En gammel Randers-Ringkøbing Vej.

For et par aar siden horte jeg her paa Bjerringbroegnenfolk tale om en gammel vej fra Randers til Ringkobing. En saadan vejforbindelse var rnig hidtil übekendt, og paa Videnskabernes Selskabs kort fra 1789_—1803 findes ikke nogen rute som ovennaevnte afsat som landevej, forsaavidt dens forlob gennem Viborg Amt angaar. Men fund af gamle vejstykker stottet ved mundtlige meddelelser af sognefoged JorgenChristensen i Bjerringbro bragte mig efterhaandenpaa sporet af den delvis forsvundne fserdselsrute, der viste sig — ialfald for flere strsekningers vedkommende— at vaere en oldtidsvej. At der har gaaet en aeldgammel vejlinje mellem Randers og Viborg langs Gudenaa- og Faldborgdalen, har man vidst, men at vej en ogsaa har haft serende til Ringkobing, viser traditionen her paa egnen. Sognefoged Christensen har kendt den fra sin fader, denne atter fra sin. En og anden lseser vil maaske finde det besynderligt, at en historisk set saa forholdsvis uanselig plads som Ringkobingkan komme paa tale i denne forbindelse. Men her bor dog mindes om den antagelse, at Pytheas fra Massilia ca. 325 f. Kr. har besogt Ringkobing, som

han kaldte Raunonia (Raennum, Rind[um]kobing)¹). Herimod haevder landsarkivar Svend Aakjser rigtigno k²), at stedet Raunonia maa soges lsengere mod nord (Ronland, Thyboron osv.), og hans bevisforelse ser unsegtelig bestikkende ud. Men det udelukker ikke, at ogsaa Ringkobing Fjord kan have haft betydningsoni anlobsplads i de aeldste tider. Dens ud-10bi synes jo forhen at have vaeret betydeligt bredere end nu. (Se saaledes Johannes Mejers kort fra ca. 1650.) Oldtids handelssamkvem kan meget vel have skabt de jyske tvaerveje til Randers Fjord, Aarhusbugtenog Horsens Fjord. I tidens 10b er ruten fra Ringkobing til Randers saa sygnet hen til fordel for de formodentlig bekvemmere ruter til Aarhus og Horsens.

Vi tiltrseder nu rej sen ad den gamle Ringkobingvej ved Randers vesterport og folger vor tids chausse over Svejstrup Back ad den saakaldte Hornbsek Vase, der i 1449 omtales som »Hornbaek Vad«³). Det maa ikke have vseret nogen bekvem passage i de seldste tider, men man maatte over her, naar man skulde vestpaa, hvis man ikke vilde gore en lang omvej mod nord. Derefter har den gamle vej utvivlsomt gaaet, som den endnu gaar, gennem Neder-Hornbxk og over et godt og bekvemt vadested, det eneste der paa egnen, over den ret anselige Norreaa. Senere blev her bygget bro. Her ligger Fladbro kro (tidligere Fladbrohus), der nsevnes som kro 1737. Saa gaar den gamle vej i folge med den nuvaerende landevej nordom Stevnstrup

---

1) Se H. P. Steensby: Pytheas fra Massilia og Jyllands Vestkyst (Geogr. Tidsskr. 1917) og F. K. Erlang: Er Ringkjobing Danmarks seldste og fornemste By? 1922.

2) Vestjylland. Turistforeningens Aarb. 1927, s. 1G7—21.

3) Danske Mag. VI, 98.

til ca. 8 km fra Randers. Her har den gamle rute formodentlig,hvad aeldre folk ogsaa mener, fulgt bivejen, der gaar ned over Ellebaek ved det gamle vadested Dagsvad, hvor efter folketroen ellepiger holder deres kommers og undertiden spaerrer broen for de vejfarend e¹).

C. G. Clausen paa Lesagergaard (Grensten sogn) fremkom i 1837 i en skrivelse til stiftamtmanden med en omstaendelig og hvas kritik af vejen fra Fladbro til Aabro. Han tilbyder bl. a. ved tingsvidner at bevise, at der fandtes sten paa 1 a iy₂ alens hojde og huller af samme maals dybde paa vejen₂). Denne kritik falder vel ogsaa paa strsekningen fra Fladbro til Dagsvad.

Herfra gaar vejen saa forbi Dagsvad mejeri op paa et hojdedrag, hvor der ved vejen lidt vest for Langaagaard har vaeret en hellig kilde. En saadan var jo behagelig at have ved alfar vej til lindring af kodets skrobelighed og til styrkelse paa de lange rejser. Stedet mindes endnu som Helligkildedam, men kilden emu en vandvaerksbeholder. En naer stedet boende 79-aarig mand husker, at folk i hans levetid har sogt til kilden for at drikke af vandet.

Snart efter gaar vejen gennem et pas mellem bakkernened til et sted i Gudenaadalen 3 km vest for Langaa, hvor 5 veje modes og skilles. Den vej, vi folger,er stadig den nuvaerende forbi hovedgaarden Ulstrupog nord om Ronge. Den ses i seldre tider at vaere benyttet af folk paa rejse mellem Randers og Viborg. Ad denne vej kom saaledes kanniken Jens Christoffersenfra Ribe i 1503 undervejs fra Viborg til Randers,ved hvilken lejlighed han fandt den sagnberomte

---

1) Evald Tang Kristensen: Det jyske almueliv VI, 49.

