Om Navnet Vendsyssel.

Endnu saa sent som 1929 kunde den gamle kendte germanistiske og indoeuropaeiske Sprogforsker SigmundFeist i en Afhandling »Das Volkstum der Kimbernund Teutonen«, paastaa, at Kimbrernes Stedfsestelsetil Jylland beroede paa »sagnagtige Motiver«. Afhandlingen findes paa et for danske Forskere ikke let tilgaengeligt Sted, og ingen vil sikkert paa Forhaand vente at finde Oplysninger om Kimbrer og Teuioner i Zeitschrift fur Schweizerische Geschichte IX. 129_— 160. Betegnende nok vender Sigmund Feist sig isaer mod Arkaeologerne (G. Kossinna o. a.), og de plejer dog ellers ikke at have sagnagtige Motiver til deres videnskabelige Paastande, men bygger som Regel, i Modsaetning til mange Navneforskere, der opererer med Stednavne og Stammenavne af mere eller mindre tilfseldig Lighed, og med Ordbetydninger og Ordstammeraf mere eller mindre flertydig Art, paa haandgribelige,jordfundne Fakta, og Ligheder i Vaabentyper,Redskabsformer eller Ornamenter, som staar enhver tydeligt for oje og er i bogstaveligste Forstand »til at tage og fole paa«. Medens man gerne vil tro, at den aeldste grsesk-romerske Forestilling om Jylland har vseret temmelig taaget, og medens man endogsaa kan tsenke sig, at »Kelter« og »Germaner« til Tider

kan have vaeret brugt i Flseng af grseske og romerske Geografer om forskellige »barbariske« Krigerflokke, der fserdedes paa Krigstog nede i Europa, blandt andet fordi disse Hsere vel ofte bestod af temmelig brogede Blandinger af Erhvervskrigere, som kunde vaere af baade keltisk og germansk Oprindelse, baade med Hensyn til Stamme og Sprog, saa kan man ikke fri sig for den Tanke, at den store Sprogforsker maaske kunde lide af den samme Skavank som de grseske og romerske Geografer, naar han mener at kunne affeje Sporgsmaalet om Forbindelsen mellem Teutoner og Ty, Kimbrer og Himmerland blot ved Ordet »sagnagtig«.

Jeg ser derfor Hovedvserdien for jyske Laesere i SigmundFeists Meddelelse om, at man i et gammelt Stenbrudfra romersk Tid ved Greinberg i Naerheden af Miltenberg ved Main har fundet en Graensesten, der har skullet staa ved Graensen for Teutonernes Omraade,ifolge dens latinske, men ufuldendte Indskrift. Paa Heiligenberg ved Heidelberg er fundet to Indskrifter,og ved det ovennsevnte Miltenberg endnu to, som viser, at man paa Helligbjasrget har dyrket en Mercurius Cimbrianus eller Cimbrius, altsaa en kiinbriskOdin. Deter vel nogle af de almindelige Soldater- Stenaltre, hvoraf man oftere har fundet Eksemplarer langs Romerrigets Graenser, ofte med germanske Gudenavne,men oftere i latinsk Forklsedning. Men naar Kimbrer og Teutoner i det 2. og 3. Aarhundrede efter Kristus har bestilt deres vigtigste Stenhuggerarbejder i det samme romerske Stenbrud, og Kimbrer har dyrketderes hjemlige Guder paa Helligbjserget i Heidelberg-Egnen,saa stemmer det jo godt med deres Faellesoptrseden300 Aar for. Jeg tror gerne, at Kimbrer og Teutoner, som Feist vil det, i Romertiden har sluttetsig

tetsigtil Helvetierne, der var en keltisk Stamme, og at de muligvis er blevet boende langs Main og Neckar, da de ovrige Helvetiere drog ind i Schweiz og undertvangeller fordrev en tidligere rsetisk Befolkning der. (Dette er jo Grunden til, at Feist offentliggor denne Afhandling i Schweizisk Historisk Tidsskrift). Men jeg ser ikke, at denne Omstaendighed, eller at deres Konger til Tider (som Bojoriks) bar keltiske Navne, taler imod, at de skulde vaere naaet til Rhin-Egnene fra Jylland.

