Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 4 (1939) –

Selvejerbønderne i Bøvling og Lundenæs Amter 1743.

Af Jens Abildtrup

Deter kun lidt, vi ved om Selvejerbondern.es Liv og Virke. Kilderne til deres Historie er sparsomme. Nok kan Domboger, Tingboger og Justitsprotokoller fortaelle mange interessante Ting om den enkelte Selvejer, hvis han har vaeret saa heldig at blive indviklet i en Proces eller indkaldt til at vidne i en saadan, men gaelder det Oplysninger om Selvejerstanden som Helhed, saa er Kilderne yderst karrige.

I det folgende skal fremdrages en Kilde1), som i flere Henseender giver gode Oplysninger om Selvejerbonderne i Bovling og Lundenaes Amter. Den er desto vigtigere, som den omfatter det Tidsrum omkring 1740, da man regnede med, at Selvejerne var deres Udslettelse naer, og Faestebonden var sunket dybest i Armod og Traeldom.

Skattelisten, som findes i Riberhus Amtsarkiv, giver os Besked om Selvejerbondernes Antal, om deres Fordelingi Sognene, og om hvor mange, der foruden at vaere Selvejere tillige er Faestere. Videre faar vi Oplysningom deres Formueomstaendigheder, om deres



1) Ribe Stiftamts Skattekommissionsprotokol 1743. Beregning over Formue-, Kop-, Heste-, Carosse Skatten af Lundenaes og Bovling Amter.

Side 105

Folkehold, deres Skatters Storrelse og Art og ora Maengdenog
Vserdien af deres ejende Hartkorn.

Skattelisten viser ved naermere Undersogelse, at
Selvejernes Antal i 1743 er 61 i Bovling Amt og 119
i Lundenaes, tilsammen i begge Amter 180.

1650 var der i hele Landet 4800 Selvejerbonder, sorn kun udgjorde 6 % af samtlige Bonder; deraf havde Fyn med Langeland 7 %, Jylland 5 %, Sjselland 140 Selvejere eller under 1 %*)• 1688 er Tallet for samtlige Selvejere gaaet ned til 10292), hvilket Tal synes at have holdt sig til omkring 17333). Denne kraftige Nedgang har dog ikke gjort sig gseldende i Bovling og Lundenaes Amter, naar vi ser bort fra Tiden for 1610, hvor der fra 1500 til 1600 synes at have fundet en betydelig Nedgang Sted for Lundenaes Lens Vedkommende, ja, vel for hele Vestjylland; thi 1498 var der i Folge Lundenaes Slots Jordebog ikke faerre end ca. 125 Selvejerealene fra Haramerum og Bolling Herreder, som horte til Lundenaes Len; men 1610 er der i Bovling og Lundenaes Len tilsammen kun 112. Derefter begynder Antallet at stige. 1651 er Tallet 152*), 16885): 157 og 1743: 180. Altsaa fra Tiden omkring 1610 og ned til 1743 har Selvejernes Antal vaeret i Stigning, medens deres Tal i det meste af det ovrige Land har vaeret faldende.Lundenaes Amt er et af de Amter, hvor der gennemTiderne har vaeret flest Selvejere. 1650 staar 12 jydske Len med lavere Antal end Lundenaes og 5 hojer e6). 1688 har Lundenaes Amt 123 Selvejere7), og kun Koldinghus — med 165 — har flere. De ovrige jydske



1) Arthur Petersen: Drot og Bonde, I 8., S. 117.

2) Henrik Pedersen: De danske Landbrug, S. 360.

3) Hans Jensen: Dansk Jordpolitik 1757—1919, S. 16.

4) Historisk Tidsskrift, 6. R., II 8., S. 621.

5) Hans Jensen: Dansk Jordpolitik 1757—1919, S. 359.

6) Christen Christensen: Agrarhistoriske Studier, S. X—XI.

7) Henrik Pedersen: De danske Landbrug. Tabel 111.

Side 106

Amter ligger betydeligt lavere. Dueholm, orum og VestervigAmter har i alt 6, Skivehus: 7, Silkeborg: 29, Riberhus: 16 og Bovling: 34 for blot at naevne de nsermestomkringliggende Amter1).

