Den, der foretager Arkivstudier i en eller anden Henseende, vil have gjort den Erfaring, at man ofte traeffer over Forhold, som kan vsere af Interesse i andre Henseender, og som man derfor noterer op.

Saaledes er det i hvert Fald gaaet mig ved de Arkivarbejder, jeg med velvillig Understottelse fra Carlsbergfondet har foretaget i en Aarrsekke, og nogle af disse »Spredte Emner« forelaegges her for Lseserne.

Et Tyvelaar.

Tyvefingre og Tyvetaeer var i seldre Tid meget eftertragtet,og ofte var de i Galgen dinglende Lig meget defekte i saa Henseende, idet disse og andre Legemsdelebrugtes af 01- og Braendevinssaelgere til at kommei Tonderne for at gore Drikken kraftigere og derfor lettere sselgelig. 1619 blev paa Silkeborgegnen nogle Kvinder tiltalt for at have skaaret Hjertet og Foden af en hsengt Student for at bruge dem i dette ojemed¹), og efter at Niels Jensen Skomager fra Vrensted var blevet hsengt paa Galgebakken i 0. Bronderslev i September1670, opdagedes det sidst i Juni 1671, at der

---

1) Jyske Samlinger. 4. VI. 200.

manglede nogle Fingre paa Liget, og Mistanken for at have afskaaret dem rettedes mod Jens Hansens Kone Maren Nielsdatter fra V. Bronderslev. Der blev saa indledetRetsforfolgning mod hende, og nogle Personer havde set, at Kvinden var gaaet op til Galgen og havde foretaget sig noget der, men Konen svor paa, at hun ikke havde rort ved Misdaederen, men kun var gaaet op over Bakken for at se Tyven.¹)

En Sommeraften 1652 sad Byfoged Hans Thomsen og Tolderen Christen Thomsen i Hjorring, Peder Thomsen fra Golde²) og Christen Lund fra Bagterp med flere inde hos Tolderens og drak 01, og Kobmand Poul Jensen Hoist spurgte saa om, af hvis 01 de drak, hvortil Vserten svarede, at det var af Gaestgiver — senere Raadmand — Mikkel Allertsen Hoists. Poul Hoist sagde da, at saa vilde han ikke drikke af det, og da Tolderen spurgte om Grunden, svarede Poul Hoist, at det i hans Hus var blevet sagt, at Mikkel Hoists havde et Tyvelaar i deres oltonde, og derfor vilde han ikke drikke af 011et.

Formodentlig har det ovrige Selskab ogsaa mistet Torsten ved Tanken om Tyvelaaret, og da Rygterne om dette Samvser naaede Mikkel Hoist, anlagde han Sag ved Landstinget mod Poul Hoist for iErekraenkelse,hvilke Sager skulde paadommes af dette Ting. Poul Hoist vilde nu klare sig med at sige, at Mikkels 01 behagede ham ikke, og at han derfor lod hente 01 et andet Sted, da han var i Tolderens Hus; men uheldigvishavde han ogsaa vseret for aabenmundet, da han en Dag var paa Aastrup for at kobe Heste. Han havde nemlig spurgt om, hvem der havde slagtet Gaardens Stude, og da han fik Navnet at vide, sagde han, at

---

1) a. St. 459 f.

2) Gaard i Set. Hans Sogn.

denne Mand ikke burde slagte for aerlige Folk, for det var ham, der havde skaaret Benet af den Tyv, der haengte i Vennebjerg Herreds Galge, og havde givet Mikkel Hoist og Hustru det. 16. Aug. 1652 havde Poul Hoist til Horns Herreds Ting(!) indstsevnet Poul Laursen,Borger i Hjorring, Otto Jensen i Hjorring, Vogn Pallesen i Hjorring, Skrseder Enevold Pedersen og Thomas Andersen, begge i Vellingshoj, for deres Sandhedat vidne, og Mikkel Hoist og Hustru Anne Sorensdattersamt Deltagerne i Samvseret hos Tolderens for Modvidne. Enevold Skraeder vidnede, at for omtrent 2 Aar siden var han inde hos Mikkel Hoists, og da kom Thomas Andersen fra Vellingshoj derind, og straks yppede Mikkel og hans Hustru Kiv med Thomas og vilde have givet ham Hug, fordi han tilforn skulde have sagt, at der skulde vsere et Tyveben eller Laar i deres 01, men Skrsederen hjalp Thomas, saa han fik ingen Prygl. Thomas Andersen vidnede ligeledes og sagde, at han aldrig havde sagt det om Mikkels 01, og han vidste dem intet userligt at paasige. Poul Laurseni Hjorring vidnede, at for en 2 Aar siden havde han hort Rygte og Tidende om, at der skulde vaere kommet et Tyveben eller Laar i Mikkels 01, og det havde han hort af mange Folk baade i Hjorring og udenbys, men han vilde ikke beskylde Mikkel og hans Hustru for noget. Otto Jensen og Vogn Pallesen vidnedeligeledes. Mikkel Hoist havde ogsaa selv hort Rygtet og havde vaeret hos Praesten i Hjorring, Hr. Niels Lauridsen Bech, om Sagen. Indstaevningen til Horns Herreds Ting fulgtes af Indstaevninger af de samme Vidner til Gaardbo Birketing, Sseby Byting, Hundslund Birketing, Jerslev og Kjaer Herredsting samt Voergaards og Vrejlev Klosters Birketing, og Sagen blev derigennem publiceret over hele Vendsyssel.

Den endte noget beskaemmende for Poul Hoist, idet han maatte erklaere — paa Hjorring By ting 1. Marts 1653 —, at hvis han havde udtalt sig som ovenfor gengivet, var det sket i Drukkenskab og Übetaenksomhed — den ssedvanlige Udflugt —, og han vidste ikke andet end aerligt og godt at sige om Mikkel, hans Hustru og deres ganske Hus, og Mikkel lod saa Tiltalen falde mod, at Poul Hoist betalte 3 Mark til Byens Kasse.

Tilbage bliver Sporgsmaalet om, hvor Tyvebenet var blevet af; thi der er naeppe Tvivl om, at deter blevet skaaret af i Hemmelighed for at kommes i en 01t0nde, og har Hjorringfolkene ikke faaet Kraften af det i Mikkels 01, har de vel nok faaet den i en andens.

Et mystisk Dødsfald.

Paa Borglum Herreds Ting 3. Okt. 1682 tog Ridefogeden til Borglum Kloster Lave Nielsen Tingsvidne om folgende: 19. Juli fandtes Christen Sorensen, der havde tjent hos Praesten Aksel Jensen Bjorn i Borglum, liggende dod i Laden til Anneksgaarden i Vejby, som brugtes af Laurids Lauridsen, og der blev taget Syn over Liget, som havde et Knivslag i Halsen, og der laa en Kniv ved Liget. Synsmaendene mente, at han havde stukket sig selv ihjel.

Liget blev saa lagt i Kiste og hensat paa Vejby Kirkegaard,hvor det stod nogen Tid, og Folk, der gik forbi, sagde, at det stank og lugtede, men ingen havde set, hvad der var i Kisten, og ingen af de talrige Vidner vidste, hvor den var blevet af. 30. Jan. 1683 rejste Ejeren af Borglum Kloster, Christian Reedtz, der ogsaavar Ejer af Vejby Kirke, Tiltale mod Borglumprassten,fordi han »trodselig og uden Rettens Middel har

ladet (Liget) henssette paa Kirkegaarden og derefter indsneget det i Kirkegaarden (o: begravet det), Gud og ovrigheden til Fortrydehe og menige Msend til Forargelse,Kirken og hans Velbaarenhed (o: Reedtz) som dens Patron til Foragt, Bespottelse og Forhaanelse«. Reedtz beskyldte Praesten for at vide Besked med Dodsfaldet, siden han havde villet forhindre den lovligeFremgangsmaade med Opkraevelse af Sandemaend (o: Naevninger) m. v., og han kraevede, at Prsesten og hans Faester i Anneksgaarden skulde skaffe Liget tilvejeigen. Sagen blev derefter opsat i 6 Uger og forekommeratter i Tingbogen 13. Marts 1683, da der begaeredesDom over Prsesten, som mi sigtedes for at have ladet Chr. Sorensen myrde eller for selv at have myrdet ham. Praesten lod sin Son, Jens Akselsen Bjorn, der da var Prokurator og boede i Hjelmsted i Serreslev Sogn, senere Rektor i Saeby, mode i Retten for sig, og da Reedtz' Fuldmaegtig, Ridefoged Lave Nielsen ikke havde nogen skriftlig Fuldmagt i denne Sag, der ikke angik Borglum Klosters Gods, men Borglumprsestens Anneksgods, forlangte Jens Bjorn Sagen afvist, hvilket skete, og saa hores der ikke mere til den.

Bysmeden i Høgsted i Vrejlev Sogn.

Jens Christensen Smed i Hogsted stod 1683 (Dato ikke noteret) paa Borglum Herreds Ting og erkendte, at han havde modtaget en Del Smedevaerktoj, som tilhorte afdode Laurids Christensen Srneds Sonner i Hogsted, hvilket han lovede at tilbagelevere til Mikkelsdag i samme Stand, som han modtog det.

Endvidere lovede han at forholde og skikke sig som
det en aerlig Karl vel egner og anstaar og afholde sig
fra usommelig Drik og Fylderi, Letfa?rdighed, Slagsmaalog

maaloganden Ulempe af enhver Slags. — I modsat Fald forpligtede han sig til uden videre Proces eller Dom at lade sig faengsle og sende til Bremerholm¹) og der arbejde i Jem 1 til 3 Aar eftersom Forseelsen var til.

En Gavtyv.

Til Borglum Herreds Ting 27. Nov. 1683 havde Christen Lauridsen, Forvalter og Forpagter paa Boiler, indstaevnet Skrseder Nikolaj Palm, der sad anholdt paa Boiler for Tyveri.

Skraederen, der var fodt i Halmstad, havde i 5 Uger arbejdet paa Ellinggaard hos Hans Rasmussen²) og Hustru Karen Hansdatter. Karen havde af sin Mands Soster Sofie, gift med Forpagter Christen Lauridsen paa Boiler, laant en 4 Alen lang Guldksede til Vaerdi 72 Rdl. samt nogle Kniplinger og farvede Baand, og da der nu skulde Vogn til Lund Praestegaard i Vrejlev Sogn med Skraederen, tilbagesendte him Sagerne med Vognen nedlagt i et Skrin, som Kusken fik Noglen til. Da Vognen kom 2—32_—3 Bosseskud fra Ellinggaard, bad Skraederen Kusken om at holde, og saa lukkede han sin Kuffert op og fremtog en stor Flaske med 2 Potter Braendevin og 1 Pot Mjod i, hvorpaa de drak af den og senere gentagne Gange, saa Kusken omsider blev »noget rusendes«. Da de var kommet Vfc Mil fra Ellinggaard,sagdeSkraederen til Kusken: »Jeg har tabt min ene Handske, 10b tilbage og se, om I ikke kan finde den,« men da Kusken var kommet et Par Bosseskud tilbage, raabte Palm, at han alligevel havde Handsken, og saa korte de videre. De kom derefter til Dvergetved,

---

1) Slaveriet i Kbh.

