|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 6 (1941 - 1942) –Røgelhede i Hellevad Sogn.En Selvejer-Bondegaards Historic Af C. Klitgaard Til
Arkivundersogelserne har Carlsbergfondet Ved Middelalderens Slutning, for »Klemensfejden« 1534 og Kronens Konfiskation af det ved Opstanden forbudte Selvejer-Bondergods, var der selvsagt mange flere Selvejerbonder end senere hen, men langt fra en nogenlunde ensartet Procent i de forskellige Egne af Jylland. Thomas B. Bang kom ved sine Undersogelser til det Resultat (Historisk Tidsskr. 8. VI, 191), at der i 13 Herreder i de vestjyske Len samt Skivehus og Hald Len var 15—20 pCt. jordegne Bondebrug for Konfiskationen, men at Antallet varierede fra ca. 3 pCt. i Norlyng Herred til ca. 53 i Vandfuld Herred. For Sailings Vedkommende (4 Herreder) har Henrik Larsen fremsat en Raekke Oplysninger om Ejendomsforholdene1524 (Jyske Saml. 5. V, 1), og af disse synes at fremgaa, at der der var ca. 20 pCt. Selvejerbondebrug.For Jyllands Vedkommende var Vendsysselvist den Egn, hvor Selvejerbondernes Antal var forholdsvismindst for Fejden, nemlig efter min Beregning(Historisk Tidsskr. 10. IV, 86) knap 5 pCt. af det Side 271
samlede Antal Bondebrug i 6 Herreder og efter Konfiskationenkun ca. 2 pCt, hvilket udtrykt paa anden Maade vil sige, at 70—80 jordegne Ejendomme ikke blev genindlost, men kom i Kronens Eje. Som i Sailing og vel flere Steder fandtes der ogsaa i Vendsyssel Storbonder, der ejede flere Gaarde; Henrik Larsen anforer (Jyske Saml. 5. V, 6), at Niels Bron i 0. Lyby ejede 7 Gaarde, og Jens Laustsen ejede 5; i Vendsyssel var mindst tre Selvejergods-Komplekser: Kornumgaard, Rogelhede og Saltumgaard, der paa Reformationstiden ejedes af Slaegterne Kjserulf og Mork, og desuden ejede Kjaerulferne meget Jordegods i Vadum Sogn i Kjser Herred. Kornumgaards
Historie har jeg omtalt i Jyske Saml. Navnet Rogelhede1) i Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, indeholder i begge dets Led Betegnelser for Naturforhold; en Rogel er en langstrakt Banke, og Egnen her synes altsaa at have vseret Hede, da Bebyggelsen anlagdes i Middelalderen. Gaarden naevnes, saa vidt vides, forste Gang 1465, da der toges Tingsvidne af Jerslev Herreds Ting, at Clemen Slagi i Rogelhede undte Poul Nielsen i Horsens(Kjaer Herred) 1 Gods i Hvorup og 1 Gods i V. Hassing som Medgift med hans Soster2). Samme Aar toges Sognevidne af Hallund Kirkegaard, at den Lovhsevd,som Clemen Hansen havde gjort paa Rogelhede og benaevnt Sted fra Sted, at han eller hans Forseldre 1) Jfr. Rogelhede i Idum og Vederso Sogne, Rogel i Bi-ovst Sogn og de med Rogel sammensatte almindeligt forekommende 2) lE. d. A. 111, 56. Side 272
aldrig havde det (o: Jorden) udi deres Haand og Haevd1), og Clenien Hansen, der antagelig er identisk med Clemen Slage, synes saaledes at have indvserget mere Jord, end han kunde faa Hsevd paa. 1480, 1483 og
1494 omtales hansom Herredsfoged i 1489 udstedte han Stadfaestelsesbrev paa det Gods, som hans Foraeldre havde afstaaet til Hundslund Kloster (Dronninglund), i Saerdeleshed en Gaard i Helleva d4). Peder Dyrskjot kalder ham Adelsmand og mener, at de svenske Grever Oxenstjerna'er »vare Nedarvingerefter Clemen Slage« i Rogelhede, hvad man dog naeppe tor faestne sig ved. Videre fortaeller Dyrskjot, at Clemen Slage solgte sin Del af Rogelhede til LandsdommerMogens Munk (f. o. 1470, d. 1558), hvorved hans Medarvinger blev tvunget til at saelge deres Partertil Sonnen (a: Sonnesonnen) Peder Munk til Estvadgaard,Hammelmose, Ssebygaard m. v., dod 1623, »fordi de var gifte i privat Stand« (o: uadelige). Dyrskjothavde haft et gammelt Skode, der omhandlededisse Salg, men det var forkommet for ham i Svenskekrigens Tid 16585). Han havde endvidere haft Oplysninger om, hvem der var Clemen Slages Arvingerog naevner hi. a. Kirsten, »Clemen Slages Sosters ellers Datters Datter«, der o. 1500 var gift med DyrskjotsStamfader Peder Laursen i Norre Ravnstrup i 1) a. St. 21. 2) Ny gl. Saml. 4°, 746 (P. Dyrskjot), Jerslev H. Tgb. 18. Maj 1648 og 7. Juni 1660. 3) »Danske Atlas«, V, 291. 4) d. A. 111, 4. 5) Jyske Saml. 1. 111, 252. Side 273
orum Sogn1).
Clemen Slage levede altsaa endnu ved 1500 og 1501 naevnes Peder Nielsen i Rogelhede sammen med flere andre Selvejere som Vidner paa Jerslev Herreds Ting, da Borglumprovsten Anders Valkendorf fik Tingsvidne angaaende Skel mellem Manna og 0. Hjermeslev og sidstnsevnte Aar, da han tog Lovhaevd paa Hammelmose, Stavad m. m.2). Han var ligeledes 1520 sammen med Anders Svendsen i Rogelhede og flere Medudsteder af Prior Anders Hacks Lovhaevdsbrev paa Hundslund Klosters Faestegods i Jerslev Herred3), og 1532 var han sammen med en Del andre Selvejerbonder Rebsmand til Lendurn Mark i Vennebjerg Herred4). len Jordebog over Aastrup Len fra ca. 15255) anfores,at Peder Nielsen i Rogelhede har Kong ChristiernsBrev og giver af Rogelhede, Kserdzgaard og KlokkerholmV2 Td. Smor for al Tynge foruden Gaesteri. Rogelhede, Kaersgaard og Klokkerholm m. m. blev senereved at vsere et samlet Godskompleks indtil ved Aar 1700, og det kongelige Brev, her omtales, og hvori Herlighedsafgiften anfores, var formentlig udstedt af Christian 11, der 1516 havde tilskrevet Befalingsmandenpaa Aalborghus, Niels Clemmensen, om »den store Brost, Forsommelse og Uskikkelighed«, der fandtes i adskillige Herreder hos Kongens og Kronens Bonder i Aalborghus Len og andet Steds, Kronen til Skade, og 1) Langebeks Ekscerpt. 187, Universitetsbibl. »Additamenta« 117. 2) Repertorium Diplom. o. s. v. 2. V. 297, 362. 3) Pergamentsvidisse af 1579, i Vendsyssels hist. Museum. 4) Erslev og Mollerup: Fred. I.s Registr. S. 442. 5) Rigsarkivet »Forskellige Stykker Lensregnskaber eller Jordeboger 1498—1513«, men er yngre; jfr. Danske Kancelli x>Diverse« G, Nr. 50 e, fra o. 1525. Side 274
Niels
Clemmensen fik derfor Ordre til at faa Forholdenei
