Hr. Markvard Markvardsen Skiernow, Ærkedegn i Aarhus.

Det kan tit vaere svsert, for ikke at sige umuligt, at bygge en nogenlunde sammenhsengende Biografi op af Personer, der har levet efter Reformationen; men langt vanskeligere bliver Opgaven, hvis det drejer sig om en Middelaldermand, der ikke har hort til de ledende i Riget eller i Kirken. De bevarede Kilder flyder saare sparsomt og er meget tilbojelige til at torre ud i Glemselens orkensand.

Men netop paa Grund af Kildestoffets Magerhed og Umedgorlighed og dets brudstykkeagtige Karakter er det fristende, naar man tror at skimte en Sammenhseng mellem spredte Notitser, at stille disse ved Siden af hverandre og prove paa at komme i Forbindelse med et levende Menneske, som man kan se faerdes i det private og offentlige Liv; deter et Arbejde, der minder om den praktiske Arkaeologs, naar nan ved Sammenklistring af Skaar prover paa at genskabe et Kar, der kan fortaelle et og andet om en fjaern Tids Kultur.

Den Praelat, hvis Navn staar over disse Linier, var
Medlem af og paa sine aeldre Dage Leder af et dansk
Domkapitel. Denne Institution, der havde overordentligstor

ligstorBetydning i det middelalderlige Samfund, er indtil fornylig bleven meget stedmoderlig behandlet i dansk historisk Litteratur; men i Lobet af de sidste Aar er der udkommen flere vaerdifulde Skrifter, som skildrer dels Institutionen og dels enkelte af de danskeDomkapitle r¹).

Disse Boger vil forhaabentlig virke til at sprede den almindelig udbredte Uvidenhed om de danske Kannikesamfund, saa at man ikke saa tit som for stilles overfor det Sporgsmaal: »Hvad var en Kannik egentlig for en?«

Deter dette Sporgsmaal, som her soges besvaret ved
Presentation af en Aarhus-Kannik fra Erik af Pommerns,
Christoffer af Bayerns og Christiern Fs Tid.

Hr. Markvard Skiernow var af Adel og tilhorte en af de forholdsvis faa Slaegter, der allerede i det 14. Aarhundrede forte Tilnavn; hans Oldefader hed Markvard, ham ve"d vi intet andet om end Navnet, men Bedstefaderen stifter vi Bekendtskab med i et Pergamentsbrev af 24. Juni 1345²), der drejer sig om Skiftet efter Nicholaus Griis; heri meddeles det, at to Mark Guld i Msethaelgarths³) Mark og tre Mark Guld i Dyupaekysermark*) skal tilfalde Wongotus Paeterson som Vederlag for, hvad Nicholaus Griis havde solgt

---

1) Hal Koch: Danmarks Kirke 11, S. 100—116, 1936. Oversigt over Kapitlernes Oprindelse, Forfatning og Virksomhed i den aeldre Middelalder. L. P. Fabricius: Danmarks Kirkehistorie I, 1934. P. Severinsen: Viborg Domkirke, S. 52_—81, 198_—214, 284_—325. 1932. Kapitlet som Led i Bispedommets Virksomhed lige til Reformationen. /. 0. Arhnung: Roskilde Domkapitels Historie I. Indtil 1416. 1937. En med ussedvanlig Energi og Flid udarbejdet Monografi, der udnytter det rige Kildestof, som er bevaret i Roskilde.

2) Repertorium I, S. 339 f.

3) Mejlgaard, Glsesborg S., Norre H., Dyrs.

4) Dybkjser, sst:

af sin Hustrus Gods; denne Wongotus harmed sin Hustru arvet en Part in terris Skaerbaech¹), men den har han solgt til Peter Marquardson for 14 Mark Solv, af hvilken Sum denne har betalt de 6 Mark kontant og har lovet at udbetale de 8 Mark til nseste Pinse til Wongotus selv eller til et Bud, der bragte Kvittering; hvis Budet ikke tor rejse alene med de 8 Mark, lover Peter at fore ham trygt til Randers eller videre.