2) Diversa 1836—37, nr. 39.

runesten i Grondal ved Ulstrup¹). Men egnens fortidigetral'ikale betydning synes ogsaa understreget derved, at flere andre runestene er fundne her paa egnen. En staar paa Grensten kirkegaard, ved Langaa var der oprindelig 6, af hvilke nu kun den ene staar tilbage ved kirken, i Torup harder vseret en, og endeligstaar der en paa Sonder-Vinge kirkegaard.

Knap 2 km fra Ronge ved den sydostlige del af Hjermind skov gaar vejen over en lille bsek, sora aeldre, med stedet kendte folk benaevner Trillemolleeller Troldemollebxk. Paa dette idylliske sted harder engang ligget en vandmolle, hvis gamle dsemninger og en forlaengst tor og overgroet molledam tydeligt ses. Baekken komraer inde fra en dal, som er fuld af romantik. Den er omgivet af maleriske skovhojder, og dalens bund er bevokset med hojt sumpgraes, birk, enebaer og spredte skovfyr, medens de omgivende bakkeskrsenter er fulde af mere end mandshoje bevoksninger af ornebregner. Jo laengere man traenger frem mod nord, des vanskeligere bliver dalbunden at passere, da den bestaar af mosetuer med dybe huller imellem. Men nede ved den forsvundne Trille- eller Troldemolle snaevrer dalen sig staerkt ind med fast bund paa begge sider. Mollen ses ikke paa Videnskabernes Selskabs kort 1789 og maa da vaere nedlagt for den tid. Den laa paa bondegaarden Kaellinghols jord og har da hojst sandsynligt tilhort denne gaards forgaenger, den gamle ridderborg Ksellinghol eller Holingsholm, hvis anselige voldsted ses l km sydvest for mollestedet taet ved Gudenaa.

Straks efter overgangen over Trillemollebaek gaar
turen op ad bakke. Her rober den gamle vej sig for
forste gang med tydelighed i terraenet paa sin vandring

---

1) Ole Worm: Monumenta Danica, s. 309.

fra Randers, idet den nede fra baekovergangen gaar faa skridt nord for nutidsvejen som en meget dyb og snaeverslugt, hvis lyngbevoksede sider og delvis ogsaa bunden er overgroet med enebaerbuske — et smukt og typisk eksemplar af en fjaern fortids hulvej. Oppe paa bakkeoverfladen falder den igen sammen med vor tids vej. Nu fortsaetter denne langs sydsiden af Hjermind Skov og forbi gaarden Slovkrog.

Hidtil har vej en lige fra vejkrydset mellem Langaa og Ulstrup fulgt Gudenaadalens retning omtrent midt mellem hojlandets affald og aaen. Disse bakkeskraenter har vist forhen vseret helt bevoksede med skov, hvoraf endnu flere steder findes egepur. I 1508 omtales saaledes Torup Skov, der tilhorte Essenbaek kloster og var sammenhsengende med Ulstrup Skov¹). Mellem Hjermind og Bjerring skove saenker imidlertid bakkeranden sig, og terraenet stiger jaevnt op mod Hjermind. Paa denne straekning mellem de naevnte skove laa der i 1447 en laengst forsvunden skov, kaldet Bjorholt Skov. Dens sidste rester har vel faaet deres bekomst under svenskekrigene²).

En halv km vest for Slovkrog kommer der en lille lyngstraekning, hvor den gamle vej nu igen melder sig, idet den forlader den nuvaerende vej til Bjerringbroog i mere direkte vestlig retning drager ind over lyngen med mindst 10 jaevnsides lobende hjulspor. To af disse benyttes nu og da i vor tid til arbejdskorsel.Ved den vestlige ende af lyngen passerer sporene2 gravhoje og rester af 2 andre. Sporene fortsaetterderefter som markvej ned over et übetydeligt bseklob, gaar forbi et husmandssted og atter ned over en lavning. Ved opgangen fra denne ses parallelt med

---

1) iEldste danske Archivreg. 11, 105, 370_—72.

2) Saml. til jydsk Hist, og Topogr. 11, 176—77, 366—67.

markvejen en lille stump lav, ganske overgroet hulvej,men derefter er vejen overplojet. Den har saa stilet i retning af elektricitets-selskabet E. G. O.s bygningi Bjerringbro og gaaet nord om Bjerringbro kirke ned mod et gammelt vadested over Mobaik, der kommer oppe fra Bjerring Skov. ost for baekken kan man endnu i marken se tydelige ar efter vejen, hvor den har stilet mod overgangsstedet, der har fast, stenetbund. Stedet kaldes paa gamle kort »Mobaek Brovad«.Sognefoged Christensen i Bjerringbro, en mand i 60'erne, har som dreng kort over dette vadested paa vej til Viborg. Paa den anden side af bsekken emu alle spor overplojede, men snart efter gaar vejen videresom en lidet opsigtsvaekkende markvej under bakkeranden hen til Bj erring mejeri, hvor den skaererden sydgaaende vej fra Bj erring.