Det vides ikke, hvorledes det gik Peder Nielsen og Anders Svendsen i Klemensfejden; men Rogelhedegodset vedblev efter Fejden at vsere i Bondeeje, og det maa derfor vaere blevet genindlost fra Kongen, selv orn vi ikke nu kender det derom udfserdigede Dokument, antagelig fra 1542, da andet Bondergods i Vendsyssel ses at vaere blevet indlost. I Praesteindberetningen 15682) anfores Rogelhede som frit Bondegods, »som haver foruden den Gaard, de iboer, 2 Gaarde, 6 80l og 1 M0lle«. De to Gaarde var utvivlsomt Ksersgaard og Klokkerholm, Mollen var Klokkerholm Molle, og Bolene var vist Rydslund (Roslund), Korslund, Skinbjerg og tre i Allerup. Det vides ikke, hvor naar Peder Nielsen dode, men han var utvivlsomt Fader til Niels Pedersen og Jens Pedersen i Rogelhede, Clemen Pedersen i Stagsted3) og en Datter gift med Niels Mortensen i Hejselt i Torslev Sogn. Niels Pedersen og Clemen Pedersen omtales 1541, da de sammen med en Del andre Storbonder var i Saltumgaardfor at foretage Samfraendeskifte efter Lars Mork*), og 1546 havde Godik Christensen, Borger i Aalborg, Traette med Anders Jensen i Aalborg, Niels Pedersen i Rogelhede og Jens Pedersen i Rogelhede angaaende Bondegods, som Godik mente at have Part i5). 1547 havde Godik Christensen i Aalborg og Clemen Pedersen i Stagsted Proces med Niels Mortensen i Hejseltangaaende 1) Suhms nye Samlinger, I. 157. 2) Landsarkivet. 3) Han havde 1537 Proces for Kongens Retterting om Besiddelsen af en Gaard, som Lars Bentsen brugte. (Kolderup- Rosenvinge: Gl. Domme 11. Bd., XIII). 4) Hvetbo H. Tgb. 4. Okt. 1662. 5) Danske Magazin 4, I. 186. Side 275
seltangaaendeArv, og samme Aar rejste Niels Andersen— maaske Son af Anders Svendsen i Rogelhede 1520 — Sag mod Clemen Pedersen i Stagsted og hans Brodre og Svoger Niels Mortensen i Hej selt angaaende en Gaard i Aalborg og mere Arvegods1). Deter ukendt, hvorledes disse Processer endte og ligeledes, hvorledes det indbyrdes Slaegtskabsforhold var; men om Godik Christensen kan oplyses, at han 1554 havde Traette med Bartolomseus Grim fra Pommern angaaende deres Kortspil i Flensborg2). Godik havde kobt Harnisk og Bosse af Grim og havde givet ham et Gseldsbevis derfor, hvilket han, da de havde drukket en Del, vandt tilbage i Kortspil. Pommeraneren klagede til Kong Christian 111, som afseskede Magistraten i Flensborg Erklsering om Sagen3). Samme Godik var iovrigt en stridbar Mand, og 14. Decbr. 1558 udgik kgl. aabent Brev om Forligelse mellem ham og Borgmestre og Raad i Aalborg i Anledning af, at han havde undsagt Borgerne der og handlet saa uskikkeligt med dem, at man havde maattet saette ham i Byens Jern, hvorfra han brod ud. Han havde endvidere brugt aererorige Ord om Magistraten formedelst en Dom, den havde afsagt mellem ham og en Kobmand fra Flensborg, og han blev nu forvist fra Aalborg og de tre naermeste Herreder, men fik dog Frist til 20. Dag for Jul for at ordne sine Sager. Fandtes han efter den Tid i Aalborg eller Omegn eller rejste Trsette mod Borgmester og Raad for denne Sag, skulde han straffes som fredlos Mand4). 1) a. St. 4, I. 282. 2) a. St. 4, I. 321. 3) Seidelin »Diplom. Flensborgense«, 11. 601. 4) Kancelliets Brb. Side 276
9. Maj 1576 fik Admiral Peder Munk til Estvadgaard, Ssebygaard, Hammelmose m. v. Mageskifteskode af Kronen paa dens Rettighed (o: Herlighedsafgiften) i Kornumgaard, Rogelhede og Ksersgaard med Bevilling til at tilforhandle sig Bondeskylden1); men Kongen forbeholdt sig at indlose Godset igen, hvis han onskede det. Da en af Bonderne i disse Gaarde, antagelig Herredsfoged Jens Andersen Kjserulf i Kornumgaard, klagede til Kongen over, at Peder Munk ikke havde forsvaret ham i en Retssag, kraevede Kongen, at Mageskiftet skulde gaa tilbage og de afhaendede Rettigheder i de jordegne Gaarde atter lsegges under Aastrup Len2). Resultatet blev dog, at Peder Munk atter afstod Rettigheden af Kornumgaard til Kongen, men 22. April 1580 fik endeligt Skode paa Rogelhede og Kaersgaard3). Peder Munk lagde formodentlig disse Herlighedsafgifter under Hammelmose, af hvilken hans Hustru Karen Albertsdatter Skeel havde arvet en Part, og hvor iEgteparret boede omkring Aar 1600. Efter Fru Karens Dod paa Hammelmose 1601 — uden Born — havde han Proces med hendes Arvinger, bl. a. om Rogelhede, der horte til hendes Gods, og 19. Marts 1606 blev han domt til at gore Skeel'erne Rigtighed for Godset*), men Peder Munk synes dog at have beholdt Rogelhedegodset og at have henlagt det under Saebygaard. Han har vistnok ogsaa efter 1606 erhvervet Bondeskyldenaf dette Gods (Rogelhede, Ksersgaard, Klokkerholmo. s. v.), hvad det kongelige Skode jo havde givet ham Ret til, og efter hans Dod 1623 kom Godset 1) Kronens Skoder, I. 161. 2) Kancelliets Brb. 12. April 1580. 3) Kronens Skode, I. 231. 4) V. S. Skeel: »Optegnelser om Familien Skeek, S. 151. Side 277
til hans Enke, Fru Sofie Brahe til Ssebygaard, gift II med Malte Sehested, og efter hendes Dod 1638 til hendesSoster Mette Brahe, gift med Otto Jorgensen Marsvintil Dybsek i Skaane, der nsevnes som Ejer 1639 og 1644. Han dode 1647, og med hans Datter Karen Marsvinkom det til hendes Iver Krabbe til Jordberg i Skaane, der anfores som Ejer 1648 og 1652. Han dode forst 1666, men hans Datter Margrete Krabbe aegtede 1655 Bjorn Christoffersen Ulfeld til Raabelof i Skaane, og da han dode 1656, gik Rogelhedegodset over til hans Born af forste iEgteskab, og 1662 naevnes »Bjorn Ulfelds B0rn« som Ejere af en Del Jordegods i Hellevad Sogn1). Der var dog ikke andre levende Born end Christoffer Ulfeld til Nsesbyholm, der da ogsaaangives som Ejer 16602). Ved hans Dod 1663 arvedesRogelhedegodset af hans Faster Beate ChristoffersdatterUlfeld, som var gift med Henrik Lindenow til Oregaard, og ved Skode af 7. Marts 16673) solgte han Rogelhede, Kaersgaard, Klokkerholm, Korslund, Roshmd, Skinbjerg m. v. til Foged eller Forpagter paa Lerbaek (Horns H.?) Christian Knudsen Worm, og dermed indledes et nyt Afsnit af Rogelhedes Historic I Matrikelbogen 1662 anfores Rogelhede som en Enestegaard (o: uden Markfaellesskab med andre) med 27 Tdr. Hk. Den havde 2 Brugere (Laurids Nielsen [Kjserulf] og Peder Jensen [Mork]) og var vel ved Magt. Til Gaarden kunde saaes 16 Tdr. Rug, 10 Tdr. Byg, 12 Tdr. Havre og avles 45 Lses HO. Landgilden var 20 Tdr. Byg, 8 Tdr. Havre og 1 Fdg. Smor. Foruden den
