Jysk Jærn.

OVERSIGT

Det maa betegnes som et ret mserkeligt Tilfaelde, at Arbejdet med Klarlseggelsen af den primitive Jsernudvindings Historie naesten samtidig — omkring 1920 — toges op i en Rsekke Lande: Norge, Sverige, Finland, England og Danmark.¹)

1) Norge: O. Olufsen: Myrmalmsmaeltning i Norge i aeldre tid, Risor 1916, refereret i »Blad for Berghanteringens vanner« 1927 af H. Sundholm. Rolf Falck-Muus: Jernvinneplasser i Asnes finnskog. Norsk Geolog. tidsk. IX, 1927. — Grensetrakternes Jernsaga. Norske Turistforenings arbok 1931. — Osmundsvekten. Med hammare och fackla, IV, 1932. Sverige: E. Neumann: Sjo- och myrmalmernas bildningshistoria. En bergsbok till Carl Sahlin, 1921. — Sodra och mellersta Sveriges Sjo- och Myrmalmer. Sv. geolog. Unders. Nr. 207, 1922. Sune Ambrosiani: Bergshantering i Varend. En bergsbok till Carl Sahlin, 1921. — Primitiv Jarnhantering. En Oversikt, Rig, 1932. John Nihlen: Studier rorande aldre jarntillverkning, Stockholm 1932. Carl Sahlin: Svensk stal, Stockholm 1931. Finland: Gabriel Nikander: Myr- och sjomalmssmaltning i aeldre tid. Hist. Tidsskr. for Findland 1928. England: Ernest Straker: Wealden Iron, 1931. — The Sussex Iron Industry, 1931. Danmark: Rasmus Mortensen: Jydsk Jaern. Vejle Amts Aarb. 1920. Fra Vejle Vesteregn, 1929. Midtjylland — Jsernudvindingen, V. A. Aarb. 1930. Jaernudvindingen i Vejle Amt, V. A. Aarb. 1932. Oldtidsjaern i Ribe Amt. »Fra Ribe Amt« 1931, 1932, 1933. Niels Nielsen: Studier over Jernproduktionen i Jylland, 1924. H. C. Frydendahl: Jernfund i Grimstrup, »Fra Ribe Amt«, 1931. Jaernudvindingen paa Fyn i gamle Dage. Saertryk af Beretningen om det 9. danske Hjemstavnsstsevne. Soren Alka3rsig: Om Oldtidsjaern. Fra Ribe Amt 1931—33.

Side 92

Uden nogen Forbindelse mellem vedkommende Forskere var deres Interesse vaagnet, og de fremdrog snart — hver paa sit Sted — et righoldigt Materiale, der efterhaanden gav Kendskab til Emnet. Overalt vakte det Undren, at man ikke havde set og undersogt Sagen for.

Naar Jaern-Studiet saa forholdsvis sent blev Genstandfor systematisk Dyrkning, skyldes det vel en gammel Skodesynd, der forer til Undervurdering af Fortidens Kunnen. Man gik ud fra, at Jaernet i NordboensHaand var indfort Faerdigvare fra fjerne Lande, hvor Menneskene havde naaet den mystisk udviklede hojere Teknik, der kraevedes til Ivaerksaettelse af Jaernproduktionmed Bjergmalm som Raastof. Man forstodikke,

Side 93

stodikke,vore letbehandlelige og vidt udbredte Myremalmsdannelserkunde va;re Grundlaget for en bserendeHjemmeindustri gennem et Par Tusindaar: c. 400 f. Kr.—c. 1600 e. Kr.

Og dog var vi langtfra uden Vidnesbyrd om tidligere Jaernfremstilling, ogsaa i Danmark. Her fandtes baade synlige Minder: Ovnrester, Slaggedynger o. 1. og skriftlige Udsagn: Dokumenter, Regnskaber m. v., som antydede en ikke ringe Jsernproduktion.¹)

I Provinserne ost for Sundet udfoldede sig gennem hele Middelalderen en betydelig Virksomhed med Myremalmen, og Sjselland-Fyn kendte ogsaa Kunsten (Hans Tavsens Fader skal have vseret en af de sidste, som »brsendte Jsern af Myrejord«). Men det er dog af det nuvserende Danmark isaer Jylland, Naturen gav bedst Betingelse for Jsernindustri, og det er da ogsaa om Forholdene her, man har udforligst Underretning.

En Gaeldsforskrivning af 1503 fra Biskop Niels Friis i Viborg viser, at han for Afgift og Landgilde af Gods i Lysgaard Herred bl. a. er 24 Kloder Jsern skyldig. Til Hald Slot svaredes paa Christian IPs Tid eller Frederik I's Tid aarligt af tilliggende Bondergods 85 Kloder Jsern. 1544 naevnes en Gaard i Hinge Sogn og By, som aarligt foruden anden Ydelse svarer 20 Kloder Jsern, og 1538 viser et Mageskifte, at et 80l i Sjorslev, tilhorende Kongen, skylder 10 Kloder Jsern. Endelig meddeler en Optegnelse om danske og norske Len paa Frederik d. Forstes Tid, at der af Ginding Herred svaredes 100 Jsernkloder i aarlig Afgift, af Lysgaard Herred 53 Kloder og af Hids Herred 42 Kloder.

1) Jacob Langebek: Anledning til en Historie om de Norske Bergvserkers Oprindelse og Fremvext. Videnskabernes Selskabs Skrifter VII, 1758. — C. Nyrop (har gennemgaaet og benyttet Langebeks Samling) : Dansk Jern. Hist. Tidsskr. 1877—78.

Side 94

Det interessanteste og mest fyldige Materiale har man imidlertid i Silkeborg Lens Jordeboger. Af Jordebogen for 1586 ses, at det yderste Hjorne af Vrads Herred, Paarup, yder 5 Kloder, Hids Herred 118, Lysgaard Herred 276 og Tvilum Birk, Voel Sogn, 11 Kloder Jaern. For Hids Herreds Vedkommende er Fordelingen denne: Balle Sogn 21 Kloder, Mavsing 18, Lemming 6, Serup 11, Sejling 14, oster Kejlstrup 2, Funder 33, Svostrupdal 8, Nisset 6 og Kragelund 2 Kloder Jaern. Lysgaard Herred: Have 24, Vor 6, Torning 40, Skrae 6, Knudstrup 24, Kellerup 12, Almtoft 4, Hinge 149 og Revl 12 »cloder jerrin«.

Der foreliger en hel Raekke Jordeboger fra Silkeborg Len, hvilket for denne Sag er saa meget desto heldigere, som man ikke i de tilsvarende Kilder fra andre jyske Len: Koldinghus, Aarhusgaard, Lundenaes og Bovling har fundet noget saerligt om Afgift i Jaern.¹)

De fortsatte Silkeborg-Jordeboger viser en vaesentlig Tilgang af Bondergods under Lenet, uden at Jaernydelsen bliver storre; tvaertimod er den efterhaanden staerkt dalende, tydeligst omkring 1600, hvor f. Eks. Balle Sogns 21 Kloder falder til 4 Kloder. Nogle Aar fremefter vedbliver Bondernes Afgiftslister vel at tyde paa Jaernkloder, men det skyldes maaske blot en Form for Regnskabsopstilling. Naturalydelsen er vistnok kort efter Aar 1600 blevet aflost i Penge, »efterdi der nu intet Jaern gores her mere«. Op gennem Jaern-gore- Perioden forekommer Vendingen »Forsendt til Kjobenhavn« og »Leveret til Kjobmanden« meget ofte i Lensregnskaberne.²)

Men saa tier Kilderne. Herligheden maa vaere forbi.

1) Rigsarkivet.

2) Rigsarkivet, jfr. Rasmus Mortensen: Fra Hids Herred. Aarb. f. Aarhus Stift, 1920.

Side 95

Tre Krige i 1600erne med Indfald over jyske Halvo, »da Fjenden blev Landet maegtig«, voldte Skovresterne total Ruin. Heden foldede sig ud, Vestenvinden gav Sandflugt. Ensomhed og Glemsel daekkede Egnen. Tidligeretravl og saerartet Industri efterlod knap det svageste Minde i Menneskenes Bevidsthed. De faa Tanker, man havde Raad til under Dagens Krav, havde ingen lang Raekkevidde, bandt ikke Fortid og Nutid sammen til Helhed. Det syntes en fuldkommen Nyhed, da Jyllands Jsern igen opdagedes. Anledningen var Hedekolonisationen, Tiden 1750_—60.

En Kommission fik det Hverv ved Rejser til Alhedensog Randbolhedens ostlige Strog paa begge Sider af den midtjyske Laengdevej at undersoge Jordbundenog vurdere de Betingelser, under hvilke de fremmede Kolonister kunde gives Plads. Blandt Kommissionsmedlemmernevar Apotheker v. Steuken, Aarhus.I et Brev af 27. Februar 1758 skriver han: Hrr. Cancellie-Raad Hofman og jeg blev i afvigte Aar beordrettil at efterse og undersoge de ode Heder der i Landet og kom paa samme tour til Vrads Sogn, og i Vrads By, som ligger i Hede-Egnen, hvor vi holdt os lidet op, blev jeg ved et Bondehus et stort Stykke Jern-Ertz var, som kunde ongefaer veje en 10 Lispund, det saa ud som en Slakke paa den ene Side, men paa den anden jevnt og kompakt. Vi spurgte Bonderne, hvor det var kommet fra, blev os af dem fortalt, at der paa denne Mark henimod en S0 laa en stor Maengde af saadanne Slakker, smaa og store, hvor og dette Stykke var kommet fra, og deres Gamle havde fortalt, at der i forrige Tider skal have vseret en Smelteovn, og de endnu kan se Stedet, hvor den har staaet. Den jernagtige Materie, hvoraf de i den Tid har betjent sig, findes der overalt nok af, den ligger ongefser 1 a 2

Side 96

Alen, somme Steder mindre og mere dybt i Jorden,
ligesom en Skorpe 1 Kvarter til y2y2 Alen tyk. Af denne
Materie fandt vi adskillige Steder, hvor vi kom.*1)

10 Aar senere oplyser Pontoppidan, at »Paa sine Steder gives Anvisninger til Myre-Jaern, og end mere, i Vradsherred og visse af Hederne og andetsteds findes temmelig Forraad af Jaern-Ertz, ja, Ordet gaar, at der skal stryge en stor Jaern-Aare midt igennem Landet. Ellers viser det sig, ved Spor af Smelte-Ovne og deslige Vaerksteder, at man i gamle Dage maa have gjort Forsog og anvendt Flid og Bekostning paa Jserns Forarbejdelse. Men som man har fundet, at saadanne Vaerker har odelagt Skovene og ikke Ionnet Moden, har man ladet dem fare og alene ladet Kiendetegn deraf til Efterkommerne.«²)

Disse gode Vidnesbyrd om svunden Naeringsvej vakte ikke saerlig Opmaerksomhed. Forst efter en Pavse paa et Par Menneskealdre tages Traaden op paany, denne Gang af Sekretaeren i Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, I. C. Hald i hans Beskrivelseaf Ringkobing Amt: »lnden vi forlader disse Sogne (omkr. nuv. Herning), ville vi endnu henlede Opmaerksomheden paa en herhen horende interessant Genstand. Paa flere Steder i denne Egn bestaar nemligUnderlaget af en staerk forhaerdet, jsernholdig Materie,som ofte ligger Jordskorpen meget naer, nemlig Vo, til 1% Alen under — ved nogle Aabredder ligger den endog til Skue. Saa vidt man kan spore, findes saadan Ertz eller Mosejaern i sammenhaengende Masserpaa vidtloftige Straekninger; saaledes skal den danne Underlaget i de saakaldte Simmelkjaer i orre Sogn, en Mose, der indtager over 1 Miil i Omkreds.

1) Her efter Nyrop. Originalen i Vidsk. Selsk. Skr. VII, 455.

2) Danske Atlas IV, 1768.

Side 97

I Hodsager Sogn, nemlig ved Hallundbsek, har man truffet paa en, saavidt kunde skonnes, meget righoldigErtz i en Eng taet ved Aaen. Overhovedet rober hele Egnen Malmgrund; ved Kulegravning i SindinggaardsHave og Mark har man fundet mange Hundredestore og tunge ertzholdige Klumper, som efter hvad man tydeligen kunde se, havde vseret underkastetIldens Paavirkning. Efter nogles Formodning skulde dette vaere sket ved en Naturrevolution, men rimeligere er det, at disse Slakker skriver sig fra den Periode, da Ertsen benyttedes. Med Vished ved man, at der i aeldre Tider har eksisteret Smelteovne i Herredets(Hammerum) sondre Sogne, saavel som i Vrads Herred i Ngerheden af Them og Salten Skove. Ifolge Traditioner skal Ertsen vaere fort derhen fra Hodsagerog Simmelkjaer, ja, Vejene derimellem kalder Bonderne endnu Malmveje. Naar disse Smelteovne forfaldt,og om det var af Mangel paa Skov eller af andre Aarsager, vides ikke.*¹)

Hald meddeler videre, at en Jaernprove paa Landhusholdningsselskabets Foranledning har vaeret sendt til Kobenhavn, hvor den blev smeltet og afgav »2O_—21 Procent Jaern af ret god Beskaffenhed, i det mindste som Stobe^jaern betragtet«.

Efterhaanden vistes der nu Myremalmen adskillig Opmaerksomhed. Justitsraad Fjelstrup, Sindinggaard, havde 1825 sendt Landhusholdningsselskabet et Par Prover, som var tilfredsstillende i enhver Retning. 1837 bragte Justitsraad Bindesboll ved Silkeborg Gods et Stykke Myremalm til Undersogelse hos J. G. Forckhammer,som fandt, at det indeholdt 46^xfa p. Ct. Jsern. Dette ansporede til Forsog i det storre, og Forckhammerforeslog Oprettelse af et med Torvekul drevet

1) Ringkobing Amt, S. 21-22, 1833.

Side 98

Jsernvaerk ved Silkeborg; et saadant vilde efter hans
Mening vaere af stor Betydning for Landet.

Forchhammer rejste nu paa Regeringens Opfordring til Silkeborg for videre at undersoge Sagen. 1839 afgav han en Betsenkning, hvori udtales, at »kunde man foranledige en Jsernproduktion med Torvekul og Myremalm, vilde Landet ikke alene kunne producere over 10 Millioner Pund Jaern om Aaret, men en Msengde andre Erhvervskilder vilde derved kunne fremkaldes.«

Der blev snart udsat Praemier for Fund af Myremalmlejer, og davaerende cand. polyt., senere Professor ved Landbohojskolen B. S. Jorgensen sendtes til Udlandet for at studere Jaernvserksdrift. Efter Hjemkomsten herfra indgav han fra Silkeborg en Beretning, der ikke var slet saa forhaabningsfuld som Forckhammers. Men denne mente, at Jorgensen saa Forholdene ugunstigere, end de var, og han fremhsevede med Varme og Kraft, at Silkeborg er som skabt til et dansk Jaern vaerksanlaeg, dette Sted har alle Forudsaetninger: »Trae, Torv, Malm, en hidtil unyttet Vandkraft og en sejlbar Flod«.

Det, som Jorgensen havde stillet sig noget tvivlende overfor, var ikke Raastoffets Tilstedevaerelse eller Brugbarhed, men alene okonomien: om Jaernet kunde produceres til en saadan Pris, at det kunde betale sig. Rimeligvis paavirket heraf gik Regeringen ikke straks til Bygning af Jaernvaerk ved Silkeborg, men bestemte sig til forst at indhente Erfaring ved Forsog med Jaernudvinding af Myremalm paa Vaerket Carlshutte naer Rendsborg, hvor Braendselet skulde vaere Torvekul. Til dette Forsog bevilgedes 5000 Rdl.

I Lobet af Foraaret og Sommermaanederne 1842
udfoldede sig nu omkring Silkeborg stor Travlhed med
at indsamle Malmen og Kullene. Der blev kobt over

Side 99

12000 Lispund Myremalm og 2030 Tdr. Torvekul. Af Myremalmen var Storstedelen fra Silkeborgegnen, Resten fra Ringkobing og Viborg Amter; Torvekullene var dels fra Tommerby i Them Sogn, dels fra KragelundMark. — »Jorgensen udtaler sin Forundring over den Maengde Malm, der kom for Dagen. Han naevner sserlig et Malmlag paa 12—18 Tommers Tykkelse ved Kjsersgaard, Balle Sogn, et over y2y₂ Td. Land udstrakt Lag ved Gaarden Espelund i Them Sogn, der efter hans Mening alene vilde vsere tilstrsekkeligt til at forsyne et Jaernvserk i et Aar:; et tredie storre Lag paa TommerbyMark leverede af kun 117 Kvadratalen over 8000 Lispund Myremalm, det havde en Msegtighed paa I—W21^—W2 Alen. Et fjerde Lag af lignende Beskaffenhedfandtes paa Salten Mark, og paa Flemmark i en Dal mellem Hummelsogaard og Storevissetsbjerg traf man endelig det storste sammenhsengende Lag, der endnu var fundet; det strakte sig over 3 til 4 Tdr. Land og havde en Tykkelse af 8 til 12 Tommer.«

I August var alt fserdigt, og saa afgik den store Transport ned ad Gudenaa til Randers og videre over Havet til Rendsborg. Imidlertid svandt Kullene slemt ind, knustes og maatte harpes, hvorefter man kun beholdt650 Tdr. passende store Kul tilbage, og derfor kunde man ikke foretage Udvindingsproven rned Torvekulalene, som Hensigten havde vseret. Andre Uheld stodte til. Forsoget mislykkedes desvaerre i sin Helhed,d. v. s. det blev aldrig fuldfort.^x) Sagen 10b ud i Sandet, genoptoges aldrig siden. Silkeborgs Fremtid byggedes paa et andet Foretagende. Drewsen rejste sin Papirfabrik ved Gudenaaens Strom. Skodet indeholdt vel en Ret for et fremtidigt Anlaeg af Jsernvaerk. Men

1) C. Nyrop: Hist. Tidsskrift 1877—78. I. C. Schythe: Skanderborg Amt, 1843.

Side 100

den folgende Tid lod Jyllands Jsern ligge, hvor det laa
— og hvor det stadig er at finde.1)

Denne Oversigt vedrorende de aeldre skriftlige Kilder til Viden om Jaernudvinding herhjemme skal nu afsluttes med et arkaeologisk Udsagn, Referat af G. F. L. Sarauw. Det drejer sig om en Jaernaldershoj ved Nortvig, N. Snede Sogn, Vrads Herred, som i 1896 for Nationalmuseet blev undersogt af Sarauw:²)

»Paa flere steder i fylden af den lave hoj eller i stendyngen,indpressede mellem stenene, samt, hvad der er saerlig vigtigt, i selve gravens fyld under stenlaegningen,fandtes jaernslakker. Slakkerne vidner om stedfundenjaernudsmeltning, og fundsforholdene i foreningmed gravgodsets art afgiver, sa vidt mig bekendt, det forste sikre be vis for, at jaernudmeltning af dansk jsernmalm er udfort her allerede i oldtiden, i folkevandringstideneller noget tidligere, kun faa arhundrederefter Chr. fodsel. — I slakkerne iagttager man huller, der for en del er aftryk af de ved udsmeltningenanvendte trsekul. Kulstykkerne har herefter vseret indtli 4 cm store; enkelte aftryk kan ses at hidrore fra egekul. Rimeligt er det, at man da, ligesom senere, har brugt myremalmen. Udsmeltningen er sikkert foregaet pa simple ildsteder under anvendelse af handblaesebselg,hvis spidse ende indsattes i en tud af braendt ler, en sakaldt »form«, der mundede i ildstedet. Ildstedet er hen ved 1 m bredt, brolagt og stenomsat; lerstykkerne laa sammen med traekul, nogle faa potteskaar,braendte dyreknogler og flint. Tudens tvaermal er omtrent 2,5 cm, lervseggens tykkelse 1,0 cm. Graven

1) Se H. C. Nielsen: Danmarks kemiske Industriers historiske Udvikling. Ingenioren, Nr. 32, 1913.

2) Lyngheden i Oldtiden. Aarbog f. nord. Oldkyndighed og Historic 11. R., 13. 8., S. 91 ff., 1898.

Side 101

er altsaa anlagt pa en smelteplads i heden; pa de omliggendeMarker
fandtes slakker i massevis, og her
undersogtes en storre jaernudsmeltningsplads.«

Myremalmen.

Raastoffets Navn er egentlig lidt vildledende, idet man deraf direkte henvises til Moser og sumpede Engdrag (oldn. »Myrr« = »Mose«), medens Virkeligheden er den, at de storste Lejer gerne findes paa svagt skraanende Flader ned mod lavt Terrsen. Men naturligt nok maatte den maerkelige Forekomst forst blive iagttaget, vurderet, betegnet med Navn og brugt paa de Steder, Folk sogte til i tidligere Tider: fugtige Gronninger, hvor Kilder sprang, og Grundvandet stod hojt. Laengere oppe i Landskabet kunde malmholdige Arealer let vaere daekket af Skove eller übehandlet Jord, som skjulte Rigdommen.

Myremalmen bestaar af en brim, ofte sortbrun jaernholdigMasse, hvis vaesentligste Indhold er Jaerntveiltehydrat— det samme, man ogsaa kalder Rust, Okker. Malmen er saedvanlig temmelig poros, fuld af Hulheder,dog ret tung. Forskellige Varieteter traeffes, nogle overordentlig sammenhaengende og rene, andre mere lose, urene, pulveragtige og tilbojelige til ved Beroring at smuldre, smitte af. Malmlagene dannes af de Jaernkorn, der findes i mineralforende findelt Sand og Ler (forvitrede Bjergarter), og som nedsivende Overfladevand eller opstigende Grundvand har optaget i sig og under Luftens Iltning (maaske ogsaa ved visse Bakteriers omdannende Processer) bringer til Udfaeldningi sur, af Planterester gennemvaevet, filtet Jordbund.Undertiden kan Forholdene vaere saadanne, at

Side 102

baade Overfladevand og Grundvand befordrer Jaernudfaeldningpaa
nogenlunde samme Lokalitet.1)

Desvserre er Danmarks Jordbund endnu ikke tilstraekkelig undersogt med Hensyn til nyttigt Raamateriale. Geologerne siger os kun lidt om Myremalmens Dannelsesproces eller om Lagenes Placering i Landskabet. Men kunde Oldtidens og Middelalderens interesserede Malmbrydere finde den eftertragtede Vare, maa vi jo ogsaa nu vaere i Stand dertil. Det bor maaske erindres, at aeldre og nyere Sandflugtsforekomster hist og her kan have forstyrret Lejernes oprindelige Horisont ved at blotte eller tildaekke Malmen.

Som foran berort findes der paa de tidligere jydske Hedeflader talrige saerdeles udstrakte Myremalmlejer. Malmen ligger ofte saa naer op mod Overfladen, at Graesset af den Grund i torre Somre svides bort. Laget kan adskillige Steder vaere henimod 1 Meter dybt og straekke sig over flere ha Land. Meget betydelige Partier er fundne i det midtjyske Bakkelandskabs talrige Slugter og Skraaninger, langs Aalobene og omkring disses vandforende Sidedale. Ikke mindst i de ovre Omgivelser, hvor den unge Kilde sogende prover sig frem i Terrsenet, er der udfaeldet Jaern i Jordbunden. Og da man maa regne med, at Vandstanden nu ligger en Del dybere end forhen, saa oprindelig side Straekninger er torlagte, bliver det somoftest ret hojt oppe mod gamle tilgroede Saenkningers forste svage Antydning til Fald, Myremalmen skal kunne findes i svasrest Masse.

Hele den Del af Midtjylland, som Vardeaa, Gudenaa,
Vejleaa og Grejsaa afvander ved deres ovre vidtloftige

1) E. Naumann: Sjo- och myrmalmer, Stockholm 1921. Samme: Sjo- och myrmalmer, utbredning och praktiska betydelse. Geolog. Unders. 1922. A. Grabe: Osmundtillverkningen, Jernkontorets Annaler 1922.

Side 103

Forgreninger, udgor praktisk talt et indviklet sammensatSystem af Malmlejer, smaa og store imellem hverandre.Det vil fore for vidt her at naevne de enkelte Pletter. Ploven finder dem Aar efter Aar — eller Resterne af dem — og der er ikke andet at gore end saa taaleligt som muligt at glide hen over Forhindringen,hvis man da ikke vil rydde Grunden, vselte Malmdannelsenop ved Hjselp af Staenger. Man har tidligere brugt at knuse Klumperne og anvende Materialet til Vejfyld.

Store, mere fortsatte Lag traeffes mellem Ejstrupholm og Ikast, og endnu storre sammenhaengende Lejringer Myremalm findes indenfor Kredsen Engesvan g_—Ikast_—Ilskov_—Simmelkjaer. Paa Hedeselskabets Foranledning stiftedes i 1897 Jysk Myremalmsselskab til Udnyttelse af Myremalmen som Rensemiddel til Gasvaerkerne, og der optages aarlig et Par Tusind Tons Myremalm, hvoraf en Del eksporteres — bl. a. til Norge. Laget er gennemgaaende 60 cm dybt, sine Steder med 15^—19 pCt. Jsern, andre Steder er Jaernindholdet omkring 45 pCt.

En Prove af Myremalm fra Sogaard, Hejnsvig Sogn, indeholdt efter at vsere torret ved 100 ° C. (Tab: 6,2 pCt. Vand) 41,2 pCt. Jaern. Sammenligning mellem denne Prove af Myremalm og Malm fra andre Lokaliteter berettiger til sikker Formodning om, at der jaevnthen kan findes Myremalm med over 50 pCt. Jaern.

lovrigt er det ikke Opgaven i denne Undersogelse at komme dybere ind paa E^ftersporing af Myremalm. De antydede Forekomster — flere vil blive naevnt underFundsberetningerne — siger tydeligt nok, at det kan nytte at soge videre. Selve Fundene af Udvindingspladserer jo Vidner om Malmens Eksistens, thi kun undtagelsesvis ses den at vaere opbrugt. Men alt dette

Side 104

vedrorende Myremalmen i vor Underground og Mulighedenaf dens fremtidige Udnyttelse er jo en Opgave for sig, en Opgave af ren praktisk og okonomisk Karakter.

Fra Dagbladenes Meddelelser er det kendt, at der i Vinteren 1937_—38 blev planlagt og paabegyndt en storstilet Eksport af Myremalm fra Sonderjyske Sogne — de overvejende lave Arealer ost for Tonder, Store Jyndevad, Ellum og oster Hojsted — til Tyskland. Efter Sigende skulde den danske Myremalm indeholde mere Jaern end den tyske. Gennemsnittet af analyserede Prover viste 25^—30 pCt. Jaern, for et enkelt Stykke var Tallet 60. Man mente, at der alene i de vestlige Dele af Sonderjylland ligger flere Millioner Tons, og det ventedes, at Brydningen vilde give Beskaeftigelse til mindst 250 Mand.¹)

Under de Overvejelser, denne Eksport giver Anledning til, maa det erindres, at Danmarks Stilling med Hensyn til Braendsel nu er vaesentlig anderledes, end da Planerne om rationel Udnyttelse i Silkeborgegnen strandede. Dengang var man henvist til de Torvekul, der voldte saa afgorende Besvaer, siden er der mange Steder paa jysk Jord opvokset Storskov, som kan yde ret og rigelig Traekul.

Trækul.

De bevarede Rester af vort Lands oprindelige Lovskoveindeholder flere Steder talrige Vidnesbyrd om det Kulsvieri, der var en Betingelse for Jsernfremstillingaf Myremalm. Undersogelser i Marken og aeldre Litteraturs Angivelser viser to Udviklingsformer ved Kultilvirkningen: Braending i Grube (gravet Fordybningi

1) Berlingske Tidende, 5/₁₈ 1937.

Side 105

ningiJorden, rund) og i Mile (Trseopstabling oven paa
Jordsmonnet, aflang).

Lindeballe Skov har begge Former. Spredt over Skovarealet, men tydeligt samlede i Klynger paa lavere Terraen, hvor ogsaa Slagger og Spor af Smelteovne traeffes, er talt 37 Kulgrave af forste Type, 3 af sidste. Navnlig det forste Trin er let at erkende: skaalformede Fordybninger med godt 1 m i Tvaermaal, mere eller mindre dybe, eftersom nedfaldet og sammenblaest Lov har dannet daekkende Muldlag; paa Grubens Bund og omkring Randen ligger altid Aske og Traekul.

Ganske tilsvarende er iagttaget ved Funder, i Kragelund
og flere Steder i Vestjylland.

Ved at faerdes i Rold Skov fandt Professor A. Oppermann 1904 talrige smaa »tragtformede* Fordybninger i Skovgrunden, og paa Bunden af disse c. 1 Meter dybe Huller laa Traekul. Et betydeligt Antal Grave af samme Udseende fandt Oppermann 1923 Nord for Hovildgaard naer Salten Langso, lignende i Silkeborg-Skovene, bl. a. ved Loddenbjerg og i Skove under Palsgaard.¹) Hos Evald Tang Kristensen omtales lagttagelse af saadanne Kulgruber paa en Raekke midtjyske og vestjyske Krat- og Hedepartier.

