Den store Skolereduktion 1739 i Aalborg Stift.

1.

Ved Kirkeordinansen 1539 bestemtes det som bekendt,
at der skulde vaere en Latinskole i hver eneste
Kobstad.

Da de Midler, der var forhaanden til at holde disse omtrent 60 Latinskoler i Gang, mange Steder var smaa, forte det ofte til Armod og som Folge deraf til boglig og aandelig Elendighed.

Allerede under Eristian V (1682) var det paa Tale at bringe Forandring i dette Forhold, men det blev forst under Kristian VI, at den store Skolereduktion skete.

2.

1732 var Universitetet blevet reformeret, og Aaret
efter nedsattes en Skolekommission.

Denne indhentede Biskoppernes Betsenkning om, hvad der burde gores, og 25. Jan. 1736 droftedes — paa Grundlag af de herved indkomne Klagemaal over Rectorumog Collegarum meget slette Indkomster samt Beneficiorum Ringhed for den fattige Ungdom i de fleste latinske Skoler — et Forslag om at »reducere en Del smaa og ringe Skoler, hvor fast ingen Discipler mere blive oplaerte i Latin, eller, om det lseres, sker

det dog liden Nytte, og at lsegge en Del af deres Beneficiisog
Revenuer til de andre Skoler i Stiftet*1).

Det vedtoges at skrive til Bisperne for at hore deres
Mening om denne vigtige Sag.

3.

I Aalborg Stift var der — foruden Katedralskolen —
ikke mindre end 5 Latinskoler: Skagen, Hjorring, Saßby,
Thisted og Nykobing, Mors.

Af disse var de to forste de mindste, idet Laererpersonalet
kun bestod af Rektoren! og Embedet indehavdes
af Sogneprsesten.

Skagen havde kun to Klasser, og der var aldrig derfra blevet dimitteret til Universitetet. Hjorring var noget storre, endnu 1716 naevnes der en Horer ved Skolen, og enkelte Aar dimitteredes der en enkelt til Universitetet, altsaa i Virkeligheden privat forberedt af Rektoren (Sogneprsesten).

Storst af de tre andre var Thisted, med to Horere (de andre een hver). De storre Elever sendtes undertiden til Aalborg, men alle tre Skoler forte ikke saa sjseldent frem til Artium.

Disse fem Skolers Skaebne skulde nu afgores.

4.

Da Biskop Christopher Mumme (1735—1737) modtog
Brevet, var han straks klar over, hvad han vilde
svare.

De andre Biskopper har utvivlsomt forhandlet med
Katedralskolens Rektor, der jo unsegtelig ikke var uinteressereti
Sporgsmaalet, men at Biskoppen i Aalborg

---

1) Nyerup: Hist.-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge 111,1, S. 197 ff.

ikke har forhandlet med Rektoren i Aalborg, Thomas
Hopp, er helt givet.

Hans Svar1) lyder:

Deres Excellence, hoj- og velbaarne Hr. Geheime
Raad, Iver Rosenkrants, . . . velsedle Herrer, Comniitterede
i den Sag Skolerne betreffende.

Efter Befaling 31. Januar 1736.

1. Forlanges en nsermere og tilstrsekkelige Underretning om de latinske Skoler i de smaa Kobst&der, som hidtildags skal kun have vseret til liden Nytte for den Studerende Ungdom?

Af de fra Rectoribus i Saeby, Thisted og Nykobing nylig indkomne Underretninger saa og af den a parte Overhorelse, under hvilken jeg har taget 3 Sorter Disciple i Suprema her i Aalborg Skole, 2 Beste, 2 Middelmaadige, og 2 Slette, har jeg erfaret, at denne Skole er ingen af de andre i Profecter overlaeggen, undtagen hvad Musiquen ere angaaende, som neppe kommer hver 20de i Laengden til Nytte: Saa har og Academiet i de sidste 10 Aar approberet fra Saebye 21, fra Thisted 19 og fra Nykobing 7; detsforuden til andre Skoler fra Nykobing dimitteret 18, fra Thisted 8, fra Ssebye 5.

. . . De tre Skoler have ikke hidindtil vaeret til liden Nytte, og vilde Hans Majestaet allernaadigst have Taalmodighed med dem i 6 Aar, understaar de sig allerunderdanigst at forsikre, at de ville prsestere paria med de rigeligt forbedrede Skoler, eller og da ikke afbede sin Undergang.

Jeg kan ikke naegte, at jeg jo hellere ved denne samme Anledning onskede en hellig aemulation³) imellemde smaa og den store Skole, som kunde ikke andet end folge, naar hver Gandidatus med sin Rectore —

---

1) Danske Kancellis henlagte Sager. Rigsarkivet.

