Bebyggelsen i Hvetbo Herred.

Seer man paa Kortet, vil man finde, at en stor Del af Byerne i Hvetbo Herred ligger i to Kredse eller Halvcirkler, den ene af disse dannes af Bebyggelsen i Jetsmark og Hune Sogne, den har naermest Herregaarden Lundergaard som Midtpunkt. Byernes og Gaardenes Marker laa for det meste paa den Side af disse, som vendte ind mod Midtpunktet. Den anden findes mod Nord i Herredet, her ligger en hel Del Gaarde og Byer i en Bue omkring et Hojdeparti, hvor der tidligere dels var Overdrev, dels paa Norre Saltum naer, kun Enestegaarde og smaa Byer. Omtrent i Midten ligger Saltum Kirke, her holdtes i alt Fald c. Aar 1600 Herredets Ting, hvor deter blevet holdt for, vides ikke. Byernes Marker laa ogsaa her for det meste paa den Side af dem, som vendte ind mod Buens Midtpunkt. Deter ogsaa kendt fra andre Egne af Landet, at Byerne saaledes kan ligge i en Kreds, f. Eks. paa Halvoen Staevns og i Lollands Norre Herred, begge Steder bestemmes Beliggenheden af Kystens Form. Men Kredsens Indre var begge Steder Overdrev og smaa Byer, de store laa langs Kysten. I Begge Tilfaelde ligger der en -sted-By, henholdsvis Helsted og Halsted, midt inde i Kredsen. En lignende Beliggenhed har i den nordlige Del af Hvetbo Herred Ejersted.

Mod Syd findes der ingen -sled-Byer, men enkelte Steder er der fundet gamle Grave, ved Lundergaard Grave fra den romerske Jsernalder og som det synes ogsaa en Gravplads fra Folkevandringstiden; ved Stenmark i Hune Sogn er der fundet Grave fra den aeldre Jaernalder. Paa disse Steder eller i deres Nserhed maa der have vaeret Bebyggelse i disse gamle Tider. Nord for Store Vildmose ligger Byerne derimod i en Raekke, som den vestligste af dem kan Byen Vrensted betragtes. Byerne her havde ogsaa for en stor Del deres Agerjord liggende paa den ene Side af Byen. Grunden til, at Byerne saaledes paa nogle Steder ligger i en Bue og paa andre Steder i en Rsekke, er vel hovedsagelig begrundet i Terrainforholdene. Dette skal jeg dog ikke komme naermere ind paa, derimod skal jeg undersoge, om man kan slutte eller erfare noget ora Bebyggelsens Alder.

I den senere Middelalder har det nseppe vaeret tilladt i storre Udstraekning, i alt Fald ikke i vel opdyrkede Egne, at bosaette sig og bygge nye Gaarde og Huse paa andre Byers Grsesgange og Overdrev, dem havde man god Brug for selv. Man maa derfor antage, at de inde i Kredsen liggende enlige Gaarde alle stammer fra den tidligere Middelalder eller fra endnu aeldre Tid. En enkelt lille By, Jonstrup, hvis Gaarde dog ikke havde synderlig indbyrdes Fsellesskab i Ager og Mark, baererdog et Navn, der vistnok maa stamme fra den kristne Tid. Gaardene og Byerne i den nordlige Del af Hvetbo Herred udgor nu 4 Sogne, men tidligere var her 5, idet der har ligget en nu forsvunden Kirke i Kettrup. Der maa altsaa, da Kristendommen blev indforther i Egnen, det vil vel sige henimod Aar 900, have vaeret en ret talrig Befolkning her, selv om nogle af Sognene forst er blevne oprettede siden. Et enkelt