I Litteraturen findes Redegorelse for, hvorledes Grube-Kulsvieriet eller, som A. Oppermann kalder det, Gravbraendingen, har vaeret indrettet i forskellige Lande og til forskellige Tider. Tyske Forfattere oratalerMilebraendingen som noget forholdsvis nyt, der er et Fremskridt fra Gravbraendingen; denne er dog billigere i Brug og tillader Anvendelse af simplere Trae: Knippel, Grene og Kvas, isaer naar Materialet er harpiksrigt. Den primitive Gravbraending traeffes overalti

1) A. Oppermann: Vort a;ldste Kulsvieri. Det forstlige Forsogsvaesen i Danmark, VII 8., 2. H., 1924.

Side 106

altiEuropa: Island, Norge, Sverige, Danmark, Tyskland,Frankrig, Donaulandene og paa Balkan, hvortil den efter Sigende er kommen med Romerne. Ligeledes braender endnu Kabylerne Kul i Huller, og endvidere kendes Gravbrsending i Kina.

Hvornaar Gravbraendingen er ophort her i Landet, vides ikke, men vor kendte Milebrsending er aeldgammel og baerer Spor af at vsere paavirket fra forskellige Egne af Europa. »Det ligger naer at taenke sig en Paavirkning fra Udlandet i Middelalderen, maaske gennem de forskellige Munkeordener, saerlig Cistercienserne, og hvis denne Formodning er rigtig, henvises Gravbraendingen i Danmark altsaa til Oldtiden og tidlig Middelalder, 700 Aar tilbage i Tiden eller endnu laengere.*¹) Muligt er det, at Gravbraendingen hos os ligesom i Sverige og Tyskland en Tid har vaeret brugt Side om Side med Milebraending. Skriftlige Kilder (Lensregnskaber o. 1.) dokumenterer tilfulde, at Kulfremstilling op gennem Middelalder og nyere Tid har vaeret yderst almindelig.²)

En vaesentlig Del af Kulproduktionen er — i alt Fald for den aeldre Tids Vedkommende — brugt til Myremalmsmeltningen. De to Virksomheder horer sammen. Netop Grubebraendingens Kultype, Smaakul af smaat Trae, egnede sig udmaerket til Opnaaelsen af den for Smelteovnen nodvendige hoje Temperatur, bedre end Milens Kul.³)

Stor Interesse knytter der sig til Analysen af Materialetfra Kulgrave og Jsernudvindingspladser omkring i Jylland. Idet man jo hovedsagelig kan regne med, at hverken Trae eller Kul er transporteret over laengere

1) A. Oppermann: Vort aeldste Kulsvieri.

2) Jfr. Blichers Skovlovring, der »»tinger Kul ud«. De tre Helligaftener.

3) Bergstrom og Wesslen: Om Trakolning. Stockholm 1918.

Side 108

Afstande, viser Findested for Kul altsaa Voksested for Skov. Vi kan da heraf hjselpes til Forestilling ora, hvor Fortidsskovene i vedkommende Egne har vokset, og hvorledes de har set ud.

Analyserne giver folgende Billede:1)

1. Lindeballe Sogn (tre Prover, de to forste stammer
fra Kulgruber og Jsernudvindingspladser, den tredie
Prove er optaget fra naevnte Kulmile):
a. Birk (aim. forekommende), Eg, Hassel, Pil?
b. Birk (almindelig), Bog, Ask, Eg.
c. Bog.

2. Gammelby, Ringive Sogn: Rodael.
3. Farre, Give Sogn: Eg.

4. Clausholm (Smidstrup), Gadbjaerg Sogn: Eg.
5. Smidstrup, Gadbjaerg Sogn: Smaat Pileved.
6. Brandlund, Brande Sogn: Eg, Birk, Rodael.
7. Vesterborg, Brande Sogn: Eg, Ask.

8. Kragsiggaard, Brandholm, Brande Sogn: Bog.
9. Sonderbygaard, Grindsted Sogn: Eg.
10. Sogaard, Hejnsvig Sogn: Eg.
11. Endrupholm: Eg.

12. Haltrup Krat ved Holme Aa: Ask, Eg.

1) Professor Knud Jessen og Dr. C. H. Bornebusch har velvilligst foretaget Traekulundersogelserne. Til Prove Nr. 8 (Kragsiggaard-Brandlund, Brande Sogn) bemserker Dr. Bornebusch: »Interessantesl: er Bogefundet Vest for Brande, idet Prof. Knud Jessen meddeler mig, at han kender Bogepollen fra denne Egn, men ikke makroskopisk Bog. De fleste Stykker Bogekul er af temmelig tykt Trae, saavidt de smaa Stykker kan vise det mindst 20 cm Diameter. Et enkelt Stykke viser ret god Vaekst, 14 Aarringe 16 mm (Gennemsnit 1,14 mm) ; for de fleste andre Stykker er Aarringebredden knap 0,3 mm (14 mm til 50 Aarringe), et Stykke havde 25 Aarringe til 11 mm (Gennemsn. 0,44 mm). En 3,2 cm tyk Gren havde inderst 11 Aarringe paa 7 mm (Gennemsn. 0,64 mm), derefter 32 Aarringe med 9 mm (Gennemsn. knap 0,3 mm). Det hele tyder paa Bog af meget tarvelig Vsekst.«

Side 109

13. Ansager: Ml, Fyr (usikker).
14. ose Sogn ved Varde: Eg, JEI, Pil.
15. Grimstrup ved Varde: Eg, Hassel.

16. Krariip, Tistmp Sogn: Eg ) desuden Kul af tynde Grene,
r r ° ° I som »synes at v»re af en Busk
17. Snorup, Tistrup Sogn: Eg j^4mmT°00drrssa«^ade'sandsyyn~
18. Mogeltonder: Eg.

19. Smidstrup ved Fredericia: Eg, Ml, Birk.
20. Trelde ved Fredericia: Eg, Bog.
21. Kragelund ved Silkeborg: Bog.
22. Funder: Eg.

23. Logager, Them Sogn: Ml, Eg.
24. Try, Dronninglund Sogn: Eg.

Materialet viser, at den naturlige Blandingsskov endnu bestaar, men flere Steder er Birk og Bog sorteret ud, ligesom Skovfyrren allerede er blevet det; ellers vilde vi nok have modt disse Arter tiere — i hvert Fald Birken og Fyrren, der giver bedst Kul til Jsernvinding .¹)

Denne Udsortering behover ikke direkte at skyldes Myremalmssineltningen. Baade Kulsvidning og Jaernproduktion kan let give Anlednig til Skovbrande, og saadanne Brande odelaegger forst og fremmest harpiksholdige Fyrretraeer og dernaest Birken og Bogen, hvis tynde Bark er meget saarbar for lid, og hvis Evne til Fornyelse ved Rodskud er ringe. Men Egen gor Skovbrand ikke saa stor Skade, fordi dens tykke, korkagtige Bark beskytter mod lid, og fordi Roden snart skyder nye Skud — derfor bliver Egen staaende sidst paa Pladsen.

Langt vserre er det for Egen — og Skoven som Helhed
— at Kulsvidningen fortrinsvis tserer Underskovens
unge Traeer. Det ser uskyldigt ud, at Kul-

1) Om Trakolning, S. 182.

Side 110

gruben navnlig indeholder Kul af smaat Trae, men Virkningen vil i det lange Lob vaere Skovens Ruin, netop fordi det er den opvoksende yngre Generation, der falder.

Den gamle, langsomt voksende Bog i Brande Sogn maa naeppe betragtes som Repraesentant for en mod Vest fremtrsengende Bogeskov. Det er ikke Fortroppen, vi her ser, men den vigende Traearts sidste bageste Flygtning fra en udsat Plads paa Fladen, den Flade, der gik i Lyng, da Omdannelsen fra Skovnatur til Hedebund var fuldbyrdet.

Ogsaa Torstetraeet i Vardeegnens Egeskov siger noget om den vestjyske Storskovs Fald, eftersom Torstetrae jo sammen med Blaabaer er typisk Vsekst i Egeskov, der er blevet Krat — eller staar paa Overgang til at blive Krat —, fordi Traearten isoleres.

Kulsvidning og Jaernudvinding har taeret Skovens Kraft. Ikke saa meget ved selve Traeforbruget, men gennem odelaeggelse af den Blandingsskov, der er en Betingelse for Jordbundens naturlige Vedligeholdelse. Vi skal senere drage de Slutninger af denne Udvikling, der vedkommer vort Emne.

Arbejdsmetode.

Hver Aa er nu gjort lige, al Eng planeret jaevn. Det er ikke let at gaa paa Opdagelse. Tidligere saa man — med Digteren — Baekke smaa sig klare, vaevre vinde. Og ved disse Vindinger modte os tit Synet af helt umotiverede Tuer og Fordybninger. Et Lune fra Naturens Haand? Nej, Minder om Gravning efter Malm. Det var lagttagelse af saadanne Terraenformer i »Praesteengen« og i Skovstykket »Enemaerke« kort Vest og Nord for Lindeballe Kirke, der forte til Studiet af Malmbrydning og Jaernudvinding.

Side 111

Man skal ud i den vide Mark og der selv soge Tingene op, hvis man vil naa et Resultat. Det nytter ikke at sidde hjemme og sende Sporgsmaal i ost og Vest. Heller ikke personlig Henvendelse hos Folk med indtraengende Udfritten hjaelper stort. Ingen ved noget i den Retning. Men overmaade fornojelig er Opdager- Faerden, enten den Ionnes eller ikke. Heist skal man hen over plojede Jorder, hvor der i Naerheden er Engdrag, som kan indeholde Myremalm. Det nytter sjaeldent at soge paa lav eller leret Jord. Udvindingspladser er fortrinsvis anlagt paa hojereliggende, tort Terraen med Mulighed for godt Vindtraek. I saadan Lokalitet findes maaske smaa Jaern- og Slaggedele, som ligner morkblank Flintesten eller rustrode Knolde. Genstandene ligger saedvanligt spredt over et storre Areal, men man kan dog nok finde ind til Forekomstens Centrum, d. v. s. Smeltegruben, ved at iagttage, hvor Delene samler sig og bliver taettere. Saerlig naar Ploven er gaaet dybere ned i Undergrunden end ellers og har bragt raa Jord op i Overfladen, Ionner det sig at se godt efter. Her kan man tit vaere heldig og faa oje paa Traekul, Askepletter, Potteskaar og rodbraendte Lerpartikler. Disse sidste Ting i Forbindelse med Jaernaffald og Slagger tilkendegiver med afgjort Sikkerhed, at man staar ved en Udvindingsplads.

Stendynger kan mangen Gang give god Besked om Jaern i Egnen, idet Slaggestykker og Knolde af raa Malm gerne opsamles paa Markerne sammen med Sten. Stedet, der har Interesse, trseffes da nogenlunde let, isaer hvis Materialet stammer fra nyere Opsamling,og i hvert Tilfaelde er det ved Slaggens Forekomst godtgjort, at Egnen har ydet Jaern. Naturligvis maa man overfor isolerede Slaggeforekomster i Landsbyer og naer aeldre samlet Bebyggelse tage det Forbehold,

Side 112

at Slaggen muligvis hidrorer fra en senere Tids Virksomhed:Smedevaerksted, Fyring under Dampkedel, Centralvarmeanlaeg o. 1. Det er dog som Regel meget let at kende Forskel paa aegte og »uaegte« Slagger. Den sidstes Lyd er klinger, Vaegten übetydelig, Farven lys.

Overordentlig vejledende for Besvarelse af Sporgsmaalet Jsern eller ikke Jaern i en Egn har Kirkegaardsdigerne vaeret. Allerede fra Undersogelsens forste Begyndelse rettedes Bljkket mod disse aeldgamle Stensaetninger, og som det fremgaar af Fundsberetningerne, viste Digerne sig i mangfoldige Tilfaelde som ret paalidelige Gradmaalere for vedkommende Sognes Jaernproduktion. Var der Slagger i et Dige, vidste man, at Jaernudvinding havde fundet Sted. Var der ikke Slagger, kunde Jaernudvinding ganske vist godt vaere drevet, men Erfaring siger, at det da sjaeldent drejer sig om ret stort Omfang. Navnlig i vestjyske Strog, hvor Jordbunden kan vaere mere eller mindre fattig paa storre Sten passende til Digeanlaeg, er der naesten altid Oplysning at hente gennem noje Undersogelse af Kirkegaardens Stengserde — blot man finder det tilgaengeligt og i Behold, ikke erstattet med Hegn af Traevaekst eller Mure af Cement!

Mener man, at Jsernet maa soges paa uopdyrket Jord — lynggroede Brinker, Hede eller Skov — er Sagen vanskelig. Uden meget omstaendeligt Gravearbejde finder man sjaeldent her selve Gruberne. Men til Gengaeld er eventuelle Fund saa meget mere vaerdifulde, idet Tingene jo gerne har faaet Lov at henligge urorte.

Et typisk Trask ved Udvindingsstedernes Placering i Landskabet er Tilbojeligheden til Gruppedannelse. Findes blot een Smeltegrube eller Vidnesbyrd om dens Eksistens, kan det temmelig sikkert ventes, der skjuler sig flere i Nserheden. Det maa jo have vaeret mest

Side 113

praktisk, naar Plads skulde ryddes, Malm graves op og Kul skaffes tilveje, at soge indrettet storst mulig Produktion, saa det foreliggende Materiale kunde blive udnyttet fra en Kant af.

Jaernets Efterforskning er desvserre henvist til ganske hovedsagelig at blive Efteraars- og Vinterarbejde. Jorden skal heist vsere plojet, for man kan komme i den med Spade og Skovl, og Regn maa nodvendigvis have Mulden vasket ren, inden Fremmedlegemer ordentlig kan ses paa dens Overflade. Denne Indskrsenkning i Arbejdstid til korte Dage med sludfuldt Vejr lover ikke hastig Erkendelse — langsomt vil Undersogelserne skride frem. De begyndte i Efteraaret 1917.

De jordfundne Levninger fra Jærnproduktionen, deres geografiske Udbredelse.

Materialet omfatter 1: SI agger, Affald fra Udsmeltningsprocessen og den derpaa folgende Hamring. 2: Slaggeblokke, hvis Form og Storrelse ofte viser noget om tilsvarende Forhold ved Smelteovnen og dens Indretning. 3:Ovnr ester. 4:DetfserdigeJ3ern.

Sammen med disse Ting trseffes — foruden Myremalm og Traekul — Lerkar eller Brudstykker af Lerkar, hvis Form og Ornamentering maaske muliggor Tidsbestemmelse.

Findestederne nsevnes i det folgende nogenlunde
efter geografiske Hensyn Syd—Nord, og for Oversigtens
Skyld vedfojes der et Tal for hvert Findested.

1. Mogeltonder. I Kirkegaardens vestre Dige sidder indfojet en typisk Slaggeblok, og blandt Sten i en nserliggende Opstabling findes en lignende. Paa det ret hoje Terraen kort udenfor Byen i Nordvest, hvor vel Pladsens oprindelige Bebyggelse har vseret anlagt, er der paa en Strsekning af c. 1 km Lsengde og Vfe km

Side 114

Bredde gjort talrige Fund: Rester af Smelteovne, nogle Slaggeblokke og spredte Slaggestykker. De vaesentligste Levninger — ca. 50 Genstande — er optaget i Maler Johan Gregersens interessante historiske Samling, men adskillige Dele var omkring en stor Grusgrav fremme i Lyset. Gregersen ejer i sin Samling et Slaggestykke med to saerdeles tydelige Mserker (Indtryk) af det Redskab,hvormed den smeltede og delvis afkolede Jaernmasseer vendt om eller opvaeltet af Ovnen (for at faa det nederst siddende Lag, selve Jaernkagen, fjsernet fra Slaggen). Slaggen er saa talrig paa denne Findeplads, at der ikke kan vsere Tvivl om, Mogeltonder har haft stor Betydning som Jaerngorested.

I Udgravning af Grunden til Tonder Kaserne er der
fundet Slaggeklumper, som viser, at primitiv Jaernudvinding
har fundet Sted ogsaa her.

2. B e d s t e d. Flere Steder i Kirkegaardsdiget er indfojet Slaggeblokke og mindre Slaggestykker. En Blok maaler c. 29 x 30 cm, og dens Sider viser, at den har fyldt Smelteovnens overste Parti helt ud, saa den deraf fik Skikkelse. En anden Blok er lidt mindre og afslaaet — tilsyneladende med Redskab, medens Jaernet endnu var blodt. 8 Stk. Slagger eller snarere halvfaerdigt Jaernprodukt er talt i Diget. Det trufne Materiale er her af overordentlig taet og tung Beskaffenhed, kun lidt blseret og har blot faa Kulaftryk.

3. A b i 1 d. Fem Slaggeblokke, deraf 2 hele og 1 med saerlig hoj Vaegtfylde, er set i Kirkegaardsdiget og undersogt. Det vaegtfyldige Stykke baerer Mserke af Kalk og har aabenbart vaeret muret ind i selve Kirkens Mur, men er siden ved en storre Reparation (maaske 1709, da Kirkens indvendige Mure aendredes) kommet ud og opstablet i Diget.

4. Vis by. Fire Slaggestykker, deriblandt 1 hel

Side 115

Blok, er talt i Kirkegaardsdiget. Som gerne Tilfaeldet
her i Vestslesvig er Materialet meget tungt og taet.

5. Norre Logum. Der ligger 1 hel Blok blandt Sten i den gamle Nordmur om Kirkegaarden (Diget delvis moderniseret), 1 Stk. i Sydsiden og 3 Slaggestykker i Brolaegning foran Indgangen til Kirken.

Paa Skraaningen af en Vej fra Norre Logum mod Vester Torp er fundet en 10s Slaggeblok og en lignende liggende i Jorden ovenpaa odelagt Ovn med Aske og Traekul. Vej en var det paagaeldende Sted nylig udvidet ved Afgravning langs Siderne; her er altsaa en Udvindingsplads, hvad ogsaa Fund af talrige Slaggestykker rundt om paa de naerliggende Marker siger. Prover viser Malm og Slagger af saerdeles taet og tung Art.

6. H 0 j e r u p. Mindre Stykker Slagger er set i Diget
om Kirkegaarden.

7. Lindknud. Lidt Slagger af typisk Udseende
er fundet baade paa Kirkegaarden — i Digefyld og
under Gronsvaeret — og hen over tilstodende Marker.

8. Baekke. 1 km Nord for Baekke Kirke er blandt Sten ved de to Kalaegum-Hoje overfor Runestenen optaget et Jaernstykke, 12 X 8 X 10 cm, Vaegt 1675 g. Jaernstykket, som for nogle Aar siden blev fundet af Laerer Kvist, Kragelund, og som er indlemmet i Finderens Samling, har usaedvanlig hoj Vaegtfylde med taet, glat Struktur, er omtrent rent Jaern. Selve Smeltestedet er ukendt, men det maa formentlig soges nogenlunde taet ved den ejendommelige Stensaetning mellem Gravhojene og Runestenen.

9. Grimstrup. Placeret over et Omraade af c. 30 m Laengde og 10 m Bredde paa ostergaards Mark henlaa8 Slaggeblokke hver ved sin Ovn, som blev undersogtaf H. C. Frydendahl 1927.¹) Ovnenes indbyrdes

1) Fundene i Grimstrup. Fra Ribe Amt 1931.

Side 116

Afstand var c. 3 m. En halv Snes lignende Blokke fandtes i Stendynge ved Mosegaards Have, og paa Grimstrup Norremark er fundet flere Slagger og Slaggeblokke,hvoraf fremgaar, at en storstilet Jsernudvindingher har vaeret foretaget. Ogsaa Kirkegaardsdiget vidner med sine talrige Slaggestykker om det samme, og Graveren ved Grimstrup Kirke fortaeller, at han ikke sjaeldent traeffer Slagger i Kirkegaardens Jord, »gerne 1 Alen nede«.

10. Nsesbjerg. 17 Slaggeblokke er talt i Kirkegaardsdiget.

11. ose. 13 Slaggeblokke i Kirkegaardsdiget, 30 Slaggeblokke og c. 100 Slaggestykker findes i Haven ved Ejendommen Matr. Nr. 1 a, Nordenskov, ose Sogn. Et stort Antal Slaggestykker ligger blandt Sten i Gaardens Brolaegning.

Paa Marken Sydvest for Gaarden findes en stor Maengde Slagger; herfra er Hovedparten af de nsevnte Blokke og Slaggedele optaget. Man traeffer Jaernet med Plov og Harve, og Redskaberne gaar ofte itu ved det voldsomme Mode. Her saas Potteskaar og Trsekul liggende i Overfladen, ligesom Sandmulden mange Steder var sortplettet af Aske. Det ser ud til, at der under Sandflugt er bortfort en Del Jord fra Pladsen, hvorved Blokke og Ovne m. m. er kommet til at ligge saa overlig. (Omvendt kan det Forhold, at Fundene andre Steder traeffes langt nede, skyldes Vindens Tilforsel af Sand).

En überort Smelteovn med Slaggeblok, hvis opadvendte Bund maalte 45 cm, og hvis Hojde var 17 cm; staerkt skraanend© Side, Ovnens Dybde 60 cm. I Ovnen ret stort Lag af Traekul og Aske; Ler og Brudstykke af braendt Lerkappe som Ovnvasg iagttoges.

En tomt Smelteovn fandtes 7 Meter laengere oppe

Side 117

paa en svag, men tydelig Haevning paa den ellers meget jaevne Mark. Ovnen ret dyb, ligesom den forste uden tydelige Enkeltheder iovrigt, lidt Trsekul, rigeligere Aske.

Tomt Smelteovn 2 Meter Jra forstnaevnte. Ualmindelig stor Maengde Traekul af staenglet og grenet Beskaffenhed; overst i Ovnen, sora var fyldt med Slagger og temmelig sammenskredet, saas braendt Ler samt Rester af Grydevaeg.

Smelteovn med Slaggeblok 1,10 m fra sidste. Blokken laa med Bunden opad, Jaernkagen (ogsaa kaldet Luppen) fjernet. Diameter 60 cm, Hojde 41 cm — altsaa en usaedvanlig fyldig Blok, der har fordret tilsvarende dyb og vid Ovn, henholdsvis 80 cm og 60 cm, lsengere oppe paa Siden 80 cm. I Ovnens Bund laa et taet og tykt Lag braendt, men smuldret Ler. Nogle Smaadele braendt Ler tydedes som Rester af Tud til Blaesning ved Smeltningen (for at faa hojere Temperatur) — eller maaske stammende fra Blaeserorets Indforelse i Ovnen. Megen Aske og en Del Traekul, tildels af staenglet Art.

Smelteovn taet op til sidstnaevnte. Indhold: en temmelig
lav Slaggeblok, hvorfra Luppen er fjernet; Blokken
17 cm hoj, 41 cm bred.

Smelteovn uden Blok, 1,10 cm fra sidste; 50 cm dyb.
Indhold: Aske og Kul samt et utvivlsomt Brudstykke
af Tud eller Blaeseror.

Smelteovn fyldt med Aske, Slagger og Traekul.

Smelteovn med saedvanligt Indhold af Aske, Traekul,
Slagger og smaa, men tydelige Rester af Blaeseror.

Lignende Smelteovn 1,50 m fra forrige.

Alle disse 9 Ovne ligger i omtrent lige Retning
Syd—Nord. Afstanden er c. 1 m mellem hver. Ovnenes

Side 118

Dybde varierer kun lidt, Normalen er 70 cm, Udsvingenefra
60 til 80 cm; Vidde 60—70 cm.

Paa Marken omkring eller ved Siden af Ovnene optoges 40 Stk. Lerkarskaar, som desvaerre var uden Kant eller Ornamenter, saa nojere Tidsfaestelse ikke kunde foretages, men det almindelige Praeg henforer dem til Folkevandringstiden.

12. Halt r up (Matr. No. 2 a), ose Sogn. Et Slaggestykke ligger i Gaarden, en stor Msengde er truffet forskellige Steder i Marken, men begravet i Sandgrave og Huller »for at komme af med det«; derfor findes kun lidt fremme i Dagens Lys nu.

1 Slaggeblok af ssedvanlig Storrelse og Udseende henligger i Markskel ned mod Holme Aa. En anden Blok er synlig i Graesmarken bag Haltrup Egekrat. Ejerens gamle Fader paaviste en Del Huller i Lyng og Krat, som han mener stammer fra Jsernsmeltningen. Gravning i disse rundagtige Huller gav dog ikke noget sikkert Resultat; der konstateredes ganske rigtigt Aske og Traekul i enkelte af dem, men i en ringe Masngde og uden saa faste Enkeltheder, at man derpaa kan bygge sikker Erkendelse. Vedkommende Jordfordybninger kan godt hidrore fra rodvaeltede Trader eller fra Savning (Savgrave). Maaske stammer Fordybningerne fra Brydning af Myremalm. Prove af Traekul optoges — naevnt foran.

En Slaggeblok gravedes frem af Ovn uden Lerforing.
Slaggen viser meget blasret Struktur; den er
temmelig skornet.

Et gentaget Forsog paa Stedet med nyt Gravearbejde gav ikke videre Oplysning. Pladsen er tilsyneladende saerdeles interessant med mange Vidnesbyrd om Jsernudvinding.Det fortaltes, at man fra et mindre Areal under Plov (nyt Graes) midt i Egekrattet har fjernet

Side 119

6—76—7 Slaggeblokke. Terrsenet er en Sydvest-Haelde ned
mod Holme Aa.

Haltrup var tidligere en Hovedgaard, oprettet »kort
efter 1580« — der har jo nok allerede laenge forinden
vseret en storre Gaard at samle til, nemlig Smedens.

13. Vejrup. I Kirkegaardsdiget er talt 5 Slaggeblokke af den saedvanlige Type; flere skjules rimeligvis under det Buskads, Graes og Naelder, der danner Daekke for Digets udvendige Sider —- her som snart alle Steder. Naerved Kirken ligger mod Syd og Vest Engdrag.

14. Endrupholm, Matr. No. 1 Endruph., V. Nykirke Sogn. 5 Blokke henligger blandt Sten ved Voidgraven, efter Sigende optaget i Marken »Korsagre« Sydvest for Gaarden. En Blok maaler 50 cm i Bunddiameter, 13 cm hoj, en anden er 65 cm bred og har en 30 cm hoj Slaggetop; en tredie maalte tvaersover i Bunden 50 cm, 30 cm hoj Slaggetop. For »nogle Aar siden« blev der solgt et storre Parti lignende Slaggeblokke — hvorhen og hvadtil vides ikke.

Marken Vest for Gaarden har betydelige Maengder Myremalm, og adskillige Slaggestykker, hovedsagelig saerdeles tunge, findes spredte over et indhegnet GraesningsarealSydvest for Parken. Umiddelbart Syd herforlober en Bask, hvis Vand er meget rustholdigt. Et kaeragtigt Parti bag Park og Have ned mod Sneum Aa kaldes i daglig Tale »Malmose«, formentlig en Forkortelseaf »Malmmose« og da velsagtens et Minde enten om Tilstedevaerelse af megen Myremalm eller om Malmens Brydning og Forarbejdning til Smedejaern.Ved Mosens Kant ligger i Jorddige en Slaggeblok,som maaler 40 cm i Bunddiameter og er 22 cm hoj. Her skal for vaere fundet en Jaernklump af maerkeligtaet og tung Beskaffenhed. Kort ovenfor denne Lokaliteter

Side 120

kaliteterpaa en mod Sydvest haeldende Skraaning
undersogt en überort Smelteovn med Lerforing og
indeholdende Slaggestykker, Aske og Traekul.

Det meget interessante, staerkt vekslende Terraen mellem Endrupholm Borgplads og Sneum Aa, hvor de naevnte Jaernforekomster findes, er gammel Kulturjord. Her laa indtil c. 1580 Landsbyen Endrup, hvoraf Hovedgaarden Endrupholm oprettedes. Rundt om i den aabne Beplantning, som slutter sig til Haven, kan iagttages en Del Slagger, ligesom Slaggeblokke er nedstyrtede i ovennaevnte Baek. Samtlige Forhold her tyder paa omfattende Jaernproduktion.

15. H a r a g e r g a a r d, Matr. No. 1 e m. fl., Endrupholm. 1 Slaggeblok opstillet i Haven: 38 cm Diameter i Bunden, 12 cm hoj — hentet paa Mar ken Nord for Gaarden. Flere storre og mindre Slaggestykker saavel som Myremalm er anbragt i Haven. Naesten overalt paa Marken findes Slagger, og Ejeren fortaeller, at der i hans Drengetid var endnu mere. Han og andre lagde Maerke til Slaggen, fordi Stykkerne var saa tunge, »gode at slaa efter Koerne«, naar disse om Efteraaret gik 10se. Ejeren mener, at selve Smelteovnene ligger ret dybt nede, han har ikke maerket dem under Plojning. Paa gamle Kort er Jorden omkring Haragergaard i Vest og Nord betegnet som Eng og Kcer.

