Som omtalt i min af handling »Af den heinesenske Slaegts Saga« (Personalhist. Tidsskr. 6. r. VI) har danske embeds- og bestillingsmaend, der er bleven ansat paa F3eroerne, samt andre dertil udvandrede efterladt sig afkom deroppe og saaledes tilfort de fjerntliggende oer nyt blod fra hovedlandet. I flere tilfaelde er grene af de til Faeroerne udvandrede slaegter atter vandret herned. Et studium af disse familieforbindelser er ikke uden interesse.

En stor del — man tor vel nok sige den storste del — af denne blodblanding har sin oprindelse fra Jylland. I en mindre afhandling som denne maa man selvfolgelig indskraenke sig til at berore de vigtigste slaegtsforbindelser. Paa grund af den korte tid, jeg har haft til udarbejdelsen af dette bidrag, tor jeg desvaerre ikke helt garantere for, at der i stoffet kan findes enkelte fejl eller unojagtigheder. Men i saa fald vil jeg altid vsere taknemmelig for en paavisning deraf. Og jeg vilde tro, at netop selve den mand, som vi gaerne vil haedre med dette festskrift, maatte vaere den, der saerlig kunde korrigere eventuelle fejltagelser angaaende jyske personalia.

Mine trykte hovedkilder har vaeret sorenskriver N.
Andersens fortrinlige og paalidelige vaerk »Faeroerne

1500^—17O9« samt Wibergs »Prsestehistorie«, hvoraf pastor C. F. Nielsen paa Sudero har forfattet afsnittet om de faeroske prsester. Nielsen var en flittig samler, men man skal trade varsomt, naar man begiver sig ud paa hans genealogiske marker, thi deter gyngende grund. Dette gselder ligeledes hans i rigsarkivet efterladtesamlinger til den fseroske embedsstands historic

For overskuelighedens skyld vil jeg fremfore en raekke slsegter, ordnede alfabetisk og med en kort genealogisk redegorelse. En egentlig stamtavleopstilling tillader pladsen ikke; ligeledes maa jeg ogsaa indskraenke det rent biografiske stof. Forovrigt knytter der sig netop til mange fseroske embeds- og mere fremtrsedende privatpersoner ikke sjaeldent ret kuriose sagn og anekdoter.

ARHBOE

I slutningen af det 18. aarhundrede var Ditlef Hemsen(Arhboe) sognepraest til Vester-Velling og Skern. Han var to gange gift, og med sin anden hustru, DorthePedersdatter, havde han sonnen Peder Ditlef sen Arhboe, f. i Vester-Velling 23/u 1675. Ved indforslen af hans daab i kirkebogen skriver faderen: »Gud lade hannem lyches oc triffves, oc fra alle wlychelige tilfaldnaadelig bevaris*. Dette fromme onske skulde dog ikke komme til at gaa i opfyldelse. Sonnen er rimeligvis bleven student fra Randers skole, men han findes ikke i universitetsmatriklen. I 1706 blev han kaldet til sognepraest paa Vaago. Prsesten Chr. Jensen Djurhuus til ostero (se denne slaegt), der har efterladtsig nogle optegnelser om praesterne paa Faeroerne, skriver om ham: >Han faldt engang, da han var kommenher i kaldet, udi en svar sygdom og raseri og kom

sig derpaa noget, men nogen tid derefter begyndte svagheden i hovedet eller raseriet igen og forogtes saa, at han derover forlob sig«. Det har utvivlsomt vseret en art sindssyge, og denne gav ofte aarsag til ret dramatiskeoptrin. Bekendt er sserlig hans strid med kongsbonde Joen Rasmussen i Midvaag (s. af hr. RasmusOlesen til Vaago) og dennes svoger provst Anders Lenrwigtil ostero (se denne slsegt). SlutteligblevArhboeafsat ved provsteretsdom 1718, men dode forst 1756 i Sandevaag. Prsesten Emil Bruun til Vaago har om ham skrevet en roraan »Hrr Peder Arrheboe«.

