|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 4 (1939) –Optegnelser om verdslige Embedsmænd i Sæby 1525—ca. 1850.Af C. Klitgaard Til nservmrende Arbejde har jeg med Tak modtaget Understottelse af Carlsbergfondet og Den grevelige Hjelmstj erne Rosenc roneske Stiftelse. Forkortelser: B. =
Borgmester. Skont Saebys tidligst kendte Kobstadprivilegium er af 10. August 1524 og givet Byen af Frederik I. paa Biskop Styge Krumpens Foranledning, blev Saeby dog i Slutningen af Middelalderen regnet for Kobstad, og baade 1466 og 1490 naevnes der Borgmestre her. Oluf Jensen kaldes saaledes, da nan 1466 blev Medlem af »Guds Legems Lav* i Aalborg (Gildets >Liber vivorum«), og Vaebner Erik Jepsen, der 9. Juli 1465 var bispelig Foged i Saeby, kaldes 1490 Borgmesterher. (Top. Saml. Perg. Saeby Nr. 1, Rigsark., Ny kgl. Saml. 4°, 746, kgl. Bibl.). Endvidere udtales 1547: Side 2
» Saeby haver vaeret en saer By for sig selv, baade forendog siden de finge Kobstadret og haver ligget til Vendsyssel Biskopdom og givet Biskoppen. den aarlige Skat og Udgift der udi Byen hos Bispens Foged* (Herredagsdombog 1547, 81. 255). I »Historisk Aarbog for Thisted Amt« 1937 har Arkivar Johan Hvidtfeldt paavist, at Th i st e d, der ligesom Saeby horte til Borglum Bispedomme, og som samtidig med Saeby fik Kobstadret paa Styge Krumpens Foranledning, havde baade »Borgere« og Raadm ae n d for 1524 og altsaa maa have haft Kobstadstyre og dermed et vist Selvstyre, selv om det var under Biskoppens Overhojhed, og det synes saaledes, at disse to Byer i saa Henseende har haft en ensartet Fortid. Efter 1524 havde Sseby 2 Borgmestre og 10 Raadmaend; i 1600erne dog saedvanligvis kun 1 Borgmester og 4 Raadmaend. Magistraten afskaffedes ved Forordningen af 28. Jan. 1682 og erstattedes af en Byfoged. Borgmestre.1. Niels Hansen
var antagelig Borgmester 1525 2. Soren Brun var Borgmester 1536, da han sammen med Borgmester Hans Nielsen og Raadmaendene paa Byens Vegne modtog Saeby Kloster med Teglgaard m. v. af Munkene der2). 1) Chr. Rhuus' Ms. om Sffiby Kirke m. m.; jfr. Vendsyssel Folk off Land" 111. 39. 2) a. St. S. 38. Side 3
3. HansNielsen var Borgmester 1536 (se Nr. 2) og 1539, da han paa Sseby Kirkegaard log Vidne af menige Almue om, at Biskop Styge Krumpen havde ladet Kirkens og Klostrets Ejendomsbreve fore til Voergaard1). 4. Morten
Christensen var Borgmester 1539s) 5. Simon Broe var
Borgmester 1541s). 6. Knud Andersen
blev Borgmester 1545 og 7. JorgenJespersen var Borgmester 1564 og anfores 1539 og 1541 som Byfoged7). Kom 1564 til Kobenhavn for at traeffe Otto Rud til Saebygaard, med hvis Bonde Gert Borchhorst han havde Traette8). Befalingsmandenpaa Kobenhavns Slot, Jens Ulfstand, vilde faengsle Borgmesteren og lade ham »indmane i et Herberg* (o: Husarrest), hvorfra han ikke maatte gaa, men Borgmesteren klagede saa til Kongen, og da Sagen ikke vedkom Jens Ulfstand, fik han Ordre til at loslade Jorgen Jespersen9). Var ogsaa Borgmester 9. Januar 1570, da der vedtoges Havnevedtaegt for 1) a. St. S. 39. 2) a. St. 111. 39. 3) a. St. 11. 27. 4) Ny kgL Samling 4°, 746. 5) ..Vends. Folk og Land" 11. 28. 6) Danske Mag. 4. I. 00. Ny kgl. Saml.. 4°, 746. 7) „ Vends. Folk og Land" 111. 39, 11. 27. 8) Borchhorst var nappe Bonde i Ordets nuvterende Betydning, men har vel boet paa Ssebygaards Stavn og maaske drevet KobmandsBkab, Saeby By til Fortrsengsel. 9) KanceUiets Brb. 17. Juli 1564. Side 4
Sseby1), samt
endnu 1583, da han ved Borgerskabets 8. MikkelSorensenßiber var 2. Borgrnester 1570 (Havnevedtsegten, se ovenfor), modte ved Monstringen 1583 med Langbosse, Stakkenbosse og Dege n3). Det ligger naer at antage, at han er udgaaet fra en af Ribes driftige Handelsslsegter, der paa hin Tid spredtes til mange af vore Byer, bl. a. Aalborg. Han dode i Sseby 19. Marts 1587 og er tillige med sin Hustru Elle Madsdatter, der dode 9. Maj 1598, begravet i Saeby Kirke, hvor der tidligere har vaeret Epitafium med deres Billeder*). Hans Bomserke: s Peder Dyrskjot kalder ham fejlagtig Mikkel Jense n5), og han beretter, at han blandt flere Born havde de 3 rige Sonner: Soren, der blev Borgmester her, og Peder og Christen, der blev Raadmaend i Saeby6). En fjerde Son var Mads, der var Borger i Saeby, og maaske var Rasmusßiber, der ved Monstringen 1583 var i Norge, ogsaa en Son af Borgmester Mikkel. Han havde ogsaa flere Dotre — synes det —, saaledes Mar en, gift med Raadmand Mikkel Nielsen Snor7), Anne, der 1595 var gift med Niels Jorgensen i Saeby, sorn 1583 deltog i Monstringen med Harnisk, Slagsvaerd, Stakkenbosse og Degen, og som tillige med Hustruen er begravet i Saeby Kirke, hvor der har vaeret Epitafium med Billeder af 1) a. St. 14. Febr. 1571. Jfr. Top. Saml., Sseby 9. Jan. 1570 (Rigsark.). 2) Danske Kancellis Monstringsregistre. 3) a. St. 4) „ Vends. Folk og Land" 111. S. 44 og 65. 5) Ny kgl. Saml. 4°, 746. 6) se Raadmsend Nr. 13 og 14. 7) se Raadmaend Nr. 12. Side 5
dem og deres Born*). Endelig er det sandsynlig, ai nedennaevnte Kirs ten Mikkelsdatter ogsaa vai Datter af Borgniester Mikkel Riber. Hun, der havde vaeret gift med Holger Iversen, som 1616 i Ssebj drak sig ihjel i Braendevin2), klagede 1624 til Kongen over, at Magistraten i Saeby, der var Vaerge for hende og hendes Born, havde forurettet dem, hvorfor Kongen 20. Juli 1624 udnaevnte Kommissarier til at domme dem imellem'). Men forinden havde Kongen haff niegen Ulejlighed for hendes Skyld. 18. April 1619 udgik nemlig kgl. aabent Brev om, at tidligere Foged paa Sejlstrup Eriklversen havde ladet sig trolove med en Enke Kirsten Mikkelsdatter i Saeby, men nu havde hun forandret Sind og vilde ikke aegte ham. Han havde derfor indstaevnet hende for den gejstlige Ret (Tamperretten) i Vendelbo Stifl, hvor han havde faaet hende domt til at efterkomme iEgteskabsloftet. Det vilde hun imidlertid ikke, men romte fra Saeby og forrykkede og forkom noget Gods, som han havde indbragt i Boet, og noget Bornegods, som Magistraten havde betroet ham, og han havde derfor begaeret Kongens Tilladelse til at lade hende anholde, hvor hun maatte traeffes, og til, at hun maatte faa Tilhold om enten at aegte ham og tilbagelevere Godset eller ogsaa at blive sendt til Tugthuset i Kobenhavn. Denne Begaering imodekom Chr. IV og befalede alle Embedsmaend, Fogeder og Magistrater m. fl. at anholde Kirsten, om hun blev paatruffet*). Men snart vendte Lykkens Hjul sig, og nu var det Erik Iversen, der blev 1) „Vends. Folk og Land" 111. 33, 45. Deres Datterdatter Maren Mouridsdatter var gift med Raadmand Nr. 20 Peder Christensen 2) Jyske Saml. V. 83. 3) Kancelliets Brb. 4) Kancelliets Brb. Side 6
forfulgt. 2. Novbr. 1619 udgik nemlig kgl. Brev til Lensmanden paa Sejlstrup — Anders Friis — om, at naar han af Jorgen Skeel til Sostrup fik Dommene over Erik Iversen, skulde han sende denne velforvaret til Kobenhavn, og hvis Kirsten Mikkelsdatter vilde skilles fra ham (o: have Trolovelsen haevet) eller i anden Maade havde Tiltale til Erik Iversen, skulde Anders Friis hjselpe hende til Rette1). 19. April 1620 udgik endvidere kgl. Brev til Anders Friis om, at Kirsten Mikkelsdatter havde beklaget sig over Erik Iversen til Kongen; Anders Friis skulde noje undersoge Sagen, og var hendes Beskyldninger rigtige, skulde Erik Iversen anholdes, tiltales og tilborlig straffes, og Lensmanden skulde hjaelpe Kirsten til Rette hermed'). Det sidste, vi horer om denne Traette, er, at Kongen 28. April 1621 skrev til Anders Friis, at Erik Iversen havde berettet for Kongen, at han havde vaeret i Rette med Anders Friis i denne Sag, men det var blevet naegtet ham at faa Genparter af Sagens Akter. Kongen befaler, at de skal gives ham3). Kirsten blev boende i Saeby som Enke og naevnes 1642 i Stolestaderegistret som » Kirsten salig Holgers Enke«4). 1651 klagede hun til Lensmanden paa Sejlstrup over, at Magistraten i Saeby havde solgt hendes salig Mands Lejersted i Kirken, som hun havde kobt og betalt, og ladet hendes Mands Lejersted flytte, men Magistraten naegtede ai have gjort det5). Hun var antagelig Moder til den Karen Holgersdatter, der 1663 kobte Gravsted i Kirken8). 1) a. St. 2) a. St. 3) a. St. 4) Kirkens Regnskabsbog. 5) Sseby Raadstucprotokol 26. Marts 1651. 6) Barkens Regnskabsbog. Side 7
9.