16. V. Starup Kirkebakke. 5 Slaggeblokke sidder i Kirkegaardsdigets sondre Side ud mod det forbiforende Engdrag. 6 lignende Blokke fandtes overgroetmed Graes ved samme Diges Vestende; disse sidstegravedes frem, og det viste sig, at de var tilforte, idet her hverken fandtes Aske, Traekul, Ovne eller andet i Jorden uden naturlig Bund. En tolvte Slaggebloklaa henkastet blandt lose Sten og mellem Graes ved Digets nordostre Hjorne. Kirkens Graver fortalte,

Side 121

at man ikke sjseldent trseffer Slagger i Kirkegaardens Jord. Han mener, de omtalte lose Blokke stammer fra Gravkastning, den ene Blok ved Nordosthjornet fremkomi hvert Tilfaelde ved saadan Lejlighed. Kirken er da bygget paa en Jsernudvindingsplads — noget vi vil faa at se ogsaa andre Steder. Samtlige Slaggeblokke svarer i Udseende, Storrelse, Form og Struktur (indre Bygning) ganske til den almindelige Type; kun synes Overflade og Porer mere rustpraegede end sasdvanligt, hvilket er Tegn paa stort Jaernindhold i ikke altfor bundet Form.

Vester Starup Kirkebanke ligger omgivet af Eng paa de tre Sider: Syd, Vest og Nord — en Halvo i det gronne, ret et Sted at gore Jsern., Da Kirken anlagdes, og Diget blev sat, levnedes den yderste, vestlige Runding. Her vilde man ganske bestemt kunne finde Smelteovne, hvis Jorden var tilgaengelig for Efterforskning.

17. V. Starup, Matr. 4a. Paa Marken kort Nord for Vejen til Tofterup er gentagne Gange optaget Slaggeblokke, ialt en halv Snes, som kortes sammen i en Stendynge, der laenge henlaa i Nordenden af paagaeldendeMark lige ved Stationsvejen. Baade Sten og Slagger er i store Partier fort bort som Vejmateriale. Dog findes endnu en storre Slaggeblok tilbage i Stendyngenblandt alle Haande Affald fra Mark og Huse. Blokken maalte 50 cm i Bunden og havde en 76 cm bred Udfladning foroven (flydt ud), 24 cm Sidehojde med Maerke af Ovnen. Karakteristisk for denne Slaggebloker dens staerkt blaerede Struktur, mange af Smaablserernebristede, overalt ses Maerker af Traekul. — Idet Beboerne ikke kan give Oplysning om mere end »en halv Snes« Slaggeblokke fra naevnte Mark, som skal vaere det eneste Findested paa Gaardens Jord, maa

Side 122

Naboer have ydet et stort Bidrag til »Stendyngens« Indhold, eller ogsaa er Dyngen saa gammel, at dens Herkomst ikke erindres. Ribe Amts Vejvaesen fik for nogle Aar siden herfra flere Laes Slagger, og naar der fremdeles findes saa meget i Behold, har Oplaget vseret righoldigt at tage af. En Slaggeblok er fundet i Mejerietsnaere Omgivelser; den fortes senere til Grindsted. — Enkelte Lerkarskaar og Traekulstykker saas i Muldlagetpaa Marken, men det lykkedes ikke at finde nogen Ovn. Lerkarskaarene og Traekuldelene er derforusikre, idet de saa naer Bebyggelse kan vaere tilfort.

18. Ansager. 72 Slaggeblokke og store Slaggestykker
er talt i Kirkegaardsdiget.

1 Slaggeblok ligger under Digets Sydosthjorne, tilsyneladende
i oprindeligt Leje.

8 Slaggeblokke ses som Kantsten ved Fortov langs
Gaden forbi Kirkegaardens ostside.

1 Slaggeblok henligger ved Tomrerens Hus overfor
Kirken i Syd.

18 Slaggestykker er talt blandt Sten i den naere
Praestegaards Brolaegning.

9 Slaggeblokke sidder i Stensaetning i Praestens Have.

1 Blok ligger i Stendynge bag Praestegaardens Staldbygning.

47 store Slaggestykker og enkelte Blokke er indmurede
til Kant om Vandbeholder i Skolehaven eller
hegner en Gang langs Planteanlaeg.

50 Slaggestykker af meget forskellig Storrelse er
sat som Kant omkring Stensaetning i Gartneriets Have.

Det er klart, at en saa overvaeldende Maengde Materialefra Jaernudvinding maa have sit Ophav et Sted i Naerheden. Man fortalte, at Skolehavens Beholdning stammer fra Kirkegaardsdiget. Da Diget i sin Tid blev

Side 123

omsat, kasserede man alle uregelmaessige Slaggeklumperfra den gamle Opstabling, fordi de ikke kunde indgaa i den glatte Mur, der nu tilstraebtes. Hele Partiet kortes bort til Vejmateriale, og Laereren benyttede Lejligheden og fik reddet de konneste Stykker.Hvor Prsesten har faaet sin Haveprydelse fra, vides ikke, rimeligvis er de smukke Slaggeformer Tid efter anden samlet op paa Praestegaardens Mark. En Undersogelse viste, her er nok af dern.

Praestegaardsjorden gaar fra Kirken ned mod Varde Aa, og ud efter Sydost folger den Aalobet med omgivende Eng. Tast ved Kirken er Marken dyb sandmuldet, laengere mod ost bliver Undergrunden pletvis leret og smaagruset. Overalt er der jaevnt Fald efter Syd_—Sydvest. Hele Arealet baerer Vidnesbyrd om Jaernproduktion. Slagger og Affald ligger spredt i lignende Forhold, som man i stenrige Egne finder Sten paa Marken. Desuden ses naesten alle Vegne Askepletter, Traekul og Lerkarskaar. Ofte stoder Ploven mod Slaggeblokke i Jorden, de ligger gennemgaaende saa dybt nede, at man kan komme oven over dem, hvorfor man lader dem ligge.

7 Smelteovne blev fundet, da man i 1924 gravede Kloakgroft fra Alderdomshj emmet gennern Marken til Varde Aa. De laa et Par Spadestik under Overfladen, hvor Muldlaget og den rodlige Underbund modes. Der fandtes i hver Grube, som vistnok ikke var forstyrret af tidligere Gravning eller anden Paavirkning, »Slagger,halvtudsmeltet Jajrnmalm, en Del Traekulstykker blandet med forskelligfarvet Aske, hvid, gul og graasort.Desvserre stod man ret uforstaaende overfor Fundet, saa der blev hverken indberettet om det end sige foretaget sagkyndig Undersogelse, Analyse af Malm eller Traekulslevninger. Der blev af forskellige

Side 124

optaget en Del Slagger og Malmklumper, hvoraf enkelteStykker er opbevaret. Der er ingen Tvivl om, at en storre Udsmeltning er foregaaet her i seldre Tid, da der jo i Kirkegaardsdiget -_— for Omsaetning og Ommuringaf samme for en halv Snes Aar siden blev udfort— fandtes i Hundredvis af Slagger og Malmklumperlost indsatte eller fyldt i Diget. Nu er der jo indmureten Del smukke Klumper. At der foruden paa denne Plads er udsmeltet Jaern Syd for Aaen synes de mange Malmklumper, som tidligere fandtes i Groften ved Vejen til Vestterp, at tyde paa; sserlig kendt var en maegtig halvudsmeltet Blok, som fandtes liggende lige Syd for Ansager Vandmolle. Den laa der i mange Aar, men er nu ved Omregulering af Vej og Groft forsvundet. *¹)

Andre stedlige Beboere mener, at der ved Gravning af Grund til Alderdomshj emmets Bygninger skal vaere set »Dynger med Slagger«, d. v. s. Smelteovne. Dog kan ingen give fyldestgorende Oplysning om de nsermere Enkeltheder. Man tillagde ikke det trufne nogen Betydning. Alderdomshjemmet ligger paa et Jordstykke, der er kommet fra Prsestegaarden.

19. 01god. Blandt leveret Stenmateriale til Istandsaettelse af Vejudvidelse kort ovenfor Skjaerbaek Vandmolle fandt Vejassistent Christensen, Grindsted, Slagger, derimellem en halv Blok. Det er ikke lykkedes at faa opsporet Smelteproduktets Oprindelse.

20. Aastrup. Ved Gammelgaard i Bolding nser
Glejbjerg St. har Vejassistent Christensen set Slagger
mellem Sten og Skaerver.

21. Tistrup. 311 Slaggeblokke findes blandt Sten
i Tistrup Kirkegaardsdige, en enkelt med Maerke af

1) Meddelelse fra Maleren J. Lauritzen-Thomsen, Ansager.

Side 125

Redskab. Da Kirken 1925 blev repareret, fandtes der
Slaggedele i Murfylden.

3 Slaggestykker ses i Skolehaven.

7 Slaggeblokke i Haven til Gaarden »Kirkely« umiddelbart
ved Kirken, talrige mindre Stykker i Gaardens
Brolaegning.

2 storre Slagger er optaget i Nabogaardens Havegaerde.

Lignende Slagger ses omkring Gaarden Matr. Nr.
14 a Nord for Tistrup Kirke.

30 Stk. Blokke og Slagger er talt blandt Sten paa
en Havelod: Matr. Nr. 15 k, Tistrup. Beliggenhed: Vejkrydset,
hvor Kirkevej og Stationsgade skilles.

Det har ikke vaeret muligt at lokalisere selve Udvindingspladsen, rimeligvis er Byens Grund et eneste stort Produktionssted for Jsern. Fra Anneksgaarden og Mejeriet forer en Bsek gennem lavt Terrsen tset Syd om Byen. Paa plojede Jorder ovenfor Engen opsamledes en Del Slagger samt flere Lerkarskaar. Vedvarende Graes daekker Arealet og hindrer videre Undersogelse.

22. Snorup, Matr., Nr. 3f, Snorup, Tistrup Sogn. Fire formede Slaggeblokke er set i Bunden af Snorup Bsek, og 21 storre Brudstykker, hver vejende c. 25 kg, samt 3 ejendommeligt flade Slaggestykker taltes paa samme Sted, hvor en (nu nedrevet) Bro forte over Vandlobet. Ejeren af Tistrup Mollegaard niente, at Materialet skulde tjene som Broens Fundament, hvad sikkert er rigtigt. Sandsynligvis rigger der store Partier Slagger under en tilstodende Vejopfyldning. Srneltestedet maa formodentlig skjule sig i Naerheden; paa begge Sider af den smalle Engstrimmel findes Graesmark, saa Undersogelse var urnulig.

23. K r a r u p Mark, Matr. Nr. 4 b, Tistrup Sogn. En
stor Udvindingsplads er undersogt overst paa en mod

Side 126

Sydvest haeldende Skraaning, der i Vest omgives af et Lavdrag med svagt Vandlob til Letbaek Molledam. Smelteovne findes paa begge Sider af den gamle Krarup-Norholm Hovvej.

Jordbunden er Sandmuld, nylig opdyrket Lyngparti, noget gruset i Overfladen, Undergrunden graat til rodligt Sand. Fra Omraadet — c. 100 m langt (Nord^— Syd), 25 m bredt — er siden 1923, da den nuvaerende Ejer overtog Stedet, kort » mange « Laes Slaggeklumper og mindre Slagger hjem, brugt til Vejfyld og Brolaegning. Talrige hele Blokke og Brudstykker henligger vaeltet ind imod et Dige langs en smal Plantage, der stoder op til Markens ostside, ligesom Vejgroft og anden ledig Jordplet findes daekket med Slagger i utalt Maengde. Den forrige Ejer havde kort for 1923 opbrudt Lyngpletten, og der var sat Pael i Jorden som Maerke for de trufne Klumper. »Marken laa fuld af disse Paele.« Heldigvis fandtes endnu en Del Ovne urorte.

En Smelteovn midt i nedslidt Vejbane indeholdende en Slaggeblok med 50 cm Bunddiameter, Bunden vendt opad, Antydning af braendt Ler, kun lidt Aske, sparsomt

Smelteovn, urort, 0,5 m fra forrige i ost, ogsaa midt i Vejbanen. Slaggeblok som Nr. 1, vendt, Spor af Ler i den ene Side, Diameter 50 cm; lidt, staerkt svaertende Aske; ringe Kulmaengde.

Smelteovn, tomt for Slaggeblok, lidt braendt Ler, Aske, Traekul i ringe Maengde, maerkelig staenglet, delvis flosset, trevlet Beskaffenhed; talrige saerdeles vaegtfyldige Slaggestykker. Ovnen laa ligesom de andre i Vejbanen — et Par Meter laengere i ost.

Smelteovn i Vejkanten ud for Nr. 1; en Klump med
smuk rund Form: 50 cm i Bunden, 30 cm hoj.

Side 127

Smelteovn 0,5 m fra Nr. 3, stadig i ostlig Retiring. En Slaggeblok optoges med 80 cm Bunddiameter og 45 cm hoj (altsaa vsesentlig storre end de hidtil trufne); brsendt Ler i den ene Side, kun lidt Aske, Kul kunde ikke paavises.

Smelteovn med Slaggeblok 6 Meter lsengere ostpaa
i Vejbanen; Blokken meget skornet, lidt Trsekul.

Smelteovn 3 Meter ost for sidste. Ogsaa her fandtes en Slaggeblok med opadvendt Bund, Diameter 45 cm, Hojde 40 cm; kun svag Antydning af brsendt Ler, ssedvanligt ringe Aske, saa godt som intet Kul, meget svaertende.

Smelteovn ved Siden af Vejen indeholdende en Blok
af Gennemsnitsstorrelsen.

Smelteovn med Slaggeblok ude i Vejkanten mellem Nr. 6 og 7. Ogsaa denne Blok havde — ligesom samtlige her trufne — Spor af braendt Ler i den mod ost vendende Side. Dette Forhold maa skyldes en bestemt Aarsag, og denne er let nok at erkende. Tager vi i Betragtning, at Smelteklumpen jo er vendt omkring i Ovnen (jfr. ovenfor naevnte Tilfaelde), ses det, at de ofte trufne Smaapartier af brsendt, stundom glaseret Lerlag oprindelig har haft Plads i Ovnens og Jaernmassens Vestside, d. v. s. den Side, der paa den mod Sydvest hseldende Bakkeskraaning vender mod det blsesende Verdenshjorne og — hvad der vel nok er vigtigere — ligger lavest, saa Folk lettest har kunnet staa her under Blaesningen. Leret stammer da formentlig fra (og betegner) Indforselsstedet for Blseseror. Forholdet stemmer med den Omstaendighed, at man tiest finder Askelaget stroet i Ovnenes Vestside, idet Asken er faldet ud gennem det Hul, der fremkom i Ovnsidens nederste Del, naar man fjernede Blseseroret.

Endnu er fundet og undersogt 13 Smelteovne paa

Side 128

denne Plads, som altsaa maa kaldes meget righoldig. De 11 Ovne lignede ovenfor naevnte, men to bragte noget nyt, nemlig foruden 22 gode Lerkarskaar 11 Brudstykker af Siderne fra en Smelteovn (eller flere), dannet af magert Ler og 3—53^—5 cm tykke, indvendig staerkt forslagget.

I Bseklejet kort nedenfor Smeltestedet ved Letbsek
Molle ligger der en Del Slaggeblokke; maaske stammer
de fra Krarup.

24. Snorup, Matr. Nr. sa, Tistrup Sogn. To Lokaliteter viser stor Virksomhed med Jaernudvinding, begge ost for Gaarden, den ene Syd for Tistrupvejen, den anden Nord for samme.

Forstnaevnte Sted er paa et Omraade af 4 Agres Bredde og c. 100 Meters Laengde overordentlig slaggepraeget, og herfra er til Gaarden forst store Maengder storre og mindre Slaggestykker:

50 Slaggeklumper i Rundkreds omkring Blomsterbed
i Haven.

1 Blok, 50 cm Bunddiameter, henligger ved Hegn
naer Gaardens Vognport.

1 Blok af mindre Format ses under Ladens sondre
Mur.

2 Slaggestykker ligger op imod samme.

39 Slaggestykker er talt blandt Sten i Gaardens
Brolaegning.

19 Blokke har faaet Opstilling i Diget fra Gaarden
mod ost.

5 Blokke er henvseltet ved Skeldige, i hvis Naerhed
findes en Gravhoj.

Ejeren fortaeller, at Klumperne ofte voider Besvaer under Markarbejdet, bliver Aarsag til odelseggelse af Plov og Harve samt Seletoj. Saa vidt muligt vaelter man Slaggen op og slseber den vsek, eller man graver

Side 129

den laengere ned i Jorden. Der er gerne truffet Aske, Kul og Potteskaar sammen med Slaggen. Mellem Gaardenog Udvindingsstedet ses et Lavdrag, som laengere i Sydvest bliver Eng. Herfra er Raamaterialet til Smeltningenrimeligvis

Nord for naevnte Vej, c. 250^—300 Meter Nordost for Gaarden ligger den anden Udvindingsplads paa samme Ejendom. Begge Steder hindrede Grgesafgrode, at Gravning kunde foretages. Undersogelsen var indskraenket til blot at optaelle det synlige Materiale:

4 Slaggeblokke liggende i en Skelgroft, Bunddiameter
henholdsvis 48, 50, 52 og 48 cm, Sidehojde
15—35 cm.

8 lignende Blokke nserved med tilsvarende Storrelsesforliold.

1 Blok og 4 mindre Stykker Slagger saas Nord for
Gaarden ved Hegn.

I kort Afstand fra Stedet mod Nord findes fugtig, engagtig Bund. Som saedvanligt har de gamle Jaerngorere fundet den hojeste Haevning i Terraenet naermest Myremalmlejet til deres Virkeplads. Tydelig nok er Hensigten: tor Bund og vindudsat Plet, bekvemmest Stilling under Blaesningen — den, de selv maatte prsestere.

25. Snorup, Matr. Nr. la, Tistrup Sogn. Dette
Findested afviger vaesentlig fra de andre Smeltepladser,
overhovedet betegner Fundet noget helt nyt.

Ogsaa her fandtes straks en Maengde Vidnesbyrd
om Jaernudvinding ved Gaarden, blandt Sten i Haven
og Brolaegning o. L:

18 Stykker Slagger i Havens Stensaetning

29 Blokke i hel eller sonderbrudt Stand omkring
Bygningerne.

Side 130

3 Slaggeblokke af noget mindre Storrelse, men formede
af Ovnen.

Henved Halvdelen af Materialet i Gaardens Brolaegning
er Slagger, og overalt traeffes Slagger i Marken.

Ganske tydeligt kunde det her ses, at man stod overfor et saerlig godt Fund, idet Slaggen og de tre naevnte mindre Blokke tydede paa videre fremskredet Trin i Arbejdsprocessen end almindelig truffet.

Omkring 400 Meter fra Gaarden ret i Syd findes paa et udpraeget jsevnt Terraen en snaever afgraenset naturlig Haevning, hvis centrale Parti er en oval Runding, 15 Meter lang, 12 Meter bred og med Lsengderetning Nordvest^—Sydost. Marken var nylig plojet, og mindre Slaggedele, Aske og Kul kunde ses i Jordoverfladen. Ved Provegravning konstateredes naturlig Bund udenom Kulturpletten, og denne var saaledes skarpt afgraenset. Overjorden blev fjernet, den var staerkt blandet med Jaernaffald, braendt Ler og lignende, og i 30 cm Dybde fandtes fast Lag af braendt Ler og übraendt, slemmet Ler; dette Lags Overflade fejedes rent, og der saas flammende rode Pletter af braendt Ler skiftende med gulligt Ler, som i Farve og Sammensaetning meget minder om Moler. Fra Ydersiden gravedes ned til Bunden, og ved at folge denne borttoges efterhaanden hele Fyldmassen, der ligesom selve Muldjorden i ganske paafaldende Grad var gennemrodet af Regnorm, oplost og smuldret, saa fuldstaendig Smelteovn eller andet fuldstsendigt ikke fandtes — alligevel var Udbyttet stort:

124 Lerkarskaar, hvoraf en Snes havde Randparti,
andre Stykker Hank, Bund o. s. v. Det lod sig gore at
sammensaette to karakteristiske Lerkar af Skaarene.

153 storre Brudstykker af Smelteovn; baade Overkant,
Sidevaeg og Bund er repraesenteret.

Side 131

117 Slaggestykker af ejendommelig Form, saa godt som alle ganske ens, runde, paa Ydersiden udbuede og glatte, men noget ujrevrie paa den flade Side. Diameter 13^—15 cm, Hojde 3—53_—5 cm. De er Aftryk af Ovnbunden og vil senere blive nsermere omtalt. Det samme gselder Ovnresterne, Lerkarrene og selve Pladsen.

Endelig fandtes 4 formede Jaernklumper af den lille 25 cms Kaliber, der laa hjemme ved Gaarden; overordentlig tunge og taette er disse Klumper og andre mindre Jaernstykker her. Det er det omtrent fasrdige Produkt og dets Vaerksted, vi her har fundet.

26. Torstrup. I Kirkegaardens Dige er talt 151 formede Slaggeblokke og halvfserdigt Jsern. Diget sk jules del vis af Graesvaekst, saa der skal nok kunne findes endnu flere Vidnesbyrd om Udvinding her taetved.

Paa Matr. Nr. 2h, Ovnbol, Torstrup, er iagttaget et Stykke Slagge eller Halvjsern i Haven, og en Klump, som dog ikke var hel, fandtes liggende ved Siden af en Vej, der er fort gennem en slojfet Gravhoj, kaldet »Kirkehoj«, Nord for Gaarden. Klumpen laa oprindelig blandt Sten i Hojens Fyld — altsaa maa Jsernalderhojen vaere opkastet senere end Udsmeltningen.

27. Norholm. 25 Slaggeblokke er talt i Stendiget langs Vejen mellem Avlsbygningerne og Varde^—Grindsted Landevej. Det siges, at de Blokke, der sidder i Torstrup Kirkegaardsdiges sondre Parti, er hentet i Norholm.

28. Home. Kirkegaardens Dige indeholder mindst 33 storre og mindre Slaggestykker. Gaardejer J. Christensen,Ovnbol, meddeler, at der ved Reparation af Kirken for nogle Aar siden blev fundet 2 Stykker Jaern eller Slagger siddende indmurede i Skibets Vestgavlind

Side 132

gavlindmod Taarnet; disse Stykker henligger nu paa Diget i Syd. 4 Stk. Slagger er set mellem Sten i Gaerdet modsat den forbiforende Vej, og flere Steder i naerliggendeEjendommes Brolaegning kan der traeffes Slagger fra gammel Jaernudvinding i Egnen.

29. Hodde. 31 Smelteblokke — maaske flere —
sidder i Diget omkring Kirkegaarden, nojere Optaelling
hindres ogsaa her af Grass og Plantevaekst.

Matr. Nr. 3 a, Hodde, er en typisk Udvindingsplads. Ved Plojning stoder man stadig paa Slaggeblokke, sora blot graves laengere ned i Jorden, saa er man da fri for dem et Stykke Tid. Der er fundet braendt Ler, Aske og Trsekul. Adskilligt mindre Affald fra Produktionen henligger blandt Sten i Have og Brolaegning.

30. L i n t r u p. Paa Matr. Nr. 2 a har J. C. Frederiksen i 1934 fundet en Udvindingsplads med Slagger, Traekul og ildskornede Sten tset ved Engdrag og Bsek. Der er ogsaa truffet 3 Smelteovne. Et Lerkarskaar bestemtes af Nationalmuseet til aeldre Jaernalder, romersk Periode.¹)

31. H e n n e. Kirkebakken er en gammel Udvindingsplads
for Jaern af Myremalm, hvad Slagger og Traekul
i Jorden udenfor og indenfor Kirkegaardsdiget viser.2)

32. SonderVium. Paa Matr. Nr. I 0, Vium Hovedgaard, har H. K. Kristensen, Lunde, undersogt en interessant Brandtomt med Husrester (Folkevandringstiden) og konstateret Jaernudvinding.³) I Egnen er paavist ret udstrakte Lejer af Myremalm.

33. Lunde. I Kirkegaardsdiget er fundet flere
Slaggeblokke.4)

1) Fra Ribe Amt 1936.

2) H. K. Kristensen: Nogle Fund ved Henne Kirke. Fra Ribe Amt 1933.

3) Fra Ribe Amt 1934.

4) Fra Ribe Amt 1934.

Side 133

34. Sdr. Bork. H. K. Kristensen har fundet Slagger
i Brolsegningen i Soren Sommers Gaard.1)

35. Norre Neb el. Baade i Kirkegaardsdiget og paa nssrliggende Jorder findes Slagger. Ogsaa Apoteker Ravnholt, Norre Nebel, har opsamlet Slagger forskellige Steder i Egnen.

36. Strellev. 8 Slaggeblokke sidder indstablet i
Kirkegaardsdiget.

37. Aadum. 1 Slaggeblok er fundet i Kirkegaardsdigets sydostre Hjorne. Bygmester Soren Vinding, Tarm, fortaeller, at der i hans Barndom paa et Stykke udyrket Jord i Vinding, Aadum Sogn, fandtes »jaernagtige Knolde«, sikkert Slagger; vedkommende Jord, Engstrimler, kaldtes Smedskrogene.

38. Hejnsvig. Et haandstort Slaggestykke er optaget blandt Sten i Kirkegaardsdiget. Et Par lidt storre Stykker findes i Stensaetning ved en Villa Vest for Kirken. I Stendynge udenfor Kirkegaarden, mellem denne ag Landevejen, laa 3 mindre Slagger. Fundet er med Hensyn til nojere Placering usikkert; stammer Slaggen fra Diget, er den vel kommet her sammen med Marksten fra Omegnen, og ingen ved da, hvor det oprindelige Hjemsted, d. v. s. Produktionspladsen, er. Hidrorer Slaggen fra nyere Opsamling, ligger Findestedet sandsynligvis ikke langt borte.

Blandt et storre Parti ildskornede og askesvaertede Haandsten, som for en Del Aar siden sammen med Traekul og Lerkarskaar fandtes under flad Mark umiddelbar ost for den store Gravhoj 1 km i Nordvestfor Hejnsvig Kirke ved Landevejen fra Hoisted mod Grindsted, skal der v?ere truffet adskilligt Jsernaffald,»Jaernknas« kaldte Beboerne det. Ved Eftersynpaa Stedet — Graesmark — fandtes et Slaggestykke,5x7x6

1) Fra Ribe Amt 1934.

Side 134

stykke,5x7x6cm. En Del ildskornede Sten liggerendnu i Jordoverfladen, men Hovedmassen blev i Stenknuser lavet til Skserver. Her har altsaa vaeret et Udvindingssted, hvis nojagtige Beliggenhed dog ikke kan bestemmes.

39. Sogaard, Matr. Nr. 1 a Donslund, Hejnsvig
Sogn. Syv Smelteovne af saerdeles interessant Karakter
er undersogt paa denne Lokalitet:

1. En ikke tidligere aabnet Smelteovn c. 350 m ost for Gaarden paa svag Forhojning i sandet Jord nser Eng og Vandlob. Ovnen indeholdt en Slaggeklump, der var vendt om, saa den laa med Bunden opad, lige under Plovfuren. Blokkens Bunddiameter er 35_—40 cm, et forslagget Parti i den ene Side er bortstodt. 7—lo7_—10 cm oppe fra Bunden har Blokken tabt sin (efter Ovnen)runde Form, idet den flydende Masse er braendt ind i Ovnens Vaeg, hvor Dele deraf blev siddende, da Afkolingen fandt Sted, og Slaggen blev til fast Klurnp. Laengere oppe mod Ovnens Overflade er Temperaturendalet, saa Udflydning bliver mindre, medens Slaggennu tunger sig op i Tapper og Blaerer. Under den videre Afkoling og derved, at Klumpen eller Blokken, hvad man nu vil kalde den, i varm Tilstand er vendt omkring i Ovnen, er flere af disse Slaggetoppe og Slaggeblserer afstodte eller bristede. De saaledes fremstaaederundagtige, tit rhombeformige Hulrum indeholderofte Aske og uforbraendt Trsekul. Slaggeklumpenmaalte fra Bund til Top 37 cm, den har en temmeliggrov indre Sammenssetning, hvad den traadede og staenglede Struktur viser, er aabenbart Resultatet af en forste Behandling ligesom Flertallet af Blokkenei Krarup-Ovnene. Begynderstadiet antydes ogsaaaf det Forhold, at Smelteovnen blot er en simpel Fordybning i Jorden (her Kvartssand) uden Spor af

Side 135

den Udforing med Lerniateriale, som hyppigst trseffes, og som — hvad vi nu kan se — betegner et videre Trin i Udviklingen. Foruden den store Blok fandtes i Ovnen en Del mindre Slagger, lidt Aske samt helt smaa Trsekulstykker. Ovnen var 60 cm dyb og maalte nederst 45_—50 cm, overst 65^—70 cm i Diameter.

2. Smelteovn — uforstyrret — i Vestsiden af foregaaende, kun fraskilt ved en 35 cm bred Jordvseg. Ovnen var fyldt med talrige Slaggestykker, ituhugne Dele af nsesten ren Jaernkage, lidt Aske, 6 Brudstykker af en Ovns Vseg og 3 Brudstykker af en — maaske samme — Ovns Bund..

Et af de naevnte Ja^rnstykker maaler 11x16x10 cm og vejer 650 g. Det synes at vise Maerker fra Klovning med skarp Genstand (velsagtens okse), og Klovningen er foretaget, niedens Jsernet endnu var varmt, hvilket ses deraf, at Brudfladen er ejendommelig trukket, Smaablsererne rundede, ligesom knuste af Gennemhugsten.

3. Smelteovn — uforstyrret — seks Meter Nordost for Nr. 2. Den var 50 cm tvaersover i Bunden, 60 cm foroven, 70 cm dyb, fyldt med storre og mindre Jaernstykker og Slaggedele samt Aske (sparsomt). Desuden optoges her to Brudstykker af Ovnvaeg. Den ene udgor en Del af Ovnens nederste Parti med Bundkant.