Peter Marquardson er muligvis ligesom Wongotus Svigerson af Nicholaus Griis. Hans Hustru har ejet 2 Gaarde i Udby²), og den Claus Skyrnow, der sammen med andre har underskrevet Brevet af 24. Juni 1345, er formodentlig hans Broder. Han var endnu i Live i 1386, da han satte sit Navn under et Tingsvidne, udstedt paa Norre Herreds Ting⁸).

Om hans Son Markvard Skiernow, iErkedegnens Fader, v6d vi, at han var dod 1440*), og at han i iEgteskab med Cathrine Pedersdatter havde to Sonner, Peder og Markvard, og tre Dotre. Deter muligt, at hans Fader eller han selv har erhvervet Wongotus' Arvelod i Mejlgaard og Dybkjaer, der, som vi senere vil hore, tilhorte iErkedegnen ved hans Dod.

Peder Skiernow blev draebt, og efter Drabet blev der holdt et Mode i Hornslet 16. April 1423⁶), hvor Hr. Markus") Marquardson skyldte Hr. Peder Mogenson for Drabet; men denne svor sig fri, »og han blev ihjelslagen af Peder Jensen*.

Markvard Skiernow havde i 1423 Ret til at saette

---

1) Sksrbsck, Glaesborg S., Norre H., Dyrs.

2) JS 1,5 S. 62 f.

3) Repertorium 11, S. 284.

4) SRD VI, S. 513 (Aarhusiensis Liber).

5) Repertorium HI, S. 313.

6) Formodentlig Fejlskrift for Marquardus.

»Hr.« foran sit Navn; thi d. 5. December 1420 haevder Hr. Marquard Skaernow, canik i Aars, overfor Peder Amdisen, at han ved Arv paa Soskendeskifte efter sin Fader og Farmoder er kommen i Besiddelse af 2 Gaarde i Udby, som übestridt har vaeret i hans ForjeldresVserge i over 20 Aar¹). Paa det Tidspunkt har han naeppe vaeret Kannik ret lsenge; thi da Domkapitlet,efter Biskop Bo Mogensens Dod, i 1424, inden det skred til Bispevalg, udformede en Haandfasstning⁸) for den kommende Biskop, anfores Navnet MarquardusSkiaernow paa den nasstsidste Plads foran Ulricus Styke, der blev valgt til Biskop*).

I Registraturet over de Breve, der 1611 fandtes paa Aakjaer — men nu er forsvundne — anfores under 1430: et Pergamentsbrev lydende, at Prsesterne i Hads Herred horte Regnskab i Hundslund Kirke og i Kysing Kirke, indtil Hr. Markur Scherno fik det⁴). Heraf maa vi slutte, at Aarhuskirken har haft to Regnskabsprovster i Hads Herred; men da Hundslund og Kysing ved Biskop Ulriks Reform af Domkapitlets Forhold (1424) blev lagt under samme Praebende, Vor Frue Kirkes i Aarhus⁶), fik dettes Indehaver, Hr. Markvard Skiernow, Regnskabet for hele Hads Herred under sige).

Snart efter er Kanniken bleven forfremmet til Praslat;der var i Aarhus Domkapitel 3 Digniteter eller Prselaturer. Nr. 1 og Kapitlets Formand var Mrkedegnen,Nr. 2 var Domprovsten, Nr. 3 Cantoren. I 1433 var Hr. Markvard Domprovst, som det fremgaar af en Dom, han har faeldet, og som maerkvaerdig nok

---

1) JS 1,5, S. 62 f.

2) Juramentum electionis.

3) SRD VI, S. 465 (Aarhusiensis Liber).

4) De ffildste danske Archivregistraturer 11, S. 124.

5) SRD VI, 469 (Aarhusiensis Liber).

6) Smlg. Skildringer af Hads Herreds Historie 3, S. 45, 1937.

er bleven bevaret; da dette Dokument giver et lille
Indblik i Domkapitlets Forhold, skal det her anfores.

