Sejlstrup Slots Historie 1335—1685.

1926 udgav Georg ostergaard en lille Bog oni Sejlstrups Historie fra Middelalderen til Nutiden, et i flere Henseender yderst slet Arbejde. Det har ikke kunnet undgaas, at nservaerende Arbejde indeholder en Del af det samme Stof, som naevnte Bog har, men for den behandlede Tid (1335^—1685) giver det dog adskilligt mere om Gaarden, hvorimod Biografier af Lensmaendene er udeladt.

Til mine Arkivstudier har Carlsbergfondet velvilligt
ydet Understottelse.

Sejlstrupgaard i Sejlstrup Sogn var vist allerede i den ret tidlige Middelalder en anselig Bedrift, hvis Oprindelse vel kan fores tilbage til Tiden for Aar 1000, thi Navnet »Sighaels-torp« indeholder formentlig i forste Led Navnet paa Gaardens Grundlaegger, og Sognet har utvivlsomt faaet Navn efter Gaarden og ikke omvendt. Sognekirken, der er fra romansk Bygningstid omved Aar 11^—1200, kaldtes ogsaa i aeldre Tid Sejlstrup Kapel og er vel bygget som Kapel for Hovedgaardens Beboere og Faestere under den.

Gaarden naevnes tidligst 1335, da den tilhorte Vaebneren,senereRidder

neren,senereRidderMarkvard Rostmp¹), og han har vist afhsendet den til Borglum Bispestol snart efter, thi 1340 traeffes han som den holstenske Grev Johans Befalingsmand paa Skanderborg Slot, da Niels Ebbesenbelejrededet og faldt her. Markvard Rostrup ejede iovrigt Labinggaard og Aakjser i Aarhus Amt og havde med sin Hustru Csecilie, Datter af Ridderen Laurits Trugotsen, foruden Aakjaer arvet Part i Gylling i sammeAmt.Anden Gang var Markvard Rostrup gift med en tysk Fru Grete, og i forste havde han 1 Son og 3 Dotre, i andet jEgteskab 2 Sonner og 2 Dotre²), der dog ikke vedkommer Sejlstrup. 1354 dode Biskop Andreas i Borglum og efterfulgtes af Mogens Jensen, som 1365 blev Biskop i Ribe. Denne Biskop Mogens ses at have vaeret i Besiddelse af Sejlstrupgaard,thiefter hans Bortflytning til Ribe klagede hans Eftermand Biskop Johannes Mikkelsen i Borglum og Kapitlet der til Pave Urban V., der 29. Jan. 1367 gav Biskoppen i Schwerin Ordre til at undersoge Klagerne og apostolisk Fuldmagt til, hvis Klagerne var rigtige, at bansaette Biskop Magnus, indtil han gjorde sin Forseelsegodigen og gav Mode ved Kurien med et Bevis fra Bispen i Schwerin om, at Sagen var ordnet. I PavensBrevtil Schwerin siges, at Klagen 10d paa, at Biskop Magnus havde beholdt Sejlstrup og flere andre Borge (Herregaarde), Byer, Gaarde, Jorder, Indkomster,Besiddelserog Rettigheder og Goder i Borglum Stift, hvilket retteligt horte til Borglum Bispebord og Borglum Kirke, og at han stadig vaegrede sig ved at tilbagegive Biskop Johannes dette Gods og oppebar de Fordele, der flod deraf, og at han — som han erklserer—faktisk havde overdraget nsevnte Gaard Sejlstruptilen

---

1) Erslevs Diplom. I. Nr. 1726.

2) a. St. 111. Nr. 7407.

struptilenAdelsmand fra Egnen, og at han havde bemaegtiget sig Landgilde (Aarsindkomster af Korn) og andet Gods, som horte til nsevnte Gaard Sejlstrup og med Rette horte til Biskop Johannes' Bord. Biskop Magnus havde ogsaa bortjaget Biskop Johannes' Tjenereogbedragerisk stjaalet Kapitlets Segl og havde foretaget mange svigefulde Afhaendelser, Pantsaettelserogandet mere af Borglum Kirkes Gods, ligesom han uden Kapitlets Vidende havde forseglet med nsevnte Segl. Efter sin Forflyttelse havde han taget mange Prsester og Tjenere fra Borglum Kloster, havde faengslet dem og ladet dem grusomt piske, ja var end ikke bange for at ivserksaette de vserste Ulykker¹).

Vi ved ikke, hvorledes Sagen endte. 1394 ses Biskop Svend, der 1369 havde efterfulgt Biskop Johannes, at have opholdt sig paa Sejlstrup Slot, da han her fra skrev til Kapitlet i Viborg og mod en aarlig Afgift overdrog til det den gejstlige Jurisdiktion paa Laeso med visse Forbehold, og ogsaa Biskopperne Gert Pedersen Gyldenstjerne og Jakob Friis har udstedt Breve her.

I Bispetiden blev Sejlstrupgaard bestyret af bispelige Lensmaend; af saadanne kendes Jes Thomesen 1465, Henrik Friis 1480 (senere Ejer af Odden), Markvard Jensen (Rodsteen) 1486 og 1494²) og Laurids Konge 1513. I Klemensfejden 1534 blev Sejlstrup Slot afbraendt;Gaarden laa da lidt nord for Kirken, hvor der endnu spores et lavt, firkantet Voldsted omgivet af en Grav og en Ydervold. Sandsynligvis er Gaarden ved Genopbygningen blevet flyttet til dens nuvserende Plads. Tomten, hvor Sejlstrup oprindeligt stod, kaldesGammelgaards Fald, og her er der i 1870 fundet

---

1) Acta pontificium Danica, Nr. 634.

2) Jerslev H. Tgb. 7. Juni 1660.

Rester af forkullede Bjselker, Munkesten og Monter af Solv og Bronze. Paa Gaardens Mark blev ogsaa 1879 fundet en Fingerring af Guld med en Madonnafigur i Basrelief, nu i Nationalmuseet.

Ved Reformationen kom Sejlstrup Slot ligesom det ovrige Bispegode under Kronen og blev et kongeligt Len, der som oftest var pantsat til Adelsmaend, saaledes1535—1541 til Sivert Svin. 1541^—44 var Enevold Jensen Seefeld til Visborggaard Lensmand her¹), 1544 fik Christoffer Goye til Clausholm m. m. Lenet i Pant for 3000 Gylden og havde det indtil 1560, da Otto Bannertil Asdal overtog Pantet, og efter hans Dod 1585 overgik det til hans Enke, Fru Ingeborg Skeel til Voergaard,dod 1604. Otto Banner og Fru Ingeborg havde 1563 og 1578 faaet Lenet paa Livstid mod at afstaa Pantesummen, der 1563 var blevet noget forhojet, og en Del af oklosters Gods blev lagt ind under Lenet, da dette Kloster 1573 solgtes til Privateje. Forovrigt var Sejlstrup Len maerkeligt ved dets Spredthed; det havde nemlig i Tiden henimod 1660 sit Gods spredt il6 Herreder og 76 Sogne²), deraf meget i Thy. Efter Ingeborg Skeels Dod 1604 blev Sejlstrup Len lagt underAalborghus Len (Lensmand Mandrup Parsberg), men allerede det folgende Aar og til 1608 havde EnevoldKruse til Hjermeslevgaard Sejlstrup Len og efterfulgtesaf Jorgen Friis til Krastrup. I Ingeborg Skeels Tid var Christen Eriksen i Bistrup ved Hjorring Ridefogedtil Sejlstrup, dod 1599. Af et Syn, der 1612 blev taget over Gaardens Bygninger, ser vi, at Hovedbygningenvar et stort, rodt, teglhaengt Hus i to Stokvaerk,

---

1) Der staar i Lensbrevet, at han skal give Jomfruerne derinde (Nonnerne) fornodent Underhold, men det er vist en Fejl i Konceptet til Brevet, thi Sejlstrup var jo ikke et Kloster.

2) Arent Berntsen: Danmarks og Norges frugtbare Herlighed. 1650—52.

der laa sonderst i Gaarden; der naevnes en Laage, som der var en Gang ud af paa Volden, samt den ostre Kvist paa Volden, hvilket vil sige mod Volden. Vindebroenfor Borggaarden skulde fornyes. Nogle af de andre Huse var ligeledes teglhaengt¹). Gaardens Besaetningbestod 1605 af 17 gamle udlevede 0g og en Plag, 12 Plovstude, 2 unge Stude, 16 Koer, 5 Studekalve, 5 Kviekalve, 16 Faar og 13 Lam, 20 Svin og 6 Grise, og til Gaarden horte 2 Plove med Tilbehor²).

Da Jorgen Friis dode 1617, blev Lenet overtaget paa
Regnskab (»Genant«) af Landsdommer Gunde Lange
til Brejning, der dog kun beholdt det et Aar, hvorefter
Jorgen Friis' Son, Anders Friis til Hungstrup, Krabbesholm
og senere Vrejlevkloster m. m. fik Lenet paa
Genant og beholdt det til 1627. Hans Ridefoged var
1618 Erik Iversen, der 1619 havde en uheldig
skabshandel i Saeby3). I hans Tid var Udsaeden til Sejlstrup
30 Tdr. Rug, 48 Tdr. Byg og 170 Tdr. Havre, og
Hoavl ca. 230 Laes. 21. April 1624 udstedtes et kgl.
Missive til en Raekke Lensmaend om, hvor mange
Bonder der skulde udtages til at drive Avlen til hvert
Len, og deraf ses, at Sejlstrup skulde drives med
og Arbejde (Hoveri) af 100 Bondergaarde og 15 Gadehus
e4), de ovrige skulde vel saa svare Arbejdspenge
i Stedet.

1623 blev der taget Syn over Sejlstrups Bygninger⁵). Det store rode Hus havde en Skorsten og var sat i Stand med en Jordkaelder under, og en Kviststue var nylig opbygget paa sondre Side af Huset. Det nordre Hus i Borggaarden var forraadnet, nedfaldet og ode.

