Christoffer Pachs og Hilleborg Bille.

Brodrene Mogens Pachs til Torup og Morten Pachs til Kindholm paa Sjaelland holdt 15/o 1609 Bryllup i Horsens med Sostrene Sophie og Sidsel Glambek, Dotre af den i 1591 afdode Claus Glambek til Rask og hans efterlevende Enke Birgitte Rosenkrands. Ved Brylluppet vankede der Dyresteg, hvad man ser af et Kongebrev til Lensmanden paa Skanderborg. Han fik nemlig Paalaeg om at levere fire Stykker stort Vildt til Gildet, ganske vist mod en Betaling af 3 Rdl. Stykket. Men der var mere end Dyresteg paa Gaffelen til de to Brodre. Birgitte Rosenkrands ejede Rask, Bjerre, Brejnholm, Vaerholm og havde Udsigt til at arve Stensballegaard. Forelobig fik Mogens Pachs Rask med Sophie Glambek, Morten Bjerre og Brejnholm med Sidsel. Birgitte Rosenkrands valgte Vaerholm til Enkessede.

Sophie Glambek fodte sin Mand en Son, Christoffer Mogensen Pachs, det eneste Barn i deres uEgteskab. Han blev rimeligvis fodt paa Torup 1610. Aaret efter var Mogens og Morten Pachs mellem de Adelsmaend, som Kongen beordrede til at ride i egen Person under den sjaellandske Fane paa Toget mod Sverige. Mogens tjente som Fanejunker og Korporal. Derimod forlyder der ikke nogel om, hvor hojt Morten steg i Graderne.

Antagelig udforte Mogens de storste Bedrifter. Han blev i alt Fald forlenet med Halmstad efter Krigens Afslutning i 1613. Morten tog sin Medgift, Bjerre og Brejnholm, i Besiddelse, solgte Kindholm paa Sjaellandog tilhorte nu Jylland og Privatlivet.

Kalmarkrigen har naeppe forstyrret Christoffer Pachs i hans Vugge paa Torup. Men den folgende Tid bragte ham Uro nok. Som tre Aars Dreng kom han til Halmstad, som syv Aars Dreng til Roskildegaard, Faderens ny Len, som ti Aars Dreng mistede han sin Mor. Sophie Glambek dode i Roskilde og blev begravet samme Sted »'/? 1620, 42 Aar gammel. Hvordan Drengen for og efter sin Mors Dod er blevet opdraget, vides ikke. Men da han var eneste Barn i en hojt staaende Adelsfamilie, har Opdragelsen sikkert vseret standsmsessig.

Sidst i 1625 havde Mogens Pachs saa vidt overvundet Sorgen over Sophie Glambek, at han tsenkte paa at gifte sig igen. I den Anledning maatte han skifte med Sonnen, hvad to Kongebreve af 10/u 1625 melder om. Det ene er en Befaling til Morten Pachs, Drengens Farbror, at han en Gang inden Jul skal begive sig over til Sjselland, mode paa Roskildegaard, paatage sig Vsergemaalet for Christoffer Pachs ved Skiftet og, naar deter forbi, overlevere Drengens Lod til hans Far. Det andet Brev er en Befaling til Peder Gait og Jacob Ulfeldt, at de skal rette sig efter at vsere til Stede ved Skiftet, naar Mogens Pachs anmoder dem derom, og paase, at ingen af Parterne forurettes.

Knap et Aar efter, den 27. August 1626, holdt Mogens Pachs Bryllup med Berete Mund, Datter af Claus Mund til Serritslevgaard ved Horsens. Hun var beslsegtet i 3die Led med Sophie Glambek og skulde derfor koste Mogens 2500 Speciedaler til Vartov Hospital. Men Pengenesad aabenbart ikke 10se hos ham, skont han formeredesit

meredesitBo ved Giftermaalet, blev Lensmand paa Holbaek Slot i 1627 og arvede Stensballegaard i 1629. Forst efter en skarp Paamindelse fra Kongen 18/i 1631 tilfredsstillede Mogens Pachs Vartov ved at afstaa noget Jordegods i Stedet for de blanke Specier.