Jord, som var i Brug, var der endnu 1) Matriklen 1662. 2) Jerslev H. Tgb. 11. Okt. 1660. 3) Landst. S. & Pb. Nr. 8, 81. 72. Side 278
»ungefaer 100 Tdr. Korn eller mere« deri, og til Gaardenlaa en lille Lund af Rolboge og Krat, som dog ikke kunde takseres for Svins Olden. Denne Lund, der kaldtesRogelhedehind, naevnes ogsaa 16391), da Otto Marsvinforbod Jens Nielsen i Rogelhede at holde Geder, og 1648 gav Iver Krabbe til Jordberg Laust Nielsen (Kjaerulf) og Jens Nielsen i Rogelhede Ordre til at paase, at der slet ikke blev hugget i denne Lund2). Forinden vi gaar
videre, skal vi se lidt paa Brugerne Som foran nsevnt boede ved Aar 1550 Niels Pedersen og Jens Pedersen i Rogelhede og var Selvejere3). 1606 staar Peder Jensen (Mork) som Besidder af Gaarden og en Jens Nielsen som »Inderste« der; ved jordegne Gaarde skulde der jo kun vaere en formel Bruger, som saa svarede »Skaeppeskyld« til de andre Parthavere i Bondeskylden; men som of test var der dog flere Brugere af de storre jordegne Gaarde, og de kaldtes da Hovedmandens Brydebonder eller Inderster. Peder Jensen Mork, der antagelig var fodt o. 1560, var utvivlsomt den forannsevnte Jens Pedersens Son, hvorimod det maaske er tvivlsomt, om Jens Nielsen var Son af forannaevnte Niels Pedersen, idet han forst var fodt 1584 og maaske snarere var Jens Pedersens Sonneson. Jens Nielsen var som sagt fodt 1584 og dode i Rogelhede1657, begr. 14. Juli; Kirkebogen oplyser ved hans Begravelse, at han var Fader til 8 Born, men af disse kender jeg kun Anders Jensen, der 1640 var hjemme i Rogelhede og da var i Slagsmaal rned Morten Olsen 1) Tgb. 6. Juni. 2) Tgb. 1. Juni. 3) 1569 mevnes Maren Christensdtr., Jens Pedersen og Peder Nielsen i Rogelhede. (Landst. Dombog B. 11. 150 b.) Side 279
i Rydslund (Roslund)1), samt Niels Jensen, der 1641 fsestede Kalsgaard i Aasted Sogn for Livstid af Folmer Urne og skulde give 200 Rdl. til Stedsmaal. Hans FaderJens Nielsen i Rogelhede medunderskrev Kontrakten,i Folge hvilken Gaardens tidligere Fsester, Niels Jensens Hustru, Kirsten Thomasdatters Fader, ThomasChristensen skulde have Ret til at bruge Vs af Gaardens Tilliggende i sin Livstid2). Jens Nielsen i Rogelhede omtales ogsaa 1632 og 16483). Peder Jensen Mork, der 1606 stod som Besidder af Rogelhede, var antagelig fodt o. 1560 og dode o. 1620. Hans Initialer og Bomserke findes paa Hellevad Prsedikestol tillige med Aarstallet 1614, og 1618 havde han Kongetienden af Hellevad Sogn i Faeste4). Han var gift med Gertrud Sorensdatter Kjzerulf, f. o. 1565, Datter af Herredsfoged i Kjaer Herred Soren Christensen i Vester Holtet i Ajstrup Sogn og Else Andersdatter Kjserul f5). Gertrud Kjserulf havde 1640 Ophold hos sin Sonnedatter Maren Olufdatter Mork og hendes Mand paa Korslund, og hun var dod for 1651. Hun ejede Part i Selvejergaarden Bjorum i Vadum Sogn, hvilken Part 1665 kobtes af Steffen Thomsen Brondum i Agdrup i Sulsted Sogn. Peder Mork og Gertrud
Kjzerulf havde 7 B0rn: A—G. A. Anders
Pedersen Mork, f. 15 . d. for 1630 i Store B. Hans
Pedersen Mork, f. o. 1590, d. o. 1646, boede 1) Jerslev H. Tgb. 25. Juni 1640. 2) Vennebjerg H. Tgb. 7. Aug. 1643. 3) Jerslev H. Tgb. 28. Juni 1632 og 1. Juni 1648. 4) Stiftsbogen. 5) C. Klitgaard: »Kjaerulfske Studier«, 358 ff. 6) Borglum H. Tgb. 21. Dec. 1630. Side 280
1613 med Karen Nielsdatter Kjxrulf, f. o. 1590, d. 16 . Datter af Niels Mogensen i ostbjerg og Else Pedersdatter Kjaerulf1). Hans Pedersen er vist den samme Hans Pedersen, der senere boede i Attrup i Hammer Sogn, hvor han dode o. 1646, og som for 1639 var gift med Dorte Olufsdatter Munk, Datter af Oluf Pedersen Munk i Attrup og Benedikte Porsdatter Borialsen, og som anden Gang aegtede Sognepraesten i Hammer, Magister Erik Nielsen, med hvem hun ikke
havde Born2). Hun levede endnu Hans Mork havde i
forste iEgteskab mindst 2 1. Lars Hansen Mork, der antog Moderens Slaegtsnavn Kjaerulf, og 6. Juli 1641 paa Kjaer Herreds Ting ved sin Fader fik Tingsvidne om sin Fodsel og Opvsekst, saa han har formodentlig forladt 2. Peder Hansen
Mork levede 1660 i Aalborg og 3. Johanne Hansdatter Mork var 1659 gift med Niels Christensen i Norre ostbjerg, Son af Christen Ibsen i Melsted i Sulsted Sogn. De havde 1659 en Son, Erik Nielsen, til Daab i Hammer Kirke. 4. Margrethe
Hansdatter. C. Maren
Pedersdatter Mork, f. o. 1595, begr. Sulsted 1) C. Klitgaarcl: »Kjaerulfske Studier«, 348. 2) a. St. 42. 3) Jerslev H. Tgb. 30. Aug. 1660. Side 281
Aar, Son af
Jorgen Jorgensen i ostbjerg og Else D Pedersdatter Mork, f. o. 1600, d. o. 16 . gift med Jens Jorgensen Kjserulf, f. 15 . d. o. 1665, Son af Jorgen Jorgensen i ostbjerg og Else Pedersdatter Kjaerulf, levede 1613 og til sin Dod i 0. Gerndrup i Bronderslev S. Flere Born2). E. Maren Pedersdatter Mork, f. o. 1590, d. efter 1670, gift o. 1610 med Peder Jensen Kjaerulf, f. o. 1585, d. 1655, Son af Jens Andersen Kjserulf i Kornumgaard og Anna NielsdatterGriis. Peder Jensen Kjaerulf boede forst i Kornumgaard, men fra 1635 til sin Dod i Norgaard i Sterup i Jerslev S. og var Herredsfoged i Jerslev Herred. Hustruens sidste Leveaar var trange paaGrund af Fattigdom, og 1663 udstedte hun Obligation paa 6 Daler til Christen Jensen Mork i Bjorum, hvilken hendes Broderson Axel Olufsen Mork i Rogelhede underskrev3). Til det i »Kjserulfske Studier«, S. 48 ff., anforte om deres B0rn: Peder, Jens, Johanne I. og Niels skal anfores, at Niels ikke er identisk med den S. 54 naevnte Niels Pedersen Kjaerulf, Byskriver i Saeby, idet denne var fra 0. Hebelstrup i Hallund, og Johanne Pedersdatter, der var gift med Niels Baggesen Kjserulf (Side 44), er ikke den her omhandlede Maren Pedersdatter Morks Soster, men hendes Datter med Peder Jensen Kjaerulf, og Johanne var — saa maerkeligt det end lyder — gift med sit Soskendebarn4). Peder Jensen Kjaerulf og Maren Mork havde endvidere Sonnen Christen, som 1656 og 1670 boede i 1) C. Klitgaard: »Kjaerulfske Studier«, 281 ff. 2) a. St. 277 ff. 3) Jerslev H. Tgb. 29. Marts 1666, 1. Sept. 1670. 4) Jerslev H. Tgb. 18. Aug. 1670, 17. Sept. 1663, 1. Sept. 1670. Side 282