Det ser ud til, at der i laengst forsvundne dage har vaeret et offentligt herberg i Bjerring. Der berettes nemlig, at »en god asrlig gammel Vaertshuusmand, ved navn Jens Anderson, haver Anno 1496, laenge forend Reformationens Tid, beboet en stor Gaard i Bering-Bye, hvor der endnu findes Logement for Reysende, i Middelsum-Herred udi Wiborg Stift beliggende en stor Miil Sydost for Wiborg*¹). Hint gamle krosted maa jo have vaeret baseret paa trafikken paa denne fordums Randersvej. Men den milsvej, der opgives at vaere til Viborg, er unsegtelig »stor«, thi der er 16 km i lige linje til naevnte stad og ad den gamle Randersvej endda adskilligt laengere.

Omkring Bjerring harder for i tiden ligget en anseligsamling gravhoje. Sidste udgave af Trap meddeler,at »Flertallet af dem danner en stor Gruppe S. for Bjerring; enkelte andre ligger noget 0. og V. herfor,i

---

1) Vitus Bering: Delineatio stirpis Beringianae. Kbh. 1749.

for,iFortsaettelse af en Hojraekke i Rind Sogn og den sydl. Del af Nabosognet Vindum og betegner sammen med Hojene her et Stykke af en seldgammel Faerdselslinie«.Deter altsaa ganske undgaaet meddeleren til »Trap«, at al denne herlighed i vore dage er saa totalt forsvunden, at kun et enkelt par hojes plads lader sig spore — naar man vel at maerke i forvejen er indvieti sagens sammenhaeng. Museumsinspektor dr. Terkel Mathiassen har venligst meddelt mig, at det forholder sig rigtigt med disse forsvundne gravhoje. »Saaledes harder ligget paa det hoje Land lige syd for Bjerringskov en Gruppe paa 4 Hoje; i Terraenet omkring Sogaard, altsaa mellem den lille S0 BjerringSo] Gudenaadalen, imod ost afgraenset af Vejen, der fra Bjerring By gaar sydpaa, har ligget ialt 16 Hoje, og endelig harder ligget en noget vest for denne Gruppe, ret naer Sognegraensen. Deter saaledesen ganske anselig Oldtidsbebyggelse, der har vaeret i dette Strog, som et Led i den betydelige Oldtidsvej,der paa dette Sted har gaaet paa det hoje Land langs Gudenaadalen.«

Straks vest for Bjerring mejeri er der igen et lille stykke, hvor vejen faar noget af fortidspraeget med udhulede vejsider, men snart derpaa er den igen plojet ind til en tarn og dagligdags markvej. Den gaar nedenforbakken GHsbjerg og syd om den meget lille BjerringSO, som Jens Kjeldsen i 1517 havde fiskerettighedti l¹), hvorpaa den efterhaanden bliver borte i marken. Men den har fort ned til Bjerringbro-Tange vejen omtrent ved det sted, hvor Vindum-vejen gaar fra. Snart efter ses det, at den gamle vej har fulgt en nuvaerende, som forer til Rodkaersbro, den saakaldte»Bjergvej«,

---

1) Saml. til jydsk Hist, og Topogr. 11, 373.

kaldte»Bjergvej«,tidligere ogsaa benaevnt »Aalvej«
(formodentlig adelvej) eller »Randersvejen«1).

Denne bojer af fra Tange-vejen tilhojre og arbejder sig op fra Gudenaadalen. Her findes 1 km nordost for Tange langs sydsiden af vore dages vej et maegtigt hulvejsparti, der i betydelig laengde straekker sig opad gennem en naturlig erosionsdal, bevokset med spredte tracer og buskvaekst. Nord for vej en langs denne slugt ligger 4 gravhoje, som har markeret oldtidsvejens nedgang vestfra til Gudenaadalen.

Nu forer vej en gennem et staerkt oldtidspraeget landskabsydligt i Vindum sogn, usaedvanlig rigt paa gravhoje,hvorved vej en uimodsigeligt rober sig som oldtidsvej,hvad allerede Sophus Miiller har paavist. Adskilligehoje ligger her i en lang raekke nord og syd for vejen, deriblandt en smuk langhoj. Denne hojraekke,der vaesentlig tilhorer stenalderen, strsekker sig videre vestpaa, passerer Faarup Dybdal²), gaar til Rodkaersbro og fortsaetter siden i nordvestlig retning til Rindsholm. Den betegner utvivlsomt en oldtidens vejforbindelse svarende til den senere Randersvej til Viborg. Af vejstraekningen gennem Brandstrup og Vindum sogne har Sophus Miiller givet en udforlig heskrivelse med kort i sin bekendte afhandling »Vei og Bygd i Sten- og Bronzealderen*³). Denne oldtidsvej maa formodes at vaere den aeldste (men ingenlunde korteste) rejseirute mellem Viborg og Randers. Den er aabenbart opstaaet i et tidsrum, da passagen over Skalsaadalen mellem Bjerregrav og Laesten var langt mere ufremkommelig end senere. Og som vi har hort, blev den endnu i 1503 foretrukket af nogle. At det

---

1) Saml. til jydsk Hist, og Topogr. IV, 45.

2) Navnet Faarup menes at have navn af at »fare«, rejse. Jvf. f. eks. Faarevejle, o: vejlen, man rejser over.

