Biskop J. K. Bloch i Ribe henvendte sig i Aaret 1765 til Prsesterne i Ribe Stift og anmodede dew. om at udarbejde en Beskrivelse af deres Sogne og heri fortselle om forskellige Ting, som Biskoppen nsermere angav.

I de nsermest folgende Aar indsendte nsesten alle Preesterne de onskede Sognebeskrivelser, men der er meget stor Forskel paa disse; nogle Prasster har indskr&nket sig til at skrive del mindst mulige, saa de har klaret sig med nogle faa Sider, andre derimod har skrevet vidt og bredt, saa man nsesten synes, at det somme Steder er for meget.

Helt igennem er de gamle Indberetninger dog meget interessante;
de giver udmserkede Oplysninger om mange
forskellige Ting.

Indberetningerne er for mange Aar siden havnede i Ribe Latinskoles Bibliotek, men kort efter at vsere blevet Chef for Landsarkivet i Viborg fik Landsarkivar Aakjser udvirket, at de gamle Papirer blev afleverede til Landsarkivet, hvor de selvfolgelig ogsaa rettest horer hjemme. Her ligger de nil, smukt ordnede i fire ret store Pakker.

I Tiden for jeg tog min Afsked fra Betjentstillingen ved Landsarkivet i Viborg tsenkte jeg ofte paa, at de gamle Indberetninger burde afskrives og trykkes, isser da en Del af dem er ikke saa lidt medtagne af Fugt og derfor let vil blive odelagte.

Den 1. April 1939 tog jeg min Afsked, og i Sommeren

derefter begyndte jeg at afskrive de gamle Indberetninger. Jeg begyndte med Qster Home Herred; Egnen deromkring er min Barndomsegn og havde, som rimeligt var, min seerligeInteresse.

Jeg har derefter fortsat med de forskellige Herreder i
alfabetisk Orden.

Det afskrevne vil, efterhaanden som der bliver Plads,
blive trykt i Jyske Samlinger, hvis Redaktion interesserer
sig meget for Sagen.

De forskellige Praester har ikke nser benyttet den samme Retskrivning og Stavemaade; jeg har derfor, for at gore Arbejdet saa ensartet som muligt, moderniseret Retskrivningen, men dog beholdt en Del karakteristiske Ord og Vendinger, ogsaa i Ord som Kjobstad, kjende, -kjser o. I. brugt den seldre Stavemaade.

Latinske Ord og Ssetninger er gengiuet, som de er
skrevne.

Enkelte grasske Ord er derimod oversatte til Dansk.

Hvor Alderdom og Tidens Tand har fortseret noget af
den gamle Skrift, har jeg jo maattet angive den med

Fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse modtog jeg
i 1939 en Understottelse til Arbejdet. Jeg bringer min aerbodigste
Tak herfor.

J. Carl Christensen.

Thorstrup Sogn.

Om Praesterne i Thorstrup Sogn haves folgende
Ef terretning:

1. Herr Christen Nielsen har vaeret her fra 1532 til
1542, folgelig har han vseret Catholico-Reformatus.

2. Herr Niels Glambek kom her 1542, men vides ej
naar dode. Samme skal have vaeret en Adelsmand
og af usaedvanlig Legemsstorrelse.

3. Herr Lauge Raun kom naest efter forrige og dode
den 22. Aug. 1579.

4. Herr Christen Christensen dode den 6. Maj 1601.

5. Herr Christen Mikkelsen dode 1633.

6. Herr Mads Hansen Trane dode den 14. August 1645, efterlod sig 3 Dotre som blev gift med Bonder i Home Sogn og bekom til Medgift Plovjern af yEgstaal, tvende af disse Plovjern findes endnu i Sognet.

7. Herr Lambert Poulsen dode den 4. Juni 1672. Var
en Praesteson fra osse, hans Datter Karen var i
iEgteskab med de naestfolgende to Praester.

8. Herr Gregers Iversen dode den 27. Marts 1675. En Datter af ham blev gift med en Degn i 01god ved Navn Anders Christensen, hvis Son Gregers Andersen endnu er Degn i 01god, og har vaeret der siden 1709.

9. Herr Christen Mortensen Friis, fodt i Ribe den 15. Januar 1650, blev indsat til Praest for disse Menigheder den 13. Maj 1675, 1683 blev han Provst, og dode 1695, 4/e.

10. Herr Bagge Carstensen Broder til Mag. Maturin Carstensen i Jerne, fodt i Ribe, dod 1699, Aar 28, min. 33/4.3³/4. Blev gift med Vibekke Nielsdatter Hoe i hendes Alders 15 Aar, en Datter af Herr Niels Jensen Hoe og Magrete Lauridsdatter Baggesen fra Hoe Prsestegaard; denne Vibekke kom siden i iEgteskab med de tre folgende Praester, og dode 1754.

11. Herr Thor Lauridsen Moller, en Son af Borgmester Laurids Thorsen i Varde. Han havde en Broder, Laurids Lauridsen Moller, som for faa Aar siden var Pedel ved Universitetet, efter et Aars Forlob dode han 1700, den 15. Juni set[atis] 30.

12. Herr Morten Hansen Friis, en Praesteson fra Vilslev,
dode 1705, set[atis] 28.

13. Herr Clemen Veile, hans Fader var Herr Laurids

Veile, Sognepraest til Folleslev og Saerslev Menighederi Sjaelland. Med forbemeldte Vibekke NielsdatterHoe avlede han Laurids Veile, Silkefarver i Kiobenhavn, Jens Veile, Skraedersvend, Magrete Veile, gift med Raadsmand Knudsen i Varde. Anne Veile, dod ugift. Maren Veile, gift med BirkedommerJunghans i Vordingborg. Han var nogle Aar Provst i Herredet, dode den 27. Februar 1728.

14. Herr Christen Host, gift med Karen Holmsted, en Datter af Etatsraad Friderik Holmstad i Kiobenhavn. Blev indsat til Praest for disse Menigheder den 6. Juni 1728, hvorfra han blev kaldet til Praest for Helsinge og Drosselberg i Sjaslland.

15. Herr Laurids Lund, kaldet den 10. Februar 1731,
indsat den 8. April derefter. Havde tilforn fra den
19. Juni 1711 vaeret Capellan ved Catrine Kirke
i Ribe. 1741 kaldet til Vang i Volders Provsti i
Norge, hvorfra han kom til Hersted-oster i Sjaelland,
og dode der 1748. Var 3 Gange gift, hans
forste Hustru dode i Ribe, den anden Elisabeth
Jonasdatter dode i Norge, den tredie var en Datter
af Herr Gosman i Ribe, forst gift med Herr
Bejerholm, som var Hospitalspraest i Ribe, og
siden Praest ved Frue Kirke i Aarhus og Provst
over Ning Herred, hvor han dode 1736.
1745 havde Herr Lund Bryllup med denne hans
sidste Hustru. Blev Provst i 0. Herred, Aaret for
han rejste herfra.

16. Herr Oluf Hansen Bager, fodt i Kvong Prasstegaard. Forhen Rektor i Veile, og Sognepraest for Vinding Menighed. 1741 kaldet til Vang i Valders, hvilket Embede han ved iMageskifte overlod til Herr Lund, der som en Nordmand hellere vilde

til Norge, allerhelst da han mente at det var Vang i Hedemarkens Provsti, som skal vaere af langt storre Indkomster. Herr Lund fortrod siden Byttet, men forsildig. Herr Bager blev indsat den 27. Oktober 1741 og dode den 4. December 1754. Var forst gift med Magdalene Rasmusdatter Fog, som dode 1748, Aaret efter indlod han sig atter i iEgteskab med Mette Marie Poulsen fra Ribe, som lever endnu sammesteds. Af forste iEgteskab efterlod han sig 5 Born, Hans Bager, Apotekersvend, og 4 Dotre.

17. Nuvaerende Praest, Ludvig Pontoppidan, fodt i Thorkildstrup Praestegaard paa Falster, den 11. December 1728, blev 1740 sat under privat Information hos Herr Professor Jens Vorm, davaerende Conrektor ved Aarhus Domskole. 1743 blev antagen som Discipel i dens overste Lectie. Deponerede 1746. Tog Examen Philosophicum 1747 og Theologicum 1750 under Doct. Woldike og Holm. Praedikede strax for Demiss under den forste. Blev 1748 beskikket til anden Lektiehorer og 1751 til tredie Lektiehorer ved Aarhus Skole. Baade som Discipel og Horer nod megen oprigtig Kiaerlighed af velbemeldte Herr Professor Worm, samt var den forste Diseipel han dimitterede som Rector

1755 den 31. Januar kaldet til dette Embede.