2) Kappestrid.

hvis egen Overvaerelse kunde erfare, at ingen Uret skede — modte paa den aarlige Examensdag i den store Skole; og praesterede hans Discipler da ikke paria,maatte han tage dem hjem igen.

2. Hvad der ene- eller andenstseds maatte vsere i
Veyen til at hindre saadan Forandrings Ivserksaettelse?

(Skolerne er oprettet af Kongen, Kristian 111, og der
er knyttet Donationer dertil.)

Mlden alene. Uden Fornodenhed for de nuvaerende Tider mainteneres Lectorater, Cannonicater, Con-Rectorater etc.; kunde da ikke og disse Stiftelsers Graahserdenhed agtes venerable?

De fattige Born i samme Byer og nsest omliggende Egn, som hidindtil har haft Belejlighed af Forseldrenes og naestpaarorendes Tilsiun og Tilstod ved forn Skole Platzer, tabe efterdags Haab og Anledning at emergere¹); thi fattige Foraeldre kunde ikke seyle 7, 9 a 12 Mile.

3. Efter Befaling aabner jeg mine Tanker, som ere
disse.

[Saadan Forandring] skulde vaere enten for Docentiumeller Discentium Skyld. Docentes have ingen Nod: ingen af Collegis have ringere end 100 Dr., som efter denne Bys Lejlighed giver en haederlig Udkomst, for en enlig²) og aedruelig. Discentium Forbedring skulde enten angaa deres Ophold eller Lsere. De fattigste have Ugepenge af Hospitalet, og dem kunde man muligt, saasom Forstanderens Forvaltning er lykkelig, have Haab om med Tiden at staa noget til. Men Byens Borgerskaber saare godhjertig, og denne Post er ikke gravissimumin deliberando; men det gaar om Laerdommen,og da, hvor habiles Laerere her endog ere, og hvor

---

1) komme frem i Livet.

2) Horerne maatte ikke gifte sig.

god og aarvaagen en Formand jeg og havde¹), har dog ingen af dem hidindtil opnaaet sit Ynske, for Mangel af Subsidial-Boger (de mange Boger, der savnes, opregnes).

Naar Conrectoratet afgik, som her importerer mellem 3 og 400 Rd., og Rector, som i mangfoldige Aar forhen — med Skolens Opkomst, Flor og Nytte — sket er i tre Biskoppers Tid²), fik ene for 6 dobbelt Indkomme ligesaa meget at bestille som en Collega, uden at feriere den halve Uge³) og somme Tider den hele, havde Skolen til Bogers Indkob, til Skrive- og Regnemester at holde, og fattiges Nodtorft mere ved denne eneste u-fornodne Tienestes Afskaffelse, end de kan prosperere ved de 3 Skolers Ruin.

Dertil maatte og straengelig forbydes, at ingen Docens maatte tage, til Foraering, Del i noget discentis distribueret Stipendium, enten under Forevending af Skole-Gaeld*) eller andet Navn: saa kunde herved Betlerie indeholdes, og flere opmuntres til Donationer, naar de saa de beneficia i Behold for dem, som de vare beskikkede.

Con-Rector⁵) her i Skolen stiler, Gud vsere endog i hans unge Aar, saa vel, at jeg haaber allerunderdanigst,Hans Majestset ham efter hans habilit£ til bedre forhjaelper, og haaber, uden nogen Novitet, alle Ting in expedito for denne Skole, uden de andres

---

1) Frants Thestrup (1709—35).

2) Soren Ware bestred — under Biskopperne Bornemann, Bircherod og Thestrup — saavel Rectoratet som Conrectoratet, men oppebar rigtignok ogsaa Indtsegten af de to Embeder (1683—1712).

3) Konrektor besorgede i de tre Ugedage Undervisningen i Mesterlektion, ligesom han deltog i Skolens Styrelse.

4) Frivillige Skolepenge til Laererens Person.

5) 1733 var den 20aarige Henrik Stampe, det 18. Aarhundredes beromteste danske Jurist, blevet Konrektor. 1737 rejste han paa Studierejse til Udlandet.

Fordaervelse, som alt raabe til denne By, bede for sig,
med den store Motive: qvod tibi non vis fieri, id alteri
non feceris1).

Aalborg 3. Maji

Ao 1736.

Christoph. Mumme.

Mumme havde — ogsaa bortset fra hans Embedsstilling — gode Betingelser for at kende Skolerne: 1693^—96 havde han vaeret Horer i Thisted og de naeste fern Aar i Aalborg. Tillige havde hans Broder Hans Mumme vasret Rektor i Thisted (1712—13). 1701—35 var han Prsest i Aasted naer ved Sseby, medens hans Broder, den tidligere Thisted-Rektor, blev Prsest i Skaeve ikke saa langt derfra.