Imidlertid kom Sonnen til Skelsaar og Alder. I 1634 skete der ikke saa lidt for Christoffer Pachs. Forst blev han Hofjunker og dansede i en Ballet ved Tronfolgeren Prins Christians Bryllup med Magdalena Sibylle af Sachsen, »det store Bilager«. Derefter tilskodede Faderen ham Tredieparten af Stensballe og Halvparten af Rask. Endelig blev han udnsevnt til Korporal under Ritmester Mogens Arenfeldt. Muligvis stod hans Bryllup ogsaa samme Aar. Han blev gift med Hilleborg Bille, Datter af Holger Bille til Bjornsholm, Billeskov og Hojbygaard, Landsdommer paa Lolland- Falster, og Anne Juel til Mejlgaard. Efter Tidens Skik fik Bruden et Faestegavebrev og et Morgengavebrev. Del forste 10d paa 1000 Rdl, det andet paa 2000. Maaske har >det store Bilager« fort de to unge sammen. Maaske har de danset med hinanden i Balletten. I saa Fald blev Christian IV's overdaadige Fest af sksebnesvanger Betydning for den unge Hof junker.

Der er kun lidt at berette om Christoffer Pachs som jydsk Adelsmand. Han indskrev ikke sit Navn i HistoriensAnnaler og var naeppe nogen betydelig Personlighed.Offentlige Hverv fik han ingen af, ikke engang en Smule Len at bestyre. Som Hof junker deltog han af og til i et kongeligt Barselgilde, og fra Korporal blev han i 1643 ophojet til Kornet ved den jydske Rostjeneste.Det sidste fik dog ingen kendelig Indflydelse paa Krigens Gang. Kornetten formaaede ikke at standse Torstensson paa Vejen op i Jylland, men fik sin Gaard Rask med tilliggende Bondergods ilde tilredt. Hele den

svenske Haer slog Nattelejr fire Gange i Nim Herred og Birk, og en Styrke paa 1500 Heste blev i lsengere Tid paa Egnen for at holde en Skanse ved Bredstenbrobesat.

Som eneste Barn efter Mogens Pachs, der dode JB/u 1642 paa Holbaek Slot, fik Christoffer Pachs fuld Raadighed over Rask og Stensballegaard og arvede Torup og Eriksholm paa Sjaelland. Endvidere solgte han 1646 sin Hustrus Arvepart i Restrup og blev derved i Stand til 1648 at kobeVaerholm af sin Farbror Mortens Arvinger paa Bjerre. Det var fern anselige Godser paa een Haand, men Christoffer Pachs fik ikke Lov til at nyde dem ret laenge. Han synes at have foretrukket Rask som Opholdssted, og der tog det en brat Ende med ham. En Morgen tidlig i Efteraaret 1650 blev han »morderisk ihjelskudt* uden for Gaarden. Den forste Efterretning herom findes iet Kongebrev af 7/io til Rigsmarsken Hr. Anders Bille.

»Efter som Vi formode at vaere vitterligt, hvorledes afgangne Christofifer Pachs for kort Tid siden morderskvis er bleven ombragt, og en Studiosus ved Navn Christoffer Clemensen derfor skal vaere mistaenkt og undveget, da bede Vi Eder og naadigst ville, at I gor Eder yderste og muligste Flid samme ChristofFer Clemensen at lade opsporge og hans Person at blive maegtig, paa det derefter i Sagen kan ske Inqvisition og derudi gaaes og gores, hvis Ret er«.

Morderen, hvis Navn vi her faar at vide, lod sig imidlertid ikke opsporge, og 17/io udsendtes et nyt Kongebrev til Lensmanden paa Bygholm, Laurids Ulfeldt, »en Smed anlangende*.

»Eftersom Vi forfarer, at en Smed, som skal vaere
mistaenkt at vaere Medvidere udi det Mord, som paa
afgangne Christoffer Pachs er begangen, og desforuden

tilforn skal vaere gjort fredlos, udi hvis Hus og Morderensig nogle Dage skal have opholdt, nu skal sidde fangen paa en af Christoffer Pachses Gaarde, og Vi befrygter, at han ikke skal vaere der udi saa god Forvaring,som det sig burde, da bede Vi dig og naadigst ville, at du bemeldte Sraed med forderligste lader fore til Vort Slot Stjernholm og der udi god og tryg Forvaringlader forblive, indtil udi Sagen kan blive procederet«.

