Kimbrernes Tyredyrkelse.

Dengang et rationelt Studium af Nordens Oldtid grundlagdes ved det 19. Aarhundredes Gry, var vor hjemlige Gudetro helt overskygget, for ikke at sige kvalt, af det fjaerne Islands os lidet vedkommende >Edda«. Fra dette uudtommelige Skatkammer hentede Grundtvig og andre Foregangsmaend deres Bragesnak. De aegte hjemlige Kilder lodes usensede.

Dybere plojede forst Henry Petersen med sin banebrydende Disputats »Om Nordboernes Gudsdyrkelse og Gudetro* 1876, senere Feilberg med »Sjaeletro«, ißjaergtagen«, »Jul« etc., og Axel Olrik med »Loke«, »Odinsjaegeren«, »Nissens Historie« etc.

Men endnu lodes mange Felter uopdyrkede, og deriblandt
var ogsaa Kimbrernes Tyredyrkelse.

Det saas saerlig graverende ved Fundet af Gundestrup-Kedleni 1891. Sophus Muller i »Vor Oldtid* 571 veed om Forholdet til hjemlige Trosforestillinger ikke andet at sige end dette: s>ikke en eneste Figur kan gjenkjendes efter den senere nordiske MytologU. Og Japetus Steenstrup flyver helt over til Inderasien for at soge Forbindelse med Buddhamyterne, medens Voss soger Tilknytning til Persiens Mithra-Dyrkelse. Ikke een af de laerde Herrer falder det ind at slaa efter hos

Plutarch og laese, hvad han i Stykket »Marius« fortaellerom
Kimbrernes hellige Tyr!

Opdagelsen af denne Guddom blev derfor gjort af en Mand, der hverken var Mytolog eller Oldforsker af Fag, nemlig Julius Wulff, Sekretaer ved Faellesrepraesentationen for dansk Industri og Haandvaerk. Han fremsatte den forst i et Foredrag paa en Udstilling i Aars, hvor han gjorde opmserksom paa det ejendommelige Trsek, at Herredet Aars, hvori Gundestrup-Kedlen med Tyrebilledet fandtes, nu til Vaaben har et Tyrehoved. Iovrigt skrev han om Sagen i et Arbejde »Kimbrertoget«, som jeg fik udgivet i »Selskab for germansk Filologis Smaaskrifter« 1909. Men det vakte kun liden Opsigt; ved Indvielsen af Himmerbobilledhuggeren Bundgaards Kimbrertyr i Aalborg 1937 vilde Wulffs Indsats vaere bleven glemt, hvis jeg ikke havde fremdraget den i en Tale, som tryktes i »Aalborg Stiftstidende* 17. April 1937.

Forovrigt bliver Kimbrerne med samt deres Tyr endnu i den sidste Tid af et Par Forfattere i Tysklandflyttet bort fra Himmerland og anbragt i inderellernordtyske Egne. Forst kom Sigmund Feist, der i »Zeitschrift fiir schweizerische Geschichte* 1929, S. 129 ff., vilde gendrive den gaengse Stadfsestelse af Kimbrerne.Saa kom Slesvig-Holsteneren Professor Otto Scheel i Kiel. I et Foredrag i Segeberg ifjor nedlagde han Indsigelse imod, at man har rejst Kimbrertyren Mindesmaerker ved Rsebild og i Aalborg. I »Geschichte Schleswig-Holsteins«, 11, S. 66 ff., giver han en udforligImodegaaelse, og endelig er der iaar kommet en kort Notits i Tidsskriftet >Yolk und Reich*, S. 441, hvor Scheel med rene Ord siger, at Kimbrerne boede i oslholsten. At dette er en ren Luftkonstruktion, har jeg paavist i en Artikel, som vil blive trykt i det slesvig-holstenskehistoriske

vig-holstenskehistoriskeTidsskrift 1939; jfr. Referat
af mit Aalborg-Foredrag i »Aalborg Stiftstidende«
4. Okt. 1938.

Det staar gennem Plutarch uomtvisteligt fast, at Kimbrerne dyrkede Tyreguden, og denne Dyrkelses Ssede paavises i Himmerland, dels gennem Gundestrup-Kedlen, dels gennem fortsat Folkeoverlevering om »Himmerlands Tyr«. Tyremindesmaerkerne ved Rsebild og i Aalborg er rejste med fuld Ret, og med Rette bygger ogsaa Byen Aalborg sin »Kimbrergaard«. Jfr. min Artikel i »Danske Studier« 1926, S. 123.

Lad os nu se lidt naermere paa denne Trosform,
som de danske Fagmytologer saa laenge har forsomt.

Tyredyrkelsen er en Trosform, der har udbredt sig
langs Sovejen fra Middelhavets sydostlige Egne.

Vi veed, at de gode, gamle dyrkede Tyren Apis; et andet aegyptisk Gudenavn, Serapis, er en Sammenkobling af Guderne Osiris og Apis. Joderne dansede om Guldkalven. Fonikerne ofrede Mennesker til Guden Moloch med Tyrehovedet. Det samme gjorde Kong Minos paa Kreta til Tyren Minotauros; det kretiske Palads i Knossos er prydet med Tyrehoveder. Den graeske Tyran Falaris paa Sicilien lod Mennesker braende op i en Malmtyr. Endelig dyrkede Gallerne en Tyregud Taruos trigaranos. Fra Gallien er Tyredyrkelsen vel naaet til Jylland med Ravhandelen; paa Gundestrup-Kedlen findes flere mytiske Figurer af tydelig gallisk Ophav, f. Ex. den hjortehornede Gud Kernunnos, »Hornmanden«.

