En tapper Skrædder.

Naar velstillede folk paa landet i aeldre tid skulde have syet sig nye klaeder, maatte de soge ind til kobstaederne, da landsbyskraedderne hverken formaaede at skaffe tilstraekkeligt udvalg av tojer eller at folge med i de skiftende moder. Undertiden kunde man dog klare sig paa anden maade, nemlig ved for kortere tid at engagere en skraedder til at bo hos sig og udfore alt husets skraedderarbejde. Saerlig fornemme folk synes imidlertid at have haft en fast skraedder knyttet til deres husholdning, hvad der isaer har vaeret en fordel, naar man boede langt borte fra en storre kobstad og alligevel ikke vilde virke avstikkende gammeldags, naar man traf sammen med sine standsfaeller.

Hr. Jorgen Urne til Alslev, dod 1642, var fra 1632 rigens marsk. Han havde vaeret brugt en hel del til diplomatiskesendelser og havde derved set, hvordan fornemmefolk i udlandet gik klaedt, og da han lod sig male, var det da ogsaa i en rigt broderet og kniplingsprydetdragtf). Det var derfor naturligt, at han holdt sig en »husskraedder«, der syede baade for ham og hans hustru fru Margrete Marsvin. I 1637 kobte Jorgen Urne Nses, det nuvaerende Lindenborg i Helium herred,hvor

---

1) Danmarks Adels Aarbog XXI, hvor billedet er gengivet. Det er paa Lindenborg.

red,hvorhan fortrinsvis boede i de folgende aar, og her dode han 19. februar 1642. Da han flyttede ind paa Nses eller kort efter, havde hansom skraedder Per Jensen, der tidligere havde vaeret soldat og maaske derfor folte det naturligt stadig at gaa rundt med kaarde ved siden. Han kom imidlertid ikke godt ud av det med fru Margrete Marsvin, for hun vilde have sit arbejde paa een maner, og han vilde have det paa en anden. Hun var ogsaa noget sarkastisk overfor hans militaere antrsek, for en dag, da han kom ind til fruen og havde sin degen ved siden, sagde hun: »Dv est vel bevaebnetU Per svarede meget ydmygt, at dersomhan havde vidst, at det var den gode frue imod, vilde han have lagt sin degen av, inden han gik ind for at tale med hende. Hun var nu ikke tilfreds med hans arbejde og lod ham hore, at hvis hun havde ladet Lauriiz Skrsedder paa Dronningborg gore arbejdet, saa havde han gjort det, som hun vilde have det. Endenblev da ogsaa, at Per blev avskediget, og fru Margretefik engageret Lauritz, der tjente hendes fader Otte Marsvin, paa den tid lensmand paa Dronningborg.Lauritz var godt tilfreds med sin nye plads og syntes, at han baade blev godt behandlet og fik en god betaling for sit arbejde i rigsmarskens tjeneste.

I juli maaned 1639 havde han vaeret en tur til Dronningborgog var mandag d. 22. paa vej til Nses. Han passerede landsbyen Store Brondum, hvor degnen Mikkel Christensen havde faaet ordre til at skaffe heste og vogn til Lauritz Skrsedder og hans gods. Et stykke av vej en havde han fulgtes med sin forgaenger Per Jensen, og da de kom til Store Brondum, gik de ind i prsestegaarden, hvor Lauritz skulde tale med sogneprsesten hr. Anders Jensen Gjerding. De traf praestens soster Vibeke Jensdatter, der hentede sin

broder, og han kom ud til dem og bad dem venligt komme indenfor¹). Han spurgte dem, om de var fastende,og skont Per sagde nej, sorgede prsesten dog for, at hans soster gav dem noget at spise begge to. Inde i praestens stue sad i forvejen een skraedder, Jens Jensen, der syede for prsesten, men da han kun var en simpel landsbyskraedder fra Brondum, tog de to fornemme herremandsskraeddere ikke nogen notits av ham. Mens Vibeke Jensdatter ikke horte meget til deres samtale, udover at de spogte med hinanden, optagetsom hun var av at gaa til og fra bordet med mad til dem, horte den oversete Jens Jensen bedre efter og kunde senere give et godt referat av deres lange palaver,der varede det meste av et par timer.