Af al sin Kraft og med al sin Folelse gaar han nu ind for de tre smaa Skoler — at Skagen og Hjorring ikke kunde reddes, indsaa han — skont han tydeligt har forstaaet — alene af Sporgsmaalenes Form — at Magthaverne onskede dem nedlagt.

5.

Selv om Hans Gram gjorde sig til Talsmand for et lignende Synspunkt i Kommissionen, sejrede dog Tilhaengerne af den radikale Fremgangsmaade, og 22. Febr. 1737 udgik der et kongeligt Brev om, at de smaa Skoler skulde reduceres, for at Rektor, Konrektor og Horerne ved de storre Skoler kunde vaere saaledes aflagte, at »de kan have Lyst at blive deres Livstid ved Skolevsesenet, og ej straks at strsebe efter andet Kald«²).

Mumme blev imidlertid forskaanet for at fore dette
Kongebud, hvorved 2/s af Landets Latinskoler forsvandt,ud

---

1) Mat. 7,12.

2) Nyerup 111,1, S. 200.

svandt,udi Livet i sit Stift, idet han dode Juni samme Aar. Han havde Uret — Udviklingen i de nseste 100 Aar viste, at endnu flere Latinskoler maatte nedlaegges — men man maa beundre hans Selvstasndighed og Klarhed i Kampen for de smaa Skoler i hans Stift og sande de Ord, som siges om ham: »Han var en vittig og skarpsindig Mand og lige saa vel dreven i det verdsligesom i det gejstlige.«

6.

17. April 1739 kom Forordningen og 27. Nov. s. A.
kgl. Reskript om de reducerede Skolers Henlaeggelse
til den latinske Skole i Aalborg1):

1) Horerne ved Nykobing, Thisted og Saeby blev
danske Skoleholdere, og en Del af Skolernes Gods blev
tillagt dem (altsaa Latinskolerne blev Folkeskoler).

2) Rektorerne (Praesterne) i Hjorring og Skagen
skulde af Rektoratets Indtaegt betale en dansk Skoleholder.

3) De tre andre Rektorer kom paa Ventepenge.

4) Alle Degne-Pensionerne og Legaterne, der havde ligget til Disciplene i de fern reducerede Skoler, skulde herefter ligge til Disciplene i Aalborg Skole, 108 Rd. 10 Sk.

5) De ovrige Indkomster, som for havde ligget til Docentes i de 3 reducerede Skoler, Nykobing, Thisted og Saeby, som udgjorde 374 Rd. 2 M., skulde alle laegges til Rector og Con-Rector udi Aalborg med 2/s og Vs.

7.

Ved denne Fordeling favoriseredes den rige Rektor,
der havde mere i Indtaegt end samtlige Colleger tilsammen,paa
en skammelig Maade. Det eneste, Laererne

---

1) Hofmans Fimdationer IV, "S. 98.

fik, var Lofte om Forbedring, hvis deres og Disciplenes(!)
Indtaegter konverteredes ved gunstigt Salg af
Skolegodset.

Ved Auktionen over Bondergaardene i Thy indkoin 2126 Rd. 10 Sk., og dette gunstige Resultat fik Rektor Hemmer til 21. Marts 1745 at indsende folgende Andragende til Stiftsovrigheden¹):

»Da Auctionen paa Skole-Godset i Thy saa ynskelig og vel er udfalden, at Skolen derved fast har vundet dobbelt saa meget i sine Indkomme, som den nogensinde tilforn har haft af Godset, saa understaar jeg herved at gore denne underdanige Ansogning, om ikke af Renten som indkommer af det bortsolgte Godses Capital, aarligen kunde tages 60 Rd. til de 3de nederste Collegarum Lons Forbedring, som er bekjendt at vaere saa slet og ringe, at de umuelig deraf kan subsistere, saa at 3. Lecties Horer nyder 20 Rd., ialt 80 Rd., 2. Lectie Horer 10 Rd.s Tillaeg, ialt 70. Rd., og 1. Lectie Horer 30 Rd.s Tillaeg, som saa ialt faar 70 Rd., hvorved jeg formener nogenlunde at have truffet en Slags proportion . .., da den der er Cantor —i hvilken Lectie han endog er — af disse 3 ommeldte kunde nyde for sit Arbejde ved Musiqven sin fulde Indkomst af Cantoratet u-beskaaret og uden at laegge noget fra sig deraf til nogen af de andre, hvilket han dog hidindtil har gjort til Collegam lmae classis.«

Rektoren var gaaet med Kagen, nu hjalp han alligevel
de fattige Horere til et Rugbrod — der rettelig tilkom

Men selv nu efter dette Lontillasg havde de tre Horere tilsammen ikke en Embedsindtasgt saa stor som det Tillaeg, den rige Rektor fik, da de fem Skoler blev nedlagt i 1739.

---

1) Skolens Distributionsprotokol. 1740_—51.