Den 26. Marts ordineret af Herr Biskop Brorson. Ankom hertil Stedet den 29. Marts og indsat den 13. April. Lever i iEgteskab med Franciska Lovisa Pontoppidan, en Datter af si. Herr Procurator Pontoppidan. Var 1756 velsignet med en Datter, Anna Helena, som dode 3U Aar gammel.

Min Fader, Doctor Christian Pontoppidan var

fodt i Aarhus den 16. Juli 1696, dode sammesteds den 16. August 1765. Min si. Moders Navn var Anna Hansdatter Flindt, en Kobmandsdatter af Saxkiobing i Lolland, fodt den 16. November 1703, kom i iEgteskab med min si. Fader 1724, dode den 19. Januar 1763. Hun var en i Sandhed from og gudfrygtig Kone, blev Moder til 6 Born, forst 3 Sonner og derefter 3 Dotre, hvoraf de yngste af hvert Kion ere dode i deres Barndom.

Thorstrup og Home Kirker haver, saavel som Hodde og Tirstrup Kirker, haft lige Skisebne med Ansager Kirke, og videre Efterretning om Jure Patronatus til disse Kirker, end den allerede fra Herr Jessen indsendte, ved jeg ikke at meddele.

Begge Kirker er i meget god Stand, overalt tsekkede
med Bly, i 1765 forsynede med nye Messehagler og
Skjorter.

Thorstrup Kirke, som er den mindste, har alene Hvaelving overChoret, over det ovrigeFjelle-Loft. Haver et Taarn, hvori haenger en god Klokke uden Inskription. Den blev 1757 prydet med en ny Altertavle og 1765 med 5 nye Vinduer. Kirkens Hartkorn er 14 Td. 6 skp. Tilliggende Eng 4 skp. 3 fdk. Dens visse Afgifter ere 4 Rdl. 2 mk. 4 sk.

Thorstrup har vel sit Navn efter Thor.

Home Kirke er storre og hvaelvet overalt, dens Taarn blev 1760 fra Grunden af opmuret og Aaret efter blev deri ophaengt en ny meget god Klokke, paa sammes ene Side laeses Andreas Charles Teilman, og paa den anden Caspar Konig me fecit Viburgi 1760.

Under Hvaelvingen i den vestre Ende af Kirken staar
med rod Farve og gammeldags Skrift:

»Completa est fabrica ista 1557*1). [Dette Byggearbejde
blev fuldendt 1557.]

I Coret sidder en liden Tavle paa Vaeggen hvorpaa
staar:

»Her uden for ligger begravet Velbn. si. Mogens Krag til Aggerkrog. Hensov d. 11. September 1582, udi hans Alder 79 og hans si. Frue Welbn. Edel Juul, hensov den 4. Maj 1575, udi hendes Alder 67. Venter en glaedelig Opstandelse paa Dommens Dag«.

Altertavlen og Prsedikestolen er malede 1747.
Kirkens Hartkorn:

Kirkens Hartkorn er 25 Td. 4 skp. Tilliggende Eng 7 skp. 2 alb. Dens visse Udgifter 5 Rdl. 4 ink. 9 sk. Navnet siges at have sin Oprindelse af et Riv i Havet, som skal vsere lige vesten for den, der af Sofolk kaldes

Vissere ved jeg at der skal have vaeret, og mulig endnu er, gamle Dokumenter til, hvor der meldes om oster Horns Herred, Vester Horns Herred og Norre Horns Herred.

Home Kirke er og virkelig Centrum for disse 3 Herreder, saa at oster Herred ligger osten og sydost, Vester Herred vesten og sydvest og Norre Herred norden for den.

Thorstrup Sogns Kongetiende er henlagt til Varde
Hospital, dens Hartkorn er . . . [ikke anfort].

Home Sogns Kongetiende nydes af Landphysico i
Ribe, dens Hartkorn er 17 Td. 4 skp.

---

1) Dette Aarstal er nseppe rigtigt lsest.

Konge-Kvsegtienden i begge Sogne oppebseres af
Lundenaes Ejere.

Prsestegaardens Hartkorn er 10 Td. 7 skp.

Saavidt jeg har kunnet spore er den Gudskelov
hidindtil sparet for Ildebrand.

Siden Herr Christen Mortensen Friis var Prsest her,
er intet kostet paa den, uden til allerhojeste Nodvendighed.

Ved min Ankomst var en stor Del af dens Bygning faldefaerdig. 1759 byggede jeg 14 Fag og 1765 33 Fag Hus. Og i 76 Fag Hus har jeg ladet Vseggene opmure med braendte Sten, da de tilforn allesammen vare klinede eller Lervaegge.

Thorstrup Sogns contribuerende Hartkorn er 112
Td. 6 skp. V» alb.

Byernes Navne er Siig, hvori er 21 Beboere, Tastrup 4 Beboere, Tange 3 Beboere, Vagtborg 1 Beboer, Ouenbol 11 Beboere, Yderik 9 Beboere, Fierhoje 2 Beboere, Vartou 1 Beboer, Stokbsek 1 Beboer, Lindinggaard 1 Beboer, Linding Molle 1 Beboer, Folager 1 Beboer, Tradsborg 1 Beboer, Saekbsek eller Kragelund 2 Beboere, Oiling 2 Beboere, Norholms Molle og 4 Huse ligger under Hovedgaards Taxt.

Home Sogns contribuerende Hartkorn er 157 Td.
3 skp. 1 fdk. og 2 alb.

Byernes Navne er Bjallerup 8 8., Bounum 10 8., Lervad 4 8., Asp 3 8., Deigaard 3 8., Hornelund 5 5., Rotbol 4 8., Et Hus ved Kirken 18., Kirkevad 2 8., Stonsig 10 8., Teilgaarden 2 8., Fruerlund 4 8., Tromborg 1 8., Stauskiaer 1 8., Bierremose 7 8., Transbol 5 8., Hindsig 4 8., Gunderup 6 8., Malle 12 8., Annexgaard Moesgaard 2 Beboere.

Tallet paa samtlige Indbyggere i begge Sognene,
smaa Born iberegnede ere 956.

Forend Extra-Skatten blev paabuden, eller 1762, var der over 50 Personer flere. Da der nu siden den Tid aarlig ere fodt over 20 flere end dode, saa kan deraf sees, hvad Tieneste Extra-Skatten gior Landet ved at jage Folk ud.

Ved disse Sogne ere hverken Hospitaler eller nogen
Slags Legata.

Vores Fattigprotokol viser: for indevaerende Aar
nyder 14 Almisse-Lemmer i begge Sogne 18 Td. 6 skp.
Rug og 25 Rdl. 12 sk. til deres Underholdning.

Om Norholm giver hosfolgende Beskrivelse, forfattet af Ejeren for 11 Aar siden, god Underretning og ved jeg intet dertil at foje, uden at Ladegaarden i Aarene 1759 til 1765 opfort af Grundmur, langt storre end den var tilforn, lige vesten for det store Hus af Borggaarden, paa en Plads, hvor der tilforn laa en stor Banke, som blev bortfort og udjaevnet.

Til Norholm og Lunderup ligger 695 Td. 5 skp. 3 fdk. 2x/z2^x/z alb., Contribuerende Hartkorn, Bondergods. Her i disse Sogne er Velb. Herr Teilmann storste Lodsejer, da han ejer noget mere end Halvdelen.

Ligeledes i Ansager og Tistrup Sogne, Hodde Sogn ejer han altsammen. I osse og Nesberg Sogne er han og storste Lodsejer. Forresten har han Gods i Varde, Lyne, Stamp, Nebel og Oxby Sogne.

Paa Norholm bliver i denne Vinter og aarlig staldede
162 oxne, foruden 56 Koer og smaa Stude, 200
Faar og 22 Heste.

Paa Lunderup i Varde Sogn staldes 108 oxne, 200
Faar og 4 Heste.

Antikviteter ved jeg ingen at anfore.

I Stendiget omkring Home Kirkegaard sidder ved ostre Indgang en Sten, ikke synderlig stor, hvorpaa der findes noget udhugget, ikke Runeskrift, hvad det skal betyde ved jeg ikke.

Herr Kaptein Teilmann har for nogle Aar siden
beseet den, men kunde ikke laese sig til nogen Betydning.

Smaa Hoje, som er opkastede ved Menneskehsender,
findes her nogle faa af i begge Sognene, hvilke
upaatvivlelig har vaeret de gamles Begravelser.

Nisser, Trolde og slige Dyr har jeg ikke kunnet
komme efter.

Disevelen har jeg kiendelig nok sporet, men alene i
menneskelig Skikkelse.