Sogn var meget lille, det havde 1787 kun 154 Beboere, men det maa, skont det baerer et Torpnavn, Alstrup, dog have haft omtrent lige saa mange Gaarde som senere. Hvor gammel Byen er, vides ikke, Navnet siger intet derom. Men blandt de ovrige Byer findes 3, hvis Navne ender paa -lev. Jeg har andetsteds sogt at paavise,at disse Navne stammer fra Tiden omkring Aar 500 eller maaske for Jyllands Vedkommende fra en noget senere Tid¹). Be Byer, som baerer disse Navne, skulde vsere Sjoldungeslaegtens Belonninger til de Msend, som havde hjulpet den i dens Kamp. Men Msend blev da vundet med Guld og Gods og ikke ved, at man skaenkede dem nogle ode Strgekninger, som de selv kunde opdyrke. Man maa derfor antage, at disse Landsbyeralt da har haft nogen Storrelse, eller ogsaa at der ved dem tidligere har ligget en Storgaard. Vester Hjermeslevbaerer dog samme Navn som en lidt laengere mod ost liggende By, det kan derfor vaere muligt, at den kun har vaeret en Tilgift til den Mand, som fik oster Hjermeslev. Dog kan det jo ogsaa vaere muligt, at nan skulde sserlig belonnes. Nord for Store Vildmose ligger ikke saa faa Byer med denne Endelse, oster Hjermeslev, Vester og oster Bronderslev og laengere mod Nord Serridslev og Jerslev samt Vreilev. Egnen her maa altsaa paa den Tid have vaeret temmelig vel befolket.

En eller, om man vil, to Byer med Endelsen -um findesi Hvetbo Herred, Sonder og Norre Saltum, den sidsteligger inde i Kredsen. I Sjaelland synes der i omtrentalle Byerne med denne Endelse at vaere en Storgaard,der alt var til i Oldtiden og har givet Byen dens Navn, baade Gaardene og Navnet maa vist vaere aeldre

---

1) Fortid og Nutid IV, 99 ff.

end -lev-Navnene¹). Dette gaelder vist ogsaa Jylland, for nogles Vedkommende vides det, at der ved dem er gjort Gravfund fra den tidlige Jaernalder. Ved Em i Vendsyssel er fundet en Boplads fra den romerske Jaernalder og vest for Stenum en Gravplads fra samme Tid. Vel maa det formodes, at Kornumgaard, der liggervest for den store By Vester Bronderslev, er yngre end denne, men heraf folger ikke, at Gaardens Navn er yngre end Byens.

De Byer, hvis Navne ender paa -sted, er for det meste store og vist ofte gamle. I Naerheden af Halsted er der gjort et Gravfund fra den romerske Jaernalder. Her i Egnen er der ved Vrensted, der hvor Stationen nu ligger, fundet en Boplads fra de forste Aarhundreder efter Kristi Fodsel. Her maa have vaeret Beboelse alt paa den Tid. Ligeledes er der vest for Flade fundet en Boplads fra samme Tid, her naevnes i Markbogen og paa Matrikelskortet Ulsted Agre. Maaske er der nogen Forbindelse mellem Navnet og Bopladsen. Mange af de Navne, der ender paa -sted, synes at vaere sammensat med et Gudenavn, f. Eks. Torsted, Tisted, 01sted og Ulsted, hvilke Navne alle baeres af flere Byer. Mon dette ikke ogsaa kan vaere Tilfaeldet med de to Byer Vrensted og Ejersted? Vrensted staves i Middelalderen som of test som nu, Navnet forekommer dog ikke i saerlig gamle Dokumenter, men kun i Begistraturer. Kan Forleddet her ikke vaere Navnet Vrind, der bares af en af Asynjeme, senere kaldet Rind?²). Hun skal have haft en Helligdom ved Vrindavi ved Norrkoping i Sverige.

Paa Bopladsen er der fundet Potteskaar i Tusindvis,

---

1) Fortid og Nutid IV, 110 ff.

