Oprettelsen af Godset Rysensteen 1664.

I Betaling for en Rsekke Faestningsanlaeg, navnlig Kastellet ved Kjobenhavn (»Friderichs Kastel«) og andre Bygningsarbejder overdrog Kronen ved Ordrer af 20. Apr. og 21. Juli 1664 det hidtidige Bovling Amt (Len) til Nederlaenderen Hinrich Ruse¹). Man havde sogt at faa ham til at modtage Antvorskov Amt, men det vilde han ikke have. Han var i Forvejen en rig Mand og Godsejer i sin Hjemstavn og forstod sig paa Sagerne: Han vilde have Gods, der laa bekvemt i Forhold til hans Hjemstavn (Studeudforsel), og de vestjyske Egne var mindre medtaget af Krigen end de andre Landsdele.

Han fik altsaa overdraget »Bovling Slot« med Tilliggende,godt 45 Td. Hartkorn Hovedgaardstaxt, endvideregodt 2000 Td. Hartkorn Bondergods, Kongetiender440 Td., Kvsegtiender 24 Td., Kirkernes »Subsidier«og Praesternes »Gaesteri«-Forpligtelse 38 Td. — i alt 2550 Td. Hartkorn eller alt Amtets Krongods i Vandfuld, Skodborg, Ulvborg og Hind Herreder samt Bovling Birk og Sogn. Det strakte sig saaledes nogenlundesammenhsengende

---

1) F. 1624, d. 1679. Blev 1661 dansk Oberst, Generalkvartermester og Overinspektor over Rigets Faestninger, Generalmajor 1664 og s. A. adlet, 1673 Generallojtnant, Friherre 1671. Han skrev sit Navn Ruse, men kaldtes og skreves af alle andre Ruse.

lundesammenhsengendelangs Vestkysten fra Limfjordentil syd for Ringkjobing. Det ansattes til 50 Rdl. pr. Td. Hartkorn, den almindelige Pris paa dette Tidspunkt for godt, vel besat Bondergods, hvortil kom 2000 Rdl. for Bovling Slot alene — uden Tilliggendet. Og det var godt; der fandtes deriblandt nsesten intet »ode«, altsaa übesat, udyrket Gods, og den kloge, regnskabskyndigeRiise har heller ikke indvendt noget mod Anssettelsen, der foretoges af Rentekamret. Den samlede Vserdi blev 129536 Rdl. 3 Mark 1V» Skilling. — Riises Fordringer paa Kronen ved Overdragelsen belob sig til godt 77000 Rdl., saa at Kongen (Kronen), efter Beregning af visse saerlige Indtaegtsposter, skulde have udbetalt 54000 Rdl., der ogsaa blev prsesteret, da Riise, som naevnt, var en rig Mand — i Folge en senere Opgivelse af ham skal han have bragt 200000 Rdl. ind i Riget.

Der fandtes paa Godset 67¹) Selvejere, som i Matrikle n²) var sat til at kontribuere, skatte af deres »Bondeskyld«og »Herligheden« af dem. Herover besvaerede de sig hos Overleveringskommissaererne, da saadant ikke f andt Sted i andre Egne. Rentekamret resolverede, at Amtsskriveren »u-ret« havde paasat dem disse Afgifter,der skulde »efter gives« dem i Matriklen. — Professor Fridericia har udtalt, at der sikkert ikke eksisterede jordegne Bonder, der var fuldstaendig »fri« [for Afgift og Arbejde m. m.] enten til Kronen eller til en Godsejer, og Prof. E. Holm siger, at der var kun

---

1) I Prof. J. A. Fridericias store Afhandling (i Hist. Tidsskr. 6. R., 11, S. 357—469) om Jordfordelingen omtrent ved denne Tid er Antallet angivet til 48.

2) Det er den saakaldte »^Eldste Matrikkel«, af 1664, der her er Tale om.

faa »Selvejere« med »fuld Ejendomsret«, eller som selv havde »Herligheden« og derfor hverken ydede Landgilde eller gjorde Hoveri. Den paa disse Omraader sserdeles kyndige Amtmand Jens Seerup Jorgensen¹) erklserede i Frederik IV.s Tid skarpt: »Der er faae rette Self Eiere til; men der er mangfoldige, som lader sig kalde Self Eiere«²). Om de 67 i Bovling Amt var »rette Selvejere«, der bevislig mere eller mindre ejede deres »Bondeskyld« samt »Herligheden«, fremgaar ikke klart af Rentekamrets Resolution; men da Amtsskriverenhar sat dem i Skat deraf, maa han vel have regnet dem for »rette« — Rentekamret derimod omvendt.— Et Antal »Sandeni3end« — populaert kunde man kalde dem for Landmaalere eller, med et fra Soens Folk laant Udtryk, »kendte Msend« (paa Landjorden)— besvaerede sig over, at de i Matriklen var sat til at yde Egt og Arbejde, hvad Sandemsendene ellers altid overalt var fritaget for til Gengaeld for deres Bestilling. De blev af Rentekamret fritaget, og det saramegjaldt et Par Herredsfogder og Herredsskrivere.