Som noget Nyt rnaa jeg anfore at oster-Nor Herreds
Ting blev i sidst afvigte Aar ved en kongelig Resolution
forflyttet fra Lyne til Saekbaek i Thorstrup Sogn.

I begge Sogne falder temmelig gode Marker til Rug og Boghvede, Byg saaes vel af Bonderne, men mere til Skade end Gavn, hvilket Herr Teilmann har indseetog erfaret, som derfor aldrig besaaer sine Marker med Byg, men alene med Rug og Boghvede. Overalt er Kornavlingen i disse Sogne, naar Norholm undtages, ikke af nogen Betydning, thi Indbyggerne fortaerer meget mere end de avler, saa at flere end den halve Del af dem maatte forfoje sig andensteds hen, dersom de sorte Gryders Forarbejdelse ikke forskaffede dem deres Underholdning. Denne Frembringen der drives hos enhver Bonde i begge Sognene, som den giver Livets Ophold for Vedkommende, saa er den isaer fordelagtigfor Landet, da Materialer koster intet. Her udfordres alene Kvinde-Arbejde og Maendenes Forretningbestaar alene i at hjemfore Ler og Sand og bortforeGryderne

foreGrydernetil Hjerting og de paa en Snes Mile omkringliggendeKiobstaeder
og Landsbyer.

Particularia min si. Fader af selv opskreven, finder
jeg folgende:

Aar 1696 paa Susanna Dag den 16. Juli, som var en Torsdag (Krabbernes Tegn staar i Almanakken paa det Aar for den 16. Juli) om Morgenen et Kvarter til 4 i klart Vejr, er jeg ved Guds Almagt uden Braek og Lyde kommen til Verden og Guds allerhelligste Navn vsere Lov, fodt af en meget dydig, from og gudfrygtig Kvinde, Else Sophie Spend, og avlet ved sin aerlig og trofast Praestemand, som var Herr Ludvig Pontoppidan. Paa Justae Dag den 19. Juli, som var det Aar en Sondag, har Gud i Naade antaget mig ved Daaben, hvor jeg blev kaldet Christian, frembaaren til Daaben af Herr Biskop Doct, Johan Braems Frue.

Den 11. Maj 1722 skrev jeg efterfolgende udaf en Bog, som jeg fandt hos min Broder i Fredericia, i hvilken min gode si. Fader havde skrevet sit Vita og derved sine Borns Fodsel, som er et trohjertigt onske han til mit bedste den Tid har gjort: Gud lade ham fremvokse i alle christelige Dyder og forlene hannem Hukommelse og Forstand til alt det som godt er, og gjore hannem omsider til sit Avls-Redskab for sin Menighed at tjene hannem som Enock, at han omsider arver det evige Liv. Dertil give ham Aand og Naade for Jesu Christi vor Siaeles Biskops Skyld, Amen.

Jeg ved ikke selv, hvorfor jeg den Gang glemte at
skrive tillige, hvem mine Faddere har vaeret.

Rasmus Skolernester, i Aarhus velbekiendt, gik jeg
i Skole hos til jeg var 7 Aar. Den f'orste Prasceptor jeg

havde var en gammel Student, hedde Biorn, som laeste for mig, min Broder og en Del andre Born i 2 Aar, logerede imens to Steder i Byen, nemlig til Lasses paa Hiornet og til Peder Bojers. Siden tog min sl. Fader en Prseceptor til os i Huset ved Navn Laurids Hemminsenen Gullander. Det varede kun fra Paaske til Mikkelsdag, thi da dode min si. Fader den 27. September1706 i sit Alders 59 Aar. Da vi fik en ny og anden, ved Navn Peiter Knudsen, som og ej varede uden et halvt Aar, til Paaske derefter, for min sl. Modersuformodentlig Dod, som overvundet af Sorrig over min sl. Faders Dod blev bortkaldet den 14. April 1707 i hendes Alders 35 Aar.

Mag. Mads Thrane, Sognepraest for Ormslev og Koldt Sogne i Ning Herred ved Aarhus, hvis Hustru Abild Andersdatter, Actonia som forst havde haft Mag. Jacob Worm tilaegte, var Naestsoskendebarn til min sl. Fader, tog mig til sig, at jeg skulde gaa i Skole med hans Son, som var i Aar med mig. I hans Hus kom jeg der i mit 11 Aar.

Min forste Praeceptor der i Huset var Christen Friis, ham havde vi i 2 Aar, bedre havde jeg heller ingen for eller siden. Under ham laerte jeg at gjore en god Stil og gjorde temmelig Fremgang i Grsesk. Efter ham fik vi Christen Mortensen, Skive, var en god Laerer, men meget kaarsvillig¹), hvorved og megen Tid hengik.Ham havde vi et Aar. Nogle faa Maaneder informeredeThomas Todberg os af Aarhus, men vi glemte mere end vi lserte, indtil vi ved Paasken 1710 fik en sserdeles galant Karl til vores Information, som hed Christen Basballe, som var Broder til Cancelliraad Basballe, som havde tjent der tilforn, forend jeg kom der i Huset. Under ham gjorde vi i halvandet Aar temmeliggod

---

1) Lystig. (Se Ordbog over det danske Sprog.)

meliggodFremgang, men blev dog noget forsommede
ved den si. Kones Dod.

Mag. Thranes andet Giftermaal og Forlovelse med Admiral Barfoeds Datter, som forte for meget Forlov med sig, samt Mag. Thranes flottende til Viborg, hvor han blev Sogneprsest til Domkirken, var vi heldagstide r¹). Christen Basballe dode samme Sommer, da han var kaldet til et Kald ved Randers, i Kjobenhavn af Pesten, kom dod ud af Byen og begravet hos sin Soster i Lillerod.

Peder Sparre, en Student i Bruuns Hus i Viborg, lseste for os til vi fik en Lserer igjen, som var Laurids Vogensen, hvis Information varede ikkun et fierding Aar, thi Mag. Th. tog sin Son fra Bogen, og satte mig i Viborg Skole, hvor jeg kom paa den anden Part i 5 Lektie. Hoeren var Jesper Aabye, efter ham fik vi Peder Braeum, som flittig og lykkelig informerede.

Sidst i Aaret, ved Jul 1712, efter at jeg forst i samme Aar strax efter Nytaar var kommen i femte Lektie, skete Translation, og avencerede jeg da til Mester- Lektie. Rector: Mag. Niels Schive, Conrector: Mag. Hans Ostenfeld, Lector: Theologi Mag. Bie. Aar 1714, imellem Paaske og Pintse-Festen tog Mag. Thrane mig af Skolen, over sin Misforstaaelse imellem Rector og ham, og som den gode si. Mand var vel intestioneret for mig, og onskede at contribuere til min Lykke, mens han levede, resolverede han, efter at han havde examineretmig, til at lade mig deponere samme Aar, som og skete. Han gav mig selv Testimonium til Akademiet,baade som sin Discipulo og Filio adoptive Vi var tilsammen det Aar 140 Candidati, hvoraf en fra Thisted blev rejiceret. Decanus var Doct. Casper Bartholin,Rector,

---

1) Übestemt Udtryk. Betyder antageligt: Var til Tider fri hele Dagen.

tholin,Rector,Magnif. Sleenbuk, min private Praeceptorblev Doc. Hokstad, som strax dode, i hvis Sted jeg udvalgte Professor Lintrup. Inscriptionen var LoverdagFormiddag og om Eftermiddagen rejste jeg af Byen og med mig fulgte en lige hasderlig R. ved Navn Peder Fog. Jeg var det i'orste Aar efter at jeg havde deponeret hos mine Soskende, rejst til Aarhus og derfratil Hattinge, siden til Frederits, hvor jeg var i 6 Uger. Ved Mortensdags Tider gjorde jeg en Rejse til Viborg, og siden blev jeg i Hattinge indtil Marts Maaned1715, da jeg rejste til Aarhus, og vilde til Kiobenhavnfor at sustinere Examen philosophicum.

