Menneskeofring i Jernalderen.

Enhver i Marken arbejdende Arkaeolog kender det staaende Sporgsmaal: Tror du nu, du kan finde Guld der? Har Sporgsmaalet — hvad der ofte er Tilfaeldet — en Bitone af Mistillid til Graverens Aandsevner, besvares det — alt efter Temperament eller ojeblikkelig Sindstilstand — med Tavshed eller med et Svar, der ligger lige saa langt i Vest som Sporgsmaalet i ost. Er det derimod dikteret af virkelig, omend forkert indstillet Interesse, vil Svaret vel i Almindelighed lyde saaledes: Nej, Guld venter jeg hverken at finde eller vinde, bryder mig i forste Raekke heller ikke om det, men jeg haaber at faa et Kig ind bag det Forhaeng, der skiller Fortidens Mennesker og deres Liv og Faerd fra os.

Kan et Fund — som deter Tilfaeldet med det, der her skal forelaegges — ikke alene bringe Bud om materiel Faerdighed eller Virksomhed, men ogsaa kaste et Strejflys over Tanker og Forestillinger af aandelig Art, er det dobbelt kaerkomment og opvejer rigeligt mange af de »Forbiere«, som en Arkaeologs Liv ellers er saa rigt paa.

Gennem den nordvestlige Del af Ove Sogn i Hindsted Herred Iober et lille Vandlob, Stubberup Baek, der danner Tillob til Villestriip Aa. Langs begge Sider af Baekken straekker sig smalle Kserstrsekninger, der begraenses af opdyrkede Arealer med svagt Fald ned mod Baekdalen. Grundvandet fra disse Skraaninger soger ned mod Baekken og danner en Raekke Vaeldgunger og sumpede Huller langs Baekdalens Rand.

Under Gravningen af en Draeningsgroft gennem disse Sumphuller i Foraaret 1937 bemserkede Gaardejer A. Bogh, Sofiedal (Matr. Nr. 5 a Stubberup, Ove Sogn), at der paa flere Steder fremkom Dyreknogler og Lerkarskaar. Stserkt interesseret i Fundet gav han villigt Tilladelse til en Undersogelse, og en saadan foretoges i August s. Aar.

Den naevnte Draeningsgroft var trukken i Retning S. V._—N. 0. parallel med Baekken i en Afstand af c. 30 m fra Kaerlandingen. Paa fire Steder, hvor Terrasnet var saerlig sumpet, var der fundet Dyreknogler. Det nordligste Sted undersogtes forst. I Tilslutning til Draeningsgroften afgravedes Nord for den et Areal paa c. 8 m^s, hvorved Kulturlaget blottedes i hele sin Udstraekning. Provegravninger Syd for Groften gav intet Resultat.

Jordsmonnet bestod af 10s, svampet Torv OHundekod«) i en Dybde af 80_—100 cm og derunder rent Blaaler. I det alleroverste Lag af Leret laa i spredt Forvirring Knogler og Knogledele i et Antal af ialt 235 Stk. Blandt Knoglerne er 8 Underkaebebalvdele af Hest og Faar og 28 Iose Taender, vaesenlig af Hest, men ellers ikke hverken hele Kranier eller Brudstykker af saadanne. De ovrige Knogler er hovedsagelig Lemmeknogler og Ribben.

Spredt mellem de mange Dyreknogler fandtes Fundetsstore

detsstoreOverraskelse: betydelige Skeletdele af et Menneske. De letkendelige Kraniedele indmaaltes, og deres Placering vil fremgaa af hosstaaende Rids over Udgravningsfeltet. Underkaeben var hel, medens det ovrige Kranium kun var tilstede i Brudstykker. Et stort Stykke af Nakkepartiet laa halvt daekket af en hovedstor Sten. Foruden Kraniedelene har det ved en naermere Undersogelse af Fundet vist sig, at der er betydelige Dele af det ovrige Skelet tilstede, nemlig hojre Overarmsben og Albueben, venstre Albueben, Laarben og Skinneben, hojre Kraveben, 9 Ribben, 4 Hvirvler og et Fingerled. Samtlige Knogler lader sig henfore til samme Individ, efter Taendernes Udvikling et c. 12 Aars Barn.

Foruden Menneske- og Dyreknoglerne fandtes 2 Lerkar
og en Benpren.

Lerkar I er et 27 cm hojt Kar, spandformet med fortykket Rand og et vandret og et lodret ore. Lerkar II er 18 cm hojt med indsnaevret Hals og udadbojet, fortykket og faceteret Rand. I Bunden har det et udboret Hul, som det hyppigt ses paa Jernalderkar. Begge Kar er typiske for romersk Jernalder og daterer altsaa Fundet til denne Periode (1^—300 e. Kr.).

Benprenen er 14 cm lang og dannet ved Tilspidsning
og Glatning af et Albueben, formentlig af Faar.