Men tor vi nu gaa ud fra, at Skattelisten af 1743 har alle Selvejere i Bovling og Lundenses Amter? Nej, det tor vi nseppe. Det ser mistaenkeligt ud, at f. Eks. Lundenaes Selvejere i Hammerum Herred, som omkring 1700 og mange Aar efter udgjorde ca. 40a), skulde i Antal i Tiden til 1743 vaere faldet til 19, saaledes som Skattelisten viser, sserligt da Landstingets Skode- og Panteboger og Hammerum Herreds Justitsprotokoller viser, at mange Bonder i dette Herred blev Selvejere i de forste 40 Aar af Aarhundredet. Af det ret store Antal Selvejerskoder, der i dette Tidsrum er lsest paa Tinge, har jeg taget Afskrifter og gjort Uddrag af ca. en Snes Stykker. Men for^vrigt fremgaar det klart nok af Skattelisten, at den ikke har alle Selvejere. Den nsevner kun dem, som selv er i Besiddelse af deres Hartkorn (Herligheden og Bondeskylden). Derimod naevnes de Bonder ikke, — og de er maaske de fleste — som kun besidder Bondeskylden af deres Gaarde. Vi faar altsaa kun Besked om den forste Slags Selvejere. Den Stigning af Selvejerbondernes Tal fra 1688 til 1743, som er naevnt i det foregaaende, er saaledes i Virkeligheden betydelig storre end angivet.

De 123 Selvejere, der 1688 nsevnes i Lundenses Amt, er paa enkelte Undtagelser nser kun Bondeskyldsejere. Det vil altsaa sige, at de paa Skattelisten ngevnte 119 virkelige Selvejere i paagaeldende Amt er fremkommeni Tiden 16881743, hvilket er meget bemaerkelsesvaerdigt,eftersom denne Tidsperiode er en af de



1) Henrik Pedersen: De danske Landbrug. Tabel 111.

2) Hammerum Herreds Justitsprotokoller 1700—1740.

Side 107

trangeste, som den danske Bonde har oplevet, enten
han var Faester eller Selvejer.

Selvejerne er ikke ligeligt fordelt over de to Amter. En lang Raekke Sogne har i det hele taget ikke en eneste. Paa hosstaaende Tabel gives en Oversigt over Fordelingen.


DIVL1710

Der er saaledes tilsammen i de to Amter 62 Sogne, som ingen Selvejere har, og 56 Sogne, der har 180. Vi ser, at Nr. Herred har langt de fleste, nemlig 53 Selvejere, altsaa omtrent lige saa mange, som der findes i hele Bovling Amt, medens Ginding Herred kun har een og Ulfborg Herred kun to.

Af de 180 Selvejere er de 37 tillige Faestere, som selv beboer og driver deres Faestegaarde samtidig med, at de har bortfsestet deres egne Gaarde til andre. Dervedoptraeder de ikke alene som Fasstebonder, men ogsaasom Proprietaerer, omend i det smaa. Denne Dobbeltstillingkan uden Tvivl tages som Udtryk for, at de finder det formaalstjenligst at forblive som Fasstere,

Side 108

og at Faesteforholdet til Herremanden har vseret godt,
da de vel ellers kunde have afviklet dette Forhold og
selv drevet deres Ejendomsgaarde.

Skattelisten giver os fortrinlige Oplysninger om Selvejerbondernes okonomiske Tilstand. Dette belyses lettest ved hosslaaende Tabel, som tillige giver os en kort Oversigt over de Bonder, der baade er Selvejer og Faester, og over Selvejernes Folkehold.


DIVL1712

Tabellen viser, at Selvejerbonderne gennemgaaende har siddet okonomisk godt i det. Dog varierer Formuerne staerkt, lige fra 6 Rdlr., som indehaves af Peder Leustrup i Hanning Sogn, til 1900 Rdlr., der besiddes af Jens Rabech paa Ahlergaard i Borris Sogn. Den naeststorste Formue er i Haendeme paa Enken Kirsten Mortensdatter i Vejrum Sogn og er paa 1400 Rdlr.; men ellers ligger de fleste Formuer omkring 100—200 Rdlr.

En Del Selvejere sad dog i smaa Kaar, nogle endog

Side 109

i stor Armod. Der nsevnes 33, om hvem det kan ses, at de er uden Formue. Det hedder om dem: »Ingen Formue«, »af Formue intet«, »har Gaeld«, »Gaelden overstiger Formuen«, »fattig«, »ganske fattig«, »af Formue intet, da hans Hartkorn er pantsat«, o. s. v.