Jeg havde kun faa Penge, og ikke fuldt 10 Rdl., hvorfor jeg var bange for at tage over Land og forst til Callundborg, gik derfor Ombord med Lars Slagter fra Aarhus, som i samme Dage laa seilklar til Kiobenhavn.Vi gik ud Tirsdagen den 7. Marts men ved slet Lykke, og i Storm udstaaet Elendighed og Livsfare, blev vi nodt til at gaa tilbage til Grenaa, hvor jeg Gudskelovkom Hand Fredag den 10. Marts, rejste saa syg og forkommen tilbage til Aarhus. Der consulterede jeg Mag. Thrane ved et Brev, som raadede mig til at tage imod en Condition i Han Herred, og tillige studere til min Attestats, at jeg saa naestkommende Aar kun gjore mig ganske klar fra Akademiet. Jeg fulgte hans Raad og kom i Condition strax efter Paaske 1715 hos Herr Hans Kiaergaard, Sognepraest for Haverslev i Han Herred, for at laese for hans Son. Efter St. Hansdagfik jeg en forskraskkelig Koldfeber, som varede i 8 Uger, og var ellers den meste Tid der i Huset skraekkeligplaget af Melancolie, og var det forste jeg fornamdette store Maleur, omend skjondt jeg af Barnsbenhar vaeret forsagt og tungsindet, mere end levendes og lystig. Jeg holdt for, at den mangfoldig Angest, jeg

i Foraaret udstod paa Vandet, havde forclrevet mit Blod. Jeg havde der ret god Lejlighed til at studere og gjorde absqve ducti alius temmelig god Fremgang i Theologi. De gode Folk vilde gjerne have beholdt mig, som den gode Mands Breve, hvilke han siden skrev til mig i Tanke at faa mig igjen, som og en hos mig, kan udvise og havde det vaeret paa mit Gavn, laengere at blive borte fra Akademiet, havde jeg og gjerne bleven i deres Tieneste. Men som det var Mag. Thranes Villie, at jeg der e j laengere end et Aar maatte forblive, tog jeg Afsked med denne nogle Dage for Paaske 1716, og kom til Kiobenhavn sidst i April. Den 11. Maj var jeg til Examen philof. Professor Lintrup var Dekanus, der blev 2 rejicerede, jeg fik Car. Laudabilem.

Jeg fik Logement i Klaedeboderne i Ast Bakes Hus, hvor da boede en Jyde som hed Niels Pedersen, som og blev mit bestandige Logemente, undtagen en kort Tid, saalaenge jeg var i Kobenhavn.

Jeg kjobte Kost af Provsten, Mag. Hunnerup, som viste mig Locum ved det tredie Bord. Professor Lintrup bod mig Baccalaureigraden gratis, som jeg og tog imod for at faa Kosten for intet, som jeg og siden tserede paa tredie Aar, og avancerede til det 10. Bord, thi jeg kom ind ved det 4'de, saasom jeg var alt 2 Aar gammel Student.

Jeg studerede denne Sommer som Gud ved af al min Formue, og som jeg maerkede, at det var fornodent at have nogen Manduction, antog jeg tilligemed to andre, som var Jens Hasselager og Christen Heigaard, Mons Koch, som kom til os om Aftenen fra 5 til 6. Den 19. Oktober Mandagen paa Ptolomaei Dag var jeg til Attestatsunder Doct. Bartholin og Steenbuch. Af Doct. Hans fik jeg ikkun en qvaestion med 2 paafolgende

Instancer, af Steenbuch fik jeg 37 90 til Char. Laudabilem.Doct. Hans havde 3 Collegianter som bleve rejicerede,som vare Gronbsech, Sandager og Thorup. Det var mserkeligt, en Karl ved Navn Jorgen Lang var til Attestats med, som deponerede med mig, stod naest neden mig til Examen Artium, nsest over for mig en Exam. Philosophi, og fik en Charact. med mig, og atter naest over for mig en exam. Theolog. og fik og samme Caract. Han fik af Steenbuch 53 qvaest[ones].

Fra den Tid af blev jeg ved Akademiet, gik paa Klosteret i tvende Aar, men i tvende havde jeg Kosten hos Mag. Koliken og Kaasbol, hvis Praedikener jeg havde. David Berendtsen og Peder Sorensen, hvis Born jeg informerede, 1719, blev jeg kaldet til Cappelan for Home Menighed, introduceret den 15. Sondag efter Trinit. Aar 1720 gift med si. Praesident af Fridericia Andreas Vinterberg hans eneste Datter, Magrete Cathrine Vinterberg. 1722 in April kaldet til Nykobing.

Paa et andet Sted finder jeg af min si. Fader saaledes

Farligheder, af hvilke Gud naadeligen har hjulpet
mig:

1. Blev jeg betaenkt at alle de Farligheder, af hvilke Gud har hjulpet mine Forfaedre og isaer mine Forseldre, i dem havde jeg og omkommet, om de havde omkommet.

2. Alle Vanskeligheder medens jeg i 40 Uger laa
under Moders Hjerte.

3. Fodselens Besvaerligheder, hvori hverken jeg eller
min Moder omkom.

4. Barndommens Farligheder, som jeg uvidende vel
igiennemgik.

5. Ungdommens til mit 11. Aar isser, hvorudi jeg

vistnok frivillig ofte haver givet mig, hvoraf jeg
kun kan erindre disse som folger.

6. Da min Broder faldt i den stajrke Strom, faldt jeg
med, og han blev reddet.

7. Da Lsenkehunden bed mig tvaert igennem min
hojre Haand i mit 8 Aar, kunde den have drsebt
eller skiaendet mig.

8. Smaakopper i mit 7 Aar.

9. Bylder paa min Hals i mit 6 Aar.

10. Alle Farligheder, aandelige og legemlige, fra den
Tid til det 18 Aar, isser deraf det sidste Slags 1709.

11. Det svaere Gevsext paa min Hals, som svandt.

12. Den haarde Sprinkelsyge, da Fornuften 5 Uger
var borte, og Kraefterne, saa at jeg ej sikker kunde
rejse mig af en Stol, staa eller gaa.

13. Nogle Gange faldt jeg af Heste, en Gang isaer paa
Toften.

14. Vaeltet ovenpaa et Kornlaes, som i de Aar tiere
skete.

15. Kunde let have omkommen ved den Gang ved
Aaen.

16. Slap igjennem Isen paa Stadsgaards SO.

17. Bidt i den venstre Haand af en stor Hund, hvor
det store Ar sidder.

18. Fald ud i den dybe Dam, som var fuld af Groder
og ellers dyb.

19. En hidsig Syge, som dog ej var langvarig, 1710.

20. Faldt ned hovedkuls af Trappen i Viborg, 14 Trin
hoj, da Hovedet kom under en Kiste.

21. Viborg SO, hvorpaa vi ofte roede og deri badede.
22. Foruden hver Rejse til Vands, den isaer 1715.

23. Den svsere Feber samme Aar i Haverslev, men for
alt en uskadt Samvittighed derfra.

24. Min Tid ved Akademiet, som gik med en eneste
Sygdom, som var i Julen 1716.

25. Heste 10bsk for Vognen i Home 1720.
26. Den staerke Torden paa Vejen fra Viborg.
27. Den haarde, skiont korte, hidsige Feber 1720.
28. Den Sygdom Aaret efter.
29. Den i Herr Jorgens Hus 1719.
30. Jystrup S0 i Siselland.

31. Den heftige Feber i Nykobing 1723.
32. Skuddet ved Rosenkrantses Dod.

33. Den desperate Sygdom i 18 Uger her 1727.

34. Den fuldkommen Farlighed ved Faldet af Hesten
i Stranden 1728.

35. Den Angest i Bondehuset i Siaelland samme Aar,
med den Rejse til Jylland af sine Omstaendigheder.

36. Den haarde Sygdom hvori jeg faldt den 3. Septbr.
1731, som varede 36 Uger, og jeg endnu finder
Mindelser af.

37. Den lobske Hest for Cariolen. Sit laus Deo sempiterna.

38. En farlig Sygdom hvori jeg faldt sidst i Juli Maaned 1733, varede til 4 Fredag efter Paaske 1734, da jeg forste Gang praedikede paa en Stol paa Kirkegulvet.

39. En utaenkelig tredie Dags Feber, hvori jeg faldt i
November 1735 og kom ej ud for imod Pinsefesten
1736.

40. Lobsk Hest i

41. Storm og Torden Natten imellem den 15. og 16.
Febr. 1734.

42. Den Torden den 30. Juni 1741.

43. Den svsere Sygdom jeg faldt i den 3. Marts 1742.
Dom I.

Atter paa et andet Sted findes folgende:

Min kjaere Hustrues og mine Born, som Gud naadelig haver skjaenket os med lydelose Legemer, derfor hans Navn vaere velsignet, hvilke vi paa Sjaels og Legems Vegne kan trolig opofre, til den evig Saliggiorelse og foregaaende sande Helliggiorelse, i hvad Lykke han selv ser der udi begge Henseender er den ej hinderlig, men beforderlig, den hans Forsyn dennem naadeligen beskjerme, ere:

1. Ludvig, fodt 1728, den 11. Dec, Cor. 8., p. m. en Lordag Aften i en stserk Frost og dyb Sne. Dobt den 20. Dec. en Mandag, af si. Herr Sigvald Snistorph. Edvard Hinceldejs Kone bar ham. Mag. Vellei Kone gik hos. Jomfr. Snistorph, den aeldste, var Fadder, som og Mag. Pank, Ditlev Flindt og Henrich Flindf.

