Herlighedslejer contra Selvejer.

Da Frederik 111 17. April 1661¹) i sin Nod og Trang efter Svenskekrigen gav Peter v. Uffeln og Arvingerne efter Dominicus og Johan v. Uffeln Skode paa Slottet i det gamle Hovedlen Lundenaes og paa 1835 Td. Hartkorn Bondegods, fulgte dermed ogsaa en gammel Afgift »Tingsel«, som svaredes af 7 Gaarde, 4 Halvgaarde og 2 80l i Hammerum Herred og belob sig til 28 Sk. Leding, 6 orter Rug, % Td. Smor, 2 Svin og 22 Hestes Gaesteri. Denne Ydelse findes ikke i Lundenaes Jordebog for 1498²), men i den naeste⁸) fra 1597 er den anfort af det samme Gods, om hvilket det oplyses, at det af »fremfarne Konger« var undt og bebrevet 2 Binder. Det anfores som Selvejergods, og Udtrykket »Tingsel« tyder paa, at der har fundet en Tingning Sted med Kongen, rimeligvis efter Klemensfejden. Dette Gods var tilmed i en ganske saerlig Grad knyttet til Kronen og Lundenaes, idet Jacob Mortensen i Bjodstrup, Herredsfoged i Hammerum Herred, 23. Febr. 1634*) af Kongen havde faaet Bevilling for sig og Medarvinger paa, at det herefter altid skulde blive under Kronen og ligge til Lundenaes Len og aldrig maatte bortskiftes derfra.

---

1) Kronens Skoder 11, S. 83 ff.

2) 0. Nielsen: Hardsyssels Diplomatarium, S. 84.

3) Rigsarkivet.

4) Kancelliets Brevboger 1633—34, S. 468.

Nu var der imidlertid sket det i 1634 utsenkelige, at Sloltet i et Rigets Hovedlen med Kronens Gods der var blevet solgt til Privatmand, og med Slottet var fulgt Tingselgodset, som ikke maatte skilles fra Kronen. Til dette Gods horte en Gaard i Norre-Soby i Rind Sogn, som ifolge Matriklen af 1664 da var beboet af Peder Jacobsen, som deraf til Lundenses svarede 12 Skp. Rug, 4 Sk. Leding og XA Svin, hvilket omsat i Hartkorn udgjorde iy₂ Td. 2 Fdk. 2*4 Alb. Matriklen af 1688 anforer to Bonder paa Gaarden: Peder Jacobsen og Anders Jacobsen, hvis Bondeskyldshartkorn efter gammel Matrikel var 3 Td., mens Lundenses var indfort som Herlighedsejer af Gaarden for det i 1664 anforte Hartkorn, og efter den ny Matrikel var hele Ejendommen takseret til 6^ Td. Hartkorn.

I Mellemtiden var Landmarskalk Joachim Werner v. Bfllow, der tillige ejede Stjernholm og Gudum, blevetEjer af Lundenses, og han oprettede 1689 en Kontraktmed Peder Poulsen til Tanderup i Snejbjaerg Sogn¹), der jo laa Soby betydeligt nsermere end Lundenses,om Gaarden i Norre-Soby. Af denne Kontrakt fremgaar det, at Peder Poulsen paa Tanderup da alleredehavde erhvervet Bondeejendomsretten til den halve Part af Gaarden, Anders Jacobsen beboede, men nu skulde han ifolge Kontrakten af hele Gaarden nyde den fulde Herlighed med Arbejde og al Herlighed og Fiskeri i Sobygaard S0 mod aarlig til Forvalteren paa Lundenses at levere 6 Rd. Han skulde have fuldkommenMagt og Myndighed Bonden i og af Gaarden at ssette, naar han ikke var ham horig og lydig, saa vidt Herligheden strakte sig, og Kontrakten skulde gselde,

---

1) Hammerum Herreds Justitsprotokol 1688_—93, Fol. 122, 1692 20. Aug.

saa lsenge Peder Poulsen og hans Hustru ejede Tanderup.

Peder Jacobsen, der beboede den anden Halvdel af Gaarden og selv endnu var Ejer af Bondeskylden deri, har naeppe med Rolighed kunnet se Herlighedsretten til Gaarden blive udlejet til en naerboende Godsejer, der sikkert vilde blive en mere aktiv Husbond og Krsever af Hoveri end det f jaerne Lundenaes, og han blev nu til Sinds at saelge sin Gaard. Som Selvejerbonde lovbod han 1692 13. og 20. August paa Hammerum Herreds Ting¹) sin Gaard til faedrene og modrene Fraender i bedste Overensstemmelse med Danske Lovs 5. 111. 1. samt jydske Lov, efter at han havde givet Varsel til Delefogden paa Lundenaes og til Peder Poulsen paa Tanderup, og han havde da allerede taget Ophold i Morup, ogsaa i Rind Sogn.

