Hvorfor Jelling blev Kongesæde.

Deter naturligt nok, at Arkaeologer, Sprogforskere og Historikere ret gentagende, ja jaevnthen altid tumler med Problcmer vedrorende Jelling-Monumentet, Gravhojene og Runestenene; disse Mindesmaerker, der paa vigtige Punkter giver os ypperlig Vejkending i tidlig dansk Historic staar trods alle Fortolkninger fremdeles som uloste Gaader — navnlig da, naar vi ser hen til Anlseg og Placering.

Men det kan ikke naegtes, man efterhaanden har vanskeligt ved at fastholde Linjen i de mange foreliggende Enkeltundersogelser og mellem disse indbyrdes. Derfor vilde det sikkert vsere nyttigt nu snart at faa meddelt hele Kildematerialet til Jellingsporgsmaalet i en samlet Oversigt, som ogsaa skulde gore Rede for de forskellige Behandlinger, dette Sporgsmaal gennem Tiderne har vaeret underkastede, saaledes at man sogte tilvejebragt en objektiv Vurdering af disse Behandlinger.

Forinden denne Opgave finder sin Losning, kan det maaske vise sig frugtbart at udvide Undersogelsesomraadetog sporge, hvorfor den jyske Kongeaet valgte Jelling til Udgangspunkt for det Vselde, der i Tidens Fylde, da Vilkaarene og egnede Personligheder var tilstede,fandt sin hojeste Kulmination med den Stordaad.

Store Runesten taler om: Rigets Samling, Forsvarets
Ordning, Folkets Kristning.

Nogle Forfattere vil haevde, at Jellings Magtstilling skyldtes Stedets stratetiske Beliggenhed nser den store Alfarvej ned langs det midtjyske Kulturstrog i Forbindelse med let Adgang til det aabne Hav ved Sejlads ad Vejle Fjord fra Landsbyen Skibet kort Syd for Jelling.

Sikkert har det ogsaa i hine Tider haft vsesentlig Betydning for en Egns Blomstring, naar Landevej og Vandvej stoder sammen, som Tilfgeldet er her. Men var dette Forhold, som fremmede Faerdsel og Handel og muliggjorde en staerk Magtgruppering, alene Grundlaget, maa det undre, at Rigets Centrum senere flyttedes andetsteds hen, og at man ingen Sinde mere ser Jellingegnen brugt som Hovedplads under vekslende Perioder i Halvoens Historic

Mere rimeligt er det at antage, Jelling blev Kongessede, fordi den Hovdingeslaegt, som vandt Kongenavn, her havde sin Hjemstavn: Kong Gorm og Dronning Thyra gravlagdes i Jelling, og Harald Konge rejste Foraeldrene Mindesmaerke i Jelling, fordi Jelling var Slaegtens

Men hvorved fik en Hovdingeslaegt fra Jelling Magt og Styrke til i Konkurrencen med andre jyske Hovdingeaetter at hsevde sig absolut Forerstilling? Svaret maa blive: fordi Jelling-Omraadet i sin Jordbund ejede Malm, den Malm, kyndige Smede smeltede til smedeligt Jem, en ny Kulturepokes Baerer.

Jelling Sogn, Herred, Syssel danner det hojtliggende midtjyske Landskab, som Gudenaa, Skjernaa, Vardeaa, Vejleaa og Grejsaa afvander. Mangfoldige Kilder springeruden Stands, og flere har her vaeret dengang, da Grundvandet stod hojere end nu. Jernholdigt Vands evige Siven gennem sur Jordbunds taette Plantefilter

saetter Rust, som bliver til Lag og svaere Lejer i brede
Lavninger og fladt, oversilet Terraen: Myremalm.

Rigtignok havde ogsaa andre Egne Myremalm og brugelig Jernal, og Folk paa vedkommende Steder har naturligvis snart baade villet og kunnet omdanne saadant vaerdifuldt Raastof til efterspurgt, kostbar Handelsvare, men vidtloftige Undersogelser i Marken viser, at Produktionen — Danmarks forste virkelige Industri — ingen Steder er saa storstilet som her, hvor Rester af Smelteovne, store Slaggerdynger, mange faerdige og ufaerdige Jernklumper kan traeffes nsesten alle Vegne¹).