2) Son af Rasmus Jorgensen, Foged paa Eskaer og Ejer af Dal i Tolne, og Mette Henriksdatter.

og her holdt de, medens Skraederen trakterede baade sig selv, Kusken og 2 Bonder af Flasken. Saa korte de til Hans Rasmussens Fora3ldre i Dal i Tolne, hvor de begge var inde en kort Tid, og da de var kommet x/zx/z Fjerdingvej derfra, sagde Skraederen, at han havde tabt sin Kgep, og Kusken maatte saa af Vognen for at finde den, hvilket ogsaa lykkedes. Derefter fortsattes Korselen til en Gaard Volstrup i Hormested Sogn, hvor Skraederen var inde en Tid, og da de kom noget derfra, sagde han: »Jeg fik kun tyndt 01 at drikke der, tag min Flaske,« men da Kusken fik fat i den, var Skindlappen over den itu, og Indholdet var lobet ud i Vognen. Skraederen sagde saa: »De har stjaalet mit Brsendevin, se efter i Skrinet, om de ikke ogsaa har taget det, der var deri.« Kusken tog Skrinet, men kunde ikke aabne det med Noglen og satte det derfor ned igen, og Skraederen sagde til ham, at saa snart han kom til Byen, skulde han se at faa det lukket op, om nodvendigt af en Smed. Derefter kom de til LinderumiUgilt S., og her sagde Skraederen til Kusken: »Jeg har tabt baade min Kaarde og min Kaep, 10b tilbageogsog efter den,« og Kusken gik saa ca. 3 Bosseskudtilbage.Da de kom til Linderum By, sagde Skraederen,atnu vilde han ikke kore lsengere, skont de nok kunde have naaet Boiler om Aftenen. De gik saa ind i et Hus i Byen, hvor der solgtes Brsendevin, og der blev de. Da Kusken tog Skrinet af Vognen, sprang det op af sig selv, og han saa nu, at Guldkseden og Kniplingerneikkevar deri; men Skraederen beroligede ham med, at saa havde Hans Rasmussen vel glemt at laegge det i Skrinet. Kusken maerkede nok, at der var »Uraad« paa Faerde, men han turde ikke lade sig mserke med det. Den folgende Morgen korte de videre, og da de kom til Horsevad, vilde Skraederen have vaeretderinde,men

retderinde,menKusken vilde ikke holde. Skrsederen vilde saa have ham til at kore til Lindholt, som ikke laa ved Vejen, og vilde give Kusken Drikkepenge derfor;menheller ikke dette vilde Kusken indlade sig paa. Da de derefter kom til Karmesholt i Taars, vilde Skrsederen ikke med laengere, og han fik sine Sager laesset af, hvorpaa Kusken korte til Boiler med det tomme Skrin og videre til Lund.Prsestegaard i Vrejlev Sogn med % Tonde Fisk, som han skulde levere der, og derpaa korte han tilbage til Boiler. Da han kom her forste Gang og afleverede Skrinet, var Christen Lauridsen og Hustru i Kirke, men nu var de kommet hjem, og da de havde faaet Besked fra Ellinggaard om, at Hans Rasmussens Hustru havde tilbagesendt alt det laante, blev der naturligvis Forfaerdelse over det tomme Skrin.

Sofie Rasmusdatters Broder, Student Henrik Rasmussen,der da opholdt sig paa Boiler, men det folgendeAar blev Forpagter paa Molgaard i Ugilt¹), og Kusken fra Ellinggaard red saa straks til Karmesholt, hvor de fandt Skraederen liggende paa en Seng. Folkenei Karmesholt fortalte, at Sondag Formiddag var der kommet 2 Personer ind, Kusken fra Ellinggaard og en Mand, der bar Paryk og var lam, og den sidstnaevntehavde sat sig for Bordenden og havde bedt om Undskyldning, fordi han saa dristig kom derind, og han bad Husmoderen om at give sig nogen fin Mad, en stegt Kylling eller noget andet godt, og saa skaffede hun Spejlseg, Smor, Brod og Ost, og han spiste med god Appetit, hvorpaa han bad om at faa en fin Seng at ligge paa. Konen redte saa Seng i Vesterstuen, hvor der ingen var, og en Karl hjalp ham af Kjole og Sko,

---

1) Gift 1684 med Anne Jensdatter (Chr. Staphensens Aarborg. Kgl. Bibl.).

og derefter laa han ene, til Henrik Rasmussen et Par Timer senere kom. Henrik Rasmussen spurgte Skraederen,om han vidste, hvor Guldkaeden og Kniplingernevar, men det sagde han nej til.

Kort efter kom Chr. Lauridsen fra Boiler, der havde vaeret i Rugholm, og da han ogsaa spurgte Skraederen om de bortkomne Sager, blev denne vred og uforskammet, og han satte sig til Modvaerge, da Henrik Rasmussen vilde traekke ham ud af Sengen. Christen Lauridsen undersogte nu Stuen, og nedstukket mellem Sengen og Vseggen fandt han Kaeden og Kniplingerne. Saa blev Nikolaj Palm fort til Boiler og sat i Faengsel der.

Det viste sig nu, at medens han arbejdede paa Ellinggaard, havde han der stjaalet 1. Del af Kingos Sjungekor, 1 Haengelaas og 1 Blsekhorn af Horn, hvilke Ting han havde paa sig, men han vilde ikke tilstaa Tyveri, og 27. Novbr. 1683 rejste Christen Lauridsen Tiltale mod ham paa Borglum Herreds Ting, hvor han da domtes til Kagstrygning og til at brsendemserkes og hans Hovedlod (o: Ejendele) at vaere forbrudt til Kongen.

18. Decbr. tiltaltes han paany af Chr. Lauridsen, fordi han, der havde vaeret holdt arresteret paa Boiler, var fremkommet med Trusler og Undsigelse mod Chr. Lauridsen den Gang, han paa Retterstedet udstod sin Straf; han havde blandt andet sagt, at skulde han svies (o: braendes med Tyvejaern), skulde han til Gengaeld svie det hele Svogerskab (o: Familierne paa Boiler og Ellinggaard), saa det skulde svie til Barnet i Vuggen m. v., og han havde udskaeldt Chr. Lauridsen for Tyv og Bedrager.

Efter at have udstaaet Straffen opholdt Skraederen
sig hos Niels Jorgensen i Hogsted i Vrejlev Sogn, hvor

han var 18. Januar, men da Christen Lauridsen 29. Januar begserede Dom over ham, modte han ikke paa Tinget, og han blev saa i H. t. »Danske Lov« VI, 21, 5 domt til Bremerholm eller til at vsere fredlos i H. t. »Danske Lov« I, 24, 15 og til inden 14 Dage at romme Kongens Riger og Lande eller straffes paa sin Hals.

En stædig »Kumpen«.

1643 var der en Peder Nielsen, som for havde boet i Vennebjerg Degnebol, men som i de sidste 4 Aar havde haft Tilhold i Hundelev i Jelstrup Sogn, og han klagede to Gange til Kongen over, at Lensmanden Sten Bille paa Sejlstrup og Herredsfogeden Jens Eriksen i Bagterp ikke vilde skaffe ham Ret. Lensmanden lod ham saa fsengsle paa Sejlstrup Slot og rejste Tiltale mod ham, og 1. Maj blev han fort til Vennebjerg Herreds Ting for at udtale sig. Peder Nielsen blev imidlertid tvser, og da han kom paa Tinget, lagde han sig ned og vilde ikke msele et Ord, men laa fortrydelig og holdt Hsenderne for orer og Mund.

Peder havde bedraget og bestjaalet en blind Mand, hvis Sted han havde faaet overladt af den blinde mod at yde ham Aftsegt, men han smed den fattige Stakkel ud, saa han i 12 Aar maatte lade sig fore omkring og betle sit Brod. Peder havde ogsaa truet Folk med at ville skyde dem, og han havde taget et Par Folks enesteKo fra dem og havde slaaet den ihjel, og ligeledes havde han taget deres 10 Faar og drevet dem ud paa Heden mellem Vittrup og Skottrup i Borglum Sogn, saa Folkene forst fandt dem 8 Dage senere, og da var Faarene saa forsultet, at de maatte kores hjem, og kort efter dode de 5. Endvidere havde Peder overskaeldtgodt serligt Folk, Prsester og andre og havde

ikke gaaet til Alters i 4 Aar, og han havde truet med
at stikke lid paa Folks Huse.

8. Maj var Jorgen Orning, Lensmand paa Aastrup, indstsevnet til Vennebjerg Herreds Ting for at fremviseHerredets Tingbog for 1642, og heri fandtes et Tingsvidne af 8. Aug., ifolge hvilket Peder Nielsen havde ondt Rygte for Tyveri og for at tage Tojret af Folks Kreaturer samt for at ligge om Natten i Folks Ager og Eng med sine Kreaturer. Han var derfor blevetforvist fra Vennebjerg Sogn, og saa havde han truet med at skyde Folk med en Lommebosse, som han bar hos sig »ligesom andre Kaeltringer« m. v. Bossen,som han havde med sig paa Tinget i sin Bukselomme,var ladt, og han sagde, at han for 2 Aar siden havde faaet den af Kapellanen i Vraa Daniel Jensen (v. Bergen), som, medens han var Horer ved Latinskoleni Hjorring, havde taget den fra en Dreng i Skolen. Den blev nu paa Tinget taget fra Peder Nielsen.Hans Klager til Kongen havde ikke, som de skulde,vaeret paategnet af Lensmanden paa Sejlstrup; men den forste Klage havde dog i Kancelliet faaet Paategningom, at Lensmanden skulde hjselpe ham tilrette.Paa sit andet Andragende fik han kgl. Missive til Lensmanden om, at han skulde hjaelpe ham tilrette, og i den Anledning skrev Lensmanden 12. Jan. 1643 til Kancelliet, at Peder Nielsen var en Forbryder og Landstryger, der ikke sogte Kirke eller Sakrament, men stjal og truede med at skyde Folk, og at han burde faengsles, og 22. Febr. s. A. udgik saa kgl. Missive til Lensmanden om at tage Dom over Peder Nielsen og derefter sende ham velforvaret til Bremerholm. Medens disse Forhandlinger foregik paa Tinget, laa Peder Nielsen fremdeles ned »ledig og l0s«, og vilde ikke svare paa noget. 29. Maj kom Sagen atter for, og da

vidnede en Mand fra Golstrup og en fra Hjermeslev, at da de 8. Maj korte Peder til Tinget, sagde han, at om de saa forte ham til hvert Ting i Landet, vilde han ikke sige et eneste Ord videre, end han tidligere havde sagt. Han vilde heller ikke d. 29. Maj svare i Retten eller fremlaegge noget angaaende sine Klager over Lensmanden og Herredsfogeden. Saa vidnede 24 Msend fra Jerslev, Borglum og Vennebjerg Herreder, der af Retten var udmeldt til at syne og erfare, om Peder Nielsen havde nogen Sygdom eller Skade, saa han ikke kunde tale eller svare. De udtalte, at de ikke kunde se, at han fejlede noget, men han var fortrydelig og vilde derfor ikke svare.