Vi Marquard Skernow, Domprovst i Aruss, faelder
Dom ien Strid, der var begyndt i vor Forfader1) Hr.
Anders Svendson Domprovsts Dage mellem Hr. Erik
Laurensen, iErkedegn i Aruss, og Mikkel Storm, Bymand
sst., om en Gaard sonden naest St. Olufs Kirkegaard
hos Havet, hvilken Mikkel Storm hindrede og
endnu hindrer for uErkedegnen paa Guds Legemes
[Praebendes] Vegne, som Hr. Jens Magnusson, Biskop
Bos Broder, fik Skode paa for en anden Gaard, tilhorende
Guds Legeme, liggende osten ved Domkirken
og norden ved Skolen, som de Breve under deres
Stads Indsegl viser. Hr. Anders Svendson havde ofte
staevnet Mikkel Storm for Dom. Derefter at vi vorde
Domprovst, kom .<Erkedegnen til Kapitlet og kaerede
sig retlos overfor Mikkel Storm og bad om Hjaelp hos
Kapitlet paa Guds Legems Vegne. Da befalede Kapitlet
os at stsevne den Sag for os. Derefter lod vi Mikkel
Storm stsevne og kraevede hans Bevisning, om han
havde nogen, imod iErkedegnens. Da kunde han ingen
Bevisning for fore, som kunde komme
nen til Skade, og iErkedegnen bad hojlig om Retten.
Da beraadte vi os med haederlige Maend af Kapitlet og
andre Klerke og gode Maend, som sad paa Dom med
os. Da tyktes de med os, at iErkedegnen havde Ret
til fornaevnte Gaard, da de aldrig havde spurgt, at den
nogentid var afhsendet Guds Legems Praebende, og
Mikkel Storm ingen skellig Bevisning havde fremfort.
Da tildommer vi iErkedegnen paa Guds Legems Vegne,
saa laenge at nogen kommer for os med bedre Bevisnin
g2).

---

1) Forgtenger.

2) Repertorium 111, S. 448.

Saa vi her Hr. Markvard i Funktion som Domprovst,
moder vi ham i det naeste bevarede Dokument som
Privatmand i Familiens Kreds.

Den 23. Juni 1440 overdrager han, med Venners og Arvingers Samtykke, Domkapitlet i Aarhus en Gaard, der aarlig giver een ore Korn, og to Huse, der hver giver een Tonde Salt, i Lande¹) og alt sit Arvegods i Wdby i Rowsi0²) 4 Gaarde, der aarlig giver 4 ore Korn og 4 Maal Smor, men for Tiden er pantsatte til Biskoppen af Aarhus for 40 Mark lybsk og skal blive indlost ved Mortensdagstide. Til Gengaeld skal Kapitlet fejre Aartider for ham selv, for hans Fader Marquardus Skernow, for hans Moder Eaterine Pethersdotter og for hans Broder Petrus Marquardi og andre Forfaedre to Gange om Aaret, nemlig paa hans Dodsdag og den forste Sondag efter Alle Sjaeles Dag til evig Tid i Aarhus Domkirke.

Han hsenger sit Segl ved Brevet, der medbesegles af hans elskede Svogre, Andreas Yvari og Albertus Barfood, hans kaere Slaegtninge Awo Awonis Lange og Petrus Henrici³) samt af Petrus Skytte og Johannes Hwithsson, Borgmestre i Aarhus*).

Den 31. Marts 1448 medbesegler han et Brev, hvori Enud Slet i Strands erkender, at han skylder Hr. Otte Nielsen⁵) i Bjornholm 130 Mark lybsk og har sat sin Gaard i Hvilsager i Pant. Hr. Marquard Skernow, Domprovst, har sat sit Navn lige efter Hr. Mester Jens Iwarsson, iErkedegn i Aars⁰).

Naeste Aar, 1449, dode Biskop Ulrik, og JDrkedegnen,Jens

---

1) Laen, Glsesborg Sogn.

2) Udby S., Rougso H.

3) Lange Ove Ovesen og Peder Henriksen (Prip).

4) SRD VI, S. 513. (Liber Aarhusiensis).

5) Rigshofmester.

