Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 4 (1939) –
Lidt om gamle Teglstensmærker, navnlig de paa Skagen fundne.
Af Chr. Petresch-Christensen
Brugen af Teglstensmaerker er af meget gammel Dato og kendtes allerede i det gamle iEgypten saavel som i Assyrien og Babylon, og Fundet af talrige maerkedeTeglsten udviser, at saavel Ramses II som Nebukadneserog Salmanassar 111 (sidstnaevnte ca. 800—825 for Chr.) har ladet saadanne Sten forsyne med deres respektive Stempler, hvilken Foranstaltning aabenbart har haft det ojemed at beskytte Ejendomsretten ved at vaerne mod Tyveri og meget mulig tillige at virke som Forherligelse af vedkommende Monarks Minde i Eftertiden. Saadanne Maerker maa vel naermest betegnessom »Ejermserker« paa lignende Maade som de Maerker, der i Begyndelsen af den romerske Kejsertid og senere blev anbragt paa de Teglsten, der var fabrikeretfor de enkelte Hserafdelinger, af hvilke hver havde sit sserskilte Maerke (Legionsstempler). Noget senere hen kan vi i Romerriget stode paa Teglstensmserker,brugt i et helt andet ojemed, nemlig som Fabriksmaerker,hvilket var Tilfaeldet med Mserkerne, der var stemplede i Stenene fra de Teglvserker, som ejedes af den romerske Familie Domitius1). Paa lignendeMaade maa vistnok de fleste af de senere fremkomneTeglstensmserker
1) Se Heinrich Dressel: Untersuchungen iiber die Chronologie der Ziegelstempel der Gens. Domitius (tilegnet Wilh. Henzen paa dennes 70 Aars Fodselsdag).
komneTeglstensmserkerbetragtes. Mod Slutningen af Middelalderen florerede saadanne Mserker sserlig i Mark Brandenburg, i hvis Bykirker, f. Eks. i Stendal og Tangermiinde, der er fundet en Maengde forskellige Slags, mest med bomserkelignende Figurer eller firkantedeIndfatninger. Ogsaa i Mecklenburgs Kirker, f. Eks. i Rostock, har man fundet lignende Stempler i Murvserket, men de fleste her i Danmark forefundne stammer dog fra Liibeck, som allerede i Slutningen af Middelalderen drev en omfattende Teglindustri, navnligogsaa til Eksport, hvad der tydeligt fremgaar af, at man kan finde mserkede Sten derfra paa de forskelligsteSteder omkring i ostersoegnene helt op til Stockholmog
Skagen var maaske ikke et Sted, hvor man skulde vente at finde gamle maerkede Teglsten fra Liibeck, og dog er der ingen By i Jylland, hvor man hidtil har fundet saa meget maerket Tegl og saa mange Slags Masrker som paa denne i gamle Dage saa ode og afsides liggende Plet. Men Forholdet var jo netop det, at Skagboerne i mange Miles Afstand end ikke havde Ler til at kline deres Huse med, end sige noget Teglvserk, hvad der f. Eks. fremgaar af 2 Skagenbeskrivelser fra 17601-ne1), ligesom det ien af 1735 indberettes af den davaerende Byfoged, Hans Junger, at Skagboerne, der ingen Tilforsel havde med fremmede Skibe, med deres egne Fartojer sejlede paa Lubeck, hvorfra de hjembragte »Mursten til Kirken og deres egen Brug«, men at de fleste Huse var »klaedt med Fjael inden og uden«, og at kun Skagens Kapel og Tolderens Hus var taekket med Teglsten2).
1) Danm. og Norges okon. Magaz. Tom 5, Nr. 18, pag. 343 f.,
2} Vends. Aarh. 191R. S. 117 off 12
Hvad nu angaar de i Museet »Skagens Fortidsminder« samlede Teglstensmaerker, skyldes deres Fremkomst hovedsageligt Nedrivningen af en Del af Byens gamle Huse, hvor Stenene undertiden kunde vaere indmurede i Arnevaeggene som gammelt Byggemateriale, idet de hidrorte fra den gamle Kirke, efter hvis delvise Nedrivning Ruinerne i Aaret 1810 blev bortsolgt, og i hvis tilbagestaaende Mure der efter aeldre Skagboeres Sigende endnu skal kunne findes maerkede Sten. Iovrigt kan saadanne Sten ogsaa stamme fra andre nu forsvundne solidere Bygninger paa Skagen, som f. Eks. den gamle Toldergaard, i hvis umiddelbare Naerhed der er fundet adskillige.
