|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 4 (1939) –Det øllgaardske Fideikommis ved Varde.Af Adjunkt Carl Lindberg Nielsen, Esbjerg (For en
Understottelse til Arkivundersogelser vedrorende
Vardehus Ved Pramstedvejen i Varde ligger en storre Samling Kolonihaver. Hvert Barn i Byen ved, at disse Jorder aldrig kan kobes, men kun lejes. Men kun faa ved, hvorfor deter saadan, og hvilken interessant Historie der knytter sig til dette Sted. — I 1439 blev det gamle kongelige Slot Vardehus odelagt af Bonderne og aldrig mere genopbygget. Men Slottets Tilliggende vedblev at bestaa som en samlet Ejendom, Kongsgaardsmarken eller Gaardsmarken, der 1556 gik over i privat Besiddelse. I sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede ejedes Gaardsmarken af Kobmand, Kirkevaerge, Hospitalsforstander og Byskriver Rasmus oUgaard, der fra ingenting havde svunget sig op til en af de rigeste Msend, Varde nogen Sinde har haft. Et Mindesmaerke over ham er indmuret i Varde Kirkes Sydmur; men han ligger begravet paa Kirkegaarden. Ved sin Dod 1770 var han Ejer af flere store Gaarde i Varde, bl. a. Kobmandsgaarden paa det sydlige Hjorne af Kraemmergade og Storegade samt Hovedgaarden Bramminge foruden Gaardsmarken og flere mindre Besiddelser. Side 203
Af hans 15 Born
arvede Sonnen Hans Wolff oUgaard Ved den store Ildebrand den 3. Juni 1779, der lagde den sydlige Halvdel af Varde i Aske, i alt 65 Gaarde og Huse1), brsendte ogsaa Hans Wolff 011gaards Gaard takseret til 2620 RdL, og han opforte derefter den statelige Kobmandsgaard paa Hjornet af Kraemmergade og Storegade, Vardes smukkeste Bygning, der nu saedvanlig kaldes den kampmannske Gaard2), med vidtstrakte Laenger mod Kraemmergade og Fiskergade, opfylrt af rode Sten i Louis XVFs Stil med en hoj dobbelt Trappe med solidt Jernraekvaerk ud mod Storegade og over Indgangsdoren Fugl Fonix og Indskriften: Ex cinere
rediuivus 178 V). Og inde i Gaarden
laeser man paa en Plade paa den Wssr wirksom
i din Stand, giflr hver Mand Ret og Skiael, Men Branden og det paafolgende kostbare Byggeri samt adskillige andre Uheld og Tab, isaer ved Kornhandelen*),gav 011gaard hans Knaek. Han maatte gaa fra Gaard og Ejendom som en forarmet Mand og tage til Takke med et lille Brod som Byskriver i Varde og senere tillige Postmester. Alle hans Ejendomme blev 1) 1769 var der i Varde 146 Gaarde og Huse (s>Danske Atlas* 5. Bd. Side 681). — De nedbrsendte Bygningers samlede Taksationssum var 24340 Rdl. (Varde Justitsprot. '/, 1779). 2) Kaldes ogsaa Bastrups Gaard. Gode Tegninger af Gaarden findes i »Opmaalinger udgivet af Foreningen af 3. Dec. 1892* 4. Bd. 1915. Teksten er derimod mindre korrekt. 3) Genrejst af Asken 1781. 4) Jydske Tegnelser 15. Sept. 1786 Nr. 144 (Rigsarkivet). Side 204
1786 stillet til Auktion, og Broderen Terman 011gaard til Bramminge kobte da bl. a. Gaardsmarken, som han Aaret efter lod udstykke1). Selv beholdt han den ostligeDel af Gaardsmarken2), hvor nu Kolonihaverne er> derunder indbefattet de to Voldsteder (»Skantzer«) ude i Engen3). Denne Gaardsmarkens Hovedparcel testamenterede Terman 011gaard til sin yngre Broder Hans Wolff 011gaard, der efter Broderens Dod i 1827 saaledes for anden Gang blev Gaardsmarkens Ejer. Den gamle Justitsraad Hans Wolff 