Kalsgaard.

Langs med Varde Aa ligger der eller rigtigere har der ligget en hel Rsekke Voldsteder fra Elkaerhoj i Hyllerslev Enge Vest for Varde til Norholms gamle Voldsted¹).

4y₂ km Sydvest for Norholm i Torstrup Sogn, oster Home Herred, vil man ude i nogle lave Enge ved Varde Aa finde en ganske lav, cirkelrund Forhojning, omgivet af en ringformet Grav. Stedet hedder Knubholm og siges at vaere et gammelt Voldsted.

Engang skal det have raget op som en Hoj, en Knop. I Indberetningen til Resen 1687 fra Sognepraesten Christen Mortensen Friis hedder det: »Ellers ses i forskrefne Torstrup Enge sonden for Tastrup By her i Torstrup Sogn en Hoy med Grafue runt omkring, om huilchet af seldgamle Folch, som har hort det af deres Forseldre, der berettes, at derpaa skal hafue staait en Herregaard, som kaltis og som Steden endnu deraf kaldis Enubholm. Mand kand endnu der paa Steden see Grundvolden af Bygningen oc huor Kielderen hafuer vaeret. Men som derpaa Steden skal hafue vseret farlig at boe, heist om Hosten, da Flodvand tit ofverskylleroc tildecher alle Enge, er Gaarden blefuen forflytnordoust

---

1) Se D. Sml. 11, 18. Jyske Sml. 2. Rk. 11, 341—43. Fra Ribe Amt 1936, 18—45; do. 1937, 24—29; do. 1938, 133—36. Trap: Danmark VIII, 434, 462, 492, 507.

flytnordousthen her i Torstrup Sogn, oc derefter kaldetNorholm,
som dend endnu kaldes*1).

En Herregaard med Navnet Knubholm kender man imidlertid ikke noget til i aeldre Kilder. Deter heller ikke det gamle Norholm, der har ligget her, selv om Sagnet stedse har holdt sig. O. Nielsen har forlaengst paavist det, ligesom han har hsevdet, at deter en middelalderlig Borg, Kalsgaard, der har staaet paa dette Sted⁹). Han gor forst opmaerksom paa, at der findes et andet Sagn, hvor Folkebevidstheden klart adskiller Norholm og Kalsgaard og naevner dem som samtidige. Dernsest anforer han, at Norholm havde sin Molle forskellig fra Kalsgaards Molle, og at Norholm ligger V2V₂ Mil fra Kalsgaard og derfor ikke kan vaere bygget paa dennes Grund. Dette sidste er dog ikke udelukket, man kan saare vel taenke sig, at en Gaard har et Engstykke y2y₂ Mil borte. Men Norholm er aeldre. 1406 har den »wareth swo laenge bygd«, at man ikke vel kan mene, at Kalsgaard har vseret nedbrudt lige saa laenge.

Et Kort fra 1776 viser Voldstedets Beliggenhed i Forhold til den nsermeste Bebyggelse, Karlsgaard i ose Sogn, lige ovre paa den anden Side Varde Aa⁸). Indtil engang i det 18. Aarhundrede kaldes denne Gaard Kalsgaard, saaledes i Matriklen 1664⁴) og ligeledes 1610 i en Afskrift af et Tingsvidne fra 1571. Kronens Skoder I naevner 1647 Kaalsgaard. Karlsgaarde er altsaa en Forvanskning af det aeldre Kalsgaard. I Matriklen 1664 var Gaarden sat til 9 Td. Hartkorn og horte saaledes til Egnens storre Bondergaarde.

Voldstedet og Kalsgaard ligger saa tset sammen, at

---

1) Jyske Sml. X, 4.

2) 0. Nielsen: Skadst Herred 1862, 163 f.

3) Kort over Siig og Tagstrup Wester og oster Enge. I Udskiftningskort fra Ribe Amt. Rulle 2. Matrikelsarkivet.

4) I. R. Lorentsen: ose Sogn, 49

Bondegaarden saare vel kan vaere Ladegaarden til en
Borg, der har staaet paa Knubholm.