Snart efter sin ankomst til Faeroerne blev hr. Peder »til sin ulykke« gift med Bendte Christina Pedersd. Broberg, en temmelig krasborstig dame, kendt under navnet »den onde Bendte«. Hun var datter af Peder Sorensen Broberg, sorenskriver paa Fseroerne 1669_— 95, og Birgitte Marie Jensd. Bogvad. G. F. Nielsen meddeler, at P. Broberg var broder til dr. jur. Mathias Sorensen B. til Sjellevskovgaard i Sjelle sogn. Men denne hed ikke Sorensen; han var son af borgmester Rasmus Nielsen Skriver paa Brobjerg i Aarhus (Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Hist. I, 490) og havde 2 brodre, hvoraf ingen hed Peder. Derfor kan vor P. B. endelig godt have sit navn fra samme Brobjerg. Birgitte Bogvad kan ogsaa godt have vseret fra Jylland, der var flere jyske prsester af det navn. Hun havde tidligere vseret husjomfru hos landfoged Severin Pedersen (Schougaard) og havde med ham en son Frederich Severinsen Schougaard, der blev lyst i kuld og kon af stedfaderen og senere selv blev sorenskriver.

Bendte havde tidligere vseret gift med Jonas JonassenFseroe, sognepr. til Norderoerne (se Pers. Tidsskr. 6. r. VI, 271) og Niels Gregersen Aagaard, sognepr. til Vaago (se slsegten Viborg). Med hr. Peder Arhboe skal

him have haft flere born, af hvilke kendes Birgitte, der blev gift med Jacob Andersen i Sandevaag, og en anden datter (unaevnt), der kom i segteskab med kongsbondeBotel Jacobsen i Gaasedal, antagelig en descendentaf prsesten hr. Ole Botelsen Gullandsfar til Vaago. Sonnen Peder Botelsen fik kongsfsestet efter faderen. Slsegten findes vist endnu paa Vaago. Endvidere skal hr. Peder Arhboe have haft sonnerne Poul og Christian,der begge rejste ned til Danmark.

DJURHUUS

Christen Jensen Djurhuus, sognepr. til ostero, siges forst hos Wiberg at vaere fodt paa Faeroerne, men i tillaßget er dette rettet til, at han var fodt af bonderfolk A Djursland ved Mols«. Pastor Nielsen, som er ophavsmand til denne oplysning, har vel taenkt, at Djurhuus var en lydligt bedre omskrivning af Djurs. Vi skal imidlertid laengere nordpaa for at finde slaegtens oprindelse. I Knseverhede, Volstrup sogn ved Saeby, boede i det 18. aarh. Jens Michelsen og hustru Helle Andersdatter, hvis son var ovennaevnte, der skal vaere fodt i april 1708. Da kirkebogen forst begynder 1725, kan sonnens fodsel ikke findes, men foraeldrene er formodentlig den Jens Michelsen, der dor i Lille ortoft i samme sogn 1759, 86 aar, og hustruen (unaevnt) sammesteds 1757, 88 aar. Hvorfra navnet Djurhuus (Dyrhus, som det i reglen udtales paa Fseroerne) stammer, kan ikke med bestemthed siges, men i kirkebogen naevnes ofte i det 18. aarh. »Dyrhedens Huse« der i sognet.

Sonnen Christen blev student fra Saeby skole, var
en tid informator i Vendsyssel, blev 1737 kapellan paa
ostero og 5 aar efter sognepr. sammesteds. Han var

gift med Inger Nielsd. Smith fra Vordingborg, hvis slaegt stammer fra Anders Nielsen til Store-Hebo (Hedebo) i Janderup sogn (f 1602). Af samme slaegt er digteren Fr. Paludan-Miiller. Af Chr. Djurhuus' 7 born blev Helanna (mon ikke opkaldt efter farmoderenHelle Andersd.?) gift med hr. Hans Olufsen Wang til Nordstromo (se denne slaegt), Maria med Even AugustinussenMeldal, praest i Norge, Maren med Gregers Pedersen Miiller, rektor i Thorshavn, og Sophia Christinamed seigneur Niels Pedersen Fseroe, kongsbonde i Glibre. Sonnen Andreas blev faderens eftermand; en anden son, Johan Christian, kongsbonde i Kalbak, blev gift med Maria Hansd. Running fra Kristianssand.Hun skal have vaeret af Hakon Jarls slaegt. Deres son var Jens Christian D., kongsbonde i Kollefjord, f. 1773, bekendt som faerosk digter.