4. Smelteovn — uforstyrret — et Par Meter Vest for Nr. 3. Ovnen indeholdt en Slaggeblok, som var vendt om med Bunden skraat opad, noget afslaaet i den ene Side. Bunddiameter 40 og 50 cm, Hojde 37 cm. Denne Ovn var ligesom forrige foret med Ler.

5. Smelteovn — uforstyrret — tre Meter lsengere mod Vest. Ovnen var fyldt med Affald fra Udvindingen, Slagger, Aske o. s. v. Tilsvarende Diameter og Dybde som de andre.

Side 136

6. Smelteovn — uforstyrret — i samme Rundkreds ind mod Gruppens Midte, 50 cm overste Diameter, Bunden 45 cm tvaersover, Dybde 45 cm. Indhold: braendt Ler (altsaa foret med Ler, ret magert tydelig slemmet for Brugen), Jaernaffald i paafaldende findelt Storrelse. Slaggen var almindeligt her overordentlig

7. Smelteovn — uforstyrret — I—21_—2 Meter Vest for Nr. 6. Diameter 65 cm i Bunden, 70 cm dyb. Indhold: Jaernaffald, Slagger, Aske og ganske smaa Trsekulpartikler. Bemaerkelsesvaerdigt var i denne Ovn et forholdsvis stort Lerudstyr. Ikke blot var Ovnvaegge foret med Ler, men rundt om i Affaldet saas braendt Ler, stundom som Teglstykker, flere op til 8 cm Tykkelse. Dette Forhold sammenholdt med Ovnens store Vidde og Dybde viser, at Ovnen har vaeret brugt til adskillige Smeltninger, og at den hver Gang er blevet udbedret med slemmet Lermasse, hvor der er braendt Revner i Lervaeggen, eller hvor Dele af denne er braendt sammen med Jaernproduktet, saa Huller er fremkommet i Vseggen. Navnlig nede omkring Ovnens Midtparti findes Tilbojelighed til Gennembraending, Huldannelse i Ovnvaeggen, paa Grund af saerlig staerk Varmegrad her under Smeltningen.

Foruden naevnte Slaggeblokke og Jaernklumper i og ved Ovnen fandtes 8 spredte Blokke af lignende Udseendeog Beskaffenhed i muret Stensaetning om Vandkummepaa Gaardspladsen, blandt Sten i Haven, ved Markvej langs Engkanten og som Underliggere for Stolper i et Spaendehus. Endvidere konstateredes 18 Slaggestykker i Brolaegning. Faelles for Materialet paa Jaernudvindingspladsen her er den store Vaegtfylde, den forholdsvis ringe Affaldsprocent, Jaernproduktets taette indre Bygning og dets ensartede Beskaffenhed,

Side 137

hvilket altsammen giver Indtryk af faerdig eller omtrentfaerdig

Inden vi forlader Sogaard, skal vi se noget helt nyt henne paa en lidt hojere Hsevning i Terraenet midt imellem Smelteovnene og et Lavdrag, hvorfra Myremalmen formentlig er hentet. Vedkommende Sted udgor et ret skarpt afgraenset Omraade, og det er tydeligt at se, der ligger Ting i Jorden, som Ploven ikke kan faa op. Ved Gravning konstateredes en Maengde ildskornede, sortsvaertede Sten i taet og svaer Pakning, og under dette Lag fandtes Aske og Traekul saint paafaldende lette Slaggedele og enkelte mindre Lerkarskaar. Pletten var 12 Meter lang, c. 4 Meter bred, Retning Nordvest-Sydost. Det mentes forst, at man her stod overfor en Boplads, men senere Opfattelse gaar ud paa, at det drejer sig om Anlaeg til Ristning af Myremalmen, hvorunder Malmen dels torres og dels frigores, renses for det groveste Stenindhold.

40. Sonderbygaard, Grindsted. En stor og righoldig Jaernudvindingsplads er konstateret langs med Morsbolvejen fra Byens Anlaeg til Sonderbygaard ved Landevejen Hoisted^—Grindsted,.

En uforstyrret Smelteovn 50 m fra Morsbolvejen mod Syd, i Sydost fra Grindsted Kirke. Ovnen var 70 cm dyb, 50 cm bred i Bunden, 60 cm foroven og indeholdt en Slaggeblok, hvis Storrelse svarede til Ovnens; Blokken var vaeltet om med Bunden skraat opad. Ovnens Bund laa fyldt med Traekul og staerkt svaertende Aske. Enkelte Kulstykker maalte 6x5x4 cm til 11x6x5 cm, de stammer altsaa fra stort Trae og tykke Grene. Ingen Lerforing.

Lignende ret uforstyrret Smelteovn 36 Meter Vest
for forste, 50 Meter fra Vejen. Dybde 50 cm, i Bunden50
cm bred. Saa godt som blottet for Trsekul og

Side 138

Aske. Ovnens Bund og Sider staerkt sodet. Ingen Lerforing.Ogsaa
her laa en Slaggeblok, omvaeltet, meget
poros og skor, gik itu under Arbejdet.

Uforstyrret Smeltegrube 40 Meter Vest for Nr. 2. Indhold: Slaggeklump med Bunden i Vejret. Diameter foruden 60 cm, Hojde 42 cm. Ingen Lerforing i Ovnen, som var usaedvanlig dyb (70 cm) og vid (60 cm), formentlig brugt til flere Brsendinger paa Behandlingens forste Trin.

Uforstyrret torn Ovn naerved. Diameter i Bunden 50 cm, 50 cm dyb. En fuldstaendig gennemfort Lerforing overalt i Ovnens Bund og Side, Lervaeggen 5—65^—6 cm tyk, rod til flammet. Nsesten ingen Trsekul, saa godt som uden Aske. Denne Ovn er anvendt til Viderebehandling d. v. s. Smeltning af tidligere smeltet, itubrudt

odelagt Ovn 2 m fra sidste. Aske og Traekul saint
ildskornet og sodet Sand angiver Ovnens Tilstedevaerelse.

Uforstyrret og torn Ovn i kort Afstand fra sidste, 70 cm dyb, 50 cm bred forneden, 60 cm foroven. Lerforing, men sparsom Belaegning, hist og her i Siden gentagne Udbedringer ved Hjaelp af Ler — altsaa gammel Ovn, d. v. s. brugt til flere Braendinger. Lidt Aske og Traekul i Bunden. Siden meget sodet.

Uforstyrret Smelteovn nser de andre, lignende Storrelsesforhold; Indhold: Slaggestykker, flere sammenbraendt med Ler, et Stykke halvfaerdigt Jaern (26 X 15 x 7 cm, Vasgt 7,5 kg), 2 Brudstykker af Ovnvaeg (det ene 10 x 8 X 3 cm, det andet 11 X 9 X 2,5 cm), endelig 2 smaa Brudstykker af Lertud eller Lerror, hvis Aabning har vasret 8 cm i Tvaermaal — desvserre er disse sidste Ting saa smaa, at sikker Opfattelse af Art og Udseende ikke kan naas.

Side 139

odelagt Ovn i samme Gruppe: Aske, smaa glasagtige
Slaggestykker og enkelte Stykker Trsekul markerer
Ovnens Eksistens.

Smelteovn, simpel Jordfordybning, 1 Meter fra Vejen
i Nord. Indhold: Slagger, Aske og Traekul.

Saertegnende for denne Plads er det sparsomme Brug af Ler. Man har vaeret nodt til at vise okonomi, da der i-kke paa Stedet findes Ler — naermeste Ler-Forekomst er Katrinebjerg Teglvaerk i Hejnsvig Sogn. Et nyt Vidnesbyrd om, at Menneskene har kunnet indrette sig efter Forholdene. Til Gengaeld for Mangelen af Ler har man fundet en god fast Undergrund med sammenhaengende skarp Sand, der kunde holde Ovnkanten fri for Sammenbrud. I saadan Bund har man til den forste Omgang Udsmeltning brugt simpel Jordfordybning og kun henimod Afslutningen anvendt Lerforing og Ovngryde.

41. Grindsted By. Nord for Aaen er truffet Spor af Jsernudsmeltning i flere Haver, hvilket berettiger til Formening om, at hele den nordre Bydel udgor en Udvindingsplads.

Blandt store Sten i Bunden af Grindsted Kirkegaardsdige fandtes Sommeren 1918 en stor Slaggeblok, som maalte 35 X 59 X 65 cm; et Stykke var afslaaet, og jeg slog yderligere et Stykke af og sendte det til Mineralogisk Institut i Kobenhavn. Dette Brudstykke havde et stort Hulrum, hvori fandtes en usaedvanlig smuk Krystaldannelse med Krystaller, der maalte flere mm fra Rod til Spids. Selve Blokken fik Plads i Grindsted

3 storre Slaggeklumper fandtes i 1918 i Byens Anlaeg.Siden
er hertil kommet endnu 5 lignende fra SonderbygaardsMark.
I Tommerhandelens Have ses en

Side 140

tilsvarende Slaggeblok, og flere andre Steder er truffet
Jaern og Slagger opstillet i Stensaetninger o. 1.

42. Plauborg Mark, Grindsted Sogn. Herfra har afdode Laerer Nielsen hentet (vistnok selv optaget) en smuk Slaggeblok, Bunddiameter 45 cm, 20 cm hoj. Findestedet var hoj Mark. Fundet fremkom sammen med Lerkarskaar fra romersk Jernalder og Egekul.

43. Vorbasse. Slagger er optaget i Marken Nord
for Kirken.

44. Fitting. Jorden naerved den nedbrudte Kirkes
Tomt indeholder en Del Slagger og Trsekul: Udvindingsplads.

45. Mariesnaade, gammel Kolonigaard paa
Randbol Hede, har tydelige Spor af Jaernudvinding:
Slagger, Traekul, Askepletter.

46. Vester Torsted, Egtved Sogn. Omkring den vestlige Runding af Kirkebanken kan typiske Slaggestykker traeffes ovenpaa og i Jorden; navnlig Marken Sydvest for Kirkeruinen ned mod Dalstroget, der danner Skel mellem Vejle og Ribe Amter, baerer staerkt Praeg af Smeltevirksomhed.

47. Vejledalen. Ved Foden af Graedebjerg nasr
Vejleaa har Tandlaege William Berthelsen, Vejle, fundet
spredte Slaggeforekomster.

48. Vinding. Under Gravning paa den nye Del
af Kirkegaarden er der flere Gange truffet Slagger,
Traekul, Aske og Ovnrester.

49. Velling-Klatrup, Smidstrup Sogn. Paa Enghavegaardsostre Jorder laa der tidligere efter gamle Folks Udsagn store Msengder »Smedesinder«, som fjernedes sammen med Kampesten, men »altid kom igen«. Fremdeles bringer Ploven hvert Aar Slagger op i Lyset. Indenfor to hinanden naerliggende Omraader,hver c. 30 Meter langt og 25 Meter bredt, kan

Smeltepladser i Vardeegnen. Tallene svarer til Tekstens Numre for Findesteder.

Side 142

her konstateres righoldig Arbejdsplads med Jsernudvinding.

Paa en mod Sydvest svagt haeldende Haevning i Jordsmonnet (Sandbund, tyndt Lag Al) traf Spaden Smelteovne indeholdende Slagger, enkelte Potteskaar, Traekul og Aske. Ovnene var dog alle saa gennemplojede, at Storrelse o. 1. ikke kunde bestemmes. Slagger af saedvanlig Type, Spor af Lerforing.

Lidt laengere mod ost er Jorden taet overstroet med smaat, vsegtfyldigt Affald fra Udvindingen; Slaggen usaedvanlig taet, naesten blserefri, svag foldet Struktur, sortblank Farve — aabenbart stammende fra Udhamring foretaget mellem to Smeltninger af samme Produkt.

I Nserheden findes Myremalm, og kort herfra ses i
Muldlaget Smaapartier af Traekul og Aske.

Vi har da alle de til Jaernproduktionen nodvendige Dele: Myremalm, Traekul, Smeltegruber og Udhamringssted (med videre Rensmeltning) samlet paa samme Ejendoms forskellige Lokaliteter, smukt tilsluttende

50. K1 atrup, Matr. Nr. 53, Smidstrup Sogn. Jsernaffald og Slagger af tilsvarende Udseende og Kvalitet som ovenfor skildret findes i tilsyneladende stor Maengde i Marken ind til Nordosthjornet af Ejendommens Have. Undersogelsen gav fast Holdepunkt for Paavisning af, at omfattende Jaernudvinding har fundet Sted i Smidstrup Sogn. Og efter Sigende skal der paa en anden Grund (Nordvest fra sidste) i et Jordstykke, som har tilhort Smidstrup Kirke, findes lignende Forekomster.

Disse Fund aabner os Udsigt til Forstaaelse af, hvorforSognet
hedder Smidstrup. Kan der taenkes bedre
eller rimeligere Navngivning til en Nybyggerkoloni, der

Side 143

flytter ud paa Smedenes Overdrev end netop »Smidstrup«!

51. Trelde. Gaardejer Hans Ousen, Trelde, fortaeller, at hvor Skoven og gennemforende Eng gaar ned til Vejle Fjord, laa i gammel Tid en naturlig Banke (nu udjsevnet), som, da den plojedes, indeholdt store Maengder Slagger. Ousens Fader sagde, at »her havde Smedene boet«. En saerlig stor Slaggedynge maalte c. 3x3xl Meter, den bortkortes til Vejfyld. Ved Siden af en Kilde, der rinder ud i »Bloosdam«, fandtes et Slaggeparti, og sammen med Traekul og Aske, som ses i Jordbunden, betegner ogsaa dette Sted utvivlsomt en Udvindingsplads. Prover af Slagger, Traekul o. s. v. er undersogt — en Del Materiale har Hans Ousen liggende hjemme ved sin Gaard — alt viser typisk Jaern. Interessant er Stednavnet »Bloos«; det traeffes ogsaa andre Steder, bl. a. i Lindeballe, og siger os noget om Blaesning under Ilden i Smelteovnene.

52. Bredball e. Efter paalidelig Kilde er der truffet Smelteovnsrester i eh Have ned mod Vejle Fjord. Naermere Enkeltheder kan ikke angives. Men Jaernudvinding er altsaa foretaget ogsaa her.

53. Jelling. Ret talrige Slaggestykker er opsamlet paa Faarupgaards Mark ned mod Faarup SO. I Jelling Skovs Nordside findes en Kulmile 4—64_—6 Meter lang (vel nok noget udjsevnet). I en Indhegning ved Mergellejet har Seminarieelev H. Bjerremand i 1936 fundet Traekul.

54. Koll erup. I Kirkediget er set talrige typiske Slaggestykker. Lignende Slagger har H. Bjerremand iagttaget samme Sted, og han meddeler, at han fandt en stor Blok, c. 50 x 50 cm, ved Vejen ost for Kirken. Raa Malm saas i en Stendynge naer Enghavegaard i Lureby.

Side 144

I Hygum og i Saksmose, Kollerup Sogn, er der Tid
efter anden fundet storre og mindre Stykker Slagger,
som stammer fra Jsernudvinding af Myremalm.

Ogsaa i Hvejsel Sogn traeffes Vidnesbyrd om Jsernudvinding. Gartner K. M. Hove, Sandvad, har paa Mosegaard, Mindstrup Mark, opsamlet typiske Slaggestykker.

55. Randb 01. Ved Plojning paa Skaerholtgaards Mark er fundet en ejendommelig formet Jaernblok (Faerdigvare), som senere skal omtales. Hvis den ikke er tilfort, siger dens Forekomst i Randbol Sogn jo, at her har vaeret produceret Jaern.

56. Braendgaard, Aast, Lindeballe Sogn. Paa flere Ejendomme, som er udstykkede fra den gamle Gaard Braendgaard, findes mangfoldige Vidnesbyrd om Jaernudvinding. Materialet er det saedvanlige: Slagger, Traekul, Aske og Smelteovnsrester. Terraenet ligger ret hojt, var tidligere skovklaedt og stoder til Eng og opfyldt Sobund med Myremalm. Herfra og ud over Aralund Hede i Vest forer talrige dybt nedslidte Vejspor, hvis Eksistens ingen kan forstaa Aarsag til, hvis de ikke er dannet under Transport af Skov- og Malmprodukter. Paa den anden Side af Amlund Hede findes omkring Billund fortrinlig Myremalm, men Spor af Udsmeltning er ikke truffet. Kan haende, man har kort Malm fra Billund over til Skoven, Smeden og Smelteovnene. I Silkeborg^—Simmelkjaer Egnen er bevaret flere Stednavne med Malm: »Malmveje« o. 1., som tilkendegiver, at Malmen blev hentet langt borte fra selve Smeltestederne. Dette kan af praktiske Grunde, vi ikke kender, ogsaa vaere sket her. Naar sproglige Minder savnes, kan dette Forhold skyldes Spring i det gamle Amlund (eller Aast) Sogns Bossettelse, idet den stedlige Befolkning er uddod og en ny efterhaanden indvandret

Side 145

fra andre Egne; disse fremmede Indvandrere kendte jo intet til det oprindelige Stednavnestof, kunde ikke fore en Tradition videre — eventuelle Navne er glemte. Tasnkes kan det muligvis, at Sporene er Rester af en Vej mellem Jelling og Hjerting_—Ribe.

57. Amlund (Aast) Kirkeruin, Lindeballe Sogn. Myremalm, Slagger o. s. v. traeffes alle Vegne i Naerheden af Kirkebanken, navnlig i Sydost og Vest, hvor ogsaa odelagte Smelteovne er undersogt.

58. Stavnkjaer, Lindeballe Sogn. Flere Smeltesteder er fundne i forskellige Lokaliteter nser Engkanten, ikke mindst er Terraenet mellem Gaarden Stavnkjaer og Vejen Lindeballe^—Aast temmelig righoldigt paa Malm og Slagger., Traekul og Lerkarskaar.

59, G r 0 n b j e r g Mark, Lindeballe. En slaggefyldt Mark ind mod Skovbrynet viser langvarigt Arbejde med Jaernfrembringelse af den Malm, der ligger lige under Plovfuren.

60. H o 1 m e g a a r d, Lindeballe. Mellem Gaarden og Gjodding Vej ses spredte Forekomster af Slaggestykker og ildskornede Sten. Jordbunden i en Lavning var for Opdyrkningen aldeles taetpakket med Slagger og ildmaerkede Sten.

61. Gronbjerggard, Lindeballe. I Haven tset Syd for Landevejen har der tidligere ligget storre Slaggedynger og raa Myremalm ned mod et lavt Engdrag.

62. Mollebjerg, Lindeballe. Taet overfor en af Kilderne til Varde Aa findes en Raekke Smeltesteder: Ovnrester, Slagger og Traekul, laengere oppe paa tilstodende »Krasmeragre« ligger lignende Forekomster. En stor Slaggeblok er hentet fra Stendynge paa en Lyngskraaning nser ved Kildens Udspring.

63. Tr indkjasr, Lindeballe. Flere Slaggestykker

Side 146

og enkelte storre Blokke, Aske og Traekul samt adskilligt
10sliggende Myremalm vidner om Udvinding.
Myremalm kan findes overalt i Jorden.

64. Smedegaard, Lindeballe. Talrigt og typisk Slaggemateriale saa godt som overalt paa Markerne gor det naturligt, at man tsenker, Stednavnet (som er meget gammelt, idet det forekommer i aeldre Dokumenter) stammer fra Jaerntilvirkning.

65. B1 ae sbjerg, Lindeballe, en Udlober fra Kirkebakken, er praktisk talt — og navnlig da Bakkens sydvestre Parti — een eneste stor Smelteplads, hvad Ovnrester, Slaggestykker, Aske og Traekul tydeligt viser. Der er dog aldrig fundet nogen bevaret Ovn, hvilket har sin rimelige Forklaring i den Omstsendighed, at Plovens og Harvens Gang hen over den ret stejle Skraaning i Tidens Lob fik odelagt Ovnene. Navnet Blaesbjerg stammer sikkert Ira Jaernudvindingen.

66. Lindeballe Kirkegaard. Inden for Diget saavel som udenfor dettes Nordosthjorne er optaget Slaggeblokke og andet tilhorende Materiale. Selve Kirkegaardsdiget indeholdt talrige storre og mindre Slaggestykker. Isaer den ostre Afdeling af Kirkegaarden har ved Gravning til Grave vist Levn fra Jaernudvinding.

67. B1 osEng, Lindeballe. Et Omraade med Smelteovne,hvoraf tre er udgravede, findes paa en svag Forhojningi Terraenet ost for Begyndelsen til »Praesteengen«(1614: »Blos Eng«, tilhorte da Kirken). Stedethar Fald mod Sydvest, kaldes »Kilen«, og horer ind under Lindeballegaards Vestermark. Her er optageten Slaggeblok, som vejede 37 kg, og talrige Slaggestykker ligger spredt paa Jorden. Ved Gravning konstateredes kun tomte Ovne, temmelig odelagte, men 29 Brudstykker af Ror samledes, fra 1 til 5 cm Laengde,

Side 148

2—42^—4 cm Bredde. Rorets indvendige Diameter skonnes at have vaeret c. 4 cm, Vaeggenes Tykkelse I—21_—2 cm, Farven rodbrun, Kvaliteten magert, sandholdigt Ler, Brsendingen ikke saerlig staerk. Desvserre tor Fundet af disse Smaastykker ikke anses for helt sikre Rester af de efterstraebte Blaeseror. Det var velgorende snart at traeffe dem i hel Tilstand. Men i hvert Tilfaelde: »Blos Eng« er interessant sammenholdt ogsaa med Stednavnet i Trelde og med Blaesbjerg her og Blaesbjergmange andre Steder.

68. Tvillinghojene taet ved Praesteengen Vest for Lindeballe Kirke betegner Udgangspunktet for mine Jaernstudier¹). Det er bl. a. her, Jorden ser saa underlig ujaevn lid — som gamle, tilgroede Grusgrave. Det er blot ikke Grus, men Myremalm, der er ledt efter. Og den er braendt paa Stedet. Rundt om ligger Slagger, og Hojfylden indeholder Slagger, Traekul og Aske, for den sondre Hojs Vedkommende endog Ovnrester, braendt Ler og lignende. Hojene er opkastede paa Smeltegrund, deres Jord delvis Affald fra Smeltningen.

69. Anneksgaarden, Lindeballe. Fra Foden af Blaesbjerg slynger en Eng sig gennem Anneksgaardens Mark, tidligere Kirke jord. Hele dette Strog udgor et overordentlig rigt og interessant Jaernomraade, hvor nodvendige Raastoffer er tilstede, og hvor al teknisk Faerdighed ses at vaere brugt. Myremalmen er imidlertidtemmelig uren, sandet og fyldt med Sten. Derforhar man maattet anvende Ristning paa samme Maade, som vi saa i Sogaard. Rensningen har efterladten halv Snes store Dynger ildskornede Sten. Den forste Dynge findes i Skellet mellem Smedegaards Eng og Anneksgaardens Mark, en anden Nord for Engkanten,de

1) Fra Vejle Vesteregn, Lindeballe Sogn. Vejle 1929.

Side 149

ten,deovrige i en Raekke langs Engen ned mod Tvillinghojeneog Blos Eng. Karakteristisk for disse Stenhobeer Materialets sodede og smuldrede Tilstand; findesher Slagger — hvad sjaeldent sker — er den sserdeleslet. Man har altsaa ikke frembragt staerkere Varme end netop nodvendig til Malmens Frigorelse for Stenindholdet, men dog nok til, at Stenene er skornede.Den folgende Proces, en Forstesmeltning i sirnpelJordovn, traeffes overalt, Minder om den naeste, Videresmeltning i lerforet Ovn, ligeledes, og selve Rensmeltningeni Ovn med fast Lergryde kan der findes mange Spor af. Kun mangier Vidnesbyrd om SlaggensFjernelse ved Udhamring paa Slagsten (Amboltsten).Det finder vi — heldigt nok — paa folgende Udvindingsplads:

70. Markskel Mose (1683: Marschil moese, tilhorte Kirken). Findestedet er sumpet Areal i Skovkant mod Vest, Lindeballe. En c. 25 cm dyb, 50 cm bred Smelteovn uden Lerforing med Slagger, Traekul, Aske og Lerkarskaar.. 7 Meter Syd for denne en anden Smelteovn: 40 cm dyb, Diameter foroven 70 cm, i Bunden en flad Sten, Lerkappen (staerkt gennembraendt) 5 cm tyk. I Ovnen laa lidt Aske og Traekul. Ganske naer denne Ovns Sydside findes en stor, ret skarpt afgraenset Slaggeophobning med typiske Slaggedele fra det omtrent faerdigsmeltede Jaern: meget hoj Vaegtfylde, taet Struktur, morkblank Farve. Slaggedyngens Bund og centrale Parti kan vanskeligt undersoges, da en ret frisk, meget stor Traestub netop har Plads her. Mellem Slaggen nogle Potteskaar. Det er taet ved denne Plads, de mange Kulgruber findes; en naerliggende Lavning kaldes Kulkjaer.

Foruden ovennaevnte Fund indeholder Jorderne i
Lindeballe Sogn adskilligt flere Slaggesteder, bl. a. i

Side 150

Gjodsbol, men Forekomsterne her har en mere spredt
Karakter og er derfor ikke naevnt her.

71. Klavsholm Kirkeruin, Gadbjerg Sogn. 4 Pletter med Smelteovne i den saakaldte Svellegyde (eller Svaeldegyde), en dyb og smal Dalsaenkning umiddelbart Nord for Kirketomten. Hvert Sted kendetegnet ved Slagger, Traekul, Askelag og Bunker af ildskornede Sten saavel ovenpaa Jorden som under Muldlaget og laengere nede i Undergrunden. Her laa engang Vester Smidstrup By, siger stedlig Tradition. Og Gravning viser, her har vaeret Bebyggelse: tydelig ordnet Brolaegning o. s. v. Hustomterne grupperer sig omkring den s-snoede Lavning, hvor fordum Smeltebaalene flammede — Svaeldegyde.

72. Uhe, Ringive Sogn. Paa den gamle Krogaards Jorder Syd for Gaarden er der paavist Rester af Smelteovne. Taet herved findes et Blaesbjerg, som formentlig har Forbindelse med Smeltestedet.

73. Krogager, Gammelby, Ringive. En Smelteovn
afdaekket 300 Meter Sydvest for Gaarden. Saedvanligt
Indhold og Udseende.

44. U1 kind, Matr. Nr. la, Ringive Sogn. Flere Slaggestykker ses i Haven. En Slaggeblok, som nu henligger i Praestegaardens Have, stammer herfra. I Marken Nord for Gaarden traeffes typiske Slaggestykker.

75. Gammelby, Matr. Nr. 26, Ringive. Slagger
paa et Jordareal mellem en Mose Nord for Gaarden og
Ringive Aa.

76. F a r r e, Give Sogn. Kort ost for Farre Kirketomt er undersogt 8 Smelteovne, 4 uden Lerforing, de andre 4 med Lerforing. Af to Ovne optoges Slaggeblokke samt Traekul og Lerkarskaar.

77. Give. Paa Slagteriets Grund ind mod Banelinjener

Side 151

linjenerfundet Slagger sammen med Lerkarskaar fra
romersk Jernalder.

78. Ull erup, Give Sogn. Omkring Kirketomten og paa Gaarden Vest for Kirkeruinen er fundet talrige Slaggeblokke og mindre Slaggestykker. Smelteovnen har ligget ved Siden af ostre og nordre Laenge. Saedvanligt

79. Brandlund, Brande Sogn. To Ovne med brsendt Ler, Slagger og Traekul samt Aske. En Slaggeblok i den ene, 50 cm Diameter, Vaegt c. 100 kg, vendt i Gruben.

80. Brandlund. ost for Landevejen Sdr. Omme^— Brande findes en stor Udvindingsplads over 9 Agres Bredde. Ved Gravning er konstateret lignende paa samme Ejendom ost for Gaarden.

81. Brandlund. Ejendommen »Vesterborg«. 2 Ovne ved Gaardspladsen, mellem denne og et Laebselte. Diameter i Bunden 50 cm, 60 cm dyb. Ovnene var gravet ned i fint, stenfrit Sand og havde ikke Lerforing. Slaggeblokke laa i Ovnen, vendt om. Luppen tydelig afhugget. Rigeligt Aske og Traekul. Ved Gravning af Kuler til Kartofler er truffet flere Ovne her. Stedet betegner altsaa et omfattende Udvindingsomraade.

82. Brandholm, Brande Sogn. Den gamle Hovedgaard har flere Vidnesbyrd om Jaernudvinding paa sin Grund, navnlig i Naerheden af Haven og Borgresterne Syd for nuvaerende Byggested, mellem dette og Kaerdannelsen, hvorigennem Kragsig Baek Iober.