---

1) Sejlstrup Lens Regnskab 1612/13.

2) Lensregnskabet.

3) C. Klitgaard: Embedsmaend i Saeby. S. 5.

4) Kancelliets Brb.

5) Lensregnskabct 1623/24.

Det ostre Hus i Borggaarden var slet fordservet paa Tommer, der var lagt nyt Tag paa ostre Side, og det var »taglam« paa vestre Side. Det vestre Hus i Borggaardenvar meget forfalden paa Tommer og Tag. Samtidigt toges ogsaa Syn over Ladegaarden. 1625 byggedes et nyt nordre Hus i Stedet for det nedfaldne.

I Efteraaret 1624 rejste Anders Friis' Skriver til Kobenhavn med den kongeligt Skat og for hos RentemesterenatfaaKvittance for Lenets Regnskaber¹). Ved Hjemkomsten aflagde Skriveren Regnskab over Rejseudgifterne, og gennem dette kan man fra Dag til Dag folge hans Rejserute. Antagelig anvendte han Lenets Befordring det forste Par Dage, thi den forste Udgift, han havde, var 18. November, da han betalte 7 Skill, i Faergepenge ved Aggersund. Herfra kom han om Aftenen til Logsted, hvor han var om Natten og for Mad og 01 Aften og Morgen betalte lVa Mark 4 Skill. Den 19. Nov. betalte han 8 Skill, i F«rgelon for Foged²) og Vogn ved Hvalpsund, og derfra korte man til KrabbesholmvedSkive,hvor Anders Friis, der 1622 havde solgt denne Gaard til sin Broder Kansler Chr. Friis, da opholdt sig. Den 20. fortsattes Rejsen med Vogn fra Krabbesholm til Engesvang vest for Silkeborg, og her fortserede Skriveren 01 og Mad for 1 Mark og gav Kusken fra Krabbesholm 6 Skill, i Drikkepenge. I Engesvang lejede han for 9 Mark en Vogn til HvolgaardnordforVejle. Det angives ikke, hvad iErinde han havde her, men af Kancelliets Brevboger 19. Juli 1624 ses, at Anders Friis med flere havde gjort IndforseliGaarden,der ejedes af Henrik Hoick, men som Anders Friis derefter overtog. Fra Hvolgaard korte en af Gaardens Folk d. 21. Skriveren til Vejle og videre

---

1) Bilag til Sejlstrup Lens Regnskab 1624/25; Rigsarkivet.

2) Det omtales ikke, hvad det er for en Foged, der her var med.

til Middelfartsund. I Vejle nod han 01 og Mad for 1 Mark, og Kusken fik 01 for 3 Skill, samt 6 Skill, i Drikkepenge, da de kom til Middelfartsund. Her fik Faergemanden 12 Skill., og Skriveren fik i Middelfart et Maaltid Mad samt 1 Kande 01 for ialt 1 Mark. En Vogn herfra til Odense kostede 2 Daler, og »Drengen« (o: Kusken) fik 1/₂ Mark i Drikkepenge. Efter at have overnattet i Odense og der nydt 01 og Mad for IV2 Mark befordredes han d. 22. af en af Folkene fra Set. Knuds Kloster, der da var forlenet til Anders Friis' Broder Kansler Christian Friis, til Nyborg, hvor han gav Kusken 4 Skill, i Drikkepenge og selv tog Logis hos Thomas Buus, hvor han brugte 2^xk Mk. 4 Skill. Den folgende Morgen gav han Fsergemanden 3 Mk. 4 Skill, for at komme over Storebaelt og nod 01 og Mad i Korsor for 20 Skill. Her traf han en Vognmand fra Kobenhavn, som han for 3 Daler I Mk. lejede til at fore sig til Vordingborg, og paa Vejen hertil overnattedehaniNsestved og »fortserede« for IV2 Mk. 6 Skill. Den 24. og 25. opholdt han sig i Vordingborg, men hvad han foretog sig her, er ikke angivet; det har vel vaeret i sin Principals iErinde. Den 26. lejede han en Vogn her til Kobenhavn for 3V2 Daler 1 Mk. og overnattedeiKfigemed en Udgift af 2 Mk. Fra 27. Novbr. til 6. Decbr. opholdt han sig i Kobenhavn, hvilket kostede 7^2 Daler, og i Rentekammeret gav han 2 Daler for at faa Kvittance til »Junker« (o: Anders Friis) paa Sejlstrup Slots Regnskab. Saa lejede han 6. Dec. for 7 Mk. en Vogn til Roskilde, hvor han overnattedeogbrugte3^2 Mk., og den folgende Dag fik han for 6V2 Mk. en Vogn herfra til Ringsted, hvor han overnattede og brugte 2Va Mk. 2 Skill. Den 8. lejede han for 6 Mk. 6 Skill. Vogn herfra til Antvorskov, hvor Ernst Normand var Lensmand, og til hvem han

vel havde iErinde fra Anders Friis, og en af Folkene fra Antvorskov korte samme Dag Skriveren til Korsor og fik 4 Skill, i Drikkepenge. Den 9. og 10. opholdt han sig — vel paa Grund af Vejrforhold — i Korsor og gav for Mad og 01 5^2 Mk., og han gav 1U Mk. til 6 Karle, »som tvende Gange var ude med en Baad og skulde ro Skuden til Sejls med os«. Faergemanden fik 3 Mk. 4 Skill, for at saette ham over til Nyborg, hvor han atter tog ind hos Thomas Buus og brugte 2V2 Mk. Den 11. gav han 6 Mk. for en Vogn til Odense, hvor han fortaerede for IV2 Mk., og en af Set. Knuds KlostersFolk,somfik 7 Skill, i Drikkepenge, forte ham derefter til Rugaard midtvejs mellem Odense og Middelfart,ogherovernattede han hos Molleren og fortseredeforIV2Mk. 2 Skill. Det var paa hin Tid almindeligt,atdervar Kro i Mollehusene. Den 12. lejede han for 3V> Mk. 4 Skill. Mollerens Vogn til Middelfart, hvor han overnattede og brugte IV2 Mk. 4 Skill., Faergemandenfik14Skill., og d. 13. fik han Vogn fra Middelfartsund til Vejle for 6 Mk. I Vejle fortaerede han for lVs Mk. 2 Skill, og lejede saa for 3 Mk. Vogn til Hvolgaard, hvor han overnattede, og den folgende Dag korte en af Hvolgaards Folk ham til Knudstrup i Torning Sogn syd for Viborg og fik 4 Skill, i Drikkepenge.EfterAftensmad,Natophold og Morgenmaaltid for IV2 Mk. 4 Skill, i Knudstrup korte Skriveren d. 15. til Krabbesholm og gav 6V2 Mk. i Vognleje. Her opholdt han sig kun til den folgende Dag, da han med »Junkers Postvogn« korte til Hvalpsund og gav 7 Skill, i Faergepenge.OmNattenlaa han og Mads Postdreng¹) derefteriIldris,hvilket kostede 2 Mk., og d. 17. lejede han Vogn fra Ildris til Aggersund for 5 Mk., gav Faergepenge7Skill,og

---

1) Vel Kusken paa »Junkers Postvogn«, der maaske skulde ad Aalborg til.

gepenge7Skill,ogbetalte 12 Skill, for en Vogn fra Fsergehuset til Manstrup i Bejstrup Sogn, hvorfra han vel er befordret hjem til Sejlstrup af en af Lenets Bonder der i Egnen. Rejsen, der varede lige en Maaned,medforteialten Udgift af 48 Daler 1 Mk. 4 Skill., hvilket Belob var den omtrentlige Vserdi af en Landejendompaa1Td.

I Anders Friis' Lensmandstid indtraf den store nordjyske Hekseepidemi, der gav baade ham og hans Ridefoged Niels Christensen. foroget Arbejde, og Anders Friis ses i hvert Fald til Tider at have opholdt sig paa Sejlstrup, hvad Lensmsendene naeppe sasdvanligvis

Anders Friis fratraadte Lenet 1. Maj 1627, da det overtoges af Christen Thomesen (Sehested) til Tandrup, og Anders Friis' okonomiske Forhold var da saa slette, at han maatte gore Opbud og tilbyde sine Kreditorer at overtage Panterne¹), men samme Aar synes han dog at have kobt Vrejlevkloster, og hans Opbudsbo blev forst ordnet efter Kejserkrigen 1627^—29. Christen Thomesen, der fik Sejlstrup Len paa Afgift, fik ikke Anledning til at befatte sig meget dermed, thi i Efteraaret 1627 besatte de kejserlige Tropper Vendsyssel, hvor de blev til Juni 1629, og samme Aar fratraadte han atter det udpinte Len.

For Christen Thomesen overtog Lenet, blev der optagetSyn over Bygningerne paa Sejlstrup²). Af den udforlige Synsforretningsakt ses, at det store rode Hus inderst i Borggaarden var af Bindingsvaerk og to Lofterhojt samt teglhaengt. I ostre Ende af det var Fruerstuenmed en muret Skorsten i, derefter Borgestuen

---

1) Kancelliets Brb. 17. Febr. 1630.

2) Trykt i »Danske Saml.« I. R., 6. Bd., S. 369, efter Lensregnskabet

(Folkestuen) og i vestre Ende Stegers (Kokken). Ved ostre Ende af Huset¹) fandtes en lille Kvist, som LensmandenJorgen Friis havde ladet bygge; den var 3 Bindingerlang og havde Skorsten, og en Del af Vaeggene var muret af Teglsten, inedens en Del var »slagen med Ler« (o: klinet). Kvisten var taekket med Tegl, og den havde et lille Udskud ved Siden. Paa sondre Side af det rode Hus hen imod ostre Ende var der ogsaa en Kvist, som Anders Friis havde ladet opsaette; den var 7 Bindinger lang og af Bindingsvserksmur (»muret mellem Staenger«) samt teglhaengt og med muret Skorsten i sondre Ende og Jordkaelder under, saa langt som Fruerstuen i samme Kvist naaede. I Fruerstuenvar der Panel. Over Fruerstuen og Borgestuen var der adskillige Skillerum af Braedder, som Jorgen Friis havde ladet lave.