3) Aarb. f. nord. Oldkynd. og Hist. 1904.

ogsaa i senere tider var en almindelig vej til Randers, ses bl. a. deraf, at praesten Hojer i Brandstrup (mellem1768 og 1806) benyttede den paa en tur til laksestaden.Det siges udtrykkeligt, at de korte forbi Slovkro g¹). Hele straekningen mellem Brandstrup, Vindum og Tange har i fortiden vaeret staerkt skovbevokset, hvorom de mange kratlevninger paa bakkeskraenterne vidner. Om den sidste katolske prsest i Brandstrup fortaltes, at han kunde gaa fra Brandstrup praestegaardtil Vindum kirke uden at en solstraale kunde naa ham under den taette skovs skygge²). Dog maa strsekningen langs den beskrevne vej have vaeret skov-10s,da lagde hojraekken her.

2 km for Rodkaersbro og inden man kommer til Faarup Dybdal skaeres denne rute af en vej fra Faarup til Elsborg. Her skiltes vejene til henholdsvis Viborg og Ringkobing, idet den sidste folger Elsborgvejen, der snart gaar ned ad bakke og tvaers over det lange dalstrog, som geologerne kalder Faldborgdalen. Her gaar vej en nu paa en bro over jernbanen, men ved en gaard paa dalens nordskraaning ved den ostre side af vej en ses endnu en skummel hulning, overskygget af traeer. Deter vistnok rester af den gamle vej, der saa har fort ned over Vindelbaek naer ved det sted, hvor den strommer ud i Tange Aa. Vi passerer broen (hvor baekken har faste bredder), og saa gaar vejen opad gennem en granplantage. Gaar vi ind mellem traeerne paa vestsiden, finder vi atter her umiskendelige spor af oldtidsvejen som hulninger i bakken, dannede ved aarhundreders slid.

Evald Tang Kristensen, som i sin tid var laerer i
Brandstrup og altsaa lokalkendt, skriver om denne

---

1) Evald Tang Kristensen: Jyske Folkeminder. 111, s. 218.

2) Saml. til jydsk Hist, og Topogr. IV, 19.

vejdeling: »Den gamle nu her beskrevne Randers-Vej forgrenede sig ved Vindelsbaek i en lidt nyere Tid og gav en Aflober over Baekken op ad Elsborg og Sjorslev ud ad de vestlige Sogne og den store jyske Hede*¹).

Fra Faldborgdalen har ruten altsaa gaaet op til Elsborg. Men ad hvilken vej? Der gaar en vestligere i en svag bue, skserende Aarhus^—Viborg landevej, op i hojlandet, og en ostligere, naermere Tange Aa og skaerende samme vej. De modes igen 11/^l¹/^ km fra Elsborgkirke. Jeg holder indtil videre paa sidstnaevnte vejgren. Ganske vist er den ikke afsat paa VidenskabernesSelskabs kort 1789, men den findes dog paa et kort over Elsborg sogn fra 1795. Det forste stykke indtil sammenstodet med Aarhusvejen emu markvej. Naar jeg har fsestet mig ved denne vej, er det navnlig fordi den har fort lige forbi en gruppe af 3 oldtidshoje,hvoraf de 2 er forsvundne. Tilbage emu kun den ene, og den har man for et par aar siden gjort attentat paa, saa at den nu staar med lodrette, afgravedesider og ligner en fantastisk klippe. Desuden forer denne vej forbi Hojbjerg kro og vandmolle, hvilketogsaa har sin betydning. Kroen har jeg ikke set noget tidligere aarstal for end 1840, men derfor kan den naturligvis let vaere meget aeldre. Og forresten kan jo mollen, som naevnes 1455²) godt have gjort tjeneste som kro, hvad ofte var tilfaeldet med vandmollerfor i tiden. Her ved mollen begynder vej en at klattre op over bakkerne. Det forste stykke er en hulvej,vistnok dog noget afgravet i senere tider. Er man naaet op paa hojden, har man — sagt en passant — en praegtig udsigt tilbage over naere og fjaerne skove. Vej en stoder, som for naevnt, senere sammen med

---

1) Minder og Oplevelser I, 111.

2) iEldste danske Archivreg. 11, 22.

den vestlige forgrening, ved hvilken der dog ogsaa har ligget et par hoje, og forenede forer de saa gennemElsborg og nu sammen med Rodkaersbro^—Kelleruplandevej ned mod overgangen over Levring Bsek. At den gamle vej skulde have gaaet om ad Sjorslev, som Evald Tang Kristensen formoder, er ikke sandsynligt,som det folgende soger at vise.

Ved nedkorslen til Levring Bask findes paa ostsiden af landevej en ligeoverfor et hus noget, der nok kan tydes som en gammel vejbane, der peger ned mod baekken netop der, hvor landevej en nu gaar over paa en daemning. Denne sidste synes delvis at daekke det gamle overgangssted. Hvad der gor dette end mere plausibelt, er den omstaendighed, at baekkens bund under landevej sbroen og lidt udenfor denne paa ostsiden er brolagt med store flade sten. Paa den anden side af broen er der atter ost for landevej en en ca. 40 skridt lang hulning i bakken. Det synes at vaere den gamle vejs opgang. Men terraenet her emu ellers forstyrret ved landevej ens anlaeg, saa der ikke ses flere spor paa dette sted.