Det varede nu noget, inden maden kom paa bordet, men skont de ikke fik noget at drikke inden maaltidet,gik snakken og drilleriet livligt. Per fortalte, at han skulde til Aalborg, og Lauritz foreslog da, at de skulde folges til Naes, hvor han skulde avlevere et par lax. Saa kunde de senere drage videre over Hals, da han agtede sig op til Jetsmark for at trseffe en kaptejn Ludvig²). Forelobig synes de altsaa at vaere de bedste venner, men noget uforsigtigt spurgte Lauritz saa sin forgaenger, hvordan han egentlig var kommet av tjenestenhos rigsmarsken. Per beklagede sig saa over, at han ikke kunde komme ud av det med fru Margrete,men fortalte meget loyalt, at hun havde rost Lauritz's arbejde. Det forte saa til en faglig diskussion om, hvem der arbejdede bedst i det hele taget, og hvem av dem der bedst kunde stoppe en klsedning. Det hele forlob meget sksemtefuldt, men saa vovede

---

1) Hun blev senere gift med sin faders eftermand hr. Jens Christensen Morch i Gjerding, dod 1669 (Wiberg).

2) Muligvis kaptejn Ludvig Christensen. Aalborg lens regnskab 1639.

Lauritz sig igen ud med en taktlos bemaerkning, idet han spurgte Per, naar han vilde slaa op med sin faestemo.»Var det mig,« sagde han, »vilde jeg ikke saa laenge lobe til og fra hende som en bissekrsemmer eller soldat!«

Bemaerkningen var ganske vist sagt i spog, av »kortvillighed«, men Per syntes aabenbart, det var lidt for groft og vilde gaa. Lauritz provede paa at gore det godt igen ved at bede ham vente lidt, saa de kunde folges ad, men selvom Per forst syntes at stille sig tilfreds, gik han dog udenfor. Her modte han en aabenbart noget bidsk hund, for nu greb Jens Skrsedder ind, bad ham vare sig for den og laegge sig paa en seng til Lauritz kom. Per svarede: »Jeg vil intet bie, thi jeg ved, vi kommer udi parlement, thi Lauritz sidder og fixerer mig.« Jens sogte at glatte ud med en bemaerkning om, at det kun var hans lystighed, og Per gik da igen ind i stuen.

Her sad Lauritz med et stenkrus og f oreslog en skaal for hr. Jorgen Urne og tomte kruset i eet drag. Per drak ogsaa skaalen, men maatte drikke to^—tre gange for at koinme til bunds, hvad Lauritz haanede ham for. De to skraeddere maa ved maaltidet have faaet en del at drikke, for de var nu naaet til det stadium, hvor modersmaalet ikke strakte til, naar de skulde udtrykke deres folelser. Lauritz talte tysk, og Per erklaerede, at han kunde svare ham paa tysk, hollandsk eller dansk. Lauritz fortsatte med sit tyske, og da Per raabte: »Jeg vil give jer svar paa mit modersmaalU kom de i kaevleri om, hvilket sprog der skulde tales, da Per paastod, at Lauritz havde pralet med at kunne svare paa det sprog, han blev tiltalt i.

Men nu blev Per for alvor vred: »I har fixeret mig
al dagen og skaeldet mig for en bissekraemmer og soldat.Efterdi

dat.Efterdijeg har tjent for en soldat, saa vil jeg forsvaremig som en soldat!« Han for op, gik vaek fra skiven ud paa gulvet og trak sin kaarde ud av gehaenget.Han vilde slaas som en soldat og raabte, at hvis Lauritz var en aerlig karl, kom han ud paa gulvet og forsvarede sig. Lauritz, der havde ladet sin kaarde ligge i vognen, provede paa at berolige sin modstander med et: »Gaa hen og laeg jer, jeg vil intet have med jer at bestille.« Det havde nu som venteligt ikke den foronskede virkning, Per vilde, at de skulde se, hvem der kunde give den anden >en streg« paa hans hoved, blev ved at raabe, at han vilde forsvare sig, og kaldte modparten for en skaelm. Lauritz sad lidt i tavshed, men saa for han ud paa gulvet, gik 10s paa Per og slog ham i gulvet. De sloges paa naeverne 10s, til Lauritz fik lagt sig oven paa Per og fik anbragt hans kaarde tvaers over ham, saa fsestet laa paa brystet.