011gaard synes at have sat megen Pris paa den Besiddelse, han havde i Gaardsmarken, og med Skinsyge vaagede han over sin Ejendom. Da Varde i 1827 havde faaet en ny Byfoged, den energiske Kammerjunker Wedel-Heinen, optog denne i Forbindelse med Havnekommissionen en Plan, som allerede var udkastet af en af hans Forgsengere, 1) Se Udstykningskortet i >Fra Ribe Amt« 1936 Side 20. — Gaardsmarken var 1786 6 Tdr. 4 Skp. Htk., ligesaa 100 Aar tidligere (se Varde Grundtakst 1682) ; men den har vseret storre. 1555 horte saaledes til Gaardsmarken Engen Lamhave, der laa sydvest for det sydostre, nu eneste tilbagevscrende Voldsted (»Lastebanken<) og stodende umiddelbart op til dette (se Varde Raadstueprot. "/u 1777, hvor der under Nr. 1 citeres et Dokument fra 1555, jfr. Top. Saml. p. Papir "/a 1522). Men 1786 horte Lamhaven ikke mere til Gaardsmarken. Deter rimeligt, at ligesom denne Eng er flere andre i Tidens Lob blevet skilt fra Gaardsmarken. 2) Paa Udstykningskortet er det de Stykker, der ikke er market med Romertal. 3) Paa Gaardsmarken hvilede der en aarlig Afgift paa 14 Rdl. til Rektoratet i Ribe. Denne Afgift skulde for Fremtiden paahvile Gaardsmarkens Hovedparcel (o: den Del, Terman 011gaard beholdt). — Deter forkert, naar det i >Fra Ribe Amt« 1910 Side 101 hedder, at Iver Juel i det 16. Aarhundrede »udvirkede en kongelig Bevilling til et aarligt Markeds Holdelse i Varde imod en Afgift til Skolen i Holstebro*. Afgiften er simpelthen Gaardsmarkens Landgilde i Penge i Stedet for Naturalier, som Kristian 111 sksenkede Rektoren i Holstebro. Se >Kancelliets Brevboger« s°/10 1553. Efter Holstebro Skoles Nedlaeggelse tilfaldt Landgilden Rektoratet i Ribe. Side 205
den bekendte Reskriptsamler, Justitsraad Fogtman, en af de dygtigste Embedsmsend, Varde nogen Sinde har haft. Planen gik ud paa af Hensyn til Handelens Fremme at flytte Havnen, der dengang laa ved Kalkovnen,ca. 800 Meter vest for Byens vestlige Udkant, ind til Skibbroen, bortsksere de vserste Bugter i Aaen og uddybe denne, saa storre Skibe kunde gaa helt op til Byen. Derved vilde Byens Kobmsend slippe for Besvseretog Bekostningen med at hente Varerne pr. Baad eller Vogn fra Hjerting eller i alt Fald fra Kalkovnen, men kunde faa Varerne bragt saa at sige lige til Doren.Endvidere skulde Toldstedet flyttes fra Hjerting til Varde, saa man undgik den Ulempe eventuelt at spilde Tiden i Hjerting med Fortoldning, mens Vinden var gunstig for Sejlads op ad Aaen. Men denne Plans Muliggorelse beroede rigtignok paa, om man kunde sejle lige op til Byen. Og det kunde man ikke. For midt i Sejllobet laa Hans Wolff 011gaards gamle Laksegaard fra Lastebanken til den nu bortryddede Banke lige overfor. Wedel-Heinen provede at faa Justitsraaden til at afstaa sin Laksegaard til Havnevaesenet eller flytte den hen ost for Broen eller i det mindste give den en saadan Indretning, at Fartojer kunde passere igennem den. Paa det Sted, hvor Laksegaarden var anbragt, havde Aaen en Bredde af 26 Alen. Et Paelevserk inddelt i 6 Fag var sat tvaers over. I de to Fag naermest Landsiderne, der hver havde en Bredde af 4% Alen, var anbragt 2 Ruser, hvori Laksene fangedes. Derimod bestod hele den midterste Del, der udgjorde 17 Alen i Bredden, blot af et Stakit for at hindre Fiskene i at smutte igennem. Her kunde da Skibe let passere uden at skade Fiskeriet, naar blot Stakittet blev indrettet til at aabnes for Gennemsejling. Forst provede