Endelig kom Sagen for Retten 19. Juni, og efter at Peder Nielsen 3 Gange forgseves var blevet opfordret til at sige noget, blev han domt til Faengsel og Jern paa Bremerholm i sin Livstid, med mindre Kongen vilde benaade ham.

Brændevin.

Natten mellem 3. og 4. Februar 1634 dode Niels Andersen i Borgestuen paa Odden, hvor han tjente, og 10. Febr. afhjemledes paa Horns Herreds Ting Synsvidne af 4. Febr. angaaende hans Lig. Hans Ansigt og hele Krop saa naer som Brystet var sortblaa, og han var meget »reisen« (o: hsevet) over Brystet og over Mave og Liv, men han havde ingen Saar, og Synsmaendene kunde ikke skonne rettere, end at han havde vaeret sin egen Bane og selv Aarsag i sin Dod og havde drukket sig ihjel i Brazndevin. Da Lensmaendene vendte Liget, kom der noget ud af dets Mund ligesom Baerme, der stank ilde.

Som Skyld i sin egen Dod — Selvmorder — kunde
Niels Andersen jo ikke blive begravet i Kirkegaarden,

men var hjemfaldet til Rakkerhulein, og da en saadan Vanaere faldt tilbage paa hans Slaigt i vid Udstraekning,skete der fra Slaegtens Side Henvendelse til Fru Sofie Brahe til Odden om at bevilge, at Liget maatte blive begravet i Kirkegaarden, hvilket hun ogsaa tillod »formedelst deres Forbon«, og 17. Febr. lod hun Tilladelsenbekraefte ved Tingsvidne. Vi ser af dette Tingsvidne, at den afdodes Moster Maren Hansdtr. i Lendum, hans Mosters Datter Kirsten Christensdtr. i Ulsig, hans Farbroders Datter Sidsel Jensdtr. i Norgaardi Taars og hendes Soster Anne i Hojstrup i Torslev og Soren Christensen i Graesdal i Taars, Foged hos Jomfru Birte Stygge til Boiler, paa Niels AndersensSlegfredson Christen Nielsen, tjenende paa Boiler, hans Vegne, havde selv eller ved deres iEgtemaend staaet inden Tinge og ydmygt fremsat deres Begsering til Fru Sofie Brahe.

Hun efterkom den som ovenfor nsevnt; men 10.
Marts 1634 fik hun Dom paa, at Niels Andersens Efterladenskaber
tilfaldt hende, da han jo var Selvmorder.

Om selve Drukkenskabsdramaet oplystes folgende paa Tinget 24. Febr. Niels Pedersen, Skytte paa Odden,vidnede, at 3. Febr. var han saavel som andre af hans Stalbrodre til Barsel hos Jorgen Podemesters i Mygdal, og da de ved 7-Tiden om Aftenen kom hjem til Odden, vilde han snart efter gaa i Seng, men gik forst ind i Laurids Bertelsens Kammer for at tale med ham. Da han kom derind, havde Laurids og Niels Andersen Brsendevin i en Tinflaske, som Niels Andersenhavde bedt om, fordi han havde ondt i Brystet, og han drak et lille Glas deraf. Derefter drak Skyttenden lille Rest sammen med de andre, hvorpaa de alle tre gik ind i Borgestuen, og da forlangte Niels Andersennoget 01 i Svendestobbet (Svendebsegeret), som

Laurids Bertelsen straks hentede, og de drak hinandentil en Gang eller to. Niels Andersen sad udenfor Svendebordet med Ansigtet mod Bordet, ved hvilket de to andre ogsaa sad. Saa syntes det dem, at Niels Andersen var ved at falde ned af Bsenken, og Niels Skytte greb ham i Faldet og lagde ham ned paa Gulvetmed et Hynde under Hovedet, hvorefter Niels Andersenfaldt i Sovn. Oluf Pedersen, Taersker paa Odden,vidnede, at da de 3 Karle kom i Borgerstuen, laa han og sov paa Bsenken, og da Laurs Bertelsen kom med 011et, sagde Oluf til ham, at nu skulde de i Seng. Saa spurgte Niels Andersen om, hvem det var, der talte, og Oluf sagde dertil, at det var ham, og at han troede, Niels Andersen var gaaet i Seng. Da Oluf dereftervilde gaa, bad Niels Andersen ham om at blive hos sig, hvilket han ogsaa gjorde, og derefter kom Laurs Bertelsen ind igen, og han og Niels Andersen drak hinanden til en Gang. Derpaa faldt Niels Anderseni Sovn ved Bordet og gled ned af Baenken, og de lagde ham saa paa Gulvet med et Hynde under Hovedet.Da Oluf Pedersen noget senere vilde se til Niels Andersen, var han dod.

Et Bryllupsgilde og Brudeudstyr hos Bønder.

Da Jens Sorensen i Sindallund, Son af Herredsfoged Soren Jensen i Tolne, segtede Maren Jensdtr., dod 1647, Datter af Jens Hansen og Maren Sorensdtr. i Sonderskov og Stifdatter af Anders Andersen i Sonderskov, bekostede Anders Andersen baade Fsestensol og Bryllup. Da Maren Jensdtr. ikke efterlod sig Born, arvedes hun af sin Moder og Soskende, og i den Anledning toges der 6. Sept. 1647 Tingsvidne ved Horns Herreds Ting om Udgifterne ved hendes Trolovelse og Bryllup.

Til Fxstensollet medgik 3% Td. 01 a 3 Sldlr., Brod
af 1 Td. Rug, 1 Kande Braendevin 1 Sldlr. og andet,
som blev brugt i Kokkenet, 4 Sldlr.

Til Brylluppet medgik 13 Tdr. 01, Brod af 4 Tdr. Rug, 3 Kander Braendevin, 1% Kande fransk Braendevin kobt i Aalborg, Urter til Maden for 7 Mk., 1 fed Kvie, 1 Skp. Hvedemel, 10 Fade Gammelmad (o: salt Kod), 1 Fjerding Smor, 1 Vaeder, I Faar, 2 Mk., 6 Lam a 1 Mk., 2 fede Gaes a 1 Mk., 1 Vorde (0: 10 Stk.) Stokfisk, 1 Td. Kuller, 6 Mk., 30 Hons a 4 Skill., forskelligt for 3 Sldlr., 1 Svin, Kokkens Lon 1 Rdlr., ialt 104 Sldlr. 2 Mk. I Arv efter sin Fader havde Maren Jensdtr. endvidere i Brudeudstyr faaet: 4 gamle Vaedere, 7 gamle Faar, 5 Lam, 1 Par nye horgarns Lagener, 2 Par nye Puder med Kniplinger, 1 ny Drejelsdug 10 Alen lang, 1 nyt Drejels-Sengeklaede 8 Alen, 1 jernbundet Skrin, 1 Strygejern, 2 Lass gron Hor, 16 Marker gront Uldgarn, 18 Marker bleget Lserredsgarn af Hor, V2 Pund Lodeuld, 1 engelsk Troje, I Snorliv af »Buren Kafft« med Solvringe, I Bommesi-Snorliv, I sort Flojelslue, I sort Lue, I Lue af Silketaft, 1 sort engelsk Skyg (o: Hat), 1 sort Kjole, 1 gront Vadmelsskort, 1 Par Sko, 2 strikkede Stromper, 1 Krave, som Jens Sorensen fik til Brudekrave, og hans Brudeskjorte. Endvidere en Del Hynder, Halsklaeder, Linklaeder m. v. Brudeskaenken, som deres Venner gav, var 36^1/21 _/2 Daler og en Solvske til 9 Mark.

En Sindssyg.

8 Maend vidnede 10. Marts 1653 paa Jerslev Herreds Ting, at deres fattige Nabo og Grande Jens Pedersen i Holt i Serreslev Sogn havde levet i Tommerby i langsommeligTid, og for 26^—27 Aar siden blev han angrebetaf

grebetafAfsindighed, saa han sin ganske Vidskab og Forstand var frataget 7 eller 8 Gange, som undertidenvarede over x_k Aar ad Gangen, og for kort Tid siden blev han igen deraf saa hastigt angrebet, at hans fattige Hustru og Venner maatte nodes til at binde ham og anholde ham i Baand og Jem en hel Vinter ved Stotter og Stolper uden Ild og Varme, saa han maatte afstaa Hus og Hjem, og hans ganske Formue,0g og Faemon blev derved adspredt og forodt, eftersom han var ved god Avl og Evne, og han var nu med sin fattige Hustru og mange umyndige Born geraadet i stor Armod og havde ikke andet at leve af end at soge Godtfolk om Hjaelp i Guds Navn.

Tinget i Horns Herred.

8. Jan. 1655 tog Peder Christensen Munk fra Norre Kjul Tingsvidne om, at han 6. Novb. 1654 stod paa Horns Herredsting fra forste Lovdagstid (antagelig aabnedes Tinget om Vinteren Kl. 9, om Sommeren noget for) og til Aften, men Herredsfogeden og Herredsmsendene kom ikke og holdt Ting indenfor Stokkene (o: Planker, som i en aflang Firkant lagdes om Tingpladsen). Samme Dag tilbod Peder Munk 6 Rdl. paa Tingstokken, som han ved Landstinget var domt til at bode for ulovlig Jagt.

Ridefogeden til Odden, Ejler Ejlersen Holm, spurgte Peder Munk, om han ikke vidste, at Tinget nsevnte Dag blev holdt i Bindslev Vaabenhus, da Tinget liggerstraks udenfor Kirkegaardsdiget, og om der havde vseret saadan Trsengsel i Vaabenhuset den Dag, at han og enhver, som havde noget at forrette, ikke kunde faa Lyd og Ret, »hvilket jeg mener, han ikke med en god Samvittighed kan benaegte eller sige«.

Dette Sporgsmaal vilde Peder Munk ikke svare paa,
for han blev stsevnet til Sporgsmaal at besvare.

En Smædevise.

Julius de Fey hed en fransk Adelsmand, som 1635 forpagtede Baggesvogn paa 3 Aar af Falk Goye til Bratskov. Han var gift med Inger Ebbesdatter Gait, Datter af Ebbe Andersen Gait til Birkelse, som paa Grund af sit iEgteskab med en ufri Kvinde, antagelig en Kjaerulf fra 0. Aslund (hvor Ebbe Gait boede 1599), 1589 maatte afstaa sin faedrene Gaard Birkelse til Niels Kaas, og 1604 boede Ebbe Gait i Aalborg, senere i Liibeck. Inger Gaits Broder, Peder Gait synes at have vseret Medforpagter af Baggesvogn, i hvert Fald betalte han en Del af Forpagtningsafgiften, men de Fey synes ikke at have kunnet begaa sig som Forpagter, og 1637_—39 levede han og hans Frue i Aalbor g¹), men deres videre Skaebne kendes ikke.