SorenChristensenGuldsmed var Borgmester 10. Herman Henriksen er utvivlsomt identisk med Herman Skraeder, der var Borgmester 1591s). Herman Henriksen var Borgmester 1608, da han medunderskrev Hyldingen, naevnes 1610 i en Herredagsdom og 1620 ien Landstingsdom4). Fik 1614 Sandemandstov angaaende Saebys Markskel5). Var gift med I n g e r . . . . og var antagelig Fader til He nrik Hermansen, der 1618 var Byskriver i Saeby (se Byskrivere). 11. Christen
Pallesen omtales af Peder Dyrskjot 1) ..Vends. Folk og Land" 111. 22. 48. 2) Angivelsen 1626 i nVends. Folk og Land" 111. 22 kan ikke viere rigtig, da hun var dod for 1625, eller ogsaa er der 2 Dotre af dette Navn. 3) Jyske Saml. 2. 11. 401. 4) Viborg Landst. Dombog A. 1620, 81. 406. 5) Borglum H. Tgb. 20. Aug., 13. Septbr. 1614. 6) Ny kgl. Saml. 4°, 746. Side 8
12. Soren Mikkelsen Riber var Borgmestei 1618 og 16211). Han var Son af ovennaevnte Borgmester Mikkel Riber og var en rig Mand. Antagelig ei han den Soren Mikkelsen, der 1583 modte ved Monstringen med Harnisk og Degen2), og 1610 var han Byfoged her (se Byfoged Nr. 5). Efter Ordre fra Lensmaendene paa Aalborghus og Sejlstrup istandsatte han Praestbro paa Grsensen af disse to Len, men kunde bagefter ikke faa sin Betaling af Herredsmaendene, hvorfor Kongen 12. Maj 1618 gav Ordre til Lensmaendene nu at sorge for, at han blev betalt3). Soren Riber afgik formodentlig fra Embedet 1619, da der indfortes skiftende Borgmestre (»Fastelavnsborgmestre«); men var Borgmester 1621. Af Familien Riber fandtes endnu i 1700erne et Par Kvinder i Saeby, nemlig Karen Jakobsdatter Riber, der dode i Borgmester Rhuus' Hospital 1756, og Anne Marie Riber, der dode 1759. 13. Hans Nielsen Gram siger*), at han 1627 af de kejserlige Tropper blev tvunget til at vaere Borgmester, men fast Borgmester blev han nseppe for 1632, thi der oplyses 1653, at han, da han afgik 1648, havde vaeret Borgmester i 15 Aar5). Hans Afstamning er ikke bekendt, men han var maaske Vendelbo, da han havde en Soster Maren, der dode i Saeby efter at have vaeret gift der 2 Gange6). Snarest stammer han dog fra Gram i Sonderjylland. Han var antagelig
fodt i 1580erne, thi i Fastelavn 1) Kancelliets Brb. 12. Maj 1618. Viborg Landst. Dombog A. 1621, 81. 260. 2) Monstringsregister i Danske Kancelli. 3) Kaneelliets Brb. 4) Indk. Breve til Danske Kancelli 24. Juli 1646. 5) Sseby Tgb. 30. Juli 1653. 6) a. St. 1662. BL 81. Side 9
1614 blev han Gildebroder i Guds Legems Lav i Aalborg,hvad forudsatte en vis social Position, og han var da Borger i Saeby. Angaaende sin Ungdom fortaellerha n1), at han har henslidt sin bedste Tid til Hove, baade i Kongens Tjeneste og andre Godtfolks og er derefter blevet bosat i Saeby, hvor han drev Kobmandshandelog Sejlads i stor Stil. Tillige var han 1623 Ridefogedtil Asdal, og naevnte Aar foretog han endvidere stort oksneindkob i Vendsyssel (79 oksne) for Christofferv. Gersdorff til Sobygaard2). 14. Marts 1634 blev han tillige Tolder og Sisemester i Saeby og skulde derfor have 20 Rdl. aarlig og tages i Ed af Lensmanden paa Sejlstrup. Samme Dag, som BorgmesterHans Gram blev udnaevnt til Tolder, bevilgede Kongen, at Borgerne i Saeby til Reparation af deres Havn maatte faa de Paele og andet Traevaerk, der fandtesi Skansen ved Byen. Denne Skanse var anlagt af de kejserlige Tropper 1627—29. Efter de Kejserliges Bessettelse af Vendsyssel 1627 lykkedes det ham i en lille Baad selv anden at slippe over til Bohus og give Chr. IV Underretning om Fjendens Anslag, »hvilket var ganske kiaerU3). Paa et af de aeldste Huse i Saeby — Matr. Nr. 35 — paa Sydsiden af Algade lidt vest for Kirken, et Hus i 6t Stokvaerk med svaere Egebindinger og fremstaaende Bjaelkehoveder hvilende paa Konsoller, sad tidligere en Porthammer af Egetrae (mi i Museet i Hjorring, hvortil den 1905 blev foraeret af en Kobmand i Frederikshavn).Paa Brsettet staar udskaaret 3. Juli 1624 samt et Skjold med Bogstaverne H. N. B. og et Bomaerkemed samme Bogstaver sammensat. Endvidere 1) Indk. Breve til Danske Kancelli 24. Juli 1646. 2) Sffiby Raadstueprotokol 17. Maj 1639. 3) Kancelliets Brb. 14. og 19. Marts 1634. 4) Indk. Breve til Danske Kancelli 29. Maj 1649. Side 10
et Skjold med Jesu Initialer I. H. S. og Bogstaverne K. M. D. og midt imellem Skjoldene et Kristusmonogramomgivet af en Krans. Til hojre for forstnaevnte Skjold staar med latinske Begyndelsesbogstaver »Gud bevar Din Ingang oc Udgang. Er Gud med os hvo kand daa ver imod os«. Til venstre for det andet Skjold staar: >Gud bevar dite Hus al sin Mre oc alt hvad der indenfor mon vere«. Deter Hans Gram og nans forste Hustrus Initialer, og Huset har altsaa tilhort dem, men da B. maa formodes at betyde Borgmester og ikke Borger, kan Porthammeren ikke vaere anbragt 1624, med mindre Hans Gram da er »Fastelavnsborgmester«, men maa vsere anbragt senere. Datoen kunde vel ogsaa vaere den Dag, da han kobte Huset. Han ses at have ejet flere Ejendomme i Byen og en Del Jord i Marken. Under Svenskernes Besaettelse af Jylland 1644 sorgede han for, at en svensk Kaptajn, der skulde til Sverige med Brevskaber, blev fort fangen til Kobenhavn; som Folge heraf maatte Hans Gram over Hals og Hoved flygte til Bohus og Kobenhavn og efterlade sin hojtfrugtsommelige Hustru i Saeby, men det korn til at gaa ud over hans Ejendomme i Saeby og over hele Byen1). Han siger selv, at han ved den Lejlighed blev forarmet,og han blev da ogsaa af den Grund 1649 benaadetmed Indtaegten af en Bondegaard i Hov i SennelsSogn i Thy, hvilken Bevilling 1654 ogsaa straktes til at gaelde hans eventuelle Enke i hendes Livstid8), men han havde dog Midler til 1646 at opfore en Latinskolebygningi Saeby, paa hvis Dorplade stod et Jesumonog ram og Bogstaverne H. N. S. — K. M. D. 1646 1) Indk. Breve til Danske Kancelli 24. Juli 1646 og 29. Maj 1649. 2) Jyske Beg. 21. Aug. 1654. Side 11
samt en latinsk Sentens1). De sidstnaevnte Bogstaver er bans da afdode Hustrus Initialer, og de maa sandsynligvisforstaas saaledes, at him, der ingen Born havde, havde legeret en Kapital til en ny Latinskole i hin Tid, da iEgteparret var velhavende, og det var vist for at tilvejebringe disse Midler, at Borgmesteren i 1640 solgte 16 Agre og en Hovedager ved ostre Ende paa Toften i Sseby Mark for 200 Rdl. til Tolder Jens Christensen Prang, hvilken Jord denne 1650 testamenteredetil Saeby Hospital2). Borgmester Hans Nielsen gav ogsaa 2 smaa Agre i Kathaven til Sseby Kirke; Tidspunktet kendes ikke, men antagelig var det 1640, idet Gaven formodentlig var.for hans Hustrus Begravelsesstedi Kirken. Mserkeligt nok omtaler BorgmesterChr. Rhuus ikke i sine Optegnelser om Sseby Kirke8) noget Epitafium eller nogen Gravsten over Hans Nielsen og hans 2 Hustruer, skont de vistnok alle 3 er begravet i Kirkens Kor og skont Borgmester Hans Nielsens Enke forst dode 1686, saa Rhuus har kendt hende. Heller ikke naevnes i Kirkeregnskabet nogen Indtaegt for disse Begravelser, men af Kirkebogenses, at Hans Nielsens Enke blev begravet i KirkensKor. 1648 afgik Hans Nielsen som Borgmester, og 1653 fik han en hel Del Bryderi med Byens Regnskabsvaesen, idet han ikke i de 15 Aar, han havde vaeret Borgmester, havde aflagt Regnskab, og der var en Del Restancer til Kronen m. v.4). Han tilbod dog at klarere straks, saa han har ikke vaeret insolvent paa dette Tidspunkt. 1) Chr. Rhuus' Optegnelse 1694 om Sseby Korke m. vM trykt i Vends. Folk og Land" 111. 96. 2) Saeby Kirkes Regnskabsbog 1629—1764, 81. 271. 3) Sseby Prsestearkiv, jfr. ..Vends. Folk og Land" 111. 4) Sseby Tgb. 11. Maj, 13. og 20. Juli 1653. Side 12
Det vides ikke, hvornaar han dode, men han levede endnu 2. April 16621) og oplevede altsaa ogsaa for tredje Gang ai se Sseby besat af Fjender. I Saeby er der rejst en Mindesten for ham. Hans Nielsen var gift I med KatrineMarkvorsdatter, der 1623 sammen med flere fornemme Kvinder deltog i »Pigemalkning« paa Saeby Raadhus2). Hun var Soster til Raadmand Claus Markvorsen i Aalborg og Raadmand Johan Markvorsen i Saeby, og de var fra Ditmarsken3). Hun dode ca. 1640
uden Livsarvinger, og 1641 havde 1641 segtede han
Anne Jensdatter (Worm)5), 1) a. St. 1662, 81. 81. 2) Viborg Landst. Dombog A. 1623, 81. 461 b. 3) a. St. 1620, BL 207, og Aalborg Guds Legems Lavs Liber vivorum" 1613. 4) Sffiby Tgb. 1642, 81. 10. 5) Hun angives af Slsegten at have heddet Worm (Personalh. Tidsskr. 7. VI. 170); hendes Broder Niels Jensen var 1642 Skrseder i Sseby (Sseby Tgb. 1642, 81. 152 og 164). Hendes andre Soskende var Poul Jensen i Ormstrup, Soren Jensen paa Overgaard, Jens Jensen i Lund ved orslev Kloster og en Soster gift med Laurids Madsen Bugge til Linderumgaard (Vennebj. H. Tgb. 15. Maj 1671). Side 13