0. Mellerup i Jerslev Sogn, Datteren Anne, der var gift med ChristenChristensen i Sterup, efter at hun var blevet »lokket« af Faderens Tjenestekarl Mikkel Pedersen1), og Datteren GertrudC?), som 1656 var gift med Peder Christensen i Ronnebjerg, 1670 i Mynderup, begge Steder i Vrejlev Sogn. F. Oluf Pedersen Mork, f. o. 1600, d. 16442). Boede i Rogelhede og blev ca. 1643 Herredsskriver i Jerslev Herred. 1628 blev han af »de Kejserlige« sammen med sin Svoger Peder Jensen Kjaerulf, Lars Dyrskjot og flere af Egnens fremtrsedende Maend sat i Fsengsel i Saeby mistaenkt for at konspirere mod Fjenden, men efter ca. 3 Maaneders strengt Fsengsel slap de atter ud3). Han var Faester af V 2 Rogelhede, og 1642 fik han og Hustru Faestebrev paa Kongetienden af Hellevad Sogn, men 1643 havde han Proces med Sognemsendene om dette Faeste, idet han kraevede at tselle Kaervene paa Marken, for Folk tog Kornet ind, og derved led det Skade4). Hans okonomiske Forhold synes at have vaeret mindre gode, men han havde jo ogsaa gennemgaaet Kejserkrigens Traengsler 1627—29 og dode under Svenskernes Bessettelse af Jylland, efter at de havde forodet en Del af hans Bo; hans Enke fragik da ogsaa Arv og Gaeld efter ham5). Han var gift I. med Christence Christensdatter, der antagelig dode i 1630erne, Datter af Chr. Terkelsen Skriver i Brodland i Hammer Sogn og Apelone Olufsdatter6); gift 11. med aerl. og velb. Anne 1) a. St. 3. Maj 1643. 2) Jerslev H. Tgb. 1648, 81. 7. 3) Jyske Saml. 1. IX. 38. Jerslev H. Tgb. Foraaret 1635. 4) Jerslev H. Tgb. 12. Jan. og 27. April 1643. 5) a. St. 1648, 81. 7. 6) Niels Hedin: Hammer Bakker, S. 281. Side 283
Sofie Walstorp, f. 16 . begr. Hellevad 28. Juni 1671, Datter af Lensmand paa Raekkestad i Norge, Henning Walstorp og Bodil Galde, og Anne Sofies Soster, Sybille, var 1638 gift nied Professor Peder Johannes Spormand i Kobenhavn, saa Oluf Mork var kommet i fint Familieskab. Anne Sofie Walstorp segtede o. 1645 sin Mands Efterfolger i Rogelhede, Laurs Nielsen Kjaerulf1) men hvem hun ikke havde efterladte Born. Han var fodt o. 1616 som Son af Niels Andersen Kjaerulf og Gyde Laursdatter i Ksersgaard og dode o. 1687. Han blev gift 11. med Vibeke Hansdatter, Datter af Pastor Hans Olufsen Sseby i oslos og Enke efter Peder Nielsen Kjaerulf i 0. Hebelstrup i Hallund Af. I. iEgteskab
synes Oluf Pedersen Mork at 1. Peder Olufsen Mork, gav 20. Marts 1645 i Overvaerelse af sin Farbroder Hans Pedersen i ostbjerg og Morbroder Hannibal Christensen i Brodland sin Stifmoder Anne Sofie Walstorp Afkald for Arv efter sine Foraeldre, sin Mormoder og sin Moster Maren i Brodland. Ved Brev af 21. Marts 1645 lovede hans Stifmoder at opbevare det Losore, han havde arvet, og fode hans Kvaeg og Fae, til det kom paa Graes2). 1654 boede han i Kobenhavn, og sit i Rogelhede henstaaende Losore — bl. a. 1 Jernkakkelovn, 1 sort Egeskab rned 5 Dore, 2 Stolpesenge med Himle, 1 Bogstol og 2 Borde — solgte han til Morten Kjserulf i Nejsum, der fik Proces med LaursNielsen Kjser- 1) C. Klitgaard: »Kjserulfske Studier, S. 413. 2) Tbg. 11. Nov. 1655. Side 284
ulf i Rogelhede
om Udleveringen1). 1667 var 2. Maren
Olufdatter Mork, var gift med Anders 3. Christen Olufsen Mork, sagdes 1671 at have Tilhold hos Pastor Anders Jensen Hals i Bredkaer (Hellevad Praestegaard) og indstaevnedes 2. Nov. sammen med sine nedennaevnte Soskende af Ejerne af Rogelhede (Chr. Worm i Korslund og hans Stifson Gert Christensen), der havde Skiftejurisdiktionen, for at overvaere Delingen af Anne Sofie Walstorps Bo i Henhold til Registrering af 1. Aug. 1671. Til at overvaere Delingen havde Herredsfogeden udnaevnt 4 Maend. Der havde iovrigt vaeret Stridigheder mellem Oluf Pedersen Morks Born og deres Stiffader Laurs Nielsen Kjaerulf angaaende Delingen af Moderens 80, og Stiftamtmand Carisius havde efter Bornenes Begasring omstodt det forst afholdte Skift e3). Hans senere Forhold übekendt. 4. Sten Olufsen Mork, var hjemme ved Moderens Dod 1671 og synes derefter at have opholdt sig hos sit Soskendebarn Peder Jensen Mork i Rogelhede, men videre om ham er ikke fundet. 5. Sofie
Olufsdatter Mork, var hjemme 1662 og 6. Axel Olufsen Mork, var hjemme 1660 og 1671; men under Arvestriden mellem ham og hans Soskende paa den ene Side og Stiffaderen paa den anden tog han sig 22. Juli 1671 for at prygle 1) a. St. 14. Sept., 26. Okt., 16. Nov. 1654. 2) Jfr. Vendsysselske Aarboger 1925, S. 181 f. 3) Jerslev H. Tgb. 3., 10., 17. Aug., 2. Nov. 1671. Side 285
Stiffaderen, hvorefter han ligesom Broderen Christen tog Ophold i Hellevad Prsestegaard. Axel gjorde Krav paa selv at besidde — o: bruge — Rogelhede efter Moderens Dod, og han tilbod at kobe eller fseste Gaarden af Christian Worm, som imidlertid paa dette Tidspunkt havde overdraget Gaarden til sin Stifson Gert Christensen Tornby for den ham tilkommende Fsedrenearv. Axel Olufsen vilde haevde, at der paa Rogelhede var gamle Breve, hvori stod, at dersom nogle af hans Foraeldres (o: Forfssdres) Born kunde besidde den, skulde de vsere naermest dertil fremfor andre, og Laurs Kjaerulf var jo ikke Efterkommer af de gamle Brugere af Gaarden. 1675 naevnes han »af Rogelhede«, da han staevnede Degnen Morten Pedersen Albaek i Hellevad for Gaeld1), men senere er han ikke paatruffet i denne Egn. G. Jens Pedersen