Det ostre Hus i Borggaarden var et Loft hojt, 17 Bindinger langt og straataekket; det rummede Bryggers og Bagers, og det var paa vestre Side forfalden²) paa Tag. Det havde 2 Skorstene, og de fleste af Vaeggene var klinet, men nogle faa muret. En Del af Fodstykkerne var forraadnet. I nordre Ende af Huset var 3 Kamre med Loft over og under Kamrene en ode Kaelder.

Det nordre Hus i Gaarden, som Anders Friis havde ladet opsaette (1625), var 14 Bindinger langt og af Bindingsvasrk paa sondre og ostre Ende, men iovrigt med klinede Vaegge. Det var i et Stokvaerk med Straatag og havde Loft af Fyrretrae. I ostre Ende var der 2 Kamre med en dobbelt Skorsten imellem, og i vestre Ende var der 2 Kamre.

Det vestre Hus var gammelt og forfaldent baade paa

---

1) Vist paa nordre Side.

2) »farlam« = ferdelam, af at »ferde« = istandsaette.

Fodstykker, Tommer og Tag. En Del af Vaeggene var klinet, en Del muret, og der var 2 Skorstene. I Huset var Skriverstue, Mselkehus, et Svendekammer og en Saltkaelder. Ud fra Skriverstuen i nordre Ende gik et lille Udskud paa 2 Bindinger og af klinede Vaegge.

De fleste af Vinduerne paa disse Huse var ved Magt.

Broen, som forte fra Slottet over Graven til Ladegaarden,
var »flux farlam« (o: aldeles forfalden) paa
Tommer og kunde ikke staa laenger uden Hjaelp.

Ladegaarden bestod af en Staid af Bindingsvaerk, 18 Bindinger lang; den laa ostligst i Gaarden og haeldede ost over, hvorfor der var en Stotte ved ostre Side. Fodstykkerne var forraadnet. Ved nordre Ende af Stalden var et 7 Bindings-//«s, som Anders Friis havde ladet opsaette.

Kornladen af Bindingsvaerk, 33 Bindinger, laa sydligst i Ladegaarden ud mod Marken. Paa sondre Side var den overste Del af Vaeggene klinet. Huset var temmelig ved Magt.

Fsehuset laa vest for Laden og bestod af 30 Bindinger; paa nordre Side var det af muret Bindingsvserk, og paa sondre Side var det dels klinet og dels med Vaegge af Torv. Det var meget gammelt og havde Stotter paa begge Sider, saa det var »flux uduelig«.

Foruden af disse 4 Huse, der alle havde Straatag og altsaa dannede en Vinkel, der var aaben mod Nord og Vest, bestod Ladegaarden af 3 Jordhuse, der brugtes til Kalve og Ungkvaeg, samt af et Jordhus, hvori der var Smedie.

Paa Gaarden fandtes nogle gamle Stykker rodt Klaede, hvormed den gamle Fruerstue havde vaeret betrukket,men som nu var übrugelige. I et lille Kammerosten for Fruerstuen var der et Sengested med 4 drejede Stolper, og paa Fruerstueloftet stod en gammelFyrrekiste.

melFyrrekiste.I Bryggerset var 2 gamle, übrugelige 01kar; i Stegerset en gammel übrugelig Jerngryde og en gammel Brandfork; i Mselkehuset en Kaerne, en Flodebotte, en Spand og 20 Stavkar; i Borgestuen 2 lange Svendeborde, 1 Svendestob (o: Bseger) med Hank og 3 Baenke, og endelig var der 6 01t0nder i Kaelderen. Det var saaledes et meget sparsomt Inventar,som horte Gaarden til.

Da de fjendtlige Tropper 1627 besatte Vendsyssel, fik Sejlstrup Indkvartering af Ritmester Eltz ved »de gamle Ryttere«, og i Foraaret 1628 blev Gaarden henlagt til Underhold for 1. Livkompagni under Kaptajn Otto. Vi har ikke sserlige Efterretninger om Fjendens Husering paa Sejlstrup, men der er ingen Tvivl om, at odelaeggelsen var stor her ligesom andre Steder, og da Lenet fra 1. Maj 1629 afgaves af Christen Thomesen til Ritmester Reinhold Heidersdorff¹) til Rugballegaard, viste Afleveringssynet af 14. Sept., at Bygningerne paa Sejlstrup var yderligere forfaldne end 1627, og 22. Okt. fik Heidersdorff Ordre til at foretage den mest paatrsengende Istandssettelse, »thi Tiden og Lejligheden tillader det ikke anderledes nu«²). Ved denne Overlevering var Inventaret ogsaa meget sparsomt, og Gaardens Besaetning bestod kun af 5 Koer, 7 Svin og 8 Smaagrise. Derimod var der et righoldigt Arkiv.

Registreringen foretoges af den afgaaende LensmandsRidefogedKnud Thomsen Hoist, der senere blev Ridefoged til Sasbygaard og Borger i Saeby³), og Heidersdorffs Ridefoged Peder Lauridsen Tfinder, der havde tjent ham, medens han var Lensmand paa orum Slot i Thy. Peder Tonder begik Underslseb og

---

1) Kaldes saedvanligvis Heidenstrup.

2) Kancelliets Brb.

3) Om ham se C. Klitgaard: »Embedsmaend i S«by«, S. 44 f.

rejste bort med Lenets Regnskaber og Jordeboger, hvorfor Heidersdorff rejste Tiltale mod ham¹), og bedre gik det vist ikke med hans Efterfolger Niels Jensen,thi2. Aug. 1630 udgik der kgl. Brev til Iver Dyre til Hvidstedgaard og Hans Basse til Gaerumgaard om at undersoge Heidersdorffs og hans tidligere RidefogedNielsJensens Mellemvaerende og Strid om nogle Aars Regnskaber for Sejlstrup Slot m. v. og afsige Dom, hvis de ikke kunde faa Parterne forligt²). Det var sikkert ogsaa vanskelige Tider for Ridefogederne (Godsforvalterne) den Gang, thi efter Krigen var SamfundsforholdenepaaLandet ret oplost, Bonderne var udpint, og mange havde forladt Hus og Hjem og drog i plyndrende Bander omkring for at opholde Livet. Jorden henlaa übesaaet, og Husene var mange Steder brudt ned; i Smidstrup i Sejlstrup Sogn var Chr. Madsens,Chr.Svenningsens og Jens Andersens Gaarde helt nedbrudt, af Niels Pallesens Gaard stod kun et Jordhus, og af Niels Markvorsens Gaard var der to übrugelige Stykker Hus igen, medens der af Norgaard ogsaa kun var to ugavnlige Stykker Hus igen₃). 11. Marts 1630 beordrede Kongen 400 Tdr. Byg sendt til Sejlstrup til Hjaelp til Bondernes Udsaed. 1630 byggedesetnyt Vesterhus til 40 Kreaturer paa Sejlstrup i Stedet for det Faehus, der 1627 var »flux udueligt«, og 1632 fornyedes 20 Bindinger af Kornladen med Egebinding⁴). 1632 hedder det, at Vesterhuset i BorggaardenmedSkorstenen var faldet ned, og 18. Juni 1632 gav Kongen Ordre til at opbygge saavel BorggaardensomLadegaarden, der var ruineret i FjendernesTid.Der skulde vaere Plads til 100 Nod i Faehuset,

---

1) Borglum H. Tgb. 16. Marts og 21. Septbr. 1630.

2) Kancelliets Brb.

3) Borglum H. Tgb. 20. April 1630.

4) Lensregnskabet 1630/31, 1631/32.

og Stalden skulde nedtages og opbygges med det gamle Tommer¹). Slige Arbejder gav naturligvis Lenets Faestere foroget Hoveri og iEgter (Korsel), og 23. April 1632 gav Kongen endvidere Ordre til, at Kronens og Kirkens Bonder aarligt i 3 Aar skulde arbejde 8 Dage hver paa Aalborg Befa^stning, for saa vidt de ikke boede over 8 Mil fra Aalborg²), og dette Krav ramte Storstedelen af Sejlstrups Faestere. 1. Maj 1632 fratraadteReinholdHeidersdorff Lenet og afgav det til Niels Friis til Krastrup, der skulde yde Heidersdorff en aarlig Pension. Samtidigt fratraadte antagelig ogsaaLenetsSkriver og Ridefoged, »serlig og velagtede Karl« Jens Thomsen sin Stilling, thi i Januar tog han Tingsvidne af Lenets Faestere om sin Opforsel mod dem i den Tid, han havde vaeret Slotsskriver, og hans Skudsmaal var godt³).

1633 blev det store teglhaengte 2 Etagers Hus i Borggaarden repareret; der indlagdes nye Fodtraeer af Eg og Fyr, og der byggedes en ny Kvist sonden ud*). Det ses, at Slotshaven laa mellem Borggaarden og Ladegaarden. Det folgende Aar byggedes et nyt Hus osten i Gaarden i Stedet for det gamle med Stegers og Bagers. Det nye var 21 Bindinger, af Ege-Bindingsvaerk og teglhaengt. Om Niels Friis' Lensmandstid er iovrigt kun at bemaerke, at han 28. Sept. 1633 paa Hvetbo Herreds Ting lod kundgore, at Lenets Faestere ikke »skal lide noget Arbejde enten af Ladefogeden, Budderen eller nogen af hans Folk«, og der maa vel vsere givet Anledning til et saadant Forbud. Han og Hustru Susanne Krabbe, der begge dode 1639, gav 1638 Alterstager til Sejlstrup Kirke.