Jeg synes ligeledes, at Lauritz Weibull i sin Afhandling Upptackten av den skandinaviska Norden (Scandia VII. 80 ff., 1934), har bragt vor Kundskab om de klassiske Forf atteres Meddelelser om Norden et betydeligt Stykke fremad, isaer ved sin skarpe Paavisning af, hvor lidt de vidste om Norden. Blot forbavser det noget, at Weibull i Tavshed forbigaar den eneste af de klassiske Forfattere, der synes at have vidst nogen Besked om Norden af Selvsyn, Pytheas fra Massilia. Selvfolgelig kender Weibull Pytheas-Citaterne hos Plinius, og Scandia har endda S. 134 ff. en udmaerket Tekstudgave af disse Steder. Deter muligt, at Weibull paa Grund af den hojst mangelfulde Overlevering af Pytheas-Citaterne, foretrsekker ganske at se bort fra dem som Kilde; men et Par Ord som Begrundelse vilde vaere paa deres Plads; for her synes, efter alt at domme, netop at vaere een eneste af de klassiske Geografer, som vidste mere om Norden end de andre, og da nan er samtidig med Alexander den Store, var det nok Umagen vaerd at forsoge paa at lytte sig frem til, hvad nan kan fortselle.

Klart afgraenser Weibull ogsaa, hvad Tacitus veed
at fortaelle om Kimbrernes Bopladser. Forst naevner
han Friserne ved Rhinen, og ud til Oceanet og omkringdestore

kringdestoreSoer der (altsaa Zuidersoen), dernaest bor ved Oceanet lsengere Nord paa Chaukerne, og endelig behersker Kimbrerne Resten af den samme Oceanbugt i Germanien. »Nu et ringe Folkeforbund, men kaempestort i JEre. Vidtstrakte Spor staar tilbage af hvad Rygtet i gammel Tid meldte om dem: Paa begge Flodbredder udstrakte Lejrpladser, af hvis Omfangmanendnu i vore Dage kan faa en Maalestok for Folkets Storrelse og Styrke, og Syn for Sagn om de mange, som drog ud.« Weibull forkaster paa dette Gmndlag ganske Forbindelsen mellem Kimbrer og Jyder. Det nordlige Jylland har ingen Flod, paa hvis to Bredder skulde findes Spor af Folkets stolte Fortid.Nej,men i Sammenligning med den brede Tragt, som baade Elbmundingen og Rhinmundingen frembyderudimod Oceanet, ligner Limfjordens Vestmundinglangtmere en Flodmunding, medens Elbmundingennsestenligner en Bugt, en Fjord. For det forste er der altsaa den Mulighed, at Romerne, for det store Flaadetogt Aar 5 under Kejser Augustus, kun har kendt den gamle Havn i Limfjordens Vestmunding, som de har ment var en Flodmunding, og at Tacitus derfor mener Limfjorden med sin Flod. For det andet kan jeg ikke indse, selvom Weibull havde Ret i, at denned Floden mentes Elben, at Kimbrernes »Lejrpladser*(castra)ved Elben skulde forbyde den Mulighed,atde havde Forbindelse med Himmerland. Det synes jo netop at vaere karakteristisk for alle de Folk, der efter deres egne Traditioner stammede fra Norden,atde i Folkevandringstiden har gennemfort deres Udvandring i flere Tempi. Burgunderne sad i flere Aarhundreder paa ostersokysten overfor Bornholm, for de grundede deres store Riger omkring Worms, i Burgund og i Bourgogne. Rugierne synes at have levet

saa laenge ved ostersoen, for de drog lsengere Syd paa, at de gav Navn til oen Rtigen, Longobarderne sad i saa lang Tid ved Nedre-Elben i Liineburg, at et Landskabendnubserer Navnet Bardengau. Netop Betegnelsencastra»Lejr« vilde passe godt paa en midlertidigBopladshos et Folk, en Haer, paa Vandring mod sydligere Egne, og hvorfor af den Grund afvise MulighedenforForbindelse med Himmerland? Selvom Tacitusmedsin »Flod« skulde mene Elben, saa var der vel intet i Vejen for, at Kimbrerne, maaske endda i lsengere Tid, kunde have haft Lejrpladser ved denne Flod som Mellemstation mellem Himmerland og Heidelberg.