Ti Dage efter fulgte endnu et Kongebrev til Laurids
Ulfeldt, »en Qvinde at lade haefte og tiltale«.

»Eftersom du haver bekommet Vor naadigste Befaling, at skulle straks lade annamme den Smed, hos hvilken den Mordere, som afgangne Christoffer Pachs ombragte, laa om Natten, forend han samme mordiske Gerning ivserksatte, da bede Vi dig og naadigst ville, at du hans Moder i ligemaade lade i Haefte tage og dennem begge udi god Forvaring paa Vort Slot Stjernholm holde, efterdi deter praesummerligt at dennem om dette Mord, og Personen som det saa skammeligen har begaaet, noget bevise, da ville Vi og naadigst, at du fornaevnte Sag imod dennem ved Lov og Ret ved din Fuldmsegtige paa tilborlige Steder skal lade udfore, dog at alting sker paa fornsevnte Christoffer Pachses Enkes Bekostning«.

Hvad Lensmanden fik ud af Smeden og hans Mor, vides ikke, men de har naeppe haft det behageligt i den gode og trygge Forvaring paa Stjernholm. Det nseste og sidste Kongebrev i Sagen er date"ret den 26/w 1652, altsaa to Aar efter Mordet. Da fik Hilleborg Bille kongelig Befaling til alle Lensmsend i Norge, at de skulde lade Morderen efterssette, da han berettedes at opholde sig der i Landet. Men Norge var stort og havde Gemmesteder nok. Stikbrevene bragte ikke den undvegneStudiosus

vegneStudiosusfor Dagen. Derimod kan det med temmeligSikkerhed oplyses, hvem han var. I UniversitetetsMatrikel 1641 er indfort en Student Christoffer Clemensen Vejle, dimitteret fra Herlufsholm. En Bror til ham, Erik Clemensen Vejle, blev dimitteret fra samme Skole i 1639. Deres Far var den i Vejle Bys Historie meget ansete Borgmester Clemen Sorensen, og deres Mor, Cathrine Stangenette, var Datter af Hans Stangenette og Mette Urne til Hindemae paa Fyn. Samme Hans Stangenette blev i 1598 draebt af sine Bonder paa Aasum Bro og var saa forhugget af deres Leer, at Bygvsellingen rendte ud af hans Mave lige saa frisk, som han havde faaet den i Odense. Der var altsaa adeligt Blod i Borgmestersonnerne fra Vejle. Den seldste, Erik Clemensen, blev 1648 personel Kapellantil Vser og Nebel. Aaret efter fik han Successionsrettil Embedet, vel sagtens af Christoffer Pachs, hvis Godser Stensballegaard og Vaerholm laa i Vaer Sogn. Nu kan Broderen Christoffer Clemensen let ssettesi Forbindelse med Rask. Egnens Overlevering gor ham til Hovmester paa Gaarden. Christoffer Pachs og Hilleborg Bille havde tre Born, Mogens, Sophie og Holger.De to forste dode som smaa. Christoffer Clemensenhar rimeligvis vaeret Hovmester for Holger Pachs, inden han myrdede Drengens Far.

Hermed er de autentiske Kilder til Oplysning om Christoffer Pachses Dod udtomt. De nsermere Omstaendighedervilde for bestandig vsere hyllet i Morke, hvis ikke Klevenfeldt i sine righoldige Samlinger til den danske Adels Historie havde bevaret en Optegnelse, et Par latinske Linjer, der lyder som Vers og kaster et skarpt Lys ind over den gamle Mordsag. Klevenfeldt anforer, at Lucoppidan skriver om Fru Billeborg Bille: foemina omnibus vitiis inquinatissima, quae hanc maritocsedem

ritocsedemprocuras, et homicidam apud exteros aluisse diceris. Paa Dansk kan det omtrent gengives som: Du Kvinde, paa det skeendigste belemret med alle Laster, som foranstalter dette Mord paa din iEgtefaelleog siges at have holdt Morderen hos fremmede.

Mag. Peder Jensen Lucoppidan, Prsest paa sin Fodeo Taasinge 1672_—1717, var ligesom Klevenfeldt en flittig Samler af Stof til Adelshistorien og desuden en god latinsk Poet. Han har dog naeppe selv formet Linjerne om Hilleborg Bille, men citeret en aeldre Latinist, der havde naermere Kendskab til hende. Taasinge ligger fjernt fra Rask, og Lucoppidan var ikke fodt, da Christoffer Pachs blev myrdet.