83. Kragsiggaaird, Brande Sogn. En storre Udvindingspladser undersogt langs Vestsiden af det Engdrag, der i Nordvest og Syd buer sig om Brandholm.Store Slaggepartier, dels af den lette Type, som stammer fra Malmrensning og forste Smeltning, og som gerne traeffes sammen med ildskornede Sten

Side 152

(saadan ildskornet Sten findes her i Dynger), dels af den tungere Slags, der horer til Udhamring og Rensmeltning;blandt sidste Slaggetype opsamledes mange bundformede Slaggestykker, lignende de under Nr. 25 Snorup omtalteOvnbunde-Aftryk. Stedet kaldes Smedeagre,og Traditionen siger, her i gamle Dage boede en Snied, som fik Jord overladt af Storgaarden BrandholmsEjer — et overleveret Minde fra Oldtidens Jaernproduktion. Fastholdt gennem Tusindaar viser Sagnet, at Arbejdet med Jaernudvinding, Braendingen, har gjort et staerkt Indtryk paa Samtidens Folk, saa staerkt Indtryk, at det har kunnet medvirke til Navngivningfor Stedet og hele Sognet — Brande.

84. Kollemorten. I Stendynge naer ved den nedbrudte
Kirke er fundet Slagger af typisk Udseende.

85. Damgaard, Tinnet, oster Nykirke Sogn. Paa
Jorderne ned mod Gudenaas og Skjernaas Kilder findes
talrige typiske Slaggestykker.

86. VesterM 011 e, Vester Sogn. Slagger siger, her
er udvundet Jaern.

87. Risager-Rorbaek SO. Tilsvarende Fund.

88. Ejstrupholm. Lignende Slaggeforekomster,
navnlig omkring Kirkepladsen.

89. Palsgaard Skov. Paa Skraenten Syd for Skovfogedboligen Bogeskovhus findes — efter Meddelelse til Professor Oppermann fra Skovrider Kierkgaard — ude paa Skovfogedlodden en stor Maengde Jaernklumper og Rester af Traekul. Ved Nordre Boestmose i Palsgaard Skov har man fundet Jaernmalm i et Jordhul.¹)

90. Sonder Vissing. Kirkegaardsdiget indeholder talrige typiske Slaggestykker, nogle lette, andre tunge. Beboerne kan paavise Slaggepletter flere Steder omkring den gamle Landsby, hvor der tidligt naevnes

1) Det forstlige Forsogsvsesen i Danmark, VII 8., 1924, S. 377 —78.

Side 153

Krongods, og hvor Runesten betegner fordums vigtig
Kulturplads.

91. Emborg. Klosterpladsen og tilstodende Jorder har ret staerkt Praeg af Jaernudvinding. At det ikke drejer sig om Affald fra Munkenes Smedie, viser Marken Vest for Byen, hvor Slagger findes overalt sammen ined Aske og Traekul.

92. Birkhede, Ry. Professor G. Hatt har her i Efteraaret 1936 udgravet en Samling ildskornede Sten med Aske- og Kulindhold, og i Bladmeddelelse fra Ry er Fundet karakteriseret som tilsvarende en Forekomst ved Frederikshavn, undersogt 1935, »de to eneste hidtil fundne Jsernudvindingsovne fra Oldtiden i Danmark«! Ganske vist savnes Slagger, men »da Arealet er staerkt gennemsivet af Vand fra et Kildevaeld ovenfor, er det muligt, at Jaernresterne er fortaeret ved Vandets Gennemsivning.*¹)

Hvis dette virkelig var muligt, maatte vi jo staa overfor en undergorende Kilde af saerlig Rang. Hvad den sjaeldne »Ovn« angaar, er det let at se, den slet ikke er nogen Ovn i almindelig Betydning, derimod en Indretning til Ristning af Myremalm.

93. En get ved, Matr. Nr. 4, Tommerby, Tern Sogn. To Smelteovne af saedvanlig Type er undersogt. Af den ene blev optaget smaa Stykker Slagger og Traekul. Smedemester Jorg. Jorgensen, Tommerby, har i sin Stensaetning ved Landevejen liggende en ualmindelig smuk lille Slaggeblok, som skal stamme fra Engetved-Pladsen. Blokken vejer 22,5 kg og baerer talrige Traekulaftryk.

94. Tommerby Kirkeruin, Tem Sogn. Slagger er
set paa Marken nedenfor Kirkebanken.2)

1) Silkeborg Avis, 2/₁₀ 1936.

2) I Bibliotekshaven i Silkeborg ligger en stor Slaggeblok, som stammer fra L0 v e ved Bryrup. Her er altsaa ogsaa udvundet

Side 154

95. Fogstrup, Tern Sogn. Professor Hatt fandt 1935 i Forbindelse med Forekomst af Oldtidsagre talrige Spor af primitiv Jaernudvinding, bl. a. 4 grubeformede Smeltesteder og Jaernslagger, som var »saerlig talrige paa nogle begraensede Pletter, der altid laa ind mod en Digevoldings.¹) En nord-sydlig Lavning gennem Oldtidsager-Omraadet hedder Smeddal. Her fandt jeg senere Dynger af ildskornede og forslaggede Sten, og ved Siden af en saadan Stensamling saas Slagger af den lette Type og Slagger af den vaesentlig tungere Art. Sidstnaevnte Slags ledede til Fund af Smelteovn med Lerforing og iovrigt tilsvarende den saedvanlige Ovntype. I en nordlig Lavning opgravede jeg Ovnrester, visende c. 50 cm Diameter og 60 cm Dybde, ogsaa her Lerforing. — Terraenet ligger hojt og er udpraeget stenholdigt. Myremalm forekommer i tynde Lag og omslutter smaa og storre Sten. Hele Pladsen gor Indtryk af at vaere staerkt praeget af Arbejde med Malmbrydning og Jaernudvinding. Vi kommer senere tilbage til det meget interessante Fund.

96. Brand e Kirke, Tem Sogn. 7 Stk. Slagger er
fundet i den Del af Kirkegaardsdiget, der stammer fra
den gamle Kirkes Tid; meget tung og taet Kvalitet.

97. Ronbjerg, Matr. Nr. 7a, Logager, Tem Sogn. Smelteplads Nordvest for Gaarden paa Nordskraaningens 2. Terrasse ned mod Funder Aa. Slaggerne temmelig mager, let og klinger, meget blaeret; Traekul og Aske staerkt svaertende.

98. Fugsholm-Dalen, Gjesso, Tem Sogn. En 30 Meter lang, 10 Meter bred Udvindingsplads er aldeles slaggefyldt; desuden praeges Smeltestedet af to Forhold,som vidner om vedholdende Arbejde, nemlig talrigeitubrudte

1) Gudmund Hatt: Nye lagttagelser vedr. Oldtidens Jernudvinding i Jylland. Aarbog f. nord. Oldt. og Hist. 1936.

Side 155

rigeitubrudteGrydesider samt svsere Msengder Kul
og Aske. Grydesiderne ligner ganske de fra Varde- og
Lindeballeegnen kendte.

99. Vrads. Omkring Museumsgaarden er konstateret en Del Slaggeblokke i oprindeligt Leje, hvilket bekrsefter, hvad vi vidste fra skriftlige Kilder, at der er drevet Jsernudvinding i Egnen — jsevnfor Oversigten.

100. Toftlund, Ikast. Slagger er opsamlet forskellige
Steder paa Marker og i Haver.

101. Ikast. Typisk tung Slagge ses i Kirkegaardsdiger
og i Stendynger ved flere Ejendomme.

102. Sonder Vium. I Kirkegaardsdiget findes adskillige

103. Sindinggaard ved Herning. Haven og Markerne Nord for Gaarden baerer endnu Spor af den Slaggemsengde, der bemserkedes af Justitsraad Fjelstrup og af Forfatteren af »Ringkobing Amt« (jfr. Oversigten).

104. Simmelkjser. Tie Udsmeltningssteder kan paavises ved Hjselp af Slagger, Trsekul og Aske. Det er egentlig mindre end ventet, eftersom skriftlige Udsagn og Skattebetegnelsen »Simmelkjaer-j3ern« vidner om, at her har vaeret en Hovedplads for Jsernsmeltning af den Myremalm, de lave Kserjorder var saa rig paa, og som Stednavnet Malmvej antyder.

105. Karup. Kirkegaardsdiget og Markerne rundt om Kirkebanken baerer tydeligt Spor af primitiv Jsernudvinding,idet talrige Slaggestykker forekommer overalt.Paa den vestlige Side af Karup Aa, kort Vest for Broen, er opgravet en 4-klovet Jsernklode og en 2-klovethalv Jsernklode, d. v. s. et helt og et halvt Eksemplaraf det fasrdige Jaernprodukt i deii Skikkelse, hvori Salgsvaren fortes ud til Kunderne. Findestedet var moseagtig Engjord med uregelmsessig og hullet Overflade,vistnok

Side 156

flade,vistnokopfyldt og tilgroet Aaleje. Her havde man under Kultiveringsarbejde truffet de to »Jaernstykker,der ligner Tandhjul«. Gravning var desvaerre resultatlos. Hverken Ovnrester, Slagger eller Traekul kunde erkendes. Man ved altsaa ikke, om Jsernstykkerneer tilvirkede paa selve Stedet, eller de er tabt under Transport over Aaen. Begge Muligheder kan godt taenkes. Karup er en aeldgammel Bebyggelse, placeretpaa Aaens ostside, hvor Jordsmonnet skraaner svagt ned mod Aalobet. Lige overfor paa Aaens modsatteSide er det faste Terrsen ogsaa lavt. Her har faerdendeFolk og Egnens Beboere fundet gunstigt Vadested.Tabes da nogle Jsernkloder, medens man fragter det faerdige Udbytte fra Ovnen hjem, bliver de liggendei Dyndet — til man laenge efter finder dem. Men Kloderne kan naturligvis ogsaa stamme fra Simmelkjaer,tabt undervejs til Viborg eller Hald.¹)

106. Ravnholt, Matr. Nr. 1 m, Torning Sogn. Paa Viborg Museum gemmes en mserkelig Jaernblok fra Ravnholt, fundet 1927 af Carl Stuck. Den prismeformede Blok vejer 17 kg, er 19 cm hoj, 15 cm bred og 11 cm tyk.

107. Torning. I Kirkegaardsdiget og i Praestegaardens Have ligger en Del Slagger. En Smelteovn er fundet nede paa det lave Terraen ost for Praestegaarden.

108. Vattrup, Torning Sogn. Slagger og Rester
af Ovne er iagttaget naer ved Anton Mikkelsens Gaard.

109. Stenrogel, Torning. Ved Udgravning paa Stenrogel Hede fandtes for mange Aar siden en »mislykketJaernklode«, som kom til Viborg Museum. Det er maaske den 4-klovede Klode, der ligger paa Museet

1) At jeg fik disse overordentlig interessante Fund med skyldes min afdode Ven, Maleren Alfred Martens.

Side 157

uden Hjemstedsangivelse. Saafremt dette er Tilfaeldet, har vi ikke mindre end 3 klovede Jaernkloder fra Karup Aas ovre Omraade, hvad der maa betegnes som et ganske enestaaende maerkeligt Forhold, idet Faerdigjsernaf denne Skikkelse tidligere kun kendes i eet Ekseniplar, hvis Findested var Solberga, Alems Sogn, Kalmar Len, Sverige. Alle Forsog paa at faa opklaret, hvor Viborg-Museets upaaagtede Klenodie stammer fra, har vaeret forgaeves. Heller ikke kan nogen i Stenrogelnu sige, hvorfor Traditionen har kaldt Jaernkloden,man fandt her, mislykket.

110. Graaskov, Matr. Nr. 1 a, Torning Sogn. Udvindingsplads er konstateret paa Jord, som for i Tiden ejedes af den nedbrudte Ungstrup Kirke. Der findes baade Rester af Smelteovne og Slaggedynger samt Askepletter og Traekul i spredte Lokaliteter over Gaardens Marker og tilstodende Ejendommes Jorder. Sagn om »en Smed« i fordums Dage er bevaret hos Egnens Folk. (Meddeler: Gaardejer J. C. Nielsen, Graagaard.)

111. Graagaarde, Matr. 1 a., Torning Sogn. Jsernaffald,
Slaggepartier, Traekul og Aske fortaeller om ret
udbredt Smeltevirksomhed.

112. Voer. En Smelteovn er fundet, Slagger, Aske
og Traekul.

113. Graa Kirke (Graahede, Grathe Hede). Paa Jorderne mellem det nedbrudte Kapel og den nuvaerende Kirke ses meget Slaggemateriale af saerdeles tung Beskaffenhed.

114. Ingesvang. Pladsen omkring den gamle Kirke og Markerne ud imod Vest mellem Elbaek og Neder Julianehede har talrige Slaggehobe. I en Slaggedyngekort Vest for det Sted, hvor den odelagte Kirke laa, er fundet et Stykke rent Jaern, Fjerdedelen af en

Side 158

Klode. Det var vistnok ogsaa her, afdode Soren Holdgaard,Grondal, fandt et faerdigt Stykke Jsern, nogenlunderundt, tilsyneladende hamret, c. 15 X 12 X 6 cm; desvaerre nu bortkommet. I Naerheden ligger »Klode M0lle«; maaske hentyder dette Stednavn ligesom Malmhoj til Jaernproduktion.

115. Kragel und. Jordenomkring»Helledammen«,
Kirken og Skolen er fuld af Slagger, Aske og Traekul.

116. Buskhede, Kragelund Sogn. Terraenet mellem Kragelund, Buskhede, Elling, Bolling S0 og Refshale er staerkt praeget af Minder fra Jaernudvindingen. Flere Steder ligger endnu store Slaggedynger. 4 Smelteovne er undersogt med almindeligt Udbytte: Slagger, Ovndele, Aske og Traekul. Slaggen saedvanligvis tung og taet.

117. F u n d e r. Slaggestykker er set omkring Kirken.

118. Sejlgaard. Markerne ned mod Funder Aa har adskillige Slaggepartier o. 1., hvilket stadfaester de skriftlige Beretninger om Jaernfremstilling og Klode-Ydelser til Kronen.

119. Tipholt, Overgaard, Balle Sogn. Typisk
Slagge, taet Struktur, hoj Vasgtfylde, er opsamlet her
ved Kanten af gammelt Mosedrag.

120. Askekrog. I Skellet mellem Vester Bording og Sinding er set Affald fra Jaernudvinding. Pladsen kaldes af Egnens Gammelfolk »Oskkrog«. Ellers har det vist sig umuligt at finde synlige Spor af Smeltesteder i Sinding. Heller ikke i Sejling Sogn ses efterladt noget Minde om den Jaernfremstilling, de skriftlige Kilder naevner.

121. Serup. Blandt Sten i Kirkegaardsdiget sidder flere Slaggeblokke, og talrige Iose Slaggestykker ses i og ved Diget, bl. a. en smukt rundet Ovnside af den Type, der kan henregnes til Ovngryde.

Side 159

122. Holm, Serup Sogn. Karl Christensen, Serup, fortseller, at der paa Marken naerved Holms Vandmolle tidligere kunde opplojes en hel Del Slagger. Nu gaar Kellerupbanen over vedkommende Sted.

123. Vinderslev. Kirkegaardsdiget har ualmindelig mange storre og mindre Slaggestykker indstablede med Stenene og som Fyld mellem disse. Karakteren er den ssedvanlige. Uden Tvivl er her foretaget en omfattende Jaernfremstilling af Malm fra de brede Enge kort nedenfor Kirkebanken. Paa Kirkegaarden findes to lave Granitkors, der menes at have staaet som »Gavle« for Enderne af et nu forsvundet Gravsted fra romansk Tid. Paa den ene Sten er udhugget en Mand med Vaerktoj (Hammer og Tang), sikkert Kirkens Bygmester og Bygherire.¹)

124. Have, Vinderslev Sogn. Langs Vejen mellem
Vinderslev og Graa og paa tilstodende Marker findes
talrige Slaggestykker.

125. Kellerup. Ved Siden af Vejen fra Torning er kort Vest for Gl. Kellerup fundet og undersogt en Smelteovn med Slagger og Traekul. To sonderbrudte Ovne fandtes i Udgravning til Byggegrund og Vejanlseg paa Nordskraaningen umiddelbart Vest for Vejen gennem Kellerup mod Viborg.

126. Levring. Omkring Byen, men navnlig ved Kirken og Prsestegaarden ligger mange Slaggestykker; en Grydeside fandtes i Kirkediget, Materiale, Storrelse og Udseende noje svarende til Ovnstykket i Serup, som igen ligner Grydebrudstykkerne fra Tern Sogn, Lindeballe og Vardeegnen.

127. Hobjerg. I Amtshegens Have i Viborg findes
en Del Slagger, som stammer fra Hobjerg; nsermere
Angivelse savnes.

1) Jfr. Trap VI, S. 285.

Side 160

128. MostVandm 011 e, Almind Sogn. Ved Nordsiden af det smalle Engbaelte forbi Mollen og vestpaa mod Hald S0 ligger en temmelig msegtig Slaggedynge, 6x4xl Meter. Slaggen er udprssget smaablseret og let, Asken meget svaertende. Tilstodende Jordbimd ses fyldt med Aske, Trsekul og ildskornede Sten. Noget af Slaggehojen er bortkort, rimeligvis til Opfyldning i Vej.

129. Rodding. Enkelte typiske Slaggestykker er
talt i Kirkegaardsdiget.

130. Ulstrup-Langaa. I Gudenaadalen, c. 3 km
Vest for Langaa, er der fundet Slagger og Smelteovnsrester
ovenpaa Stenalder-Kulturlag.

131. Sdr. Kastrup, Lime Sogn. Randers Museum opbevarer interessante Slaggeprover fra Omegnen, vsesentligst fra Sdr. Kastrup, Gaardejer Anton Adamsens Mark: 1 Slaggeblok (25 X27 cm, smaablaeret), 1 Slaggestykke (31 X 17 X 10 cm, mserkelig blank Farve, formentlig hidrorende fra Kalk i Myremalmen, Kalk ses i den ydre Skal), 1 Slaggestykke (delvis Form efter Ovnen, 28 X 13 X 18 cm), mindre Slagger, graablank med mere udlobende Overflade end hos den forstnaevnte smaablaerede Blok — repraesenterende forskellige Smeltninger. Den graablanke Farve har Slaggen som sagt vistnok faaet fra Raamalmens rigelige Kalkindhold, og Kalkresterne i Slaggesiderne viser, at Smeltningen er foretaget paa kalkholdig Jordbund. Det ser ud til, at denne Jordbund har vaeret saa stiv, at Ovnforing og Gryde til de fortsatte Smelteprocesser (Rensmeltningen) har kunnet undvseres.

132. Svejdal naer Ammelhede ost for Essenbsek. Flere Steder paa Marker og i Stendynger er der set Slagger, ligesom Slaggedele er iagttaget ved Udgravningaf Jaernalderhoje. De to Stednavne Svejdal og

Side 161

Essenbaek kunde ogsaa godt tyde paa, at der her i
Egnen har vaeret vundet Jaern i storre Omfang.

133. Aarup. Mellem Trindbsek og Hammershoj findes Slagger, Kullag og Potteskaar paa en Plads, der maaler 40_—50 Meter i Omkreds. Randers Museum har undersogt Fundet og tidsfaestet det til romersk Jaernalder.

184. V i r r i n g. Slagger er truffet i Forbindelse med
Jaernaldergrave.

135. 0. Torslev. Ved Gravninger i Hoje er fundet
Slagger fra Jaernudvinding. (cand. pharm. O. Loye,
Randers.)

136. Raasted. Forskellige Meddelelser siger, at der paa flere Lokaliteter i Egnen traeffes »smeltet Jaern i Smaaklumper«. Udgravninger af Hoje viser samme Vidnesbyrd vedrorende Jaernudvinding som naevnt under 133—135.¹)

137. Egholm Voldsted, Skorping Sogn. Ved
Ruinerne af Egholm Slot er der fundet talrige typiske
Slaggestykker.

138. Vegger, Himmerland. Meddelelse om Slagger
o. 1. stammende fra gammel Jaernudvinding i Egnen
foreligger (Stovring Skovridergaard).

139. Try, Matr. Nr. 58a, Dronninglund Sogn. En Udvindingsplads undersogt Syd og Sydost for Gaarden »Hansinesminde«. Omraadet spaender over et Areal paa flere ha Land. Spor af odelagte Smelteovne fandtesi ikke ringe Tal, men navnlig er Jordbunden saa fyldt med Slagger, at man kan finde »saa meget det skal vaere« heri. Ogsaa rigeligt Kul, en Del Aske, talrigeLerkarskaar

1) Randers Museum ejer Materiale fra disse Findesteder. Museumsbestyrer, cand. pharm. O. Loye har i Randers Amts Avis 21/₄ 1934 omtalt Fundet i Sdr. Kastrup.

Side 162

rigeLerkarskaarfra forromersk Tid (400—300 f.
Kr.).»)

140. Gammel Kirke, Dronninglund Sogn. Pladsen er undersogt uden Resultat med Hensyn til Jsern, men P. Christensen, Hjemstavnsmuseet, Try, fortaeller, at der var »Gruber i Kirkens Kor, c. 50 cm dybe og brede«, Slagger dog ikke iagttaget.

141. Rugtved Voldsted ved Voers Aa. En Del Slagger er fundet, desuden opbevarer Try Hjemstavnsrauseum et ejendommeligt Stykke faerdigt Jaern herfra — fundet ved Udgravning: Laengde 19 cm, Bredde 3 cm, Tykkelse 2 cm.

142. Rogelhede. Under Udgravning til Jaernbanestation fandtes en Smelteovn med Traekul og Slagger i temmelig betydeligt Antal. Beliggenhed: Vestsiden af Stationspladsen.

143. Guldager, Vrejlev Kloster, Vrejlev Sogn. Hjorring Museum har herfra faaet nogle typiske Araboltsten, hvoraf formentlig fremgaar, at der er gjort Jaern paa Stedet eller i Naerheden.

144. Vraa. I Engdraget kort Vest for Jaernbanelinjen gennem Byen findes Slagger, og mellem Banelinjen og den nye Vej til Lokken ligger »det store Slaggested.²)

145. Hjorring. Blandt Vendsyssel historiske Museumsoverordentlig interessante Stensamling i Hjorringhar Museets Leder, Tandlaege Holger Friis, paavistikke mindre end 10 forskellige Amboltsten, der alle er optagne af Jaernaldergrave, hvor de har dannet Byggemateriale. Der kan tydeligt skelnes mellem to Typer: Sten med lav, skaalformet Fordybning —

1) Museumsbestyrer P. Christensen, Try, har omtalt Fundet i Pstvendsyssel Avis 1S/_1O 1932.

2) Meddelelse fra Hr. Alfr. Jensen, Vejle.

Side 163

lignende de Sten, »Jens Vejmand« stadig slaar Skaerverpaa. Det ses, at Afsprsengninger er foregaaet ved, at varmt Jsern er hamret paa Stenene. Den anden Type er Sten med en naesten plan Flade, hvorpaa Jaerneter smedet. Saa godt som alle vedkommende Sten bserer Mserke af Brugen, indeholder Rester af Jaern: blankt hos forste Type, der har tjent som Ambolte under Slaggens Udhamring af Jaernet, mere rustagtigt hos den anden Type, der er virkelige Amboltsten for Smedene i Arbejde med videre Smedning af det faerdige,rene Jaern til Redskaber, Vaaben o. s. v. To Sten, en af hver Type, sidder endnu som Byggemateriale i en af de fredede Stengrave paa Hjorring Kirkegaard.

Hjorring og store Dele af Vendsyssel har da i Jaernalderen forud for eller nogenlunde samtidig med paagaeldende Stenkamres Opforelse vaeret Saedet for en omfattende Jaernindustri. Det ejendommeligt rige Stenmateriale med Maerker af Jaern siger os tillige, hvad vi ogsaa kan se i Nutiden, at Landsdelen ikke fattes Sten. Just derfor kunde Kirkegaardsdigerne heller ikke yde Vejledning, naar Jaernet sogtes. Jeg har efterset mere end tredive Kirkegaardsdiger i Vendsyssel, men ikke fundet hverken Slagger eller andre Jaernforbindelser. Saadant har man ikke behovet at tage med. Der var Storsten nok.

Men naer Vejs Ende paa Vandringen op gennem Jylland undtes det os altsaa i Hjorring at traeffe det Slutled, vi endnu manglede: Ambolten! Smukt fojer sig nu Tingene sammen til Anskuelse af den maegtige jaerngorende Smeds Virkemidler: Raajaern, Traekul, Smelteovne i forskellige samhorende Former, smedeligtJaern og Ambolt. Man kan savne Hammer og Tang. Men Klenodier af saa hoj Rang, at de er blevet HaandvaerketsSymboler, maa ikke ventes bortkastet eller skodeslost glemt noget Sted. Her maa vi nojes med

Side 164

Billeder. Vi traf Hammer og Tang i Vinderslev, og vi moder igen Hammer og Tang afbildet paa Sten udenforVaabenhuset til Hellevad Kirke, Dronninglund Herred, hvad Postmester C. Klitgaard har gjort opmserksompaa.

146. Lyngby, Borglum Herred. I Hjorring Museums Samling findes ogsaa Slagger og Jsern m. v. fra den forromersk-romerske Boplads i Lyngby. Et Besog paa Stedet viste, at der i Kulturlaget her kan findes meget talrige smaa Slaggestykker, hvoraf fremgaar, at Jaernudvinding er foretaget. Slaggen viser taet indre Bygning, ganske smaa Blaerer, tung Kvalitet. Mere maerkeligt er imidlertid Fundet af to smedede Jsernredskaber, et Knivsblad saint en Del Smaastykker (Brudstykker?) af forarbejdet Smedejaern. Dette Materiale er saa vigtigt, at det krajver Vurdering under Afsnittet om det faerdige Jaern.

147. A a s t e d, Horns Herred. Paa Gaardejer Martin Fiskers Mark har Tandlaege Holger Friis, Vendsyssels historiske Museum i Hjorring, i Forbindelse med Udgravning af Jaernalder-Hustomt og Grave fundet store Partier Jaernslagger og Myremalm.

148. Knivholt, Flade Sogn ved Frederikshavn. Under et Ophold i Vendsyssel blev jeg af Tandlaege Holger Friis gjort opmajrksom paa Slaggefund paa en Oldtidsboplads i Knivholt, Flade Sogn naer Frederikshavn. Undersogelse paa Stedet viste spredte Slaggeforekomster i en Roemark taet ost for Chr. Jensens Ejendom. Slaggen var af saedvanlig tung Art, men Roerne hindrede en paataenkt Gravning. Da Roerne om Efteraaret var kort hjem, foretog Professor Hatt den Undersogelse, der er skildret sammen med Fundet i Fogstrup.¹) Det trufne omtales under Afsnittet »Ovne og Teknik«.

1) Aarbog 1936.

Side 166

Hermed skulde Meddelelserne vedrorende de arkseologiske
Fund udtommende vaere fort frem fra Mogeltonder
til Linjen Lyngby-Frederikshavn.

Den i Indledningen naevnte Udvindingsplads i Nortvig Syd for Norre Snede og Dr. Niels Nielsens Findesteder kunde nu tilfojes. Men Billedet vilde ikke sendres synderligt af dette Materiale, kun — saerlig hvad Slaggeforekomster angaar — blive en Del fyldigere for Strsekningen Norre Snede_—Silkeborgegnens Vedkommende.

Der kan utvivlsomt findes langt flere Vidnesbyrd
om Jaerntilvirkning i Jyllands Jord. Men alt maa jo
have en Ende, ogsaa Markundersogelser efter Jaern.

Hosstaaende Kort viser Produktionspladsernes Fordeling.

Slaggen.

Affaldsproduktet fra Smeltningerne, Slaggen, er saa
tit fremkaldt til Betragtning, at vi snart er velkendt
med de forskellige Variationer, hvori det forekommer.

Der maa ved en Bedommelse af Slaggen tages Hensyn til Myremalmens Kvalitet, ikke blot det storre eller mindre Indhold af grove Fremmedlegemer som Sand og Sten, men sagtens endnu mere til de kemiske Forhold og Sammenssetninger, Raastoffet har faaet fra det udskillende Vand og fra Jordbunden paa Dannelsesstedet. Navnlig er det min Erfaring, at skiftende Lokaliteters uensartede Kalkmsengde vil prsege Myremalmen og dermed Slaggen — mest vistnok hvad Farven angaar.

Endvidere er det nodvendigt under Vurderingen af Slaggen at erindre de primitive Metoder ved Udsmeltningsarbejdet.Kun selvvunden Erfaring havde JsernetsMaend at stotte sig til i den kritiske Stund, medens Kulilden flammede, Smelteprocessen skred frem, og

Side 167

Resultatet kom for Dagen. Uden Midler til mekanisk Kontrol var man henvist til egen Dygtighed — og til at gribe efter Heldet og Lykken. Blev Jaernet godt, syntesdet jo Tegnet paa, at Smeden var Kunstens Herre, Lykkens heldige Baerer. Fra dette helt mystiske Arbejdestammer Jaerngorerens hoje Placering i Samfundet,hans Stilling i Digt og Saga. Men Mester kunde ikke vaere alle Steder, noget maatte overlades Laerlingen, og for ham havde Gerningen mange Vanskeligheder. Hvor staerkt skulde der pustes under Ilden, hvorledes virkedede forskellige Slags Trsekul, der stod til Raadighed,og forstod han, at sandholdig Malm gav langsom Smeltning, ren Malm mere hurtig, men mindre regerligtSmelteforlob. Alt dette siger os, at der kunde blive Tale om mislykket Arbejde, og Slagger fra saadan unormal Smeltning maa naturligvis ikke medtages i en Vurdering, hvor det ved Sammenligning gaelder at finde Typer, der kan betegne os visse Trin i Udviklingen.