B. Frederik Hansen Gram, f. Sseby i Foraaret 1644 (Tvilling), begravet Raabjerg 4. Jan. 1697, Student Aalborg 1687, Kobmand i Saeby 1691, da han solgte sine 2 Gaarde der og flyttede til Skagen, hvorfra han 1694 flyttede til Aalbaek i Raabjerg Sogn. Gift Skagen 1692 med Ingeborg Christensdatter, d. Skagen 1694. Ingen Born. C. Niels Hansen Gram, f. Sseby 1646, d. Skibby i Horns Herred, Sjaell. 1692, Student Aalborg 1667, Degn i Skibby. Gift 1683 med Dorte Jensdatter Bagge, f. 1663, d. 1732. 2 Sonner1). D. Katrine Hansdatter Gram, f. Saeby o. 1647, d. 1725, gift med Akciseskriver ved Christianshavns Port Christen Sorensen Hornbech, f. 16..., d. 28. Juli 1705. Ingen Born. 14. PederChristensenKnivholt var Raadmand i Saeby 1633 og folgende Aar, overtog antagelig Borgmesterembedet 1648, men naevnes forst 4. April 1649 som Borgmester3). Han var Broder til Jens Christensen Siverslet, Ridefoged til Voergaard, der tillige med Hustru Karen Nielsdatter, dod 1641, blev begravet i Saeby Kirke, hvor der har vaeret Epitafium over dem3). Peder Knivholt boede allerede i Sseby 1624, da Niels Krag til Trudsholm, Kapitelsherre i Viborg, tilbod ham 70 Rdl. for Bygningerne paa Klitgaard paa Lseso samt den derved liggende Vejrmolle og Mollehus efter den Forhandling, de havde haft derom i Overvaerelse af Biskoppen af Viborg; men Peder Knivholt svarede, at Halvdelen af Bygningerne var hans Stifborns, idet 1) Personalh. Tidsskr. 7. VI. 169 ff. 2) Raadstuepr. 3) Vends. Folk og Land" HI. 54. Side 14
han havde faaet Bygningerne med sin Hustru1). SorenOrningtil Eget laante 1624 100 Rdl. af ham, som endnu ikke havde faaet dem igen 1651, skont Soren ofte var blevet staevnet for dem og havde lovet at betale. 1640 havde han givet Peder Christensen Pant i en Gaard i Trogdrup i Skaerum S., men det viste sig, at Soren Orning i Forvejen havde pantsat den til Fru Birgitte Lindenov2). 1632—33 var han Kirkevaerge. 1653 afgik hansom Bergmester efter laengere Tids Sygdom8), og han var derefter Raadmand til sin Dod mellem 14. Maj og 9. Juni 1656. Hans Borgmesterregnskaber var 1653 i Uorden, og bl. a. skyldte han 1764 Sldlr. til Raadmand Samuel Hermansen Gesmells 2 umyndige Born. Den nye Borgmester vilde 1654 lade Sagen gaa til Lensmanden eller Landstinget, men Peder Knivholt tilbod at rette for sig, saa Lensmanden ikke skulde besvaeres dermed. Formedelst Alderdom og Skrobelighed »formaaede han ikke selv at udstaa Trsette«. Han havde dog ogsaa Penge tilgode, idet Fru Karen Dyre til Knivholt skyldte ham 450 Sldlr. Det endte med, at han blev forfulgt med Rigens Dele og derefter »romte og undveg* fra Saeby, hvorhen vides ikke*). Han var gift I (for 1624) med Johanne Rasmusdatter, dod 1638, Enke efter Christen Knudsen i Klitgaard paa Laes05). 1) Sseby Tgb. 4. April 1G33, Raadstuepr. 30. Juli 1634. 2) Vennebj. H. Tgb. 4. August 1650. 3) Sasby Tgb. 21. Septbr. 1653. 4) Sffiby Tgb. 1662, 81. 136 ff, 149, 165. 5) Christen Knudsen angives at vsere Broder til Prsesten Christen Eriksen Brun i Hinge, der var Vserge for Christen Knudsens to B0rn: Enud og Anne. Men paa Grund af Afstanden fra Hinge til Saeby bad Prsesten sig fritaget, og 25. Febr. 1634 udgik kgl. Ordre til Magistraten i Saeby om at f orordne 2 vederhjeftige Msend der i Byen til at vsere Vserger. Side 15
Efter hende Dod
blev Peder Knivholt staevnet for Gift II med Anne
Jensdatter, der havde vaeret Der kendes folgende
Born af Peder Knivholt: Christen Pedersen, var 1653 Fuldmaegtig hos Faderen, levede 1662. Jens Pedersen, levede 1662. Maren Pedersen, levede 1662. Metle Pedersen, levede 1662. 15. Laurids Nielsen Rhuus (Ruus) blev Borgmester 13. Septbr. 16532) og afgik fra Embedet 1671 efter at have faaet mange Penge tilgode hos Byen. Var fodt 1610 som Son af Borger i Saeby Niels Pedersen Rhuus (fo. 1640) og Maren. Var Borger her 1633, Kobmand; fik 1636 hos Guldsmed Christen Madsen lavet en Solvkande paa 60 Lod og 2 Solvbaeger e1). Fik 21. Febr. 1638 Skode af naevnte Guldsmed og Hustru Karen Mikkelsdatter paa et Hus med to Gaardsejendomme og var da endnu en »aerlig, velagtet og fornem Ungkark, men er formentlig blevet gift kort efter. 1648 kobte han Lejersted i Kirken for sig og Hustru og gav samme Aar Panelvaerk om Dobefonten i Kirken4). Dod 27. Febr. 1672. Gift o. 1640 med Anne Christensdatter Riber, f. 1619, d. 15. Marts 1676, Datter af Raadmand Nr. 14 Christen Mikkelsen Riber og Dorte Johansdatter Borchhorst. Epitafium i Saeby
Kirke med Portraetter af ham, 1) Sffiby Tgb. 28. Febr. 1638. 2) Raadstuepr. 3) Sneby Tgb. 29. Aug. 1638. 4) Barkens Regnskabsbog og Vends. Folk og Land" HI. 29. 5) a. St. 20. Side 16
A. Niels Lauridsen Rhuus, f. Saeby 7. Septbr. 1643, dod Albsek 23. Decbr. 1693, Sogneprsest til Albaek og Voer. Gift med Karen Pedersdatter Hemmet, ingen Born. B. DorteLauridsdatterßhuus, f. Saeby 164*, levede 1707. Gift 166* med LauridsChristensen Holstebro, f. Holstebro 163*, dod Saeby 4. Juni 1685, 1661 Sogneprsest og 1678 tillige Rektor i Sseby. 8 Born. C. Elle Lauridsdatter Rhuus, f. Sssby 164*, d. Saeby 10. Juni 1685, gift I med Peder , II med Skipper Jesper Jensen Munk \ Sseby1), d. 1714. 4 Born. D. Laurids
Lauridsen Rhuus, f. 164*, dod E. Anne Lauridsdatter Rhuus, f. 16..., d. Saeby 23. Septbr. 1711, gift med Kobmand i Saeby PederNielsen Tamstrup, f. 1654, dod efter 1711. 5 Born. F. Else Lauridsdatter Rhuus, f. 16..., d , gift o. 1682 med Skomager Christen Mikkelsen, f. 1644, begr. Saeby 6. Maj 1698 (Han gift I med Johanne Andreasdatter Gjedsmann, Skifte 7. Aug. 1682). Vist ingen Born. G. Maren Lauridsdatter Rhuus, f. o. 1648, d. Saeby 4. Marts 1671, begr. i Kirken3). Gift o. 1667 med Kobmand Oluf Ottosen, f. o. 1643, d. Saeby 28. Okt. 1675, begr. i Kirken, Son af Kobmand Otto Christensen, d. o. 1660, og Barbara Pedersdatter. Efter Maren Rhuus' Dod giftede Oluf Ottosen, der var en rig Mand, sig med Kir- 1) Vends. Polk og Land" 111. 92. 2) a. St. 72. 3) a. St. 50. Side 17
sten Nielsdatter,
Datter af Raadmand Niels Sorensen. H. Peder Lauridsen Rhuus, f. 16..., dod Saeby 12. April 16861), Kobmand og fra 1684 Farver i Sa?by. Var 1676 o. fl. Kaptajn for Byens Borgerva»bning. Gift med Marie Peitersdatter, f. 16..., d. Sseby 27. Aug. 1681, Datter af Peiter Jakobsen i Fladstrand. Ingen Born. I. Christen
Lauridsen Rhuus8), i- Sseby 5. 16. ChristianHansenFerslev blev udnaevnt til adjungeret Borgmester 27. April 1671. Han var maaske fodt o. 1644 og var Son af Lagmand i Frederiksstad i Norge Hans Nielsen Ferslev (fra Aalborg) og Anniche Nielsdatter Randulf, og han dode i Saeby 28. April 1714, begr. i Kirken 4. Maj, 70 Aar gl., men var muligvis aeldre, da han siges at have vaeret Auditor under Krigen 1657—60. Han havde antagelig studeret, thi han latiniserede sit Navn og skrev sig Christianus Ferslevius. 1670 kom han til Saeby som Tolder8) med Lon 60 Daler, og samme Aar aegtede han Anne Ottesdatter, Datter af Kobmand Otto Christensen i Saeby og Barbara Pedersdatter. Anne stod Brud »mcd udslaget Haar og Smykker som en Mo«\ men kom for tidlig i Barselseng, hvorfor 26. April 1671 fik kgl. Benaadningsbrev til at fritages for Kirkens 1) a. St. 54. 2) Skrev sit Navn Ruus. 3) Blev Tolder her 31. Jan. 1670, men fik ftfrst Bestalling 1. Maj. (Rentekammerudn.). 4) Sieby Tgb. 26. Maj 1679. Side 18
Disciplin mod at betale noget til naermeste Hospital, og 27. Juli resolverede Biskoppen, at de skulde betale 10 Rdl. saint fremtidigt 2 Sletdaler aarlig til hver Hojtid. Det kneb med at faa disse Penge betalt; 1676 ses Ferslev at have betalt 16 Sldr. efter forudgaaende Staevning, og 1679 staevnedes han atter for Restance af disse Boder. Hans Liv formede sig trist nok, idet hans Virketid faldt i en for Byen ulykkelig Nedgangstid, og skont han drev Handelsvirksomhed i Fladstrand ligesom saa mange andre Saebyborgere, blev hans Kaar dog stedse slettere, og han dode som en yderst forarmet Mand efter 1688 at vsere blevet afskediget som Tolder paa Gmnd af Kassemangel. 1681 blev han Konsumtionsforpagter, men ogsaa som saadan kom han i Restance med Afgiften1), og 1688 sogte han om Fritagelse for Forpagtningen og Eftergivelse af det skyldige Belob. Hans yderst forfaldne Ejendom i Saeby2) blev 1694 solgt for 40 Sletdaler, og 1708 blev en anden af hans Ejendomme udlagt til en Kreditor, medens han tillige blev forfulgt af andre Kreditorer. 1698 sogte han om Embede ved Helsingor Toldkammer, men fik det ikke, og de sidste Aar henlevede han i stor Trang, antagelig underholdt af Slaegtninge. Hans Enke dode 1735 i Skagen hos Sonnen Christoffer. Ferslev, der
fratraadte Borgmesterembedet ved Magistratens
1) Stsevnes 11. Novbr. 1688 af Landkommisscer Jens Wisberg ved dennes Broder(?) Tolder Peter Wisberg i Fladstrand for 225 Rdl. Afgift af Konsum, og 2. Maj s. A. tiltales han efter Stiftamtmandens Ordre for Bestancen (Sseby Tgb.). 2) Den kgl. Kasse havde 23. Novbr. 1692 gjort Arrest for Restance fra 1675—1681 i Gaard og Losore. Pastor Melcbior Hjardemaal laante ham Penge til Gffildens Betaling mod Pant i Ejendommen, som han 15. Jan. 1693 krsevede Indvisning i. Side 19
der 1673 var blevet 2. Borgmester, stod han ikke paa nogen god Fod, og Rhuus klagede adskillige Gange over, at Ferslev ikke vilde befatte sig med Kongens eller Byens Sager i den besvserlige Tid, da den skaanske Krig (1675—79) medforte meget Arbejde for Magistraterne. Saadanne Klager foreligger 23. Okt. 1678, 29. Jan., 26. Febr. og 25. Juni 16791), men 1680 synes der at vsere kommet en Udsoning. Oprindelsen til Striden var, at Ferslev og Raadmand Mads Nielsen Bangsbo 1676 havde lavet en Krigsstyrligning, som Borgerskabet var utilfreds med, og som det fik Stiftsovrigheden til at kassere. Chr. Lauridsen Rhuus var da Borgerskabets Formand, og i det hele nod Rhuus en Tillid indenfor Borgerskabet, som Ferslev maatte savne2). (Om Ferslev kan iovrigt henvises til Anna Levin: Ferslew-Slaegten fra Skagen, S. 15—33). Borgmester
Christian Ferslev og Hustru havde vist A. Et Barn, f.