Oppe paa bakkefladen har den gamle vej utvivlsomt taget en lidt vestligere kurs end den nuvaerende landevej. Dette synes at fremgaa af kortet 1789. Men der laa ogsaa forhen paa det paagseldende terraen en storre samling gravhoje, af hvilke nu kun 2 er bevaret i noget ramponeret tilstand. Denne hojgruppe omtales af Sophus Miiller i forbindelse med en anden overgang over Levring Baek 1 km sydvest for den nysnaevnte:

»I Levring Sogn . . . findes en storre, isoleret, Hojgruppepaa Bakkeflade. Nutidens Vej [en markvej] forer hen igennem den, og taet ved ses dybe Veispor i Skraaningen; deter, som horte de til Hojgruppen,

og de peger lige ned mod Overkorselen over den ellers
vanskelig passable Levring Bask*1).

Miiller tenker sig denne passage sat i forbindelse med en anden baekovergang laengere nord paa ved Brodlosegaard. Det har aabenbart vaeret en genvej fra Ringkobing_—Randers vej en til den for omtalte gamle Randers^—Viborg vej. Rimeligvis har den oppe ved hojgruppen skilt sig fra den vej, vi her interesserer os for og som fortsaetter lige i syd til Levring, hvor markvejen nu gaar. Den er da kommen ind i byen vest om kirken og ikke som nu ost om. Ved Veldgaard i denne by harder vaeret en hellig kilde, som besogtes til henimod 1890.

I 1433, og 83 omtales en skov »Synder Leffring Tyckh« eller synder skouff«²). Deter sandsynligt, at vej en har fort naer forbi om ikke igennem denne skov. Nu er her ganske skovbart til Horup. Paa originalkort fra 1793 over denne by i matrikelsarkivet ses vej en dengang at have gaaet ost om kirken i stedet for som nu vest om.

En antydning af den her beskrevne vejs betydning finder vi hos St. St. Blicher. »En skarpsindig oldgransker« havde forelagt ham folgende hypotese: kong Svend, som kom fra Viborg, og Valdemar, som kom fra Randers, stodte sammen ved Vindumovergaard. Fordrevet herfra sogte Svend at saette sig fast ved Elsborg, og atter turneret sidste gang budt sin fjende spidsen ved Horup^s). Det maa vaere krigsbegivenhederne i 1157, der her taenkes paa.

En skov ved Horup naevnes 14954), men hvor den
har ligget, vides ikke. Den nsevnes endnu 1641 og

---

1) Aarb. f. nord. Oldkynd. og Hist. 1904, s. 54.

2) sidste danske Archivreg. 11, 18, 22.

3) Blicher: Oldsagn paa Alheden. 1824.

4) iEldste danske Archivreg. 11, 18.

kunde da fode 15 svin¹). Mellem Horup og Gl. Kellerup var der endnu i 1790'erne hede. I vore dage gaar vejen ned ad bakke og over Tange Aa ved Horup vandmolle og derefter lige op til Kellerup. Men i 1792 tog den en lidt sydligere retning (hvor der endnu gaar en vej) op gennem Ny Kellerup og ned over en slugt mellem den nye og den gamle by, passerede i dennes bund et lille vandlob, fulgte saa langs dette og gik op til Gl. Kellerup der, hvor sprojtehuset for laa. Nu ligger her en villa, i hvis have ses en hulning efter den gamle vej. Den nuvaerende vejdaemning over slugten mellem Ny- og Gl.-Kellerup blev anlagt 1853. I sidstnaevnte bydel harder ligget en kro, som 1857 flyttedes til Ny-Kellerup.

Syd for vejen herfra til Gedbsek laa fordum en skov, kaldet Snapkser, af hvilken der endnu i mands minde har vaeret rester²). Gedbsek, som nu er reducerettil en groft med lidt vand i, er bekendt som stedet, hvor kongerne Svend, Knud og Valdemar i 1152 modtestil slag. Sandsynligvis er Svend og Valdemar rykketfrem ad Haervejen fra Viborg og har ved Torning fulgt den her beskrevne vej, medens Knud med sine krigere maa vaere kommen ostfra, siden det udtrykkelighos Saxo hedder, at haerene stod ligeoverfor hinandenpaa hver sin side af baekken. Nutidsmennesker vil unaegtelig have svaert ved at forestille sig den nu übetydelige, dovne bask som en rivende strom med »bundlose« huller, som ikke var til at komme over. Men saadan har det altsaa vaeret, hvis vi skal tro Saxo. Der var kun et paalideligt vadested over baekken,som Svends ryttere benyttede sig af og derefter

---

1) Aarb. f. Lysgaard m. fl. Herveder 1920, s. 55.

2) Anf. st.

sejrede over Knud. Chr. Bokkenheuser mener¹), at vadestedet rimeligvis er det, der endnu er aftegnet paa kortet lidt ost for Ksersholm vandmolle. I saa fald maa den gamle vej have fulgt den endnu eksisterende bivej, der gaar fra Kellerup i en bue op i nserheden af Ksersholm molle og stoder ud til landevejen ved Vattrup mejeri. Dog er stenen, som »Historisk Samfundfor Lysgaard, Hids m. fl. Herreder« har rejst til minde om slaget, anbragt ved den nuvaerende landevejsovergang over bsekken. Stedet maa jo altsaa have ligget paa en vigtig Fserdselsrute. Men iovrigt paatvingersig naturligt det sporgsmaal: har den gamle vej da ikke tydeligt vist hen mod overgangsstedet? Hertil kan kun svares, at Saxos beretning synes noget svaevende, da hian ikke selv har kendt stedet. Blicher skrev engang (i anden forbindelse): »Jeg har raadfortmig med Saxo, men den gode Mand har ikke vseret stserk i Jyllands Geografi.«

Lige for ankomsten til Torning harder ligget en storre hojgruppe, og en skov ved sarnme by omtales 1469²). Omtrent ved prsestegaarden har den gamle vej saa aabenbart bojet i sydvestlig retning og fulgt den markvej, der over den spaede begyndelse til Tange Aa naar frem til Haervejen lidt nord for Knudstrup. Her var som bekendt et gammelt vejknudepunkt og en kro, hvis oprindelse taber sig i fortidens taager. Det forste sikre aarstal, jeg kender, er 1624. Her holdtes store markeder, hvor folk strommede til fra de vidtstrakte, tyndt befolkede hedeegne. De holdes stadigt den anden mandag i hver maaned med heste og kreaturer.