Andreas Christensen Djurhuus, sognepr. til ostero og provst, der ligesom faderen var almindeligt afholdt, var 4 gange gift. Over de 3 forste hustruer findes der en mindetavle i Naes kirke. Provsten havde i sine aegteskaber 17 born, gennem hvilke han blev stamfader til en paa Faeroerne overordentlig udbredt slaegt. I denne er bl. a. indgiftet slaegterne Dam, Egholm, Lund, Reinert og Weyhe.

EGHOLM

I »Egholmbogen« (Fra Himmerland og Kjaer Herred, 9. bd.) har Kr. Vaernfelt gjort fortrinlig rede for den fseroske slaegt Egholms oprindelse. Her skal derfor kun gives en kort oversigt over afstamningen:

Simon Pallesen i Kalsensgaard i Jetsmark, kronens delefoged i Hvetbo herred, havde sonnen Soren Simonsen,der fik Damgaard paa oen Egholm i Limfjorden ved giftermaal med Ane Jensdatter. Deres son Lars

Stfrensen flyttede i 1690'erne til Aalborg. I 1720 rejste dennes paa Egholm fodte son Soren Larsen Egholrn til Kobenhavn, hvor han 1722_—47 var hattemagermesterligesom sin son Niels Sorensen E. Denne var gift med Armgard Marie Weyhe, en praestedatter fra Sudero. De havde en datter, Anne Elisabeth Egholm, der forste gang var gift med skibskaptajn i Thorshavn Jens Hansen Wenningsted, anden gang med litterat Claus Jacobsen Lund sammesteds, en broder til ovennaevnteprovst Andreas Djurhuus' anden kone Anne Margrethe Jacobsd. L. Niels Sorensen Egholm og hustru havde desuden sonnen Samuel E., der var skibskaptajn og druknede i Middelhavet, og Johan Henrik E._} der blev landkirurg paa Faeroerne og kongsbondei Kvalvig. Dennes forste hustru var enke efter sorenskriver Peter Weyhe, den anden datter af provst Andr. Djurhuus og Anne Margrethe Lund. Af forste aegteskab var der 2 dottre, som blev gift nede i Danmark,og 2 sonner, der fortsatte den ret talrige slaegt paa Faeroerne. De 3 born af sidste aegteskab kom til Norge og har ogsaa der efterladt sig slaegt.

FOLLERUP

I aaret 1648 blev Clemen Laugesen Follerup kaldet til sognepraest for Sando menigheder. C. F. Nielsen fortaelleri Wibergs praestehistorie som en kendsgaerning, at han var fodt 1598 i Vollerup, Bjolderup sogn i Sonderjylland,som son af husmand Lauge Clemendsen. Deter dog at gaa over aaen efter vand. Han er utvivlsomtden Clemens Lagonis f. Vellejus, der 1630 blev immatrikuleret fra Malmo skole. Vellejus betegner jo en mand fra Vejleegnen, og det ligger derfor naer at formode, at han havde sit tilnavn fra sin fodeby Follerupi

lerupiHerslev sogn mellem Fredericia og Vejle. Om denne mand gaar der et utal af sagn og beretninger paa Fseroerne. Ludfattig korn han derop, men da han i 1688 dode, var han en sserdeles velhavende mand. Sin rigdom havde han erhvervet per fas et nefas — i saerdeleshed nefas. Han har afgivet motiv for digteriskbehandling, saaledes i Jorgen Falk Ronnes roman »Mens Nordhavet bruser«. Hr. Clemen var 2 gange gift, nemlig med Ane og Ellen Jensd. Skive, begge dottre af formanden. I sine aegteskaber skal han have haft ialt 23 born, af hvilke nogle kun kendes fra sagnene.

