Den 16. Februar 1941 var der forlobet 75 Aar, siden »Det jydske historisk-topografiske Selskab« stiftedes, og i Lobet af 1866 udkom de forste to Haefter af » Samlinger til jydsk Historie og Topografi«, populaert kaldet »Jyske Samlinger«, hvilket Navn Tidsskriftet fik officielt 1932, da det nsevnte Selskab blev sammensluttet med »Jysk Forening for Historie og Sprog« under Navn »Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur«. Oprettelsen 1866 af »Det jydske historisk-topografiske Selskab* skyldes vaesentligst en enkelt Mands Initiativ, davserende Adjunkt ved Aalborg Kathedralskole, senere Overlaerer der, Daniel Hoffding Wulff (1829—1900). 1859 var der blevet stiftet et »Fyens Stifts litteraere Selskab«, som udgav »Samlinger til Fyens Historie og Topografi«, og Wulff, der var meget historisk interesseret, kom da paa den Tanke at faa et lignende Selskab stiftet for Jyllands Vedkommende og talte med mange herom. I Sommeren 1865
rejste han rundt i en stor Del af Side 182
desihoj Grad. Efter sin Hjemkomst udsendte han Udkast til en Opfordring om Dannelse af Selskabet til en Raekke Personer i forskellige Livsstillinger, og af de i Selskabets Arkiv vaerende Breve fremgaar det, at Wulffs Plan fandt god Tilslutning, og i Oktober 1865 udsendtes en af 37 Msend underskrevet Opfordring til Offentligheden om at stotte Planen. Denne Indbydelse
havde folgende Ordlyd: »I den Overbevisning, at meget endnu kan og bor gjores for at udbrede Kundskab om og Interesse for Jyllands historiske og topografiske Forhold i Fortid og Nutid, ere vi undertegnede traadte sammen for at soge en Forening stiftet til at virke i denne Retning. Paa Grund af Landets store Udstrsekning, der vanskeliggjor personlige Sammenkomster, kan Foreningen, som vil kalde sig »det jydske historisktopografiske Selskab«, i Regelen kun straebe at naa sit Maal dels ved at understotte, eller ved endog selv at udgive, saadanne storre historiske Vaerker og Beskrivelser af Byer og storre eller mindre Egne, f. Ex. Herreder, Sogne o. s. v., som ellers af rent materielle Grunde have Vanskelighed ved at komme frem, og dels ved i tvangfri Hefter (om mulig I—21—2 aarlig) at udgive Samlinger af mindre, isaer mere populaere Afhandlinger og Artikler, vedkommende Halvoens forskjellige Egne. Disse »Samlinger til jydsk Historie og Topografi* skulle danne det ydre Bindemiddel mellem Selskabets Medlemmer, til hvem de uddeles gratis, hvorimod hin Understottelse som en Hjaelp i rent videnskabelige ojemed ikke vil medfore noget direkte Udbytte for Medlemmerne, uden forsaavidt de maatte kunne erholde saaledes understottede Vaerker til nedsat Det aarlige Medlemsbidrag er 2 Rd. (4 Kr.), og det i'orste Regnskabsaar begynder den lste Januar 1866; skulde nogeh af saerlig Interesse for Selskabet og for end yderligere at sikre dets Bestaaen ville tegne sig for et storre aarligt Bidrag eller et kontant Tilskud Side 183
strax, vil
Selskabet med Taknemmelighed modtage det. En Bestyrelse paa 3 Medlemmer, valgte ved almindelig Steramegivning for 5 Aar, varetager saavel Selskabets pekuniaere som litteraere Tarv; den kan af sin egen Midte vaelge en Kasserer, men leder og besorger i Faellesskab Selskabets litteraere Virksomhed, Vedtagelsen af Understottelser til litteraere Arbejder i den angivne Retning og Antagelsen af Artiklerne til Tidsskriftet m. m., hvilket i Regelen vil kunne ske skriftlig, saa at Bestyrerne ikke behover at bo paa samme Sted. Desuden udnaevnes for Regnskabets Skyld en Revisor og en Decisor, ligeledes paa 5 Aar. Enhver af os undertegnede modtager Anmaeldelse om Indtraedelse i Selskabet, som og kan ske igjennem Boghandlerne i de forskjellige Byer; Anmaeldelserne bedes inden dette Aars Udgang tilstillede medundertegnede Adjunkt Wulff, som da i Forening med de andre i Aalborg bosiddende Indbydere vil lade Medlemsfortegnelse affatte og tilligemed Stemmesedler til det forste Bestyrelsesvalg omsende til de enkelte Medlemmer og ligeledes senere, naar Stemmesedlerne indkomme, optaelle disse og bekjendtgjore Udfaldet. Siden vil dette Hverv tilfalde de hver Gang afgaaende Bestyrere eller dem, disse maatte overdrage det. Skulde denne vor Indbydelse vinde nogenlunde almindelig Tilslutning, vil derved ikke blot efterhaanden i Tidernes Lob kunne samles en Skat af vaerdifulde Vaerker om jydske Forhold og saaledes virkes endel til nyttige Kundskabers Udbredelse, i hvilken Henseende vi kunne henvise til den betydelige Virksomhed, som Fyens Stifts litteraere Selskab har udfoldet, men tillige ved Folelsen af faelles Interesser skabes et indre Sammenhold, hvis Betydning netop nu turde vaere indlysende1). I Oktober 1865.