Her kan vi sige farvel til det egentlige ostjylland

---

1) Midtjylland. Turistforeningens Aarb. 1941, s. 106.

2) iEldste danske Archivreg. 11, 213.

og begiver os saa ud paa den mojsommelige fserd over Vestjyllands forhen saa vildsomme og udstrakte heder. Straks vest for Knudstrup ligger 2 gravhoje paa den nordre side af den nuvaerende vej til Bogelund.Dengamle vej har maaske gaaet midt mellem dem. Og ca. 3 km ost for Knudstrup ved Sangildgaard laa forhen 5 hoje i en gruppe. Sangild bestod 1487 af 2 gaarde og en vandmolle¹). Af den sidste fandtes der endnu i 1825 tydelige spor og rester²). Det maa da vist bero paa en fejltagelse, naar Goldschmidt i »En Hedereise i Viborg-Egnen« siger, at den laa her endnu i 1867, men var nedlagt. Deter nok gaarden, han har taenkt paa. Vejen overskrider nu den ikke betydelige Halter Aa og gaar ind gennem det nordlige hjorne af den vidtstrakte, kun del vis beplantede KompedalPlantage.Denne er anlagt 1791 efter en hedebrandi1783. Aaret for plantagens anlseg hjemsogtes arealet omkring Kompedalen og Baekgaard af en odelaeggendesandflugt,hvorved ca. 3000 td. 1. blev forvandlettilen sandorken³). I 1802 var denne sandflugt dog i det vaesentlige daempet. Herom hedder det: »I stserk Storm er den vel endnu paa mange Steder i Bevsegelse, men den kan dog ikke gribe videre om sig, da den deri saaede Sandhavre er i den skionneste Vaext, og optager al den Sand Vinden kan tilfore. Hele Straskninger er for naervaerende Tid aldeles ingen Nytte til, og dersom et [1791] begyndt Forsog med at saae Skov deri ikke lykkes vil den endnu laenge vaere det«⁴). Hvor vejen gaar ned over heden mellem plantagen og Bogelund, ses tydelige vej spor i lyngen, snart ved den ene, snart ved den anden side af vor

---

1) iEldre dansk Archivreg. 11, 33.

2) Ravnholt: Thorning Sogn, s. 72.

3) Anf. st., s. 156.

4) Oeconom. Annaler 11, 1802, s. 133.

tids korevej. B&gelund, hvis navn tyder paa, at her engang har staaet bogeskov, naevnes 1326¹) og bestod 1815 af 2 gaarde, der laa ved siden af hinanden. Nu er her kun en gaard, beliggende lidt syd for hvor Ringkobing-vejen krydser Karup^—Skygge vejen. En hoj (muligt 2) har for ligget her ved Bogelund, men emu slojfet. Desuden skal her paa en langstrakt bakke ved gaarden ifolge et sagn have ligget et kapel, hvorom dog ingen skriftlige vidnesbyrd haves²). Man kunde ellers nok taenke sig, at de vejfarende kunde fole trang til en bon her, inden de drog videre ud over heden, hvor mangehaande farer lurede, maaske kampe mod ulve og natmaend eller andre vidervaerdigheder.Hederejserblev jo helt op til vor tid betragtet som en tortur, hvorom bl. a. vidner det gamle mundheld:»FraKorsor gryde (bespisningen i K.), fra VissenbjergGyde(en berygtet hulvej paa Fyn), fra den sorte jyde (heden) Gud naadelig os bevareU Og i 1786 udtaler en anonym aalborgenser sig med dybt mismod om vejene »giennem frygtelige Alheder, hvor Banen er som Slangens Vei paa Klippen, hvor man giennem Labyrinther og Kringel-Kroge, gennem Skarn og Haengedynd, over Kiaer og Moser, paa Stub og Steen, blandt Bakker og Huulveie, med Ulyst og Tids Spilde, i Selskab med en übehovlet Foermand og hans afmaegtigeKraee,uden Opvartning og Opmuntring, uden Miilemserker og Post-Stationer, langsom og frygtsom maa see sin Veis Ende i Mode og sige ved sig selv

Per varios casus per tot discrimina rerum
Tendimus in Latium . . .«3).

(Gennem omskiftelser, gennem mangehaande traengsler straebe
vi mod L.).

---

1) iEldre danske Archivreg. 11, 206.

2) Aarb. f. Lysgaard, Hids m. fl. Heir. 1926, s. 5.

3) Patriot. Saml. 11, 1786, s. 98—99.