1671, dod for 1678. B. Sofie Ferslev, f. o. 1673, begr. Fladstrand 13 Marls 1739, gift Sseby 1705 med Christen Sa muelsen Hetlop, f. Fladstrand o. 1677, d Fladstrand 1733, Borgerskab som Farver i Saeb} 1705, bosatte sig i Fladstrand. ?C. Hans Christian Ferslev, f. o. 1674, druk net 30. Okt. 1705. Stud. Aalborg 1691. Horer Saeby 1696. 1703 Praest paa Nordero paa Fser cterne8). Gift Albaek 1698 med Johanne Lau 1) Raadstuepr. 2) Amtmand Otto Skeels Formaning til Borgerskabet om Enighed og Reprimande til Chr. Rhuus se Raadstuepr. 10., 24. og 31. Maj 1676. 3) Han angives i C. F. Nielsens Fseroernes gejstlige Stat" 11. Udg. S. 13, at vsere Son af Sogneprsest i Horne-Asdal Chr. Christensen Saeby og Ingeborg Bistrup og at vsere fodt 1671. Angives i I. Udg. at vsere fodt i Thisted 1677 som Son af Peder Ferslev og Marie Rosholm. Side 20
ridsdatter Boye,
f. Christianshavn 1670, d. D. Barbara Marie
Ferslev, f. Saeby 1675, begr. E. Otto Christian
Ferslev, f. Sseby 1678, F. Christoffer
Ferslev, f. Saeby 1679, begr. 25. G. Enevold
Ferslev, f. Sseby 1684, d. Kbh. 1734, H. Oluf Ferslev,
f. Saeby 1685, dod som lille. Da Borgmester
Christian Ferslevs Hustru, Anne Otto Christensen, Kobmand i Saeby, var 1649 —50 Kirkevaerge og dode ca. 1660. Han var gift med Barbara Pedersdatter (levede 1688), der 1662 var gift II med Anders Christensen oksenhede, Kobmand i Saeby, 1675 i Fladstrand, men flyttede tilbage til Saeby, hvor han dode 16832). 1662 blev han og Hustru samt hans Hustrus Born af 1. iEgteskab staevnet af Johan v. Achen af Odense (1656 Handelsmand i Horsens) for 120 Sldlr., som Otto Christensen skyldte v. Achen8). Den saakaldte Barbros Gaard i Saeby (Matr. Nr. 32 Algade)4), som Christen Rhuus testamenterede til Kapellanbolig, havde utvivlsomt Navn efter Barbara Pedersdatter. I JEgteskab med Otto Christensen havde hun folgende B0rn: A—G. 1) Se O. Elitgaard: Skagen By's Hist, og Anna Levin: Slffigten Ferslew fra Skagen. 2) Sffiby Tgb. 1684, 81. 22. 3) a. St. 21. Maj, S. Juli 1662. 4) Barbara Pedersdatter pantsatte sin Gaard og Losore for 361 Sldlr. til sin Svigersjfo Ohr. Ferslev, der 22. Febr. og 14. Marts 1688 stuevnede sine Svogre til Betaling af Gselden (SsebyTgb.). Side 21
A. 01 uf Ottos en, f. 1643, d. 28. Okt. 1675, Kob mand i Saeby. En formuende Mand, der bl. a. ejed< »Stenhuset« i Saeby. Han gav 1671 en llarme Lysekrone til Kirken med hans og hans 2 Hu • struers Navne og lod 1675 S3Bby Hospital opbygge 1675 kobte han endvidere Lejersted i Kirken, hvo] der 1686 blev lagt en Gravsten fra Reval. Gift . med Maren Lauridsdatter Rhuus, f. o 1648, d. 4. Marts 1671, Datter af Borgmester Lau rids Nielsen Rhuus; gift II o. 1674 med Kirstei Nielsdatter, f. 16..., d. 17..., Datter af Raad mand Nr. 27 Niels Sorensen. Seder. I forste var der Sonnen Peder Oluf sen1), f. o. 1668, d. 3. Maj 1686, i andet iEgteskal Sonnen Niels Oluf sen, f. o. 16752). Oluf Ottosen; Enke blev gift II o. 1678 med Hans Mikkelsei Goe, 1678 og 1684 Forpagter paa Hagsholm, 168! paa Palstrup og 1690 paa Sodringholm3). B. Anne
Ottosdatter, f. o. 1645, d. Skagen 1735 C. Else Ottosdatter, f. o. 1648, begr. i Ssebj Kirke 16. Juni 1710, gift med Felbereder Pedei Jorgensen Lund, f. 1643, d. 1701, med hveir hun havde Sonnerne Otto Pedersen og Jor gen Lund, Praest i Hjortdal, og Dotrene Anni chen, f. o. 1693, begr. Saeby 3. Aug. 1763, son var gift med Kobmand Simon Christensei Logstor i Saeby*), og Barbara, f. o. 1680, d 1760. se Side 83. D. Maren
Ottosdatter, f. 16..., d. 1723, gif 1) Peder Oluf sen arvede 560 Sldlr. efter Moderen og bl. a. Stenhuset" og Paradis" og 7 Agre (Sseby Tgb. 1684, 81. 22 b). 2) Hans Formynder var Morbroderen, Byfoged S^ren. Nielsen. 3) „Vends. Folk og Land" 111. 50, 103. Sseby Tgb. 16T8, BL 18; 1681, 81. 70; 1684, 81. 3; 1684, BL 22 b; 5. Novbr. 1690. 4) Sffiby Tgb. 10. Jan. 1708, 4. Juni 1710. Side 22
E. Karen Ottosdatter, f. 16..., d. 17..., gift (1680) med sin ovennaevnte Svogers Broder, Kobmand Jens Christensen i Fladstrand. En Son, Otto Jensen, blev 1705 Borger i Saeby og var 1710 gift med Maren Laursdatter Dahlin af Vraa Praestegaard1). F. Apelone
Ottosdatter, f. 16..., d , var G. Birgitte
Ottosdatter, f. 16..., d. 1737, gift 17. Christen Lauridsen Rhuus (skriver sit Navn Ruus), f. Saeby 5. Jan. 1646, d. Sasby 1. Maj 1709, begr. i Kirken. Kobmand. Son af Borgmester Nr. 15 Laurids Nielsen Rhuus og Anne Riber. Blev Raadmand 16. Okt. 1671 og blev 17. Jan. 1673 udnaevnt til 2. Borgmester, hvilken Stilling han beklaedte indtil Magistratens Afskaffelse 1682, hvorefter han 27. Marts 1683 blev udnaevnt til Byfoged i Sseby og Fladstrand. Han synes at have vaeret en rettaenkende Mand, og da han var okonomisk velstillet, hjalp han mange med Kautioner o. 1. Men tillige var han en energisk og niyndig Mand, der onskede at have Orden i alt, hvad der vedrorte Byens Administration, og det var ikke let at komme af Sted med i hin Kobstaedernes Forfaldsperiode, som blev saerlig slem for Saebys Vedkommende, fordi Fladstrand, der laa i dens Frihedsdistrikt, trak Folk til sig. Mellem ham og 1. Borgmester, Tolderen Christian Hansen Ferslev, var Forholdet i adskillige Aar saa spaendt, at Ferslev aldrig modte i Raadstueretten, men overlod hele Arbejdet til 1) a. St. 18. Juni 1710. Side 23
Rhuus, og da den eneste i Sseby boende Raadmand, Mads Nielsen Bangsbo1), ikke just stod paa Rhuus' Side, havde han meget Bryderi i sit Borgmesterhverv. 1679 vilde han da ogsaa »for en og anden ham hojvigtig Aarsags Skyld« soge Afsked fra Borgmesterstillingen, men Borgerne gav ham godt Skudsmaal og bad ham blive2). Da hans Fader dode 1672, havde denne en Del Penge tilgode hos Byen for gjorte Udlaeg, og endvidere havde han Borgmesterlon tilgode for 18 Aar a 10 Rdl. Da Raadhuset skulde opbygges 1667, og Laurids Nielsen Rhuus ikke selv havde disponibel Kapital at forstraekkeByen med, havde han laant 209 Sldr. af KirkensMidler, men havde herfor maattet pantssette sin ,egen Jord, og Kapitalen havde han forrentet i 11 Aar uden Refusion fra Byen. Ved Opgorelse af ForaeldrenesBo viste det sig, at det havde 835 Sldr. tilgode hos Byen; denne Fordring overtog Christen Rhuus som Arv efter Foraeldrene, men skulde saa til Gengaeld tilsvarederes Gaeld i Lubeck 171 Dlr. Da Byen ingen Penge havde at betale Fordringen med, androg 25 af de bedste Borgere 8. Novbr. 1676 Sseby Magistrat om, at den vilde afhaende en naermere beskrevet Jord kaldet»Mojen« sonden for Saeby til Laurids Rhuus' Arvinger,og Christen Rhuus overtog saa »Mojen« for Vurderingssummen 260 Sldr. og overtog den ovrige Fordring paa Byen, idet han kvittede 160 Sldr. Han bekostede saa Skode udstedt til sig med StiftamtmandensSamtykke, lod »Mojen« indhegne, jsevnede Tuer og Polde og opfyldte de mange Sige samt lod Aar efter Aar Jorden stampe for at faa den jaevn. Han forvandlededen 1) Den anden Raadmand Frans Melvin boede fra 1672 i Fladstrand. 2) Sasby Tgb. 19. Febr. 1679. Side 24
lededenderved til en god Eng, men saa opstod der Misundelse over, at han havde faaet denne Fselled, og der indgik Klage fra en anonym til den i 1682 til Undersogelseaf Kobstsedernes Forhold nedsatte Kommission,der bestod af Thoger Lassen til Rodslet, PederBenzon til Havno og Matthias Pedersen Soltoft til Horbylund, og Kommissarieme sendte Skrivelse til Byfogeden i Sseby med Anmodning om at foranstalteen Undersogelse. Klageren rnente, at Rhuus burde afstaa Jorden igen til Byen gratis eller for ringe Betaling. Kommissarieme vilde ikke opgive, hvem Klageren var, men Rhuus mente, at Klagen var fremkommet for at ophidse Borgerskabet imod ham. Kommissariernes Skrivelse blev oplsest i et Raadstuemode4. Maj 16821). og efter at Rhuus havde givet en Fremstilling af hele Forholdet og udtalt, at han gerne vilde afstaa Jorden igen mod at faa sin Kobesum og anvendte Omkostninger daekket, erklaerede Borgerskabet,at det var godt tilfreds med Ordningen, og at Klageren havde gjort Uret. Efter Faderen havde Rhuus ogsaa arvet et Stykke Jord norden for Aaen og havde her anlagt Dsemning mellem Gammel og Ny Aa, hvortilhan anvendte mange Hundrede Laes Torvejord og Fyld, som toges af Jordstykket, da det vilde vaere for bekosteligt at hente dem i Byens Faelled. For dette for Byen nyttige Arbejde begaerede han ingen anden Godtgorelse,end at den lille Holm der osten for blev hans, og at han fik Afgroden af den og Dsemningen2). 17. Juni 1685
efterlyste han sit bortkomne Signet Mod Kvinder, der
havde fodt Born udenfor iEgteskab,var 1) Ss?by Raadstuepr. 2) a. St. 18. Juli 1088. 3) Sseby Tgb. Side 25
skab,varhan streng og lod dem ofte sidde faengslet i mange Uger, naar de intet havde at betale Lejermaalsbodernemed; man faar det Indtryk, at han sogte at presse de fattige Kvinders Paarorende eller gode Menneskertil at betale noget for at faa dem fri. Man kunde mene, at det var for at gavne Byens Kasse med disse Boder, men Omkostninger ved de arresterede Kvinders og deres spaede Borns Pleje oversteg sikkert Indkomsternepaa denne Konto. 1694 og folgende Aar affattedehan et udforligt Skrift om Saeby Kirke og Hospital,hvilket endnu findes hos Sognepraesten i Saeby1). Man ser af dette, at han og Hustru ofrede meget paa Kirkens Udsmykning, og at han ogsaa har onsket, at Eftertiden skulde vide, hvem Velgorerne var. Endvidere
oprettede han og Hustru ved Testamente I Folge naevnte Testamente skulde Kirken have 500 Rdl. og Gaarden Kirkeskov (nu Kjaerskov) i Albsek Sogn af Hk. 4—4—I—2—l1—2—l2—1 med alt Inventar. Da Rhuus' Enke mente, at Kirken var bedre tjent med at faa Penge i Stedet for Gaarden, solgte hun den 1711 for 200 Rdl. Gaarden havde vaeret beboet af hendes SoskendebarnApelone Gertsdatter Gesmell, gift med Birkeskriver til Voergaard Birk Christen Christensen, Stamfader til Slaegten Kjaerskov i Danmark og Norge. Til Saeby Latinskole legeredes 150 Rdl., til Rektorembedet250 Rdl. samt en Gaard i Byen og nogle Jorder, til Horerembedet ved Skolen 200 Rdl., til en Dansk Skole og Lonning for Laereren der en Ejendom 1) Jfr. „ Vends. Folk og Land" 111., der dog er fyldt med Trykfejl af storre eller mindre Betydning. 2) Se Hbfmans Fund. IX., jfr. Vends. Folk og Land" 111. 12, hvori dog flere fejle Angivelser. Side 26