H. P.
Barfoed, Chr. Beck, P. Brandorff, 1) Hermed sigtes naturligvis til Folgerne af Krigen 1864. Side 184
C. Bruun,
H.L.Carstensen, T. C. Dahl, Side 185
Opfordringen modte saa god Tilslutning, at der ved Begyndelsen af 1866 havde tegnet sig 210 Medlemmer, hvilket Tal kort efter steg til 244, og der blev da udsendt en trykt Medlemsfortegnelse og Stemmesedler til Udfyldning og Tilbagesendelse inden 14. Feb. Optaellingen af Stemmesedlerne fandt Sted 16. Feb. 18 66, og fra den Dag, da der altsaa valgtes Bestyrelse, maa Selskabets Oprettelse regnes. Til Bestyrelse valgtes Adjunkt I). H. Wulff, Aalborg, Overlserer J. Kinch, Ribe, og Amtmand, Kammerherre M. H. Rosenorn, Randers. Til Revisor valgtes Branddirektor H. L. Carstensen, Blokhus, og til Decisor Kobmand L. Kier, Aalborg. Den nyvalgte Bestyrelse gik derefter i Gange med at traeffe nsermere Bestemmelse om Udgivelse af Skrifter m. v., og det blev besluttet, at »Saml. til jydsk Historie og Topografi« saa vidt muligt skulde udgaa med 2 aarlige Hsefter a ca. 6 Ark; det skulde trykkes med latinske Bogstaver (corpus antiqua), og hver Forfatter skulde i Regelen beholde sin egen Retskrivning. Forfatterhonoraret blev fastsat til 12 Rdl. pr. Ark( altsaa i Nutidsmont \xk Kr. pr. Side), og der skulde antages en Forlaegger til Tidsskriftet, for at man altid kunde have Overblik over Status. Til Forlaeggger antoges ved Kontrakt af 19. Marts 1866 Boghandler Marinus M. Schultz, Aalborg, der vedblev at vaere Forlaegger indtil Udgangen af 1895, altsaa i 30 Aar. Oplaget af »Samlingerne« fastsattes forste Gang til 750 Eksemplarer, og heraf skulde Forlaeggeren levere hvert Medlem et Eksemplar for 3% Skill, pr. Ark (hvilketaltsaa for 12 Ark aarlig blev ca. 87 ore, og med et Medlemstal af 300 vilde det kun give ca. 21 Kr. pr. Side 186
Ark for Papir
og Trykning, et ringe Belob sammenlignetmed Det blev saa at sige udelukkende Wulf f, der kom til at administrere Selskabet, ligesom han ogsaa forestod Udgivelsen af Tidsskriftets I og II Raekke, ialt 14 Bind, og udarbejdede og udgav Faellesregister og systematisk Indholdsfortegnelse til I Raekkes 10 Bind (1889). Da han med Udgangen af 1895 trak sig ud af Bestyrelsen efter 30 Aars energisk Virke for Selskabet, idet han var blevet meget svagelig, overgik Redaktionen til davaerende Arkivassistent i Viborg, men fra 1896 Raadstuearkivar i Kbh., Dr. phil. Chr. Villads Christensen, efter hvem Redaktionen 1911—20 fortsattes af Arkivassistent H. S. A. Ny g a r d, Viborg, fra 1912 Arkivsekretser ved Rigsarkivet, og der efter 1921—30 af Underarkivar i Viborg, 1924 Landsarkivar i Odense Hans Knudsen. Selskabets Bestyrelse har fra 1866 til den ovenfor omtalte Sammenslutning med »Jysk Forening for Historie og Sprog« 1932 fandt Sted bestaaet af folgende Personer: Adjunkt, senere
Overlaerer D. H. Wulff, Aalborg, Overterer J. F. Ki
nch, Ribe, 1866—88, dod 1888. Amtmand M. H.