---

1) Kancelliets Brb.

2) a. St.

3) Han H. Tgb. 16. Jan. 1632.

4) Lensregnskabet 1633/34.

1640 overtog Ritmester Steen Holgersen Bille til Billeskov og Hedegaard paa Mols Sejlstrup Len, og han var for saa vidt noget knyttet til Egnen, da hans Hustru Karen Ottosdatter Skeel var fra Hammelmose og ejede Burholt, Bangsbo m. m.

Den Oppositionslyst hos Lenets Faestere, der allerede havde vist sig under hans Formand, gav sig ogsaa Udslag straks ved hans Tiltraedelse af Lenet, idet Bonderne naegtede at kore den afdode Lensmands Efterladenskaber til Aalborg, saa Kongen maatte til at gribe ind og beordre 12 Bonder til at kore, og hvis de ikke vilde lystre, skulde de gaa i Jem i Slaveriet paa Bremerholm. Det synes, som om iEgt og Arbejde til Lenet efterhaanden er blevet strammet, thi da der afkraevedes Beboerne i Allerup i Hellevad Sogn Penge for Korsel med Ved (Braende) til Sejlstrup, som de havde undladt, vidnede en Maengde Folk, der mindedes indtil 50 Aar, paa Jerslev Herreds Ting 19. Oktober 1643, at Lenets Faestere i Allerup aldrig for havde givet Penge i Stedet for Vedagen. Lenets Skriver var da Soren Jtfrgensen, som 5. Oktober 1646 paa Han Herreds Ting tog Vidne om, hvorledes han havde forholdt sig mod Faesterne i de Aar, han havde vaeret Skriver, og da fik et godt Skudsmaal.

Efter Traefningen ved Norresundby 18. Januar 1644, da Svenskerne gik over Isen paa Limfjorden og adsplittedede vendsysselske Landevaernsfolk, som mistede ca. 400 Mand, deriblandt den gamle BondehovdingLars Dyrskjot fra Aagaard i orum, blev Vendsyssel atter besat af Fjenden ligesom 17 Aar tidligere,og selv om Besaettelsen kun varede til August, blev den dog en tung Byrde for Befolkningen, da de fjendtlige Tropper jo ikke for frem med Lempe. Hvad saerligt Sejlstrup Slot angaar, ser vi af en Synsforretningsaktaf

ningsaktaf14. Nov. 16451), at Bygningerne var i efternaevnteTilstand:

Det store rode Hus: Paa sondre Side var 15 Bjselkehoveder forraadnet ligesom Fodstykkerne under 12 Bindinger, og Huset var derefter sunket; der manglede 12 Vinduer. Under vestre Ende var Fodstykkerne ligeledes bortraadnet, og et Vindue og Vindskederne manglede. Forstuen foran Stegersdoren var ganske ode. Paa nordre Side af Huset var 2^lla Vindue borte. Flere Dore manglede Laase, og Loftsfjaelene over 12 Bindinger paa det overste Loft var borte, medens Loftet over 11 Bindinger var forraadnet paa det nederste Loft.

Paa Skriverstuehuset, der var 16 Bindinger, var hele Taget borte med Tommer og Tsekke, paa vestre Side var den nederste Del af Vaeggen nedfaldet og Tommeret übrugeligt og sonderslaget, Vinduerne med Karmene samt Dorene med Hsengsler og Laase var borte, og den Smule Loft, som endnu laa tilligemed Bjselkerne, var forraadnet.

Det <f>stre Fruerstue Hus: Her manglede i Bryggers og Bagers 2 Vinduer, i Fruerstuen 3V2 Vindue. Paa Husets Udskud var Fodstykkerne under 5 Bindinger raadnet bort, hvorefter Huset var sunket. Paa ostre Side var 2¹la Vindue ude og ligeledes 6 Vinduer paa den sondre Kvists ostre Udskud, hvor en Del af Grundvolden ogsaa var skredet ud. Iovrigt var Huset meget forfaldent baade paa Murene og Tegltaget.

Det nordre Hus: Gavlen paa ostre Ende var ganske forraadnet, 11 Vinduer manglede, og Karmene var raadne, ligesom Fodstykkerne under naevnte Gavl og under 6 Bindinger af Husets Nordside. Paa denne Side manglede ogsaa et Vindue, og 11 Vaeggetavl skulde opmures.Paa

---

1) Synsvidner efter Svenskekrigen, Rigsarkivet.

mures.Paanordre og vestre Udskud var Fodstykkerne forraadnet, et Vindue manglede, og Gavlen var slaaet ned. Paa Husets vestre Ende var Fodstykkerne forraadnet,og paa sondre Side var 6 Vinduer borte, ligesomder manglede Jernstsenger for de andre Vinduer, og Tegltaget var brostfaeldigt.

Vindebroen mellem Borggaarden og Ladegaarden
var ganske ode.

Af Inventar fandtes kun et gammelt Egebord i Fruerstuen og nogle Stykker af en gammel Jernkakkelovn; i Skriverstuen var to gamle Fyrretraesborde og to gamle Bsenke af Fyrretrae samt en torn Brevkiste; Lenets Arkiv og Jordebog var borte.

Ladegaarden var ligeledes meget forfalden; den bestod af det ostre Hus med Ridestald, Folestald og Gaestestald, Laden, sondre Fsehus, vestre Has samt Smedie og Jordhus.

Gaardens Udsxd havde 1645 vseret 26 Tdr. Rug, 30 Tdr. Byg og 100 Tdr. Havre, og Hostudbyttet havde vseret 3 Fold. Hoavlen belob sig til 150 Laes, og der kunde staldes 90 Stude.

Det bemaerkes, at Jorden var meget kold og vaad,
og at Kornavlen fordaervedes af Havtaage og Blaest.

Af Tingsvidner, der er vedlagt Lensregnskabet1) for
1643, som forst blev aflagt 1646, erf ares noget nsermere
om Forholdene paa Sejlstrup i Svenskens Tid.

Da Slotsskriveren Soren Jorgensen fik at vide, at Fjenden var gaaet over til Vendsyssel 18. Jan. 1644, besluttede han at faa Lenets Kassebeholdning, ca. 130 Rdl., fort bort, og han holdt i den Anledning RaadslagningmedLenets Ridefoged Anders Nielsen Magaard,MollerenChr. Jensen i Sejlstrup Molle og et Par andre paalidelige Folk, og de blev enige om at faa

---

1) Skatteregnskabet.

Pengene, Arkivsagerne og Regnskabsdokumenterne samt andre vaerdifulde Ting fjernet, inden Fjenden kom til Sejlstrup. Sagerne blev pakket i en Kuffert, som Soren Jorgensen saa skulde kore til Anders MagaardsBopsel,en Gaard i Hundelev, og det gjorde han saa om Aftenen, og Anders Magaards Hustru Kirsten Christensdatter tog imod den og hjalp til med at grave Kufferten ned i Faarestien. Et Par Dage efter besatte Svenskerne Sejlstrup, og efterhaanden som BeholdningerneafMad og Drikke slap op, foretog de Udflugter i Omegnen for at rove saadant og hvad andet af Vaerdi, de kunde fore med sig. De blev naturligvis skuffet over intet saadant at finde paa selve Sejlstrup og anede, at det var skaffet bort, og Soren Jorgensen blev truet med Pinsler, hvis han ikke vilde robe Gemmestedet, hvorfor han flygtede fra Gaarden. Omsider kom Svenskernepaadet rette Spor, og Kaptajnen og et Par Mand tog til Anders Magaard i Hundelev, og da de ikke kunde faa ham til at robe Gemmestedet, blev han pint og mishandlet, saa han maatte tages under BartskaerbehandlingiHjorring. Da Soren Jorgensen, der havde holdt sig skjult paa Egnen, fik at vide, at Svenskernehavdevseret i Hundelev, fik han Sejlstrupmollerenoget Par andre Maend til en Nat at tage med til Hundelev for at faa fat i Kufferten, men den af SvenskerneposteredeVagt paa Gaarden var for paapassende,saade maatte vende om med uforrettet Sag, og det lykkedes heller ikke Soren Jorgensen senere at komme i Forbindelse med Anders Magaard, der efter sin Hjemkomst fra Hjorring var sengeliggende af Mishandlingen,ogden 15. April 1644 dode han i sin Alders 48. Aar og blev begravet i Jelstrup Kirke, hvor hans 24 Uger gamle Datter Maren var blevet begravet 1643, og hvor hans Enke og Born 1651 lagde en endnu bevaretGravstenpaa

varetGravstenpaaGraven. Indskriften omtaler ikke, hvor Anders Nielsen Magaard var fodt, men han var muligvis fra Hune Sogn, hvor der i 1600erne var en af Sandflugt odelagt Gaard af Navn Magaard, der horte under Sejlstrup Len og vist laa ost for Hunetorp. OrasiderfikSvenskerne opspurgt, at Vaerdisagerne var nedgravet i Faarestien, og Skaertorsdag 18. April fik de saa Kufferten frem, men blev meget skuffet over det ringe Pengebelob, den indeholdt, og Anders MagaardsEnkekom atter i Forhor. Antagelig blev him bange for ogsaa at blive mishandlet, og med Hjaelp fra Sejlstrupmolleren, Peder Pedersen i Hundelev og AndersAnderseni Overklit lykkedes det hende at flygte og holde sig skjult, indtil Svenskerne drog bort om Sommeren. 25. Aug. 1645 lod Steen Bille tage TingsvidnerpaaVennebjerg Herreds Ting om denne Sag for at benytte dem som Regnskabsbilag vedrorende det af Svenskerne rovede Bel0b; Anders Magaards Enke Kirsten Christensdatter var da blevet gift paany med en Mand i Hundelev.