Byfogeden med det gode. Han skriver Side 206
til 011gaard, at han er overbevist om, at denne villigi vil »raekke Haanden, hvor det gaelder om Byens Fordel,hvor De har henlevet saa mange Aar, og som vist er Dem kaer«. Saa truede han med Ekspropriation. Lige meget hjalp det. Een Gang havde den gamle mistetsin Ejendom. Anden Gang skulde der ikke beroves ham noget af den. Han svarede, at det vilde gore ham ondt, »om Kongsgaards- eller Gaardsmarken nogen Sinde skulde miste sin Herlighed ved Laksegaardens Forflyttelse eller ganske Haevelse*. Selv Stiftamtmandenforsogte sin Overtalelseskunst. Men den stsedige gamle Justitsraad erklaerede, at » Laksegaarden skaffermig flere baade lukrative og plaisante Fordele, som Havnekommissionen her slet ikke kender til og ikke engang forstaar sig paa at vurdere eller bedomme, og jeg stoler fast paa, at Deres Hojvelbaarenhed vil bidrage til, at en gammel Statens Tjener og Embedsmand, som nu har oplevet nsesten 16 Lustra, ej af det offentlige fortraediges, fordi han blot onsker Fred og Ro at have sine ved Retsvejen erhvervede Rettigheder uforkraenkede og übeskaarede*. — Da Kancelliet mente, det var sandsynligt, at en Ekspropriation af Laksegaarden vilde blive underkendt af Domstolene, blev Sagen stillet i Bero paa Forslag af Stiftamtmanden, der oplyste, at 011gaard var naesten 80 Aar gammel, og hans Besiddelse af Laksegaarden kunde derfor ventes snart at ville ophore af sig selv. Men naeppe havde 011gaard i 1836 lukket sine ojne, for hans Arving solgte Laksegaarden til Havnevaesene t1). Havnen flyttedes op til Broen, Sejlforholdene i Aaen blev udbedret ved Opmudring og ved Gennemsteeringaf 1) Havnevaesenet overtog ved denne Lejlighed Udredelsen af den paa Gaardsmarken hvilende aarlige Afgift til Rektoratet i Ribe. Denne Afgift blev forst aflost i 1920. Side 207
steeringafBugter, og 1846 blev
Toldstedet flyttet til Arvingen til Gaardsmarken var Stempletpapirsforhandler Niels Thorsen i Varde, der arvede i Kraft af Terman 011gaards Testamente fra 1825. Dette lyder, for saa vidt Gaardsmarken angaar, saaledes: Endvidere tillaegges ham [o: Hans Wolff oUgaard] for Livstid Hovedparcellen af Gaardsmarken i Varde med tilhorende Laksegaarde, Fiskeri og Voddraet i Aaen samt Ejendomme af Ager og Eng samt Kserskifter med Jordskylds Htk. 1 Td. 5 Skp. 2V2 Alb. paa folgende Vilkaar: 1) at han svarer alle
Skatter og Paalaeg deraf, m- j — - — — — fj q 9 2) betaler til hvert Aars Martini til Rektoratet Ribe 14 Rdl. S. V., hvilken Afgift er prioriteret i Ejen dommen ifolge Rentekammerskrivelse af 21. Juli 1787 og 3) at bemeldte
Ejendom ikke maa parcelleres, pantsaettes Fremdeles gives min bemeldte Broder herved Ret til at bestemme forend hans Dod, hvo af hans Slaegtninge berorte Ejendomme skal tilfalde efter hans dodelige Afgang, dog at den kuns maa haves i Besiddelse af een paa Gangen og ikke vaere i Faellesskab imellem flere. Men skulde han ingen saadan Bestemmelse efterlade, da skal Ejendom men efter hans Dod tilfalde StempletpapirsforhandlerNiels Thorsen i Varde og efter ham hans seldste Son Soren ollgaard Thorsen i Varde, og om han skulde vaere bortdod forinden Faderen,da den af hans Soskende avlet efter Faderen i iEgteskab med Ingeborg Mdrgrethe oUgaard1), som 1) Datter af Terman og Hans Wolff 011gaards Broder Kobmand Soren 011gaard i Varde. Side 208