Til Horns Herreds Ting 1. Juni 1635 havde Delefogedentil Baggesvogn Jakob Olufsen i Brasholt indstaevnetAnders Laursen i Aagaard i Bindslev, hvem han for Retten tilspurgte, om han havde digtet og kvaedet en Vise om de Godtfolk, som nu havde forpagtetBaggesvogn, ved Navn Julius de Fey, Fru Inger Gait, hendes Fader Ebbe Andersen og hendes Broder Peder Gait. Anders Laursen svarede, at det burde bevisesmed hans Haandskrift, at han havde digtet Visen,hvorimod Jakob Olufsen kraevede, at han skulde aflsegge Ed paa, at han ikke havde digtet og kvaedet Visen. 6. Juli 1635 lod Anders Laursen ved Tinget laese et Skudsmaalsvidne af Bindslev og Uggerby Kirker,og han fik ved Tinget Skudsmaalsvidne af 24

---

1) Personalh. Tidsskr. 1. I. 240.

Dannemaend og menige Herredsmaend, der udtalte, at han baade i sin Ungdom og siden han blev gift havde skikket sig som en aerlig Dannemand vel egner og anstaar. 13. Juli gentog Jakob Olufsen sit Sporgsmaal til ham, men Anders Laursen modte ikke i Retten, og Dommeren afsagde den Kendelse i H. t. Forordn. af 1. Marts 1635, at det ikke kunde paalaegges den anklagede at rense sig ved Ed, men Sagvolderen burde tilvejebringe Bevis eller Sandsynlighedsbevis.

En Kvindes Flugt.

Ridefogeden til Aalborghus for Horns Herreds Vedkommende,FederHansen Hoyer, Tolder i Skagen, rejste 5. Sept. 1659 paa Horns Herreds Ting Tiltale mod Jens Christensen i Kared, fordi han havde »bortpraktiseret*AnnePedersdtr. med hendes ca. toaarige Barn Peder, som Raadmand Jorgen Laursen i Skagen 16. Maj var udlagt som Fader til, hvorfor der var rejst Tiltale mod ham, men han havde nu sogt at skaffe Pigen af Vejen for at undgaa, at hun vidnede mod ham. Anklageren udtalte, at Jens Christensen muligt havde skilt hende og hendes Barn ved Livet. 4. Juli var der paa Herredstinget fort Vidne om, at Jens PederseniRisager 2. Pinsedag om Morgenen havde taget sin Soster Anne Pedersdtr. og hendes Barn Peder hos Johanne Madsdtr. i Hojen og fort dem til Jens ChristenseniKared i Skagens Landsogn tilligemed nogle Sengeklaeder og 2 Skpr. Byg, og han afleverede dem til Jens Christensen sonden for hans Gaard ved en Klitbakke. 1. Juni kom Jens Pedersen igen til Kared med 2 Maend og spurgte Jens Christensen om, hvor han havde gjort af Pigen, og han svarede, at han vidsteikke,hvor hun var; men derefter lovede han dog

at bringe hende tilveje igen i Lobet af nogle Dage, og herfor betalte Jens Pedersen ham 1 Rdl. Tiltalte Jens Christensen forklarede, at Jens Pedersen i Risager var kommet til ham og havde sagt: »Her har jeg et Kvindfolk,jegvil unde dig,« hvortil Jens Christensen sagde: »Hvad er det for en?«, og Jens Pedersen svarede: »Deter min Soster.« Jens Christensen sagde saa: »Hvad Doden og Djaevelen skal jeg med hende? Kor Djaevelen i Void med den Hore.« Og saa korte Jens Pedersen fra Husene med hende, men ved Klitbakken afleverede han dog Pigen til Jens Christensen, som af Christen Skrseder i Skagen var bestilt til at fore hende bort, antagelig paa Raadmand Jorgen Laursens Bekostning. Ved Retten blev Jens Christensen nu domt til at bringe Pigen og Barnet tilveje igen. 31. Okt. kom Sagen paany for Retten. Hans Mikkelsen i Fladstrandvidnedeskriftligt, at Anne Pedersdtr. og Barnetkomtil ham paa Stranden, da han vilde sejle til Hirsholmen, og Anne bad om at komme med, men han sagde ikke, om hun kom med. Christen Nielsen i Tottenborg i Flade Sogn vidnede, at om Aftenen 2. Pinsedag kom Anne Pedersdtr. med sit Barn til ham og bad om Husly, og da han udspurgte hende, fortaltehun,at hun kom fra Hojen og ikke turde vsere i Skagen, fordi hun var blevet overtalt til at skylde Raadmand Jorgen Laursen for sin Barnefader og nu var bange for ham og hans Sonner. 7. Novb. forekommerSagenatter. Jens Christensen i Kared kunde paa Grund af Sygdom ikke mode i Retten, men RidefogedentilOdden (hvortil han var Faester) Ejler Ejlersen Holm fremlagde et skriftligt Indlseg, i hvilketbl.a. siges, at efter Beretning var Anne Pedersdtr. nu rejst til Drammen i Norge, og han hsevdede, at Jens Christensen ikke havde Pligt til at bringe hende

tilstede, da him ikke var et uaerligt Kvindfolk eller en Forbryder, og det var ikke forbudt at huse eller haele hende, men Feder Hoyer havde skrsekket Jens Christensen til at love at bringe hende tilveje, medens »den fattige, taabelige og simple Mand« kun havde ment, at han for at gore Hoyer en Tjeneste vilde prove paa at finde Pigen. Endelig kom Sagen for Retten 21. Novb., da Jens Christensen i Kared indrommede, at han efter Forlangende af Christen Skraeder i Skagen havde fort Pigen til Tottenborg, og formodentlig er Sagens videre Behandling saa overgaaet til Bytinget i Skagen, men Tingbogen for 1660 mangier.

En kvindelig Tyv.

Niels Hansen, Foged paa Odden, rejste 17. Juni 1639 paa Horns Herreds Ting Tiltale mod Inger Jensdtr., f. i Tornby, »for hendes Sandhed at bekende«. Hun tilstod, at nun en Nat for en Maaned siden havde stjaalet et Lagen og et Damaskes-Haandklaede 7 Alen langt 3 Kvarter bredt i Bleghaven paa Odden, og Tojet havde hun skaaret i Stykker til Halsklude, Linhatte m. v. og solgt eller givet en Del deraf bort. Hun havde faaet et Barn med Kusken Jens Christensen paa Odden, og nu stod hun her paa Tinget med Barnet og et Stykke af Tojet og vedgik sin Brode.

1. Juli 1639 stod Pigen atter i Retten, og der skulde da afsiges Dom. »Menige Herredsmaend saa vel som det meste af hendes Slsegt og Venner« havde da ydmygeligenladet bede for hende, »og efterdi hun var et ungt Folk, ungefaer 24 Aar, og tilmed havde et spaedt Barn, havde den gode Fru Sofie Brahe til Odden benaadethende i saa Maade og (vilde) ikke straebe efter hendes Liv og Blod formedelst det diende Barn,

med saa Skel, at hun lover her for Retten under haengt Straf (o: Haengning) og Halses Fortabelse ikke at lade sig befinde udi dette Land norden Aalborgfjord6 Dage efter Sondag forstkommende og ej siden efter der sig befinde nogensteds her udi Landet (o: Vendsyssel) under forskrevne Straf og Pine og hendes Halses Fortabelse, saa og samme Sag at stande hende aaben, hvilket hun her for Retten i Dag haver lovet og tilforpligtet sig ved samme forskrevne Straf ved sin Sjaels hojeste Ed«.

Og saa drog hun vel med sit lille Barn ud i de hjem-
Ioses store Skare, der hvirvledes om som Blade i Host.

Hestetyveri.

Rasmus Nielsen i Nejst i Hormested Sogn rejste 4. Aug. 1673 paa Vennebjerg Herreds Ting Tiltale mod Thomas Eriksen, fodt i Ronnebjerg i Vrejlev Sogn for at have stjaalet en Hoppe fra ham. Thomas Eriksen, der sad faengslet paa Hogholt, bekendte, at for 5 Uger siden kom han fra Drikkelag i Fielsted, og da han beskaenket gik derfra, sogte han til Nejst, hvor han tidligere havde tjent Laurs Hansen Mork^l), og han tog da en Hest, som stod paa Marken, og red til oster Hjermeslev, hvor han fik den skoet paa Forbenene af Smed Chr. Frandsen. Derefter red han til AggersundFaergested og videre til Viborg og Kolding, men her kunde han ikke faa Hesten gennem Toldstedet, hvorfor han red til Strom Faergested og kom over til Fyn, hvor han i Assens solgte Hesten til Podemester Thomas Carlsen for 18 Sldlr. Derefter drog han hjem

---

1) Son af Herredsfoged Hans Laursen Mork i Borglum Herred af den store Slaegt Mork fra Saltum. Lars Mork boede 1676 i Agdrup i Taars. Var gift med Dorte Mortensdatter Bloch, Enke efter Villads Olufsen i Nejst.

til sin Husbond i Kjelstrup V£ Mil syd for Haderslev, og nogle Dage efter kom Rasmus Nielsens Broder Peder Nielsen dertil sammen med 2 af Kongens Vadrider e¹), og for dem bekendte han, at han havde solgt Hoppen til Assensmanden, som i Kolding tilbageleverededen til Peder Nielsen, og denne forte saa Hestetyvenmed sig tilbage til Hogholt. I Haderslev var Thomas Eriksen blevet genkendt af en Doktor Mikkel Hund, som havde rejst med ham over Faergestedet til Fyn, og han havde givet Peder Nielsen Oplysning om, at han kunde finde Hesten paa Fyn, hvor Thomas Eriksen forst havde fortalt, at han havde kobt den af en Mand i Holt i Serreslev Sogn, men senere havde sagt, at han havde taget den paa Nejst Mark, hvor der gik nogle og, som Hyrderne sagde var Laurs Hansen Morks, og at Laurs Mork havde faaet Hoppen til Arv i Hobro.²) Da han havde Penge tilgode hos Laurs Mork, som han ikke kunde faa, havde han taget Hesteni

Efter Anholdelsen fik Thomas Eriksen Bistand af sin Fader Erik Christensen i Hogsted, der stsevnede Peder Nielsen for Landstinget, fordi han havde sigtet hans Son for Hestetyveri og pinligere havde tvunget ham til at tilstaa det og havde fort ham i Fsengsel paa Hogholt, hvor den bestjaalne Rasmus Nielsen havde trakteret ham med Hug og Slag og ligeledes havde tvunget ham til at tilstaa alt, hvad de fandt paa at paasige ham, og de havde ogsaa frataget ham 34 Rdl. og alt hans Gods. Thomas Eriksen sagde i Retten paa Vennebjerg Herreds Ting, at hvis hans Slaegtninge tidligere havde vaeret saa gode mod ham og efter deres

---

1) Graensevogtere.