Hvor vidt kan nu Dyrkelsen spores i nordlige Egne?

1) Tyredyrkelsen hos Kimbrerne i Himmerland
kender vi som sagt fra Plutarch, »Marius«, c. 23, fra

Gundestrup-Kedlen og fra Folkeoverleveringen om »Himmerlands Tyr«: sallingske Fiskere har indtil nyere Tid brugt Talemaaden: »Nu broler HimmerlandsTyr« (Meddelelse fra Esper Brogaard). Ifolge Himmerbokonen Mette ogaard fra Lovns bruges Navnet»Himmerlands Tyr« ved Fangsten af en exstrastorAal. Deter jo en lidt stserk Forskydning, men vi kan kun fastslaa Kendsgaerningen. (Jfr. »Djsevlejsetten«ved Mon, en Fisk med Tyrehoved.)

2) Ved Aaby Bjaerg nser Vendsyssel Vildmose er
der nylig fundet et Tyrebillede.

Den vendsysselske Folketro kender ogsaa den vilde Jaeger under Navnet »Hornsjaegeren«, hvad der sikkert peger hen paa Tyreskikkelsen; den vilde Jaegers Saernavne bunder saedvanlig i stedlig Overlevering: paa Sjaelland >Volmer« = Valdemar Atterdag; paa Fyn »Palnejaeger« = Palnatoke; ved Slien Abel; i Sailing Volmer Lykke fra Grinderslev Kloster; i Himmerland »Vognsjaegeren«, der peger tilbage paa det himmerlandske Vaesen »Knarkvognen«.

3) Thyur-guth, nu Tyregod i Jelling Syssel, turde vaere Sakralnavn. Leddet -guth optrseder ofte paa en Maade, der peger mod sakral Brug. Jfr. Vi-goth, nu Viuf, med Forleddet vi, »hellig«; skaansk Herredsnavn Lyuth-gud, »Folkehelligdom«, jfr. svensk Sakralnavn Liud-guda-vi. Nsevnes maa ogsaa Thiuring, nu Tjorring i Hardsyssel; her er der i Navnet ikke nogen iojnefaldende Mindelse om Sakralrang; men peger Thyurguth mod Tyredyrkelse, gor Thiuring det vel ogsaa.

4) Naer Troldebjaerg paa oprindelig Sobund i GammeltingMose,
Langeland, er der fremdraget Tyrebillederunder
Omstsendigheder, der tyder stserkt paa

sakral Karakter. Jfr. J. Winther, »Troldebjserg« I,
Fig. 57.

Videre har jeg paa nordisk Grund ikke kunnet spore Tyredyrkelsen. Ellers forekommer hojt regnet Spor af en hellig Ko. Det synes altsaa, som om Tyredyrkelsen har vaeret indskraenket til Jylland med naermeste

Det naeste Sporgsmaal bliver: under hvad Naun har
den hornede Guddom vaeret dyrket?

Efter alt at domme har Tyren ofte vaeret kaldt slet og ret ved sit Dyrenavn. Gallerne kaldte ham Tarvos tri-garanos, dvs. »Tyr med tre Traner«. Stedlig jysk Folkeoverlevering fastholder Navnet »Himmerlands Tyr*. Paa Brug af Tyrenavnet tyder ogsaa det formentlige Helligdomsnavn Thyur-guth.

Andensteds bar han individuelle Navne. Jeg veed ikke, om iEgypternes Hapi (Apis) horer hid, eller om det blot er Faellesnavn for »Tyr«; men ialfald gores det individuelt ved at forbindes med Osiris til Serapis. Fonikernes Moloch er en Herskertitel = Herren«, ganske ligesom andre semitiske Gudenavne: Baal, Adonis. Mino-tauros er »Minos* Tyr«. (Minos er vistnok Kongetitlen hos Folket Minoerne i Minoa.)

Her i Jylland har Guden vistnok heddet Horn, ligesom Gallernes Hjortegud hed Kernunnos, »Hornmandt. Vi sporer Navnet hos den vilde Jaeger, naar han kaldes -tHornsjaeger*. Endvidere er det nasppe en blind Tilfaeldighed, at Offerkedlen med den kimbriske Tyreguds Billede er funden i Herredet Hornum¹), og at det graenser til et Herred Horn-(h)0g, dvs. »Hornhoj«.

Medens Overleveringen om Tyredyrkelsen er rig

---

1) Det opr. Navn for Aars Herred.

nok i Sydlandene, er den jo tynd og tildels tvivlsom i Trosformens yderste nordlige Udstraalingsfelt. Men det ligger maaske noget i, at man overhovedet ikke har sogt. Med naervserende har jeg villet pege paa, at her er en Opgave for en dansk Mytolog, og dette beder jeg Postmester Klitgaard modtage som mit Bidrag til hans Haederskrans paa 70aarsdagen.