Mork, f. o. 1587, begr. Hellevad 25. . . . i
Kvisselholt i Dronninglund Sogn og havde 2. Niels Jensen
Mork, boede o. 1650 i Skoven i 3. Maren
Jensdatter Mork, f. o. 1624, d. 17. Maj 1) a. St. 4. Feb. 1675. 2) I Kirkebogen kaldes han fejlagtigt Jens Christensen Mork. 3) Kbg. Side 286
23. Maj 1704, gift o. 1650 med Selvejer Niels Jensen Mprk i Kalum i Serreslev Sogn, Son af Jens Togersen i Kalum og Anne Mork. Flere Born, af hvilke Jens Mork 1686 var Ridefoged paa Vraa. 4. Christen Jensen Mork1), f. o. 1623, dod i Klokkerholm i Hellevad 17. Aug. 1706, 83 Aar. Student Aalborg, imm. Kbh. 1652, var 1659 Monsterskriver ved Studenterkorpset under Kbh.s Belejring2), var 1662 hjemme i Rogelhede og blev 1665 residerende Kapellan i Hellevad, hvor han boede i Klokkerholm. Gift Hellevad 5. Okt. 1673 med Johanne Nielsdatter Kjserulf, f. o. 1625, d. Hellevad 17203), Datter af Niels Andersen Kjaerulf i Ksersgaard og Gyde Laursdatter*). Johanne Kjserulf virkede som Jordemoder i Egnen. Hun og hendes Mand, der ingen Born havde, gjorde Testamente 4. Aug. 1685, kgl. konf. 4. Maj 1686. Johanne Kjserulfs Moder flyttede 1679 til Datteren og Svigersonnen i Klokkerholm og dode her 1680, ca. 86 Aar gammel. Efter hendes Dod opkom Rygte om, at Datteren havde roget under hende, for hun dode, og i den Anledning anlagde Hr. Christen Sag mod Jens Laursen i Hellevad, der havde fortalt det. Bortset fra, at man jo rog med Rav, Enebaerris og andet for at modvirke den daarlige Luft i Sygevserelser, var det en almindelig vesteuropseisk Tro, at ingen kunde d0 i Sengeklseder, hvori der var Honsefjer, uden at der blev sat Gloder un- 1) Kaldes ogsaa Rogelhede. 2) Marquard: Kobenhavns Borgere 1659. 3) Skifte efter Chr. Jensen og Hustru 1720. Aalborg Bispearkiv, Pk. IX, 5. 4) C. Klitgaard: »Kja;rulfske Studier«, S. 412 Side 287
der Sengen, og i Danmark brugte man ogsaa at saette en Skaal med Gloder under Sengen, naar Dodskampen trak laenge ud. Det var vist en Levning fra Hedenskabets Tid og stod i Sammenhaeng med den Forestilling, at onde Aander kunde fordrives med lid. Skikken er endnu i det 19. Aarh. blevet brugt paa den jyske Hede. Hr. Christens Retssag mod Jens Laursen sluttede dog i Venlighed med hans Undskyldning1)- 5. Peder Jensen Mork, f. o. 1630, dod 16842), boede o. 1655 i Rogelhede, hvor hans Enke 28. Aug. 1684 staevnedes af Husbonden Chr. Worm i Korslund til Syn over Gaarden og Afholdelse af Skifte mellem hende og Bornene3). Han var gift med Mar en Christensdatter, med hvem han havde Bornene a—e. Deter antagelig hende, der 1687 i Mandtal til Kop- og Kvaegskatten betegnes som »en forskrevet Enke med en Hob faderlose Born, stor Gaeld og Besvaerlighed til Husbonden*, og som ikke kunde betale Kop- og Kvsegskat. a. Mar en
Pedersdatter Mork, f. 1663, var Enke b. Karen
Pedersdatter Mork, f. 1666, var ugift c. Anne
Pedersdatter Mork, f. 1667, d. 1668. d. Jens Peder sen
Mork, f. 1669, blev Faester i e. Anne
Pedersdatter M</>rk, f. 1672, d. 1727, gift
1) Jerslev H. Tgb. 30. Nov. og 7. Dec. 1682. 2) Kirkebog mangier 1674—1732. 3) Jerslev H. Tgb. Side 288
Som anfort Side 277 solgte Henrik Lindenow til Oregaard ved Skode af 7. Marts 1667 Rogelhedegodset til Christian Knudsen Worm, der selv tog Ophold paa Bolet Korslund, hvor han boede til sin Dod 1693. Han var fodt i
Kbh. 27 Okt. 16211), dobt i Holm. [Hans Fader var Knud Hansen Worm, Skriver ved Holmen og maaske den Knud Worm, som 19. Maj 1628 fik Ordre til sammen med 3 andre Maend at jaevne en Sag mellem Byfogden i Kobenhavn og en Mand dera). 1633 blev Knud Worm Herredsfoged i Smorum og 01stykke Herreder., boede en Tid paa Borupgaard i Gand- Iose Sogn, senere Ledoje og dode 14. Maj 1667 i sit 78. Aar3). Gift I. med Birgitte Carstensdatter, 11. med Kirsten Nielsdatter, dod 10. Nov. 1640, begr. i Ledoje, 111. o. 1643 med Karen Bentsdatter, som overlevede Knud Worm]. Christian Worm var Son af Faderens forste skab, i hvilket der ogsaa var en Son Hans, om hvem intet vides udover, at han levede 16804). Han ses ikke dobt i Holmens Kirke. Om Christian Worms Efterkommere, af hvilke en Gren blev adlet Wormskiold 1757, henvises iovrigt til »Personalh. Tidsskrift« 6. I, 264 ff. Christian Worm, der 1656—61 var Gaardfaester i Husum paa Sjaelland, omtales i Valdemar Mollers »Fra Sokkelund Herred« (1924) som en ojensynlig »kraftfuldog stejl Personlighed«. Han var gift 4 Gange, nemligI. 1651 med Maria Hansdatter, Enke efter den 1649 afdode Ridefoged til Sorup og Ottestrup ved Ringsted, Sejer Christensen, over hvem der er Gravsten i VetterslevKirke; 1) Dyrskjots Optegn. Additam 117, 81. 32. 2) Kancelliets Brb. 3) Gravsten indmuret i Ledoje Kirkegaardsmur. Meddelt af Landsretssagforer J. Rohleder, Ballerup. 4) Jerslev H. Tgb. 24. Marts 1680. Side 289
terslevKirke;11. med Birgitte Eriksdatter, Skifte i Kbh. 25. Maj 1665, Datter af en Erik Andersen; 111. 1665 med Anne Nielsdatter Kjserulf, f. 16 . d. ca. 1680, Datter af Niels Andersen Kjaerulf og Gyde Laursdatteri Kaersgaard i Hellevad og Enke efter Christen Andersen Tornby1), der 1646 og 1653 var Kapellan i i Hellevad, 1653—55 i Saeby og 1655 til sin Dod 1663 overste Kapellan ved Holmens Kirke i Kbh.; IV. 1680 med Karen Pedersdatter Galskyt, f. 26. Marts 1653, d. 28. Marts 1727 i Kaersgaard i Hellevad, Datter af Peder Thomsen Galskyt til Kornumgaard og Kirsten PedersdatterKjaerulf. Karen Galskyt blev gift 11. o. 1695 med Peder Terkildsen ostrup i Korslund, se nedenfor. Medens Chr. Worms
1. var barnlost, skal 1. Knud Worm, f.
o. 1660, Parthaver i Rogelhede, se 2. Peder Worm, f.
10. Nov. 1681, d. 12. Jan. 1746, var 3. Margrethe
Worm, f. 10. Dec. 1682, begr. i Vilsted 1) Fader til Gert Christensen Tornby, se senere. 2) P. Dyrskots Optegn. 3) Fader til den med Navnet Wormskiold adlede Henrik Chr Worm til Bramminge. Side 290