Naar det nu erindres, at de talrige naevnte Vandlob tillige betinger rig Graesning og dermed stort Husdyrhold, et udviklet Landbrugs Grundvold, og idet vi ser hen til, at Egnen omkring Jelling baerer Spor af tset Bosaattelse allerede i Oldtiden (Norvang-Torrild Herreder har 61 pCt. af Vejle Amts Oldtidsminder), er det klart, at Jernets Tilsynekomst maatte faa overordentlig Betydning — laegge Kronen paa Vaerket: Jelling- Kredsens Bygder stod ved Oldtidens Slutning, i Vikingetiden og forste Middelalder som forende Landsdel.

Hvor Landbrug og Industri, Handel og Skibsfart arbejdersammen, og Held folger med, bliver Resultatet Rigdom og Magt. Holder den gunstige Stilling sig laenge, saaledes som det skete her, vil Samtidens Opmaerksomhedvaere henvendt herpaa og paa Egnens Forhold i det hele. Den ledende Personlighed — Stormanden,Hovdingen — faar da let ved at gore sig gaeldendeogsaa ud over sit egentlige Distrikt. Paa Tinge lytter man til hans Ord, i Kamp folger man hans

---

1) Rasmus Mortensen: Jysk Jern, Vejle Amts Aarboger 1920. Fra Vejle Vesteregn, Lindeballe Sogn, 1929. Yderligere Bevismateriale i utrykt Manuskript.

Maerke. Han kommer til at staa som den sejrende Foreri
Udviklingen. Naar Stunden er belejlig og de personligeEgenskaber
store nok, bliver han Konge.

Det var Tanker i antydede Retning, der fik mig til at offentliggore deh korte Afhandling »Midtjylland, de nedbrudte Kirker, Jernudvindingen«, Vejle Amts Aarboger 1930. Siden er Forbindelsen mellem Jernet og Bossettelsen samt Hovdingedommet dbkumenteret videre i Fundsberetninger i Vejle- og Ribe-Aarbogerne¹).

Men allerede tidligere havde Professor Curt Weibull i sin Bog »Sveriges och Danmarks aldsta historia. En orientering«, Lund 1922, fremsat en Hypotese om Jernudvindingens Betydning for Vendel-Upsala-Kongernes Magterhvervelse i Sverige. Hypotesen gaar ud paa, at Grundvolden for denne Kongesets okonomiske og dermed ogsaa politiske Magt maa vaere at soge deri, at iEtten benerskede Afkastningen af Gmbefeltet i Norra Upland. Den Hovdinge- eller Kongeaet, hvad vi nu vil kalde den, som beherskede Afkastningen fra vedkommende stedlige jernproducerende Landsdele, havde sikkert et meget stort okonomisk Overtag i Kampen om den politiske Ledelse i Malarndalen op under Vikingetiden. Ganske vist var de Tilskud i Formuenhed, som Jernfremstillingen da kunde give, set med vor Tids ojne ikke saa overvaeldende store, men efter den Tids Forhold var de tilstraekkelige til at slaa Konkurrenterne om den hojeste politiske Magt i Landskabet ved Malaren ud. »Alle ting maste ju ses med samtidens ogon, om man vill fa de ratta proportionerna«.

Den svenske Historiker Dr. Sune Ambrosiani gjorde
mig 1933 opmserksom paa Prof. Weibulls saare interessanteBog.
Dr. Ambrosiani har selv behandlet Sporgsmaaletog

---

1) Jernudvindingen, nogle nyere Fund i Vejle Amt, 1932. Oldtidsjern i Ribe Amt, 1931_—33.

maaletogfinder, at Vilkaarene for Upsalakongerne og Jellingkongerne kan sidestilles. »Som resultat av studiernaover jarnhanteringen pa Jylland ligger det nara till hands att framstalla en liknande hypotes som grundval for det danska rikets enande i en konings hand vid mitten av 900-talet«. Jelling laa midt i Jerndistriktet,og den Hovdingeaet, der beherskede Egnen, havde en Indtsegtskilde, som var mere sikker og rigtgivendeend den, de andre Stormandsslsegter, som konkurreredeom Magten, kunde skaffe sig. »Denna att nadde darfor fram till en sadan formogenhet och makt, att den samlade Danmark till eet rike*¹).

Deter jo tit udefra, man skal faa Sandheden bekraeftet. Jernet gjorde Jelling til Samlingssted og Udgangspunkt for materiel og aandelig Kultur, for Samfundsdannelse og Samfundsstyre. Jernet ophojede Jelling til Kongesaede.

Naar Jellings Historie engang skal fores tilbunds,
maa dette Sted paa Linjen tages med. Danmarks
Historie vil vinde i Klarhed derved.

---

1) Sune Ambrosiani: Primitiv Jarnhantering. En Oversikt, 1932.