2. Hans, Fod den 11. Oktober, Onsdag Morgen Kl. 2Va 1730. Blev hjemmedobt Sondagen derefter. Baaren af Mad. Pank. Mad. Hr. Povels gik hos. Mag. Flindt, Glaus Flindt, Mag. Vellejus.

3. Johan August Stevers. Fod Palmesondag 1734,
dode samme Aar i Nykobing, udi Advent.

4. Margrethe Cathrine. Fod i .Ebeltoft den 27. August, Onsdag Aften Kl. 9, 1738, dobt den 29. ejusd. Baaren af Mad. Goe. Hr. Myginds Kone gik hos. Tester¹): Jochum Nielsen, Niels Povelsen.

5. Anna Helvig. Fod i Aarhus den 20. Oktober 1740, Torsdag Aften Kl. 8, dobt den 23. ejusd. Baaren af Bispinde Hygom. Jorgen Rasmussens Kone gik hos. Kammerraad Pank, Apoteker Helms, Hans Matthiesen.

6. Charlotte Helene Sophia. Fod Pinseloverdag den
5. Juni 1745 om Morgenen Kl. 53/4.53/4. Dobt Torsdag

---

1) Daabsvidner.

den lO.ejusd. Baaren af Conferensraadinde Bielke. Jomfrue Althalt gik hos. Tester: Doct. Nannestad, Conrector Worm, Hr. Johan Lonborg. 1745. Hun dode den 10. August 1752.

Endnu paa et andet Sted staar dette:

Min sidste Villie, om Gud nu bortkalder mig i denne
svaere Sygdom, skrevet den 10. September 1733.

Min kjaere Kone og Born har jeg mundtlig sagt min
Villie. Dem efter mit Hjertens onske betaenke Gud i
Naade.

Min Gjeld og mit Gods angaaende, da vil jeg at min Kone skal, om hun maa efter allernaadigste Dispensation, sidde i uskiftet 80, og fornoje Skifteretten, som ifald Successor ej skal blive et billigt Menneske, hiaelpe hende tilrette med Gaardkiob, etc. Hun skal holde Auktion og flytte endog for Vinter, si fieri qveat, som dog knapt sker, saasom Successor forst maa vaere kommen.

Mit Legeme angaaende: Da kun en Kiste. Sognefolket bser mig, nemlig Fogderne og Kirkevaergerne, det er 6, Jorgen Lollik, og de som ej drikker sig drukken, ialt 16.

Paa mit Epitaphio skal staa:

Hr. Christian Pontoppidan, som var fodt i Aarhus den 16. Juli 1696, af Stiftsprovsten sammested, Mag. Ludvig Pontoppidan og Else Sophie Spend. Ordineret til Capellan for Home Menighed i Fyen 1719. Kaldet til Medtjener i Nykobing 1722. Til Sognepraest for Thorkildstrup og Lillebrende Menigheder 1726.

Gift forst med Magrethe Cathrine Vintersberg i 3 Aar, uden Livsfrugt. Siden med Anna Hansdatter Flindt . . . Aar, og af hende begavet med 2 Sonner Ludvig og Hans Pontoppidan. Dode . . . Anno . . .

Haver selv bekostet denne Grav og givet Pulpituret
for denne Frihed.

Formoder Posteriteten ej forser sig og violerer de
dodes Ret.

Lagde sit Legeme her til Hvile i et levende Haab
til en glaedelig Opstandelse.

Rigtig extraheret testeret

L. C. T. Pontoppidan.

Afskrift af to Dokumenter som findes vedlagt Indberetningen.

Paa allerunderdanigst forehavende Ansogning til Hans kongl. Maj., imellem os underskrevne Lauridts Lund, Sognepraest til Thorstrup og Home Menigheder og Provst i oster Herred og Olluf Bagger, Sognepraest til Wangs Praestegiaeld i Aggershus Stift i Norge, ang. at skifte mellem os, de os allernaadigst anfortroede Praeste-Kalde, om det maatte vaere dens allerhojestes Forsyn, ere folgende Conditioner akkorderede og aftalte:

1. Indgiver hver af os sin allerunderdanigste Memorial til Hans Kgl. Maj. om denne Naade til Skifte og Forflytning at erholde og i fald samme obtineres, da bekoster jeg Lauridts Lund begge Kaldsbrevenes Expedition af Cancelliet.

2. Tiltraeder Hr. Olluf Bagger, Thorstrup Prsestegaard
fri, uden Skillings Udgift og Betaling.

3. Alt det Tommer, tilligemed Deller¹) som er indkiobt til at anvende for Thorstrup Praestegaards udvendige Bygning, beholder Hr. Olluf Bagger iligemaade uden Betaling.

---

1) o: Fjaele.

4. Er akkorderet Hr. Olluf Bagger den halve Avling af H0 og alle Slags Korn, men al Straa-Foder tilligemed . . „ baade af Sognene og Praestegaarden beholder Hr. Olluf Bagger for sig selv alene.

5. Nyder Hr. Olluf Bagger den halve Del af Naadsens
Aaret af Thorstrup Kald, baade af visse og
uvisse Indkomster, alt ligesom Loven paabyder.

6. Hvis ydermere Udgifter og Bekostninger til Ansogningen forhaabende Expedition kommer for Hr. Laurits Lunds egen Regning, uden Hr. Olluf Baggers Last og Besvaer.

7. Imidlertid Ansogningen drives er Thorstrup Prsestegaard saavel til Herberge som til Underholdning til Tjeneste for Herr Olluf Bagger, hvorimod for det

8. Olluf Bagger igjen overlader til Hr. Lund sit allernaadigste anbetroede Kald i Norge, Vang kaldet, i Aggershus Stift, uden al Condition, allene paa Hans Maj. naermere forhaabende Naade, og som de norske Kald efter Landsens Lov og Skik nydes.

At vi saaledes med hverandre, vel og venligen, ere forenede og akkorderede, det tilstaar vi med vore Haenders Underskrift, som siden paa behorig stemplet Papir, saasnart samme erholdes kan, skal oversaettes, og til Vitterlighed med os tillige at underskrive, ombedes velservaerdige Hr. Provst Fanoe og Hr. Hans Friderick

Skrevet Hodde Praestegaard den 8. Sept. 1741

L. Lund

O. Bagger

Til Vitterlighed efter Begiaering underskriver

P. L. Fanoe

Hans Bimmer.

Udi forestaaende Aftale og sluttede Accord er gjort
den Forandring som folger—

1. Den 3'die Post er saaledes forandret at Hr. Olluf Bagger nyder alene den halve Del af det anskrevne Tommer, Deller og Mursten af hver Slags, som var indkjobt til Prsestegaardens ydermere Bygning. Den anden halve Del deraf beholder Hr. Laurits Lund selv og gjor sig saa nyttig som han bedst ved og kan.

Bemeldte Tommer, Deller og Sten deles de imellem
begge i to lige Dele.

2. Den fjerde Post som findes overstreget er af
ingen Kraft.

3. Den 7'de Post saaledes aftalt og forandret, at Hr. Bagger med sin Kiereste og Barn samt Pigen Johanne nyder deres Underholdning ved Madm. Lund til nsestanstundende Paaske. Hvorimod Hr. Bagger ej videre haver at praetendere for sin egen Personsforplejning eller Kiorsel mellem Sognene for den ovrige Tid til Naadsens Aarets Udgang.

Til Stadfsestelse under begge vores Haender.