Efter Krigens Afslutning 1645 var Befolkningen meget udpint, og maaske var det medvirkende til, at Fsesterne under Sejlstrup blev endnu mere opsaetsige end forhen, men det synes dog heller ikke at have vseret uden Grund, thi det kraevedes blandt andet af Lenets Faestere i Han Herred og paa Hannses (!) — en halv Snes Mil borte — at de skulde udfore Hostarbejdetil Sejlstrup, og da de 1646 undlod det, rejste Lenets Delefoged, Jens Pedersen i Bejstrup, ved Han Herreds Ting 2. Nov. 1646 Tiltale mod 23 af dem til Fsestes Forbrydelse, og fik dem domt. Dette synes dog ikke at have haft den tilsigtede Virkning, thi Steen Bille fandt sig i Foraaret 1647 foranlediget til at klage til Kongen over Forholdene i Lenet. Bille havde berettet,at

rettet,atLenets Bonder, som burde arbejde til SejlstrupLadegaard, hidtil havde anstillet sig modvillige. [sser havde han beklaget sig over Bonderne paa Hannaesog i Han Herred, som han havde vaeret nodsaget til at lade tiltale og domme fra deres Faeste for deres Modvillighed. De havde derefter nogle Gange lovet Forbedring, men fortsatte med deres Modvillighed, og Bille mente ikke, at han kunde straffe dem eller saette dem fra deres Gaarde, fordi de var saa mange. Kongen gav derfor 28. Juni 1647¹) Jens Hog til Vang og ManderupDue til Halkaer Fuldmagt og Ordre til som Koramissarierat saette Bonderne fra Faestet. De skulde ogsaamed Flid forhore sig om Aarsagen til Opsaetsighedenog om, hvem der var Hovedmaend for den, for at disse kunde blive straffet, andre til Eksempel og Afsky. Dernaest skulde Kommissarierne gore en rigtig Arbejdsbog over, hvad Arbejde enhver Bonde skulde gore. Det var blevet berettet, at Lenets Gods laa spredt i 16 Herreder, og at en Del af det laa saa langt borte, at der ikke kunde gores Arbejde deraf. Kommissarierneskulde derhos gore en Specifikation paa, hvilke af Sejlstrup Bonder der burde regnes for Ugedagsbonder(o: hoverigorende), thi Steen Bille havde ogsaa berettet, at nogle Bonder, der hidtil havde vaeret Ugedagstjenere,boede laengere borte fra Sejlstrup end andre, der ikke havde vaeret Ugedagstjenere.

Hvorledes Kommissariernes Undersogelse med videre forlob, vides ikke — den fandt vist forst Sted i Sommeren1648 —; men ved Vennebjerg Herreds Ting 1. Maj 1648 blev Sejlstrups »Tjenere« (o: Faestere) i dette Herred tilsagt at mode paa Sejlstrup d. 4. Maj med deres Faestebreve, for saa vidt Faesterne havde faestet af Steen Bille eller hans Fuldmaegtige, siden Bille kom

---

1) Jyske Tegnelser.

til Lenet, og en lignende Indkaldelse er vel foregaaet i de ovrige Herreder, hvor Lenet havde Gods, idet Formaaletformentlig har vseret at godtgore, at Steen Bille ikke havde stillet forogede Krav til Fsesterne.

15. Maj 1648 og 18. Maj s. A. laestes dernaest paa henholdsvis Vennebjerg og Jerslev Herreders Ting en enslydende Skrivelse fra Steen Bille af folgende Indhold og dateret 10. Maj:

»Eftersom jeg fornemmer, Tjenerne her til Sejlstrup, »formedelst jeg hertildags ikke haver villet straffe dem »for deres Modvillighed og Forsommelse, som de beter »med hvis de bliver buddet til her til Lenet at gore, »og af den Aarsag kan eragte, det jeg ikke haver straf»fet dem enten paa deres Krop eller Formue, som jeg »med al Ret haver kunnet, og det formedelst de des»bedre kunde blive ved Magt og udgive, hvis (o: hvad) »de kunde tilkomme med Rette, andet end med Ord »og Trusel. Da det Gode ikke haver kunnet hjulpet, »haver jeg foregivet (o: bestemt), at skal gores 2 Dage »for 1, de forsommer, at de lydige skal komme des»mindre til og de modvillige desmere. Jeg haver for»aarsaget det for hojere ovrighed (o: Kongen) at »andrage og derpaa bekommet Befaling til tvende »gode Msend (o: Kommissarierne), som herudi skal »kende og nogle af de modvillige til Bremerholm i »Jern at forskikke med videre samme Befaling inde»holder. Og saa snart Gud vil, jeg denne min Rejse »faar endt, det vil til Ende fores, paa det nogle af de »modvilligste kan blive straffet og de andre dem der»udi at spejle og for Skade at tage Vare, at det ikke »i Fremtiden skal gaa dem ligesaa, og herom vil have »dem advaret paa det, de kan vide dem derefter at »have at rette, naar de bliver tilsagt for fornsevnte »Kommissarier at mode«.

Vi ser altsaa heraf, at Kommissarierne ikke endnu havde sluttet Sagen i Maj 1648, ja maaske end ikke var begyndt paa Undersogelserne; man forhastede sig sjaeldent i de Tider.

Steen Bille fratraadte Lenet 1. Maj 1651 med en aarlig Pension paa 1000 Rdl., da dets Forhold ganske var blevet oniordnet, men endnu saa sent som 10. og 13. Jan. 1653 fandt han sig foranlediget til ved Vennebjerg og Jerslev Herreders Ting at tage Tingsvidner om, hvorledes han havde forholdt sig i de ca. 10 Aar, han havde Sejlstrup Len, og han fik da et overmaade godt Vidnesbyrd af Herredsmsendene, der sagde, at de gerne vilde have beholdt ham som Lensmand, om det havde behaget Gud og Kongen, og at han stedse havde haft Medlidenhed med de Fattige. De erklaerede ogsaa, at han ikke havde besvaeret dem med usaedvanlig Tynge, men i de forgangne dyre Aaringer havde han hjulpet dem af sine egne Midler og givet Afslag paa Landgilden for forarmede Folk.

Efter Christian IV's Dod 1648 vedtog Rigsraadet at afhEende en hel Del — ca. 20,000 Tdr. Hk. — af KronensGods til Daekning af dens Gaeld fra Svenskekrigen til en Maengde Kreditorer af forskellige Staender, og blandt disse Maend var Borgmester i Arensburg paa OSC1¹) Jacob Kohl, der havde forstrakt Kronen med 32,000 Rdl. + paalobne Renter 841 Rdl. Jacob Kohl skyldte imidlertid Oberstlojtnant Reinhold v. Hoffmann5885 Rdl. og gav ham Transport i sin Fordring paa Kronen, hvorefter Oberstlojtnanten fik sin Betalingaf denne, og for Restbelobet, 26,956 Rdl., overdrogKronen 14. Jan. 1651 Sejlstrupgaard med en Del

---

1) oen osel ved Indlobet til Rigabugten b.orte under Danmark fra 1583 til 1645, da den afstodes til Sverige.

Gods som brugeligt Pant, men med Indlosningsret
(Reluition), til Jacob Kohl.

Hovedgaarden med Bygninger og Avl samt Vandmollen og Thomas Lauridsens Hus paa Bakken blev beregnet til 90 Tdr. Hk. a 80 Rdl., og Bygningerne ansattes til 600 Rdl., men endvidere fik han en Del Bondergods i Rakkeby, Smidstrup, Stagsted, Aalstrup, Jelstmp, Golstrup, Gunderup, Aarup, Sdr. og N. Vraa, Vollerup, Borup, Taars og Krogsdam i Torslev Sogn samt Sseby Molle og Sseby Enge, hvilket Gods efter dets forskellige Godhed blev beregnet fra 40 til 70 Rdl. pr. Td. Hk.¹). Christen Lange til Ronnovsholm og Henrik Sandberg til Bogsted fik 8. April 1651 Ordre til at besigtige Bygningerne og Inventaret paa Sejlstrupgaard, naar Overleveringen fra Steen Bille til Jacob Kohl skulde finde Sted, hvilket skete 20. Maj, og Sten Rodsteen til Lerbaek modte da i Stedet for Henrik Sandberg, og som Jacob Kohls Fuldmsegtig var tilstede Feder Hansen Hoyer, den senere saa bekendte Tolder og Borgmester i Skagen, der 1651 fik Proces med Jacob Kohls Son om nogle Regnskaber, hvorfor Christen Lange til Ronnovsholm og Henrik Below til Hvidstedgaard fik kgl. Ordre til at domme i Sagen²).

Ved Aflevering af Sejlstrupgaard blev der afholdt et meget detailleret Syn over Bygningerne og Inventaret under Hensyn til, at Kronen muligt senere vilde benytte sig af sin Indlosningsret. Af Synsforretningsakte n³) skal her anfores folgende:

Borggaarden: Det 2 Lofter hoje Hus sonden i Gaardenvar
19 Bindinger langt og taekket med Tegl samt
muret mellem Stolper og med 2 Skorstene muret op

---

1) Kronens Pantebog.

2) Jyske Tegn. 1653. 81. 157.

3) Bilag til Sejlstrup Lens Regnskab 1651.

gennem Taget. Gennern Huset gik Porten, der var forsynetmed 2 Portdore. I Huset var en gammel Fruerstue,Borgestuen og Kokkenet, og i Fruerstuen var Dor med Laas for samt 5 Vindueskarme af Eg og 4 Vinduer i hver Karm, endvidere en Karm med 2 Vinduer.I Husets vestre Ende var et lille Sengekammer med en Karm med 2 Vinduer, og i ostre Ende af Huset var der ogsaa et lille Kammer, adskilt fra Fruerstuen ved en Fjaelvseg, hvilket Kammer ligeledes havde en Karm med 2 Vinduer samt en Paneldor med dobbelt Laas for ind til Fruerstuen, fra hvilken endvidere var en Dor ind til et Halvtagudskud ud mod Borggaarden, og i Gangen ved Fruerstuen var en Trappe op til det nederste Loft, hvorfra der atter gik en Trappe op til det overste Loft. Under Fruerstuen. var Kselder med 3 Rum og Lem op til Fruerstuen, og saavel Huset som Kaelderen var temmelig vel ved Magt. Der omtales ikke, hvad det overste Stokvaerk anvendtes til, men antagelig brugtes det til Korn.