Indenfor det lempeligt sigtede Materiale tor vi skelne
mellem folgende Typer:

1. Slagger af meget poros Karakter, ringe Vaegtfylde, tyndskallede og svagt udbuede Smaaflager med »magert« Udseende og klinger Lyd. Slaggen er ganske tydeligt fremkommen med forholdsvis lav Temperatur.

2. Slaggeblokke og Brudstykker af saadanne, ofte med Siderunding efter Ovnens Figur, ret taet Struktur nederst ved Bundfladen, hojere oppe 10sere i Bygning og overst smaablseret eller tunget. I Blsererne (bristede eller lukkede) findes gerne baade Maerker af Trsekul og Rester af Trsekul. De tungede, tit »lobende« (for Storkningen flydende) Partier er i Almindelighed stodt af og findes som Smaastykker med glat og taet Overflade, temmelig hoj Vaegtfylde — skore som Stobejern.

Side 168

3. Slagger af vaesentlig tungere Art, i mange Tilfaelde mest Lerdele brsendt ind i Slaggens Overflade. Blaererne er bredere og mere aabne, Traekulmserkerne storre, hojere Vaegtfylde. Findes Slaggen i Blokke, er Bunddiameterne mindre, Hojden lavede end hos Nr. 2.

4. Slagger med runde og glatte Blaerer, som er bristede, og som hverken indeholder Traekul eller Aftryk af Traekul. Slaggestykkerne er ganske ens og smaa: I—s1^—5 cm.

5. Slagger, hvis Vsegt og Taethed saa paafaldende minder om Jaernet, at sikker Bestemmelse kun var mulig gennem mikroskopisk Undersogelse, hvis ikke Slaggen ved sin hyppige Forekomst og sin konstante Storrelse og Form rober Sammenhaengen: Slagger fra Bunden af Smeltegryden, dannet her, idet Grydens Indhold efter nogen Storkning, men dog er i varm Tilstand, er vendt om og taget op.

I Forbindelse navnlig med Nr. 2, men stundom ogsaa med Nr. 3 kan en sserlig, men dog tilfaeldig, Slaggedannelse af helt uregelmaessig Form og Storrelse traeffes paa Smeltesteder naer Ovnene; svampet eller staenglet koksagtig Sammenbraending i Klumper og Smaapartier. Det ser ud til, at der under Smeltningen efterhaanden er fjernet en Del Slaggeskum og anden generende Urenhed fra Ovnaabningen. Dette Affald er med Redskab (rimeligvis af Trae) kastet tilside ned i et maaske tilfaeldigt Jordhul, hvor det Stykke for Stykke er braendt sammen.¹)

En anden ejendommelig Slagge staar uden for Kontrol,nemlig
den helt flade, tynde og skore »Pandekage«,man

1) Mellem ildskornede Sten, Kul og Aske optoges fra Smeltestedet i Anneksgaardens Eng, Lindeballe, et staerkt svedet Traeredskab, sandsynligvis Spade. En ganske tilsvarende Traespade er fundet i Kullag paa Smelteplads i Norge. Se 0. Olafsen: Myrmalmsmeltning i Norge. S. 24.

Side 169

kage«,manflere Gange finder sammen med Slagger fra Nr. 2 (og 3): Udflydning paa Ovnbunden, fremkommenidet ikke tilstraekkeligt storknet Smeltemasse er blevet vendt.

Flere vaesentlige Slaggeformer forekommer ikke ved normal Smeltning. Men maaske skulde her naevnes, hvad det ovenfor omtalte frasorterede Materiale fra mislykket Arbejde bestaar af. Det er let sagt. Den egentlige Fare under Smelteprocessen er for staerk Varme, saa Ovnen »koger over«, Produktet bliver flydende, Slaggen glasagtig, Jsernet skort. Det er haendt paa forste Trin, men ogsaa paa sidste Smeltetrin; f. Eks. var en Jaernklode, som laa i Bunden af et Stykke nedrevet Dige ved Lindeballe Kirke, saa skornet, at den straks gik itu. Flydende Jsern har man ikke kunnet behandle tilbage til smedeligt Jaern.

Ellers skal om Slagger blot fremhaeves, at Nr. 1 almindeligst forekommer paa Smeltepladser med ildskornede Sten, hvor Myremalmen har vaeret saa stenholdig, at en Rensning er fundet nodvendig. Den kan dog ogsaa traeffes sammen med Nr. 2, der viser Slagger fra Begynderstadiet for Udsmeltning i Egne med mere ren Malm, og hvor man straks er gaaet i Gang med Smeltning i Jordovn.

Slaggeanalyse.

En Slaggeblok fra Udvindingspladsen i Sogaard (svarende
til Slaggetype 3) er undersogt. Analysen gav folgende

Slaggeblokken gjorde et ret uensartet Indtryk, idet den dels var ret poros, gennemtraengt af Rodtrevler og Fugtighed, dels var ret fast sammensintret. Paa de porose Steder var Klumpen rodlig af Rust.

Der undersogtes 2 Partier af Klumpen, dels en Del

Side 170

af det overste Afsnit, der paa Overfladen var jaevn, men indvendig poros, dels en Del af det indvendige, der var mere fast sammensintret. De to Dele viste sig at vaere lidet forskellige.

I oprindelig Tilstand var begge Proverne umagnetiske, men opvarmedes de i elektrisk Ovn til c. 1400° C, smeltede nogen Slagge fra Proverne, og efter Afkolingen var de magnetiske.

Smeltepunktet af den frasmeltede Slagge var c.
1350° C.

Mikrofotografier af de 2 Dele af Proven, taget efter Slibning og Polering ved 125 Gange Forstorrelse, viste (se Billederne), bortset fra den storre eller mindre Maengde Porer, et ret ensartet Udseende, idet Proverne bestaar af en ensartet Masse, formentlig et Silikat, i hvilket der findes et Skelet af metallisk Jaern (paa Billederne de mange hvide Streger og Punkter). Jaernet var meget rent Jaern.

Det har ikke vaeret muligt at foretage nogen direkte Bestemmelse af metallisk Jaern, men efter et Skon paa Grundlag af Fotografierne kan man anslaa Jaernet til c. 10 pCt., og efter Provernes Vaegtfylde og Sammensaetning kan man anslaa Maengden til hojst 15 pCt.

Vaegtfylderne ved 15° C. var, taget i pulveriseret Tilstand
(for at borteliminere Porerne), 4,23 og 4,18.

Provernes Sammensa;tning var:

Side 171

Proven er herefter formentlig i Hovedsagen en Blanding af Jaern, Jaernilte og Jaernsilikat, idet Kiselsyremaengden er for ringe til, at der kan vaere Tale ora et rent Silikat.

Nogle Smeltepunkter for Jaernilter og Jaernsilikater
anfores:

De anforte Slaggetyper Nr. I—s1—5 svarer til forskel
lige Ovntyper I—s:1—5:

Slaggetype + Ovntype repraesenterer da bestemte Trin i Udvindingsprocessen, saaledes forstaaet, at de er samtidige, d. v. s. folger efter hverandre efter nodvendig Orden, alle medvirkende til Opnaaelse af det onskede Produkt: smedeligt Jaern, Jaern til Smedebrug.

Ovne og Teknik.

Tyve Aars Studier over Jasrnet i Marken har laert
mig, at Menneskenes Evne til at indrette sig efter

1) Undersogelsen foretaget paa E>ons' Laboratoriurn, Kobei havn.

Side 172

givne Forhold er vidunderlig stor. Man tog Tingene, som de var — ogsaa Myremalmen: Forskellighed i Sammensaetning medforte blot forskellig Forstebehandling.Men en anden Sandhed staar lige saa fast: de gamle Tiders Folk drev ikke unodvendige Eksperimenter— heller ikke med Jaernet. Var en Fremgangsmaadefundet hensigtsmsessig, forblev den uaendret gennem Tusindaar.

Som gentagende naevnt omfatter mine Fund Ovne eller Ovnrester i fire Typer. Dertil kommer endvidere Udhamringssteder, hvor Jaernet er renset for sidste Slaggeindhold.

1. Risteanlæg.

Ved Groftegravning tvsers over den nordre Side af Anneksgaardens Eng, Sydvest for Lindeballe Kirke, fandt man (1914) mellem Baeklejet og den hojere liggendeAgerjord nogle firkantede Huller, som var c. 1 Meter dybe og omrammede med tilspidsede, i Bunden faestede Egepael, hvorover der laa flere Lag Hassel- og Egestaenger, alt meget forbraendt, delvis i Kultilstand, nedfaldet i Gravene, blandet her med et stort Antal ildmserkedeSten af nsesten ens Storrelse (omtrent dobbeltHaandstorrelse) samt Aske, Risrester og ildsmuldretSand. Ved Siderne fandtes adskillige Potteskaar, og omkring Grubernes Overflade laa endvidere mange smaa kilelignende Egestykker, skraat tilhuggede og overbraendte; de betegner rimeligvis Enderne af tynde Staenger, der har ligget tvaers over Gruben, men med de bevarede Ender hvilende paa Grubens fugtige Jordkant,hvorfor de ikke er brsendt. Der opsamledes to Brugsgenstande af Trae: en Spade (1 m lang, Skaft og Blad omtrent ens Laengde, Bladet 12 cm bredt, Skaftet 12 cm i Omkreds, noget tilspidset mod Enden, overalt

Side 173

temmelig forbrsendt) og en Kolle (meget forkullet). Endelig fandtes et mindre Stykke Laeder, som ingen den Gang (desvaerre) tillagde nogen positiv Betydning,snarere modsat! Da Museumsinspektoren, der ledede Udgravningen, saa Laederet, antog han det for at vaere forholdsvis nyt, og han opgav at gennemfore Undersogelsen. Hvem ved, orn ikke netop dette Laeder var Resten af en Blassebadg? Over de sten- og traefyldteGruber laa et Lag Sand (Vandlejring) og over dette igen en Torvedannelse.

Lignende Jordgruber med ildskornede Sten af dobbelt Haandstorrelse, let Slagger, Aske og Traerester traeffes flere Steder i Engen. Men ind imellem ligger ildskornede Sten i runde Smaatuer over Jorden, Bunden 10_—20 cm nede. Stenmaterialet synes her at vaere finere delt, mere skornet — temmelig sikkert stammende fra ensartede smaa Sten.

Det kan tilfojes, at da naevnte Undersogelse foretoges, for Arbejdet med Jaernudvindings Historie begyndte, har jeg naturligvis gentagende gjort Brug af den lette Adgang til at eftergaa Forholdene i Engen udenfor min Dor. Det sete har suppleret, men ikke aendret Billedet. Nu er Terraenet jaevnet og overplojet.

Man maa altsaa her skelne mellem to Former for
Malmristning:

1. Nedgravet Jordgrube.
2. Opstilling over Jorden.

1. er anvendt til Malm med grov Urenhed, storre
Haandsten.

2. er brugt til Malm af noget finere Sortering, Smaasten.

Da jeg til Bevis for de to Former af Ristevaerk kun

Side 174

har Materiale fra Lindballe-Fundene, er det vaerdifuldt,at Professor Hatts lagttagelser fra Knivholt Frederikshavn og Fogstrup, Tem, foreligger.¹) Se Fundberetningerne Nr. 148 og Nr. 95.

Hatt har forstnsevnte Sted udgravet en stenfyldt Grube, 2,25 m lang, 1,25 m bred. Gruben naaede c. 80 cm ned i Undergrunden og var fyldt med forbraendte, ildskornede, vaesentlig sprsengte Sten, oprindelig hovedstore, samt med kulblandet Aske og Jord. Stserkest paavirkede af Ilden var Stenene i Midten og for oven, mindre i Siderne og paa Bunden. Nede paa Grubebunden laa Rester af fire Bogestokke, parallele og med lige store Afstande og umiddelbart herpaa hvilede Stenpakningen. Der har sandsynligvis vseret flere Lag Stsenger hojere oppe, hvad Trsekul mellem Stenene antyder. Ovenpaa den stenfyldte Grube fandtes Slagger, og anden Slagge med fastbraendte Partier af en Lerkappe kunde opsamles i Naerheden.

Den Tanke fremsaettes af Prof. Hatt, at Stenene i Gruben har skullet tjene til Undertraek for et Baal (ovenpaa Gruberanden), hvori Luppebrudstykker har faaet den Ophedning, der var nodvendig, for at man kunde befri Luppen for Slaggeindhold.

Heroverfor kan indvendes, at det var et omstaendeligt og med Hensyn til Braendet forfserdelig odselt Apparat at saitte i Gang mod Slutningen af Processen. Just naar man er kommet saa vidt, at man arbejder med forholdsvis smaa Kvanta Jaern, koncentreres Baal og lid til snaever Plads.

Men iovrigt er der ikke Grund til videre Droftelse af
Forholdet. Det drejer sig tydeligt nok om et Ristevaerk

1) Gudmund Hatt: Nye lagttagelser vedrorende Oldtidens Jernudvinding i Jylland. Aarboger f. nord. Oldkyndighed og Historie I, 1936.

Side 175

af Typen nedgravet Jordgrube. Over den tomme Grube er lagt de fire svasre Bogestaenger som baerende Underlagfor Trseopstabling, ovenpaa hvilken er anbragt stenholdigtMyremalm, som skal renses. Der tsendes lid i Baalet (jfr. Risene i Lindeballe-Gruberne), og medens Trseet forkuller, synker de fra Malmen frigjorte Sten ned gennem det Gitter, som de skiftevis paa langs og tvsers stablede Rafter danner. Nu var det Meningen, kan vi forstaa, at Stenene efterhaanden skulde synke videre, helt ned paa Bunden af Gruben. Men idet Ilden ikke ganske har naaet Baalets Bund (Bogestokkene var umserkede af lid), er Nedfaldet standset — indtil den hele tunge Masse styrter ned i Gruben (med Bogestokkene nederst) — altsaa: Historien er mislykket!

Den anden Forekomst, Fogstrup, fojer sig noje til det i Lindeballe og Frederikshavn trufne. Her har Hatt i et hojtliggende, meget stenrigt Hedeomraade med Oldtidsagre fundet fire Baalpladser, der karakteriseres som flade, lerforede Ildsteder eller Herder. Den storste viste cirkelrund Form og maalte i Diameter 3,5 m. Ved dens Anlaeggelse er Muldlaget det paagseldende Sted blevet fjsernet, en flad Fordybning i Undergrundengravet, indtil 12 cm dyb. Heri er anbragt et Lag Ler, og paa dette Lerlag har man indrettet et kraftigt Baal, hvor Myremalmen blev ophedet. Braendselet har vaeret Eg, mellem Slaggerne fandtes der sparsomt Egekul.»Ophedningen har vaeret betydelig; derom vidner ikke alene Slaggerne, hvoraf mange var fastbraendte i Leret, men ogsaa den Omstgendighed, at Ildvirkningen kunde spores indtil 15 cm ned i Undergrundssandet, som indtil denne Dybde var blevet hvidt ved en Affarvning,der maa skyldes Ophedningen. Under det hvide Sand havde Undergrundssandet sin saedvanlige

Side 176

gulbrune Farve.« De tre andre Herder var mindre, men
af samme Type.

Ved Undersogelser i Egnen fandt jeg senere ogsaa disse fire Ildsteder, og jeg var saa heldig tillige at trseffe Rester af to Smelteovne af saedvanlig lerforet Type med vsesentlig tungere Slagger end paa naevnte Baalpladser, hvis Slagger er ganske let — oplagt Slaggetype 1: betegnende Risteanlaeg.

De fire Fogstrup-Baalpladser er da Ristevaerker, Type 2 — tilsvarende Lindeballe 2, og saavel Fogstrup som Knivsholt fojer sig herefter paa naturlig Maade ind i det almindelige Billede af Jaernudvindingspladser.

Det omtalte Sand- og Lerlag i Baalene stammer sikkert fra Ristningen: nedfaldet Materiale, oprindelig indeholdt i Myremalmen. Saaledes vil det netop falde — forst Sandet, derefter Leret.

Indtil nu ser vi altsaa folgende Fremgangsmaade praktiseret: Forst skulde Myremalmen findes ude i Landskabet. Denne Opgave har nseppe voldt stort Besvser.Folk, der var vant til at fserdes i Naturen, fik snart laert, hvor under Gronsvseret de skulde soge det vaerdifulde Raastof. Derefter fjernedes Overjorden, et vaeldigt Arbejde, som maa have efterladt staerkt synligeSpor hen over det gennemrodede Areal, Spor, vi endnu som foran antydet hist og her finder i Heder, Skovegne og Engdrag. Saa begyndte Brydningen. Med Loftestaenger blev Malrnen bragt op. Forelobig torredes den i Solen, store Sten blev slaaet fra, andre Sten lod man blive i Malmen, da denne ikke maatte knuses mere end nodvendigt for ikke at besvaerliggore Opsamlingog Transport. Det samlede Materiale fortes til Ristning naer det Sted, hvor Reduktionen (Smeltning)i Ovne skulde udfores. Til de meget urene Malmklumpergravedes

Side 177

klumpergravedesGruber i Jorden, Traestsenger lagdes med Mellemrum ovenpaa i skiftende Lag paa langs og paa tvsers, Malmen anbragtes overst, Baalet blev taendt. Sand, Ler og Sten losnes, drysser ned gennem det brsendte eller braendende Trse, laegger sig paa GrubensBund. overst i Baalet ligger tilbage den torrede, ristede, rensede Malm, faerdig til Reduktion i Ovn.

Sporgsmaalet, hvorf'or man gravede disse dybe Gruber, maa vel ganske simpelt besvares derhen, at saa var man fri for de besvaerlige Sten. Folk har altid drevet den Trafik at grave generende Sten ned i Jorden.

At man finder sparsomt Slagge, er i noje Overensstemmelse med Kravet til veludfort Arbejde. Temperaturen skulde kun vaere netop saa hoj, at Malmen blev renset, derfor brugtes ogsaa (gront) Trae, ikke Kul.

Hojst interessant er den Forbindelse med Oldtidsagre, Gudmund Hatt paaviser i Fogstrup og flere andre Steder.¹) Med Malmbrydningen i Minde ligger det ret naer at sporge, om adskillige Digevolde og Rydningsbunker ikke i Virkeligheden betegner Jord- og Stenophobninger fra Arbejdet med at skaffe Overjorden og Storstenene til Side fra Malmlejer. Det hele ligner godt nok, ogsaa de mange skore Lerkars Tilstedevserelse paa Arbejdspladsen. Ganske praktisk var, maa man sige, en Forening af Malmbrydning og Smaaagerbrug. Saadan gennembehandlet Jordbund indbod jo ligefrem til Dyrkning. Der er flere Steder nsevnt Brudstykker af Myremalm liggende i og ved Rydningsbunkerne. Gang paa Gang omtaler Hatt denne Forbindelse, som giver Anledning til fremtidige Undersogelser af Problemet Oldtidsagre-Jsernudvinding. Under Efterforskningen af eventuelle Myremalm-Fore-

1) Aarbog 1936.

Side 178

komster i Terrsen med Oldtidsagre maa det erindres, at Myremalmen kan vaere dannet ikke alene af Overfladevand, men — som antydet i Kapitlet om Myremalm — ogsaa ved opstigende Grundvand. Der kan altsaa godt sine Steder findes Myremalm paa temmelig hojt Terrsen.

2. Jordovn.

Hvorvidt den mere rene Myremalm er blevet ristet, vides ikke, da arkaeologiske Vidnesbyrd herom mangier. Maaske er den blot blevet torret af Sol og Blsest. Men i alle Tilfselde viser Fundene, at den forste Reduktion, Frigorelsen af Jaernet ved Nedsmeltning, i lerfattige Egne er foretaget ved Hjaelp af simple Jordovne. I Egne med Lerunderlag kan Ovntypen for denne forste Behandling ikke saa let skelnes fra naeste Trin, lerforet Ovn, idet Slaggens Indhold af brsendte Lerdele baade kan stamme fra naturlig Lervseg og lerforet Jordvaeg.

Fremgangsmaaden har vaeret denne: Malmen sonderdeles og drysses over det i Ovnen flammende Baal af antsendt Traekul. Blaesebaelgen drages (med Haand eller med Fod?). Slaggen stiger op, Jaernet synker ned. Smeltemesteren maa af Erfaring kunne se, naar Reduktionen ikke kan drives videre. Han indstiller Blaesningen. Smeltemassen henstaar stille nogen Tid, saa Storkning foregaar til det Punkt, at Klumpen (Jaernet i Bunden og Slaggetop foroven) lader sig vende med et dertil egnet Redskab (Jaernstang eller Traespade). Vendingen bringer Klumpens Bund til skraa Stilling i Ovnaabningen, og nu vurderer Smeden, hvor Skillelinjen mellem Jaernet og Slaggen omtrent er. Jaernet hugges fra og bjerges i Behold, men Slaggen (Blok eller Brudstykker) kastes tilside, gerne ned i Ovnen,

Side 179

saa er man fri for at mode den senere hen, og Ovnen skulde alligevel ikke bruges mere, da Siderne sagtens er skredet sammen. Meget vigtigt er det Sporgsmaal, om man har faaet Jaßrnkagen hugget fra Slaggen paa det helt rigtige Sted. Var man under Vurderingen for nojeregnende og huggede langt oppe, risikerede man jo at faa for megen Slagge med, men paa den anden Side var det naturligvis et utilladeligt Spild at hugge for langt nede og lade noget af det dyre Jsern blive siddende og gaa sammen med Slaggen i Brokkassen. Sammenlignet hermed var det en ringe Ting at skulle danne ny Ovn til Jsernets videre Rengorelse.

Jordovnens Storrelsesforhold fremgaar af Slaggeblokkenes
Maal, som foran er opgivet for hvert Findested.
Gennemsnitsdybden c. 70 cm, Diameter 50 cm.

Saa vidt muligt har man til Dannelse af Jordgruber valgt nogenlunde fast og sammenholdende Jordbund, graesdaekket — saa Bund- og Siderunding kan holdes rene.

3. Lerforet Ovn.

Den erhvervede Jaernkage eller Luppe, hvad man nu vil kalde Jaernproduktet fra forste Reduktionsproces, sonderdeles, og Arbejdet begynder forfra. Dog er der den Forskel, at Jaernet ikke er saa urent som for, folgelig bliver her mindre Slaggemaengde. Slaggeblokkene fra lerforet Ovn viser ikke alene lavere Hojde, men ogsaa ringere Diameter: altsaa har Ovnen haft mindre Dimensioner end Jordovnen, hvad vi ser bekrseftet, hver Gang vi staar overfor levnede Ovnrester. Disse kender vi fra Omtale ved Findestederne. De er aabenbart blevet brugt lidt mere okonomisk end Jordovnene, ofte ses de repareret mellem forskellige Braendinger. Naar Lerovnen ikke traeffes sammen med Jordovne,

Side 180

hvert Sted sidstnaevnte findes, kan det jo skyldes, at Jaernproduktet er bragt hen paa leret Jordbund for her at faa den videre Behandling: ny Sonderdeling og paafolgende Reduktion i Grydeovn.

4. Grydeovn.

I Sogaard blev fremdraget 9 Brudstykker af Grydeformen. Forste Stykke udgor Sjettedelen af en Ovns overste Vaegkant, 19 cm lang, 2—32^—3 cm tyk, 13 cm dyb. Efter Kantens Krumning at domme har Grydeovnen foroven haft en Diameter paa 36 cm. 7 cm nede er Diameteren aftaget med 4 cm. Men her ophorer Indsnsevringen, og Resten (6 cm) gaar omtrent lige ned mod Bunden. Ovnen er altsaa tydelig tragtformet. Ydersiden viser en tset, noget nubret Flade med indbraendte hvide Sandkorn. Et enkelt Sted midt paa Brudstykkets Yderside findes en aflag teglrod Plet, 3 x 1,5 cm. Ellers er Farven graalig, lidt rustagtig. Indvendig ses en Del Slagge fastbrsendt som Skorpe paa Vaeggen, navnlig ved Midten og til den ene Side. Det ser lid til, at Jsernet har vaeret meget tyndtflydende sidste Gang, sortglinsende med kun faa Blaerer. Et Par af disse — ganske draabesmaa — er bristede og fyldt med Rust. Hvor Forslagningen er storst, fylder Slaggeskorpe og Grydevaeg ialt 5 cm. Brudstykket vejer 750 g.

Andet Brudstykke er 10 cm langt ved overste Kant, 2—32_—3 cm tykt, 9 cm dybt. Saa godt som uden Slaggedannelse, Vaegt 250 g. Passer med Krumning og Indsnaevring ganske til forste, men Udseendet (Farve, Lerart, Braendingsgrad) viser tydeligt, at Brudstykket stammer fra en anden Grydeovn end fornaevnte.

Tredie Brudstykke mangier Kant, men har efter
Krumning og Vaegtykkelse tilhort Ovnens ovre Parti.

Side 181

Lsengde 17 cm, Dybde 9—lo9—10 cm; tynd Slaggeskorpe.
Vsegt 760 g.

Fjerde Brudstykke har tydelig Vaegtykkelse 3 cm,
hist og her forslagget. Storrelse 15 X 10 cm. Vaegt
765 g.

Femte Brudstykke ser ud til at have siddet laengere nede mod Ovnens Bund; Jaernet er traengt mere ind i Vaeggen og har paa Halvdelen af Sidefladen gennembraendt denne. Stykket er da ogsaa saerdeles tungt: 1,950 g. Storrelse 17 X 10 cm.

Sjette Ovnstykke ligner forrige. Storrelsen er 18 X
10 cm. Vsegt 2,27 kg. Maaske en Del af Ovnens Bund.

Syvende, ottende og niende Brudstykker kan saettes sammen og danner da en Helhed, rimeligvis Bunden, Diameter 25 cm, Tykkelse 3 cm, omtrent plan, i Midten dog lidt nedbuet. En tynd Jaernskorpe har dannet sig paa Bunden, som derved er blevet skinnende blanksort og smaariflet, saadan som Storkning dybt nede, hvor Iltning er sparsom, vil give et Smelteprodukt. De tre Bundstykker vejer tilsammen 5,225 kg.

Endnu et Grydestykke fandtes liggende i Plojejord
en Snes Meter fra Ovnfeltet. Stykket er Kant, Storrelse
som en Haand.

Snorup-Fundets 153 storre Brudstykker af Ovngryde viser saavel Overkant, Sidevaeg og Bund. Bunden har ikke vaeret mere end 15_—20 cm vid, den er rundet nedefter som en Halvkugle; Sidehojden kan vanskeligere erkendes, men Siden har gaaet ret stejl op, saa overste Ovndiameter naeppe kan anslaas til mere end 30_—35 cm. Vaeggens Tykkelse er gennemsnitlig 4—54_—5 cm, den overste Kant 7 cm. Kanten er flad.

Alle Grydedelene fra Snorup baerer i hoj Grad Maerkeraf
lid, revnede og forbraendte. Men man har let
kunnet faa Jaernet til at skilles fra Gryden; kun omkringoverste

Side 182

kringoversteKant og nsermeste Parti findes lidt Slaggerbrsendt
fast i Vaeggen eller flydt ud over Kan ten;
ellers er Gryderne ganske rene.

At Materialet kan suppleres med tilsvarende fra Lindeballe, Logager, Ingesvang, Serup og Levring m. fl. Steder er meget vserdifuldt. Det beviser, hvad ogsaa Niels Nielsen fandt,¹) at der tydeligt kan skelnes mellem lerforede Ovne og Ovngryder. Navnlig Snorups Gryderester er gode. Grydens Yderside ses vel afglattet, og det kan noje konstateres, at denne Afglatning har fundet Sted, medens Lermassen endnu var vaad. Adskillige Maerker fra Strog med Haand eller Redskab iagttages paa flere Vsegstykkers Yderside. Ejendommelig er en smal Fure, der synes at have gaaet Gryden rundt udvendig, 6 cm under overste Kant. Det kunde se ud til, at man har villet styrke Gryden ved her at anbringe en Ring om den. Maaske nedgravedes Gryden ikke i hele sin Dybde, saa overste Parti ragede op eller her omlagdes med Ler.

Vi kan nu anskueliggore den tekniske Fremgangsmaade ogsaa med Rensmeltningen i Grydeovn. Arbejdet maa foretages paa fast, heist leret Undergrund, der kan stotte Ovnen, idet Gryderne i 10s Jord vil lide for meget.

Gryden bringes paa Plads (den er vel lavet hjemme eller andetsteds), den graves ned, Traekul fyldes i, Jsernstykker ovenpaa. Reduktion foretages — som under tidligere Processer. Jaernklumpen vendes i delvis afkolet Tilstand. Slagger Iober fra. Der er kun lidt, nu Jaernet har temmelig stor Renhed, nogen Slagger vil der dog altid vsere, og den synker ned i Ovngrydens Bund, hvor den tager Form efter Bundens kug-

1) Niels Nielsen: Studier over Jsernproduktionen i Jylland, 1924.

Side 183

lede Skikkelse — en af de mange Bundslagger, vi
finder saa tit, er dannet. Jaernklumpen, Luppen, er
faerdig til Udhamring.