4. Jakob Worm, f.
20. Nov. 1683, d. 1695, Gravsten paa 5. Anna Marie Worm, f. 16. Maj 1685, dod efter 1759, var 1707 gift I. med Jorgen Pedersen i Ksersgaard, senere i Lille Raevdal i Dronninglund, og 11. med Niels Ibsen i Lille Raevdal. 6. Kirsten Worm,
f. 23. Marts 1687, dod i Ksersgaard 7. Birgitte Worm,
f. 1691, d. 1697. Gravsten paa Hellevad Worm antagelig i Besiddelse af nogen Formue, thi him fik 1665 udlagt Konge-Korntienden af Rakkeby Sogn for en Fordring paa 844 Rdlr., som him havde paa Kronen1), antagelig fra hendes forste Mands Tid. Endvidere ses Worm at have laant 400 Rdlr. af Prsesten Laurids Jensen Bjorn i Jerslev, hvilket Belob han tilbagebetalte 16802). 1688 kobte han af Kronen for 50 Rdlr. Landgildeafgiften af to 80l i Allerup, hvilken tidligere havde vaeret ydet til Hellevad Kirke3). Af det i det forrige anforte fremgaar, at Rogelhede ved Aar 1680 havde 2 Brugere, nemlig Peder Jensen Mork og Laurs Nielsen Kjserulf, men indtil Matrikuleringen 1688 stod Gaarden for samlet Hartkorn. Da Chr. Worm 1680 indgik sit 4. skodede han en Del Jordegods til sin Stifson Gert Christensen Tornby, Son af Kapellan Chr. Andersen Tornby og Anne Nielsdatter Kjaerulf, som nu skulde have sin Modrenearv, og blandt dette Gods var Halvdelen af 1) Kronens Skoder. 2) Jerslev H. gejstl. Justitspr. 24. Marts 1680. 3) Kronens Skoder. Side 291
Rfigelhede1), i hvilken Gaard Gert Christensen iovrigt nsevnes 1671, men naeppe var selvstaendig Bruger og forst blev det 1679, da han fik Faeste her af sin Stiffadersom Afbetaling paa Fsedrenearv. 1685 blev han imidlertid Forpagter paa Stenshede (Ottestrup) i VolstrupSogn og Ridefoged til Saebygaard, og her boede han indtil 1691, da han tog Borgerskab i Saeby, hvor han var Gaestgiver og dode 1716—20, antagelig begraveti Volstrup2). Han var gift I. o. 1679 med Johanne Hansdatter, d. o. 1686, gift 11. o. 1689 med Kirsten AndersdatterBredkser, f. 1670, Datter af Pastor Anders Jensen Hals i Hellevad. Af 1. iEgteskab havde Gert Christensen 2 Born, af hvilke Sonnen Hans Gertsen o. 1713 rejste til Ostindien, og Datteren Anne blev gift i Sseby 1703 med Sergent Jens Laursen, efter hvem hun 1710 var Enke, og de boede paa Froslevgaard paa Mors. I andet iEgteskab var der 8 Born, af hvilke 6 dode som smaa. De to andre var Anders Gertsen, f. i Saeby 1699, gift St. Thomas 1729 med Katrine Marie Clausen Friis og Johan (Jorgen) Gertsen, f. i Saeby 1704, Student i Saeby 1723, Fadder i Saeby 1725; naermere übekendt. I Markbogen 1683 anfores bl. a. om Rfigelhede og de dertil horende 2 Huse Krogdal og Lunden, at til Rogelhedelaa 31 Agre i Heden og kaldtes den sondre Mark. De saaedes i 2 Aar og hvilede derefter i 20 Aar. Vesten Bronden laa de lange Agre, ialt 25, der saaedes i 4 Aar og hvilede i 7 og derefter saaedes i 2 Aar og hvilede i 16—20 Aar. Vesten Kirkevejen laa 60 Agre, der saaedes 1) Til denne Halvdel laa de 3 Afbyggere: Lunden (o: Rsgelhedelund, Hk. 0-1-1-0, Krogdal, Hk. 0-0-2-1, Stentinget, intet 2) Han er ikke som af mig i »Personalhist. Tidsskr.« 6. I. 365 formodet identisk med den utro Foged paa Borglum Kloster, idet dennes Slaegtsnavn var Troelstrup. Side 292
i 4 og hvilede i 7 Aar. Ved Revlingshoj laa 5 Agre, som saaedes i 2 og hvilede i 12 Aar. osten for Kirkevejen var 73 Agre, som saaedes i 4 Aar og hvilede i 7 Aar og derefter saaedes i 2 Aar og hvilede i 8. I Norremarkenvar 56 Agre, der saaedes i 4 Aar og hvilede i 7 Aar og derefter saaedes i 4 Aar og hvilede i 3. Endviderevar her 72 Agre, som saaedes i 2 Aar og hvilede i 10 Aar, derefter atter saaedes i 2 Aar og hvilede i 20. De brugtes af Chr. Worm i Korslund og var ham bevilgeti hans Livstid, men efter hans Dod skulde de tilbage til Rogelhede som forhen. De var ca. 1670 opbrudtaf Heden og var ikke delt til de Maend, som boede i Rogelhede. Endelig laa neden for Brunbjerg 17 Agre, der saaedes i 2 og hvilede i 20 Aar; de havde i mange Aar vaeret brugt til Kaersgaard, der jo ogsaa horte til Rogelhedegodset, og Fsesterne der havde villet tilegne sig dem, men nu var de atter efter gamle Breve og Dokumenter lagt til Rogelhede. Af de to Huse,
der horte til Rogelhede, brugtes Krogdal De 4 Brugere, der da boede i Rogelhede, havde alle nogen Kaaljorcl, og de havde Torveskaer af Knobtorv til deres Fornodenhed saavel som Lyngslet og en ringe Del Splittorv. Norden for Gaarden var en lille Lund, som var forhuggetog mest bestod af Smaakrat, som hverken kunde give Bygnings- eller Hjultommer, som rnaatte kobes paa andre Steder. Til Maling brugte de KlokkerholmMolle. Endelig var der i Rogelhede Mark en Del Lyngagre og nogle Agre, der var opgravet til Foldjor d1), hvilke laa sonden for Gaarden, og som »formedeistderes 1) Grsestorv til at laegge i Folde og Moddinger for at blive til Godning. Side 293
deistderesUdygtighedes Sky Id« ikke blev opmaalt ved Matrikuleringen, men af Boniteringsmaendene takseret til Graesning. Nogle faa Agre sonden for Gaarden havde ikke vaeret plojet i nulevende Folks Mindetid, og de befandtes ogsaa »udygtige« til Plojning. Gaardens Engbundvar »med Tuer og Busker overgroet« og takseredeskun til 35 Laes HO, og Gaardens Uddrift takseredes til 24 Hoveders Graesning. Et Stykke Eng til godt 5 Laes H0 brugtes af Chr. Worm i Korslund, men skulde efter hans Dod komme tilbage til Rogelhede. Som foran omtalt brugte Chr. Worm ogsaa 72 Agre af Rogelhede Norremark under Korslund tilligemed »Krogen« vesten for »Grevervad«. Efter hans Dod 1693 kom denne Jord tilbage til Rogelhede, men Frederik Kjaer til Borglum Kloster, hvis Sosterdatter Maren Mikkelsdatter, gift med Lars Andersen, 1730 havde arvet Korslund efter hans Broder Anders Christensen Kjaer paa Dronninglun d1), kraevede 1735 paa Sosterens Vegne Jorden henlagtunder Korslund, dog uden Held2). Som man ser, var Rogelhede en »skarp« Gaard, og medens dens Hk. 1662 ansattes til 27 Tdr., stod Gaarden for Matrikuleringen 1688 kun for Gl. Hk. 12—0—1—1, men fik dog nu et samlet Hk. af 21—5—2—0. Ved denne Matrikulering foretoges en Deling af Gaarden i 3 Dele, saaledes at Chr. Worms Halvdel, Vestergaard, der brugtes af Peder Jensen Morks Enke, fik Nr. 1 med Hk. 11—0—3—1. Til den laa 265/8 Td. Land »skarp Jord«, 53V4 Td. Land »ond Jord« og 265/s Td. Land »allervaerst Jord«; dens Hoavl var 18 Lses, og den havde 20 Hoveders Graesning3). Den anden Halvdel
af Rogelhede, ostergaard, der 1) Aalborghus m. fl. A. Skiftepr., 81. 335 2) Borglum-Jerslev H. Tgb. I. Sept. 1735. 3) Modelbogen og Matriklen 1688. Side 294