Thorstrup Praestegaard d. 4. Januari 1742

L. Lund

O. Bagger.

Jeg Christen Host, Sognepraest for Helsinge og Drosselbjerg Menigheder i Siaelland, kjender og gjor vitterlig at jeg haver solgt, skjodet og afhaendet, som jeg og hermed saelger, skjoder og afhsender til min Successor, velaervaerdige Hr. Laurids Lund, Provst udi oster Herred og Sognepraest for Thorstrup og Home Menigheder, udi Ribe Stift i Jyllland, bemeldte ThorstrupPraestegaards paastaaende og forefundne Bygninger,hvorfor han mig i Kraft af Commissairers

Kjendelse, afsagt udi meranmeldte Thorstrup Praestegaardden 24. September, An. 1731, forlaengst rigtig har betalt 304 Rdlr. 4 mk. skriver: Tre Hundrede og Fire Rigsdaler, Fire Mark, mindste Skil. med meste, den sidste med den forste, saa jeg og mine Arvinger ingen ydermere Lod, Del, Ret eller Rettighed haver til eller i benaevnte Prsestegaard og dens Bygning, men samme er og skal vaere velbemeldte Hr. Laurids Lund og hans Arvinger som et kiobt Kiob og retmsessig Eiendomalene tilhorig, fri Frelse for hver Mands Tiltale og Paaanke i alle optaenkelige Maader, hvorfor jeg er og skal vaere hans rette Hiemmel og trygge Forsvar. Til Stadfaestelse under min egen Haand og hostrykte Signet med allertienstligst Begiering til de 2 hojfornemme,gode Maend velaervaerdige og hojtaerede, RasmusRitze r¹), Provst over Vester Herred og Sognepraest til St. Jacobi og St. Nicolai Menigheder i Varde, samt aedle og velvise Sr. Johan Krag, Raadmand i Varde, Herredsfoged over oster og Nor-Herred, samt By og Raadstueskriver og Hospitals-Forstander i Varde, med mig til Vitterlighed tillige at underskrive og forsegle.

Kirke-Helsinge den 17. April An. 1741.

C. Host.

Beskrivelse over Nørholm og dens Byer Aar 1756.

Norholm er beliggende i Thorstrup Sogn, oster Herred,Lundenaes Amt, Ribe Stift, er i Landmaalingens nye Matrikul anslagen for Hartkorn af Gaardens Ejendom34 Td. 6 skp. 2 fdk. Af Molleskyld 8 Td. af MollensEjendom 2 Td. 6 skp. 1 fdk. 1 alb., af Fiskeriet 1 Td. som tilsammen er fri Hovedgaards Taxt, 46 Td.

---

1) Skal vist vaere Svitzer istedet for Ritzer.

4 skp. 3 fdk. 1 alb. Dog ligger egentlig at lade¹) ikke uden Ladegaarden i Lundenaes Amt, thi Aaen som gaar imellem Borge- og Ladegaarden, som er den samme som gaar strax sonden om Varde, skjeller imellem bemeldte Lundenaes og Ribehus Amter, saa at Borggaarden tilligemed Mollen ligger i Skads Herred,Ribehus Amt, men er tilforn matrikuleret under Lundenses Amt.

Gaarden er ellers en aeldgammel Herregaard, saa at
det ej er at udfinde, af hvem forst er anlagt.

Borggaardens Bygning bestaar af 3 Floje, og det vesterste, som viser mod Sonder og Nor med Enderne og er et stort grundmuret Hus, bestaaende af 24 Fag, 8 Alen hojt under Loftet, bygget med Kvader-Stene, fra Grunden af Kjaelderen indtil Vinduerne er Gjaestestuerog daglige Vaerelser. I den Nordre Ende af denne Floj, hvor Storstuen bar vaeret, er over Kaminen udhuggeti Sten de Winders Vaaben i den halve Del, og i den anden halve Del et Vaaben skilt i to Parter, af hvilke i den overste er en fransk Lillie i den nederste Tavlemur. I den sondre Ende af dette Hus, hvor er en Gjaestestue, har ligeledes over Kaminen vaeret udhuggeti Sten ved den hojre Side de Kragers Vaaben, neralig3 Krager midt i Skiltet og en Krage oven ud af Hiaelmen, med disse Bogstaver: N paa den ene og K paa den anden Side af Vaabenet. Ved den vestre Side er udhugget et Vaaben hvis Skjel er paa tvert udskilt i to Dele, men saavidt kan skjonnes, har intet vaeret tegnet i enten af Delene, undtagen at den ene Part er ophaevet over den anden, af Hjaelmen udstikker 13 Faner. Paa den ene Side af dette Vaaben staar disse Bogstaver: J. J. og paa den anden Side H. Neden underbegge Vaaben: Was got fygit mir genyget Anno

---

1) at lade: at sige. (Vestjydsk Dialekt.)

1609. Af Aarstallet skulde man slutte at Hans Lange har opfort disse Stene siden han samme Tid ejede Gaarden, men af ligesaadan en Sten, sora er over en Kamin i et Kammer i den mellemste Floj, hvorpaa er udhugget forbemeldte de Kragers Vaaben paa den hojre og et Vaaben med en Stjerne i den overste Part i Skieltet paa den venstre Side, hvorimellem laeses Niels Krag, Anno 1609, og oven over: Ut ignis ita aula, ses at disse Stene er forte fra en liden Gaard i Thistrup Sogn, Agerkrog kaldet, siden Niels Krag den Tid ejede Agerkrog, som sees af hans Epitapium i Thistrup Kirke, hvor han tilligemed hans Frue Jutte Hog ligger begravet. Heraf sees tillige hvad oven anforte Bogstavervil

Den mellemste Floj, som viser med Enderne i Vester og oster, bestaar af 24% Fag. Og den osterste Floj, som viser med Enderne i Sonder og Nor, og bestaar af 8 Fag, er af Bindingsvaerk, har tilforn vaeret to Lofter hoj, og af samme Hojde som den grundmurede Floj. Men den ostre Floj blseste om og faldt i Gravene i KapteinLassens Tid, og den overste Etage af den mellemsteFloj blev aftaget og deraf sat en Staid eller oxnehus.Disse to Floje, nemlig den mellemste og den overste, som blaeste om, skal efter Bondernes Sigende vaeret flyttet fra forbemeldte Agerkrog i Christian Winds Tid, hvilken Beretning bestyrkes af ovenomtalteStene. Neden for den ostre Floj ligger endnu et Stykke Hus i Borggaarden, som og viser med Enderne i Sonder og Nor, og bestaar af 17 Fag, hvori Broggers, Borgstue med videre. I det nordost Hjorne af Kjokkenhavenligger et Rog- og Haugehus, bestaaende af 6 Fag. Omkring Borggaarden har tilforn gaaet store Grave, hvorover var en Vindebro fra Borggaarden til Broen, som gaar over Aaen, der lober mellem BorgogLadegaarden,

ogLadegaarden,men som disse Grave tildels var forfaldne,tildels ufornoden, siden Borggaarden desuden er omgiven med Vand, nemlig med forbemeldte saakaldtestore Aa paa den ene og Molleaaen paa den andenSide, som skilles fra hinanden osten for Haven og Mollen, og lober sammen strax vesten for Haven, saa er de nu opfyldte, som tillige har gjort saameget desbedre Lejlighed til en smuk Kjokkenhave osten for den oster Floj. og en stor Frugthave som dette Aar er anlagt sonden for den mellemste Floj.

Ladegaarden ligger til Nordvest fra Borggaarden og bestaar af 3 Floje. Laden udgjor den sonderste Floj, viser med Enderne i oster og Vester, og bestaar af 31 Fag. oxnehuset, som er det mellemste bestaar af 30 Fag og i det nordligste, som bestaar af 31 Fag, er Staid, Faaresti etc.

Neden for den oster Ende af denne Floj staar en Tommerlade, bestaaende af 11 Fag, hver Fag saa vid som halvanden ordinaer Fag og viser med Enderne i Sonder og Nor. I dette Hus er hverken Vaegge, Bielker eller Stolper, men staar paa Remmerne paa store Sten, ligesom en Teigllade, som det og har vaeret ved 011evad, men blev 1754 flyttet derfra. Strax ved Gaarden paa begge Sider, ligger smukke og gode Enge, samt et kjont Stykke Skov, som tilligemed Engene folger Aaen langs ned i Sydvest fra Gaarden, paa en Fierdingsvejs Distance omtrent, saa at Engene ligger mellem Aaen og Skoven, og Skoven mellem Engene og Agrene.

Til Gaarden er 1754 anlagt Teglbrsenderi en halv
Mil derfra paa Stundsig, en Bondebyes Mark, hvor
braendes alle Slags Mur- og Tagsten.

Ved Gaarden er ellers en stor og god Rugmark, gode
Enge, en fordelagtig Vandmolle med 2 Kvaerne som
stedse kan male, og naesten altid har Malning. Gode

Fiskedamme, og et godt Lakse og andet Fiskeri, hvorveder den Herlighed, at omskjont Gaarden den storste Del ingen ejer paa enten Siderne af Aaen, har den dog i Kraft af de derom erhvervede gamle Dokumenter, saavelsom upaaanket Brug, saalaenge man kan mindes,fri Fortog og Rettigheder at drage med Vaad paa begge Sider af Aaen, lige til Varde Bro.