Selvom deter sserdeles gavnligt at undersoge de klassiske Geografers Oplysninger om Norden med al kildekritisk Strenghed, og selvom jeg synes, baade Sigmund Feist og Lauritz Weibull har bragt os langt videre end vi for var, saa kan jeg ikke se, at der er skabt et Grundlag for en Opfattelse, der skulde kunne svaekke Kildevserdien af Pytheas, af Ptolemaeus* Kort, og af saa virkelig indsigtsfulde Folkevandringshistorikere som Jordanes og Prokop, af hvilke den forste selv var Germaner, og den sidste, som Sekretaer for den bysantinske Feltherre Belisar, havde et Forstehaandskendskab til germanske Folk, som ikke maa underkendes. Han var bl. a. personlig med paa det store Flaadetogt 533_—34, da Bysantinerne besejrede og oploste det vandaliske Rige i Afrika. Endelig har en Del af de klassiske Forfattere kunnet lsese baade den tabte Rejsebeskrivelse af Pytheas, Livius* indgaaende Fremstilling af Germaniens Historie, og sikkert mange andre Vaerker, som er ukendt for os.

I sidste Instans bliver det ofte »die Wissenschaft
vom Spaten«, som Alfons Dopsch kalder den, Arkaeologien,der

logien,derved sin Fremdragelse af haandgribelige Kendsgerninger lsegger Hovedloddet i Vaegtskaalen, naar det gaelder ora at domme Sprogmaend og Historikereimellem. De fern Grsensestene og Stenaltre, som et heldigt Fund har bragt for Dagen i Egnen mellem Neckar, Main og Rhinen, betyder meget mere for Stedfaestelsenaf Kimbrer og Teutoner end alle laerde Etymologieraf Cimber og Teuto. Man kan skimte en Sammenhseng mellem Dodebjerg (Dejbjaerg), Vognbjsergog Skinbjaerg, Dodedyrkelse (Ahnekultus), Helliggorelseaf Agrene ved at age rundt over dem nied et Gudebillede paa en Vogn, og »Skin, Lys, Sol« knyttettil Hoje og Bjaerge; men finder man et Pragtstykke som Dejbjaerg-Vognene i selve Praestegaardsmosen ved Skinbjaerg og Vognbjaerg, saa bliver Anelserne til Visshed. Man kan skimte Byen Aars' Betydning ved Tolkningen af Aars-Hoj, Aarmandens eller Sysselmandenseller Jarlens Hoj; men hvad vejer alle Anelserimod den praegtige Offerkedel i Gundestrup Mose eller den storslaaede Folkeborg fra Borremose, begge fra keltisk Jaernalder i Himmerland, vidnende paa haandgribelig Vis om intimt Kultursamkvem mellem Kimbrer og Kelter fra Tiden paa begge Sider af Kristi Fodsel.

Derfor tror jeg ogsaa, Sprogmanden Feist lidt for
hastigt afviser Arkaeologerne, bl. a. Gustav Kossinna.

Netop i de allersidste Aar er der fra Arkaeologernes Side fremkommet saa meget nyt Fundstof, der maner til Eftertanke, derunder ogsaa til fornyet Overvejelse af den gamle Tanke, om der ikke nok er Grund til at tro paa Rigtigheden af Jordanes Udsagn, at Skadinauja (Scandza, Scandia, Norden) var et »Folkenes Moderskod«(vagina gentium), hvorfra Burgunder, Kimbrer, Teutoner, Vandaler, Angler, Longobarder, og mange

andre Folk drog ud, allerede i keltisk Jaernalder for
nogles Vedkommende, men ikke mindst i Folkevandringstid.

Den Mand, vi hylder med dette Skrift, Carl Klitgaard, er jo ikke blot Jyllands, og ikke mindst Vendelboernes, kyndigste Historiker, men ban er tillige gennem sin Virksomhed knyttet staerkt til et af Nordjyllands Musseer. Han har derfor saa staerk Interesse for »die Wissenschaft vom Spaten«, at ban vil tilgive en Topograf og Sprogmand, at han har valgt et Emne, der skulde tjene til at paapege det Udbytte et mere intimt Samarbejde meliem Topografien, Stednavneforskningen og Arkseologien kunde faa.

Allerede 1916 foranledigede meget indgaaende Gravninger og Undersogelser den ellers i alle Befolkningssporgsmaal saerdeles forsigtigt dommende Arkseolog Carl Neergaard til at udtale (Sonderjyllands Jernalder, Aarboger 1916 S. 227 ff.), at der maatte vaere >enten personlige Beroringer eller Kulturforbindelser over Havet imellem Pottemagerne i Nordjylland og i Nordtyskland.«