De paa Museet nu beroende maerkede Teglsten er samlet i Tiden ca. 1923—1936 og bestaar dels af Munkesten i forskellige Storrelser, dels af Vingetagsten. Disse Munkesten er gennemgaaende ret store og derfor naeppe seldre end fra den senere Middelalder, men en Del af dem kan godt vsere yngre, da Munkesten kunne trseffes i Brug helt op i Chr. IVs Tid. Af Tagstenene, paa hvis >Nakke« Maerkerne er anbragt, er ingen middelalderlige, eftersom Vingetegl forst brugtes hen mod det 16. Aarh.s Slutning.
Om de paa
omstaaende Blad gengivne Maerker, der
alle findes
paa de gamle Teglsten fra Skagen, skal iovrigt
oplyses folgende:
Nr. 11—13, en Nogle omsluttende Bogstaverne SP, er Maerker fra Set. Peders Kirkes Teglvaerk i Liibeek, muligvis ogsaa Nr. 141), der har lignende Tegning i mere fabriksmaessig Udforelse, men Bogstaverne P S. Imidlertid vides det, at Liibecker Stadtziegelhof (eller Rathsziegelhof), der i sit Maerke ellers forte en orn, i en Periode, under hvilken det var forpagtet til Set.
1) hvoraf er fundet 2 ikke helt ens Eksemplarer.
Peders Kirke, brugte »Noglen« som Maerke, og P S kunde jo saa betyde »Petri Stadtziegelho£«I).Maerkerne I—Bog1—Bog 10, Hjerterne, er alle Lubeckermaerker og forefindesifolgeMeddelelse fra Lubeck i en Maengde Huse
1) Zeitschr. des Vereins fur Lubeckische Geschichte etc. Band 9, S. 26. — Set. Jacobs Kirke, der var Parthaver i Set. Peders Teglvaerk, protesterede mod denne »Misbrug af Noglen«.
der i Byen1), og Nr. 10 er sandsynligvis fra MariekirkensTeglvaerk,hvorimod den naermere Lokalisering af de ovrige Hjertestempler vistnok ikke er sikker. Med Hensyn til Nr. I—41—4 skal jeg dog — men ganske for egen Regning — bemaerke folgende: Disse Typer synes alle at hidrore fra samme Produktionssted og at have udviklet sig af hverandre saaledes, at de med Korset er de aeldste, og de med Hjertet alene er de yngste, idet de sidste forekommer paa Vingetegl, som jo er af yngre Dato, medens Stempler med Korset er fundet paa Sten ved Udgravningen af Maribo Kloster og altsaa antageligfrafor Reformationen. Hvad Nr. 1 og 2 angaar, peger Korset vel hen paa en kirkelig Institution, og Bogstavet H kan da meget vel hentyde til Heiligegeisthospital,paatilsvarende Maade som S P til Set. Peder og M til Maria. — Nr. 15, der er en Gengivelse af Liibecks Vaaben, hidrorer fra Liibecker Bauhof, og Nr. 9 er ligeledes fra Liibeck, mulig fra samme TeglvaerksomNr. 7 og 8.
De folgende Maerkers Oprindelse er ganske übekendt: Nr. 16 (den store aabne Krone) vides ikke at vsere fundet andensteds. Flere Sten med dette Maerke er fundet i en Dynge ved Toldergaarden, og et Eksemplar i sin Tid indsendt til Nationalmuseet, hvor Maerket da var ukendt. Nr. 18 er fundet i Gl. Skagen, Nr. 11 og 19—21 forskellige andre Steder paa Skagen.
Ogsaa
andensteds i Danmark, dog mest i Byerne, er
der
fundet lignende maerket Tegl, hidrorende fra Liibeck,som
f. Eks. i Aalborg2), Nyborg8), Kerteminde*),
1) Vserdifuld Hjselp er ydet mig af Hr. Geheimerath Dr. Rich. Haupt og Hr. Dr. ing. H. Rathgens, Museum f. Kunst u. Kulturgeschichte,
2) P. C. Knudsen: Gamle Aalborghuse, S. 41.
3) Arkitekten 1908—09, S. 15.
4) Hist. Tskr. for Odense og Assens Amter 1920.
Maribo1) etc., men det vides formentlig ikke, at noget dansk Teglvaerk i aeldre Tider har benyttet Stempler, hvad der jo heller ikke var sserlig Anledning til, da de fserreste drev Fabriksvirksomhed i storre Stil, og noget lignende synes Forholdet at have vseret i Hertugdommerneog tilgraensende Egne — bortset fra Liibeck2).
1) Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1935, S. 255.
2) Se naermere Rich. Haupts grundige og udforlige Vserk, Die Bau- und Kunstdenkmaler in der Provins Schleswig-Holstein, i hvis 5. Bind S. 55 findes Afbildninger af Stempler.