Som Smeltning folger paa Smeltning med nyt Materiale, vil Gryden trsenge til Udbedring. Hertil bruges Ler. Og Ler benyttes — eventuelt — desuden til Stotte for Ovnens overste Parti. Der fremkommer saedvanligt omkring saadan Plads ret store Maengder brugt og übrugt, braendt og halvbraendt Ler-Tegl. Fra Ovngryderne — der er jo nok flere i Virksomhed samtidigt — rages Teglen ud i Omgivelserne, deraf kommer Lerfylden o. 1., vi traeffer i Snorup og andre Steder.

Vi har da nu set, at der til den forste Udsmeltning, hvor Jaernets Urenhed er saa stor, at det betyder mindre, om en Smule Sandkaerner indebraendes i Jaernklumpens Sideflade, er anvendt simpel Jordovn uden Lerforing. Men efterhaanden som Reduktion af samme Jaernmasse gentages, og Produktet naermer sig til at blive rent Jaern, er Lerforing af Ovnsiden og Ovnbund benyttet. Paa sidste Stadium, da Urenhed udefra skulde undgaas, har man taget den mere vaerdifulde Gryde (der saa let kunde blive odelagt) i Brug. Gryden er ikke, som Niels Nielsen opfattede den, en middelalderlig Forekomst udvisende en ny Teknik forskellig fra primitiv Teknik. Jordovn, lerforet Ovn og Grydeovn betegner ikke hver for sig tidsadskilte tekniske Udviklingstrin. De er tvaertimod samtidige, alle nodvendige og medvirkende til det fuldkomne Resultat.

5. Udhamringssted.

Maaske fandt Slaggeudhamring Sted allerede for,

Side 184

ind imellem de forskellige Reduktioner i Ovne, saerlig forud for sidste. Heroin giver Fundene kun usikker Besked. Men de typiske Hamringsslagger fra flere Findesteder, navnlig Lindeballe Nr. 70, viser ligesom Amboltstenene, at Slaggefjernelse ved Slag paa det af Ovnvarmen endnu blode Metal har spillet en vaesentlig Rolle. Alene Navnet vaekker Opmaerksomhed — »Slagge« lyder af »Slag«. Det er Jaernskelettets Indhold af fremmede Bestanddele (se Analysen Side 170), der skal udskilles; disse Stoffer, hvis Smeltepunkt ligger lavere end Jaernets Smeltepunkt, findes flydende inde i det fint forgrenede Skelet af metallisk Jaern og kan kun fjernes ved Hamring, som svejser Jaerntraadene sammen og sprojter den flydende Blanding ud.

Det er ikke sikkert, enhver Amboltsten har tjent denne Proces. Man skaerpede ogsaa koldt Jaern — Vaaben og Redskaber — paa Sten. Gennemgaaende var det jyske Smedejaern vistnok noget blodt, d. v. s. havde traadet, lidt aabent Skelet. Men netop saa kunde Jaernsager gives holdbar Skarphed, naar de lagt paa Sten hamredes med Sten.

Foruden at maale os Jaernudvindingens Omfang i
Vendsyssel viser de mange Amboltsten i Hjorring Finderens
fortrinlige Evne til at gore rigtige lagttagelser!

Allerede Niels Nielsen har (i Kragelund) set Amboltsten, men det skyldes Holger Friis' Paavisning af saa talrige Amboltsten i to Typer, at vi kan forstaa, hvor stor en Betydning Amboltstenene har haft for Jaernets Faerdiggorelse, Smedning og fortsatte Skaerpelse. Overgangen fra Ambolt af Sten til Ambolt af Jaern var vistnok slet ikke noget virkelig Fremskridt.

Museumsforstander H. P. Hansen, Herning, har ligeledes
tydet nogle for Herning Museum fundne og
undersogte Sten som Amboltsten.

Side 185

Bolig.

Det er naevnt, at Udvindingen tilsyneladende er foretaget paa fast, graesdaekket Jordbund. Der ses tit Graesaftryk i Slaggen, hvorimod Sand o. 1. sjaeldent forekommer. Men da det jo vilde vaere en ret farlig Sag at tumle med lid paa langstraaet tort Grses ved Sommertid, maa man taenke, Udsmeltningen er foretaget efter Host eller i tidligt Foraar, naar Sne og Frost var gaaet af Jorden. Med andre Ord: saavel Malmbrydning som Jaernsmeltning har vaeret Saesonarbejde. Dette medforte, at hvor Vindingen blev drevet i odemarker langt borte fra hjemlige Boliger, kunde Folkene traenge til noget at hytte sig i. En Hytte er fundet i Sogaard.

Kort Syd for den hervaerende Udvindingsplads, mellem denne og Engen, fandtes under en Markvej og tilstodende Graeskant et storre Lag braendt Ler, og ude i dette Lags cirkelrunde Yderkreds kom 12 lysegraa runde Pletter tilsyne, blode, lignende hensmuldret Trae: Stolperester. En tydelig Plan kunde erkendes med folgende Afstand mellem Stolpehullerne fra Vest Kredsen rundt:

69 cm, 79 cm, 48 cm, 55 cm, 76 cm, 74 cm, 45 cm,
60 cm, 50 cm, 45 cm, 87 cm, 83 cm. Se Tegningen.

Hustomtens Diameter Vest-ost: c. 2,4 m og Syd-
Nord: c. 2,25 m.

I Pladsens sydvestre Hjorne laa et lille Parti raat, fint Ler, ind mod Midten og navnlig omkring Midten fandtes braendt, delvis staerktbraendt Ler, helt teglagtigt.Under og imellem Leret (baade det raa og det braendte) saas Aske, Traekul samt Lerkarskaar og Slagger (smaa Stykker). Lagets Dybde udgjorde c. 15 cm. I Teglmassen laa 2 storre forkullede Traestykker,Retning Syd-Nord. Asken og Traekullene iagttoges

Hustomten i Sogaard.

Side 187

ogsaa saerlig langs Tomtens Yderkreds. Det saa ud til, at Huset var brsendt, Tag- og Sidevserket skredet ned, Storsteparten faldet indad. Hyttens Vaegge har sandsynligvisvseret lerklinede — deraf det meget Ler. De opsamlede Lerkarskaar — 97 Brudstykker ialt — var delvis af saadan Art, at de kunde tidsbestemmes.

— Museumsinspektor C Neergaard, Nationalmuseet, undersogte Materialet og gav folgende Erklaering. »Jeg skulde vsere mest tilbojelig til at tro — et staerkere Udtryk vil jeg ikke gerne bruge —, at Skaarene fra Hejnsvig Sogn (Sogaa:rd) er senere Bronzealder eller mulig alleraeldste Jsernalder — paa Grund af Lermassen og navnlig paa Grund af Randskaarene og Behandlingen af Mundingskanterne«.

Foruden Bolig skal Arbejderne ved Malmen og Smedene ved Ovnen have Fode. Den varmes i Lerkar paa Gloderne. Karrene revner, gaar itu — deraf de mange Skaar.

Grav.

Men der kan ske saa meget. Mester og Laerling dor
og bliver gravlagt nserved Smeltepladsen.

Henimod 150 Meter Nordvest for Jsernovnene i Sogaardsaa jeg en lav, overplojet Jaernalderhoj. Flere Slaggestykker og Trsekuldele iagttoges i Jordoverfladenomkring Hojen, og ved Gravning afdaekkedes i Hojens Midte to Ligbaal, 40 cm under Plovfuren, 1 Meter fra hinanden, hver Baalplet c. 1,25 m bred. Baalenetegnede sig i Hojfyldens graa Sand som et sort, meget fast og fedt Skorpelag, tyndest ved Udkanterne, tykkest (indtil 20 cm) ind imod Midten. Her fandtes i det ene Ligbaal en 30 cm bred Plet, som var lys af Aske og brsendte Benrester. Oven over Bensamlingen laa smaa rustede Jserndele, hvoriblandt fandtes en forarbejdetJserngenstand,

Side 188

arbejdetJserngenstand,Halvdelen af en smedet Ring, lidt snoet, den smedede Stang knap 1 cm tyk, sekskantet.Ogsaa laengere nede saas spredte Rustpartier. Det andet Ligbaal svarede noje til forste. Her fandtes intet uden braendte Ben og adskillige smaa Slaggestykker. Under dette Baal og ved ostsiden af forstnaevnte opsamledes56 smaa Stykker Jaern og et enkelt Lerkarskaar.Saerlig taet laa Jaerndele og Slaggestykker ned mod Hojens Bund, hvilket tyder paa, at Ligbaalene er anlagt over en tidligere Smelteovn eller ganske naerveden

Ved dette vigtige Kapitels Slutning vil vi hore en Skildring fra Sverige, rig paa gode Oplysninger om Jsernudvinding i Jamtland. Det er A. Bystrom, der fortaeller, og Redegorelsen stammer fra 1835.¹)

»Paa Myrar i Fjalltrakterna avensom annorstades ar ej omojligt att finna Myrmalm, i Synnerhet dar fast Land pa omse Sidor om en Myra stoter nara till vartannat. Den upptackes latt om man nedtrycker en Kapp eller Stor i Myran; kannes det da sasom man tryckte den i Sand, sa ar Anledning till Malmjord, vilket ytterligare skonjes av den rodbruna Jord, som atfoljer Storen vid Uppdragningen. For att narmare overtygas darom upptages en Grastorva; befinnes Jorden darunder rodbrun till Fargen och vill klibba vid, sa ar det sakert Tecken till Myrmalm.

Sedan man p& namda Satt upptackt Malmens Narvarooch aven undersokt dess Djup, som kan ga fran en Tvarhands till en Alns Djup och mera, sa upptages forst Grasvallen, varefter sa mycket Malmjord upptagesoch lagges i Hog, som man arnar Begagna, da man kan berakna, att Vs darav vanligen afgar vid Rostningeneller

1) Her efter Sune Ambrosiani: Primitiv Jarnhantering. (Retskrivningen »ndret lidt for danske Laesere.)

Side 189

ningenellerAvbranningen. Likval bor anmarkas, att om Sand finnes under Matjorden, som latt upptackes, om storre Stycken eller Klumpar sonderslas, och Fargendaruti befinnes svart, sa bor bade Sanden och den formurknade Malmen undvikas eller avskiljas, sa framt icke man vid Smaltningen kan astedkomma desto starkare Hetta, da dessa Delar ga till Slagg och avsondras i fran Jarnet, i annat Fall forsomrar det Jarnet

Har man ej sarskild Ugn for Matjordens Rostning eller Avbranning, sa kan den pa Stallet verkstallas pa foljande Satt: ra Ved hugges pa narmaste Hall, om den finnes nog grov, ty ju grovre Skogen ar, desto battre — den hugges har pa Orten vanligen i 5 a 6 Yxskafts Langd, fram forslas till Malmhogen och lagges da forst de 2: ne grovsta Stocharna i Bredd pa 4a 5 Kvarters Avstand fran varandra, tvarsover dem laggas sedan grova Stockar tatt bredvid varandra, och ater tvars over dem ett dylikt Lager, och s4 vidare till dess man har 3, 4 a 5 Stocklager, likval bor iakttagas att de smalare Stocharna laggas overst, att Malmjorden ej for hastigt ma nedfalla. Darpa uppkastas Malmjorden, forst den grovre och darovan den finare, til vid pass 2 Alnars Hojd eller mera. Torrt Bransle lagges under nedersta Stocklagret och itandes. Efter en Stund kan med Yxhammaren slas i Stochandarne, varigenom den forst branda Malmen nedfaller, sedan omrores nagot jamnt den kvarliggande Jorden med en Stor, till dess att allt ar avbrant. Sedan hopskottas Malmen i Hog med underlagt Granris och far ligga till dess tjanligt Korfore intraffer, da den fores till det Stalle dar Smaltningen skall verkstallas. Smaltningen har har vanligen skett i Grop pa nagon Kulle eller Backe, for att lattare darvid anvanda Blasbalgen. Gro-

Side 190

pen har vanligen gjorts Via Aln bred och 6 Kvarter djup samt nagot rundad eller invalvd pa Bottnen, som bor vara slat. Pusten bor stalllas sa, att dess Ror riktas minst en Tvarhand over Bottnen, och snarare litet uppat an nedat. Darefter reses torr och kluven Ved av 6 Kvarters Langd, sa att Gropen darmed fylles, sedan nagra Eldkol eller Eldbrander forut nedkastats varefter Pusten bor sattas i Rorelse, som har vanligen sker genom Trampning. Undertiden lagges mera Ved tvarsover den resta till vid pass lVz Alns Hojd over Gropen, da Gropen efter Avbranningen blir full med Kol. Paa denna Kolhog kastas sedan nagra Skovlar av Malmen, eller vid pass Vs Tunna, Blasningen fortsattes utan Uppehall, och sedan den i det mesta smalt, paoses vidare lika mycket, och slutligen endast 4 Kappar; undertiden bor Malmen vid Sidorna av Gropen krafsas med ett krokt Jam at Mitten av Glodhogen. Finnas mera Kol oforbranda, kan val mera Malm pakastas, isynnerhet om Tallved, eller, vad annu battre ar. Bjork anvandes.

Efter Smaltningen upptages Jarntacken, som av 1U Tunna Malm vanligen gar til IV2 a 2 Lispund, med en a tva starka Jarnstanger, och medan den annu ar rod, halles den pa Kant med Tangen, under det en eller tva Person hugga 3 djupa Skaror i Tacken, utan att alldeles genomhuggas, for att vid Smidningen bliva hanterligare. Vanliga Huggyxor kunna hartill anvandas.

Skulle Tacken vid Upptagningen ej vara nog fast
eller tat i Kanten, skyndar man att med Slagga hopstota
den ,innan Skarhuggningen verkstalles.

Vid Smidningen av detta Jam iakttages att Hamringen
heist bor ske, da Jarnet haller Vitglodgningen eller
och nar det overgatt till den rodbruna Fargen, emedan

Side 191

en Del Myrmalm under den hogroda Fargen sondersplittras
och faller i Stycken.

Myrjarnet blir i Allmanhet mjukare an Bruksjarn,
och fas oven harav gott Stal.

I nedennamnda Sochen har Myrjarnstillverkningen for 20 Ar sedan drivits med mychen Framgang och nasten i varje By, och nu ater borjat upplivas, oaktat det tunga Arbetet att trampa Pusten och Hammarens eller Slaggans Foranda med Handkraft.

Huru mychet storre Vinst harar skulde icke erhallas, om Kol tillverkades pa vanligt Satt med Kolmilor, Ugnar murades for Rostning och Smaltning, Pust och Hammare dreves av Vatten.

Av Myrjarn har har tillvarkats Spik och divarse
Husbehovsmide till Myckenhet samt Smedjestad m. m.,
varav en Del forts till Norige.

Trenne Ynglingar i Bangasens By hava sistl. Vinter
oaktat den djupa Snon, upptagit Myrmalm och darav
pa vanligt Satt beredt 50 Lispund Jarn.

Offerdal, den 16. Dec. 1835.

A. Bystrom«.

Denne Husflids-Industri hviler aabenbart paa gammel stedlig Tradition og afviger jo ikke saerligt fra det Udvindingsarbejde, de jyske Fund aabenbarer os. Men Malmen er nok blodere end her, af temmelig ren Kvalitet, siden man kan slippe med den forholdsvis ringe Behandling og dog faa brugeligt Jaern. Blaesebaelgen er altsaa tung at trsede, og Hammeren har ogsaa dengang kraevet Smedens fulde Armstyrke.

At man i Sverige fortsat fra de gamle Tider til op mod vore Dage har udvundet Jaern af Myremalm efter aeldre Metode undrer ikke. Sverige er jo et Jaerngorelandi den store Stil uden Spring i Udviklingen. Helt

Side 192

anderledes maerkelig forekommer en Meddelelse ora Jaernudvinding paa en Gaard ved Bjerregrav i Begyndelsenaf det 19. Aarhundrede. Sikkert nok er Tilfaeldet isoleret, men som saadant har det ogsaa Krav paa at komrae med her. Det er en aeldre Mand, fhv. Forpagter Andreas Bugge, Fussingo, nu Hospitalet i Randers, der har meddelt cand. pharm. O. Loye, Randers Museum, at han fra sin Barndom mindes noget om Jaernudvindingaf Myremalm: Paa Hedegaard, som ejedes af min Bedstefader, stod der i Huggehuset en Del tykvaeggede Fade af Form og Storrelse som et Vaskefad. De var bleven brugt af min Bedstefaders Fader, Rasmus Andersen,naar han smeltede Jaern af Myremalm. Der blev gravet en Fordybning i Jorden, hvori der lagdes Braendsel og Myremalm, og saa blev der sat lid paa. Gruben var lavet saadan, at Skaalene opsamlede det smeltede Jsern. Jasrnet brugtes til Hestesko; de havde altid selv Jaern med, naar Smeden skulde lave dem. — Andr. Bugge husker, at Bedstefaderen viste ham Stedet,hvor Myremalmen hentedes.

Det færdige Jærn.

Selv om store Dele af Jylland har vaeret jaernproducerende, laa dog endnu storre Straekninger uden Mulighed for Jaernudvinding. Denne ulige Fordeling af et vigtigt Naturgode skabte Handel. Men Handelen medforte efterhaanden, at Varen gjordes stabil. Det husflidsagtigt tilfaeldige Produkt maatte vige for nogenlunde Ensartethed i Kvalitet, Skikkelse, Vaegt og Benaevnelse, saa Folk — Saelger som Kober — vidste, hvad der var Tale om. Netop Ensartethed giver vore Fund Indtryk af.

Maaske ligger i disse aabenbart stillede — og opfyldte—

Side 193

fyldte—almindelige Handelskrav en vaesentlig Aarsagtil
det traditionsbundne Praeg ved Jaernudvindingen.

Det er saa meget desto heldigere, at Fundene viser Tradition, som skriftlige Meddelelser jo mangier. Naar vi da finder fserdigt Jaern fra en eller anden bestemmelig Tid, tor vi tro, at Skikkelsen, Vsegten, Kvaliteten — hvad det nu er — daekker noget alment.

Forst ved Industriens Ophor paa jysk Grund fremkommer Regnskaber og Dokumenter, hvor Jaernet omtales i spredte Udtryk, der mere voider Forvirring end skaber Klarhed. Vi moder Kloder og Stykker, Pund og Skiver, men hvad siger disse Navne? Ikke engang den hyppigst naevnte Form, Kloden, kender vi rigtigt.

Arent Berntsen 11. 259 har:

1 Stocke el. 1 Pund Jaern = 1 Skp. Hk. Aabomaal.

1 Klode Jaern == 1 Skp. Hk.

6 Pund uren Jaern = 1 Td. Hk.

2 Skiver Jaern = 1 Skp. Hk.

Efter dette skulde 1 Klode almindeligst vaere = 1 Pd.
Jaern, d. v. s. 12 af vore nuvaerende Pund.

Rentekamrets Taxtebog c. 1642 (findes i Rigsark.
D. Kane. B Diverse til Efterretning og Oplysning 1588
—1660 111 1):

1 Pund ell. 1 Klode Jaern, hvert mod 1 Skp. Korn.

1 Skive Jaern = 1/2 Skp. Korn.

Rtk. Taxter 1589—1646 fol. 8 (111 2)

Jsern, 1 Klode = 8 Sk. (d. v. s. 4 Kloder = 1 Td. Hk
1 Klode = 2 Skp. Hk.).

Kancellitaxt 1623 (i Rtk. Taxter 1589—1647)

6 Pd. urent Jaern = 1 Td. Hk.

Side 194

Rtk. Taxter 1589—1646 fol. 20, Taxt 1639:

6 Pd. urent Jaern = 1 Td. Hk. (6 Pd. urent Jsern =
8 Kloder).

1 Jsernklode = 1 Skp. Hk.

1 Skive Jsern = V. Skp. Hk.

Rostjeneste-Taxt (Taxter 1589—1646) udstedt af
Esge Brock, Chr. Hoik, Albert Skeel og Anders Bille:

1 Klode = 4 Sk. Landgildepenge (d. v. s. 8 Kloder =
32 Sk. = 1 Td. Hk.).

1 Stk. Jsern = 1 Pd. = 1 Skp. Hk.

(8 Stk. = 8 Pd. = 1 Td. Hk.

Axel Juels Taxt til Villestrup 1589:
1 Klode Jsern = 3 Skp. Hk.

(22/8 Klode =1 Td. Hk.).

Silkeborg Lensregnskaber 1599—1600:

Simmelkiers Jern Regnindes Fern snese vdj Hundre
och Fire stocker vdj huer klode.

(Prisen var 8 Sk. pr. Klode og svarede til Prisen paa
en Tonde Korn).

Jaernvaegten.

Kalundborg 1598. Ny kgl. Saml., 1310 h, 4:

1 Kors er et Lispd.

En Prikke er et Skaalpd

Et Skaalpd. er 2 Bismermark.

20 Lispd. gor et Skibpd. Jaern.

28 Bismermark gor 1 Lispd. Jaern

32 Bismermark el. 16 Skaalpd. gor 1 Lispd. Jaern.

(1 Lispd. var enten lybsk = 14 Skaalpd. (d. v. s. vore
Pund) (eller kobenhavnske = 16 Skaalpd. (d. v. s. vore
Pund).

Side 195

Mest aim. har vel vaeret, at 1 Klode var et Bismerpund Jaern, d. v. s. 12 af vore Pund. Bismerpund i Loversyssel var dog noget mere, nemlig 12 Bismerpd. = 14²/₃ kobenhavnske Skaalpd. (vore Pund)¹).

Disse Takster, der utvivlsomt vinder ved naermere Bekendtskab, tilkendegiver godt nok, at man endnu op mod Aar 1600 regnede med dansk Jaern. Om Vaerdien lsengere tilbage i Tiden, medens den egentlige Storindustri trivedes og betod noget for vedkommende Egne, kan de sene Angivelser jo intet sige, hvorfor vi maa lade dem ligge.

Men det er interessant at se Taksterne notere urent Jaern som en almindeligt forekommende og modtagelig Vare sammen med rent Jaern. Det er rimeligvis et lignende Mellemprodukt som det, A. Bystrom meldte om fra Jamtland, og som aeldre svensk, norsk og islandsk Litteratur har forskellige Navn til: Blastra (Blastrjaern — Blastklimp o. 1. Former), Falla (Fallklimp, Fellujaern o. 1.), Teintjaern, Osmund.²)

De tre forste: Blastra, Falla og Teintjaern traeffes
langt tilbage, er af gammel Oprindelse. Betegnelsen
»Osmund« kendes ikke for ca. 1500.

Blastrjaern er det forste Produkt, »som ligner Slagger, og som tages fra Smedjen med ru og ujaevn Overflade og forskellig Storrelse. Det viste sig ofte at bide (skaere) godt. Nogle var kugleformede, nogle aflange, men de fleste havde en flad Side. Faa af dem var mindre end til een Le, faa storre end til to«. Der kan naeppe vaere Tvivl om, at Blastrjaern er ensbetydende med Luppen i Jylland.³)

Fellujern betegner sandsynligvis det naeste Trin mod

1) Efter Nyerup og Landsarkivar Svend Aakjaer.

2) John Nihlen: Studier rdrande aldre svensk jarntillverkning.

3) Niels Nielsen: Ja^rnudvindingen paa Island. Kbh. 1926.

Side 196

faerdigt Jaern, et Produkt, hvoraf fremmede Stoffer er
udfaeldet og udsmeltet, d. v. s. omsmedet og omsmeltet
Luppe.

Teintjaern har vaeret af endnu hojere Kvalitet, maaske
udsmedet i Stang- eller Tenform, ». . . skal vera
jafnlang(t) . . .«

I dansk Sprogbrug er bevaret Navnet Klode, hvorved forstaas Jaern med rundagtig Skikkelse, men ligesaa lidt som Skriftens »Stykker« og »Skiver« siger det noget om Jaernets Kvalitet. Her er alene »urent« Jaern (Modsaetning: »rent« Jaern) vejledende til Formodning om, at allerede Resultatet fra Jordovn og Lerovn har vaeret gangbar Handelsvare. Dog kan man vanskelig taenke, dette ufaerdige Produkt har spillet storre Rolle. Maaske stammer Ydelsen i uren Tilstand hovedsagelig blot fra Egne, hvor Mangel paa Trae til Kulsvidning begyndte at gore sig gaeldende. For saadanne daarligt stillede Udvindingspladser kunde det vaere praktisk at aflevere urent Jaern — til videre Foraedling andetsteds. Man ved kun lidt.

Men velgorende er det at se, hvor smukt overleveret Jaernbenaevnelse og Karakteristik — ogsaa de fremmede, hos os glemte Udtryk — falder ind i Billedet af den Trinraekke ved Ovntyperne, som Fundene byggede op. Bag Samhorigheden mellern Navnestof og arkaeologiske Vidnesbyrd paa nordisk Grund ojnes tydeligt faelles Traek i Teknik og Produkt.

Folgende Fund er Brudstykker af forskellige Lupper:

Jaernstykke fra Smidstrup. Noget af Bundflade(tilsyneladende har Ovnbunden vaeret skraat nedgaaende mod Midten) og Siderunding ses (Sidehojde11 cm, Vinkelen mellem Bund og Side 23°). Slaggetoppen har vaeret ganske lav ind mod Ovnsiden,

Side 197

hojere omkring Midten, hvor den er fjernet ved skarpt Hug (velsagtens med okse). Jsernstykket ere. Fjerdedelenaf Luppen, Hojde 17 cm, de to Sider med Hugflade10 og 12 cm brede. Vaegt 8,75 kg. Jaernet viser meget tset Struktur, storste Blsereaabning 1 cm, de andre ret faa synlige Blaerer er hojst 5 mm. Bunden og Siden har meget glat, lidt forslagget Flade, aabenbart let fraskilt Ovnen. Farven er overvejende sortblank, hist og her dog med Rustpartier. Jaernet baerer ingen Masrke af Hamring (saa vilde Blaererne jo ogsaa vaere forsvundne). Det ser ud til, at blot denne Hamring mangier, for at Jaernet kunde betegne rent Produkt.

Jsernstykke fra Ingesvang. Ogsaa Brudstykke af Luppe, men mindre. Vaegt 5 kg. To Maerker af oksehug, ikke saa skarpttegnede som hos forrige, idet Jaernet her er rustent og temmelig forvitret. Siderunding fra Ovn. Slaggen ses fjernet med Redskab, Hugget er gaaet dybest i Midten, saaledes at Jernstykket er hojest i Ydersiden, her 14 cm, hist 12 cm. Flere smaa Blaerer. Ingen Hamring foretaget.

Jaernstykke fra Sogaard. Mere uregelmaessig Figur, men dog visende Bundflade og lidt af den Overflade, hvorfra Slaggen er borthugget (Maerker ses). Hojde 17 cm, Ydersiden 16 cm bred. Vaegt 5,75 kg. Naesten ingen Blaerer. Derimod ses et Stykke hvidbraendt Sten i Naerheden af Jaernets Yderside oppe ved Overkanten. Jaernet maa formentlig stamme fra tidligt Smeltetrin. Dog er det meget rustent. Ingen Hamring.

Jaernstykke fra Abild. Tilsvarende de andre, men en Del storre; Vsegt 12 kg, storste Hojde 24 cm, Siderne 19 og 22 cm. Fra den opadvendte Luppebund er med fire skarpe Hug skraat ud mod Siderne fjaernet 4 Stykker af Luppen, saaledes at det store Midterparti er blevet tilbage. Farven graalig, hvilket dog kan skyldesVirkning

Side 198

desVirkningfra Kalk — Stykket har vaeret muret ind
i en Kirkevaeg. Smaa Blaerer. Ingen Hamring. Jfr.
Findested Nr. 3, Abild.

Mangfoldige lignende Jaernstykker er opsamlet, men
de anforte tegner Typen. Nu kommer den store Overraskelse:

Fireklovet Jaernklode fra Karup. Billedet viser Formen. Laengde 38 cm, Bredde 21 cm, Tykkelse 7 cm. Vsegt 8,25 kg. For Klovningen, som jo er foretaget,medens Jaernet endnu havde Varme i sig fra Ovnen og Hamringen (her ses endelig Spor af Hamring),har Kloden haft en oval-rund Form med en plan Underside og en svag konveks Overside — eller maaske snarere omvendt: plan Overside og svag konveks Underside,svarende til Grydeovnens Bund med Dybderundingeni Midten. Klovningen er gaaet 16 cm ned, de enkelte »Takker« maaler henholdsvis 6, 4, 4 og 7 cm. Det kan taenkes, at to Maend med hver sin Tang om de yderste Afsnit har holdt Jaernet paa Kant, medensen tredie foretog Indhugningen ved Hjaelp af Hammerog Kile eller okse; samtidig bojedes hvert Afsnit kraftigt ud, saaledes at der fremkom en opadgaaende Runding paa Jaernets Stotteflade. Maerker af Tang synesat kunne iagttages paa de to yderste Takker, men Maerkerne er svage, hvilket kan skyldes Jaernets Tilbojelighedtil at ruste og skalle af. Klovningen betegnersikkert sidste Akt ved Fremstillingen, foretaget for hurtigt at opnaa en gavnlig Afkoling. Tilfredsstillende var det jo ogsaa nu at se, om Jaernet virkelig var homogenthelt igennem. Endelig fik man lettere Hold paa Jaernet i denne Skikkelse end i rund Form, bedre kunde flere Kloder bundtes sammen, en Fordel under Transporten— paa Hesteryg eller Baerestang. Taenkes kan det vel ogsaa, at en medvirkende Aarsag til »Varemserkningen«var

Side 199

mserkningen«varden, at Kobere mange Gange kun onskede % eller % Klode. Silkeborg Lensregnskaber nsevner jo ogsaa ved Simmelkjaer-Jaern, at der er »Fire stocker udi huer klode«. Det horer sig altsaa til, Kloden skal kunne deles i fire Dele — i hvert Fald i denne Egn, hvortil ogsaa Karup og Stenrogel kan henregnes.— Se forovrigt Redegorelsen af A. Bystrom om Fremgangsmaaden i Jamtland.