i Byen (nu Matr. Nr. 81, Algade) samt 6 Stykker Jord i Nymark og 320 Rdl., til fattige Skoleborn i denne Skole 300 Rdl., til ovennaevnte Hospital en Ejendom i Byen, Skovtoften og 120 Rdl.; til Kapellanembedet »Barbros Gaard*1) (Matr. Nr. 32, Algade), 400 Rdl. og Halvpartenaf Chr. Rhuus' Jord i Ny Kapelhave »og det dervedhorende, som kaldes Skisersild«. Administrationen af Stiftelserne skulde forestaas af Byfogederne, hvorfor de skulde have Brugen af Rhuus' egen Gaard med tilhorendeEjendom samt det lille Hus og Ejendom nsest vesten for ved Soren Nielsens (o: Byfoged S. N.) og den lille Holm nede i Aaen ved Baghollet, og disse to Pladserskulde stedse ifolge Hovedejendommen, hvis Gaard havde 4 Jernkakkelovne og andet Bohave til Vaerdi 100 Rdl., der ogsaa skulde folge Gaarden. Til Gaardens Vedligeholdelse henlagdes en Kapital af 200 Rdl. Endeligskulde til Gaarden stedse hore »alle de Rariteter, som paa mit Kammer findes, ligesaa vore Kontrafejer, alt efter Specifikation og Opskrift«. Da Biskop Bircherod 7.—8. Juli 1694 var i Saeby, visteChr.Rhuus ham sit Raritetskammer, i hvilket han havde adskillige smukke Natur- og Kunstgenstande, men ved en Ildebrand 8. August 1703 gik Samlingen op i Luer tilligemed hele Rhuus' Gaard og Naboens Baghus, og der brsendte endvidere nogle Hundrede Tonder Korn paa Lofterne og »13 gode Koer med andet Faemon«, og Rhuus led stort Tab2). Ogsaa Peder Dyrskjot omtaler Rhuus: »Han er og beromt i Antikviteter,menjeg for min store Skrobelighed kan ikke 1) Antagelig opkaldt efter Barbara Pedersdatter, gift I. med Kob mand Otto Christensen, dodo. 1660, gift 11. med Kobman Anders Christensen oksenhede, dod 1683. Hun var bl. a. Svi germoder til Borgmester og Tolder Chr. Hansen F.erslev, By foged Soren Nielsen, Rektor Jakob Madsen Holstebro i Seeb n? hrfrtp> t\] Tivpna TTonorflHorpß — Ra Sidp. 9H 2) Jens Bircherods Dagboger ved C. Molbeeh, S. 293 og 429. Side 27
komme til ham, ellers fik jeg mere gammelt at vide, og dersom han ser dette, saa gor han mere Oplyselse.« 28. Jan. 1706 gav Rhuus sit Testamente den Tilfojelse, at Sognepraesten skulde vaere Medadministrator af Stiftelserne og herfor nyde Renten af 500 Rdl., og endelig forandrede hans Enke efter hans Dod Testamentetderhen,at i Stedet for Markjorderne skulde Kapellaniet, Latinskolen og Danske Skole samt Byfogedresidensenhaveialt 650 Rdl. Af Biskop BircherodsDagbogererfarer vi, at Chr. Rhuus gennem adskilligeAarlevede i Ufred med Sognepraesten i Sseby Melchior Christensen Hjardemaal, der dog heller ikke var nogen fredsommelig Mand, idet han f. Eks. 1684 i Saeby Praestegaard — dog for han blev Praest der — pryglede Karen Jakobsdatter, Enke efter Praesten Peder Mork i Understed1). Om disse Processer, der delvis stod i Forbindelse med Processer mellem Hr. Melchior og Holger Pachs til Saebygaard, indeholder Saeby Tingbog 1693—98 stor Vidtloftighed. Processen mellem Hr. Melchior og Chr. Rhuus blev paakendt ved Viborg Landsting 24. og 27. Novbr. 1697, og Prsestenblevdomt til at gore Rhuus offentlig Afbigt og betale ham 50 Rdl. i Omkostninger, medens Praestens Vaabendrager, Provst Albrecht Christensen i Volstrup, for sit mislige Forhold i Sagen blev domt til at betale 10 Rdl. til fattige Praesteenker i Stiftet og 10 Rdl. i Omkostninger til Rhuus. Hr. Melchiors Afbigt, som han selv tydeligt skulde udsige paa Bytinget i Saeby, 10d saaledes2): »Jeg Melchior Christensen Hjardemaal bekender hermed, at jeg uden nogen given Aarsag her ved Saeby Bytings Ret d. 2. Septbr. 1697 meget groveligenoguforsvarligen har angrebet og skaeldet BorgmesterChr.Rhuus 1) Sseby Tgb. 28. Maj 1684. 2) Sseby Tgb. 5. Oktbr. 1698. Side 28
mesterChr.Rhuuspaa sin JEre og dermed gjort hannemstorsteUret, hvilket jeg efter de hojsedle, velbaarneHerrerLandsdommeres Dom . . . hermed hos hannem afbeder og derforuden erklaerer hannem, at jeg intet andet med hannem ved, end hvad en aerlig Mand vel egner og anstaar i alle Maader.«c Bircherod fortaeller, at Rhuus 10. Jan. 1700 klagede over, at Hr. Melchior drev Kobmandshandel og Forprang, Saeby Borgere til Fortraengsel, og da Biskoppen 21. Septbr. samme Aar visiterede i Saeby og til Slut spurgte Menigheden, om den havde noget at klage over dens Praest, fremstod Rhuus med en hel Del Klager, som Biskoppen ansaa for at vaere af ringe Betydning, men som viste hans »giftige og ulaeskelige Had* til Praesten. Biskoppen irettesatte dog Hr. Melchior og gjorde sig derhos Flid for at stifte Fred mellem dem, hvad han ogsaa tidligere havde gjort. 13. Marts 1701 spiste Rhuus til Middag hos Biskoppen i Aalborg og benyttede da atter Lejligheden til at klage over Praesten, hvis Hustru Beate Marie Madsdatter, Datter af Raadmand i Saeby Mads Nielsen Bangsbo, havde gjort sig en lille Indtaegt ved at bage nogle Smaakager — af daarligt Mel — som Praesten brugte til Alterbrod. Senere blev Forholdet dog bedre mellem Byfoged Rhuus og Praesten. Rhuus forte 3 stilkede Blomster (Roser) i sit Segl. Christen Rhuus blev o. 1668 gift med Johanne Samuelsdatter Gesmell, f. i Saeby 1643, dod der 27. Juni 1713, 70 Aar, begr. i Eirken, hvor der er Epitafium med smukke Portraetmalerier af dema). Hun var Datter af Raadmand og Kobmand i Saeby 1) TCi'mOi ai>n<7o Tla irl>«li»f rra/l n\>r. "MnThanh O Q79 QC9 9B' 2) Billederne gengivet i Ghr. Andreassens Jubilseumsskrift 01 Sffibv C1924). Side 29
Samuel Hermansen
Gesmell og Johanne Clemensdatter, I Rhuus jEgteskab var
der kun et dodfodt Barn. Raadmænd.1570 nsevnes 10 Raadmsend, 1638 var der 4, 1682 var der 2, hvoraf den ene boede iFladstrand. Ved Forordningen af 28. Jan. 1682 afskaffedes Magistraten (Borgmester og Raadmaend), og ovrigheden kom til at bestaa af Byfogeden. 1. Anders Simonsen var Raadmand 15391), da der toges Vidne af Saeby Kirkegaard om, at Biskop Styge Krumpen havde ladet Kirkens og Klosterets Breve fore til Voergaard. 2. Peder Andersen
var R. 15391*). 3. Mikkelßertelsen
var R. 1570, da der 9. Jan. 4. Jens Klemmensen
var R. 1570*). 5. Thomas Tordsen
var R. 15706), modte ved 6. Christen
Guldsmed var R. 1570, modte 1) Vends. Folk og Land" HI. 39. 2) a. St. 3) Top. Saml. Sseby; Kancelliets Brb. 14. Febr. 1571. 4) a. St. 5) a. St. 6) Danske Kancellis Monstringer af Borgerskaber. Side 30
bosse, Degen og
Stakkenbosse1). Var antagelig Fader 7. Anders Pedersen
var R. 1570, modte ved 8. Peder Thomsen
var R. 1570s). 9. Oluf Andersen
var R. 1570, vist = Oluf 10. JensMogensen
var R. 15705). 11. Peder Svenske
var R. 15709). 12. Mikkel Nielsen Snor var R. 1570 o modte ved Monstringen 1583 med Harnisk, Spids o Degen, var ogsaa R. 1585 og dode 29. Marts 1586, beg] i Kirken, til hvilken han 1577 gav Himlen over Pra dikestolen og 1579 Lysarme til Praedikestolen. I Kii ken harder vaeret Gravsten og Epitafium med Poi traetter af ham, Hustru og Born7). Hans Bomaerk "Ju< stod paa Praedikestolen, som han med fler A\ antagelig ogsaa havde givet. Gift med Mi ren Mikkelsdatter Riber, Datter af Borgme ster Nr. 8 Mikkp.l Seirensp.n Rihpr En Jens Snur modte
ved Monstringen 1583 med 1) a. St. 2) a. St. 3) Top. Saml. Sffiby 9. Jan. 1570. 4) a. St. 5) a. St. 6) a. St. 7) a. St. og „ Vends. Folk og Land" 111. 18, 19, 46. 47. Side 31
Langbosse,
Stakkenbosse og Degen. En Thomas 13. Peder Mikkelsen Riber var R. o. 1610, afgik for 16331), dod ca. 1640, Son af Borgmester Nr. 8 Mikkel Sorensen Riber. Deltog i Monstringen 1583 som Feltforer med Langbosse og Degen. Er antagelig den Peder Mikkelsen, Borger i Saeby, der 29. Juli 1590 skodede Huse med videre til Thomas Jensen i Skovsgaar d2). Blev ea. 1640 ved Viborg Landsting domt som Logner i en Strid med fhv. Byfoged Poul Koch, og hans Hovedlod var forbrudt til Kongen, da han dode som nederfaeldig Mand3). Synes ogsaa at vaere optraadt mindre psent over for sin Stifdatter Karen Laursdatter, der var gift I ca. 1608 med Kobmand i Sseby Daniel Bastiansen Truttmann (bortrejst ca. 1620) og II 1634 med Kobmand i Saeby Maximilianus Jorgensen Heuffelder. Raadmanden synes nemlig at have villet narre hende for hendes Arv efter Foraeldrene*). 1604 lod han
Kirkens Orgel staff ere. Gift I med Maren
Sorensdatter Guldsmed, Gift II med Karen
Andersdatter, der levede 1) Raadstuepr. 8. April 1640. 2) R. A. Pergamentsbreve. 3) Raadhuspr. 8. April 1640. Se Byfoged Poul Koch. 4) Viborg Landst. Dombog A. 1625, 81. 252 ff., jfr. Vends. Aarbtfger 1931, S. 161. 5) Vends. Folk og Land" 111. 22 har 11. Okt. 1626, men Iron var dod for 1625. 6) „ Vends. Folk og Land" 111. 45. Side 32
datter, f. 16...,
d , Daiter af Raadmand Nr. 2i (Mikkel Pedersen Riber var antagelig Fader til Christen Mikkelsen Riber, f. Saeby 1672, dod Saeby 1. Marts 1702, ugift1), og til Peder Mikkelsen Riber, f. Saeby 1671, dod Saeby 1713, gift 1706 med Karen Jakobsdatter, 1694 Skipper for sin Moster Birgitte Madsdatter og Borgerskab i Saeby 7. Febr. 1696)2). 14. Christen Mikkelsen Riber var R. o 1610s). Var Son af Borgmester Nr. 8 Mikkel Sorensei Riber og levede endnu 1640, da han var Vaerge foi sin Broder Peders Born4) samt 1642, da han fik Bevilling til at saelge 01 og Brsendevin. Var gift (1629) med Dorte Johansdatter Borchhorst, doc April 16385), antagelig en Efterkommer af Gert Borch horst, der naevnes i Saeby 15648). (Dorte Borchhorst! Soster Else var gift med Jens .... Hjulskov, Borgei i Sseby o. 1620, hvis Son Mourids antog Navnet Borch horst og 1644 blev Praest i Gunderup-Novling). Christen Mikkelsen
Riber og Hustru havde folgende A. Mikkel
Christensen Riber, f. o. 1610, d. B. Mourids
Christensen Riber, f. o. 16..., 1) a. St. 2) Raadstuepr. 1694, 81. 150 og 7. Febr. 1696. 3) Vends. Folk og Land" 111. 45. 4) Raadstuepr. 8. April 1640. 5) Chr. Staffensens Aarbog. (Kgl. Bibliotek.) 6) Kancelliets Brb. 17. Juli 15C4. Side 33
C. Elle
Christensdatter Riber, f. o. 16..., D. Anne
Christensdatter Riber, f. 1619, d. 15. Jakob Pedersen
var R. 16141), naermere 16. Otto Thomsen Vendelbo var R. 162F), afgik 1636, da han 1633 var blevet Byskriver, hvilken Stilling han vist beklaedte til 1656, dod 165 73).73). Var 1627 Ridefoged til Knivholt og var Kirkevaerge 1630— 32. Kirkeregnskabet for hans Vaergetid var i Svenskekrigen 1644 nedgravet, og da han gravede det op, var der kun nogle Stumper tilbage. 4. April 1633 udstedte han Pantebrev til Borgmester Hans Nielsen Gram og Byfoged Jens Thomsen Rosmus paa 100 Sletdaler og gav dem Pant i sin Gaard og Have. Gaelden var til Viborg Domkapitel, som havde vaeret i Handel med Borgmester i Saeby Poul Christensen Knivholt om Bygningerne paa Klitgaard paa Laeso samt Molle og Mollehus der, og som havde deponeret Pengene hos Otto Vendelbo, der skulde betale dem til Niels Friis, Lensmand paa Sejlstrup*). 7. Marts 16388)
bortskodede Otto Vendelbo og Hustru 1) Borglum H. Tgb. 8. Novbr. 1614. 2) Viborg Landst. Dombog A. 1621, BL 240 ff. 3) Sseby Tgb. 1662, 81. 140 og 182 b. Kaadmandsembede og Byskriverembedet maatte ikke vtere forenet (Sseby Raadstuepr. 7. Decbr. 1636). 4) Sseby Tgb. 1633, 81. 83. 5) Sseby Tgb. Side 34
son Erik Jensen
Vendelbo og Hustru Margrete Hermansdatter Han var (1638)
gift med Maren Madsdatter, B0rn: A T1 Vi r\ *yin o /"*\ t+r\oat^ "\7 an /I
a 1 i "R .TalrrkK Hf fnton V<»Tirl<»l'h/
C. A/T oric /^ttr»onTi \7 an A a 1 \\
• D. Ineebore
Ottosdatter Vendelb* 17 TV/ToTo fan /~^ f tncdo ttor \r an^alki