2) P. A. Munch: Norrone Glide- og Heltesagn. 3. Udg., S. 83.

men dette er jo ikke noget Be vis for, at her har vaeret en Boplads. Kan det ikke lige saa godt have faeret et helligt Sted, hvor Folk modtes med deres medbragte Offergaver, der vel hovedsagelig bestod af Madvarer. Naar man saa havde spist disse, slog man de medbragteKar itu som et sidste Offer. Ved Vejleby paa Lolland er der gjort et lignende Bopladsfund med mange Skaar og Ben af Dyr fra en lidt senere Tid. Efter mit Kendskab til de lollandske Landsbyer er jeg meget utilbojelig til at tro, at her har ligget en Landsby.Vrensted er ganske vist en saadan, men Byen har vist altid ligget, hvor den nu ligger. Deter rigtigt, at man har fundet Husrester eller Tegn paa, at der har vaeret Huse paa disse Bopladser, f. Eks. ved Em, Thorsmarkog Kraghede. Men der har vel i Reglen ved disse Helligdomme boet en Mand, der skulde vogte Stedet, maaske kan der ogsaa have vseret Boder til Ly for de besogende. Af Navnet Thorsmark maa man vel slutte, at der her har vseret en Helligdom, men her var senere en Gaard.

Navnet Ejersted skrives 1350 iEyerstet¹), kan dette Navn ikke vaere sammensat med Havguden iEgirs Navn? Denne har haft en Helligdom her ude ved Havet. Men Navnet maa vaere sammensat med Gudens Navn i Nominativ og ikke i Ejefald. Dette vilde naeppe have vaeret Tilfaelde i den senere Oldtid, men det har maaske vseret muligt tidligere, da Guderne endnu var Naturvaesener og Havguden uEgir identisk med selve Havet. De to Byer Vrensted og Ejersted synes altsaa at vaere gamle Byer. Men Helligdomme fordrer en Menighed, og da der var ikke saa faa i Egnen nord. for Store Vildmose, maa her alt i de forste Aarhundreder efter Kristi Fodsel have levet en ret talrig Befolkning.

---

1) Rigsark. Nr. 2250.

Hvor taet denne boede og hvor mange Gaarde der var, kan man naturligvis ikke sige, men Byerne har vel ligget temmelig tset og ikke spredt med langt Mellemrum. Hvilke Byer, der da var til, kan ikke siges, Navnet siger intet, en lille By kan godt tidligere have vaeret en Guard og vsere gammel. Men af Agrenes Fordeling ved Landmaalingen 1683 og af Gaardenes Beliggenhed kan det ses, at nogle af disse maa vaere yngre end andre.

Ejersted Mark laa 1683 hovedsagelig syd for Byen, den var dog mere eller mindre overflojet af Sand, saa de gamle Forhold kan vaere forandret. Her var der da en Gaard, der var storre end de andre, den havde de forste og vestligste 16 Agre af Tofteagerfald, der laa syd for Byen, disse Agre var c. 7% Tdr. Land. Desuden havde Gaarden de fleste Agre i et Fald paa 19 Agre, de ovrige havde den ene Gaard i Jonstrup.

Sonder Saltum ligger ved Hojdedragets Fod i Kredsen,Byens Mark ligger nord og vest for Byen og stoder og til Norre Saltums Mark. Skellet er dog langt naermeredenne By end Sonder Saltum. Norre Saltums Mark ligger omkring Byen, nord for ligger Kirken og Praestegaarden, der har sin Jord for sig selv. Saltum Kirke tilhorte oprindelig Kongen, men blev af denne 1449 skaenket til Helligaandshuset i Aalborg. Hvilken af disse to Byer er den seldste og er nogen af dem en Fortsaettelse af den gamle Heim eller Storgaard, som efter Navnet at domme maa have ligget her? Sonder Saltum er den storste, den ligger i Kredsen og den liggerlavt, det ligger nser at tsenke sig, at den er en gammelLandsby. Norre Saltum ligger hojt, et saadant Sted vilde passe bedre for en Stormand end for almindelige Bonder. Byen havde 14 Gaarde, men af disse var 6

enten sraaa eller havde deres Jord liggende i nogle faa Agerskifter. Tilbage bliver 8 Gaarde, hvoraf de to hver havde 9—lo9^—10 Tdr. Hartkorn, de ovrige var mindre. Det fremgaar dog ikke af Markbogen, at der var nogen naermereForbindelse mellem disse 2 Gaarde; de havde Nr. 4 og Nr. 5.