Dette bliver saa meget mere indlysende, naar man at middelalderlige Kilder erfarer, at Kalsgaard en Tid har vaeret en Befaestning. Deter dog ikke store Ting, man faar at vide, nemlig kun folgende: »Et Tingsvidnebrev,som Bronck tog paa Varde Sysselting under gode Maends Indsegl, saa lydende, at Lavrens Olaf sson

af 00saB skjodede ham paa Kong Valdemars Vegne en Gaard liggende i Skadstherred, som kaldes Kalsgardh, med alt dens Tilliggende til evindelig Eje. 1373«. Dernaestblev der paa Erik af Pommerens Retterting paa Lundenses den 14. August 1406 afsagt den Dom, »afc de Godser, ved Navn Odershom, paa hvilke Festningen Calsgarde stod, tillige med Molle og Laksegaarden og al deres Tilliggende, intet undtaget, lovlig hore under vor Krone i Danmark. Vi domme ovennsevnte Godser med alt deres Tilliggende nu frit at tilhore Vor Krone Danmark. Forbydende strengelig, at nogen tager ovennaevnteGodser i Eje mod vor Vilje*¹).

Hvis Knubholm virkelig er et Voldsted, og hvis det indeholder daterbare Genstande fra Valdemar Atterdags og Margretes Tid, maa det vaere Kalsgaard, der har staaet her.

Ved en flygtig Betragtning vil man dog faa sine Tvivl. I Knubholms Overflade er der ingen Minder om en Borgbygning, hverken Fundamenter eller Sten af nogen Art, ja ikke engang Potteskaar. Og Hojningen er saa lav, at en Bygning der ikke kunde staa tort i fugtige Perioder. Fsestningen kan vel ogsaa have ligget owe ved Gaarden i ose Sogn.

For at faa Klarhed over disse Sporgsmaal foretog jeg sammen med de nuvserende Sogneprsester K. Hogsbro (Dstergaard, Aastrup, og E. Dahlberg, Maugstrup, samt Gaardejer J. Christensen, Ovnbol, i August og September Maaneder 1936 en Undersogelse af Knubholm. Den fortsattes en enkelt Dag i September 1937, da deltog ogsaa Museumsinspektor Hugo Matthiessen, Nationalmuseet, og Laerer 011gaard, Hejbol.

Knubholm ligger paa Mat. Nr. 1 b i Tastrup, tact Syd

---

1) Citeret efter 0. Nielsen: Skadst Herred, 164, hvor der dog findes en Trykfejl, der skal staa 1373 i Stedet for 1383.

for den Vej, der fra Sig Station forer til Hojspaendingsvaerketved Karlsgaarde. Dog er Knubholm saa lav, at man naeppe vil opdage den fra Vejen. Men kommer man ud gennem de lave og til Tider meget fugtige Enge, vil man ved Varde Aas Vestbred finde en lille Holm, hvis Omrids mod ost nu er noget udvisket, hvilket bl. a. skyldes Arbejder i nyere Tid med et Engvandingsanlaeg.Lsengden 0st_—Vest er derfor noget vanskeligat bestemme, men kan ssettes til ca. 135 m, Nord^—Syd 90 m. Mod Nordvest og Vest lober et lille Vandlob, »Praestegaardens Back«, ved Foden af den lave Holm. Mod Syd begrsenses den af en Lavning, hvis ostligeDel nu er 6 m bred. Ogsaa mod Nord findes der en lignende Lavning. Paa Kortet fra 1776 vil man se disse Lavninger angivet som en hele Holmen omsluttende Grav.

Varde Aa har paa denne Strsekning et stserkt slynget Lob, og deter sandsynligt, at den engang har dannet en Slyngning mod Nord paa dette Sted, saa Holmen oprindelig har ligget ost for Aalobet og ved en smal Tange i Sydosthjornet vaeret landfast med ose Sogn og da hort til dette og Skadst Herred. Gravede man Tangen igennem, havde man en vanskelig tilgaengelig Holm, netop saadan som man i Ufredstider kunde onske sig den. Aaens Vand har derpaa fulgt den kortere Vej Syd om Holmen. Og hvor ikke Praestegaardens Bsek har kunnet holde en Rende aaben, er det gamle Aalob groet til. Formodentlig er Holmen saa ved en eller anden Riden Markskel for 1687 blevet lagt til Torstrup Sogn, saa Aaen atter er kommet til at danne det naturlige Skel.