Hr. Clemens formand, provst Jens Jensen Skive, var ligeledes fra Jylland og rimeligvis fodt i selve Skive by. Ogsaa han var to gange gift, forste gang med enken efter formanden, hr. Niels Christensen, ogsaa en jyde, anden gang med Elsebeth Danielsdatter, datter af sysselmand Daniel Nielsen i Midvaag og Cathrine Eidensdatter. Ved at folge sidstnsevntes afstamning opefter naar vi (med et par übeviselige mellemled, der kun kendes fra mundtlig overlevering) tilbage til den hovedrige og ilde berygtede Gudrun Sigurdsdatter (f 1405), kendt som »husfruen i Husevig«. Hun var datter af Sigurd Hjalt i Fingaarden i Bergen, efter navnet at domme en shetlsender.

Af hr. Clemens mange born, der har efterladt sig et talrigt afkom paa oerne, interesserer os her kun sonnenPeder Clemensen, sognepr. paa Sando, gift med Maria Pedersd. Viborg (se denne slaegt). De havde bl. a. sonnen Peder Pedersen (Follerup), sognepr. til Syd- Stromo 1711_—27, som var gift med Anna Maria Christoffersd.Miiller, en prsestedatter fra Nordstromo. En son af dem var Anders Pedersen Follerup, f. i Thorshavn20/o 1716. Han blev efter at have vaeret fuldmaegtigpaa nogle jyske gaarde forpagter paa Asdal, hvor

han dode 28/e 1792, og hvor der i kirken findes en marmorgravstenover ham med en lang indskrift, der ender med et seresvers i datidens patetiske smag. Han blev MA> 1760 gift med Maria Bolette Speitzer, datter af kancelliraad Christian S. til Aggersborggaard. Anders Follerups datter, Anna Margaretha F., var forste gang gift med Christian Friederich Hermann, kontrollor og bogholder ved Odense tugthus, anden gang med Johan Gottlieb Penick, oberst og interimskommandant i Fladtrand.Med Hermann havde hun datteren Birgitte MarieH., gift med oberstlojtnant i Aarhus Peter Heinrich Wolff Klem, hvis slaegt var fra Norge. Med Penick havde Anna Margaretha 2 sonner, Johan Andreas P., ejer af Karupgaard i Vendsyssel, og Mouritz Christian P., kaptajnlojtnant i marinen. Anna Margarethas broder,Christen Speitzer Follerup, blev forvalter paa Asdalog dode ugift 2% 1789. Ogsaa over ham er der et minde i Asdal kirke, nemlig et lille marmorepitafium med indskrift og vers.

GANTERUP

I 1602 blev Rasmus Christensen Ganterup sognepr. til Vaago og 1627 forflyttet til ostero. At han var fra Jylland, er alle kilder enige om, men der siges ikke naermere hvorfra. Der ligger i Jylland tre lokaliteter, hvorfra han kunde stamme. Deter Gandrup iV. Hassingsogn, Gandrup i Vebbestrup og Gantrup i Vorladegaardsogn. Af disse tre steder vil jeg holde paa det forste, da det ligger i en velhavende egn med store gaarde. Hr. Rasmus, der skal vaere fodt c. 1578, blev 1597 indskrevet paa kommunitetet som Erasmus ChristierniGanterup. Han var vist forst kapellan hos hr. Hans Jorgensen Fynbo til Norderoerne og blev som

nsevnt sognepr. 1602. Om ham skriver fornaevnte hr. Chr. Djurhuus: »Denne Guds mand troede alt, hvad ham blev fortalt af den gemene mand og derover forfaldttil atvaere noget gantvuren [overtroisk], negligent og for lemfaeldig i embedet«. Han maa vaere dod efter 20h 1642, da han medundertegnede en ansogning til den kgl. kommissarius Pros Mund. Hans hustru Anna Hansdatter var en datter af ovennaevnte hr. Hans Fynbo.Man kender 6 born af dem. Datteren Rebekka blev gift med hr. Jacob Christensen Klinte til ostero og havde med ham datteren Elsebeth, som fik provst AndersKnudsen Lemwig. En anden datter af hr. Rasmus hed Anna. Hun blev gift med hr. Peder Hellesen Wiborgtil ostero (se denne slaegt).