Nu greb endelig de andre tilstedevserende ind. Praesten,hans soster og Jens Skraedder fik kaarden fra dem og rejste de to kamphaner op. Lauritz forsogteforgaeves at braekke kaarden ved at stode den mod jorden, men hr. Anders tog dem fra ham og sogte uden held sammen med Jens og Vibeke at gaa imellem de to tapre skraeddere. Lauritz slog forst Per over mod stuedoren og derefter hen til en lukket seng, og de »var saa gridske paa hverandre«, at de ikke var til at skille ad. Prassten gik derfor ud for at kalde paa sine folk, men da Lauritz vilde retirere, trak Per, uden at nogen av de andre saa det, sin kniv frem og huggedeLauritz baade i brystet og i armen. Den haardt ramte Lauritz trak sin kniv frem og sagde: »Seder, din skaelm, jeg har og kniv, det samme kunde jeg have gjort.« Han klagede sig til hr. Anders og bad ham for guds skyld gribe Per og holde ham til stede,

»thi jeg formener, jeg haver ikke langt liv at formode.«Deri havde han ret. Blodet 10b ham ud av munden og saarene og, som Jens Skraedder sagkyndigtbemserkede, av knaphullerne paa hans troje.

Drabsmanden havde imidlertid grebet sin kaarde og med den i den ene og den blodige kniv i den anden sprang han ud av doren, og maerkeligt nok synes hverken praesten, Jens Skraedder eller degnen, der var kommet ind under slagsmaalet, at have forsogt at standse ham. Uden for prsestegaarden modte han bonden Per Ravn, der bod ham guds fred og spurgte ham, hvordan det dog var fat. »Jeg har slaaet Lauritz i hans bryst med en kniv,« sagde Per Skraedder og bad bonden gaa ind i praestens stue og hente hans hat. Per Ravn sogte efter hatten, men da han ikke kunde finde den, gik han igen ud til Per Skraedder, der spurgte, hvordan det var fat med Lauritz. Skont bonden svarede, at Lauritz var ilde faren og bad Per Skraedder gaa sin kaas, sagde den ophidsede drabsmand, at Lauritz skulde have haft mere, for han havde skaeldt ham ud for en bissekraemmer.

Da det senere siges, at drabsmanden blev grebet paa fersk gerning, maa vel praesten og hans folk efterhaandenvaere kommet til besindelse og have faaet fat i ham. Skont en badskser lagde et plaster paa Lauritz Skraedders saar og tilsaa ham, dode han d. 7. august paa Naes, hvor liget blev synet av sex niaend. RidefogedenHenrik Jensen Geuerch sogte forgaeves at formaaden drsebtes broder Thomas Jensen, der tjente som skraedder paa Bratskov i oster Hanherred hos Falk Goye, til at rejse drabssagen. Han var ganske vist til stede paa tinget, men svarede ikke, og Henrik Jensen maatte derfor paa jorddrotten hr. Jorgen Urnes vegne

rejse sagen og paatage sig de dermed folgende omkostninger.

Da Per Skraedder var grebet paa fersk gerning og avlagde tilstaaelse, rummede sagen ingen problemer. Den 20. august 1639 blev han domt til at have sit liv forbrudt. Lauritz Skraedders taktlose drillerier kostede saaledes baade ham selv og hans kammerat livet. De naergaaende bemaerkninger kunde nok bringe en mands blod i kog, og den gamle soldat Per har vel nok haft endnu kortere til vaabnet end andre*).

Den tredje skraedder, Jens, optraadte jo egentlig ikke som helt ved denne lejlighed. Det virker derfor pudsigt, naar han mange aar efter, i 1649, synes at vaere den Jens Jensen Skraedder, der blev beskyldt for at have slaaet en mand i Skorping. Men beskyldningen viste sig da ogsaa at vaere grundlos²).

Hr. Anders Jensen Gjerding synes at vaere optraadt meget passivt under det blodige drama i praestegaarden,men hvis han var en sagtmodig fredens mand, saa gjorde de ydre begivenheder det ikke nemt for ham at leve i overensstemmelse med sit temperament. Han var son av praesten Jens Andersen i Gjerding og Blendstrup, og da de kejserlige soldater i 1627 naaede til Gjerding, forjog de praesten med kone og born fra praestegaarden, som de fuldstaendig udplyndrede. Efter otte ugers for!ob vendte familien tilbage til sit odelagtehjem, og i den folgende tid pressede baade en ritmester Hans Mand, der laa indkvarteret paa Naes, og andre fremmede officerer gang paa gang store belob

---

1) Helium herreds tingbog 1639 ao/_8.

2) ibd. 1649 */«•

ud af den arme hr. Jens, der i 1631 var i stor gaeld
og kummer1).