er seldst og tillige bor i Varde, alt for foranforte Vilkaarfor Besidderne af Ejendommen. Paa samme Maade forholdes med deres Descendentere, saaledes at den aeldsle af Familien, som tillige bor i Varde, skal have Ejendommen. Men skulde Familien ganske uddo, skal Ejendommen paa bedste Maade udlejes paa eet eller flere Aar ad Gangen ved offentlig Auktion og Indkomsterne uddeles blandt Enker efter kongelige Embedsmsend i Varde. I Tilfaelde at der mellem disse Konkurrentere maatte vaere nogen af den 011gaardske Familie, skal denne have dobbelt Portion. Uddelingen besorges og Legatet bestyres af Varde Kobstads Magistral, alt paa ovenstaaende Vilkaar angaaende Besiddelsen af Ejendommen. Som man ser, erhvervede Hans Wolff oUgaard ved dette Testamente Gaardsmarken til fri Ejendom med Ret til at testamentere den til hvem af sin Slaegt, han vilde; men hvis han ingen Dispositioner traf i den Retning, skulde Gaardsmarken som et Fideikommis gaa i Arv i den thorsenske Familie og efter dennes Uddoen tilfalde Varde Kobstad. Da nil Hans Wolff 011gaard ved sin Dod den 3. Januar 1836 ingen Dispositioner havde truffet angaaende Gaardsmarken, traadte ovennaevnte Arveregler i Terman 011gaards Testamente i Kraft. Deter disse Bestemmelser, der gor, at Gaardsmarkens Jorder med Kolonihaverne ikke kan kobes, men kun lejes. Men Testamentet er ikke ganske klart, idet det ikke kan ses, om deter nok at vaere Efterkommer af Niels Thorsen og Ingeborg Margrethe 011gaard for at vaere Besidder af Fideikommisset, eller om Besidderen tilligeskal Side 209
ligeskalvaere bosiddende i Varde. Varde Kommunalbestyrelsehar i Midten af forrige Aarhundrede overvejetSporgsmaalet, men del er aldrig blevet provet af Domstolene, og i alt Fald har, siden Niels Thorsen1) dode 9. April 1843, ingen af Besidderne vaeret bosat i Varde. Disse har siden da vaeret: 1) Soren oHgaard Thorsen, Kobmand i Altona, fodt 1. Nov. 1802 i Varde, dod 15. April 1862 i AHona, gift med Clara Andrea Norup, fodt 8. Nov. 1808 i Nordby paa Fano, dod 15. Aug. 1882 i Kobenhavn (St. Pauls Sogn), Datter af Birkedommer paa Fano Andreas Norup og Clara Marie Paulsen. 2) Clara Margarete Thorsen, foregaaendes Datter, fodt 24. Juni 1836 i Altona, dod 4. April 1915 i Hamburg, gift 25. Okt. 1857 i Altona med sin Faetter Johann Carl Christian Greibe, Skibsreder i Altona, fodt 3. Sept. 1832 i Nordby paa Fano, dod 7. Dec. 1898 sammesteds, Son af Distriktskirurg i Nordby paa Fano Friedrich Wilhelm Greibe og Kirstine Agnete Norup. 3) Clara Andrea Greibe, foregaaendes Datter, fodt 10. Jan. 1859 i Horsens, dod 16. Marts 1925 i Altona— Hochkamp, gift 11. Okt. 1891 i Hamburg med Heinrich Friedrich Carl Arp, fodt 19. Okt. 1857 i Kiel, dod 29. Dec. 1932 i Altona—Hochkamp. 4) Emilie Clara
Marie Arp, foregaaendes Datter, den (Hovedkilder:
Varde Havnearkiv (i Varde). — Additamenta 1) Farbroder til Universitetsbibliothekar P. G. Thorsen. — Det er ikke rigtigt, naar det i »Jydske Samlinger« 2. Raekke 2. Bd. Side 350 hedder, at P. G. Thorsen ejede Gaardsmarkens |