I den ostligste Halvdel af Holmen ligger selve Knobben, en regelmaessig cirkelrund Forhojning, der maalt fra Sydvest haever sig 24 cm over Holmen, fra Sydost 13 cm. Alligevel fremtrasder den meget tydeligt, fordi den er omgivet af en ligeledes cirkelrund Grav, hvis imvaerende Bund ligger 70_—85 cm under Knobbens Overflade. Voldstedets Diameter er 23% m, men for blot nogle faa Aar siden var den lidt storre, idet man nu har plojet rundt om Voldstedet og plojet nogle Furer ned af Kanten. Da Nationalmuseet for en Del Aar siden maalte Banken, angav man Tvsermaalet til 24_— 25 m. Groften er ca. 8 m bred for oven. Fra ost forer en 6 m bred Vej over Graven.

Bankens Overflade er ganske flad og som allerede
naevnt uden Spor af Fundamenter, Skaar el. 1.

Vi sendte en Sogegroft midt igennem Anlsegget i
Retning Nordvest—Sydost og anlagde forskellige Undersogelsesfelter.

Efter at Plojelaget var fjernet, viste det sig, at Banken delvis var opfort af store Hedetorv, lagt paa Fladen. Den gamle Hedevegetation paa Torvene var sserdeles vel bevaret, og Mosset i Bunden var helt gront. Det inderste af Banken bestod af Sand og lidt Ler. Ud mod Graven var der ved Foden af Banken lagt en indadskraanende Krans eller Void af Ler, hvorpaa der var lagt nogle hovedstore Sten. Lervoldens Bredde var ca. 1,50 m og Tykkelsen 0,50 m. Ved den inderste Del af Lerkransen fandtes lodretstaaende Paele, godt 2 m hoje, ca. 20 cm tykke og tilspidset for neden. De var drevet ca. % m ned under den gamle Jordoverflade. Imod ost, i Felt V, afdsekkedes 1 og mod Nord, i Felt IV, 3 med en indbyrdes Af stand paa 95 og 135 cm. Antagelig staar de hele Vejen rundt i Voldstedet og viser, at Banken har vseret piloteret, for at en Bygning kunde hvile paa den, uden at man behovede at frygte for, at Grunden skulde glide ud eller synke.

Den kredsrunde Grav havde oprindelig vseret betydelig dybere, idet dens Bund fandtes indtil 1,80 m under Voldstedets nuvserende Overflade. Graven var for storste Delen fyldt med sandet Muldjord, rodligt Engjord eller Torv. Paa Bunden laa der et kvartertykt Lag sort, moseagtigt, blodt Dynd, et Kulturlag, hvori der fandtes forskellige Genstande. I nyere Tid har man gravet en Groft mod Syd for at bortlede Vandet af Graven.

Undergrunden baade under Banken og Graven var dyndblandet, graat Sand, der efterhaanden blev staerkt vandforende. Lidt nede i dette Ferskvandsdynd og Sand laa et faa cm tykt torveagtigt Lag med mange Smaapinde og Kviste. Heriblandt var der et Stykke El, en Gren, hvis Bark delvis var afgnavet, og hvoraf en Kvist var fjernet, utvivlsomt af Baever, idet der var tydeligeSpor

deligeSporaf de brede Fortaender. For at vaere helt sikker og for om muligt at faa en Bestemmelse af den Tid, da Baeveren fserdedes ved Vardeaaens Bredder, indsendte jeg Grenstykket og en Prove af Torvelaget til Magister Thydsen Meinertz, Kobenhavn, der venligt meddelte, at Grenen var gnavet af Baever, og som overlodProven til Danmarks geologiske Undersogelse for at faa den pollenundersogt. s°/ws°/w 1936 svarede Magister S. A. Andersen, at Proven desvaerre ikke kunde give nogen Bestememlse af Tiden. »Dels er Pollenet meget staerkt odelagt p. Gr. af Torvens staerke Humificeringsgrad,dels er det en Elleskovtorv, saaledes at saa godt som alle Pollen stammer fra El, desuden er der fundet saavel Fyr som Birk, Lind, Eg og Hassel samt lidt Gran og Ask, men alt kun i smaa Maengder. Laget kan derforefter den foreliggende Prove stamme fra saavel Slutningen af Fyrretiden som ethvert senere Tidsafsnit«.Ovre ved Karlsgaardevaerket er der fundet enkelteKnogler af Urokse paa Graensen mellem dyndblandetgroft Sand og det overliggende 1 m maegtige Torvelag¹).