Sonder Saltum bestod af en Rsekke Gaarde mod Syd i ost og Vest, de havde deres Tofter liggende norden for sig, samt af en Rsekke mod Nordost i Retningen Sydost-Nordvest; Tofterne til disse Gaarde laa Nord for dem, de var temmelig lange, de lsengste 934 Alen, og maa have naaet omtrent til Torpe Bys Jord. Desuden var der en Gaard, den storste i Byen, der laa syd for den vestligste i denne Raekke, ved Gaarden laa c. % Td. Land, ellers havde den ingen Saerjord uden et Fald paa c. 11 Tdr. Land, men denne Jord laa et godt Stykke fra Gaarden, hvis Jord i Modelbogen er takseret daarligere end de andre Gaardes.

Paa Byens Mark laa ikke langt fra Norre Saltums Mark Gammeltoft, hvori en Del Gaarde havde Agre, men om dette Navn, som tra&ffes mange Steder, rober gammel Bebyggelse er uvist.

I Vester Hjermeslev havde Gaard Nr. 25, som vist er Lemmergaard, den nordligste Gaard i Byen, sin meste Jord for sig selv i to Fald paa henholdsvis 36 og 52 Agre. Maaske er denne Gaard derfor af yngre Oprindelse. De to sydligste Gaarde, Holmgaard og Skovbogaard havde mest deres Jord liggende i den sydvestre Del af Marken, dog ikke i Fald for sig selv. Muligvis er disse Gaarde ogsaa yngre end de andre.

Trudslev og Brodslev har jeg ikke undersogt, den
forstnaevnte havde Markfaellesskab med Vestermark,
Gaardene her og i Trudslev havde gensidig Agre og

Jord i hinandens Marker. I Alstrup havde den nordligsleGaard, Nr. 1, sin Jord lidt mere samlet end de ovrige. I Byen laa den tidligere Herregaard Abildgaard, men denne havde ingen Steder sin Jord for sig selv. Deter vel kun en Bondegaard, der i Mangel af nogen bedre, er bleven valgt til Ssedegaard. Derimod havde i Ingstrup de to Gaarde, Nr. 1 og 2, Sondergaarde, deres Jord for en stor Del for sig selv, dog med indbyrdes Faellesskab. Vest for Sonder Saltum ligger ostrup, Markenlaa nord for Byen, i denne By synes Nr. 1 og 2 engang at have vaeret een Gaard, de havde en Del Jord for sig selv, det samme var Tilfaeldet med Nr. 6.1 Faarupvar der ligeledes nogle Gaarde, der havde en Del af deres Jord for sig selv, derimod synes Gaardene i Torpe at have deres Jord liggende nogenlunde spredt over hele Byens Mark. Denne By havde i Forhold til de andre Byer i Sognet meget lidt Eng. De forskellige Byers Enge i Sognet laa forovrigt iet vidtloftigt og indvikletFaellesskab. Det synes af det foregaaende, at der i Byerne lidt efter lidt er fremkommet nye Gaarde, som tildels har faaet Jord ved Nyopdyrkning af Overdrevog udyrket Jord. Ofte ligger disse Gaarde lidt fra de andre, men dog saa naer ved den gamle By, at de regnes for en Del af denne.

Ved Vester Bronderslev ligger Kornumgaard, ved Sonder Saltum Norre Saltum, som maaske er en gammelHeim, ved Serridslev Kalum og ved Jerslev Svennum,ved oster Hjermeslev ligger Hjermeslevgaard og ved oster Bronderslev Burholt. Ved Siden af Byen liggerder eller har ligget en Storgaard. Kan det samme ikke vaere Tilfaeldet ved -lev-Byerne i Hvetbo Herred? Kan f. Eks. Alstrup, der ligger syd for Vester Hjermeslev,ikke vaere en forhenvaerende Heim eller Storgaard,der

gaard,dersenere er bleven degraderet til Torp og siden er blevet en Bondeby? Kan Kettrup, der havde en Kirke, skont den kun var en lille By, ikke have staaet i dette samme Forhold til Trudslev? Kan noget lignende vsere Tilfaeldet med Brodslev og en af Nabobyerne? Jeg er ikke utilbojelig til at tro det, men saa rnaa disse Nabo- og Torpbyer vaere gamle, langt aeldre end deres Navn angiver og man i Almindelighed antager.