6) Repertorium 111, S. 731.

nen,JensIverson (Lange), der i Kongens ./Erinde var i Rom, blev af Paven udnsevnt til Biskop. Kort efter Udnsevnelsen kom der til Hr. Markvard et Pavebrev, hvori Nicolaus V udtaler: Da vi har udnaevnt iErkedegneni Aarhus Johannes til Biskop, forbeholder vi os, da vi onsker at vise dig en saerlig Gunst, at overdragedig Archidiakonatet som pavelig Gave; men saasnart du har tiltraadt Archidiakonatet, maa du straks afstaa Provstedommet (praeposituram)¹).

Her ser vi to Eksempler paa Curiens Bestraebelser paa at drage Besaettelsen af de kirkelige Embeder, ikke blot Bispestillinger, men ogsaa Prselaturer, ind under sig og derved gore Indgreb i Kapitlernes Valgret.

Der er ikke bevaret Dokumenter, der kaster Lys over Hr. Markvards Virksomhed som jErkedegn, men deter naeppe for dristigt at formode, at han, der jo sikkert paa Jens Iversons Anbefaling er bleven udnaevnt til Kapitlets Formand, har taget ivrigt Del i den store Virksomhed, der udgik fra Biscopsgaarden i Aars, fremfor alt Ombygningen af Domkirken, og det har vaeret ham, der har styret Bispedoinmet, naar Jens Iversen var bortrejst til Forhandlinger i Sverige og til Rigsraadsmoder. — Men ved Siden af sit store kirkelige Embede har han haft en betydelig privat Virksomhed at passe. Foruden Arvegodset i Glaesborg har han ogsaa haft andre Landbrug at tumle med; i Registraturen over Ailing Klosters Breve er indfort under 1452: Marquard Skiernow iErkedegn i Aarhus Bekendelse, at han havde Kierbygaard i Leje af Ailing Kloster²), deter Kjaerbygaard i Kasted Sogn, Hasle Herred, der jo ligger naer ved Aarhus.

---

1) Acta Pontificum Danica 111, S. 170 (Nr. 1948).

2) JE.d.A. 11, S. 179.

Forst efter Hr. Markvards Dod faar vi noget nsermere at vide om, hvad han ejede i Glsesborg. Den 29. Maj 1461, Fredag i Pinseugen, sad Lange Ove, der nu var bleven Ridder, Erik Pedersen i Fjellerup, Markvard Barfod — formodentlig en Son af Albert — og Nis Henriksen Prip,Vsebnere, i Fjellerup over et Skifte paa egne og Husfruers og Soskendes Vegne med velbyrdig Mand Iver Andersen — Son af Anders Iversen — efter haederlig og velbyrdig Mand, Hr. Markvard Skernow; da kom dette Gods i Iver Andersens Skifte: Medelgardh og al Skaerbech By i Norre Herred i Glaesborg Sogn og en Saltkedel, som kaldes Korsbod Kedel, og en halv Saltkedel, som ham i Skifte kom med Nis Henriksen Prip, med alle fornsevnte Gaarde og Saltkedels Tilliggende, som er i Vester til Jes Iversons Dam og nor til Havet og sonder fra Jes Iversons Dam til en Vej, som kaldes Tingstien, og saa oster til en Pael, som kaldes Landstagh, og saa nor til Godbech og saa nor til Havet hos Treamolle og Dybkjaers Eng med alt det derimellem er¹).

Deter, kort sagt, Mejlgaard, som paa Skiftet efter iErkedegnen blev overdraget bans Sosterson Iver Andersen; deter ikke underligt, at denne Mand kaldte sin Son Markvard; i Slaegtsbogerne tillsegges der ham og hans Afkom Navnet Skiernow; men det kan ikke ses, at Slsegten, der uddode allerede 1560 med Markvards Son Niels, har fort dette Navn. iErkedegnen var den sidste Mand af Slaegten Skiernow og har formodentlig taget dens Vaaben med i Graven²).

Over 20 Aar efter Hr. Markvards Dod moder vi hans
Navn i en Raekke af de mange Dokumenter i Aarhus
Byraads Arkiv, der drejer sig om den langvarige Strid

---

1) Reptertorium II R. 1, S. 433.