I 1638 dode praesten i Store Brondum hr. Espen Jensen, og hr. Anders Gjerding blev valgt til hans efterfolger, skont han rnaa have vaeret ganske ung, idet han faa aar for var blevet student fra Roskilde 1634²). Hr. Espen, der maa vaere dod kort for d. 26. September, da hans bo blev registreret, havde vaeret gift tre gange og havde born i alle tre aegteskaber³). Hans enke Kirsten Jensdatter kom strax i strid med sine stifborn om arven, og desuden ragede hun hurtigt uklar med hr. Anders om naadensaaret, ja hun beskyldte ham for at have snydt hende for noget korn, som hendes mand havde haft liggende paa et loft i praestegaarden*). Denne strid rasede, da skraeddernes slagsmaal fandt sted, men da donningerne efter disse begivenheder var faldet til ro, fandt der en ny dramatisk begivenhed sted i Brondum praestegaard.

Vor Frue dag i fasten 1641 brod en fuld karl ind i praestegaarden, hvor han rasede som en vild. Forst ituslog han en dor og en messinglysestage, saa truede han praestekonen, og til sidst jog han baade hende, praesten og deres folk ud av stuen og forlod endelig gaarden efter at have slaaet 10s paa en hund⁶).

Der synes nu at vaere gaaet nogle fredelige aar, men 1648 var det gait igen. Under gudstjenesten i Brondumkirke d. 30. juli, mens praesten stod og sang for alteret, kom Lauritz Snedkers kone Kirsten Klemensdatterind i kirken. Hun masede sig ind i en stol, hvor en anden kone Maren Christensdatter sad og »lagde

---

1) ibd. 1631 *>/₈.

2) Universitetsmatriklen.

3) Helium herreds tingbog 1638 16/₁₀ ff. og 1650 »/«.

4) ibd. 1639 */4ff.

5) ibd. 1641 "/s-

sig paa hendes knse«, men det blev Maren for meget, og hun langede Kirsten en hissing paa det venstre ore. Saa kom de i almindeligt slagsmaal og brugte mund, saa gudstjenesten blev forstyrret, og enden paa det blev da ogsaa, at de to koner blev domt for brud paa kirkefreden¹).

Maren Christensdatter fik ved denne lejlighed et horn i siden paa den dog ganske uskyldige hr. Anders, og da hun gik hjem fra tinget, den dag hun var blevet domt, gav hun sig til at bagtale praestekonen Kirsten Christensdatter til et par bonder, hun fulgtes med. Hun fortalte, at medens hun tjente paa Naes, kom Kirsten hr. Anderses op paa gaarden og fik maelk av fru Margrete Marsvin, og Kirsten skulde da have benyttetlejligheden til at stjsele noget smor. Marens nag til praestefolkene synes nu at have vaeret av lidt aeldre dato, for allerede for optrinnet i kirken havde hun sagt til en kone: »Gud straffe Brondum praestekone og Eline Raffns for den hore- og tyvelogn, de har sat paa mig.« Praestekonen havde vistnok beskyldt hende for at have stjaalet et torklaede, men Maren paastod, at det torklaede havde hun faaet for at se gennern fingre med, at praestekonen tog smor paa Naes. lovrigt paastod hun, at mens hendes far vogtede Brondum tiendelam, blev der stjaalet to lam, som blev slagtet i praestegaarden. I det hele taget brugte hun grimme ord om forholdene paa Naes, hvor ingen aerlige folk tjente, men kun horer og tyve, og praesten havde vaeret anderledes overbaerende overfor den hore, der laa i med to Sodskendeborn, for hende tog han til skrifte og trolovede og viede hende senere til den ene av dem. Der var mange vidner paa Marens grove mund, da hr. Anders staevnede hende for de slemme beskyldninger,men

---

1) ibd. 1648 «/s-

ninger,menherredsfogeden henviste 1. maj 1649 sagen til landstinget, da den angik Maren Christensdatterssere og lempe¹). Hun modte nu slet ikke paa herredstinget, saa helt sikker i sin sag har hun vel ikke vaeret, og man maa da haabe, at hr. Anders Gjerdinghar faaet lov at leve noget fredeligere i de sidste aar, han var praest i Brondum. I hvert fald indeholder tingbogen ikke flere dramatiske begivenheder knyttet til praestegaarden. Blot maatte hr. Anders i 1656 staevne en karl, der havde lovet at traede i hans tjeneste,men ikke var modt^s). Aaret efter dode hr. AndersJensen.

---

1) ibd. 1649 «/,. Da landstingsdombogen mangier for perioden 1643_—64. kan det ikke ses. om saeen blev fdrt videre.

2) ibd. 1656 «/„.