Vi kommer nu snart til broen over Karup Aa paa et sted, hvor overgangen har vaeret nogenlunde bekvem. Ca. 1880 var der ifolge Evald Tang Kristensen endnu ingen bro over aaen mellem Bogelund og Agerskov, saa man maatte kore over vadestedet. Derimod var der sammesteds en spange for fodgaengere, maaske den, som er afbildet af Hans Smidth i Galschiots »Danmark«.

Paa den anden side af aaen ligger Agerskov, nogle gaarde, der ligesom Bogeskov naevnes 1326, og hvor der altsaa ogsaa har vseret skovvaekst i fortiden. Herfragaar den nu brugte vej forbi Agerskov skole og Ilskov kirke, hvorimod den gamle drejede fra tilvenstreog fulgte en markvej, der for en del aar siden er nedlagt som offentlig vej og paa en straekning er forsvunden og overp!ojet. Resterne af den forer forbi den slojfede Rishfij (hvor der efter folketroen har boet bjergfolk) og gaar derefter som et lynggroet og traels hjulspor 2 km gennem Haraldslund Plantage og siden forbi Ilskov Gaarde til Skaaphusgaard eller »Skaaphuset«. Her var i gamle dage et meget benyttetherberg paa rejserne over heden. Stedet blev anlagtkort for 1638 til faareavl. Kroprivilegium fik gaarden1755. J. N. Wilse beretter i 1776, at den er »en Bondegaard, som har Tiende- og anden Frihed, da den er paalagt at modtage Reisende og befordre dem til Norre Snede og Holstebroe; dens fire Laengder udgioreet firekantet Indlukke, saa, naar Gaardsporten er lukt, ingen nogensteds kan komme ind, hvilket er nodvendigt ved saadanne Gaardes Beliggenhed; da man fra fordums Tid har Historie om Mordere og Rovere, som have der overfaldet Beboerne*¹). Om

---

1) Evald Tang Kristensen beretter ogsaa nogle historier om roveroverfald paa Skaaphuset. (Danske Sagn IV, s. 504^—05).

livet her i Skaaphuset fortseller forfatteren, at »de, som meest passere her, ere hele Caravaner af dem, som kommer norden framed Heste, og hele Vognlsesmed rogede Aal og torrede Havfisk, og af dem, som komme Sonden framed lange Rekker af Hiul, Traeskoe og lidt Alenkram, samt Humleforere, hvis Laes ere som smaa Huse. Prisen paa Fortaering er i Hede-Egnen saerdeles billig; det hsender sig ofte, at man af Frygt for at begiaere for meget af den Reisende,begiaerer for lideU¹).

Fra Skaaphusgaarden gaar vejen videre over et par smaa baeklob til Sunds, hvor der for en del aar siden var en tarvelig kro. Den er nedlagt efter 1921, men ligger her endnu som privatbolig. Om dens historie ved jeg forovrigt intet.

Den her fulgte vej har ikke som Haervejen ned gennemJyllands midte kunnet klare sig fri af de mange aaer og baekke, som uundgaaeligt maatte overskrides. Vejen fra Sunds til Herning maa have vaeret et vanskeligtterraen., thi her er flere aa- eller baeklob med hosliggende enge at slippe over. Her har man maaske engang vasret berettiget til at tale om »skarn og haengedynd, kaer og moser«, skondt det ikke kan betvivles,at man omhyggeligt har fundet de mest fremkommeligesteder. Lige ved Sunds (Torup) kro overskridesen baek, der lober til Storaa, derefter to forgreningeraf denne aa og endelig tilsidst HerningsholmsAa (paa Vigsbro). Lidt for denne udfor det gamle trafikcentrum Gelleruplund tropper en anden gammel landevej op og slutter sig til. Deter den fordumsHorsen s^—Ringkobing vej over Braestenbro,

---

1) Wilse: Reise-lagttagelser i nogle af de nord. Lande V, 148_— 49.

Vrads og Ikast, og den falder fra nu af sammen med
den vej, vi beskaeftiger os med, lige til Ringkobing.

Vejen gaar nu forbi Herningsholm (forhen Vig) og nord om den nuvaerende Herning by ad »Gamle Landevej«, der har udmundet i den nye omtrent der, hvor nu landevejene skilles til henholdsvis Holstebro og Ringkobing. Vejen gik da syd om Herning gamle, nu nedbrudte kirke. Herning var i fordums dage en by af ringe betydning. Forst 1840 oprettedes her gaestgiveri, og 1849^—50 blev Aarhus^—Ringkobing landevej anlagt gennem byen. Denne vej folges saa over Langvad bro til Snejbjerg, en by, der for i tiden spillede en storre rolle end Herning. Her modtes 4 veje ved kirken. Dette samlingssted anses for aeldgammelt — »velsagtens tusender af aar«. Her laa den gamle kro (nu gaarden Kirkely), bygget klods op ad kirkegaardsdiget. Den nsevnes 1802 og kobtes 1828 af Soren Michelsen. Da den nye landevej kom gennem Snejbjerg i 1850' erne, flyttede S. M. kroen over paa sydsiden af vejen. Den blev nedlagt ca. 1927, men bygningen ligger her endnu og kaldes Rosenlund. Hvert foraar holdtes der markeder i Snejbjerg; de varede to dage, men ophorte 1877. Hammerum herreds ting holdtes ogsaa forhen her gennem lange tider.