Kvisten paa sondre Side af Huset var 7 Bindinger lang og med Tegltag samt muret mellem Stolper; der var 5 Karme med 6 Vinduer i hver samt en Kgelderhals af Panel ned til en Jordkaelder med 2 Vinduer og endelig 2 Dore i Kvisten.

Det vestre Hus var 20 Fag langt, klinet af Ler og med Straatag. Her var Skriverstuen og 3 andre smaa Kamre samt et Honsehus og et Braenderum. I Skriverstuen var 2 smaa Kamre og et lille Kontor afdelt med Braedder samt en Alkoveseng. Der var muret Skorsten gennem Taget, og der var 6 Karme med ialt 16 Vinduer i. Huset var vel ved Magt.

Paa vestre Side af Huset var en Kvist, 4 Bindinger
lang og muret mellem Staenger samt tsekket med Langhalm.I
denne var 4 Fyrrekarme med nye Vinduer i.

I Kvisten var et Sengekammer og et Kontor med Sprinkelvaerkaf Jernstsenger for Vinduerne. Endvidere var der i det vestre Hus et Gsestekammer med 2 Vindueskarmemed 5 Vinduer i.

Det nordre Hus var 13 Fag langt og muret mellem Stolper paa sondre Side, men klinet paa nordre og taekket med Straa. Det havde 2 Skorstene opmuret gennem Taget. Her var Maelkestue og 2 Gaestekamre med Loft over og temmelig vel ved Magt. I det ostre Gaestekammer, der havde Yderdor mod Nord og en Inderdor, var 2 Kamre med ialt 12 Vinduer, og i det vestre Kammer var der 2 Karme med ialt 6 Vinduer i og en Dor ud til Gangen paa sondre Side og en lille Dor ud til nordre Side. I Gangen, der var klaedt med Braedder, var ligeledes en Dor. I Maelkestuen var der en Kami med 3 Vinduer og en Dor samt en Dor til et lille Udskud og en Dor ud til Borggaarden. Endvidere var der i Huset en Loftstrappe med Lem for. I Gaarden var endvidere et lille Hus, 5 Fag langt og muret mellem Staenger; det havde Straatag og intet Loft. Der var en Dor i Huset, og i nordre Ende var en Fjaelgavl.

Det ostre Hus var 20 Fag langt, muret mellem Staenger,teglhaengt og med 6 Skorstene muret op gennem Taget. Her var en gronmalet Fruerstue med 4 Karme af Egetrae og 4 Vinduer i hver. Endvidere en lukket Kaelderhals af Panel og med Dor for. Fra Gangen forte en Dor ind til Fruerstuen, hvorfra der forte Dore ind til 3 smaa Kamre, og i Kamrene var ialt 11 Vinduer (Ruder). Fra Fruerstuen forte ogsaa en Dor til Gangentil Sengekammeret, og over Doren var et Vindue samt 3 Vinduer i Kammeret. Ved Siden af Sengekammeretvar endnu et Kammer med Dor og 3 Vinduer. I Gangen var en Dor samt et lille Spisekammer med Dor for og 2 Vinduer i en Karm. Fra Gangen forte

endelig en Dor til Svendekaelderen. I Huset var endvidereBryggers med Ovn og Kolle og en »tuekast« (o: delt) Dor for Bryggerset og 2 Vinduer. Her gik en Trappe op til Loftet og Maltkollen, og fra Bryggerset forte en Dor ind til Bagerstuen, der havde 2 Vinduer. osten for Huset var et lille Stakitvaerk og ligeledes ind mod Borggaarden. Huset var vel ved Magt.

Laden var 16 Gulv og 33 Fag, iberegnet 2 smaa Fag, som Dorene var i. Den vendte i ost og Vest, var af Klining og havde Straatag. Der var 6 korte og lange Bindinger borte samt 5 Udskud med Bjaelker og Fodstykker borte paa vestre Ende. Den nederste Del af Gavlene var muret mellem Stolper, den overste af Fjael. Der var 2 dobbelte Porte paa Laden og 2 tvedelte Dore. Ved vestre Ende af Laden var et Fsehus, 19 Fag langt, taskket med Straa og af Klining.

Vester i Gaarden var et Hus paa 22 Fag, straataekket
og af Klining. Det havde 4 tvedelte Dore og var nylig
bygget.

oster i Gaarden var et Hus paa 35 Fag, taekket med Straa. Vestersiden var af Klining, ostersiden dels af Klining og dels af muret Bindingsvaerk. Begge Gavle var opmuret indtil Udhaengsgavlene, der var af Fjael. Husets osterside var rneget brostfaeldig paa Tommer. Der var 5 tvedelte Dore paa Huset og Loft over 11 Fag af det. I nordre Ende af Huset var Ridestald med 2 Kamre med Dore for, og i Kamrene var 5 smaa Vinduer.

I Ladegaarden fandtes endvidere en Smedie paa 3
Fag og med muret Esse gennem Taget, der var af Fladtorv.
Huset var muret mellem Stolper.

Broen mellem Borggaard og Ladegaard var vel ved
Magt.

Af Inventar fandtes i Fruerstuen et gammelt Bord

af Eg med dobbelt Plade, en Jern-Kakkelovn med 6 Stykker og 2 Skinner. I Skriverstuen var 2 gamle Fyrretraes-Borde, 2 Fyrre-Baenke, en Brevkiste, en Seng med drejede Piller og en gammel drejet Stol. I Stegerset var 2 gamle Retterbaenke. I Ladefogedens Rammer et gammelt Sengested og et gammelt Bord. I Borgestuen et drejet Bord af Eg og 3 gamle Bsenke.

Alle Papirer vedrorende Gaarden saavel sorn Tingbogerne (fra Borglum Herred) blev nedlagt i Kisten i Skriverstuen, der forsegledes af de to Adelsmsend for at forblive urort, indtil Kongen traf Bestemmelse om, hvad der skulde gores med dem.

Da Jacob Kohl havde faaet Gaard og Gods overdraget, satte han sin Son Henrik Kohl, der var gift med Ane Bay¹), til at bestyre Ejendommen, hvilket blev et brydsomt Hverv for ham, da Jacob Kohls okonomiske Forhold efterhaanden blev vserre og vaerre.

Om Jacob Kohl, der dode 1656, skal oplyses, at han var gift med Agate Petri, der overlevede ham, og de havde 14 Born, som sammen med Moderen fik mange Übehageligheder af denne jyske Besiddelse. Bornene var²):

1. Jacob, opholdt sig 1651 i Kobenhavn hos Boghandler
Jokum Miiller eller Molken.

2. Karl, opholdt sig 1651 i Kbh.

3. Henrik, Bestyrer paa Sejlstrup 1651—563), var
1660 Forvalter paa Hsestrupgaard4).

4. Antoni, opholdt sig paa. Sejlstrup 1651—56.
5. Johannes, opholdt sig paa Sejlstrup 1651—56.
6. Andreas, levede 1656.

---

1) En Johan Bay fra Lolland opholdt sig 1656 paa Sejlstrup hos dem.

2) Borglum Herreds Tingbog 5/₅ til 5/₈ 1656

3) Se foran.

4) Jerslev H. Tgb. 30. Aug. 1660.

7. Nicolaus, opholdt sig paa Sejlstrup 1651—56.
8. Frederik, levede 1656.
9. Helene, levede 1656.

10. Anna Sofie, levede 1656.
11. Margrete, levede 1656.
12. Katrine, levede 1656.
13. Apolone, levede 1656.
14. Mette, levede 1656.

Ligesom Jacob Kohl havde faaet udlagt Jordegods fra Sejlstrup Len for sin Fordring paa Kronen, havde Christian Lund, Borger og Indvaaner i Christianstad i Skaane, faaet udlagt 3 (?) Gaarde i Golstrup og 8 Gaarde i Hundelev, og Kobmand Verner Klaumann, Raadmand i Kbh. (f 1657), og Stadshauptmand i Kbh. Jorgen Mathisen havde faaet udlagt 9 Gaarde i Hundelev. Alt dette Gods overdrog de til Jacob Kohl, der lagde det under Sejlstrup¹).

Da Borgmester Jacob Kohl i Arensburg ikke selv havde Midler i fornoden Maalestok til under Krigen 1644_—45 at forstrsekke Christian IV med, laante han Penge hos Galtie Grates og Andreas Peitersen van Stawern i Amsterdam, og 1649 gav han dem Transport i en Fordring paa den danske Konge paa 12,000 Rdl. Da Kohl dode 1656 efter 1651 at have faaet Sejlstrupgaard med en Del Gods udlagt for sin Fordring paa Kronen, skyldte han endnu Hollsenderne 7990 Rdl., og hans Arvinger indgik da paa at overlade dem Sejlstrupgaard med Vandmolle og 2 smaa 80l (Mollegaard og »Paa Bakken«) til brugeligt Pant, hvilken Overlevering fandt Sted ved 2 Adelsmsend 2. Juni 1656. 15. Juli s. A. staevnede Henrik Kohl paa Borglum Herreds Ting Galtie Grates og Medinteresserede for Sejl-

---

1) Vennebjerg H. Tgb. 21. Juli 1651 og 22. Juni 1653.

strup Port for Synsafhjemling over Gaardens Bygninger.

