Af Kalvø Slots Inventarium 1563.

Efter omtrent fire Aars tro Tjeneste som Lensmand paa Dronningborg for Enkedronning Dorthea overtog Jorgen Rosenkrantz til Skaby og senere Rosenholm Embedet som Lensmand paa Kalvo i Aaret 1563, og i Juni Maaned s. A. var hans Hustru, Fru Dorthe Lange — kun 22 Aar gammel — paa Slottet for at modtage Inventariet, der ligger optalt i en lang Rsekke Poster, hun egenhaendig har underskrevet. 33 Aar senere dode hendes Husbond, og 1596 afleverede hun Slottet til Henrik Lykke til Overgaard efter Lister af 27. Juni, som ligger bekrseftet af to af den tiltrsedende Lensmands Ridefogeder. Begge Inventarielister er bevaret ide kgl. Lensregnskaber¹), og vi har saaledes nojagtige Optaellinger af Slottets Ind- og Udbo i al den Tid, Fru Dorthe Lange forte Styret paa Kalvo, for saa vidt Talen ikke er om nagelfaste Ting og Familiens private Ejendele.

Listen af 1563, som er den udforligste, nsevner adskilligeRum, saaledes: Kaelderen, Stegerset, Bryggerset,Stuekonehuset (stuffqvonnehusit), Skriverstuen, Kapellet, Bossekaelderne, Krudthuset, Fruerstuen, Fadeburet,Taarnet og Smedjen; Listen af 1596 tillige Ladegaarden med Maelkehuset samt endelig Humlegaarden.Flere

---

1) Kalo Lens Kvittantiariums Bilag 1563—97, Rigsark.

gaarden.Flereaf Rumrnene genfindes i Synsforretningeraf 1607, 29 og 41, og de ovrige lader sig derefterstedfaeste uden Vanskelighed, hvilket er af saerligVaerdi, fordi vi her staar over for den seldst bevaredeRuminddeling paa Slottet. Aar 1563 har man optaget Fortegnelsen paa en Rundgang i den indre Slotsgaard med Udgangspunkt fra Hovedporten ved Taarnet; herfra er man gaaet mod SV. og har saaledeshaft alle fire Floje paa venstre Haand; de enkelte Rum fordeler sig derefter saaledes:

Kaelderen, som 1596 deles i Svende-, Mel- og Spisekselder, har ligget under Slottets Hovedfloj, den sydostlige, som kaldtes Fruerstuen, Stegers og Bryggers i den sydvestlige med Bredside mod Havet og Mols, Stuekonehuset har optaget Hjornet mellem Havet og den nordre Grav og har muligvis vaeret en Bygning for sig. I den nordvestlige Floj laa Skriverstuen, i den nordostlige Kapel, Bossekaeldere, vistnok Krudthuset, saa folger Taarnet og Fruerstuens ovre Stqkvaerk med Fadeburet, som registreredes sidst. Mserkeligt nok synes Taarnet ganske tomt for Inventar, idet der kun naevnes et Sejervaerk og en Klokke; men muligt har Korn eller andre Varer vaeret oplagret her.

Den lange stenlagte Vase, de dybe, torre Grave og stejlt optaarnede Klinter taler endnu hojt om de vaeldige Kraefter, Eongemagten odslede paa denne Plet, for at gore den staerk og truende mod dem, der vovede at trodse. Ingen har vel heller tvivlet om, at Slottets Udstyr og Vaaben har svaret til Jordarbejdet, saa det til enhver Tid har magtet sin Opgave inden for rimelige Graenser. Men man har levet paa Formodningen, og forst den aeldre Inventarieliste er i Stand til at kaste en Smule Lys over denne Side af Kalvos Historie

— heldigvis mens Slottet endnu stod i sin Velmagt for
efter Jorgen Rosenkrantz at glide nedad mod Ruin.

Skont deter i Juni Maaned — altsaa for Host og Sildefangst og endnu laenge til Slagtetid, laa Kalvo i 1563 med over halvfjerde Hundrede Tonder Korn paa Lofterne. I Kselderne fandtes 7% Krop salt Oksekod, x_h Krop »Brade« do., 29^ Krop Faarekod og 116 Sider Flaesk. Der var Msengder af Torfisk, Bajsalt, Humle, Mjod, Honning og Voks. Ydermere lod Slottets Fetalje sig altid kompletere fra Ladegaardens Kvsegbestand, som talte 135 Stkr. Hornkvaeg, 25 Faar og 68 Svin. Af Smor var der mindre end 2 Tdr.; men Varen har kunnet holdes ved Hjselp af 49 Koer, 40 Sikar, Kerner og Flodebotter i Ladegaardens Maelkehus. Af disse Beholdninger afhang den Sindsro, med hvilken man saa en Belejring imode.