P* Anr»*» HttnerlQU-pr Venriulhi
G. Maren
Ottosdatter Vendelbo, f. 16.. H. Ingeborg
Ottosdatter Vendelbo. Otto Vendelbos Tilnavn tyder paa, at Faderen har opholdt sig udenfor Vendsyssel. En Broder til Otto var Knud Thomsen Vendelbo, der 1627 var Ridefoged til Sejlstrup og 1633 var Borger i Saeby og Ridefoged til Boiler. Han ejede 1638 en Gaard i Saeby, til hvilken var en Abildhave med 23 jEble- og Paeretrsee r8). Han var dod for 1653, og hans Enke GertrudJakobsdatter dode for 21. Marts 1653 i Lindholt i Taars S., hvor deres Datter Maren Knudsdatter Vendelbo var gift med Christen Jensen, som 12. Okt. 1653 fik Arveafkald af Marens Soster Kirsten Knudsdatter Vendelbo, der ogsaa opholdt sig i Lindholt*). En anden Broder til Otto Vendelbo var Jens Thomsen Vendelbo, hvis Son Erik Jensen Vendelbo 1638 var Borgeri Saeby og gift med Margrete HermansdatterGesmel l4), med hvem han havde mange Born. 1) a. St. 1062, BL 140 og 182 b. 2) a. St. 1638, 81. 73. 3) a. St. 12. Okt. 1638. 4) a. St. 7. Marts 1638. Side 35
I Saeby var der
1707 en gammel Kirkebog, af hvilken A. Anne
Eriksdatter Vendelbo, f. 30. Aug. B. Maren
Eriksdatter Vendelbo, f. 1636?, C. Katrine
Eriksdatter Vendelbo, f. 1637, D. Maren
Eriksdatter Vendelbo, f. 28. April E. Kirsten Eriksdatter Vendelbo, f. 9. Okt. 1650, d. 1707 i Kbh. Gift med Herbergerer i »Den kronede Stork* Anders Sorensen; ingen Born. F. Lisbet
Eriksdatter Vendelbo, dobt 14. G. Herman Eriksen
Vendelbo, f. 16.... Rejst H. Jens Eriksen
Vendelbo, f. 1643, dod i I. Gert Eriksen
Vendelbo, f. 1648, dod 1648. J. Katrine Eriksdatter Vendelbo, f. o. 1645, var gift med en Hans Kroktaa, men boede vist ikke i Saeby, idet der siges, at de rejste til Westphalen. En Major Vendelbo
boede o. 1665 i Saeby8). 17. Anders
Sorensen Vendelbo var R. 1) a. St. 1707, 81. 38 bog 46, 6. Juni 1708. 2) vist i Strandhaven, Borger 13. Jan. 1692. 3) Antegn. til Byens Regnskaber 1653—71, Kommissionsakten 28. Jan. 1682 (Rigsarkivet). 4) Viborg Landst. Dombg. A. 1621, 81. 240 ff. 5) Sseby Tgb. 21. Decbr. 1653. Hans Morbroder hed Iver Olufsen (a. St. 15. Aug. 1638). Side 36
foged til Voergaard. 11. Decbr. 1647 udstedtes kgl. Romningsbrev til ham om at betale 320 Sletdaler, som han skyldte Johan Brockenhus til Lerbaek og var forfulgt for og advaret ved 4 Lovdagsbreve, som han havde siddet overhorig. Dersom han ikke inden 6 Uger belalte Pengene efter Domme og iEskningsbrev af Viborg Landsting og Saeby Byting samt Faldsmaal til Kongen, Brevpenge efter Rigens Ret, billig Bekostning og Rente, skulde han romme som andre fredlose Maend1). 27. Juni 1649 indsendte han Ansogning til Kongen. Han var ved Herredagsdom blevet domt til at betale Johan Brockenhus' Arvinger efter Landstingsdom, men var i samme Sag blevet saaledes forfulgt med Rigens Ret, at han ikke efter Loven maatte afhsende noget af sit Gods til at klarere Sagen med. Han ansogte derfor om at maatte sselge eller pantsaette af sit Gods for at kunne betale Gaelden, thi hos Bonderne var intet at bekomme. Da han laa haardt syg af Podagra i Viborg og ikke for Smerte havde Ro til noget at hore eller gore, lod en Borger der, Friskomager Andreas Schult, gore Arrest paa ham der i Byen. Noget efter drog han hjemad liggende i en Vogn, og da brugte Schult sin Forfolgning og lod ham voldsvaerge, men han vidste slet ikke af hvad Grund. Senere erhvervede Schult Landstingsdom over ham, fordi han ikke havde staevnet i Sagen inden 6 Uger efter, at Void var bedrevet, og han skulde nu fare som andre fredlose Folk, hvorfor han ansogte Kongen om Oprejsning, indtil han paany kunde tage Stsevning i Sagen og appellere den4). Han var gift med Anne Jensdatter, der overlevede ham, og de havde Bornene: Soren, Jens, Anne og Else8). 1) Indk. Breve til Danske Kancelli. 2) a. St. 3) Sffiby Tgb. 9. Febr. 1G53. Side 37
18. Herman Gesmell var Raadmand 1616 og dode 2. Novbr. 1635, begr. i Kirkens Kor1). Var antagelig Son af Guldsmed Gert Hermansen i Aalborg*) og var Kobmand i Saeby. Gift ca. 1610 med Katrine Frederiksdatter, f. 15..., dod 29. Marts 1646, gift I med Tolder og Byfoged i Saeby Samuel Hetlop, dod 15. Septbr. 1608. B0rn: A. Gert Hermansen
Gesmell, Raadmand i B. Samuel
Hermansen Gesmell, Raadmand i C. Margrete
Hermansdatter Gesmell, gift 19. Anders Pedersen var R. 1633. Var fodt o. 1575 og dode 9. Jan. 1638 i sit 64. Aar; begr. i Kirken'). Gift med Magdalene Henriksdatter, dod 22. Decbr. 1662, der blev gift II med Tolder Jens Christensen Prang, d. 1653, og 111 med Byskriver Niels Pedersen Kjaerulf af 0. Hebelstrup i Hallund S., dod Hallund 1696 (se Byskriver Nr. 5). Anders Pedersens iEgteskab var barnlost, og han arvedes af sin Soster Anne Rasmusdatter, der var Borgerske i Horsens*). Magdalene Henriksdatter tituleres i Tingbogen »den aerlige, gudfrygtige, dydige, fromme og ferme Dannekvinde«. 20. Andreas
Jakobsen Gjedsmann var R. 1) ..Vends. Folk og Land" 111. 26 f. 2) Personal*. Tidsskr. 1935, S. 55 ff. 3) ..Vends. Folk og Land" HI. S. 25. 4) Sasby Tgb. 14. Febr. 1638. 5) Personalh. Tidsskr. 1935, S. 64 £. Side 38
Aalborg Jakob Urbansen Gjedsmann og var selv Felberedersamt Ejer af Saeby Stampemolle, som han 1660 solgie til sin Son Soren1). Underskrev 1661 Suveraenitetsakten.Var 1642 gift med Volborg Olufsdatte r2), men havde vistnok vaeret gift en Gang for. B0rn: A. Urban Andersen Gjedsmann, f. o. 1629, d. 1688, Ridefoged til Restrup; boede i Klitgaard i Norholm S. og var gift I o. 1660 med Mar en Jensdatter Klitgaard, f. o. 1610, d. 1679 (gift I med Soren Bertelsen Kjaerulf)8), gift II med Ane Poulsdatter Niemann, f. o. 1658, d. 1680. B. Soren Andreasen Gjedsmann, f. o. 1630, d. 1691; Felbereder, Borgerskab i Saeby 22. Decbr. 1652, Felbereder i Fladstrand 1652, Ejer af Bangsbo Stampemolle til 1660, da han af Faderen kobte Saeby StampemoUe. Gift 1653*) med Margrete Rasmusdatter Wilsbech, f. o. 1635, d. for 1691. C. Maren Andersdatter Gjedsmann, f. o. 1637, d. Nibe 1719, gift I o. 1662 med Major Conrad Wichmann, f. o. 1612, d. Nibe 2. April 1681 og II 1682 med Birkefoged Knud Pedersen i Nibe, f. o. 1637, d. 1715. 21. Peder
Andersen Sundt var R. 1638 og 1) Sasby Tgb. 23. April 1662. 2) a. St. 9. Pebr. 1653. 3) C. Klitgaard: Kjasrulfske Studie 88. 4) Saeby Tgb. 28. Septbr. 1653. 5) a. St. 1642, 81. 18. Side 39
ten.Vargift med
Ingeborg Christensdatter 22. GertHermansenGesmell var R. 16368). Var Son af Raadmand Nr. 18 og var fodt ca. 1610, dod Saeby 20. Aug. 1649, begr. i Kirken*). Var allerede Borger i Sseby 1633, Kirkevserge 1637—38. Var gift med AnneNielsdatter, f , d. 1666, der havde vseret gift I med Steffen Madsen, som dode i Saeby 25. April 16306), og med hvem hun havde Bornene Peder Steffensen, der o. 1663—1668 var Byskriver i Saeby, og Kirsten Steffensdatter, der blev gift med Raadmand Niels Sorensen8). 1648 fik Gert Gesmell Arveafkald af disse to Stifborn for deres Faedrenearv7). Gert Gesmells Enke fik 1662 Arveafkald af sine Svigersonner for Dotrenes Arv efter Gesmell8), og samme Aar solgte hun sin Gaard liggende ved Stampemollen til 2 af Svigersonnerne og 2 Huse til en anden Svigerso n8). Gert Gesmell havde
folgende B0rn: A. Anne
Gertsdatter Gesmell, der 1662 var B. Maren Gertsdatter
Gesmell, der 1662 var 1) a. St. 10. Decbr. 1662. 2) a. St. 23. April 1679. 3) a. St. 1636, 81. 160. 4) Vends. Folk og Land" in. 32. 5) a. St. 6) a. St. Sieby Tgb. 1662, 81. 63. 7) a. St. 8) a. St. 1662, 81. 59 f. 9) a. St. 1662, 81. 55 og 57. Side 40
gift med Borger i
Saeby Mads Lauridse. C. Katrine Gertsdatter Gesmell, dod for 21. Juni 1686, der 1662 var gift med Kobmand Soren Christensen Steeni Fladstrand, dod 1681 (Borgerskab i Sseby 7. Marts 1677, opsagt 6. Juli 1681). D. Appolone Gertsdatter Gesmell, dod efter 16892), var 1662 gift med Borger i Saeby Christen Christensen, senere (1680) i Kirkeskov i Albaek Sogn, Birkeskriver til Voergaard, dod 1684—89. Deres Born antog Navnet Kjaerskov (undertiden kaldes de Kjsersgaard). 23. JohanMarkvorsenblevß. 23. Novbr. 1638 og aflagde Eden i Overvserelse af Lensmanden paa Sejlstrup Niels Friis; »Gud give hannem til god Lykke for Jesu Kristi, Vor Herres Skyld, Amen! Amen! i Jesu Kristi Navn, AmenU tilfojer Raadstueskriveren8). Johan Markvorsen var fra Ditmarsken og var Broder til Claus Markvorsen, Raadmand i Aalborg, samt til Borgmester i Saeby Hans Nielsen Grams forste Hustru m. fl. Han var allerede 1620 Borger i Saeby4), levede 1651, men var dod for 26. Jan. 16535). Havde 1638 Proces med Gyde Laursdatter Kjaerulf i Kaarsgaard i Hellevad angaaende et Sengeklaede til 12 Sletdaler, som hun nogle Aar i Forvejen havde laant af ham, men ikke leveret tilbage"). Havde 1641 Stridigheder med sin Svoger Hans Nielsen Gram. Blev 18. Juli 1638 1) Son af Borger i Saeby Laurids Nielsen Koldbro, d. 1646, o T— Tir~ a ~-1 ~i.i / Ty j_ tt(_ti^ "r in txt ern \ 2) Omi,,, ai~v> 10 vr««u- icon 3) oceuy jLgp. a.o, r 4) BffiDy itaaaatuepr. 5) moots Xjanast. .uomDog a. fit Q«V.tt T<«.K 1(1 Tt/iiK,. 1 ««< 6) S»hv Tfi-h. SI. Jnn. nir 14 Mnrts 1fl3! Side 41
stsevnet af Kapellanen Johannes Andersen i Saeby til at svare paa, om han vidste andet om Kapellanens Hustru Maren Thomasdatter1) end hvad der sommede sig for en aerlig Dannekvinde. Aarsagen lil denne Foresporgsel var, at 8 Dage i Forvejen, da Gudstjenesten var forbi, havde Johan Markvorsen nede ved Stranden i mange Godtfolks Paahor udtalt, at Kapellanens Hustru var en iEreskaender og havde sagt til Kirketjeneren Peder Madsen, at han skulde gaa hjem og sige det til Kapellanens Kone. Ved samme Lejlighed havde Johan Markvorsen ogsaa slaaet Kirketjeneren i Naese og Mund, da han skulde tage sine Fisk af Fiskebaadene, »hvad de Godtfolk vilde unde ham2). Sagen med Kapellanens Hustru staar i Forbindelse med en Sladderhistorie. Johan Markvorsens Hustrus Soster Karen Madsdatter var gift med Peder Madsen Krog i Sseby, og en Karen Pedersdatter havde fortalt til Karen Madsdatter, at Johan Markvorsens Datter Dille8) var i ondt Rygte for Jorgen Jorgensen, og de Sogte Torvemosen og Buskene sammen, hvilket de nok skulde faa at se inden Aar og Dag. Tillige havde Karen Pedersdatter fortalt, at Dille Johansdatter og nogle flere havde gjort sig en »Kumpen«, som de havde imellem sig og brugte deres slemme Ukyskhed med — med mange flere slemme Ord. 20. Marts 1643 havde Jorgen Jorgensen (Heuffelder, Apotekerson fra Saeby) til Horns Herreds Ting indstaevnet Johan Markvorsen, hans Hustru Maren Madsdatter og Datter Dille Johansdatter samt 5 Kvinder i Saeby og Mads Kraemer der til at overvaere Synsforret- 1) fra Guldbjerggaard i Gjjttrup Sogn i Han Herred. 2) Sseby Tgb. 1638, 81. 134 b. 3) Raadmand Claus Markvorsen i Aalborg havde en Datter af samme Navn. Side 42
nings Afhjemling.