Af et Synsvidne af 19. Sept. 1654, optaget ved Borglum Herreds Ting, ses, at Bygningerne da var saa forfaldne, at den sondre Kvist paa det store rode Hus stod paa Fald og skulde nedtages, 4 Gulv af Laden var for nogle Aar siden nedblaest og skulde opfores paany, og Reberhuset i Ladegaarden (o: Faehuset), 19 Bindinger, stod paa Stotter og var forraadnet paa Tommer og Tag, saa det skulde ogsaa nedbrydes, men Henrik Kohl maa have anstrengt sig med Hensyn til Bygningernes Forbedring, thi efter Synsvidnet af 15. Juli 1656 var det store Hus helt igennem vel ved Magt og de ovrige Huse i Borggaarden ogsaa i ordentlig Stand, og paa det ostre Hus var der nu 9 Skorstene til 6 Ildsteder.

Ladegaardens Huse var ogsaa gennemgaaende »vel ved Magt«; der var kommet nyt Straatag paa flere af dem, Smedien havde faaet Straatag i Stedet for Tag af Fladtorv, og der var nylig opsat et Jordhus med 11 »Rejs« (Par Tagspaer) vesten for Faehuset; det var dog taekket med Fladtorv.

Jacob Kohl havde imidlertid mange flere Kreditorer end de to Hollaendere, af hvilke Andreas v. Stawern var dod for 1656, og hans Enke og Son Peiter Andreasenv. Stawern i Amsterdam indtraadte som Panthaverei Sejlstrup i hans Sted. Blandt andet skyldte Jacob Kohl 5175 Rdl. specie til Kobmand Thomas Jensen Ringkobing i Amsterdam i Henhold til Gasldsbrevdateret Stockholm 30. Okt. 1654, og Thomas Ringkobingstaevnede derfor Jacob Kohls Enke og Born med Landstingsstsevning og kraevede Indvisning i Sejlstrupgaardog Gods for sin Fordring, hvad han ogsaa

fik, men naturligvis bag efter de Panthavere, som
forud havde gjort deres Krav gaeldende1).

29. Sept. 1651 og 20. Sept. 1655 havde Jacob Kohl pantsat en Del af Sejlstrup Gods til Oberstlojtnant over Bohuslenske Regiments Johan v. Wittberg for 7000 Rdl.; Wittberg kraevede 29. Juli 1656 paa Borglum Herreds Ting Indvisning i Pantet, men Sagen blev afvist, da Staevningen ikke var lovlig forkyndt for Henrik Kohl.

Mere Held havde Raadmand i Kbh. Verner Klaumann, Raadmand i Kbh. Henrik Friis' Arvinger, Stadshauptmand i Kbh. Jorgen Mathiesen og Handelsmand i Kbh. Samuel Meher, der havde faaet 7 Gaarde i Smidstrup i Sejlstrup i Pant af Jacob Kohl for 2500 Rdl. specie; de fik 16. Sept. 1656 ved Dom Indvisning i Pantet.

Henrik Kohl stsevnedes 1656 af flere andre for store Gaeldsposter fra Faderens Tid, men der var vist ingen Daekning til dem, bl. a. stsevnedes han af Christian Lund, (for i Christianstad i Skaane) nu i Set. Peders Kloster i Skaane, for 2090 Rdl. specie₂).

1660 fik Oberstlojtnant Johan v. Wittbergs Enke, Katrine v. Vittinghoff, ved Kommissarier Indvisning i Sejlstrup Gods for Jacob Kohls Gaeld til hendes afdodeMand, men da Thomas Ringkobing i Amsterdam erfarede det, og han jo for lang Tid siden havde faaet Indforsel i Pantet, klagede han til Kongen, der 4. Feb. 1661 befalede, at han ikke maatte »praejudiceres«³) (o: paafores Tab derved). Det lykkedes dog Fruen at redde noget Gods, saaledes i Sonder Vraa Sogn, og til Foged over sit vendsysselske Gods antog hun Peder

---

1) Borglum H. Tgb. 5/₅ til 5/₈ 1656.

2) a. St. 14. Oktbr. 1656.

3) Borglum H. Tgb. 1661 (Dato mgl.).

Dyrskjots Svigerfader Jens Sorensen Steen i Sdr. Vraa og efter hans Dod Sonnen Soren Jensen Steen i Sdr. Vraa, men 1681 tiltaltes han af Fru Katrine VittinghoffsSon, Oberstlojtnant ved Drabantgarden Johan Didrik v. Wittberg for manglende Betaling af Godset 741 Rdl.¹). Han undskyldte sig med, at en Del af hans Kvaeg var dod af Lungesot og Resten fordservet deraf, men han blev domt, og Oberstlojtnanten udvirkede 17. Sept. s. A. kgl. Arrestordre over ham, hvilken tinglystes24. Okt. 1682. Soren Jensen Steen drev iovrigt en ret omfattende Sagforervirksomhed, og han blev senere Ridefoged til Nibstrup, men her gjorde han sig ogsaa skyldig i Underslseb og romte 1708 paa en Hest med 500 Rdl.²). Om Katrine v. Vittinghoff skal endnu anfores, at hun 1699 boede hos sin Datter og Svigerson, Anne Dortea v. Wittberg, gift 1665 med Oberst til Hest Otto Hartvig v. Deden til Dragsgaard i Baelum Sogn, hvor hun dode 1727 efter 17. Nov. 1699 at have solgt sit Jordegods i Vraa ved Auktion³).

Vi har foran hort, at Kobmand Thomas Jensen RingkfibingiAmsterdam 1661 havde klaget til Kongen over, at Fru Vittinghoff havde gjort Udlaeg i Sejlstrup Gods. Han var Son af Borgmester Jens Olufsen i Ringkobing(t1646) og havde flere Soskende, bl. a. SosterenMetteJensdatter, gift med Kobmand Laurids Baggesen i Ribe⁴), og han omtales i Holbergs DanmarksRigesHistorie 111. 95 ff som en streng Kreditor overfor Jokum Beck til Gladsakse, der satte sin store Formue til paa sit Alunvserk og efter sin Dod 1682 maatte staa 2 Aar ujordet, fordi der manglede Penge til standsmaessig Begravelse. Thomas Ringkobing, der

---

1) a. St. 2. Aug. 1681.

2) a. St. 26. April 1708.

3) a. St. 23. Juni 1707.

4) Jyske Saml. I. V. 68—70.

forovrigt 1661 boede i Haarlem, men ellers altid nsevnes i Amsterdam, var en meget formuende Mand, der ogsaaoverforsin Sosters umyndige Born i Ribe gik haardhaendet frem, og af Sejlstrups Gods lykkedes det ham at bjerge Faestegods i Rakkeby, Smidstrup, SonderogNorre Vraa, Kirkholm i Vejby og Sulbaek Enge nord for Saeby, men det kneb for ham med at faa Afgifterneind,og 19. Jan. 1669 staevnede hans hervaerendeFuldmaegtigIver Poulsen (Vilholt), Forpagter paa Sejlstrup, hans Faestebonder i Borglum Herred for Restancer fra 1668, saa han lod ikke Gaelden blive gammel. Han dode vist 1680 uden at efterlade sig Livsarvingerogarvedes derefter af en Maengde Slaegtninge.SulbaekEngene havde han 1662 bortfsestet paa Livstid til davaerende Borger i Saeby Christen Christensen,senereboende i Kirkeskov i Albaek, Birkeskriver til Voergaard og Stamfader til den dansk-norske Slaegt Kjaerskov. Chr. Ghristensen opdyrkede i Aarene 1680^— 83 disse Enge, udgroftede og indhegnede dern samt godede dem med Tang til Kornavl, men efter Thomas Ringkobings Dod havde hans Arvinger 1682 solgt Engene til Mathias Pedersen Soltoft paa Horbylund, der atter havde overdraget dem til Pastor Albrecht Christensen i Volstrup, som 1683 tog Engene i Besiddelse,ogda Chr. Ghristensen mente sig forurettet, staevnede han Thomas Ringkobings Arvinger for BorglumHerredsTin g¹), hvor han dog henvistes til Landstinget,daFaestebrev og Skode var modstridende. Disse Arvinger var: Jens Jensen, Raadmand i Ringkobing og vel Broder til Thomas Ringkobing samt gift o. 1650 med Ingeborg Pedersdatter Baggesen fra Ribe, Rasmus Pedersen, Raadmand i Ringkobing, Peder Jensen, MargreteJensdtr.og Mar en Jensdtr., salig Jens Nielsens,

---

1) 5. Juni, 10. Juli, 7. Aug. 1683.

alle i Ringkobing, Laurids Lauridsen Baggesen. (BorgmesteriVarde, dod 1695, Sosterson af Thomas Ringkobing),ThomasAndersen Vendelbo, Hans Gregersen Hvid og Jens Lauridsen Baggesen, Raadmand i Ribe (dod 1702)¹). En Arving efter Thomas Ringkobing var antagelig ogsaa den dydrige Matrone Vibeke Jensdtr. i Ribe, der 1686 ejede Norgaard i Smidstrup²).

Den overvejende Del af det Faestegods, Jacob Kohl havde faaet med Sejlstrup, kom iovrigt senere tilbage til Gaarden, da Arnold Chr. Dyssel 1689 kobte den, men noget kom dog til Ronnovsholm, Ormholt, Vrejlevkloster og Linderumgaard.

Ved Sejlstrup Molle, men paa den anden Side af Aaen og i Harreslev Sogn laa et Stykk'e Jord, som blev brugt af Molleren, og som 1688 blev sat for 1 Td. Hk. Det kaldes en »Have«, hvilket vil sige et inddiget eller indhegnet Jordstykke, og der havde fra ca. 1600 vaeret svaret en Landgilde af 1 Td. Byg samt 1 Td. Byg i Stedet for Arbejde. Dette Jordstykke tilhorte 1662 tidligere kongelig Kaptajn Chr. Dencker, der vel havde faaet det udlagt for en Fordring paa Kronen, og han udstedte 19. April 1662 Gaeldsbrev til Peder Dyrskjot, da Underskriver paa Aastrup, for 44V^ Sletdaler mod, at Dyrskjot fik Indtaegten af Jorden³), som senere kom under Aastrup.