tilhorte Gert Christensen Tornby, som boede her (indtil1685) sammen med Lars Andersen, deltes 1688 i to, Matr.-Nr. 2 og 3, af hvilke Nr. 2 (ostergaard) efter Gert Christensen brugtes af Thomas Sfirensen Kjserulf og fik Hk. 6—l—2—l. Den havde 143/» Td. Land »skarp Jord«, 29V2 Td. Land »ond Jord« og 143/4 Td. Land »allervaerst Jord«; dens Hoavl var 12 Lses, og den havde 10 Hoveders Graesning. Rogelhede Nr. 3 (Mellergaard), der indtil ca. 1687 havde vseret brugt af Laurs Nielsen Kjserulf (se Side 283), fik Hk. 4—2—l—l og brugtes nu af Lars Anderse n1) og Jesper Markvorsen. Den havde ca. 95/s95/s Tdr. Land skarp Jord, 193/4 Tdr. Land ond Jord og ca. 98/s9B/s Tdr. Land allervaerst Jord; Hoavlen var 12 Lses, og der var 8 Hoveders Graesning. Paa Rogelhede Mark var ved Aar 1700 en Helligkilde, indviet til Set. Nicolaus; den var da nsesten tilstoppet, men blev oprenset2). »Kildedal« har antagelig Navn efter den. Vestergaard.Gaard Nr. 1. i Matriklen 1688 tilhorte som foran naevnt Christian Worm i Korslund og brugtes af Jens Pedersen Mork, der endnu levede 1736, ugift, og 1720 boede sammen med sin ugifte Soster Karen, og med dem forsvandt den gamle Morkslaegt fra Rogelhede. Efter Worms Dod 1693 kom den med hans Enke Karen Galskyt o. 1695 til hendes anden Mand Peder Terkildsen ostrup, Birkefoged ved Dronninglund, Borglum Kloster og Hals Birker, der ligeledes boede i 1) Hans Son Peder Laursen var dobt Hellevad 1696 (Tgb. 20. Aug. 1716). 2) Ny kgl. Saml. 4 ° 743 c, der er Afskrift af Peder Dyrskjots Optegnelser. Side 295
Korslund, og
som antagelig var Son af Inspektor over Peder ostrup var ikke alene Spekulant i Jordegods, men ogsaa en Svindler, og da hans okonomi snart blev daarlig, pantsatte han i Aarene 1698—1710 sine Ejendomme til en Maengde forskellige Mennesker, saaledes Forpagter Jens Clausen paa Langholt, Kobmand Soren Nielsen i Saeby, Praesten Peder Hoist i Vraa, Fru Kirsten Beck til Vraa, Amtmand Arnold Chr. Dyssel til Sejlstrup og flere2), og da det 1710 brod helt sammen for ham, viste det sig, at han havde givet flere Sikkerhed i det samme Pant. Der blev saa rejst Tiltale mod ham for Bedrageri, og 1715 blev han domt serelos, men han var imidlertid 1711 forsvundet fra Egnen, og hans efterladte Hustru og deres faelles Datter Christiane Katrine ostrup, f. 1695, flyttede fra Korslund til Kaersgaard i Hellevad, som ejedes af Karen Galskyts Son, Peder Worm i Aalborg, og her i et Hus paa Gaardens Grund dode Karen Galskyt 17273) pie jet af Datteren Kirsten. Hendes Datter med ostrup, Christiane Katrine, f. 1695, blev gift med Hans Jakobsen Hemmer i Aalborg og boede 1759 som Enke i Kbh. Det vides ikke, hvor Peder ostrup opholdt sig i de folgende mange Aar; men efter at have antaget Navnet Peder Thorkil Lerke lykkedes det ham 1726 at blive Degn i Todso og Erslev paa Mors, og han levede endnu 1744, da han fik 8 Rdl. i Pension4). Ved Peder
ostrups Romning tilfaldt % Vestergaard 1) P. M. Rorsig i »Vendsysselske Aarboger« 1925, S. 192 f. 2) Se bl. a. Borglum-Jerslev H. Tgb. 4. Aug. og 30. Okt. 1707, 16. Maj 1709, 15. Maj 1710. 3) Aalborghus m. fl. A. Skiftebreve Nr. 45 b. 4) Tisted Amts Aarbog 1927. Side 296
strup,d.1714,
hvis Arvinger vist ca. 1720 solgte den Den anden V%\estergaard kom til Praesten Henrik Klein i Jerslev, der 1710 kobte Ormholt i Torslev Sogn, og under denne Gaard laa Halvdelen af Rogelhede Vestergaard 17101). Den brugtes da af Knud Christianse\n Worm, f. o. 1660, der dode her 16. Juli 1724, og som var gift med Anne Pedersdatter Mork, dobt Hellevad 6. Okt. 1672, dod Rogelhede 1. April 17272), (se foran Side 287). Knud Worm maa
have kobt denne Gaardspart af Knud Worm og Anne
Pedersdatter Mork havde 6 1. Birgitte Marie
Worm, f. o. 1693, gift o. 1727 med 2. Godske Christian Worm, f. 7. Sept. 1695, begr. Hjorring i St. Katrine Kirke 1. April 1776, blev Byfoged i Hjorring og Herredsfoged i Vennebjerg og Horns Herreder. 8 Born3). 3. Maren Worm, f.
o. 1697, var 1727 ugift, men senere 4. Peder Worm, f. 1700, begr. 0. Bronderslev 11. Okt. 1748, 48 Aar 1 Maaned gl. Boede i Skarvad i fattige Omstsendigheder og var gift med Maren Mortensdatter, som overlevede ham. Ingen Born. 1) Mandtal til Ekstraskat og til Familie- og Folkeskat. 2) Aalborghus in. fl. A. Skifteprotokol 1724, 81. 307, og Skiftebreve Nr. 41 a. 3) Var 1744 Ridefoged til Borglum Kloster og ejede en Gaard i Vrensted, hvor hans Familie boede. 7 Born naevnes i Personalh. Tidsskr. 6. I. 267 f., det 8. var Godske Worm, f. 1727, d. 1770, ugift, Fuldmaegtig hos Faderen i Hjorring. Side 297
5. Margrete Worm,
f. o. 1707, begr. Jetsmark 7. April 6. Jakob Worm, f.
o. 1710, boede 1748 paa Kraghede, Da Knud Worms Enke var dod 1727, skulde denne Part af Rogelhede have vseret solgt ved Auktion, men Arvingerne fik af Skifteforvalteren (Amtmanden) Lov til at sselge den underhaanden, da de mente, at Auktion vilde vaere til Skade for dem, og 21. Marts 17401) skodede Peder og Jakob Worm samt Soster Margrete Worm % af Rogelhede = x/zx/z af Vestergaard, som deres Foraeldre forhen ejede og beboede og med Hk. 5—5—2— I—2,1—2, til Pastor Peder Kjeldsen Paludan i Hellevad, som vist kort efter solgte Gaarden til Ejeren af den anden Halvdel Christen Poulsen. Christen Poulsen blev 1738 gift med Margrete Laursdatter, Datter af Laurs Andersen og Maren Mikkelsdatter i Korslund. Christen Poulsen, der dode 1. Nov. 17892), og Margrete Laursdatter, som dode 1785, 67 Aar, havde foruden en Son Laurs, der dode som spaed 1742, 5 Born, nemlig: 1. Laurs
Christensen, f. 1742, d. 1825, se senere. 2. Poul
Christensen, f. 1746. Ejede 1789 Pilgaards 3. Maren Christensdatter, f. 1750, dod 1782, trol. 5. Dec. 1777 med Anders Jensen Kjaerulf i Klokkerholms Molle, med hvem hun havde 2 Dotre, Anne Margrete og Maren. 4. Kirsten
Christensdatter, f. 1753, gift I. med Poul 1) Borglum-Jerslev H. Tgb. 2) Aalborghus m. fl. A. Skifter Nr. 1004 Side 298
5. Anne
Christensdatter, f. 1762, var 1789 hjemme, Medens Christen Poulsen ejede Vestergaard, var en Del af den bortforpagtet til Carl Frederik Hagstrom, d. 1781, senere (1765) Ejer af Clausholm i Hellevad S., Kammerraad, der 1760 havde aegtet Anna Steenfeldt af Clausholm, d. 1780, og hos Hagstrom opholdt sig 1760 Thomas Todslefs Hustru Rise Steenfeldt fra Aalborg, hvis Barn Peder Christian blev dobt her 20. Januar. Efter Christen Poulsen fik hans Son Laurs Chris tensen Vestergaard mod at betale sine Medarvinger 220 Rdl. i H. t. Faderens Testamente af 1783. Han var, som anfort Side 297, fodt 1742 og dode 1825. Var Sognefoged. Han var gift med Sofie Christiane Andersdatter, D. af Anders Jensen og Else Marie Brondlund fra Agdrup i Sulsted S. De havde en Del