4 Msend fra Fladstrand vidnede, at Johan Markvorsen var gift med Maren Madsdatter, der endnu levede i Sseby 1662, og som var Datter af Ridefoged til Voergaard (1590, senere i 0. Gerndrup i 0. Bronderslev Sogn) Mads Pedersen, dod 16021) og Johanne Sorensdatter. B0rn: A. Markus
Johansen, der 31. Jan. 1638 var B. Mads Johansen,
var 1642 i Kbh., levede 1662. E. Dille Johansdatter, levede 1662, omtalt under Faderen. Den >serlige, gudfrygtige, fromme, fine og dyderige Pige Dielle Johansdatter, fodt i Saeby, nu i ?«, Datter af salig Raadmand Johan Markvorsen og Maren Madsdatter, nu Borgerske i Saeby, tog 26. Jan. 1653 Tingsvidne af Magistrat og Menighed angaaende sit Levned og fik godt Skudsmaal. 24. Peder Christensen Knivholt var R. 1633, blev Borgmester o. 1648, afgik som saadan 1653 og blev atter Raadmand til ca. 1656. Se Borgmester Nr. 14. 25. Samuel
Hermansen Gesmell, f. o. 1615, 1) Jerslev H. Tgb. 19. Febr., 12. Marts, 21. Maj 1639. 2) S»hy Tgb., 81. 15. 3) a. St. 10. Decbr. 1662. Side 43
Son af Raadmand Nr. 18 og var gift med Johanne Clemensdatter, dod 17. Juli 1649, begge begr. i Saeby Kirke, hvor han 2. Aug. 1649 betalte for Lejerstedtil sig og Hustru, hvilket Lejersted 1674 solgtes til Svigersonnen Borgmester Chr. Lauridsen Rhuus. Gav 1649 en Ligbaare til Kirken1). Hans 80, der blev registreret 18. Okt. 1649, udviste en Formue paa 5045 Sletdaler foruden faste Ejendomme for 605 Daler2), men Magistraten, der var Formynder for Bornene, forvaltedeBoet slet, og Borgmester Peder Christensen Knivholt blev 16. Marts 1653 tiltalt for Urigtigbeder med det. B0rn: A. Herman Samuelsen Gesmell, f. o. 1639, begr. 5. Marts 1720 i Saeby Kirke. Kom efter Forseldrenes Dod i Huset hos Kobmand og Raadmand Jens Christensen i Aalborg, der var gift med Maren Clemensdatter, vel Soster til Herman Gesmells Moder. Var Kobmand i Aalborg 1670 og 1679, men ca. 1680 i Saeby, hvorfra han synes flyttet 1692. Gift I Aalborg 21. Septbr. 1670 med Ide Thogersdatter, f. Aalborg 1638, d. Aalborg 1677. Gift II med Johanne Pedersdatter. Af hans 4 Born naaede vist kun Ide Marie Ge smell (f. 1688) voksen Alder; him blev gift med Kancelliraad Niels Sorensen Wirenfeldt til Lerbaek. B.
JohanneSamuelsdatterGesmell, f. 1643, 1) Vends. Folk og Land" 111. 52, 90, Sueby Kirkes Regnskabsbog. 2) Sseby Tgb. 1662, BL 113 samt 23. Febr., 16. Marts, 10. og 31. Aug. 1653. Side 44
26. Peder Christensen Reenberg var R. 1661 og var tillige Tolder, hvilket han vist blev 1653. Var fodt o. 1610 sorn Son af Herredsfoged i Hammerum Herred Christen Laursen og Kirsten Clausdatter Renior1) og var Broder til Borgmester Claus Christensen i Viborg, Familien Reenbergs Stamfader. Underskrev Suveraenitetsakten 1661, men blev samrae Aar afskediget som Tolder paa Grund af Kassemangel paa 2000 Sletdaler. Endvidere skyldte han sin Broder Claus i Viborg 450 Rdl., hvorfor denne, der havde Pant i hans Gaard i Saeby, fik Gaarden udlagt, men det havde han ikke megen Glaede af, thi han kunde ikke faa den solgt, og efterhaanden smuldrede de übeboede Bygninger hen, og Grunden hjemfaldt til Byen paa Grund af manglende Jordskyld for 14 Aar2). Skal vaere blevet Raadmand i Norge. Var gift med Maren Mouridsdatte r3), Enke efter Ridefoged til Saebygaard Knud Thomsen Hoist (dodo. 1653)*), der o. 1635 var Fuldmsegtig hos Regnskabsprovsten over Vendelbo Provst og 20. Juli 1637 tog Borgerskab i Saeby, hvor han handlede med 01, Vin, Tommer m. m. Knud Thomsen Hoist og Hustru havde af Herskabet paa Saebygaard (Manderup Brahe) faaet Livsbrev for begge paa Brugen af Gaarden Hestvang i Understed S.8), og muligt har Peder Christensen Reenberg og Maren Mouridsdatter boet her en Tid, efter at de var flyttet fra Saeby. 1645 kobte Knud Thomsen Hoist Lejersted i Saeby Kirke. Maren Mouridsdatters iEgteskab med Peder Reenberg var barnlost, men med Knud Hoist havde nun 6 Born, 1) Jyske Saml. 2. 111. 181 f. 2) o~i._ m~u nr\ T-— t>i -it ia 01 it.; -usan -ter ■»*■ a_ ioo« 3) Datterdatter af Niels J^rgensen og Anne Mikkelsdatter Riibe —- T>- J XT— O 4) SmW OVk Ift MDrfo IRK 5) Jfr. Kronens Skoder 16. Okt. 1668. Side 45
der 1662 fik Udlaeg i Peder Reenbergs og deres Moders Bo for deres Fsedrenearv 2271 Sldlr.1). men da Ejendommen, i hvilken Claus Reenberg i Viborg ogsaa havde Pant (i den halve Gaard) ikke kunde saelges, fik Bornene naeppe meget ud af Arven. Skont Knud Hoists
Born jo egentlig ikke vedrorer A. Otto Knudsen
Hoist, fodt i Saeby, var 1662 B. Thomas Knudsen
Hoist, fodt i Saeby, var C. Kirsten Knudsdatter Hoist, boede 1691 i Eoge, da hun solgte sin Part af Faderens Gaard i Saeby; hendes Svoger var Kobmand i Kbh. Henrik Mathisen Hasselmann2). D. Anne
Knudsdatter Hoist, boede ugift i E. Sofie
Knudsdatter Hoist, levede 1662, antagelig F. Dorte
Knudsdatter Hoist, var 1682 gift 27. Niels Sorensen blev R. 13. Septbr. 1653 og aflagde Eden i Overvaerelse af Lensmanden paa Sejlstru p4). Underskrev Suversenitetsakten 1661. Var fodt 1616 og dode 26. Aug. 1672, begr. i Saeby Kirkes Kor, hvor der er Gravsten samt Epitafium med Billeder af ham, Hustru og Born6). Han var Kobmand og boede i 1) Sajby Tgb. 1662, 81. 11 ff. 2) a. St. 28. Jan. 1691. 3) a. St. 1682, 81. 108 b. 4) Raadstuepr. 5) ..Vends. Folk og Land" HI. 52'f. Side 46
Sondergade, drev bl. a. Klsedehandel og var 1671 Byens storste Skatteyder. Gav 1648 sin Hustrus Stiffader Gert Gesmell Arveafkald1)- Var gift I (1648) med Kirsten Steffensdatter, begr. i Sseby Kirke, Datter af Kobmand Steffen Madsen og Anne Nielsdatter. Gift II (o. 1653) med Margrete Lauridsdatter Tamstrup, f. o. 1725, begr. i Saeby Kirke 26. Juli 1704, der 1688 boede hos in Svigerson Hans Mikkelsen Goe paa Palstrup. Hun var Datter af Borger (Kobmand) i Saeby (1633) Laurids Nielsen Tamstrup3), som 1652 kobte Lejersted i Saeby Kirke til sig og Hustru Karen Pedersdtr., og som kobte en Gravsten af gullandsk Sandsten af Niels Christensen Kjaerulf i Saeby, forhen Havnefoged i Buresvik paa Gulland, og Hustru Inger Munk. Indskriften paa Stenen var allerede 1694 ulaeselig, men Laurids Tamstrup, der 1667— 70 var Forpagter paa Stenshede, levede endnu 1671 som Forpagter paa Haven i Horby S. og Ejer af Tamholt i Volstrup S. Foruden nsevnte Datter Margrete havde han Dotrene Mette, dod 1701, der var gift med Farver Jorgen Lowson i Sseby (dod 1716), og Anne, dod 1687. der var gift med Kapellan Peder Lauridsen Koch i Sseby, dod 1680. 1679 blev Margrete Lauridsdatter Tamstrup i Saeby saaret i Brystet af et Vaadeskud, da hun sad i sin Stue og saa ud ad Vinduet, og hun blev derefter behandlet af Bartskser og Felbereder Soren Andreasen Gjedsmann,der ikke kunde fjerne Pistolkuglen. Ulykken var sket ved, at Vagtmester Johan Adolf under Major v. Carls Kompagni var kommet ridende om Morgenen 20. Maj tillige med sin Knaegt og Rytteren Jakob Nielsen.Medens 1) Sseby Tgb. 1662, 81. 63. 2) Vist fra Tamstrup i Torslev S. Hans Broder Peder Nielsen i orslev i Torslev Sogn var i 1650—1660erne en meget benyttet Sagf^rer i Midtvendsyssel. Side 47
sen.MedensVagtmesteren og Knaegten var inde hos Borgmester Chr. Rhuus, holdt Rytteren med Hestene ude paa Gaden. Han var vel nok i Feststemning, thi 2 Spillemsend havde spillet Grassat for ham og Vagtmesteren,og Jakob 10snede saa sin Pistol og skod i Luften, hvorefter han tog Knaegtens Pistol ud af dennesSadelhylster og afskod den, men kom uheldigvis til at skyde ind ad Margrete Tamstrups Vindue, Han blev straks arresteret, men undskyldte sig med, at han ikke havde vidst, at Pistolen var ladt. Sagen skulde derefter forelsegges Krigskommissser Thoger Lassen i Aalborg1). Den Gaard, Margrete boede i efter sin Mands Dod, laa altsaa ved Borgmester Chr. Rhuus Gaard, d. v. s. paa Algade, idet hendes Son Peder havde faaet Gaarden i Sondergade. Hendes okonomiske Forhold blev daarlige i 1680erne, muligt foranlediget af naevnte Son, og 7. April 1685 fik en Niels Jensen paa »sin hojaedlePrincipals* Vegne hendes Losore udleveret, efter at der var gjort Udlaeg i det for 150 Sldr. og i hendes Markjord for 107 Sldr. Udlaegsmaendene udtalte, at de aldrig for havde udstaaet mere Fortraed ved en Udlaegsforretningend ved denne, thi Margrete Lauridsdatterbandede ideligt og onskede Ondt over dem og Kreditor, kom med grove og uforskammede Ord, slog i Stykker af det udlagte Losore o. s. v. saa de ikke kunde have Fred for hende til at forrette Udlaeget. Hendes hojre Haand var »for let«, og hun var »hel velbeskaenket*, overfaldt Byfogedens Tjener med Hug og Slag og slog Byfoged Chr. Rhuus i Hovedet2). Hun flyttede saa til sin Svigerson Hans Mikkelsen Goe, og 1693 stod hendes Ejendom i Sseby ode, og Husene var nedfaldet ligesom saa mange andre af Byens Huse. Da 1) Sseby Tgb. 11. Juni 1679. 2) a. St. 7. April 1685. Side 48