2) Skifte efter Borgmester Soren Blochs Datter Anne og hendes Mand, Borgmester Matias Hack, 1671.

Lofte var kommet ned (til Hogholt) til ham, saa var han vel kommet 10s af Faengslet, og han bad om, at han, eftersom Tyveriet var begaaet i Drukkenskab og i den Tro, at Hesten var Laurs Morks, maatte blive benaadet af Rasmus Nielsen i saa Maade, at han maatte blive henrettet med et Svaerd og ikke lide den efter Datidens Mening saa foragtelige Dod i Galgen. Rasmus Nielsen samtykkede i, at Sagen blev opsat i 8 Dage, hvis nogen af Tyvens Slaegt og Venner vilde love at betale Mestermanden og andre Sagsomkostninger,men det var der ingen, der vilde. Efter at Thomas Eriksen saa havde takket de Folk, der havde grebet ham, og havde sagt, at de var ham gode nok, og hvis hans egne Slaegtninge havde vaeret ham naer saa gode, var han nok kommet 10s, afsagde Herredsfogeden med 8 tiltagne Domsmaend Dom, hvorved Stymperen domtestil »Galge og Gren«, og saa kunde den tilstedevserendeMestermand tage fat paa Dommens Fuldbyrdelse.

»Aaraadspenge«.

1643 blev der drukket »Videol« i Dvergetved i Tolne Sogn; det var 01, som Granderne i Aarets Lob havde betalt eller skulde betale for Overtrcedelse af Grandelovens(Bylovens) Bestemmelser, og der synes ved denne Lejlighed at have vseret samlet en Maengde Mennesker af begge Kon. Uheldigvis blev Christen Christ ens en i Kraghede slaaet ihjel ved dette Drikkelag,og de tilstedevaerende, der ikke havde hindret Drabet, som forovrigt ikke omtales i Horns Herreds Tingbog 1643, maatte saa indgaa paa at betale »Aaraadspenge«(Aaraad = Delagtighed i Drabet) til HusbondenJorgen Orning til Skaarupgaard, Lensmand paa Aastrup. En Del af disse Boder blev ikke erlagt,

og 29. Januar 1655 kraevede Jorgen Ornings Enke, Fru Libet Rodsteen paa Sortkaer, paa Horns Herreds Ting Restancerne. Af disse ser vi, at det var betydelige Boder, de paagaeldende skulde betale: Christen Jenseni Dvergetved og Hustru kraeves for 3 fserdige oksne = 27 Kurantdaler, Lars Jensen og hans Broder for 9 Kurantdaler, Aksel Laursen og Hustru for 24 Daler, Niels Sorensen Soldat og Hustru for 4 Vaedere, oster Christen og Sonner for 24 Kurantdaler, Lars Svendsen 10 Daler og 1 Vaeder, Anders Pedersen 18 Kurantdaler og 2 faerdige oksne, Anders Terkelsen Bodker 3 Vaedere, Mikkel 2 Vaedere, Poul Christensen 6 Slettedlr., 3 Vaedere, Soren Mortensen 10 Daler, 1 Vaeder, Peder Mikkelsen 1 Par faerdige oksne, Maties Pedersen og Hustru 10 Daler, 1 Vaeder, salig Olufs Enke i Dvergetved 16 Daler, 1 gammel Vaeder, Christen Jensens Hustru 10 Daler, 1 Vaeder, Jens Danielsen 3 Vaedere, 2 Gaes, og endvidere stilledes Krav til endnu en halv Snes af Deltagerne i Gildet.

Giftmord.

Christen Steffensen i Lendum lod ved Vennebjerg Herreds Ting 18. Nov. 1650 laese et Tingsvidne af Saeby Byting 2. Okt. 1650, i Folge hvilket Peder Christenseni »Stoben« i Lendum Sogn, Jens Jensen vaerende»til Vaering« (o: opholdende sig) i »Stoben«, Johanne Poulsdtr. og Maren Nielsdtr. vidnede. Forst vidnede de to Maend, at Laurs Laursens Hustru Anne Christensdtr. i »Stoben« tit og ofte havde gaaet til dem hver isaer og havde budt dem en engelsk Klaedning,om de vilde gaa op til »Stoben« og kaste nogen forgiftet Mad, som hun havde tillavet, for hendes Mand Laurs Laursen, og i den tredje Uge for sidste

Mikkelsdag sneg Anne Christensdtr. sig ind i Laurs Laursens Hus, og da saa de, at him kastede nogen Gift i noget Maelk, som der var rort Mel paa, og straks tog Laurs Laursen baade Mselken og Melet, som var paarort, og kastede det for et Svin og en Kat, som aad det. Derefter 10b Dyrene lidt omkring, men dode straks efter. Johanne Poulsdtr. vidnede, at for 14 Dage siden sagde Anne Christensdtr. til hende, at him vilde lave »en Broge« (Brod med usaltet Smor paa) og give hende og komme nogen Forgift i den ene Ende af den til sin Mand Laurs Laursen; saa skulde Johanne tage Brogen og bide af den ene Ende, som der ikke var Gift i, og saa give Laurs den anden Ende at spise, saa kunde hun allerbedst og med Lempe komme fra det, at det ikke skulde komme hende ved. Maren Nielsdtr.vidnede, at for 3 Uger siden bod Anne Christensdtr.hende et ret godt Trojeklaede for at gaa op til Laurs Laursen i »Stoben« og kaste nogen Forgift, som hun vilde give hende, i nogen Mad for ham, og da Maren svarede, at det vilde hun ikke for nogen Del gore, truede Anne hende. Sagen forekommer ikke ofterei Horns H. Tgb., men det synes jo, at Anne ikke har samlevet med sin Mand.

Drab.

21. Aug. 1637 blev Liget af Tjenestekarlen Christen Poulsen fra Skerpinghede (nu Skorbsekshede) i Tolne Sogn fundet i Tyvkser indenfor et gammelt Dige, som var Skel mellem Skerpinghede Mark og Tolne Mark, og der blev optaget Syn over Liget af 8 Maend, som saa, at det havde et Hul oven i Hovedet, af hvilket Hjernen stod op, og Saaret syntes dem at vaere tilfojetmed en okse. Endvidere havde det et Hug i

venstre Side af Hovedet og et Tvaerhug derover; hans venstre Finger havde en Rift, og Hatten var gennemhugget(Horns H. Tgb. 29. Aug. 1637). Paa Tinget 4. Sept. tilstod Christen Christensen fra Skerpinghede, at Sondag 21. Aug. gik han fra sin Faders Gaard for at gaa i Kirke, og han kom da i Folge med deres Tjenestekarl Christen Poulsen, og de kom saa i Skaenderiom noget Mellemvaerende, og da de kom ned paa Stien i Tyvkaer, slog Chr. Christensen ham 3 Gange med en »Jerntyv« (som han altsaa medforte paa Kirkegangen), og Chr. Poulsen blev liggende dod paa Stedet. Chr. Christensen blev derefter fsengslet paa Eskser, men hans Fader og Brodre og ovrige Slaegtninge,der horte til Egnens mest fremragende Bonder (Brodrene Christen og Peder Jensen Paal i Egaas og Thomas Jensen Paal i Kaveltved, Herredsfoged Soren Jensen i Tolnegaard m. fl.) tilbod »Bod og Bedring, Guld og Penge, for at Christens Liv efter Dommen maatte loses for Guds og Godtfolks Bons Skyld«. 25. Sept. domte den fungerende Herredsfoged Ove Sorenseni Tolne samt 12 Meddomsmaend Drabsmanden til at bode Liv for Liv og straffes paa Halsen med Svaerdet,og samme Dag lyste Herredsfogeden Kongens Fred over Mester Niels Skarpretter, som stod paa Tinget; ingen maatte rore ham her i Dag udi hans Embede med at afhugge Chr. Christensen.

Trolddom.

Jens Johansen i Skreborg i Hormested Sogn havde 16. Juni 1645 indstsevnet Peder Jensen og hans HustruMaren Christensdtr. i Skreborg for Horns HerredsTing, hvor Anne Nielsdtr. i Skreborg vidnede, at noget for Kyndelmissedag gik hun op til Peder Jensenfor

senforat laane lid, og da sagde Peder Jensen, at han ikke vilde laane hende lid, fordi Jens Johansen vilde bruge Trolddom med den. To Vidner erklaerede, at Maren Christensdtr. i Skreborg havde sagt til dem, at Jens Johansen kunde nogle Trolddomsord, noget Skarn, og havde Ord derfor.

Halsjern.

Herredsfoged Soren Jensen i Tolnegaard lod 6. Juni 1631 paa Horns Herreds Ting laese kgl. Ordre til, at der straks skal opsaettes Halsjern paa alle Kirkegaarde saa naer til Muren, at Delinkventerne kan hore Praedikenen, og i Halsjernet skal saettes alle, der forsommer Kirken og Gudstjenesten uden lovligt Forfald eller drikker under Praedikenen, eller hvem som bruger Banden og Svaergen noget Steds, som er Guds Fortornelse eller Foragtelse og anden ond Forargelse. Halsjernet skulde bekostes af Kirkerne.

(Nogen saadan kgl. Ordre findes ikke i Kancelliets Brevboger 1631 eller i H. F. Rordams »Danske Kirkelove«; Ordrens Datum er ikke anfort, men Herredsfogeden maa have faaet Brevet fra Lensmanden paa Aalborghus.)

»Helspotter«.

(Pestpletter.)

10. Sept. 1637 skulde Lars Jensens Hustru Gertrud Christensdtr. fra Jerup begraves paa Elling Kirkegaard,men da det var rygtedes, at hun havde lidt Overlast af sin Mand, krsevede Husbonden, Sten Rodsteentil Lerbaek, at der skulde tages Syn over Liget forinden Jordfaestelsen. Kisten blev saa aabnet, og Lars Olufsen i Nielstrup vidnede 25. Sept. paa Horns

Herreds Ting, at der stod mange Folk om hendes Kiste paa Kirkegaarden, og da Klaedet blev kastet af hendes ojne, fulgte der Blod med, som kom ud af Nasse og Mund. Hendes Mand stod ogsaa ved Kisten, og han bekendte nu, at han havde givet sin Hustru et Slag med et Svobeskaft, og til Sten Rodsteen, der var naervaerende, sagde han, at der var »Helspotter« paa hende. Et andet Vidne horte, at Lars Jensen sagde, at him var fuld af »Helspotter«, saa de skulde forvaresig, naar de aabnede Kisten. Da Synsmsendene saa besigtigede Liget, saa de, at venstre Side af hendes Hals var blaa og blodig, Brystet var blaat, og nedenforBrystet var der ogsaa 2 blaa Steder; hendes hojre Ben var blaat 2 Steder, det venstre Ben var ligeledes blaat, og Naese og Mund var blodige, »og Blod gik deraf«.