Endelig kan som Bevis mod den endnu stadig opdukkende Paastand: At Godsejere m. fl. egenmaegtig kunde forhoje en Gaards Hartkorn og dermed Landgilden, naevnes, at 7 Bonder i Lenet besvserede sig over saadan Forhojelse ved Amtsskriveren, men at Rentekamret resolverede, at den skete Forhojelse var imod Loven (og faldt bort).

Vurderingen af selve Slottets og Ladegaardens Bygningervar
overdraget til to af Landets mest ansete

---

1) Eller Jens Jorgensen Seerup, f. 1670, d. 1736. 0m ham se Dansk biogr. Leksikon.

2) Dsk. Mag. 6. R., V, 1930, S. 357—69.

Adelsmaend, Otto Krag¹) og Corfitz Trolle²). Da deres Bygningsbeskrivelse³) er fyldigere end den fra 1646, der er gengivet i Traps Danmark, fortjener den at medtages her. De to Herrer skriver omtrent som folger:

Da jeg Otte Kragh var forlenet dermed, befandtes Borgergaarden med fire Huse indbygget: Forst et Hus [mod Syd], som Porten gaar igennem til Borgergaarden,to Loft hoj paa Bygning og overalt muret mellem Staenger, uden at alene Gavlene lid til Slottets Grave og den ene Side til Slottets Ladegaard, som [altsaa denne Side og Gavlene] til det forste Loft var med Kamp opmuret.Udi samme Hus var Skriverstuen og Vejerkammersetforneden, og oven over nogle smaa Kammerser til Lensmandens Vaerelser. Naest derhos er et stort Hus [i Vest], i lige Maader ogsaa to Lofter hojt, overalt muret mellem Stsenger, uden alene Muren ind til Borgergaardenaf Kamp til det forste Loft opmuret. Neden i samme Hus ere Kaeldrene og oven over Lensmandens Vaerelser. Det tredie Hus [i Nord], hvorudi var Kokken,Bryggers og Bagers; befandtes et Loft hoj, muret til Borgergaarden mellem Staenger og ud til Slottets Grave med Kamp. Det fjerde Hus [i ost] befandtes ogsaa i lige Maader et Loft hoj og muret til Borgergaardensaavel som overalt mellem Staenger, den ene Side, ud til Slottets Grave, som med Kamp var opmuret,hvorudi var Borgerstue, Dejgstue[?] og trende andre Kammerser. Og var alle fornaevnte Huse overalttsekket

---

1) F. 1611, d. 1666. Lensmand over Bovling 1651^—55. En fremragende Tjener af sit Land. Se naermere i Dansk biogr. Leksikon.

2) F. 1628, d. 1684. Lensmand over Bovling 1658^—64. Ligeledes en ivrig Tjener af sit Land. Se naermere i Dansk biogr. Leksikon.

3) Findes i Original i Ruses »Afregning« (Rigsarkivet) sammen med de ovrige her benyttede Dokumenter.

alttsekketmed Tegl. — Mellem Borgergaarden og
Vindebroen var Ridestalden, vel ved Magt og overalt
muret mellem Staenger og tsekket med Straa.

Neden for Vindebroen er Slottets Ladegaard, hvoraf Laden, det lange Kornhus og en Del af de andre Huse i min Formand, nu sal. Hr. Mogens Sehestedts¹), Tid af ny var opbygt, det ovrige repareret og ved Magt og overalt med Straa betakt. Lidet fra Ladegaarden stod et Smediehus, som ogsaa i Hr. Mogens Sehestedts Tid var opbygt og med Straa betakt.

Og eftersom jeg Corfitz Trolle med fornaevnte Bovling Slot og Len af min allernaadigste Konge ogsaa har vaeret forlenet, da befindes alle forskrevne Huse paa fornaevnte Bovling Slots Borgergaard og Ladegaard endnu bestaaende, som i forleden Fejdetid blev noget ruineret, og jeg siden paa Hans Majestaets Vegne og allernaadigste Bevilling har ladet reparere, saa de nu vel ved Magt befindes.

Det vil ses, at der i Synsforretningen af 1664 er flere Afvigelser fra det Referat, »Trap« giver af Synsforretningen 1646. 81. a. ses det, at Sydflojen og Vestflojen var »to Loft« hoje. Formodningen hos »Trap« om Taarne paa Bygningen finder ikke Bekraeftelse i den yngre Forretning. At de to Hovedfloje skulde vaere opfort helt af nyt 1638_—39 bekraeftes ejheller, medens det derimod naevnes, at Laden, det lange Kornhus og en Del andre Huse ved Ladegaarden blev opfort af nyt mellem 1646 og 1651. Der er saaledes Mulighed for, at de to naevnte Floje er betydeligt aeldre end hidtil antaget.

---

1) F. 1598, d. 1657. Han var Lensmand her 1646^—51. Om ham se na^rmere Dansk biogr. Leksikon.