Martin Jahn i Breslau skrev 1932 (Mannus 24 S. 150 ff.) om Der Wanderweg der Kimbern, Teutonen und Wandalen, og Johannes Brondsted behandlede den saerlige nordjyske Stengrav 1934 (Acta ArchaeologicaV. 167 ff.) fra de forste Aarhundreder af vor Tidsregning. Baade Bopladser og Gravformer fra Kraghedei oster Bronderslev Sogn, vakte straks den storste Interesse i Scblesien, fordi det maatte staa enhver klart, at der var meget naere Beroringer meliem Vandalernei Sydosttyskland og Polen og det Folk, der omkring 100 f. Kr. boede i Vendsyssel (Bolko v. Richthofen,Zur Herkunft der Wandalen, Zeitschrift Altschlesien111. 21 ff., 1930). Brondsted viste, at den nordjyskeStengrav

jyskeStengravfandtes i Vendsyssel, Nordty, Hiinmerlandog ned til Viborg-Egnen. — Det horer til mine hyggeligste Minder at have overvaeret Udgravningen af Hojen ved Lovel Molle, der viste sig at vaere saa typisk for disse Gravformer.

Nu har Martin Jahn paany sammenfattet sit Indtryk af de upaatvivlelige Ligheder mellem Keramik, baade Former og Ornamenter, i Vandalernes og Vendsyssel s Omraade (Acta Archseologica 1937 S. 149 ff. Die Heimat der Wandalen und Norwegen), og det synes mig, at der nu er fremdraget saa haandgribelige Beviser for, at det Folk, som omkring 100 f. Kr. ret pludselig dukker op i Egnene mellem Oder i Vest over Wartheog Weichsel-Omraadet og Bug i ost, og som derfra foretager Fremstod ind over Karpatherne, og hvis Navn var Vandilii, Vandali, delt i flere Understammer, hvoriblandt Silingi (der gav Navn til Silesia, Schlesien) og Hasdingi, maa vaere indvandret over ostersoen fra Egnene omkring Kattegat, isaer Vendsyssel.

Jahn viser endvidere, hvorledes der er saa store Ligheder mellem Ornamenter paa Lerkarrene, at der maa have vaeret saerdeles livlig Handelsforbindelse til Sos mellem det sydvestlige Norge og Vendsyssel i de forste Aarhundreder af vor Tidsregning. Den af Carl Klitgaard saa indgaaende" skildrede Skudehandel imellem Vendsyssel-Ty og Sydvest-Norge, som Klitgaard selv igennem sin Barndom i den store Kobmandsgaard i Blokhus har vaeret fortrolig med, saa at sige fra Fodselen, har altsaa 1800-aarige Rodder i Vendsyssel. Det er isaer Landskaberne omkring Oslo-Fjorden, ostfold og Vestfold, men ogsaa Landet helt op til Mjosen (Telemarken), der viser saa umiskendelige Ligheder i Fortidsfundene med dels nordjyske, dels schlesiske og polske Fund fra Vandaler-Omraadet.

Paa flere Punkter har Vendelbo-Dialekten udpraegede norsk-gotiske Drag, f. Eks. det beromte tjyer, Tjomaj, ji, jywt, Tjesten tjikket i Tjaalen (kore, Kobmand, give, gifte, Kirsten kikkede i »Kjelden«, Bronden), men ogsaa de mange Bostedsnavne Myren, Holtet, Bakken, Haven, Harken, Tranget, Tjseret, Knosen. Deter ellers ikke almindeligt at have efterhaengt Kendeord ved slige Navne i Danmark, men deter meget almindeligt i Norge.

Ad arkseologisk Vej, ved haandgribelige Fund, lader det sig altsaa bevise, at Vandalerne, der havde en saa straalende Historie i'Folkevandringstiden, stammer fra Vendsyssel. (Glosen »Vandalisme« er forst montet i Slutningen af det 18. Aarh., og uden mindste Hjemmel har man brsendemserket Vandalerne med den: »Sehr zu Unrecht ist daher mit dem erst am Ende des 18. Jahrhunderts in Frankreich aufgekommenen Wort »Wandalismus« dem Volke Geiserichs ein Brandmal aufgedriickt worden«, Ludwig Schmidt, Allgemeine Geschichte der germanischen Volker, 1909, S. 60).

Der mangier endnu kun een Ting: En tilfredsstillende
Forklaring af Vandalernes Navn og dermed ogsaa
af Navnet Vendsyssel, aeldre Wsendlsesyslae.