Praesten i Elling, Hr. Oluf Madsen, vidnede, at han havde vseret hos Gertrud 4. Sept., og da sagde hun intet andet end »ja«, til hvad han spurgte om; hendes Hals syntes stiv, saa hun kunde ikke dreje Hovedet, og hun var rod og opsvulmet i Ansigtet. Lars Jensen tilstod for Praesten, at han havde givet Hustruen 3 Slag med et Svobeskaft.

I Retten vidnede en Kvinde, at Lars Jensen havde sagt, at han havde slaaet Konen med en Rivefuld H0 ude paa Marken. To Dage, for hun dode, havde Gertrud sagt til Vidnet: »Gud bedre mig, nu skulde jeg vaere ved min Gavn, men nu har min Mand skilt mig ved mine gode Dage,« og til et andet Vidne havde hun sagt, at Manden havde sonderslaaet hendes Arrae og Laar.

En Maengde andre Maend og Kvinder vidnede i Sagen,bl.
a. Lars Jensens Svoger Chr. Christensen i
Jerup, der havde set Sosterens Lig den Dag, hun var

dod, og da havde Liget nogle » Spotter* (o: Pletter) paa Brystet, men om det var »Helspotter«, vidste han ikke. Hun havde ogsaa blaa Streger tvaers over hojrc Laar. Vidnet havde sagt til Lars, at han skulde gaa ind til Hustruens Foraeldre og bede dem om Forladelse, men det vilde han ikke. Det oplystes yderligere, at Lars paa Kirkegaarden havde sagt, at der var »Helspotter«paa hende, saa »hun skal naeppelig gaa ene af Gaarde*.¹) Gertrud laa til Sengs i8 Dage, inden hun dode.

For Retten bekendte Lars Jensen 9. Okt., at han havde vaeret i Husbondens Tjeneste, og da han kom hjem, stod hans H0 og Korn ude. Han og Hustruen vilde saa kore H0 hjem, men da de kom i Mar ken, og han hverken havde Rive eller »Jerntyv« (o: Fork) med sig, blev Konen arrig, og det HO, han smed op fra den ene Side, kastede hun ned ved den anden, og hun »sled omkring sig og for i Galenskab, 10b af Laesset og gik hjem«, — og saa havde han pryglet hende med et Svobeskaft. Der blev derefter opkraevet Sandemands-Nsevninger til 11. Okt. ved Viborg Landsting at svaerge angaaende Gertrud Christensdtr.s Bane, og her blev Lars Jensen svoret fra sin Fred. 23. Okt. gjorde Sten Rods teen paa Horns Herreds Ting Krav paa, at han domtes til at miste sin Hals, hvorpaa Herredsfogeden og 12 tiltagne Domsmsend domte ham til »at rettes ved et Svserd«.

Altergang i Bindslev.

30. Maj 1636 tog Sognepraesten Hr. Mads Mogensen
i Tversted Tingsvidne af Horns Herreds Ting om, at
han Sondag 15. Maj paa Bindslev Kirkegaard havde

---

1) o: at flere fra Stedet skulde dO.

spurgt Inger Christiansdatter i Bjerregaard om, hvorforhim holdt sig saa laenge fra Sakramentet og ikke kom til ham, da han sendte Bud til hende, saint om hvorfor hun gik op til Hr. Mourids (o: Kapellanen Mourids Laursen Tversted i Bindslev) d. 15. Maj og »udformede« (o: udskaeldte) ham for Alteret efter Prsedikenen og Gudstjenesten. Inger svarede, at hun ikke kunde gaa til Sakramentet, fordi hun gik i Had til Mikkel Pedersen i Bjerregaard, og hun kom ikke til Hr. Mads, fordi hun var hos sin Moder, der var syg. Vidnerne sagde, at hun til Kapellanen Hr. Mourids havde sagt: »I haver sagt, jeg skal tage Skrifte; nu er jeg kommen og vil have Skrifte.« Samme 30. Maj blev Inger forligt med Mikkel Pedersen om al deres hidtidige Uenighed, og den, der forst brod Forliget, forpligtede sig til at staa aabenbart Skrifte. Overfor Hr. Mads forpligtede Inger sig til med det forste at komme til sin Sognekirke, naar der var Skriftemaal, for at annamme Absolution (Syndsforladelse) som en anden Dannekvinde og at annamme Sakramentet, og hun lovede ikke oftere at fornserme Hr. Mads eller Hr. Mourids.

Baareprøver.

I.

Den 23. og 30. April samt 7. og 14. Maj 1583 forhandledesved Borglum Herreds Ting folgende Sag:¹) Christen Skriver i Bistrup tog Tingsvidne. Anders Mortensen i Rakkeby vidnede, at han var inde hos Poul Jensens i Rakkeby Sondag d. 14. April, og da var Oluf Nielsen, Niels Andersen, Laurs i Praestegaardenog Niels Mork derinde og sad og drak. Saa sagde Niels Andersen: »Nu vil vi drikke Sorens Skaal i

---

1) Jfr. »Danske Studier« 1932. S. 183.

Korsgaard, han ligger svar syg, om han kunde have det noget godt,« og han begaerede af Niels Mork, at han vilde »kvaede hannem en Erind¹) af en Vise«. Saa stod Niels Mork op og kvad, og Oluf Nielsen stod op og kvad med hannem. Da sagde Niels Andersen til Oluf: »Du maatte vel have tiet kvar og ikke gjort ham Ulyd i hans Vise,« hvortil Oluf sagde: »Jeg haver ingen Ulyd gjort den, du haver bedet kvaede,« men Niels Andersen tog atter til Orde og sagde: »Du skal vide, at jeg skal fortryde,²) at du gor mig Ulyd paa den Dannemands Skaal,« og hertil svarede Oluf: »Dersomjeg havde vidst, at nogen havde ondt deraf, da skulde jeg ikke have kvaedet herinde i Aften,« og saa sagde de nogle Ord tilhobe (o: skaendtes), hvorpaa Jens Poulsen — formodentlig Vsertens Son — tog Ordetog sagde: »Vi drikker fluks, vi vil laegge vore Knive fra os.« Niels Andersen stod derpaa op og gik frem, og Oluf vilde gaa efter ham, men Anders Mortensenbad ham om at blive siddende og sagde endvidere,at han og Jens Poulsen vilde tale dem imellem,saa de ikke skulde komme i Klammeri. Senere kom Oluf Nielsen og Niels Andersen dog i Haarene paa hinanden, men de fik ingen Overlast, og den folgendeTirsdag plojede Niels Andersen sammen med sin Fader Anders Nielsen i Baadsgaard i Rakkeby, men kort derefter blev Niels Andersen syg og dode i sit Hjem af Blodstyrtning.

Den afdodes Fader rejste derefter Tiltale mod Jens
Poulsen og Oluf Nielsen for Manddrab.

7. Maj vidnede 8 Maend, at de var tilstede paa
Rakkeby Kirkegaard den Sondag, Niels Andersens Lig
blev begravet, og da tilbod Christen Skriver og begaerede,at

---

1) Et Vers.

2) d: blive fortrydelig over.

rede,atLigkisten maatte optages og tilbod, at hans Husbonds Tjenere (o: Fxstere eller deres Tyende) maatte gaa til Liget og formedelst Bon og Knsefald Isegge deres Hsender paa Liget, at Gud allermsegtigste vilde lade noget Jaertegn ske, om hans Husbonds Tjenerevar skyldige i Niels Andersens Dod, men dette vilde den afdodes Fader ikke tilstede. Om Mandagen lod han dem dog staevne til Kirkegaarden den folgende Sondag for at lsegge deres Haender paa Liget, men da de kom, modte Faderen ikke, men paa Tinget 14. Maj overgav han Sagens videre Forfolgning til sin Husbond Mourids Podebusks Fuldmaegtig, Mikkel Christensen, Foged paa Lerbsek. Sagens Afslutning kendes ikke.

II.

Paa Horns Herreds Ting 2. Juni 1645 horte de 8 Maend, at Chr. Andersen i Maastrup i Mosbjerg Sogn vidnede, at 11. Maj kom Ove Pedersen i Maastrup til ham og bad ham om at gaa med og optage en Dreng ved Navn Anders Ovesen af Aaen, hvilket han ogsaa gjorde. Da de havde faaet Drengens Lig op, kom Christen (Jensen) Paal i Egaas og beklagede sig over, at han var i Rygte for samme Dreng og begaerede, at han maatte laegge sin Haand paa ham, og han bad, at Gud skulde aabenbare og give Tegn fra sig. Saa lagde han sin Haand paa Liget, som intet Tegn gav fra sig. Derefter sagde Ove Pedersen: »I har maaske lagt Haanden noget for haardt paa ham?« (o: slaaet ham for haardt), hvortil Chr. Paal svarede, at Drengen gik og harvede, og Facet kom i Kornet, saa kom Drengen og tog Faeet, og da gav Chr. Paal ham et Slag af et Svobeskaft. Chr. Paal udtalte i Retten, at Vidnerne havde Iojet ham paa, han havde ikke slaaet Drengen eller udtalt sig saaledes.

23. Juni kom Sagen atter til Behandling, og Chr. Pedersen, Soldemager i Bindslev, vidnede, at da han kom til Aaen, og de havde faaet den dode Dreng op, kom Chr. Paal ridende til dem og foretog Baareproven som tidligere omvidnet, og da sagde Chr. Paal, at han den foregaaende Dag havde givet Drengen et Slag. Liget var ogsaa blodigt, da Chr. Pedersen kom til del, og for Chr. Paal kom, men det gav intet Tegn fra sig. Flere andre Vidner erklaerede, at Chr. Paal havde sagt, at han havde givet Drengen et Slag, men Chr. Paal vedblev at hsevde, at deres Udsagn var usandfserdigt. Sagens Udfald kendes ikke, men nasvnte Chr. Paal i Egaas, der var en af Egnens mere fremragende Msend, var iovrigt en brutal og stridbar Mand, der oftere var tiltalt for Void.

III.

Om en Baareprove i Skagen 1628 henvises til »Jyske
Samlinger«, 4. IV. 294.

Galgen og Hængning.

1629 stjal Steffen Pedersen i Tornby en Stud fra Jens Sorensen i ornbol i Bjergby Sogn og slagtede den om Natten i »Tornby H0l« — en S0 nordvest for Sdr. Tornby¹) — hvor Indvoldene tillige med den sammenbundneHud blev fundet, og ved Ransagning hos Steffenfandtes Kodet i en nedgravet Tonde og i Bronden, og saa maatte han tilstaa Tyveriet, hvorefter han 26. Oktbr. paa Horns Herreds Ting af Herredsfogeden Soren Jensen i Tolne og 12 Meddomsmsend domtes til Galge og Gren, og Dommen blev straks udfort, og 9.