Klovet Halvklode fra Karup. Udseende ganske som forrige; en Smule svaerere. Vaegt 4,5 kg. Laengde 20 cm, Bredde 22 cm, Tykkelse 7 cm. Indhugget 15 cm dybt.

Frahugget Fjerdedel af Klode fra Lindeballe. Laengde 15 cm, Bredde 8 cm, Tykkelse 6 cm. Vaegt 1,75 kg. Tilsvarende Udseende, lidt mindre Rust og Afskalling. Betegner sikkert yderste Afsnit af en fireklovet Klode.

Fireklovet Jaernklode, formentlig fra Stenrogel (Viborg Museum). Som den ses paa Billedet, er kun det ene ydre Afsnit bojet ud. Derved har man straks kunnet se, at Jaernet var skornet og saaledes übrugeligt. Ogsaa den noget klingre Lyd, Jaernet giver ved Slag, siger, at Opvarmningen har vaeret for staerk, givet skort Resultat. — Det passer altsaa meget godt, naar Kloden er kaldt mislykket (se Fund Nr. 109). Betegnelsen skyldes dog nseppe teknisk Indsigt, men Formodning om, at Jaernet er hugget i Stykker, fordi det af en eller anden Grund var mislykket.

Jaernblok fra Ravnholt (Viborg Museum). Fund Nr. 106. Vaegt 17 kg, 19 cm hoj, 15 cm bred, 11 cm tyk. Tydelig hamret, saerdeles glat og tset Overfladeuden Tilbojelighed til Rust eller Afskalnmg. Meget smuk og ejendommelig Form. Skikkelse og

Side 200

Vaegt (den dobbelte af en Klodes almindelige Vaegt) siger os, at her er tilsigtet en anden Handelsvare — eller egentlig blot Betegnelse: maaske den i Takstoversigtennaevnte Skive. Deles Jaernblokken i 4 lige store Skiver, bliver Vsegten for hver godt 8 Pund, svarende til Vz Klode, hvilket stemmer med Rentekammer-Taksten1589—1646: 1 Jaernklode = y2y₂ Skp. Hartk., 1 Skive Jaern = y2y₂ Skp. Hk.

Jaernstang fra Rugtved (Hjemstavnsmuseet i Try), 19 cm X 3 X 2 cm, meget tset, glat og tung: ser ud til at vaere hamret i kold Tilstand. Mon vi ikke her har det Jaern, som — hugget i mindre Stykker — var Betalingsmiddel: Penge. I vort Sprog er bevaret Ordene Pingesten og Pengemalm, o: den Myremalm, hvoraf Penge gjordes. Et andet Minde om Jaernets Brug som Betalingsmiddel foreligger fra 16. Aarh., idet »Pengesten og Flint* omtales nedgravet under Skelsten ved Skelsaetning — Myremalm og Flint var jo uforgaengelige og umistydelige Ting, nedgravet dannede de altsaa sikre Holdepunkter for Skelkending.¹)

Jaernblok fra Skaerholtgaard, Randbol. Fund Nr. 55. Tenform, hamret: Laengde 31 cm, Bredde 7,5^—8 cm, Hojde 7,5 cm, Vaegt 4,5 kg. Saerdeles rusten Overflade, tilbojelig til at skalle, svagt hamrede Kanter,tilspidset laengere i den ene Ende end i den anden. Billedet viser en Ombojning i den laengst udhamrede Spids, aabenbart fremkommen ved, at Jaernet er braekketmed Indhug i den ene Side og derefter bojet frem og tilbage. Jaernet har en udpraeget senet Struktur. Tilspidsningen og Bruddet viser, der er fjernet noget af Jaernblokken, denne har vaeret Beholdning i en

1) Meddelt Landsarkivar Svend Aakjaer af Laerer Esben Jespersen, Vinding. Sml. Falck-Muus: Osmundsvekten, S. 153.

Side 201

Smeds Vaerksted. — Den ejendommelige Blok opbevaresnu
i Vandel Museum.

Jaern fra Lyngby, Vendsyssel historiske Museum i Hjorring: redskabslignende Genstand, formentlig Hakke, Skaftets Aabning 3,5 cm, Laengde 10 cm, Bladets Laengde 13 cm, Bredde 14 cm. Maaske er det et virkeligt (brugt) Redskab; det kan ogsaa vaere det smedede Halvprodukt, hvori Jaern udsendtes som Handelsvare, »Emnesjaern« — se Johan Nihlen: Studier rorande jarntillvarkning S. 107, 123 og Rolf Follke Muus: Osmundsvekten S. 159; samme: Grensetraktenes Jernsagn S. 64.

Den Omstaendighed, at det faerdige Jaern fremtrseder i saa mange og saa varierende Former, kendetegner tydeligt Jaernindustriens hojt udviklede Trin i Jylland. Det er vaerd at laegge Maerke til, at det jyske Jaerns forskellige Former overvejende kan dateres til Oldtiden. Naar vi da i Norge og Sverige traeffer ganske lignende Former paa faerdigt Jaern i 15.—16. Aarh., bekraeftes vort Udsagn, at der er Tradition hos Jaernet.

Selv om »Hakken« fra Lyngby ikke er et paa vedkommendeBoplads efterladt Hakkeredskab, men blot en gangbar Skikkelse, Smeden har givet den faerdige Jaernvare — Betalingsmiddel, »Penge«, som let lod sig forarbejde videre til almenbrugt Nytteredskab — siger Tingen os jo, at Hakken har vaeret kendt som Redskab paa hin Tid (forromersk-romersk Jaernalder). Dette er meget interessant, da det aabner os Udsigt til Erkendelseaf en Hakke-Kultur ogsaa her i Landet, for Ploven blev kendt. Et saadant Hakkebrug i Agerdyrkningensaeldste Tider traeffes overalt, er internationalt,

Side 202

i Kraft endnu hos primitive afrikanske Folk.¹) Lyngby- Hakken ligner som allerede naevnt svenske og norske Typer, og i Britisk Museum, London, kan ses ganske tilsvarende Typer fra vidt forskellige Jordstrog, navnligdog fra Asien og Afrika.

Alder og Vandring.

Naar Sporgsmaalet om Jsernets forste Optraeden som Nyttemetal droftes, rorer man ved et Problem i Folkenes Historie, der endnu langtfra er klarlagt. Alverdens Arkaeologer har siden 1837 stirret paa den umiskendelige Hammer i Cheops Pyramide (c. 3000 f. Kr.) og de enkelte andre lidt yngre Fund uden egentlig at komme selve Sagen synderlig naermere: Jaernets Hjemstavn, dets epokegorende Virkninger i Menneskets Tjeneste, Udbredelsen af Kendskabet til Smelteteknik og Smedekunst samt Jaernets Veje som Handelsvare.

Materialets sparsomme og meget spredte Forekomstledede nogle Forskere til den Anskuelse, at de fundne Ting blot betegner en Slags Kuriositeter, en Tydning, der dog naeppe lader sig fastholde, idet stadig flere faerdige Genstande fremdrages, skont Rust har haft mere end rigelig Tid til odelaeggelse. Hvorfor skulde ogsaa Mennesker vinde saa dyrebar Erfaring med praktisk Arbejde og derefter kun bruge deres Dygtighed til Produktion af pudsige Sjaeldenheder! Sikkert nok bliver det nodvendigt at rykke Historiens officielle Tal fra Jaernalderens Begyndelse adskillige Hundrede Aar tilbage. Saert er det forovrigt, at de omfattendeUdgravninger i osterland ikke allerede har

1) Carl Gunnar Feilberg: Bidrag til de afrikanske Agerbrugsredskabers Kulturhistorie. Nogle Hakketyper i Belgisk Congo. Saertryk af Geografisk Tidsskrift, December 1934. S. 268, Fig. 5.

Side 203

afdaekket Smelteovne og Slaggehobe paa gamle Bopladser,hvis
samhorende Lerkar o. I. muliggor en fast
Tidsbestemmelse.

Et skriftligt Vidnesbyrd, der kaster Lys over Jaernudvinding i Provinsen Pontos ved Sortehavets Sydostkyst foreligger i Brev fra Hettiderkongen Chattusil II til Farao Ramses II i (Regeringstid 1296^— 1230):

»Med Hensyn til rent Jaern, hvorom du skriver til mig, da findes der for Tiden ikke rent Jaern i mit Magasin i Kisvadna. Det er for ojeblikket en ugunstig Tid til at gore Jsern, men jeg har skrevet ora at gore rent Jsern. Endnu er det ikke faerdigt; saa snart det er fserdigt, skal jeg sende dig det. Hermed sender jeg kun en Svaerdklinge af Jaern. «*)

Dokumentet siger, at iEgypten savner den Jsernvare, Pontos ejer. Men om sidstnaevnte Landskab er Jaernets virkelige Hjemstavn, eller Hettiderne maaske har faaet Smeltekunsten andet Steds fra, derom faar vi ingen Underretning. Heller ikke rober Brevet, hvor laenge man i Pontos har kendt Metallet.

Det staerke Indtryk, Jaernet ovede paa Menneskene i de forskellige Kulturstrog, spores tydeligt genneni Indskrifter og Sagn, som lader maegtige Guder, store Konger, vaeldige Ksemper vaere fodt der, hvor Jaern gores; og naar deres Livslob er fuldkommet, vandrer de samme Vej hen. Bag det Traek, at gode Jaernvaaben ofte fik staerkt klingende Navne, og at disse Navne laenge holdtes levende i Folks Bevidsthed, skjuler der sig ogsaa en tydelig Erkendelse hos Ejer og Samtid af Jaernets glimrende, helt uvurderlige Egenskaber. Det gjorde den svage staerk, den staerke uovervindelig.

1) Chr. Blinkenberg: Jaernets Hjemsavn. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist., 11l R., 13 B. 1923.

Side 204

Men netop fordi mange Folkeslag saa ivrigt greb efter Jaernet, var lykkelige Besiddere interesserede i at holde det tilbage fra konkurrerende Naboer og Medbejlere til Magten — at de ikke skulde opnaa Ligestilling. Derfor gik det kun langsomt frem.

Til Balkan og Italien naaede Jaernet omkring 1200_— 1100 f. Kr., til Mellemeuropa c. 800, til Norden 700— 600 for vor Tidsregnings Begyndelse. Spredt forekommer Jaernet allerede tidligere, men forst fra det Tidspunkt, man maa sige, Metallet danner Grundvold for en ny ejendommelig stedlig Kultur, kan Jaernalderen dateres.

Ikke meget senere har Folk i Jylland faaet Kendskab til den vidunderlige Kunst selv at gore Jaern, smelte det haarde og dog saa fojelige Metal ud af egen Malm.

Fundne Lerkardele fra Udgravningerne, som har
vaeret indsendt til Undersogelse i Nationalmuseet, viser
Tiden:

Sogaard, Hejnsvig Sogn: »Senere Broncealder
eller muligvis alleraeldste Jaernalder.«

Krarup, Tistrup Sogn: »Beholdningen af Skaar
af forskellige Lerkar er antagelig fra Oldtidens seneste
Aarhundreder.«

Snorup, Tistrup: »Lille Lerkar, vaesentlig helt,
tyndvaegget, med ore, er fra Folkevandringstiden.«

Grindsted: Jaernalder, Perioden ikke naermere angivet.

V. Torsted: Romersk Jaernalder.

Lindeballe: Jsernalder (alene Materialets Tilstedevserelse
under Gravhoje siger dette).

Ringive: iEldre Jaernalder.

Give: Romersk Jaernalder.

Brande: Romersk og forromersk Jaernalder

Side 205

Fogstrup: Keltisk Jsernalder.l)

Kragelund: Jsernalder.

Randersegnen: Romersk og forromersk Jsernalder.

Try: Romersk og forromersk Jsernalder.

Lyngby: Forromersk og romersk Jaernalder.
Aasted: Jsernalder.

Knivholt, Frederikshavn: Mldre Jsernalder.2)

Hvor lserte nu Jyderne at vinde Jsern?

I Sverige menes Produktionen som Stordrift at kunne tidsfaestes omkring 200 f. Kr., for Norges Vedkommende kan vel lignende Tal anssettes. Danmark skulde altsaa have et Forspring her, og dette kunde jo tyde paa kortere Af stand og lettere Vej til Lserestedet, der da maa soges i Syd, eventuelt Vest. Fra Tyskland foreligger imidlertid ikke, mig bekendt, Oplysning om primitiv Jsernbrug nordligere end Vestfalen, hvorimod Myremalmsmeltning har vaeret almindelig i Sydengland i Romertiden.

Ernest Strakers fornaevnte Bog »Wealden lron« paavisermeget omfattende primitiv Udvinding i de myremalmrige,tyndt befolkede Skovegne Sussex, Surrey og Kent mellem Themsens Munding og Kanalens ostre Del. Men Dateringen hviler vsesentlig paa Slaggens indre Bygning og ovrige Udseende, hvorfor der vanskeligtkan siges noget afgorende om Alderen, d. v. s. seldre eller yngre end Romernes Erobring af Sydengland,c. 50 f. Kr. Jeg har haft Lejlighed til at studere Strakers store Slaggesamling samt stedlige Forhold iovrigt. Naar undtages, at Slaggens Farve gennemgaaendeer lysere (hvilket formentlig skyldes JordbundensKalkindhold) ligner alt ganske noje det jyske

1) Aarbog 1936.

2) Aarbog 1936.

Side 206

Materiale. Ernest Straker haevder staerkt — vel stottendesig til andre historiske Kilder — at »Jaernet laenge for Romernes Korame var en Eksportvare i Sussex;de britiske Skibe var Kontinentets overlegne paa Grund af Brugen af Jaernsom og Jaernbolte.«

»Romerne organiserede meget snart efter deres Ankomst hele Jaernindustrien, ikke ved at skifte Metode, men ved at anvende store Antal Arbejdere, sandsynligvis Livegne.*¹)

Rimeligt er det, at Romerne under deres Fremtrsengen mod Nord og Vest, hvilken Fremtraengen maaske netop muliggjordes ved Vaaben af Jaern og dikteredes af Begaer efter Malm, har udbredt (spredt) Kendskabet til Udvindingen.

Saa skulde vi se Spredningscentret fra vort Verdenshjorne ligge et Sted paa den ene eller den anden Side af Kanalens nordre Afsnit, det romersk-engelsk-frisiske Kulturstrog, som Skibe fra Sydvestjylland jaevnlig befor. Og saa skulde det ikke vaere helt tilfseldigt, at Vardeegnen er saa maerkelig rig paa Oldtidsjaern.

Begyndt blot eet Sted paa hjemlig Grund, vil snart flere Pladser Jylland paa langs vinde Jsern. Hvor laenge Udvindingen varer de enkelte Steder, afhaenger mest af tilstrsekkelig Skov. Produktionens Tyngdepunkt kan en Tid ligge ved Varde, en anden Tid i Jellingsyssel, Industriens sidste Spor traeffes omkring Silkeborg — fordi Skovene her tillod fortsat Braending.

Jærnet som Kulturbærer.

Det ser ud til, at Jaernet allerede i Pontos blev kongeligtMonopol,
og idet Hettiterkongen tillige var
Praesteskabets overste, er det vaerdsatte Metal blevet

1) The Sussex Iron Industry.

Side 207

Tempeleje, et Forhold, sora vel nok folger Jaernet, hvor det finder Udnyttelse, og som i nogen Grad afgraensedeProduktionen. Vi synes at kunne spore lignendeTraek ogsaa paa jysk Grund, idet Udvindingen her tilsyneladende har noje Sammenhaeng med en Storgaards eller en Kirkes Eksistens naer ved hvert storre Smelteomraade.

Den jyske Jaernudvinding er ikke blot Husflid og Bierhverv ved Siden af Landbrug og Kvaegavl, men flere Steder Stordrift, virkelig Industri. Man har kunnet tilfredsstille eget Behov og endda faa Varer fra til Handel indenfor Egnen og Transport laengere ud. Tager man Jaernets Vaerdi i Betragtning forstaar man, det kan ikke vaere andet, end at Produktionen maa have givet sig Udslag i en samtidig staerkt blomstrende Kultur. Naar man i vore Dage regner med, at Landenes Forbrug af Jaern er en ret paalidelig Maalestok for deres materielle Kulturtrin, kan samme Synspunkt vel ogsaa have Gyldighed over for hin Tid, ja endnu langt mere. Da er det klart, at den hjemlige Malmdrift betod en almindelig Kulturloftning for Egn og Landsdel. Det Sporgsmaal bliver da naerliggende: kan saadan Kultur eller dens Virkninger spores i Halvoens

At den kraftfulde Udfoldelse i Folkevandringstiden og senere for en stor Del bares frem af gode Vaaben, kan man med Foje taenke. Rimeligt er det endvidere her at pege paa de to synlige Former for Kulturudtryk, som til Forudsaetning maa have noget saerligt magtgivende, der naeppe kan vaere andet end Jaernet: Kongedommet og Kirkebyggeriet.

Svenske Historikere har fremsat den Hypotese, at
Upsala-Kongernes okonomiske og dermed ogsaa politiskeMagt
var at soge i den Omstaendighed, at

Side 208

beherskede Jaernudvindingsfeltet i Norra Upland.¹) »Som Resultat af Studierne over Jaernsmeltningen i Jylland ligger det naert at fremsaette en lignende Hypoteseom Jsernet som Grundvold for det danske Riges Samling i een Konges Haand ved Midten af 900-Tallet. «^s) Jelling ligger midt iet Udvindingsomraade, som paa et vist Tidspunkt har vaeret det centrale i Jylland. Den vigtigste Eksportrute for Jaernprodukterne herfrahar Fjordtragten omkring Vejle vaeret, og den Hovdingaet,som beherskede det jaernrige Distrikt og Udforselsvejen,ejede heri en saare vaesentlig Fordel fremforandre Stormaend. Jaernet var en sikrere og mere indbringende Rigdomskilde end noget andet i hin Tid, Jaernets Besidder fik Magten og Riget.³)

Betragtningen gaelder uden Tvivl ogsaa overfor Stormaendenes maerkelige Kirkebyggeri. Det har laenge vaeret en Gaade, hvori Aarsagen kunde ligge til de mange midtjyske Kirkers Opstaaen og Fald. Alene Linjen mellem Egtved og Norre Snede, d. v. s. Jelling Syssels midterste Strog, viser 12^—14 odelagte Kirker — vi har naevnt de fleste under Beretningen om Fund, idet der jo fandtes Jaern ved Kirkerne naesten alle Vegne:

Fitting, Vester Torsted, Amlund, Klavsholm, Farre, Ullerup, Kollemorten; desuden: Dorken, ostergaard (Filskov), Almstok, Yding, Karbjerg, Kirkebjerg (Give Sogn) og Ravning (Bredsten Sogn), de to sidste usikre.

Laegges hertil de bevarede 14 Kirker i samme Afsnit,faar vi indenfor et Areal paa B—98_—9 Kvadratmil 26_—28 Kirkebygninger. Det er vanskeligt at forstaa, at saa mange Kirker nogen Sinde har vaeret nodvendigher,

1) Curt Weibull: Sveriges och Danmarks aldsta historia. En ori_entering, Lund 1922.

2) Sune Ambrosiani: Primitiv Jarnhantering.

3) Jfr. ogsaa Rasmus Mortensen: Hvorfor Jelling blev Kongessede. I Festskrift til Carl Klitgaard, Aarhus 1938.

Side 209

digher,de vilde ikke vaere det til Befolkningstallet i Dag. Der maa ligge noget bagved, nemlig Jaernet. Tydeligtnok ses denne Udvikling: De storre selvejende Jordbrugere, som paa deres Ejendomme finder Malm eller horer ora Malm paa overkommelige Straekninger, de lader ikke almindelig Godtfolk drage Fordel af Opdagelsen,de bliver selv Metallets Udvindere, den faerdigeVares Handelsherrer; de har opfort Gudehove, som deres — stadigvaek rige — Slaegt sidenhen erstattermed Kirkebygninger. Baade Hov- og Kirkeopforelse er klog Handling, som giver oget Anseelse, bringer rorligtGods, idet Folk udenom svarer Afgift for Benyttelsenaf Hov og Kirke. Forst sogte Beboerne StormandenSmedie og Ting, saa Gudehovet og nu tilsidstKirken. Sognet er dermed dannet.

Maaske har Landsby-Organisationen en Tid delvis haevet Storgaardens Raadighed over Jaernfremstillingen, saa Vaerket er blevet Faellesforetagende i Landsbybeboernes egne Haender. Det ses dog, at Kirken laenge varetager sin Part, idet adskillige malmrige Enge og Jorder udtrykkelig naevnes som Kirkejord. Havde man ikke under Reformationen faaet tilintetgjort de kirkelige Regnskaber og Ejendomspapirer slet saa grundigt, kunde man nu fra Sogn til Sogn have kortlagt Forholdet og deri sikkert set en bevidst Udvaelgelse, aeldre end Landsbydannelsen med det faelles Jordeje. Men saadan Udvaelgelse kan kun vaere mulig, hvor social og okonomisk Magt ligger bagved, d. v. s. vi staar igen ved den Stormand, der er Kirkebygger og Kirkeejer, og som kan henlaegge til Kirken, hvilke Jorder han vil.¹)

1) Om Hovedgaard og Landsby se Svend Aakjagr: Bosaettelse og Bossettelsesformer i Danmark i seldre Tid. Saertryk af Serie A, Bind XV, udg. af Instituttet for sammenlign. Kulturforskning.

Side 210

Ogsaa direkte virkede Jaernudvirtdingen fremmende for Opdyrkning og Bessettelse. Ikke alene var de for Sten og Malmlag rensede og dybt behandlede Arealer let tilgaengelige for Agerbrugere. Men idet Kulsvidning tvang Skoven bort fra lave Jorder, Myremalmens og Jsernproduktionens naturlige Plads, fandt Opdyrkning og Bosaettelse ogsaa her banet Vej frem. Naar Skovrydning betragtedes som god samfundsnyttig Gerning i den tidlige Middelalder, da Munke og Klostre faar Ros for saadan Idraet, maa tidligere Tiders Folk have set paa Skovrydning med endnu venligere ojne. De mange Stednavne i Jsernudvindingsegne med Endelsen -rup o. 1. betegner formentlig en Indvandring og Kolonisation, som i nogen Maade kan tilskrives Jaernet.

Midtjyllands og Vesteregnens Blomstring fortsaettes, medens Udvindingen varer. Da Produktionen standser, mistes et baerende Erhverv. Under de asndrede Forhold bliver Samfundet fattigt^ Landbruget alene kan ikke naere saa talrig Befolkning, denne ikke opretholde en Kirkemaengde, som nu findes unaturlig. Kirkebygninger nedrives, Sogne laegges sammen. Jorderne udmagres, Skove forhugges. Kommer hertil ydre Ulykker som Krige og Kriser, sygner Egnen hen, Heden breder sig ud, laegger gammelt Kulturstrog i odets stivnede Baand. En maerkelig Udviklxng indenfor Jyllands begivenhedsrige Historie er fuldbyrdet.

Stednavne og Tradition.

Hvorfor tier Historien om et saa betydende Arbejde? Virksomheden havde jo dog efterladt Spor, der ikke kunde mistydes. Jordvolde fra Malmlejringernes Opbrydningprsegede mange Steder Landskabet, hvad enten disse Volde henlaa i tilfaeldig Opdyngning eller i mere regelmaessig Ordning efter bestemt System.

Side 211

Slaggedynger fyldte godt paa Overdrev og Engkanter, Kulmiler daekkede Skovbunden. Alt dette havde den tidlige Historieskrivnings Msend selv kunnet se. Men de saa det ikke, for intet Vindue i deres fjerne Karare vendte ud mod det arbejdende Land. Historieskriverne var Aandens Talsmaend, Haandens Gerninger tav de stille om, for de var redelige Lserde, der kun vidnede om Ting, de tilfulde forstod.

I Folkesindet bevaredes dog Minder fra maerkelig Syssel med Jaernet. Stednavne og Tradition faestnede Malm og Kul, Blaesning og Braending, Hamring og Smedning til Steder, hvor den Slags fordum horte hjemme. Dunkel er Talen, men alligevel vejledende, naar vi sporger ret.

Hist og her findes i Fund-Beretningerne naevnt Tilfaelde, hvor arkaeologiske Vidnesbyrd og Stednavne eller Tradition falder sammen og dsekker en Virkelighed:

Malmmose (Fund Nr. 14), Ovnbol (26), Smedskrogene (37), Smidstrup (50), Bloosdam (51), Kollerup? (54), Bra3ndgaard (56), Smedegaard (64), Blaesbjerg (65), Bios Eng (67), Kulkjasr (70), Svseldegyde (71), V. Smidstrup (71), Blaesbjerg (72), Brandlund (79, 80, 81), Brandholm (82), Brande (83, 96), Malmvej (104), Smed (110), Klode Molle (114), Malmhoj (114), Askekrog (120), Svejdal (132), Essenbaek (132), Slaggested (144).

Stednavne hentydende til Jsernet er egentlig mere sjaeldent forekommende, end man paa Forhaand kunde vente. Det kan skyldes, at vi ikke fra forste Faerd har vseret klar over Navne- og Traditionsstoffets Betydning ved Undersogelserne. Her ligger da en Opgave for fremtidige Forskere af Jsernets Historie.

Side 212

Ved Lejlighed er foran berort, at Jaernets Maend saettes hojt af Sagafortaellere og Skjalde. Eksempler herpaa har vi fra osterland, hvor Bibelens Tubalkain fremhaeves som den forste Smed, og fra den graeskromerske Litteratur, der regnede Hefaistos og Vulcan som Smedeguder. Paa nordisk Grund bliver den kunstfaerdige Smed i Voluns Skikkelse en Helt, hvis sammensatte Natur herlig Digtning soger at udgrunde og tolke.

Runestene baerer Smedens Navn: Horningstenen og
Grenstenstenen rejstes af Toke Smed.

Folketro, Sagn og Ordsprog bringer Smeden til Anskuelse. Vedblivende forlenes han med Egenskaber og Traek, bag hvilke vi aner, det er Skaeret fra Jaerngorerens Kulild og Esse, der endnu lyser og virker — staerkt har dette blaendet i Begyndelsen:

Smedene var fortrolige med den sorte Kunst. Troen herpaa staar ogsaa i Forbindelse med det Stof, Smeden arbejdede i. Jaernet var det bedste Vaern mod onde Aander. Et Stykke Jaern lagt ved den afdode holdt urene Aander borte. Skaertorsdag Aften bar Bonden Jaernsager ud paa de tilsaaede Marker for at skaerme Saed og Afgrode mod onde Aander. Af samme Grund lagdes Jaern i Barnets Vugge og ovenpaa Korndyngerne. Traditionen med at opsamle Hestesko gaar tilbage til den gamle Tro, at Jaernet beskytter — i vore Dage aendret lidt derhen, at Hestesko bringer Lykke.

— Der smedes i Hoje; Bjergfolk, Dvaerge og Trolde er dygtige Smede. — Ofte narrede Smeden den Onde; i det hele taget tyder Beretningerne paa, at Smeden ejede Egenskaber, der endog stod over Fandens. — »Den kan ej vaere Smed, som raeddes for Gnisterne.* »Inden man bliver god Smed, har man tit braendt Fingrene.«»At passe paa som en Smed.« »At smede, mens

Side 213

Jaernet er varmt.« »Smeden kan ikke hvile, naar hans Bselg ikke hviler.« — Naar Smeden forlod sit Arbejde om Aftenen, blev Ildspeddet sat ind i Baelgens Tud og Sandskeen lagt overkors paa det. Hammeren maatte ikke ligge paa Ambolten om Natten.

En gammel Smedevise, som tegner os Smedens Stilling i dansk Folkeminde, siger, at Smeden er Landets uundvserligste Haandvaerker. Og det er ikke alene i Danmark, denne Overbevisning har vaeret herskende. En engelsk Fortaelling fra Kong Alfreds Dage beretter, at Smeden blev kaaret til Lavenes Konge, fordi han var den mest selvstsendige af alle Haandvserkere. Lignende kendes herhjemme. Da det i sin Tid blev paabudt, at Halvdelen af Kobenhavns Borgerrepraesentanter skulde vaere Kunstnere, Fabrikanter eller Haandvaerkere, var den forste, der valgtes, en Smed.

Disse Linjer kunde trsekkes laengere ud.¹) Losrevne fra deres naturlige Sammenhaeng synes Levnene os dunkle og ssere nok; rigtigt opfattede er de levende Minder, der viser tilbage til gamle Tiders skabende Arbejde med Jaernet.

1) Se C. Nyrop: Smede (Dania IX 1902), 186 ff. Fra dansk Folkemindesamling 111 1910, 37 ff. H. F. Feilbergs Jysk Ordbog, Art. Smed. H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv. E. Tang Kristensen: Danske Ordsprog. Aug. F. Schmidt: Landsbysmeden. 1932.