Her ved Varde Aa harder altsaa engang vaeret en fugtig Elleskov samtidig med, at her levede Baevere. Efterhaanden er Ellen blevet kvalt af Vand, og det graa, dyndblandede Sandlag aflejredes atter. Efter at Stedet var blevet nogenlunde tort, opforte man Borgbanken ude paa den sumpede Holm. Jorden fra den kredsrunde Voldgrav kastede man ind, hvor Banken skulde haeve sig, piloterede, anlagde Fodkransen og paaforte Lyngtorvene. Sluttelig er Banken vist blevet beklsedt udvendig med et Lag Graestorv eller Muldjord. Udenfor Lerkransen syntes dette Muldlag at have vaeret 40 cm tykt.

---

1) Danmarks geologiske Undersogelse 1. Rk. Nr. 14. 89.

I selve Borgbanken fandtes kun en. enkelt forarbejdet Genstand, nemlig et 28 cm langt Bmdstykke af et sekskantet Egeskaft, 25^—30 mm i Tvaermaal. Derimod fandtes der mange Ting i det sorte Lag i Bunden af Graven. Nsesten overalt stodte man der paa Hugspaaner, navnlig af Eg, Grenestykker baade af Traeer og Lyngbuske, desuden Lyngtorv, Lsederstrimler, der viste, at der var udskaaret Saaler og Flikker af Lsederet. Endvidere fandtes 3 Sko, den ene, der var meget medtaget og hullet, var af tyndt og fint Laeder, aabenbart en Damesko, og forsynet med en 2% cm lang Snabel, udstoppet med fint HO. De to andre af svaerere Lseder var ogsaa tydelige gotiske Sko fra 14. Aarhundrede. Endvidere fandtes flere raat tilhuggede Traestykker, aabenbart Lsegter, Skaar af rhinsk Stentoj, übestemmelige sorte Potteskaar, en Fjselende med en 2V2 cm dyb Not, bredest ved Aabningen, en afsavet Bjselkeende, tilsavet som Hanebaand og en lille tilskaaret Stav med stor Knop. I det sydvestligste Udgravningsfelt fandtes dog intet uden Grene og Hugspaaner. Felt II viste, at Indkorselen ikke var oprindelig, men at Voldgraven ogsaa fandtes her og bl. a. indeholdt en Sko. lIV fandtes der nedstyrtet Bindingsvserk, idet her laa Ler og Halm imellem hinanden, desuden to 92 cm hoje og 6 cm tykke, naturlige Egepaele fra Bindingsvaerket, firkantet tilspidsede i den ene Ende, saa de kunde anbringes i Huller i en Rem; alt dette laa i Graven ved Bankens Fod. Laengere ude i Graven laa der Halm, formodentlig af Taget, samt 2 omhyggeligt tilspidsede Trsekroge, 2% cm tykke, ca. 40 cm lange. Hvis de havde vaeret forsynet med Modhager, havde de vaeret ganske som de Kroge, Taekkemanden bruger til at fastholde Taekkestangen med. Maaske har de fastholdt Montorv.

Herude i Halmen laa der en Bjselke, 84 cm lang, 7% cm bred, 14 cm tyk med en profileret Ende og et Hul til en Skraastiver og et andet til en Bolt eller Tap. Bjaelken kan taenkes at have vaeret en Knaegt, der har siddet indvendig i Huset. Saadanne indvendige Knaegle var netop almindelige i Gotikken. Men det kan ogsaa tcenkes, at Bjselken har vaeret laengere, at det kun er en afsavet Stump, der er fundet, og saa maa man antage, at den stammer fra en Svale. Da vi fik Bjaelken Ioftet op, viste det sig, at der endnu sad lidt Halm paa dens Underside og heriblandt et 4% cm langt Rugaks, sammen med det ovrige var det bevaret af Mosedyndet. Akset var tomt, men saa vidt jeg ved, er det det eneste, der haves fra Danmarks Middelalder.

Disse nedstyrtede Bygningsrester i den indvendige Side af Voldgraven viser tydeligt, at der har staaet Bygninger paa Knubholm, og Svalebjaelken eller Knsegten siger os, at det ikke har vaeret en almindelig Bondegaard, men at Banken virkelig er et Voldsted og Graven en Voldgrav. Naar der nu ikke findes Spor i Overfladen, er Aarsagen den, at det kun er en lille Rest af den oprindelige Banke, der er tilbage. Det, Hr. Chr. Friis beretter, og som han kunde se med egne ojne, er rigtigt, modsat det, de »aeldgamle« Meddelere fortalte.