Man forbavses over Selvej ernes indskraenkede Folkehold, 126 Tjenestefolk, deraf 45 Karle, 65 Piger og 16 Drenge. Deter det hele, et latterligt lille Tal fordelt over to Amter; men ser vi nsermere til, er Forholdet dog ikke saa grelt, som det synes. Vi maa huske, at af de 180 Selvejere var de 37 tillige Fsestere, men da Faesterne var fritaget for Kopskat, er deres Tjenestefolk ikke medtaget paa Skattelisten; men der er et andet Forhold, som endnu bedre forklarer det lille Folkehold. Paa Skattelisten er opfort nogle Tjenestefolk, som Husbonden ikke betaler Skat af. Deter Folk, der ingen Lon faar. De staar anfort saaledes: »l Pige uden Lon«, »En Dreng uden Lon«, »1 Son og 1 Datter uden Lon«, »l Hyrdepige uden Lon«, »1 Son og I Datter*, »1 Datter uden Lon«. Det ser altsaa ud til, at Tjenestefolk uden Loner fritaget for Skat; men da det neppe har vaeret Skik og Brug, at hjemmevaerende Born har faaet Lon, tor man vel formode, at de har vseret fritaget for naevnte Skat og er derfor i Almindelighed ikke medtaget paa Skattelisten.

Der er opfort fire Slags Skatter: Formue-, Kop-, Heste- og Carosseskat; men Selvej erne var kun paalagt de to forste. Man kan ikke sige, at Formueskatten er urimelig stor, snarere synes den at vaere lille i Forhold til vore Dages Skatter.

Af hver 100 Rigsdalers Formue skattedes 2 Rdlr., altsaa 2 %, som var konstant ogsaa for de storre Formuer.Eopskatten var lige stor for alle Selvejere uden Hensyn til deres Formueomstaendigheder. Manden og

Side 110

Konen svarede hver 1 Rdlr., Enkerne det samme. For hver Karl, Pige og Dreng skulde Husbonden betale 48 B. Fritaget for denne Skat var som naevnt alle Fsestere, som tillige var Selvejere.

Bonden skulde selv skriftlig opgive sin Formue, og disse Selvangivelser er som Bilag vedlagt Skattelisten. Man forbavses over saa mange, der selv kan fore en Pen. Ikke saa helt faa harmed en smuk og flydende Haand gjort klar og udforlig Rede for deres okonomiske Forhold, andre har naturligvis lidt vanskeligt ved at udtrykke sig paa Papiret, og mange harslet ikke vseret i Stand til at klare det, men har saa faaet Praesten eller en anden skrivekyndig Mand til at ordne det for dem. I Betragtning af de mange forskellige Skatter, der blev paalagt Selvejerne, forstaar man, at de ommer sig ved stadig at skulle punge ud til Skattemyndighederne, og deter forstaaeligt, at de ofte soger at gore deres okonomiske Tilstand ringere, end den er. Saaledes klager en nogenlunde velstaaende Selvejer i folgende Ord:

>Stedet er skarpt og sandagtigt, kan tidt ikke avle den Rug, som vi kan fode os af. Stedet er alt for hojt i Hartkorn efter den skarpe Ejendom. Skal jeg svare baade med Fsestebonder og Proprietserer, maa jeg med mine smaa Born gaa i Armod, saa jeg til sidst kan ikke svare med en Faestebonde. Beder underdanigst derfor, at de hoje Herrer vil have Medlidenhed med mig fattige Mand, at jeg ikke skal synke i Armod«*)...

Selvejernes Hartkorn er, som nasvnt, opfort paa Skattelisten, men mangier dog for 6 Bonder, deraf har jeg imidlertid for de tre's Vedkommende fundet Hartkornetandetsteds. Hvad Masngden af Selvej ernes Hartkornangaar, henvises til Tabel I. Hartkornets Vaerdi,



1) Af Tomas Holtums Selvangivelse af 30. Septbr. 1743. 8i1.23.

Side 111

som i adskillige Tilfselde er opgivet, varierer fra 25
Rdlr. til over 40 pr. Tonde, alt efter Jordernes Kvalitetog

Som vi ser, er det ikke saa helt faa Oplysninger, den
tilsyneladende saa torre Skatteliste giver os om Selvejerbonderne
i Bovling og Lundenses Amter.