Rosenorn, Randers, 1866—95, Sogneprsest Vilh.
Bang, Fovling, senere Hvalso, Rektor, Dr. phil.
C. A. L. Heise, Viborg, 1896— Raadstuearkivar,
Dr. phil. Chr. Villads Christensen, Side 187
Arkivar H. S. A.
Nygard, Viborg, senere Kbh., Landsarkivar Georg
Saxild, Viborg, 1915—20. Arkivar Hans
Knudsen, Viborg, senere Landsarkivar Postmester C.
Klitgaard, Bronderslev, senere Landsarkivar Svend
Aakjaer, Viborg, 1930—32. Fra 1866 til 1895 inkl. var Boghandler Marinus M. Schultz, Aalborg, Tidsskriftets Forlaegger; derefter blev Selskabet selv Forlaegger, men med en Hovedkommissionser, der 1896—98 var Rud. Kleins Eftf. (Th. Sorensen), Kbh., og 1899—1911 Tillges Boghandel, Kbh. Ved sidste Fionas Likvidation 1911 tabte Selskabet 770 Kr. eller med Renter fra 1911 til 1925, da Boet sluttede, ca. 1200 Kr. Fra 1912 til 1931 inkl. var G. E. C. Gad, Kbh., Selskabets Hovedkommissionser. Som foran anfort var Medlemstallet 1866 ved Selskabets Stiftelse 244, og det kulminerede 1881 med 315; i den folgende Snes Aar laa det mellem 260 og 300 for derefter 1910 at gaa ned til 240 og 1920 til 224. Der blev da foretaget en Agitation for at bringe Tallet i Vejret, hvad der resulterede i, at det 1922 atter naaede op til 271, men efterhaanden som de gamle Medlemmer dode bort uden at erstattes af nye, dalede det atter langsomt, men sikkert og var ved Selskabets Overgang til den ny Form 1932 kun ca. 225. Indtil 1922 blev man staaende ved et aarligt Medlemskontingentaf 4 Kr., men med det ringe Medlemstal i de under og efter Verdenskrigen staerkt stigende Priser paa Trykarbejde kunde Tidsskriftet ikke holdes oppe med de smaa Indtaegter, og efter at Udgivelsen havde vaeret indstillet 1920—21, genoptogesden Side 188
togesden1922
for et Kontingent forhojet til 6 Kr. I denne Forbindelse skal ikke lades uomtalt, at Selskabet i Tidens Lob har modtaget Understottelser fra forskellig Side, saaledes 1872 fra Det C1 assenske Fideikommis 400 Kr., 1874 fra Aalborg Bys og Omegns Sparekasse 100 Kr., 1880 fra samme 200 Kr., 1891 fra samme 100 Kr.; en Unaevnt gav 1882: 200 Kr., og fra En unsevnt Ven af Selskabet fik det 1895: 150 Kr. Hertil kommer, at det fra 1898 fik Statsunderstottelse, der fra 1898 til 1919 var 300 Kr. aarlig, derefter 1920—1925 forhojet til 600 Kr. aarlig og 1926 nedsat til 540 Kr., 1927—1931 til 420 Kr. Som anfort i Indbydelsen til Dannelsen af »Det jyske historisk-topografiske Selskab« var Selskabets litteraere Virksomhed taenkt udfort paa to Omraader, nemlig dels ved Udgivelse af »Samlingerne« og dels ved Understottelse til Udgivelse af historiske Arbejder. I sidstnsevnte
Henseende har Selskabet ydet Understottelse L. J. Bottiger:
Ebeltoft og Omegn (Mols), nsermest O. Fabricius:
Horsens Kjobstads Beskrivelse og L. Ch. Th.