Den 20. August, da anden Lovbydning fandt Sted, modte Peder Poulsen og havde staevnet Peder Jacobsen for ulovlig Undvigelse fra Gaarden, ligesom han ogsaa havde staevnet Eftermanden i Gaarden, Niels Lassen, og onskede at vide, hvorledes han var kommet til Soby og brugte Gaardens Ejendom imod hans Villie og Minde.

Som Forsvar for begge Bonder modte Peder Jensen Hogild, Delefoged til Lundenaes, der altsaa trods den bortlejede Herlighedsret maa have anset det for sin Pligt at fore deres Sag, og han haevdede, at Peder Poulseningen Foje havde til at sagsoge nogen af dem, for det forste, fordi Niels Lassen med Villie og Venskab var kommen fra hans forrige Husbond, Lojtnant Axel Friis, og for det andet fordi Peder Jacobsen paa sine Arvingers, faedrene og modrene Fraenders samt HerlighedsejerensBehag havde solgt den halve Selvejerbondegaardi

---

1) Hammerum H.s Just.prot. 1688_—93, Fol. 122.

bondegaardiNorre-Soby, hvorfor Peder Poulsen ikke kunde f orhindre ham i at saelge den til den, som vilde kobe den »rundest og dyrest«, da hverken Frsenderne eller Herlighedsejeren efter det skete Lovbud havde villet kobe den.

Peder Poulsen onskede nu at faa at •vide, hvad Niels Lassen havde givet for Gaarden, og mente, at han »paa Herskabets Behag* maatte vsere berettiget frem for Niels Lassen at erhverve Gaarden, og han erklaerede, at han ikke var »fornojet med Niels Lassen Gaarden at besidde«.

Den 27. August lovbod Peder Jacobsen Gaarden til tredie Ting, og paa Herredstinget modte atter Peder Poulsen og tilbod »paa Herskabets og sine egne Vegne forskrevne lovbudne Selvejer- halve Bondegaard med Solv og rede Penge at ville betale enten ved Akkord eller ved uvildige Msends Sigelse*.

Ifolge Danske Lov 3. Bog XII. Cap. 3. Art. havde nemlig Herlighedsejeren Ret til, naar der efter Lovbydning af en Selvejergaard ikke fandtes Medarvinger eller Frsender, som vilde overtage den, at faa den forud for nogen anden, naar han vilde give lige saa meget for den, som nogen anden bod.

Samme 27. August¹) gik der Dom i Sagen: Peder Pouisen paa Tanderup paa den ene og Peder Jacobsen i Morup og Niels Lassen i Norre-Soby paa den anden Side, og det maa siges, at Herredsfogden klart gennemskuedede indviklede Ejendomsforhold, som Peder Poulsens Forpagtning af Herligheden af begge Halvgaardeog hans Ejendomsret til Bondeskylden af AndersJacobsens Halvgaard medforte. Hans Dom gik ud paa, at Kontrakten kun havde Gyldighed, saa laenge Peder Poulsen og hans Hustru ejede Tanderup, og den

---

1) Hammerum H.s Just.prot. 1688_—93, Fol. 124.

kunde ikke betage Peder Jacobsen, som selv var Ejer af sin Bondeskyld, hans Selvejerrettighed i nogen Maade, »efterdi han hverken ved lovlig foregaaende Beskyldning er bleven sogt, meget mindre domt for nogen Tilkrav enten af Restance til Herskabet eller Peder Poulsen, ikke heller for Uhorsomhed eller Ulydighedi ringeste Maader siden Kontraktens Dato, og som bemeldte Peder Jacobsen paa Herskabets gode Behag med sin Nabo og Sognemand Niels Lassen haver indgaaet et venligt Gaardskifte, hvorved hverken Peder Poulsen eller Gaarden bevises at vsere sket eller kunne ske for kort, efterdi Niels Lassen med fuld Besaetning af Kvseg, Baester og Plovdrif t med sin f orrige Husbonds Minde og uden al Forbud er flyttet til Soby og Peder Jacobsen til Morup«.

Da Peder Jacobsen desuden havde lovbudt Gaarden og givet Kald og Varsel derom baade til Lundenses som Herskab og til Peder Poulsen som Herlighedens Forpagter,»da ses af slig Beskaffenhed ikke, at forskrevne Peder Jacobsen og Niels Lassen, om endskont deres Flytning dennem til nogen Misforstand kan henregnes, de derfor noget bor at lide, mens i Fald, at ingen af Fraenderne vil kobe og give saa meget for Gaarden som nogen anden, da vides ej rettere, end Peder Jacobsen jo haver Magt af Lovens 5. Bogs 3. Cap. 2. Art. at saelge og skode forskrevne sin Ejendom til Niels Lassen, eller hvem hannem mest derfor vil give, dog Herskabets Prioritet til saadan Kob, om han Bonden saa vel som nogen anden derfor vil fornoje, inden Skodet gaar beskreven,upraejudiceret; i det ovrige bor Herligheden af Gaarden at folge Peder Poulsen efter Kontraktens Formelding, og Afgiften hannem af den, som Ejendommenbesidder, at svares, saa laenge samme Kontraktved

traktvedMagt staar under Tiltale, som Loven befaler
og Retten medforer«.