Vandilii, Vandali hedder de ved deres forste Optraeden. Johs. Steenstrup har imidlertid (Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1896, S. 453) sammenstillet Wsendlsesyssel med Wsendlsefolkhserseth (og med W&nd&slaethseraeth), saaledes, at Vendsyssel, Vandfuld Herred og Vends Herred alle skulde have Navn af, at »Havet vender sig rundt omkring Landets Hjorne« (jfr. Steenstrup, De danske Stednavne 55). Denne Tolkning, som bygger paa iElnoth, er meget utilfredsstillende.

Landskabet hed for Kong Valdemars Jordebog som

Regel Wxndlsn, Wendele 11. Aarh. (?) (Vitae sanctorum68),Wendel o. 1100 (Vitse sanctorum 504); jfr. Wendilensis o. 1160 (Sciptores Rerum Danicarum 111. 257 f.). Endnu i det 14. og 15. Aarh. brugtes de latiniseredeFormerWenlia, Wsendlia, Wendelia. For TolkningenafNavnet er det vistnok vigtigt, at Knytlinga Saga (Emil Olssons Udg. S. 80, 111) kalder hele LandskabetVendsysselfor Vendilskagi, Vandilskagi. Dette tyder nemlig paa, at Landskabets Navn har noget med Skagen at gore, og dette »Kimbrernes Forbjaerg* (promuntoriumCimbrorum)var sikkert ogsaa noget af det mest fremtraedende og videst bekendte ikke blot ved Vendsyssel, men ved hele Jylland, et Sted, som fra Oldtiden lige til Nutiden har vseret kendt af alle Sofarere.Deterderfor meget naturligt, at Vendsyssel kan have Navn af Skagen og Grenen. Skage betyder >en Odde, som rager frem«; ogsaa paa Agerso er der en Odde, der hedder Skagen, og paa Sejro kendes Skagelse Huk og Skagelse Hoj. Med den formindskende Endelse -ula (jfr. -ila) er dannet et Ord skdgull, skogull, der bl. a. kendes fra Valkyrienavnet Geirskogull»Spydsod«,og i danske Stednavne kendes baade Skage og Skagel, isser om Nses eller Odder af hojere Land, der rager ud i Engen. Skauel og Skauelkier bruges om Eng til Praestegaardene i Vilbjaerg og Novling,HammerumHerred (Engbog Nr. 896, RA), og Skage Rod (Rod = Rydning) kendes som Marknavn i Husby, Vends Herred (Markbog Nr. 534). I Oldnorskislandskogi norsk Dialekt bruges skage, skagi netop om afremstikkende Odde*. Fjernere ude er Ordet i Slsegt med Skov (sk6gr), der egentlig betyder et fremragendeHjorneaf Skoven. Samme Dobbeltbetydning har vi ved Horn, der baade bruges om >fremstikkende Odde«, f. Eks. har Horns Herred ved Skagen og Horns

Herred ved Roskilde Fjord utvivlsomt Navn af Skagen og Hornet ved de to Halvoer, og Hornslet har vist engangvaereten »Slaet« i Skoven Horn eller Hornskogh (jfr. Maarslet af mardh »Storskov«); Ordet er ved Afledningogsaabeslsegtet med Hjorne (hyrni).

Der kan herefter naeppe vsere Tvivl om, at Vendill, aeldre Wandila, har vseret et Navn for det »Horn« eller den »Skage«, som ogsaa kaldes Grenen; og ligesom Gren betyder en Pind eller Gren paa Traeet, som skiller sig ud, grener sig fra Stammen, saaledes er Formindskelsesordet Wandila sikkert dannet til Ordet Wandus »en Stok, Stav, Vaand«, paa lignende Maade som skagula til skagan. Gulstav, Stavrby ved Klinten Stavrshoved, Stavesnakke Pynt ved Stavreby paa Sjaelland, Stavre paa et Fremspring ved Kerteminde, og mange andre Stave, Stavre-Navne, foruden en Del Navne med Stavn (Stavnsbjserg, Stavnshoved), der jo baade er i Slaegt med Stav, og i Betydningen Skibsstavn eller -staevn er velkendt om »fremragende Spids«, alle disse Ord vidner om, at Stav i Oldsproget kunde bruges om »langt fremstikkende Odder, Nses og Halvoer« eller om »fremspringende Hojder«, ligesom Skage. Den samme Betydning maa wandus »Stay, Vaand« sikkert have haft i Wandila, Waendill, og dersom Vandilii eller Vandali har Forbindelser med Vendsyssel, er der altsaa ogsaa her netop de udpragede Naturforhold til Stede ved Horn, Skagen, Grenen, Vendill, som kan berettige os til at tro, at Vendsyssel var Vandalernes oprindelige Hjemegn.