Til Gaarden ligger for naervaerende Tid en 300 Td. Hartkorn Bondergods, en Stampemolle, en Korn-Vandmolle —, foruden forbemeldte Gaardens Moller, og 7 Kirker, Thorstrup og Home, Hodde og Tistrup, Ansager, Alslev og Hostrup Kirker.

Paa den staldes saedvanligen foruden Tillaeg af Tiender
74, og fodes 42 Stk. Stude, foruden saedvanlige
og behovende Baester, Koer og Faar.

Gaarden har sin egen Birkeret, som den er forundt Ivar Wind af Kong Christian d. 4, ved Patent af 24. Mai 1647. Men som en Del af Godset i Christian Bildes Tid til adskillige i Gjelds Betaling blev udlagt, saa at Gaarden blev ukomplet, blev Birket ved Reschript af 20. Decbr. 1687 henlagt til oster-Nor Herreder, saalaenge til Gaarden igjen blev kompleteret og kom i priviligertes Haender, hvilket da nu forlsengst er sket. Er der heller ingen Tvivl paa, det jo og allernaadigst blev bevilget at oprette Birket igjen, saasnart derom blev gjort Ansogning.

Saavidt som med vished af gamle og gyldige Dokumenter
har vaeret at udfinde har Gaardens Ejere Tid
efter anden vaeret folgende:

l.ste Ejer: Strange Nielsen, har ejet Norholm 1440, 1441, 1442, som sees 1: Af en Kong Christian en Dom Fiskeriet angaaende. 2: Af et Sognevidne af 12 Msend Hr. Strange Nielsen har erhvervede i

samme Materie. 3: Af en Biskop Knuds og fleres
Dom det samme angaaende.

Efter ham kommer hans Son

2. Ejer: Claus Strangesen, hvis Efterleverske

3. Ejer: Frue Carine med hendes Sonner, Niels Clausen og Thorkild Clausen og deres Soskende 1523 og 1524 har vseret ESjer af Gaarden, i hvilket naestmeldte Aar dem af Kong Frederik den l'ste er skjodet Norholms Molle, med Molledam og Rettighed i Varde Aa, samt adskillig omkring Gaarden liggende Eiendom, som den Gang var under Kronen, og hvoraf en Del efter samme Skjodes Formelding af Dronning Margrete tilforn var kjobt af Ribe Domkirke og Capitel. Samme Skjode byder blandt andet tillige paa de Volde og Forborge ved Norholm, hvad derved sigtes til kan ej vides, siden ingen Spor til sligt er at se ved Gaarden, men en Fierdingvej derfra, ligeover for en Bondegaard som kaldes Carlsgaarden, er i Engen ved Aaen endnu kiendelige Spor af Volde, Grave og sligt. Om det er denne Ejendom som hermed sigtes til i Skjodet lades vel rimeligt, men kan for vist ej siges, ej heller er det let at fatte, hvortil disse "Volde med Grave omkring ere opforte midt i en Eng til vilde Mark, medmindre man vilde sige, at det er sket, for derfra at kunde beskyde smaa Fartojer, som i Ufredstider maatte komme op med Aaen fra Vesterhavet og Hjerting Fjord af, da det er bekiendt, at Aaen, som nu sammesteds er grund, har tilforn overalt vaeret sejldyb for saadanne smaa Fartojer. Denne Gisning er saa meget desmere rimelig, som ved Aaen strax vsesten Varde sees ligeledes to smaa Skandser, der ventelig i samme Henseende er anlagte.

4. Otto Clausen, som af forbemeldte Claus Strangesens Sonner, der efter at han efter Formodning har udlost sine Soskende, har ejet Gaarden 1531 til 1571, da han dode i Ribe, og tilligemed hans Frue Dorthe Daa ligger begraven i Thistrup Kirke, som sees af hans Epitaphium sammesteds. Denne Otto Clausen havde Traette med Varde By angaaende en Vandmolle, som Byen havde opbygget til Fornaermelse for Norholms Enge og Fiskeri, som sees af en Herreretsdom¹) afsagt af Kong Christian den 3'die 1542, hvorved er maerkeligt, at alles hojstbemeldte Konge, ved nogle af Rigets Raad, havde selv begivet sig til Aastedet for at besigtige Lejligheden og da forligte de stridende Parter saaledes, at Mollen skulde ved Magt blive, men Varde By skulde til Norholms Ejere svare Halvparten af alt hvis Mollen indrentede, men selv holde Mollen vedlige og naar den forfaldt, og ikke blev holdt ved Magt, skulde Varde By optage og oprykke de Stene og Paele de havde sat udi Aaen.

Denne Herre-Rette Retsdom²), som 1643 af Kong Christian den 4'de og 1679 af Kong Christian den s'te er confirmeret, udviser og at Otto Clausens Oldefader, forbemeldte Strange Nielsen, har allerforst slaaet Norholms Laxegaard, hvilke nu er forfalden og ej holdes vedlige, siden Molleslusen gjor den samme Virkning og hindrer Laxenes videre Opgang, hvor de da i Aaen kan tages med et Vaad.

Efter Otto Clausen fik hans Son

5. Claus Strangesen Norholm, som befindes at have
ejet den 1583, men hvorlaenge og hvorledes den er

---

1) Rettertingsdom.

2) do.

kommen fra denne Familie, som skal vaere den
samme som nu de Schessteders, derom kan intet
vist siges. Men fra 1609 til 1631 har

6. Hans Lange ejet Norholm.
Samme Aar 1631 har han skiodet Gaarden til
ovenbemeldte

7. Iver Wind, en af Rigens Raad, som og i en Del
Brevskaber kaldes overste Sekretser, samt Befalingsmand
sammesteds over Lister Lehn, sammesteds
over Lundenaes Lehn, og sammesteds udi
Dalum Kloster.
Denne Iver Wind, som var gift med Fru Helvig
Schinkel, har, som der siges, bygt den store,
grundmurede Floj i Borggaarden paa Norholm,
som oven er anmeldt. 1647 kiobte han Agerkrog
af Hans Schaede og lagde til Norholm, med en Del
andet Gods.
Samme liden Gaard beboes nu af Bonder, men
har tilforn vaeret en fri Saedegaard, beboet af
Adel, i hvilken Henseende den og endnu er tiendefri.
Og 1652 havde han Proces med Varde By angaaende
Byen vilde ej i Mindelighed, efter foranskrevne
Fordrag af 1542 optage de Stene og Psele
de havde sat udi Aaen, efter at den omtvistede
Molle var ode og ej blev holdt ved Magt, i hvilken
Sag fandt endelig Commissariedom saaledes at
Byen, som optog Pselene mens Sagen paastod,
skulde betale 60 Rdlr. i Processens Omkostninger
til Iver Wind, formedelst de ikke havde strax
efterkommet ovenmeldte Fordrag.

Efter ham fik hans Son

8. Christian Gaarden 1661, efter at han havde udlost
hans mange Soskende.

Disse Winder (om begge kan dog ej siges forvist)staar

vist)staari Thorstrup Kirke i en aaben Begravelsei Choret under Jorden. Hvorlsenge Christian Wind, som var gift med Frue Mette Krabbe, har ejet Norholm er ikke til at udfinde, men 1682, 85 og 86 har

9. Christian Bilde, som saavidt kan sluttes har vaeret
en Sosterson af Christian Wind, ejet Gaarden
1686.

10. 1686, den 14. Januar fik Landsdommer Lassen,
som siden blev Kancelliraad, og til sidst Justitsraad,
Udlseg i en Del af Norholms Gods.

Nogen Tid efter blev han Ejer af Gaarden men
naar findes ingen Efterretning om. Saa meget er
vist, at 1711 ejede han den.

Efter ham fik hans Son Captein

11. Friederich Lassen Norholm.

I hans Tid kom meget Gods samt osse og Naesborg, Lyhne og Kvong Kirker fra Gaarden for Giseld, ligesom og de 5 Kirker Thorstrup, Home, Hodde og Tistrup og Ansager Kirker i hans Tid formedelst Brostfaeldighed bleve confiqverte efter Mag. Friedlieb i Ansager hans derom gjorte Angivelse og Sags Anlaeggelse. Captein Lassen kjobte vel Kirkerne igjen, men Kongen forbeholdt sig jus Vocandi til bemeldte Kirker, hvorved denne Rettighed fragik Kirkerne og deres efterkommende

De vare dog ej i saa ussel Stand, at de jo efter Beretningen kostede paa Auktionen 3530 Rdlr. 4 mk. 5^2 sk., da de dog, foruden Reservation af jus Vocandi, blev solgt med de Vilkaar, at Kjoberen skulde saette dem i behorig Stand.