Frolund: Holstebro, en historisk, topografisk Kl. Gjerding:
Bidrag til Helium Herreds Beskrivelse J. Kinch: Ribe
Bys Historie og Beskrivelse indtil J. Kinch: Ribe Bys
Historie og Beskrivelse fra Re- Side 189
formationen
indtil Enevoldsmagtens Indforelse E. T. Kristensen:
Gamle jydske Folkeviser, samlede E. T. Kristensen:
Nogle Efterretninger om Herregaarden A. H. Nielsen: Personalhistoriske Notitser om Embeds - og Bestillingsmsend i Aalborg i Fortid og Nutid, samlede af Etatsraad, Rektor E. Tauber, supplerede og fortsatte fra 1847. Med 3 Tillseg. O. Nielsen:
Historiske Ef terretninger om Malt Herred. M. H. Rosenorn:
Greve Gert af Holsten og Niels F. Wedel: Gilder
og Laug i Flensborg. D. H. Wulf f:
Jens Bang, Kjobmand i Aalborg 1605— D. H. Wulff:
Statistiske Bidrag til Vendelbo Stifts D. H. Wulf f:
Statistiske Bidrag til Aalborg Stifts Historie Chr. Villads
Christensen: Nykjobing paa Mors. Til nogle af disse Publikationer er der ogsaa ydet Understottelse fra anden Side, men det tor dog siges, at vort Selskabs okonomiske Stotte har vseret af vaesentlig Betydning for deres Fremkomst. Stigning i Prisen
paa Trykarbejde i Forbindelse med Naar
Medlemstallet efter 1910 gik saa staerkt tilbage—
Side 190
Trods for, at Interessen for Lokalhistorie uimodsigeligtvar i stserk Stigning og var naaet ud i det jaevne Befokningslag, hvor den tidligere kun sporedes i ringe Grad, haenger det utvivlsomt sammen med Oprettelsen af de historiske Amtssamfund, der tog sin Begyndelse med Ribe Amt 1902 og i Lobet af godt en halv Snes Aar daekkede hele Jylland. Disse Samfunds Aarboger naaede ud til de respektive Medlemskredse i Antal, der varierede fra ca. 500 til ca. 1400, og selv om deres Indholdjo er stasrkt lokalt begraenset, tilfredsstillede de Befolkningens Interesse for Hjemstavnshistorien og slog derfor i nogen Grad Grunden vaek under »Jyske Samlinger«. Men der er dog stadig og vil stadig vedbliveat vaere Brug for et Tidsskrift, som kan indtage Arbejder vedrorende hele Jylland eller mere omfattendeDele deraf end et enkelt Amt, og dette Synspunktforanledigede, at Flertallet af »Det jydske historisk-topografiskeSelskab«s Medlemmer 1931 vedtogat sammenslutte Selskabet med »Jysk Selskab for Historie og Sprog« for derigennem at blive i Stand til at fortsaette »Jyske Samlinger«, hvilket da ogsaa hidtiler lykkedes, idet Medlemstallet nu er ca. 300. Paa Generalforsamlingen 8. Marts 1932, hvor Sammenslutningen endelig bestemtes og»JyskSelskab for Historie, Sprog og Litteratur« oprettedes, vedtoges folgende Love: § 1. Selskabets Navn
er: »Jysk Selskab for Historie, §
2. Selskabets
Formaal er at fremme Interessen for og Side 191
§
3. Selskabets
Formaal soges naaet gennem Udsendelse §
4. Selskabets Virksomhed er delt i en historisk-topografisk og en sproglig-litteraer Afdeling, saaledes at den ene Afdelings Rettigheder og Forpligtelser er den anden Afdeling uvedkommende. Hver Afdeling har derfor sin egen Kasse og Regnskabsforing. Selskabets Medlemmer kan enten vaere Medlemmer af begge Afdelinger eller af en af Afdelingerne alene. Den, der er Medlem af begge Afdelinger, er ogsaa stemmeberettiget i hver Afdeling. § 5. Selskabets Bestyrelse bestaar af 7 Medlemmer, som vaelges af Generalforsamlingen ved simpel Stemmeflerhed, idet 3 vaelges paa 3 Aar, 2 paa 2 Aar og 2 paa 1 Aar. Af de 7 Bestyrelsesmedlemmer vselges de 4 af den historisk-topografiske Afdelings Medlemmer og de 3 af den sproglig-littersere Afdelings Medlemmer. Paa hver aarlig Generalforsamling skal der herefter vselges det fornodne Antal Medlemmer til Supplering af Bestyrelsen op til 7 Medlemmer, hvert 3. Aar 3 Medlemmer — 2 fra den historisk-topografiske Afdelingog 1 fra den sproglig-litteraere Afdeling — og de 2 Aar 2 Medlemmer — 1 fra hver Afdeling. Genvalgkan finde Sted. Paa Generalforsamlingen vselges endvidere for en 3aarig Periode 1 Bestyrelsessuppleant for hver Afdeling — Suppleanten indtraeder automatiskved Vakance. Bestyrelsen vaelger af sin Midte Formand,Nsestformand, Sekretaer og Kasserer og fastssetterselv sin Forretningsorden. Formand og Naestformandmaa Side 192