HENTZE

I det 18. aarh. boede i Horsens et par haandvaerkerfamilieraf navnet Hentze (Hentzel, Henschen, Hintz osv.). Af disse blev murermester Johan Michael Hentze, f. i Sachsen, gift i Horsens u/iu/i 1748 med Amalia ElisabethKghn. iEgteparret havde 4 sonner og 1 datter. Sonnen Peter H., f. 22/io 1753, blev amtsprovst paa Faeroerne.Ved hans broder Adolphs daab s/ios/io 1751 har praestenfejlagtig indfort faderens navn som Mathias, og dette er aarsagen til, at provst Hentze hos Wiberg optraedersom Peter Mathiasen H. Men i folketaellingslistenfra 1769 (i landsarkivet) naevnes det rigtige navn, og sonnen Peter opfores som discipel i latinskolen og 13 aar gammel, hvilket imidlertid er 3 aar for lidt. 1683 blev han sognepr. til Sando og samme aar gift med Maren Christine Jacobsd. Eisenberg, datter af formanden,der var en son af sorenskriver Frederik Jonassen(se

nassen(sePers. Tidsskr. 6. r. VI, 272) og Maren Jacobsd.Eisenberg.

Af amtsprovst Hentzes 9 born blev sonnen Johan Michael H. sysselmand paa Sando. Han dode ved en martsdag 1840 at styrte ned fra Sandslien i glat fore. En anden son, Jacob Eisenberg H., blev kongsbonde paa Sand og var gift med Karen Elisabeth Winther. Slsegten findes endnu paa Sando, og til denne horer kunstmaleren Gudmund H.

LEMWIG

I Wibergs praestehistorie meddeles, at Anders Knudsen Lemwig er fodt i Lemvig 1658 af fattige borgerfolk. Han har dog ikke vaeret at finde som dobt i denne by i naevnte aar eller deromkring, men han kan jo vaere fodt i omegnen. Imidlertid blev han 1679 immatrikuleret fra Kobenhavns skole som Andreas Canuti Lymvicensis, blev senere kapellan hos hr. Jacob Klinte til ostero,l7oo sognepr. sammesteds og 1712 provst. Han var forst gift med formandens datter Elsebeth, derefter med Maren Rasmusdatter (d. af hr. Rasmus Olesen til Vaago). Af bornene dode en son som ung og en datter blev gift med hr. Jesper Nielsen Lowe til Vallensbaek, hvis datter Sara Marie L. vendte tilbage til Faeroerne og blev gift i Thorshavn 1765 med styrmand Soren Nielsen Manager. En anden son af hr. Anders Lemwig var Rasmus Andersen L., der blev odelsbonde i Solmundefjord og ogsaa efterlod sig afkom.

MORSING

I begyndelsen af det 17. aarhundrede levede paa Fseroerne3
brodre Morsing, nemlig Christian, Hans og JacobPedersen

cobPedersenM. Forstnsevnte opgives at vsere fodt paa Mors 1528, hvilket aarstal dog ikke kan passe, da han ved sin dod som sognepr. og provst til Sydstromo 1630 siges at have vseret »naesten« 100 aar gammel. I folge Wiberg skal han have vaeret gift med en datter af formanden,hr. Morten Jespersen Brunck, og have haft 2 sonner og 1 datter. Hr. Christians broder Hans PedersenMorsing var sysselmand paa Stromo og sorenskriver162 1_—28 og fulgtes i embederne af broderen Jacob (»den rige guldsmed*). De maa aabenbart ogsaa vaere bleven meget gamle. Sidstnsevntes son var Niels Jacobsen,sorenskriver, der var gift med en datter af hr. Hans Rasmussen til Sydstromo og havde born.

SVABO

Sognepraest til Solbjerg og Sundby paa Mors Christopher Jensen Svabonius og hustru Jytte Pedersdatter fik "/u 1702 en son, Hans Christoffersen Svabo (Svabonius), der 1734 blev praest paa Vaago og gift med Armgard Maria Weyhe. (Born, se Personalhist. Tidsskr. 6. r. VI, 268). Sonnen Samuel Christopher Hansen Svabo, der blev faderens eftermand og var gift med Maria Susanne Debes, havde 6 born, af hvilke sonnen Hans Samuelsen S., kongsbonde i Midvaag, var gift og efterlod sig born ligesom hans 3 gifte sostre.