Da Hollaenderne Galtie Grates og v. Stawern 1656 overtog Sejlstrupgaard fra Jacob Kohls Arvinger, sendte de straks en paa Tysk affattet Ansogning til Kongen, i hvilken de redegjorde for den Maade, paa hvilken de havde faaet Gaarden, og da de ikke kunde

---

1) Se endvidere Borglum H. Tgb. 9. Aug. 1681 og 28. Nov. 1682, da Thomas Ringkobings Arvinger staevner Faestere for Restancer fra 1678—82.

2) a. St. 29. Juni 1686.

3) a. St. 23. Oktbr. 1666.

gore noget ved denne store Gaard med de ode og übebyggedeMarker, som der ingen Hovbonder var til at drive eller til at vedligeholde Bygningerne, ansogte de ora, at Kongen allernaadigst vil anse deres store Skade og tage Gaarden igen mod at betale dem de 7990 Rdl., som de havde overtaget den for, eller i modsat Fald vil tillade, at de udstykkede en Del af Marken i smaa Bondergaarde eller Husmandssteder til bedre Fremme af Agerbruget og brugte Resten af Marken og Husene til bedste Nytte for dem selv. Endvidere androg de om at maatte nedbryde de gamle, übrugelige Bygninger paa Borggaarden til at reparere de andre med, samt at disse Omkostninger maa blive dem godtgjort ved en senere Afstaaelse af Sejlstrup. Og endelig sogte de om, at de Bonder, der fra Arildstid havde leveret Straa eller Langhalm til Taekning af Ladegaarden paa Sejlstrup,fremdeles maa svare denne Ydelse.

Kongen bevilgede, at de maatte bygge Huse paa Gaardens Mark og gore sig den saa nyttig, som de formaaede, samt at de maatte nedbryde Borggaardens gamle Huse og reparere Ladegaarden med Materialet¹). Der blev dog naeppe foretaget noget ved Sejlstrup fore- Iobig, thi i Oktober 1657 rykkede de svenske Tropper op gennem Jylland og besatte hele Halvoen, og forst i Foraaret 1660 kom der roligere Forhold igen, efter at vore Allierede, Polakker og Brandenburgere, havde huseret her vaerre end Svenskerne.

Hvorledes Forholdene var paa Sejlstrup i disse Krigstider, vides ikke, men 27. Nov. 1660 blev der paa Borglum Herreds Ting paa Foranledning af kongelige Kommissarier, som skulde besigtige Kronens Gods saavel som det fra Kronen pantsatte Gods, optaget Synsvidne over Bygningerne paa Sejlstrup, og det ses

---

1) Jyske Reg. 25. Septbr. 1656.

deraf, at det 2etages Hus sonderst i Borggaarden var meget medtaget paa Traevaerket, saerligt paa sondre Side, og Lofterne var meget skrobelige; Gavlen paa ostre Ende haengte paa Fald, og af Husets 7 Skorstene var det meste ovenfor Tagryggen nedfaldet. Det vestre Hus i Bprggaarden, 20 Bindinger, var ganske übrugeligt,Vinduer og 5 Dore var borte, og Huset syntes ikke vaerd at reparere. Det nordre Hus, 14 Bindinger, mangledeStorstedelen af Loftet, og Fodtraeerne paa sondre Side, vestre Ende og nordre Side var ganske bortraadnet.Paa det ostre Hus var Fodtraeet ligeledes bortraadnetpaa ostre Side, og i Fruerstuen var en Del Vinduer udslaaet. I Ladegaarden stod det vestre Hus, 22 Bindinger,paa »Syller« (afstivet med Stotter) og 5 Dore var borte, et Hus vesten for Laden, i hvilket der kunde vaere 40 oksne, havde hverken Tommer eller Tag, af Ladens vestre Ende syntes 4 Gulv at vaere borte, men ellers var den ved Magt. Der var intet Korn avlet til Gaarden¹).

I Aarene 1660_—84 var Sejlstrup bortforpagtet til Iver Poulsen (Vilholt), der i 1650 havde vaeret Ridefoged til Bogsted. Hans Besaetning paa Sejlstrupgaard var 1682 10 Heste, 2 FOl, 26 oksne over 4 Aar, 14 unge oksne, 10 Kvier, 16 Ungkreaturer og Kalve, 26 Vaedre, Faar, Lam samt 8 Svin. Han boede paa Gaarden sammen med sin Hustru, 1 Son og 1 Soster, og han holdt 8 »Drenge«, o: Karle og Piger²).

Imidlertid betalte de hollandske Ejere ikke de kongeligeSkatter af Gaarden, hvis Drift vel ikke betalte sig, og efter at de var kommet i en Skatterestance paa 1128 Rdl., til hvis Inddrivelse der havde vaeret indlagt Eksekverer (Militaere) paa Gaarden uden Virkning,

---

1) Jyske Saml. I. IX. 141 f.

2) Kvaeg og Kopskat Mandtal.

blev den 25. Marts 1684 ved Dom af Borglum Herreds Ting kendt hjemfalden til Kongen, hvis Panthaverne ikke indloste dem inden Aar og Dag, hvad de ikke gjorde, og fra 1. Maj 1685 bortforpagtedes Gaarden af Staten til Helmich Galskyt af Kornumgaard, hvis FaderPeder Thomsen Galskyt i sin Tid (1650) havde vseret Steen Billes Ridefoged til Sejlstrup, men ogsaa da levede paa Kornumgaard, hvad Helmich Galskyt ogsaa vedblev at gore. Helmich Galskyt fik Gaarden paa de Betingelser, at han skulde vaere fri for alle Hartkornsskatter og Tiender, Staten skulde lade Huseneistandsaette, og endvidere skulde der forrettes Hoveri til Gaarden af 18^—20 Plove af Kronens Gods, af hvilke Plove der ogsaa skulde ydes Torveskaering, Korsel til Aalborg, Hjorring eller Stranden m. v. Galskytskulde saa svare 300 Rdl. aarlig i Forpagtning, men Kronen havde vist ikke det fornodne hoverigivendeGods i Egnen at afgive til Sejlstrup, og Forpagtningskontraktenblev derfor forandret, saa Galskytikke fik Hoveri til Sejlstrup, men fik Forpagtningsafgiftennedsat til 160 Rdl.¹)

Da Staten overtog Sejlstrup 1684, var i Folge Sognevidne af Borglum Herreds Ting 25. Juni s. A. det sondre, store Hus, 2 Lofter hojt og 20 Bindinger langt, taekket med Tegl paa de 13 ostre Bindinger, men med Straa over de ovrige. Vesten for Porten var paa sondre Side et Udhus taekket med Tag. Af Skorstenene var 2 faldet ned, og Jordkaelderen under Husets 10 ostre Fag var ganske forfalden paa Grundvold og Bjaelker. Hele Brostfaeldigheden ansloges til 550 Rdl.

Det ostre Hus, 21 Bindinger, med Udskud ved ostre
Side af de 17 Bindinger havde Jordkaelder under 6 Bindingerog

---

1) Aalborg og Viborg Stifters Kopibog B.

dingeroghavde Tegltag. Heri var Kolle, Bagerovn m.
m. — Brostfseldighed 500 Rdl.

Det vestre Hus, 21 Bindinger og taekket med Straa, havde Skorsten i sondre Ende og ved denne Ende var der vesten ud bygget et lille Hus paa 4 Fag. — BrostfEeldighed 100 Rdl.

Det nordre Hus i Borggaarden omtales ikke og var
vel blevet nedtaget.

I Ladegaarden fandtes folgende Huse:

Det vestre Hus, Bygfseldighed 70 Rdl.

Laden inden i Gaarden, 12 Gulv, Bygfseldighed
80 Rdl.

Det ostre Hus med oksenstald og Kohus, 36 Bindinger,
ganske ode paa Tommer og Tag, Bygfseldighed
210 Rdl.

Smedien, 4 Bindinger, Bygfaeldighed 4 Rdl.

Vindebroen var optaget og erstattet med en Torvog Grusvase¹) over Graven og Raekvserkerne var nede ved begge Sider. Skulde der igen laves Traebro med Raekvaerk, vilde det koste 56 Rdl.

Og endelig var der Brostfaeldighed paa Vandmfillen
med Hus for 6 Rdl.

I Helmich Galskyts Forpagtningskontrakt fra 1684 hedder det, at det 2 Loft hoje Hus nu var ganske forfalden, ruineret og stod paa Fald. Det skulde derfor nedbrydes og laves til et letages Hus med mindst mulig Bekostning og med Anvendelse af, hvad der var anvendeligt af det gamle Materiale.

Hermed forsvandt vel det sidste Minde om Sejlstrups
Stortid.

Vi skal nu ikke folge Gaardens Historie videre, men

---

1) Opfyldning.

kun bemaerke, at Staten 1687 atter afstod Sejlstrup som Daekning af en Del af dens Skyld til KancellisekretaerPeder Rodsteen, hvis Farbroder, Admiral Jens Rodsteen, 1689 solgte den til den senere AmtmandArnold Dyssel, og med ham kom Sejlstrup atter til Magt. Gaarden med Mollen og et Par Huse stod efter Matriklen 1664 for 90 Tdr. Hk., og Rodsteen tog den for 2700 Rdl., men efter Matriklen 1688 blev Hartkornetnedsat til 55 Tdr. Med Hensyn til Husenes Istandssettelse 1685 var det nok saa som saa, thi 21. Dec. 1688 nedblaeste et 16 Bindinger langt Hus i Ladegaarden,vel det gamle Fsehus²).

---

2) Borglum-Jerslev H. Justitspr. 10. Jan. 1689.