Efter denne Dom, der klart havde vist Peder Poulsen tilbage indenfor de Graenser, hans Forpagtningskontrakt hjemlede ham, modte Peder Jacobsen den 10. September¹) paa Herredstinget og udbad sig Tingsvidne om Lovbydningen den 27. August protokolleret, og samtidig fremkom Niels Lassen og fremlagde et Skode, dateret Morup 9. September 1692, fra Peder Jacobsen til ham paa den halve Selvejerbondegaard i Norre-Soby i Rind Sogn, som Sselgeren hidtil havde beboet, og Peder Poulsen modte ikke op med Protester.

Dette var dog ingenlunde ensbetydende med, at han nu slog sig til Ro med denne Afgorelse; kunde han ikke paa denne Maade fore sin Krig igennem, gaves der vel andre Udveje. Paa Gaardens anden Halvpart sad jo Anders Jacobsen, der var at anse for hans Faestebonde, da han ejede Bondeskylden i Gaarden og var Forpagter af Herligheden med Ret til Bonden i og af Gaarden at saette. Dette Forhold maatte kunne bruges til at fortraedige Niels Lassen, med hvis Besiddelse af Gaarden han var saa misfornojet.

Allerede naeste Foraar, den 11. Marts²), var Peder Poulsen atter paa Herredstinget og havde staevnet Laurs Nielsen og hans Fader Niels Lassen i Norre-Soby for Slagsmaal, Void og Gaardfred. De to indstaevnede modte og begaerede, at de, der vilde beskylde dem for slige Gerninger, vilde traede frem; men, siger Tingbogen,»saa er ingen fremkommen uden aleneste Niels Lassens Gaardkone, Maren Pedersdatter, som foregav, at hun intet om Niels Lassen eller hans Son Laurs Nielseni

---

1) Hammerum H.s Just.prot. 1688—93, Fol. 125.

2) Smst. Fol. 142.

seninogen Maade havde at klage, og derpaa tog hinandenfor Retten i Haanden«. Han havde altsaa forsogtat bruge Beboerne af den anden Halvpart af Gaardenlil at faa etableret en ufredelig Tilstand der og faa lagt Skylden derfor over paa Niels Lassen og hans Son.

Da Niels Lassens »Gaardkone« paa en saa utvetydig Maade havde vist, at hun ikke vilde lade sig bruge paa den Maade, vendte Peder Poulsens grumme Vrede sig mod Faesteren Anders Jacobsen og hans Hustru Maren Pedersdatter. Til Herredstinget den 27. Marts blev de derpaa staevnet til at paahore Afhjemling af Syn over Gaarden og for resterende Landgilde for 1692, ligesom Niels Lassens Son atter var staevnet for Slagsmaal, som Maren Pedersdatter havde klaget ham for. Ingen af de indstaevnte havde imidlertid indfundet sig. Deres juridiske Raadgiver har aabenbart vaeret mere dreven end Peder Poulsen, thi det viste sig, at de ej heller var forpligtede dertil, thi Herredsfogden kendte: »Som ingen af de indstaevnte modte, og for hver Post isaer bor lovlig at gives Varsel, hvilket denne Gang ikke ske kan, er det til Varsel paa ny at give opsat«.

Efter denne Udsaettelse maatte man vente, at Peder Poulsen var modt frem med en ny og forbedret Staevning,det skete imidlertid ikke, thi allerede 8. April¹) samme Aar var det ham, der var den jagede, idet han da var staevnet af Daniel Fischer paa Silkeborg for 700 Rd., og nu jamrede han sig paa det ynkeligste og erklaerede, at den Fordring vilde blive hans fuldkomne Ruin. Det var i hvert Fald nu ude med hans Godsejerherlighed,samme Aar solgte han Tanderup, som han

---

1) Hammerum H.s Justprot., Fol. 143.

2) Smst. Fol. 146_—47, for hvilken Oplysning jeg skylder min Kollega Sv. Aakjser Tak.

kun havde besiddet i ganske faa Aar. Det ser ikke ud til, at han senere er blevet Ejer af nogen Herregaard, og selv om hans Transaktioner godt nok har tjent til at belyse, hvor komplicerede Ejendomsforhold der kunde vaere ved Selvejergods, synes han selv bedst tjent med Tavshed.