formandmaaikke vaelges blandt Bestyrelsesmedlemmernefor samme Afdeling. Paa Generalforsamlingen vaelges endvidere 2 Revisorer — en fra hver Afdeling — for et Aar ad Gangen. Revisorerne gennemgaar i Forening begge Afdelingers Regnskab. §
6. Bestyrelsen forer Protokol over sine Moder, og der kraeves simpel Stemmeflerhed for dens Beslutninger. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, naar mindst 4 (fire) Medlemmer — to for hver Afdeling — er til Stede. I Tilfaelde af Stemmelighed gor Formandens Stemme Udslaget. §
7. Til at forestaa, tilrettelaegge og lede Udgivelsen af Selskabets Publikationer udpeger Bestyrelsen blandt sine Medlemmer et Redaktionsudvalg for hver af de to Afdelinger. Hvert Udvalg bestaar af 3 Medlemmer: Sekretaeren, som er selvskrevet Medlem, samt 2 af Bestyrelsesmedlemmerne for den paagaeldende Afdeling. §
8. For de Forpligtelser, Selskabets Afdelinger maatte paatage sig overfor Tredjemand, haefter alene vedkommende Afdelings Formue, og Medlemmerne haefter saaledes aldrig personligt. For at Bestyrelsen gyldigt skal kunne forpligte en af Foreningens Afdelinger, kraeves mindst Underskrift af Formanden eller Naestformanden i Forening med 2 af Bestyrelsesmedlemmerne for den paagaeldende Afdeling. § 9. Generalforsamlingen er
Selskabets hojeste Myndighed.Til Side 193
merstemme\ed udsendte Stemmesedler, der tilsendes Selskabets Formand inden Generalforsamlingen. — Stemmeret kan kun udoves i den Afdeling, som den paagaeldende er Medlem af. § 10. Selskabets
Regnskabsaar lober pr. 1. September til § 11. Den aarlige Generalforsamling afholdes i September. Paa denne fremlaegges Selskabets Regnskab til Godkendelse, og Valg af Bestyrelsesmedlemmer, Suppleanter og Revisorer finder Sted. § 12. Ekstraordinaer Generalforsamling kan enten indvarsles af Bestyrelsen eller krseves afholdt paa derom fremsat skriftligt Forlangende af mindst 30 Medlemmer. § 13. Der indvarsles
til Generalforsamling, saavel ordinaer § 14. Enhver lovlig indvarslet Generalforsamling er beslutningsdygtig. Beslutninger vedtages ved simpel Stemmeflerhed paa Generalforsamlingen. Til Vedtagelse af Lovaendringer kraeves dog to Tredjedele af de afgivne Stemmer. Begge Afdelingers Medlemmer stemmer under et, bortset fra Valg af Bestyrelsesmedlemmer, Suppleanter og Revisorer. I disse Tilfselde stemmer hver Afdelings Medlemmer for sig. Side 194
§ 15. Kontingentet
bestemmes paa Generalforsamlingen. § 16. Udmeldelse kan
kun ske pr. 31. August og med § 17. Beslutning om Selskabets Ophaevelse kan kun traeffes af Generalforsamlingen, og der krseves hertil 3 Fjerdedele af samtlige stemmeberettigede Medlemmers Stemmer. Ophaeves en af Selskabets Afdelinger, overgaar dens Formue til den anden Afdeling. I Tilfaelde af at begge Afdelinger ophaeves, traeffer Generalforsamlingen Beslutning om Formuens Anvendelse. Saaledes vedtaget
paa Generalforsamlingen den 8. Formand for
Selskabet har siden dets Oprettelse Bestyre 1 sen for
den historisk-topografiske Landsarkivar
Svend Aakjaer, Viborg, 1932—40. Postmester C.
Klitgaard, Hjorring, 1932— 1) Kontingentet har fra 1932 vaeret uforandret: 10 Kr. aarlig for Medlemmer af be g g e Afdelinger, 6 Kr. aarlig for Medlemmer af enten den historisk-topografiske Afdeling ell er den sproglig-littersere Afdeling. Side 195
Kriminaldommer H.
H. Hvass, Aarhus, 1932— Docent Albert Olsen,
Aarhus, 1932—1935. Museumsbestyrer H. P.
H a n s e n, Herning, 1935—. Museumsinspektor,
Dr. phil. Helge Sogaard, Arkivar Johan
Hvidtfeldt, Aabenraa, 1940— Foruden »Jyske
Samlinger« har denne Afdeling Selskabets
Publikationer udkommer paa Universitetsforlaget |