Møddinger og Gødskning

Forfatteren August F. Schmidt har — som han skriver i Forordet til sit Skrift med ovenstaaende Titel — ofte folt Savnet af en kulturhistorisk Skildring af Moddinger og Godskningsbehandlingen i de danske Landsbyer og paa de danske Vange. Dette Savn har han nu afhjulpet ved Udsendelsen af naevnte Skrift, udgivet af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab paa Aug. Bangs Forlag, 1939.

Ud af forskellige topografiske og folkloristiske Vaerker har Forfatteren plukket de, som Regel smaa, Afsnit eller korte Bemaerkninger, der fandtes om Moddinger og Godskningen, og saa har han delt Stoffet i folgende Afsnit: Erkendelsen af Godningens Vaerdi; Fremskridtsforsog; Forogelse af Staldgodningen ved forskellige Metoder; Godning som Brsendsel; Moddingstedet; iEldre Oplysninger om Mogkorsel; Moddinggilde; Nutidsoptegnelser om Mogkorsel og Register.

Vedrorende Forholdene i Oldtiden ved man naturligvis intet direkte, men Forfatteren gaar, under Paavirkning af Professor Hatts Bog om Landbrug i Danmarks Oldtid, ud fra., at Agerbrugets Intensitet blev oget »meget stserkt« i Aarhundrederne efter vor Tidsregnings Begyndelse. Forudsaetningerne herfor skulde vaere »den tekniske Udvikling, nye Redskaber og isaer Jernudvindingen« — »rimeligvis blev der nu ogsaa tilfort Mar kerne Godning«, skriver Schmidt.

Anmelderen maa saette et stort Sporgsmaalstegn ved

Udtrykket, »meget staerkt«, thi Udgravningerne af Jernalderhustomterne viser, at Kreaturholdet var lille i dette Afsnit af Oldtiden, Manglen af Udhuse til Foder fortaeller os, at Avlen maa have vaeret ringe, hvad ogsaade relativt smaa Kornbeholdere og Kvsernstene kan tyde paa. Og med Hensyn til »nye Redskaber«, da er der naeppe Grund til at tro, disse var stort bedre, end de havde vaeret i Broncealderen, naar lige undtages, at Kornseglen nu var storre og bedre.

Man har, efter min Mening, tillagt Jernets Opdagelse altfor stor Betydning for Landbruget, thi det er dog en Kendsgerning, at Bonderne endnu i Begyndelsen af forrige Aarhundrede levede i »Traealderen«: Traevaerket i Husene var toldet sammen, Moblerne blev pindede uden Anvendelse af Jern (naar bortses fra Beslaget), Redskaber og Arbejdsvogne var, praktisk talt, af Trae, man brugte endnu traeakslede Arbejdsvogne med Hjul uden Jern, Spader, Skovle og Grebe var mange Steder af Trae, Harverne havde Traetaender, og man brugte Traeplove, hvori dog Lang jern og Skaerer var af Jern osv. osv. Saa sjaeldent og kostbart var Jernet endnu i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, at det blev betragtet som et Tegn paa Velstand, naar man i en Bondegaard havde en jernbeslaaet Vogn og en Jernkakkelo vn.

Har man godet den dyrkede Jord i Oldtiden, og det er nok muligt, saa har Godskningen i hvert Fald baade med Hensyn til Kvalitet og Kvantitet vaeret ringe, som Tilfaeldet var op imod vor Tid, derimod har Jordens Hvileperioder sikkert vaeret af storre Betydning for Avlen.

Man maa huske paa, at Dyrene, der blev fodret inde i Vinterhalvaaret, overvejende maatte nojes med Halm, H0 — af en saare ringe Kvalitet — og Vand, idet man hverken kendte til Rodfrugt eller Kraftfoder. Som Folge heraf og som Folge af slette Opbevaringsforhold, var Moddingernes Indhold af ringe Vaerdi for Jorden.

I et Afsnit, Forogelse af Staldgodningen ved forskelligeMetoder,
fortaelles om, hvorledes man i aeldre Tid
smed alt muligt i Moddingen: »gamle Jorddiger, Gronsvaer,Opfejning,

svaer,Opfejning,gam melt Halm, i Strandegne Tang, i Hedeegne Lyng osv. Paa Smaaoer (maaske navnlig Fano) og i Kystegne (hele Vestkysten op, Fyn m. fl. St.) brugtes Fiskeaffald som Godning, medens Aske har vaeret brugt i samme ojemed i alle Dele af Landet«,skriver Forfatteren. Der kunde tilfojes, at selvdodeDyr ofte havnede paa Moddingen, og at ikke alene Fiskeaffald blev brugt som Godning, men at man ikke sjaelden har godet Jorden med Fisk, naar Fangsten var saa stor, at man ikke kunde afssette denne.

Blandt Fyldet i de gamle Moddinger spillede Lyngtorvene en sserlig stor Rolle i de jyske Hedeegne, hvad der naevnes adskillige Eksempler paa. Pastor Knud Aagaard i Agerskov skriver i sin Bog, Veiledning til en Gaards Drift i Hedeegne, 1811, at »en Modding paa 100 Laes bestod af 90 Laes Torv og 10 Laes bart Mog«, og saaledes havde Forholdene sikkert vaeret i umindelige Tider. I »Kulturminder«, 1939, findes en Afhandling om den Sundsprsest, Stephan Olesen Aale, der var Prasst fra 1670^—1723, og deri nsevnes adskillige Eksempler paa, hvilket uhyre Torveforbrug Praestegaarden havde for ca. 250 Aar siden. Hovedparten gik til »Traek« ved Husene (Gaardens Vinterbeklaedning) og til Traek i Moddingerne, hvor Husenes Traek ogsaa havnede om Foraaret.

At man, trods den ringe Omsorg, der som Regel blev vist Moddingen i aeldre Tid, lagde rnegen Vaegt paa Godninger, det er der Eksempler nok paa, f. Eks. i de gamle Landsbylove. Det hedder saaledes i Viden fra Skive, 1769: »■^— da Giodningen er den sande Grund og vaesentligste Aarsag til Kornets som Graessets overflodige Frembringelse —«.

Det er forst i vor Tid, man har faaet den videnskabelige Forstaaelse af Godningens og Ajlens Vaerdi og rette Anvendelse. Sent fandt man paa at samle Ajlen, senere, at Beholderen skulde vaere absolut taet, da det ellers gik med Kraften, som det gaar med 011et, naar dette, som Skik var i aeldre Tid, henstaar i en aaben 01potte.

Forfatteren omtaler Brugen af Mergel, og han naevnerganske

nerganskekort Kunstgodning og derunder ogsaa Benmel.Det \dlde have vseret rimeligt, om han ogsaa havde fortalt, at der blev indrettet adskillige Benmoller her i Landet i Slutningen af forrige Aarhundrede, men ellers har han i det vaesentlige faaet med, hvad der kan siges om de Emner, han behandler.