TAUSEN

Paa Faeroerne lever endnu en slsegt, som paastaas at stamme fra reformatoren Hans Tausen. Den forste af sl&gten, som kom til Faeroerne, var Nicolai Hansen T., der fra 1691 var landkirurg og tillige sysselmand paa Stromo. Han druknede 30/io 1705 paa en baadrejse

under Skorerne ved Bordo sammen med praesten paa Nordoerne hr. Hans Christiansen Ferslev (fra Jylland) og 6 andre maend. Nicolai T. var son af Hans Nielsen T., sognepraest til Tingvold i Trondheim stift, og BirgittePedersd. Schjellerup, men hans familieskab med reformatoren er det ikke lykkedes mig at udrede. Landkirurgenhavde 3 born, af hvilke en son blev kongsbondepaa Sando og 2 gange gift, men vist ikke efterlodsin sonner, medens en datter, Malene Nicolaid. T., blev gift med kongsbonde Niels Rasmussen i Hove paa Sudero. Deres descendenter antog navnet Tausen og har til vore dage besiddet kongsgaarden i Hove. Niels Rasmussen var forovrigt son af kongsbonde sammestedsRasmus Sorensen (Skriver), der var fodt i Jyllandog kom med hr. Jacob Klinte til Sudero 1656.

WANG

11697 fodtes i Thy i Vang sogn »ved havet« (altsaa vel i fiskerlejet Vangsaa) Ole Hansen Wang som son af Hans Jensen (formodentlig skudehandler) og Maren Olufsdatter. Ole eller Oluf W., der 1727 blev sognepr. til Nordstromo, var gift med Anna Christiansd. Spliid, en prsestedatter fra Vrejlev i Vendsyssel. jEgteparret havde 6 born. En datter blev gift med Hans Lucassen, bonde paa Selletrae, og havde med ham datteren Maren Margrethe Hansd. Wang, der blev gift med provst AndreasDjurhuus. En son af Oluf Wang var Hans OlufsenW., der blev faderens eftermand og gift med HelannaDjurhuus (se denne slaegt). Af deres 4 born blev en datter gift med Jens Thomassen Dam, kongsbonde paa oreenge i Kollefjord sogn. Navnet Dam er forplantetpaa Fseroerne paa en ejendommelig rnaade. Anders Hansen Dam, f. i Ulvborg 1688, blev 1728

sognepr. til Nordstromo. Han var gift med Johanna Maria Bohm, men havde ingen born med hende. Efter praestens dod kom hun i segteskab med Didrik Jensen, kongsbonde i Kollefjord, og fik med ham en datter, Maren Didriksdatter, der blev gift med kongsbonde Thomas Joensen. Deres son, ovennaevnte Jens Thomassen,tilkobte sig ret til at fore navnet Dam.

WIBORG

Peder Hellesen Wiborg blev 1635 immatrikuleret fra Viborg skole. Siden blev han kapellan paa 05ter0,1642 sognepr. sammesteds og 1675 provst. I sine 2 aegteskaber skal hr. Peder have haft 21 born, hvoraf dog kun de 14 kendes. Hans forste kone var Anna Rasmusdatter Ganterup, datter af formanden hr. R. Christensen G. (se denne slaegt). Den anden hustru hed Ellen Jacobsd. Debes og var en soster til provst Lucas D. i Thorshavn. En son af forste aegteskab var Gregers Pedersen W._} der blev praest paa Sydstromo, var gift med Maren Nielsd. Aagaard og efterlod sig born. 2 dottre af hr. Peders forste segteskab blev gift, den ene i Trodum paa Sando, den anden med Mads Knudsen, bager paa Vestergade i Kobenhavn, men en datter herfra vendte tilbage og blev gift paa Faeroerne. Af andet aegteskab kom en son til Norge og 5 dottre blev gift med praester og kongsbonder paa Faeroerne, hvor slaegten er vidt forgrenet.