2) Stamtavlen i D. A. Aa. 33, S. 434 f.

mellem Bisp og Kapitel og Byen om Bymarkens Graenser;vi kan ikke her gaa nsermere ind paa denne vidtloftigeAffsere, men skal blot til Orientering anfore, at Dronning Margrete har indredet Bymarkens Graenser,som de var af Arilds Tid. Bisperne har, navnlig i den Tid, da de havde Kongens Indtaegter af Byen i Pant, Gang paa Gang forsogt at tilegne sig Stykker af Bymarken, men Byens ovrighed har haardnakket forsvaret dens Grsenser ved Tingsvidner og opnaaede i 1490 et Laasebrev (»Laas er Lovens Ende og evig Tielse«), der fastslog dens Omfang; adskillige af de i Dokumentet anforte Punkter kan ikke stedfaestes nojagtigt; men saa rneget kan siges, at Graensen i grove Trsek gik fra Kloften i Riis Skov ved Salonen mod Vest i Reining af Brendstrup til »Krsemmersten«, hvor den drejede mod Syd ned ad »det Lagfald ved Hasle Have Ende og frem ad Medelbjerg (maaske den gamle Kirkegaard) og saa neder i Soen« altsaa omtrent, hvor Sonder Alle nu gaar.

Mens, som det synes, Bisperne angreb Bymarken paa Nordfronten fra Vorregaard¹), har Hr. Markvard tilegnet sig et Stykke Jord, der laa vest for Byen ved Brobjerg. Hoffmeyer formoder, at det har ligget der, hvor Statsbiblioteket og Kreditforeningen nu ligger²).

Ved et Tingsvidne den 3. Marts 1485 oplyses det, at den Lykke vesten for Aars liggende, som kaldes Hr. Marquards Lykke, var Aarsses rette Forte, Faelled og fri Faegang til Aarsses Borgeres Behov, Nytte og Gavn af Arilds Tid, det de aldrig anderledes har hort eller spurgt i Sandhed, for Pether Skytthe, fordum Borgmesteri

---

1) I et Tingsvidne af 2. Juni 1513 (Hiibertz I, S. 104) oplyses det, at den Tid Biskop Jensses Foged i Vorregaard lod ploje og saa Ars Mark, da lod de Arses Fae aede Sseden og Groden op, og end blev Grunden siden til Ars.

2) Hoffmeyer I, S. 170.

mesteriAars, og Hr. Marqwardh Skiernoff for^ne Lykke lod indhegne med Groft og Gaerde, og da fik for^ne Lykke det Navn, at de kaldte hende Hr. MarqwardhsLykk e¹).

Paa Grundlag af dette Tingsvidne, der var optaget efter Dom af Kong Hans og nans Raad paa Biskopgaarden i Aars den 8. Februar, blev der dagtinget mellem Borgmester og Raad paa den ene og Biskop Ejler Madsen og Kapitlet paa den anden Side. Bispen udtalte i et aabent Brev af 8. Marts, at efter denne Dag ej skal indhegnes nogen Lykke paa Aarsses Mark. Og skal den Lykke, som Hr. Marquardh Skiernoff havde indhegnet, ligge fri til Faegang til Aarsses By til Klerkeriets, Borgeres og menige Indvaaneres i Aars Behov og Faegang, efter som vaeret har udi vserdige Faedres Biskop 01richs og Biskop Jensses Tid . . . Og de, som vil drive Fae ud ad Brobiergh, de gore der af som*) Arild Saed vaeret har³).

Den Handel, som Hr. Markvard havde afsluttet med Medbesegleren af Brevet af 1440 Borgmester Peder Skytte, der formodentlig var hans gode Ven, blev saaledes kendt dod og magteslos at vaere ved den altid uheldige Bisp Ejlers Kapitulation. Borgerne lod sig ikke lumpe af de store!

---

1) Hiibertz I, S. 44 f.

2) Skriveren har formodentlig ombyttet Ordene »af som«.

3) Hiibertz I, S. 46 f.