---

1) 17. April 1637 forbod Niels Lange til Ronnovsholm Fiskeri i Tornby Hol.

Novbr. s. A. stod Jens Sorensen i ornbol paa Tinget og fik udmeldt 24 Dannemaend til at vedtage, hvad Herredsmaendene skulde betale for Tyve at forrette og Galgen at opfore.

Det vedtoges, at for Haengning skulde betales 4 Skill, af en Gaard, 2 Skill, af et 80l og 1 Skill, af et Hus, og til Galgen at opsaette skulde betales 2 Skill, af en Gaard og 1 Skill, af et 80l eller Hus.

Paa Tinget 26. Oktbr. havde Jesper Thomsen i Nr. Krage m. fl. vidnet, at den fundne Hud var af den Stud, som Steffen Pedersen havde haft paa Grass for Jens Sorensen, og Huden var »Guds og Jens Sorensens*. Lignende Udtryk, f. Eks. »Guds og Jens Pedersens Affodning« om Folks Tillaeg af Kreaturer forekommer ret ofte i Horns Herreds Tingboger. Endvidere stod Christen (Terkildsen) Skriver¹) i Brodland i Hammer Sogn 26. Oktbr. paa Horns Herreds Ting og lod vurdere et gammelt 0g til 2 Sldlr., og »et lille Fyllie« til 5 Sldlr., som var Steffen Pedersens i Tornby, som i Dag blev rettet ved Tinget for sin Misgerning.

1647 havde Peder Nielsen i Starholm i Raabjerg Sogn ladet en Tyv haenge ved Kjaer Herreds Ting, og 12. April fremkom han paa Horns Herreds Ting og anmodede menige Herredsmaend om Hjaelp til Udgifterne. De svarede, at de efter gammel Saedvane vilde give 2 Skill, af en Gaardmand og 1 Skill, af en Bolsmand, og en Dannemand i hvert Sogn maatte opkraeve Bidragene.

Hermed kan jaevnfores, at Herredsfogeden i VennebjergHerred, Jens Eriksen i Bagterp, Snapsmandag 1643 paa Vennebjerg Ting spurgte menige Herredsmaendom, hvor meget de vilde betale til den Galge, som sidste Sommer blev opsat af ny, da en Fange

---

1) Dod 1630, gift Appelone Olufsdtr.

skulde haenges, eventuelt onskede han, at der udnaevntes24
Maend af Tinget til at paaligne Udgiften
efter deres Tykke.

Der blev saa udmeldt 24 Maend, der udgik af Tinget med hverandre saavel som med de ovrige Herredsmaend for at raadslaa, og da de kom ind paa Tinget igen, sagde de, at hver Gaardmand skulde betale 2 Skill, og hver Bolsmand 1 Skill, til den Mand, som havde bekostet Galgen opsat. Endvidere blev efter Henstilling fra Lars Christensen i Hundenip i Skallerup Sogn udmeldt 24 Maend, som skulde overlaegge med hverandre, om Herredsmaendene skulde deltage i den Bekostning. som han havde haft paa at lade en Tyv haenge. De udmeldte Maend udgik derefter af Tinget for at forhandle med de ovrige Folk, der den Dag sogte Tinget, og da de atter indkom paa Tinget, havde de vedtaget, at den Sognemand i Herredet, som lod nogen Tyv straffe til »Galge og Gren«, skulde af de ovrige Sognemsend have Hjaelp til Udgiften, saa den fordeltes paa Sognet og ikke paa Herredet, »thi det kunde en fattig Mand paakomme, som ikke formaaede at lade saadanne udaediske Kroppe henrette«.

At saadant »paakom« til Skade for Retstilstanden synes ogsaa at fremgaa af, at Lensmanden paa Aastrup, Jorgen Orning til Skaarupgaard, 23. Oktbr. 1643 paa Vennebjerg Her reds Ting advarede alle Herredets Beboere om, »at hvem, som griber en Tyv og binder ham og leder ham fra en By til en anden og der opleder deres Koster, og naar de har faaet deres Koster igen, slaar de Tyven 10s uden Tingsdom, — bliver nogen Mand overbevist herom, skal han bode efter Lovens 2. Bog 91. Kap. 40 Mark til Kongen og 40 Mark til Lensmanden.«

9. Marts 1668 blev paa Horns Her reds Ting indgaaet folgende Aftale: Hans Pedersen (Hoist i Rugtved), Foged paa Asdal, paa Tornby, Home, Asdal og Uggerby Sognes Tjenere til Asdals Vegne; Peder Andersen, Foged paa Elkaer paa Elkaer Tjeneres Vegne i Tversted; Thomas Olufsen (i Tversted) paa Landsdommer Jens Lassens Tjeneres Vegne i Tversted; Jens Andersen i Godegaard paa Odden Tjeneres Vegne i Bjergby, Mygdal og Bindslev Sogne; Peder Andersen, Foged paa Lerbsek, paa hans Husbonds Tjeneres Vegne i Elling; Christen Lauridsen, Foged paa Baggesvogn, paa hans Husbonds Tjeneres Vegne i Sindal; Rasmus Jorgensen (i Dal i Tolne), Foged paa Eskaer, paa Eskaers Tjeneres Vegne i Mosbjerg, Bindslev og Hormested Sogne; Jens Sorensen i Bindslev paa Landsdommer Jens Lassens Tjeneres Vegne i Bindslev indgaar for Retten sammen med menige Herredsmaend, at hvis nogen i Horns Herred bliver bestjaalet, og han derfor kunde angribe Roveren og lade ham henrette enten til Galge, Svserd eller anden Henrettelse, da skal de naevnte Sogne- og Herredsmaend vaere forpligtet til at bekoste Henrettelsen efter rigtig Ligning, og enhver skal vaere forpligtet til at soge efter Tyven i sit Sogn og hjaelpe til at angribe og fange ham.

En Hængning.

Paa Jerslev Herreds Snapsting 12. Jan. 1632 fremstilledeJeppe Christensen i Lundergaard i Helium en Tyv Peder Pedersen Smed fra Buskene i Jerslev Sogn, og efter at have faaet ham domt fra Livet, forte han ham fra Tinget til Retterstedet (Galgehojen i 0. Bronderslev)og lod ham haenge. Men 12. April s. A. rejste Fru Margrete Rosenkrantz til Ormholt m. m. Tiltale

mod Jeppe Christensen, fordi han ikke havde faaet en Prsest til at ledsage hendes Bonde Peder Smed til Retterstedet og ej heller havde haft en saadan paa Retterstedet, »der kunde have trostet den fattige Syndermed Guds Ord paa hans Yderste«. Jeppe Christensensvarede hertil, at han skaffede Misdsederen Praest »den Tid, han efter Loven burde«, og efter at Misdaederen var domt i Rettemnandens Haender, »mente han, at hannem intet yderligere tilkom«; men straks efter Haengningen kom dog Praesten og »vilde have gjort, det han burde«, hvilket jo nu var for sent.

»Komme til et Sværd i Stedet for til Galgen«.

I forste Halvdel af 1600erne boede der i Bagterp i Set. Hans Sogn en Niels Pedersen Mork sammen med Christen Mork, og en tredje Broder var Soren Pedersen Mork, der var Smed og boede i V. Hedegaard i V. Bronderslev Sogn. Niels Mork havde en Son Yde Nielsen Mork, der begik Forbrydelser og som derfor to Gange blev faengslet paa Aalborg Slot, men blev Iosladt mod Faderens og Farbroderens Kaution for, at han skulde blive tilstede under Sagens Forfolgning, men han romte imidlertid, og Lensmanden Otto Skeel paa Aalborghus kraevede nu, at Kautionisterne i H. t. den af dem paa Aalborg Byting 28. Juni 1630 stillede Garanti skulde skaffe Yde tilstede eller lide Tiltale og Dom i hans Sted¹).

Imidlertid blev Yde senere paagrebet og havde da i Mellemtiden ved Hormested Kirke begaaet Tyveri af en Kappe fra Oluf Nielsen i Agdrup i Taars Sogn. 24. Septbr. 1633 vidnede velbyrdige Iver Dyre til Sorup i

---

1) Jerslev H. Tgb. 11. Febr. 1632. Vennebjerg Herreds Tgb. 6. Febr., 13. Febr., 27. Febr. 1632.

Taars paa Borglum Herreds Ting, at han 20. Marts havde vaeret tilstede paa Borglums Herreds Ting, da Yde blev domt til at haenges for Tyveri, men efter Faderen Niels Morks Anmodning havde baade Iver Dyre og de andre tilstede vserende Herremsend gjort Anmodning om, at Yde maatte slippe for den vanaerendeGalge og »komme til et Svaerd* (o: blive henrettetmed Svserd) og komme i Jorden, og den bestjaalne Oluf Nielsen havde bevilget det forudsat, at hans Husbond Jorgen Kruse til Kjsersgaard samtykkede,idet Sfiren Jensen i Norgaard i Skibsby og AndersChristensen i Spangerhede lovede at betale 4 gode Graesoksne for Benaadningen.

Senere vilde Niels Mork give det Udseende af, at oksnene skulde ydes for, at Yde maatte beholde Livet, og da Sagen kom for Landstinget, lod Landsdommerne tage Tingsvidner af en Maengde Personer, der havde hort Aftalen.

Landstingsdommen gav antagelig Jorgen Kruse Medhold, thi 1634 klagede Niels Mork til Kongen over, at han tiltaltes af Jorgen Kruse, fordi nogle af hans Venner havde lovet Jorgen Kruse nogle oksne for at Niels Morks Son, der havde stjaalet en Kappe, maatte »komme til et Svaerd og blive begravet i Jorden«, og Lensmanden paa Aastrup, Jorgen Orning til Skaarupgaard, fik i den Anledning 18. Marts 1634 kongelig Ordre til at forsvare Niels Mork med Lov og Ret og ikke tilstede, at han forurettedes¹).

Asdals og Oddens Folk.