Godt 50 m N. 0. for det her beskrevne Findested laa med syv Meters Mellemrum to mindre Henlaeggelser,der uden at bringe saerlige Overraskelser paa en smuk Maade supplerer og stotter det forste Fund. Paa det ene Sted optoges indenfor et Omraade af godt 3 m2m² 75 Knogler og Knogledele, deriblandt en hel Underkaebeaf Ko, en ligeledes hel Underkasbe af Hund og 22 lose Taender af Ko og Faar. Endvidere fandtes Brudstykker af to Lerkar, hvoraf det ene var prydet

med den romerske Jernalders karakteristiske Ornamenter.

Paa det andet Sted, der havde en Udstrsekning af godt IV2 m², optoges 87 Knogler, hvoraf de 48 var Iose Tsender af Hest og Ko. Desuden fandtes her 5 Benprene af samme Slags som den tidligere omtalte.

Det fjerde Sted, laengst mod ost, hvor der ogsaa var
fundet Knogler, var for sumpet til, at en Undersogelse
kunde foretages.

Som Fundet foreligger, fuldt oplyst, samlet og ensartet,uden forstyrrende Indblandinger af nogen Art, kan det kun fortolkes paa en Maade, som et Minde om en religios Akt, en Offerhenlseggelse, foretaget paa et eller andet Tidspunkt indenfor de 3 forste Aarhundrederefter Kristus. Soges der til den arkseologiske Litteraturfor at faa et Sammenlignings- og Stottemateriale til denne Fortolkning, viser det sig imidlertid, at der her — i hvert Fald indenfor dansk Arkaeologi — kun

er yderst sparsom Hjaelp at finde. Grunden hertil maa vist soges i den Kendsgerning, at der mellem Aar og Dag gores en Msengde Fund, der aldrig naar til FagarkseologernesKendskab og derfor heller ikke kan blive behandlet i Litteraturen. Nogle more Dyreben og et skornet Lerkar, der i Reglen gaar i Stumper og Stykker under Torvespaden, kan ikke paaregne stor Opmaerksomhed fra Torvegraverens Side. Forst naar deter Metal, det drejer sig om, vaagner hans Interesse,i Reglen dikteret af Forestillinger om okonomisk Gevinst. Oplysende i saa Henseende er det, at man forgaeves i Sophus Miillers Bog om det beromte Solvkarfra Gundestrup soger Oplysning om, at der i umiddelbarNaerhed af Karret blev fundet en stor Dynge Knogler af Hest og Ko, simpelthen fordi Finderen forst nu — c. 50 Aar efter — har fundet Anledning til at omtale Fundet.

Mellem disse upaaagtede Fund skal Parallelerne til vort Fund soges og kan ogsaa findes. I VesthimmerlandsMoser — som vel ogsaa andetsteds — findes hvert Aar i Snesevis af Lerkar, der naesten altid lader sig henfore til keltisk eller romersk Jernalder. Undgaaret saadant Lerkar odelaeggelsen og ukyndig Udtommelseaf Indholdet, viser det sig meget hyppigt at indeholde Dyrelevninger af en eller anden Art, en Underksebe, et Par Laarknogler eller lignende, altsaa en Gentagelse i det mindre af det, som Stubberup-Fundetviser i det storre, og en tydelig Angivelse af, at Jernalderfolket i stor Udstrsekning har brugt at henlaeggeLerkar og Dyredele som Offer til de usynlige Magter. At man heller ikke — som Fundet udviser — er veget tilbage for at bruge Dele af sine Medmenneskertil samme Forrnaal, er maaske nok stodende for en Nutids Tankegang, men maa tages som et Faktum.

der vanskeligt lader sig bortforklare, hvis man da ikke
vil ove Void mod Fundets ensartede Helhedsbillede.

Menneskeofferet er forovrigt ikke ukendt, om end ikke hyppigt paavist. Det brsendte Barnelig i Egtvedkvindens Kiste og andre lignende Fund fra Bronzealdersgrave opfattes almindeligt som den dodes Tyende, der er ofret for at kunne ledsage ham eller hende i det hinsidige. Mere ligt vort Fund er imidlertid et Fund fra en Mose paa Langeland, som Kobmand J. Winther har offentliggjort i sin Bog »Langeland« (S. 51). Sammen med Knogler af forskellige Dyr fandtes betydelige Dele af 5 Mennesker, voksne og Born. Ledsagende Metalgenstande daterer Fundet til Slutningen af Bronzealderen. Et Par lignende, men ikke saa store Fund, det ene fra Sjaelland, det andet fra Lolland, er offentliggjort af H. C. Broholm og K. Fischer Moller i »Fra Nationalmuseets Arbejdsmark* 1934. Begge Fund omfatter Menneskeknogler og Dyreben sammenblandet og dateres ligesom det langelandske ved Hjaelp af ledsagende Metalgenstande til Slutningen af Bronzealderen.

Fra Jernalderen synes der indenfor dansk arkaeologisk Litteratur ikke at foreligge nogen Offentliggorelse af Menneskeoffer. At Stubberup-Fundet af den Grund skulde vaere det forste eller eneste, skal ikke dermed vsere sagt. Selv Nationalmuseets Skatte venter endnu for en stor Del paa deres Offentliggorelse, endsige da de naesten helt uopdyrkede Provinsmuseer, der for har ydet Overraskelser med Hensyn til interessante og betydningsfulde, men hengemte Fund.