Vaabenkamrene — 1563 kaldet Bossekgelderne, 1596 Bossehuset — gemte paa 25 Hagebosser, l stor Bosse, 8 Stenbosser og 32 Skerpentiner; ydermere fandtes 22 Kamre og et Forslag. Hagebossen var et Haandskydevaabenforsynet med en Gaffel til Stotte for Lobet underSkydningen; det ovrige Skyts betegner Kanoner, af hvilke der var 9 af svaer Type. Vi kender ikke Kalibret;men der haves Eksempler paa, at store Stenbosserudslyngede Stenkugler til henad Tusind Punds Vsegt og anvendtes sammen med Morsere. De laa i Tommerlad fastholdt af Traekiler, og da der nsevnes et Forslag — en sserlig Hammer til Drivning af disse Kiler, naar Sigtelinjen onskedes sendret — ser man, at Kalvos »Basser« var af den svaere Slags. Skerpentinerne,som reprsesenterer det lettere Skyts og dels var enkelt, dels dobbeltlobede, laa paa Kaerrer og rettedes ind med Hsenderne, de var anvendelige paa Mure, fra Taarnet, Fruerstuens og Sideflojenes Vinduer. Kamrenevar

renevarikke Vaaben, men Hylstre til Optagelse af
Ladningen, og da der fandtes store og smaa Kamre,
t^r der gaas ud fra, at alt Skytset var Bagladevaaben.

I Krudthuset nederst i Flojen eller maaske snarere mellem denne og det store Taarn fandtes 2V£ Td. Krudt, V2 Td. Svovl og mindre end en halv Td. Salpeter. De to sidste Poster melder, at man selv fremstillede Krudt. Endnu en Slags Ammunition bor naevnes her, de 11 Tdr. Beg i Kaelderne, som ophedet og flydende lod sig haelde ud gennem Skoldehuller i Slottets ovre Stokvaerk paa de Angribere, som naaede ind under Slottets Mure.

Naar Skytset betjentes samtidigt, krsevedes et talstserkt Mandskab, om hvilket Listerne dog tier; til Gengaeld er det muligt ved en nogtern Vurdering af enkelte Poster at naa til et taaleligt Skon over Vagtmandskabet eller Slottets daglige Fredsstyrke. Det maa da erindres, at det var Hovbonderne, som ikke blot drev Kalvo Jorder, men ogsaa udforte Arbejdet i Ladegaarden og bebyrdedes med Korslerne, den saakaldte JEgt. Som Folge heraf var Tyendeholdet beskedent, hvad der selvsagt har givet Udslag i visse Inventarieposter som Hestehold, Sengesteder og Spisegrejer, der til enhver Tid har svaret til Behovet.

Der fandtes paa Kalvo i 1563: 26 og, 6 Heste, 4 Foler og 2 Maarfol. Delingen er besynderlig, fordi »0g« i Egnens Sprogbrug betegner Heste af begge Kon; men ved Jevnforing med andet samtidigt Slotsinventar kan de 6 som Heste opforte Dyr skonnes at have tjent som Trsekdyr for Slottets store Rejsevogn, hvis Karm kan antages at have haengt i Remme, idet den opgives med et Snoredskab. De26 0g betegner da rimeligvis Ridedyr.

Af Sengetoj opgives en flamsk Sengs Klseder, der
maa hore til en Herskabsseng, rimeligvis Kongens,

naar denne overnattede, — endvidere 33 Stkr. Boldavits,Vadmels og Bolster&yner, 11 Hoveddyner samt 13 Par Horgarns Lagner. Saa folger 32 Sengs Klaeder og 32 Blaagarns Lagner, ud for hvilke er tilfojet et: alle. Beholdningen har saaledes vaeret tilstede fuldtalligi sit Slags, som i Henhold til Stoffet, Blaar, nok tor betegnes som horende til Folkesengene, ialt 32 Stkr.