Born, saaledes: 1. Christen Laursen,
f. 1787, d. 1863 i Klokkerholm. 2. Anders Laursen, f. 1789, d. i Mellergaard, Rogelhede, 1863. Gift med Maren Christensdatter, f. Hellevad o. 1792. Var Sognefoged og ejede 1844 Vestergaard, der da var delt i Nyt Matr. Nr. 3 og 4, af hvilke Hovedparcellen Nr. 3 kaldtes Rogelhedegaard og beboedes af ham. De havde 5 Sonner og 3 Dotre. 3. Jens Laursen, f. 1791, boede i Rogelhede 1861, ses ikke dodder, gift I. Marie Pedersdatter, 11. med Johanne Marie Andersdatter, f. Taars o. 1791. De boede 1845 i Vestergaard, Matr. Nr. 4, og var Selvejere, men havde tidligere boet i Skaeve og orum. 4. Peder Laursen,
f. 1793, d. 1876, Gaardmand i Sulsted, Side 299
1819 med Enken
Karen Kirstine Jensdatter Kusk 5. Poul Laursen,
f. 1795, boede i Rogelhede o. 1820, 6. Else Margrete
Laursdatter, f. 1798, gift med Jens Østergaard.Den Halvdel af den oprindelige store Gaard Rogelhede, som Gert Christensen Tornby ejede (se Side 290 og 294), blev ved Matrikuleringen 1688 delt i to Dele, Matriklens Nr. 2 og 3, ostergaard og Mellergaard. Nr. 2 brugtes 1687 af Thomas Sorensen Kjserulf, f. o. 1660, d. 1720—30, Son af Soren Nielsen Kjaerulf i Hellumlund og Johanne Christensdatter, og han havde vist 1685 efterfulgt Gert Christensen Tornby som Bruger. Thomas Kjaerulf var gift med Mette Madsdatter, f. o. 1663, d. 1740. Efter Thomas Kjaerulf naevnes 17101) og 1723 Jens Christensen2) som Faester her (1 Son Soren), og 1738 og 1746 naevnes Anders Thomsen Kjaerulf, der i Mandtal til Ekstraskat 1744 staar som Ejer af 3 Skp. Hk., men var uden Formue. (Han var antagelig Broder til Soren Thomsen i Rogelhede 1723, der 1744 var Fadder i Hellevad, og som formentlig er identisk med Soren Thomsen Kjserulf i Skanvad i Hallund Sogn 1738). Anders Thomsen Kjaerulf var fodt o. 1696 og dode i Rogelhede, begr. 13. Jan. 1765, 68 Aar. Han var gift med Johanne Pedersdatter (Sorensdtr.?), f. o. 1700, d. Rogelhede, begr. 3. Juli 1763, 63 Aar, og de havde 1) Mandtal til Ekstraskat og Familie- og Folkeskat. 2) Han var vel Fader til Fsester Christen Jensen i Rogelhede, der »smeder for sig selv« 1744. (Mandtal til Ekstraskat). Side 300
1739 en Datter
Mette til Daab i Hellevad; hun blev Gaarden Nr. 3 Metiergaard brugtes 1682 af Laurs Nielsen Kjserulf, der allerede boede her 1646, men dode henimod 1687 (se Side 283). Hans Hustru Vibeke Hansdatter nsevnes her ligeledes 16821). 1688 naevnes her Brugerne (Faßsterne) Jesper Markvorsen og Lars Andersen, og 1710 Jens Jespersen og Peder Andersen, ligeledes 1717. Gert Christensen Tornby solgte 1693 disse to Gaarde, der udgjorde det halve af den oprindelige Rogelhedegaard, til Forpagter paa Haven Peder Thomsen Kjserulf 2), som 1694 bortmageskiftede dem samt de 3 Huse Lunden, Krogdal og Stentinget, ialt Hk. 10—5—5—3—1, mod. Hvilshojgaard og 1 80l i Hvilshoj i 0. Bronderslev Sogn til sin Svigermoder Anne Hegelund Jespersdatter Haugaard til Ormholt, Enke efter 1) Henrik de Hemmer Mortensen, 2) Soren Pedersen Kjaerulf og 3) Niels Mortensen Kjaerulf3), og med Ormholt kom Gaardene til hendes Son Henrik Kjaerulf og 1717 til hendes Svigerson, Praesten Henrik Klein i Jerslev4), der ved Auktion 1733 solgte Ormholt med Gods til Henrik Kjeldsen, dod 1755, og ved Skiftet efter ham 1765 kom Rogelhedegaardene til Sonnen Kjeld Nikolaj Bornemann, dod 1796. Deretter blev Ormholt med Gods 1797 kobt af Brodrene Jorgen Gleerup til Dybvad og Severin Gleerup til Vang, som efterhaanden solgte Faestegodset. I Gaarden Nr. 2
(efter Matriklen 1688) ostergaard 1) Mandtal til Kopskat. 2) Landst. S. & Pb. XVII. 20. XXIIX. 322. 3) C. Klitgaard. Kjserulfske Studier S. 292 og 294. 4) Jyske Saml. 3. 111. 498 ff. og Borglum-Jerslev H. Tgb. I. Aug. 1720. Side 301
boede 1760 Bertel Christensen som Faester, og han dode 1793, 69 Aar. 11. Jan. 1761 blev han gift med Mette Andersdatter Kjserulf, f. 1739, d. 1813, Datter af Gaardenstidligere Faester Anders Thomsen Kjaerulf (se Side 299). De havde foruden
et Par Born, der dode unge, fol 1. Christen
Bertelsen, f. 1762, d. 1821, der 1795 nssvnes 2. Johanne
Bertelsdatter, f. 1765. 3. Anders
Bertelsen, f. 1772, d. 1851, boede 1845 i 4. Clemen Bertelsen, f. 1776, d. 1849, boede forst i Voer Sogn, senere i Rogelhedelund. Hans Son Bertel Clemensen, f. 1816, dode 1870 som Gaardejer i Rogelhede. 5. Thomas
Bertelsen, f. 1780. Som foran anfort boede Anders Bertelsen og Hustru 1845 som Aftaegtsfolk i ostergaard, der da ejedes af Lars Svendsen, som var gift med Anders Bertelsens Broderdatter Inger Marie Clemensdatter, f. i Voer o. 1808. Lars Svendsen, som var fodt i Hellevad o. 1804, blev 27. Maj 1879 draebt af et Lyn, og han var da Faester af et Hus paa Rogelhede Mark. I Rogelhede Matr. Nr. 3 (efter Matr. 1688) Mellergaard, boede 1717 Jens Jespersen og Peder Andersen, og 1744 var Christen Jensen Faester her; han var Smed, men smedede kun for sig selv1). 1777 var Gaarden bortfaestet til Jens Thomsen, som endnu boede her 1795. Han blev 1777 gift med Johanne Nielsdatter. 1) Mandtal til Ekstraskatten. Side 302
1844 ejedes
Gaarden af Christen Thomsen, f. i Horby 1794—95 blev Rogelhede, som nu kaldtes By, opmaalt og udskiftet af Landinspektor Westerholdt. Her var da 4 Gaarde og 2 Huse. Af Husene laa det ene 150 Alen nordvest for Krogdal, det tilhorte Laurs Christensen i Vestergaard. Krogdal, der laa i Markskellet, horte under Ormholt. Ved
Matrikuleringen 1844 fik ostergaard Matr. Nr. Mellergaard
fik Matr. Nr. 2, Gl. Hk. I—7—o—lV3, Vestergaard fik Matr. Nr. 3 (Rogelhedegaard), Gl. Hk. s—4—l—o, Nyt Hk. s—l—o—2V«. Den anden Vestergaard fik Matr. Nr. 4, Gl. Hk. 2—6—o—o, Nyt Hk. 2—7—2—s/4. Endvidere najvnes i Matriklen 2 Bjerregaarde og 2 Huse der; disse Ejendomme, der var Afbyggersteder fra de seldre Gaarde, fik Matr. Nr. 5, 6, 7 og 8, og af disse fik Bjerregaard Nr. 5, Ejer Simon Jensen, Nyt Hk. 2—2—4—3—3—2iU, og Bjerregaard Nr. 6, Ejer Christen Hoist af Korslund, fik Nyt Hk. 3—6—o—o. Senere er af
Parceller fra Matr. 6—B6—8 oprettet Kirkegaard, I Rogelhede er i
nyere Tid et Teglvserk og Jernbanestation Det gamle Rogelhede Bondegods er altsaa nu udstykket i mange Ejendomme, men selve Egnen med Allerup Bakker har bevaret et vist middelalderligt Prseg til vore Dage. |