Den 27. Juli 1651 kom Staldmesteren paa Odden
Rasmus Mikkelsen og Kseldersvenden paa Odden JorgenAndersensamt

---

1) Kancelliets Brb.

genAndersensamtSimon Mouridsen, tjenende paa Odden, ridende til Asdal, og medens Simon red videre, satte de to andre deres Heste i Ridestalden og gik ad Vindebroen op i Borggaarden og ind i Skrivestuen sammen med Henrik Hansen, Skriver paa Asdal, og de drak noget 01 sammen. Kort efter kom ogsaa Simon tilbage, og de drak »en Gang eller to«. Saa sagde SimontilRasmus Mikkelsen, at nu skulde de hjem, hvad Rasmus ikke vilde, men Simon hentede deres Heste op i Borggaarden, og de satte sig op paa dem og red en Tur rundt i Gaarden, hvorpaa de red ned over Vindebroen. Her tog Henrik Hansen i Rasmus' Hest og vilde traekke den over Broen af Forsigtighedshensyn,menda de kom nedenfor Hundene, sprang Rasmus af Hesten og 10b mellem begge Hundene tilbageoverBroen og forlangte en Degen (o: Kaarde) og kastede saa sin Kjole paa Vindebroen samt sin Kollert og iErmer oppe i Borggaarden, hvorefter han 10b ind i Kokkenet og tog en Saastang (o: Stang til at baere en Vandsaa i), hvilken han dog atter lagde for at tage et Bradespid (o: Stegespid), som han ligeledes lagde igen, og saa 10b han atter ud. Her kom Henrik Hansen imod ham og sagde: »Hvad er her paa Faerde, Rasmus Mikkelsen?Ihar ikke behov at drage af Eders Klaeder her i Gaarden, her er ingen, som vil gore Eder noget ondt, for vi er gode Venner med hverandre, jeg ikke andet ved; I tor ikke tsenke paa at yppe Perlament (o: Slagsmaal)heri Gaarden i vor gode Husbonds Fravaerelse, som Oddens Folk plejer at gore.« Men Rasmus skaeldte Henrik Hansen ud, kaldte ham Skaelim og Tyv og bad ham folge med sig udenfor Oddens Port i Aften med en Degen, og han tog et Spanksror og slog efter Henrik Hansens Hoved dermed, hvorpaa Etenrik gik ind i Skrivestuen. Saa kom Simon lobende og fik Rasmus i

Kljederne igen og paa Hesten, hvorefter de red hjemad.

Noget derefter tog Henrik Hansen sin Hest og red gennem den ostre Port ud ad Marken, og Ole Gregersen, Ladegaardsfoged paa Asdal, red efter ham til Stejlbjerg Gydeled, hvor han gav Hesten til en Dreng og selv gik ad Alvejen, som Iober gennem Landet, og da saa han, at Henrik Hansen kom ridende fra ost, sonden om Hojtved, ad den rette Alvej, og saa hurtigt, at han var ved at ride Hesten omkuld i Vadet mellem Hojtved og Stejlbjerg, og han red langs Vejen til Stejlbjerg Gydeled forfulgt af Rasmus Mikkelsen, Jorgen Andersen og Simon Mouridsen, hver bevsebnet med en Degen, og Rasmus holdt sin blottede Degen i hojre Haand. Imellem begge Ledene stodte han paa Henrik Hansen, der sprang af Hesten og vaergede sig med en Bosse, paa hvilken Rasmus slog sin Degen i Stykker. Han fik saa Jorgen Andersens Degen, og efter et storre Slagsmaal endte det med, at han gav Henrik Hansen et dodeligt Stik i Brystet.

Der blev saa rejst Tiltale for Drab mod Rasmus og Jorgen, og der blev opkrsevet Sandemaend (o: Naevninger) til at svaerge i Sagen ved Landstinget, men da Sagen kom for, var baade Rasmus og Jorgen romt fra Odden, hvad der kom til at gaa ud over Christen Tygesen, Kusk paa Odden, og Mikkel Rogter paa Odden, der havde ialt 16 Sletdlr. tilgode hos Rasmus Mikkelsen.

(Horns Herreds Tingbog 4. og 11. Aug., 10. Novbr.
1651).

Bartskærere i Uggerby.

Borgmester Jakob Christensen tog 20. Juli 1640 paa
Horns Herreds Ting som Fuldmaegtig for Maren Jakobsdtr.i
Hjorring et fuldt Stokkenaevn af 24 Dannemsend,at

msend,atdet var dem fuldt vitterligt, at Maren Jakobsdtr.i Hjorring og Bodil Pedersdatter¹), Borgmesteri Vejle Simon Munks²) salig Hustru, var fodt i Tolstrup By i Uggerby Sogn og havde begge samme Moder ved Navn Karen Laursdatter, som boede og dode i Tolstrup, og som var gift med Jakob Nielsen Bartskaer,som ogsaa boede og dode i Tolstrup, og Maren Jakobsdtr. var Bodil Pedersdatters naermeste nulevendeArving i Horns Herred.

I Horns Herreds Tingbog 5. Juni 1648 omtales Soren Laursen Bartskser i Tolstrup i Uggerby Sogn, som kurerede en Arm paa Soren Jensen i Sonder Bindslev, som Peder (Jensen) Paal i Egaas havde lemlaestet og sonderslaaet over venstre Albue. Bartskaerlon 9 Sldlr. Soren Bartskser i Tolstrup naevnes ogsaa i Tingbogen 26. April 1652 som boende i Uggerby Sogn 1647.

Da Niels Harbou hvervede Soldater.

I Februar 1657 skulde de af Sognene 10nnede Soldatermodetil Monstring i Viborg, og Faesterne under Eskaer, der tilhorte Chr. Skeel til Estrup, havde betaltenJens Christensen Hjulmand, fodt i Vaaen i Mosbjerg Sogn, for at vsere deres Soldat, men Jens Hjulmand, der havde faaet sin Lon af Eskserfolkene, lod sig imidlertid hverve af velbyrdige Ritmester Niels Harbou til Skaarupgaard (gift med Kirsten, Datter af Jorgen Orning til Skaarupgaard), der havde forpligtetsigat skaffe 50 Soldater til Mogens Krags Regiment .³) Da Fogeden og Forpagteren paa Eskaer, RasmusJorgenseni

---

1) Begr. i Vejle Kirke 15. Juli 1640.

2) Kobmand, Hospitalsforstander og Borgmester Simon Munk, fodt i Wedel, begr. i Vejle Kirke 19. Maj 1641.

3) Personalh. Tidsskr. 2. 11. 223.

musJorgenseniDal i Tolne, fik Nys herom, drog han 7. Febr. op til Skaarupgaard med 18 bevsebnede Maend og spurgte Niels Harbou, om han havde hvervet en af Eskaers Soldater ved Navn Jens Hjulmand og givet ham Hvervepenge paa Haanden, og da Niels Harbousvaredeja, spurgte Rasmus Jorgensen, om Niels Harbou vilde ordne Sagen saaledes, at Eskaers Bonder fik deres udlagte Soldaterpenge igen. Niels Harbou bad saa Rasmus Jorgensen give lidt Tid, saa blev de nok enige, thi Jens Hjulmand havde sagt, at han havde tilbagebetalt Pengene til Eskaerbonderne; dette naegtede Rasmus Jorgensen at vaere Tilfaeldet, men fik han Pengene straks, maatte Niels Harbou beholde Manden; og kunde han ikke faa Pengene nu, vilde han og hans Folk drage med paa Vejen, naar AfmarchenfandtSted, og se, om de kunde faa fat paa Jens Hjulmand, om hvem det blev sagt, at han ikke nu var paa Skaarupgaard. Rasmus Jorgensen drog saa ad Skserum til for at finde Hjulmanden, men han var ikke der. Da de paa Tilbagevejen kom i NaerhedenafSkaarupgaard, kom de af Niels Harbou hvervedeFolkanfort af Christen Andersen Skram i Lerbjerget,ogJens Hjulmand vanned, og da Rasmus Jorgensens Folk kom til de andre, 10b Jens Hjulmand til med en »Jerntyv«, som han satte for Brystet af en af Eskaerfolkene og stak og slog ham, og en anden af Niels Harbous Folk havde en »Bouttelier« (o: Pistol)iHaanden og afskod den mellem Benene paa en af Rasmus Jorgensens Karle og raabte til de andre om at komme an. Det udviklede sig til et regulsert Slagsmaal, og »Kongens Soldater« fik Prygl, og det endte med, at Rasmus Jorgensens Folk tog Jens Hjulmandfrade andre. De afkraevede ham derefter de Penge, han havde faaet af Eskaers Bonder; betalte

han dem, kunde han faa Lov til at drage med Niels Harbous Folk, men han sagde, at han kun havde de 4 Mark, som han havde faaet i Haandpenge af Niels Harbou, og dem kastede han hen til den Soldat, der havde leveret dem til ham.

Rasmus Jorgensen spurgte derefter, oni Anforeren Chr. Skram vilde tilbagebetale Bondernes Penge, men han havde ingen Penge at udlsegge. Imidlertid kom Niels Harbou selv korende paa sin Vej til Viborg, og Rasmus Jorgensen red hen til ham og spurgte atter, om han vilde betale for Jens Hjulmand, hvortil han svarede nej og tog Rasmus Jorgensen i Arrnen, idet han sagde: »Kom hen med mig, jeg vil tale med jer.« Rasmus Jorgensen troede saa, at Niels Harbou nu vilde betale, men i Stedet for tog han en »Rapir« (o: Kaarde) i sin Vogn og huggede og stak efter Rasmus Jorgensen med den, men da sidstnsevntes Folk kom til Hjselp, fik han ingen Skade, hvorimod Niels Harbou fik mange blaa og blodige Slag og Spark og blev frarovet sine Hvervepenge (efter hans eget Udsagn), og en Del af hans hvervede Karle 10b deres Vej. Da Folkene havde fat paa Niels Harbou, var en af dem ogsaa kommet i saadan Krigsstemning, at han raabte til de andre: »Slaa ham ihjel den Skselm, Djaevelen fare i ham,« og saa taerskede de 10s paa Ritmesteren.

Slaget endte altsaa med Sejr for Rasmus Jorgensen og hans Folk, og da Niels Harbou kom til Viborg 11. Febr., lod han 4 Maend syne sin Person i Borgmester Soren Bfigs Hus, og ligeledes blev en Soldat Niels Sorensen Saltums Saar synet. Niels Harbou havde 3 Slag i Hovedet og paa hojre Arm, og Soldaten havde 7 Saar i Hovedet og paa Armen.

20. April havde Niels Harbou indstaevnet Rasmus Jorgensen til Horns Herreds Ting, fordi han 7. Febr. i Tranget Skov i Tolne Sogn tilligemed en hel Hob bevaebnede Folk havde overfaldet Niels Harbou og »kgl. Majestaets Soldater« paa deres retfaerdige Rejse til Viborg, hvor Rigsraadet havde givet Ordre til, at de skulde mode paa Monstringspladsen. Niels Harbou kraevede i H. t. Jyske Lov Rasmus Jorgensen og hans Medfolgere domt soin Stimsend, der havde begaaet Overfald i Skjul og Skov, og under Sagens Behandling i Retten blev saa det ovenfor anforte oplyst om Sagen, der opsattes 14 Dage. 4. Maj modte Christen Skram paa Niels Harbous Vegne paa Tinget og begaerede Dom, men da Rasmus Jorgensen den Dag havde lovligt Forfald, blev Domsafsigelsen opsat til 11. Maj, og Herredsfogeden henviste den da til Landstingets Kendelse, eftersom den angik Liv og JEre. Sandsynligvis er det i Forbindelse med denne Affaere, at Kongen 29. Marts 1657 forbod nogen at paafore Niels Harbou Traette, medens han var fravasrende i Kongens og Rigets Krigstjeneste¹).

---

1) Jyske Tegnelser.