Mag. Friedlieb blev siden kaldet til Mariager,
ved hvilken Lejlighed og efter hvis Forestilling

forbemeldte Kapitel skal vaere bleven givet til
Mariager Kirke, som hermed, saavidt Summen
angaar, kommer overens.

Efter Kaptein Lassen fik

12. Stephan Ehrenfeld Norholm 1727, som sees af det derpaa udgivne Auktionsskiode, der tillige forklarer, at Hr Peder Bentson havde Gaarden i Pant og i Mangel af Betaling, lod sig indfore i Gaarden eller dens Vserd, saa at det var efter Creditors Foranstaltning, at Gaarden blev forauktioneret.

Bemeldte Stephan Ehrenfeld bemojede sig yderlig med at samie og oprette, hvad Captein Lassens Tid var adspredt og forfalden, saa at Gaarden saavidt gjorligt vandt lige saa meget i dennes som den havde tabt i forriges Vaern. Han var en Son af Niels Nielsen til Enderupholm. Blev fodt den 3. April 1680, adlet 1719, dode den 17. Marts 1741. Og tilligemed nsestmeldte hans Frue ligger begravet i Nykirke.

Efter ham fik hans Enke

13. Fru Maria Schultz Gaarden. Hun var fodt paa
Lundenaes den 11. November 1694. Kom i andet
den 9. Marts 1742 med Etatsraad Teilmann
til Skrumsager, og dode den 3. April 1746.

14. Etatsraad Christian Teilmann, som var Amtmand over Lundenses og Bovlinge Amter, var fodt i Ribe den 31. Marts 1689. Han var forst gift med Justitsraad og Landsdonimer Thoger Reenberg til Ristrup hans aeldste Datter, Christine Marie Reenberg, som dode den 4. December 1724. I dette iEgteskab avlede de tilsammen 4 Sonner og 3 Dotre, nemlig Hans Teilmann, Loitenant ved Soetaten, som 1742 dode i engelsk Tieneste under

Lissabon. Magdalene Teilmann, som 1742 den 12. Januar kom i med Consistorialraad Jermiin til Ausumgaard, og dode samme Aar den 9. November i Barselseng med en Datter, Christine Marie Jermiin, som lever endnu. Johanne Teilmann, som dode i sit andet Aar. Ingeborg Christiane Teilmann, som 1749 kom i iEgteskab med Secretaire Worm til Bramminge. Thoger Theilmann, Captein ved Infanteriet, som fik Enderupholm, og dette Aar er forlovet med Magrete Bentzon en Datter af Oberstlojtnant Bentzon til Heinet.

15. Andreas Carl Teilmann til Riistrup, som fik
Skrumsager efter dennes Faders Dod, som skete
den 2. Januar 1749.

Bemeldte Justitsraad Teilmann kom dette Aar
i iEgteskab med Mette Gersdorff, en Datter af
Oberstlojtnant Gersdorff til Kiergaard.

Etatsraad Teilmann med hans forste Frue ligger
begravet i Sonder-Bork Kirke, som sees af
hans Epitaphium sammesteds.

Disse tre naestmeldte Brodre bleve nobilterte.

Beskrivelse over Lunderup og dens Byer Aar 1756.

Lunderup er beliggende i St. Jacobi Sogn i Varde, Vester Herred, Riberhus Amt og Stift, dog svarer den i Henseende til Jurisdictionen under oster Herred, Lundenis Amt, af hvilken Aarsag vides ikke.

Er anslagen i Landmaalingens nye Matricul for
Hartkorn 17 Td. 4 skp. 2 alb.

Borggaardens Bygninger bestaar af 3 Floje, hvoraf
de 2 som viser i oster og Vester med Enderne, ere
bygte af Peder Nielsen, den sondre Floj af disse bestaaraf

staaraf9 Fag og den nordre af lige saa mange. Den mellemste og storste Floj, som viser Sonder og Nor med Enderne og bestaar af 19 Fag er opbygt af ny 1746 af Etatsraad Teilmann.

Det gamle Hus som stod sammesteds tilforn, var
og sat op af Peder Nielsen, men var af JElde brostfaeldig
og forfalden.

Ladegaarden ligger Vesten for Borggaarden, bestaar ligeledes af 3 Floje, Iworaf tvende, som udgior det mellemste, bestaar af 26 Fag og viser med Enderne i Sonder og Nor. Af Sideflojene, som viser i oster og Vester med Enderne, bestaar den sondre Floj af 22 Fag, den nordre af 36. Strax Sonden for Gaarden lober Varde Aa, Nordvest for den ligger en liden Lund. Til Gaarden ligger en temmelig god Rugmark, samt mange og ypperlige Enge, som tildels ligger taet om paa begge Sider af den.

Desuden bruges under Gaarden en Del gode stug Enge, beliggende vesten Varde, ansat for Hartkorn 4 Td. 1 skp. 2 fdk. 2 alb., hvoraf svares Skat. Samme stug Enge tilligemed flere Lunderup Enge er solgt den 10. Februar 1665 fra Kronen, med Reluitionsret til Erich Kragh, som samme Aar, og under samme Vilkaar, afstod dem igjen til Peder Nielsen.

Reluitions-Rettighederne blev siden overdragen til Stephan Ehrenfeld 1719, som den Gang ejede Lunderup. Denne gode Engbjergning gjor tildels, at paa Gaarden kan staldes et 100 Stk. Stude, foruden saedvanlige og behovende Koer, Faar og Bsester.

Af Bondergods ligger til den en 300 Td. Hartkorn
samt 2 Korn-Vandmoller.

Saavidt som har vseret at udfinde, har Gaardens
Ejere Tid efter anden vseret folgende:

1. Otto Krag har ejet den 1611, som sees af hans

Epitaphium i Jacobi Kirke i Varde, der tillige forklarer, at han dode samme Aar i Halland i Halmstad og der ligger begraven. Hans Frue var Cathrine Brockenhus som hendes Epitaphium sammesteds formelder at vsere dod den 3. Juni 1612 at ligge begravet i bemeldte Jacobi Kirke.

Herefter befindes

2. Jochum Brochenhus til Lerbaek 1622, den 2.
Juni, at have skiodet Lunderup til

3. Hans Lange til Molholm, den var den Tid beboet af Bonder, og sees af Skiodet at have svaret i Landgilde: Rug 6 orter, Byg 4 orter, Smor I Td., Honning 1 Td. Staldoxe 1, Skovvogn 1, Svin 1, Faar 1, Lam 1, Gaas 1, Hons 2. Efter ham kommer

4. Bendix Norby, har ejet Lunderup 1652, efter ham
kommer

5. Christian Norby, som ventelig har vseret en Son
af naestforrige. Hans Enke

6. Fru Mette Mormann befindes at have skiodet Gaarden 1679, den 1. Marts til Peder Nielsen, efter at han den 15. Januar naeste for ved hende faaet kongl. Bevilling at maatte saelge den fra sine umyndige Born.

Bemeldte

7. Peder Nielsen var fodt paa Lundogaard ved Skive af Bondestand, tjente omsider en Del Aar som Slotsskriver paa Lundenaes, da den tilhorte Kronen. Siden blev han Provstiskriver, dode paa Lunderup i sit 88 Aar og tilligemed hans Hustru Maren Stephansdatter ligger begravet i Nicolai Kirke i Varde under Praedikestolen, hvor tillige sees, at han har gjort Altertavlen der i Kirken og ladet Prsedikestolen og Daaben staffere.

Med Gaarden, tilligemed Danisgaard og Asen-

gaards Marker, fik han ialt ikke mere end 31 Td. Hartkorn men sammenkiobte og samlede Tid til anden saa meget, at han omsider fik den completteret 1691, som er det storste den har vaeret completteret, saavidt man har kunnet komme efter. Efter ham fik Svigersonen

8. Peder Lauridsen Gaarden, han var Raadmand og
Kiobmand i Ribe. Dode 1707 og tilligemed sin
Hustru Karen Pedersdatter, som dode 1700, ligger
i ovenbemeldte Begravelse i Nicolai Kirke.
Efter ham kom hans aeldste Son

9. Peder Pedersen Baggis, som fik Gaarden ved Accord
af sine Medarvinger. 1716, den 20. April
solgte han den til

10. Niels Christensen Tonbo, som d. 9. April 1717
solgte den igjen til

11. Johannes Moller, en Sosterson af Hr. Ehrenfeld,
ved Skjode af 28. Maj 1718 fik bemeldte

12. Stephan Ehrenfeld den af Johannes Moller i Mageskifte
med Breininggaard.

Fra den Tid har Lunderup haft samme Skjaebne og
Ejere som Norholm.