Spisegrejerne optaltes i det saakaldte Stuekoner- Hus og omfattede 2 Gryder, 31 Knabfade, 32 Tallerkner, 2 Duge til Borgestuebordet samt en Lysestage af Jern. Knabfade blev vel i Modsaetning til »Herrefade« benyttet til Knaber, et Ord, som Kalkar tolker ved: Svend, Dreng, Kriger, Riddersvend, Vaebner og lavere Adelsmand eller de Lag af Befolkningen, der dannede Slotsvagten paa de kongelige Borge. Der er dog Grund til at mene, at den danske Bensevnelse Svend var brugelig paa Kalvo, fordi der fandtes en Svendekaelder med 36 01fade og 34 Knabstobe, store og smaa. At vi i Huset, hvor Stuekoner regerede, staar over for Servicet til Borgestuebordet, har allerede Dugene meddelt, og Brugen af saadanne oplyser ydermere, at der har raadet en vis Anstand ved dette Bord; men hvem spiste saa her?

— Svendene, for der kan jo ikke blive Tale om Tyendet i Ladegaarden, fordi der dernede fandtes 2 gamle Sengesteder, 3 Fade og 3 Tallerkner. Heller ikke Lensmanden med Familie har sogt dette Bord, idet der paa Fruerstuen fandtes 9 Fade og 6 Tallerkneraf Tin, overtaget i 1563 og af leveret med samme Antal 1596, men nu med Rosenkrantzers og Langers Vaaben paa, — altsaa er dette Tintoj bogstaveligtslidt op og erstattet med nyt i den forlobne Aarraekke.Ud af alt dette forstaar man, at Borgestuebordeter Mellembordet, hvor Svendene har spist i et Antal

af indtil 32 Mand; det stemmer med Folkesengene, mindre vel med de 26 0g og 34 Knabstobe. Det nojagtigeTal lader sig ikke eftervise; men Slottets Fredsstyrkeog daglige Vagthold turde dog ligge naer de 32 Mand, idet ogene plus Heste ligeledes giver dette AntalRidedyr. Jevnfores denne Styrke med lidt senere Vagthold paa andre af Rigets Borge, stemmer den taalelig, idet Elfsborg og Varberg i 1611 opgives at have haft Vagthold paa 25 og 32 Mand.

onsker man paa disse spredte lagttagelser at skonne over Kalvos Beredskab i Forhold til andre af de kongelige Borge fra Samtiden, kan der jevnfores med Helsingborg for Aaret 1537, hvor Skytset tager sig ud soin folger med Tallene fra Kalvo i Klamme. Hagebosser 20 [25], Stenbosser 14 [B], store Bosser 6 [I], Skerpentiner, onde og gode, 7 [32], Slanger 2 [0]¹)- Man ser, at Skytset paa Kalvo fuldt ud har staaet paa Hojde med saa vigtigt et Slot som Helsingborgs, men ogsaa, at Kalvo Skyts var noje afstemt efter Stedet med den korte Angrebslinje, der praktisk talt indskrsenkede sig til den smalle Vases Bredde. Kalvo har af denne Grund kunnet nojes med faa Kanoner af svaer Type til Bestrygning af Vasen, mens det store Antal lettere Skyts har fundet udmaerket Anvendelse, naar denne var taget. Skytset var endnu fuldtalligt tilstede i 1596, da Henrik Lykkes Ridefogeder optalte det til 66 store Bosser, Basser, Hager, Stenbosser og Skerpentiner, og skont disse, den nye Lensmands Tjenere, ellers stror om sig med en naergaaende Kritik af Fru Dorthe Langes Inventarium, tier de stille, saa langt Skytset angaar; dette har saaledes vaeret fuldt ud brugeligt og i god Stand.

Et svagt Punkt i Forsvaret var Savnet af en Kilde;

---

1) D. Mag. 11, 49 f., 53.

oen havde intet Vand ud over, hvad der fandtes i Slottetssmaa vaade Grave og tilfseldig Nedbor, som lod sig opsamle i den store Cisterne. Lensmanden oplyser da ogsaa i 1624, at Ronde Bonder havde haft Pligt at age fersk Vand til Slottets Brug af Arrilds Tid. Denne Ulempe maa have kraevet et Opbud af Bonder holdt i Beredskab til Fremforing af Vand i Baade i Fejdetid, hvad ydermere har oget Krigsstyrken, enten denne saa skrev sig fra Lejetropper eller ovet Mandskab fra det store Kalvo Len.

Vor Tids Kalvo er idel Idyl og Romantik; deter Sofus Birks og Carit Etlars Borg, vi nu har for oje; men denne har haft et barskere Ydre, som Borgfruen, Dorthe Langes Inventarielister alene har vaeret istand til at belyse.