I den vestlige del af Snejbjerg skiller den gamle vej sig ud fra den nye og gaar i nordvestlig retning ned over den saakaldte Snserlunddal og forbi en plantage.I forbindelse med denne ligger et lille egekrat, hvor der ses spor i lyngen efter den gamle vej. Lidt syd for denne ligger hojdepunktet Solskov Bjerg (88 m), der paa Videnskabernes Selskabs kort 1803 kaldes »Solsbierg« og bar et trigonometrisk signal. Navnet viser aabenbart tilbage til oldtidens soldyrkelse.Straks ovenfor krattet ligger syd for vejen en

anden gravhoj., Lidt videre fremme naer gaarden Lille- Trostrup ses en af de gamle milestene med tallet 6 (o: 6 mil fra Bingkobing). Et par lignende stene trseffessenere ved vejen.

Nu folger adskillige gravhoje langs denne, nogle velbevarede, andre mere eller mindre »forhenvaerende«. De stiler alle i retning af Timring. Nordvest for gaarden Brikshus paa toppen af Helligkildebakken naer vejen findes en hellig kilde. Paa denne bakke har vel ligget de to hoje, som i prsesteindberetningen 1638 kaldes »Hellekielde hye«¹). Udfor herregaarden Moltrup passeres Vorgod Aa paa et sted, hvor flere veje soger til og vil over. Broen er antagelig bygget 1789, fra hvilket aar der betaltes bropenge²). Herfra tager vejen en mere direkte vestlig retning og gaar nu gennem Timring by, paa hvis kirkegaard der ligger en smuk oldtidshoj. Kirken menes bygget paa et gammelt hedensk offersted.

Fra Tirnring gaar vejen nu forbi gaardene Najbjerg og op over Trehoje. Men oprindeligt skal den have gaaet en god km sydligere over Tohoje og forbi Norgaardpaa Tiphede³), hvorefter den har taget en nordligretning og sluttet sig til vejen over Trehoje, hvorhenden senere i tiden (ialfald for 1803) blev flyttet. Mod Trehoje stiger vejen stejlt opad, gaar forbi et stykke af Timring Plantage og hen mellem de tre gravhoje, af hvilke den hojeste er 103 m. Udsigten heroppe fra er forunderligt gribende og storstilet. Man ser ned over et udstrakt, ensomt og ret überort hedelandskab,hvor den gamle landevej ses at skyde sig

---

1) Danske Saml. 2. r. IV, 55.

2) K. Understrup: Timring Sogn, s. 13.

3) Anf. st.

snorlige frem i vestnordvest indtil Askov-gaardene og
gravhojen Storehoj.

Her, lidt sydost for stationsbyen ornhoj, stoder den gamle vej nsesten vinkelret ud til Holstebro^—Skjern landevej, som den folger til Brejning. Aarsagen til den besynderligt store nordlige omvej maa vsere begrundet i, at engdragene vest for Timring har vaeret lettest at passere ved Najbjerg, hvorefter man har sogt nordenom de sumpede straekninger omkring Abild Aa og Fjaldene.

Undervejs mod Brejning gaar vej en gennem Kiddal Plantage op ad de smukke lyngklaedte Omme Bakker, hvor vejen for tiden rettes ud, saa den faar en mindre stejl stigning. Oppe paa bakkedraget ligger en gruppe oldtidshoje, hvorfra man har en imponerende vid udsigt. Bakkernes hojeste punkt naar 90 m. Hen mellem disse hoje ses gamle vejspor i lyngen styrende i sydvestlig retning. Senere passeres Hover Aa, et mindre vandlob (hvor der i 1803 laa et brohus) og straks derefter den nuvserende stationsby Spjald, der er af helt moderne oprindelse. Saa folger \^xk km laengere fremme Brejning.

Her drejer den gamle landevej af i vestlig retning nord om kirken, hvorpaa den snart overskrider en lille baek, som lober til Hover Aa. De forste faa km fra Brejning er ret god korevej, men derefter bliver den mere og mere aflaegs og »forhistorisk«, ofte helt grsesbevokset. Overmaade malerisk i sit forfald slaeberden sine spor op og ned ad bakker, indtil den brat stopper op, hvor den moder vejen fra 01strup til Ringkobing_—Skern landevej. Fortsaettelsen af den antydes dog ved en smal lysning mellem granerne i en lille plantage ved vejsammenstodets vestside, men den markvej, som var fortsaettelsen af den gamle

landevej, emu nedlagt og kan kun paa et enkelt sted spores. Den har stodt ud til Aarhus^—Ringkobing landevej godt 1 km fra Rogind kro. Denne var i sin tid en vandmolle (naevnt 1610) og har vel som saa mange andre af dens lige gjort tjeneste som bedested for de rejsende. Den er ikke afsat som kro paa kortet 1803, men den var det ialfald 1859. Nordvest for kroen findes en hellig kilde, der besogtes Set. Hans nat.

Resten af vejen gaar nu gennem Veiling Plantage, hvor der tidligere (som forovrigt naesten hele vejen fra Brejning) var hede, og forbi Schuberts Plantage. Her findes paa det gamle kort afsat et sandflugtsomraade, der kaldtes Femhojsande og som Ringkobing by lod beplante 1828.

Herefter har vejen gaaet i et nordligt kna^k (der forlaengst er rettet ud) over dyrket land, hvor den ved en vindmolle stodte til den gamle Skern_—Ringkobing landevej over Veiling. Og forenede holdt de to veje derpaa deres indtog i Ringkobing by.