Den bedste Tidsbestemmelse giver Skoene og det rhinske Stentoj. Skoene tilhorer det 14. Aarhundrede, og Stentojet, der havde blaalig, brunplettet Glassur og stammede fra bugede Kander, tilhorer Tiden ca. 1300 til omkr. 1400. De ovrige fundne Genstande kan alle tilhore samme Tid.

Skaarene af det rhinske Stentoj svarer ganske til
Stentojet, der blev fundet i Vardehus' naerliggende og
samtidige Borgbanke. Ogsaa denne Banke synes oprindeligat

rindeligathave vaeret cirkelrund, blot har den vaeret storre, og den rager endnu 6 X m op over de omgivende Enge. Ellers var den i indtil 4 m's Hojde opfort af Lyngtorv og havde ligeledes en Fodkrans af Ler¹). Verfet ved Misthusum fra 13. Aarhundrede var til Dels opfort af Torvejord²). Det middelalderlige Nsßsholm i Ods Herred har ogsaa en Ydervold af Ler, der ikke naaede op over den omgivende Sos Vandspejl⁸). KalsgaardsLerkrans har nok ligget under Vandspejlet, men som for nsevnt har den vist vseret beklsedt med et Muldlagog saaledes ikke vaeret i direkte Beroring med Vandet,i saa Fald har den hverken vaeret et Vsern mod Angribere eller Udvaskning, maaske er den blot anlagtfor at give selve Banken storre Fasthed.

Resultatet af Udgravningen stemmer smukt med de skriftlige Kilder fra Valdemars og Margretes Tid og med deres Oplysning om, at Befsestningen er nedbrudt for 1406. Der kan ikke vaere Tvivl om, at deter Kalsgaard, der har staaet paa Knubholm.

Hvornaar Borgen er opfort kan ikke siges, blot at det maa vsere sket engang i det urolige og lovlose 14. Aarhundrede, ikke heller om deter sket under Paavirkningfra Vardehus, der sammen med hele Syslet var tysk Besiddelse til ca. 1395⁴). Efter at Valdemar fik Skode paa Ejendommen, har Kronen selvfolgelig gjort Krav paa Gaarden. Rimeligvis er den lille Fsestning forst nedbrudt, efter at Dronning Margrete ca. 1395 havde overtaget Syslet. Var det sket lsenge for, havde man vel ikke nsevnt det 1406. Naar det hedder i Dommen:»Forbydende

---

1) C. Lindberg Nielsen: Hvor laa Vardehus? Fra Ribe Amt 1936, 29.

2) V. Nordmann: Arkseologisk geologisk Undersogelse ved Misthusum. Aarboger f. nord. Oldk. 1935.

3) Vilh. la Cour: En Middelalderfsestning dukker frem. Nationaltidende 21/io 36.

4) J. Olsen: Det seldste Varde. Fra Ribe Amt VIII, 112.

men:»Forbydendestrengelig, at nogen tager ovennaevnteGodser i Eje mod vor Vilje«, kan det tyde paa, at det var det, man tidligere havde gjort, at man havde trodset Kronen.

— Paa Holmen mellem den ydre Grav (det gamle Aalob) og Voldgraven blev der flere Steder fundet Sten og Pletter med Aske og Trsekul og ved VI og VII Ler, der muligvis var Rester af Lergulve. Ved VII var det bedst bevaret. Der fandtes et rektangulaert Lerlag, indtil 11 cm tykt, 8m NV—SO og 4m bredt. Stolpehuller kunde ikke konstateres. Over den ostligste Halvdel og nogle Kvadratmeter uden for laa der et 10_—12 cm tykt Lag rod Aske, hvorfor vi forst troede, at det hele var en Askemodding. Heri fandtes der ikke Trsekul, men et lille, rundt, übestemmeligt Metalstykke, nogle Skaar og en lille Stentojskrukke, som Nationalmuseet rnener er fra 17. Aarh. O. Nielsen skriver, at der i 1862 i Praestegaardens Bsek var Spor at se af den fornsevnte Vandmolle. Kunde her da ikke have staaet Huse i Forbindelse med M011en? Imidlertid viser »Sporene« ved Baekken sig at indeholde Mursten af langt yngre Dato, saa de maa tilhore et temmelig ungt Stemmevserk og ikke den gamle Vandmolle. I det 17. Aarhundrede var Mollen forlaengst borte, og Matriklerne naevner ingen Huse her. Krukken, der er en Salvekrukke, er formodentlig ved et Tilfaelde kastet herhen.

Husene paa Holmen er da nok lagt ode samtidig med
Befaestningen.