Citatet blaeser Liv i Hilleborg Bille. Det udtaler SamtidensDom over hende, og der er ingen Grund til med vore ringere Forudsaetninger at forkaste den. Nu faar de knappe Beretninger menneskeligt Indhold. Der er Stof til en Roman i den store Stil, hvor Hilleborg Bille maa blive Hovedpersonen, noget af en Marie Grubbe, mere af en Mylady fra »De tre Musketerer«. Hendes Mand er den underlegne, maaske enfoldig, maaske degenereret, i alt Fald uden Kraft og Fremdrift. Deter i Adelens Forfaldstid. Han er sleben nok og kan optraedeved Hoffet, rig nok paa Gods, men stifter ogsaa Gseld. Nu opholder han sig paa Sjselland, nu i Jylland. Nu bliver han kaldt til Hoffet, nu til den jydske Rostjeneste.Hilleborg Bille er jaevnlig ene og kan folge sine Lyster og Luner. Christoffer Clemensen kommer i hendes Garn. Overleveringen gor ham til hendes Elsker. Muligvis benytter hun sig bare af hans Ungdomog Forelskelse. Manden skal ryddes af Vejen. Der mangier heller ikke en fredlos Smed, i hvis Hus Studentengemmer sig nogle Dage for at lure paa Lejlighedtil

hedtilat udfore Mordet. Overleveringen siger, at ChristofferPachs blev skudt ned i Haven. Studenten laa bag Gserdet og lurede paa ham en tidlig Morgen efter Aftale med Hilleborg Bille. Morderen rominer Landet, vel forsynet med Penge, og ingen kan vidne mod den egentlige Anstifter. Hun spiller sorgende Enke og betalerLensmanden, hvad det koster at underholde Smedenog hans Mor paa Stjernholm Slot med Logi, Fortaeringog pinligt Forhor. Senere foretager hun en Skinmanovremed Udsendelse af Stikbreve til Norge. Samtidigkalder hun Morderens Bror, Erik Clemensen, til Prsest i Vser og Nebel. Og da Biskoppen i Aarhus, JacobMatthiesen, Aaret efter gifter sin Datter bort, er Hilleborg Bille mellem de Adelspersoner, der sender Forsyning af Vildt, Fisk og anden Fetalje til Brylluppet,hvor hun vel sagtens har vseret Gaest. Det saa godt ud at holde sig til Kirken.

Den 18. Decbr. 1654 skiftede Hilleborg Bille med sin mindreaarige Son, Holger Pachs. Han fik hendes Bror, Christoffer Bille til Mejlgaard, som Vaerge. Skiftet foregiki Viborg under Medvirkning af Otto Kragh, Jorgen Kruse, Jorgen Rosenkrands og Morten Skinkel. HilleborgBille beholdt de jydske Godser, Rask, Stensballegaardog Vaerholm. Sonnen fik de sjsellandske, Eriksholmog Torup. Da hendes Losore derved blev bedre end hans, skulde hun holde ham med Klseder, Kost og Skolegang, til han blev 13 Aar. Desuden overtog hun al Gaelden efter Christoffer Pachs, 36327 Rdl., og afstodsit Fsestegavebrev paa 1000 Rdl. og Morgengavebrevpaa 2000 Rdl., dog naeppe som Indrommelse af, hvor slet hun havde skonnet paa Gaverne. Om hendes senere Liv vides kun lidt. I 1656 solgte hun Vaerholm til Jomfru Dorte Urne, i 1661 Stensballegaard til Rentemester Henrik Miiller. Rask har hun muligvis

beholdt til sin Dod, som ikke kan dateres. Hendes Navn forekommer sidste Gang 1666 i Viborg LandstingsDombog, hvor der findes en Indforselsdom over Hilleborg Bille, afg. Christoffer Pachses til Stensballegaard,for Gaeld til Hr. Niels Holgersens Kone i Gangsted.

Kilder: Jyskc Tegnelser, Sjjellandske Tegnelser, Klevenfeldts
or Thiscts Samlinger til Adelshistorien paa Rigsarkivet, J. R.
Brochmands Ligpraediken over Mogens Pachs.