ingen vilde kobe den og betale Skatterestance af den m. v., blev den 1694 tildomt Kongen1). Niels Sorensen og Margrete Tamstrup havde kun 3 Born »til Alders«, nemlig: A. PederNielsenTamstrup, f. 31. Marts 1654 levede 1712, men ses ikke begravet i Sseby indti 1730. Var Kobmand i Saeby, sejlede selv paa Lii beck og arvede Faderens Gaard paa Sondergade2) men gik okonomisk til Grunde ved 1690 og solgt 12. April 1693 sin Gaard til sin Mosters Mane Farver Jorgen Lowson. 18. Okt. 1693 tog ha: Skudsmaalsvidne af Saeby Byting. Det siges dz at han havde vaeret en af Byens bedste Skatte borgere, og at han var en serlig og skikkelig Mane som det var gaaet tilbage for. Var gift med Ann Lauridsdatter Rhuus, f. o. 1650, d. Sseb 23. Sept. 1712, Datter af Borgmester Laurids Nie] sen Rhuus oe Anne Christensdatter Riiber. iEgteparret havde 1 Son (Henrik) og 4 Dotre: 1) KarenPedersdatter Tamstrup, f.o. 1676. Hun havde 1694 »i nogle Aar med sser Fornojelse og Troskabs berommelige Udvisning* vaeret i Huset hos sin Faders Mosters Mand Farver Jorgen Lowson som deres egen Datter, men i sit 18. Aar blev hun her forfort af en Karl hos Jorgen Lowson ved Navn Niels Nielsen Estrup fra Horby, og da hendes »fornemme Foraeldre« og Lowsons opdagede det, blev Karen gift 14. Septbr. 1694 og fodte derefter en Datter, som blev dobt 1. Febr. 1695. Det unge jEgtepar boede hos Karens Foraeldre, men efter faa Ugers Forlob forlod Man- 1) a. St. 7. off 28. Novbr., 9. Decbr. 1694. 2) a. St. 12. April 1693. Side 49
den hende1). Hun
blev gift II 1699 med Guldsmed 2). Marie
Pedersdatter Tamstrup, f. o. 1684. 3)
MetteMargretePedersdatter Tamstrup, 4) Anne
Pedersdatter Tamstrup, gift B. Kirsten Nielsdatter, f. 165*, d. 17..., gift I o. 1674 med Kobmand i Saeby Oluf Ottosen, f. 1643, d. 28. Okt. 1675, gift II o. 1678 med Hans Mikkelsen Goe, der 1678 og 1684 var Forpagter paa Hagsholm2), 1688 paa Palstrup og 1690 paa Sodringholm. Af 1. iEgteskab havde hun Sonnen Niels Oluf sen, f. o. 1675s), og i2. iEgteskab var der bl. a. Datteren Anna Goe, der blev gift med Strandrider Jens Laursen Dalager i Gaabense og ved ham blev Moder til Gronlandsmissionasren Lars Dalager og til Maren Dalager, f. 1719, d. 1753, gift 1742 med sin Moders Soskendebarn, isl. Kobmand Jacob Sewerin til Dronninglund, samt Datteren Birgitte Goe, der 30. Aug. 1708 i Saeby blev viet til Corfitz Pedersen Schionning, og Sonnen Peder Goe, Brygger i Kbh.4). C. Soren Nielsen,
f. o. 1660, d. 1730, Byfoged i 28. Mads Nielsen
Bangsbo blev R. 13. Septbr. 1) a. St. 9. Febr. 1698. 2) Steby Raadstuepr. 25. Jan. 1679, Tgb. 12. Febr. 1684, 5. Novbr. 1690. 3) Hans Vaerge var Morbroderen Soren Nielsen i Saeby. 4) Se Personalh. Tidsskr. 6. VI. 4ff. 5) Raadstuepr. Side 50
»Kaeldersvend«, hvilket Tilnavn fulgte hans Son; muligt har han vaeret Kaeldersvend paa Bangsbo, for han blev Kobmand i Saeby. Han. underskrev Suversenitetsakten 1661 og var Raadmand indtil Magistratens Afskaffelse 1682. Han dode 1687 og blev 9. Febr. begr. paa Kirkegaarden under et Gravtrae1). Var gift med Maren Nielsdatter, der dode 20. Marts 1679, begr. paa Kirkegaarden under Gravtrae (Skifte 14. Novbr. 1683). Af deres Born
kendes folgende: A. JensMadsenKjaeldersvend drev 1676 Udsalg for Faderen af Humle, Hor, Hamp m. v., og Faderen klagede over, at han var sat i selvstsendig Skat2). Tog 4. Novbr. 1691 Borgerskab i Saeby og naevnes 1693 som Borger her, men opholdt sig mest i Rugtved i Understed S. B. Beate Marie Madsdatter, f. 16..., begr. i Saeby Kirke 27. Okt. 1710, gift 29. Maj 1692 med Melchior Christensen Hjardemaal, f. 1657, d. Febr. 1717, begr. i Kirken (begge i Knud Thomsen Hoists Lejersted)*), Praest og Kromand*) i Saeby. Hr. Melchior synes at have vaeret meget velstaaende, da han stadig kunde udlaane betydelige Kapitaler, men han »sleb naeppe uden Vand«. Han blev gift II 1711 med Maren Jensdatter Blicher af Baelum Praestegaard. I 1. iEgteskab 3 S. 3 D., i 2. iEgteskab 2 S. 2 D. C. Birgitte
Madsdatter, f. 16..., d. 1704, boede 1) Vends. Folk og Land" 111. C3. Dtfdsaaret dfcr fejlagtigt. 2) Raadstuepr. 7. Juni. 3) Kirkens Begnsk. 4) Tgb. 1707, 81. 8 og 9b. Side 51
Jelstrup, gift II
med Johanne Bering, Borgerskab D. Karen
Madsdatter var ugift 1697, men antagelig 29. Christen
Lauridsen Rhuus blev R. 16. 30. Frands Melvin blev R. 4. Aug. 1674 og afgikved Magistratens Ophaevelse 1682. Var fodt i Flandern1627. Antagelig Slaegtning (Broder?) til David Melvin, der 1660 blev Postmester i Helsingor og dode i Kbh. ca. 1670, og var i mange Aar ved Militaeret i spansk, engelsk og hollandsk Tjeneste og sidst i dansk, svang sig fra Menig op til Lojtnant. Fik 24. Aug. 1670 Bevilling til Gaestgiveri og Krohold i Fladstrand3), hvor han fremtidig havde sin Bopsel, og hvor han drev en ret betydelig Handel. Var 1672 Toldinspektor i Fladstrand(under Saeby Tolderi) og blev 19. Novbr. 1672 tillige Toldinspektor i Saeby*), Toldinstruktion af 5. Febr. 1673 vedrorende Inspektionen i Fladstrand og Saeby Distrikter udstedt af Rentekammeret; 4. Aug. 1674 tillige kgl. Udnaevnelse som Toldinspektor ved Fladstrand Fiskeleje, 1. Jan. 1699 Visitor ved FladstrandTolddistrikt, 1) Sffiby Tgb. 2. Marts 1707. 2) Sseby Raadstuepr. 3) Sffiby Raadstuepr. 7. April 1675, 4) Rentekammerets Udnaevnelse. Side 52
strandTolddistrikt,1701 Medforpagter af Tolden i Skagen, Fladstrand og Hj^rring1) Fsestede 15. Febr. 1675 af Otto Arenfeldt til Knivholt det Hus og den Plads ved Fladstrand, som Hans Schroder havde paaboet*).Dod i Fladstrand 3. Juni 1706, antagelig begr. i Fladstrand Kirke, uden for hvilken ligger Brudstykkeraf hans Gravsten med udforlige biografiske Oplysninger,af hvilke der findes Afskrift fra ca. 1866 hos Kirkevaerge Kongsbak i Frederikshavn. Gift I o. 1657 i England med Fett Alletter, dod 1659, gift II 1660 i Helsingor med Anne Jensdatter, dodo. 1664, gift HI 1667 i Frederiksborg Slotskirke med Dortea Nielsdatter, f. i Helsingor 1637, d. 17..., der fortsatte Melvins Gaestgiveri i Fladstrand. I 2. iEgteskab
havde han 1 S. og 1 D., i 3. iEgteskab Son af ham var
maaske JakobMelvin, f. o. 1665 Byfogeder.(Tingdag Onsdag.)
1. Jorgen Jespersen var Byfoged 1539, da han udstedte Tingsvidne om Sseby Klosters Breve, der var blevet bortfort til Voergaard af Biskop Styge Krumpen og siden blev odelagt i Skipper Klemens Fejden*). Var ligeledes Byfoged 1541, da der udsted- 1) Rentekammeret. 2) Handelsmand Hans Schroder i Fladstrand blev begravet i Flade Kirke 1673 (Kirkens Regnskab). Han var gift mcd Marie Petersdatter Bering af Aalborg. 3) Vends. Folk og Land" IH. 39. Side 53
tes Tingsvidne om
Graenserne for Saeby Kobstads Omraad 2. Christen Glarmester var Byfoged 1570, da der 9. Jan. vedtoges Havnevedtsegt for Sseby2). Var Feltvebel ved Monstringen 1583 og modte rned Harnisk, Hellebard, Stakkenbosse og Degen3). 3. Niels Pedersen blev ca. 1578 beskikket til Byfoged og skulde oppebaere */io af Sagefaldet samt vaere fri for Skat og borgerlig Tynge, saa laenge han var Byfoged4). Antagelig er det ham, der 22. Oktober 1587 resterede med flere Aars Byfogedregnskab og baade da og 25. Jan. 1588 kraevedes for det. Stod ligeledes til Restance 21. Decbr. 1591, 30. Novbr. 1592 og 14. Septbr. 1593s). 4. Samuel Hetlop var Byfoged og Tolder 1600') og dode 15. Septbr. 1608, begr. i Koret i Kirken, hvor der nu paa Vaabenhusets Indermure er indmuret Brudstykker af Gravsten over ham, hans Hustru og hendes anden Mand7). Var gift med Katrine Frederiksdatter, dod 29. Marts 1646, gift II med Raadmand Nr. 18 Hermann Gesmell. B0rn: A. Frederik
Samuelsen Hetlop, Borger i 1) a. St. 11. 27. 2) Rigsark. top. Saml., Sseby. 3) Danske Kancellis Monstringer. 4) Kancelliets Brb. 5) a. St. 6) Ny kgl. Saml. 4°, N. 746. 7) „Vends. Folk og Land" 111. 26; Personalh. Tidsskr. 1935, S. 52 ff. Side 54
stensdatter
Riiber begr. i Saeby Kirke. Hun B. Elsebe Samuelsdatter Hetlop, der 13. Febr. 1639 tiltaltes for Gseld1), gift I med Christen Clausen, dod for 6. Febr. 1633s), Borger i Saeby, der 1619 havde udstedt Gaeldsbrev til Kobmand Peder Pedersen, gift II (1633) med F r a n d s Johansen Ertmann, Borger i Sseby (1633, 1641), Son af Raadmand i Aalborg Johan Ertmann (fra Liibeck). Frands Johansen er mulig den samme som Frands Hansen, der 1642 og 1653 var Sagforer i Sseby3) (se Byfoged Nr. 13). 5. Soren Mikkelsen Riiber var Byfoged 1610*) og solgte da Kalk og Tommer til Sejlstrup Len5). Blev antagelig Byfoged 1608 og var 1618 Borgmester, se Borgmester Nr. 12. 6. PoulChristensenKoch var Byfoged 1618e) og var tillige Tolder. Solgte 1611 Tommer til Sejlstrup Len7) og tiltaltes 18. Okt. 1614 af Prsesten Peder Nielsen i Volstrup, fordi Poul Koch og hans Hustru havde skaeldt Praestens Hustru Ingeborg Thomasdatter for en Hore og truet hende med Prygl m. m.8). 19. Febr. 1634 lod Lensmanden paa Sejlstrup, Niels Friis til Krastrup, rejse Tiitale mod Byfogeden, hans Son Nichel Poulsen Koch og hans Tjenestedreng Christen Nielsen, fordi de 16. Okt. 1633 om Morgenen for Dag 1) Sseby Raadstuepr. 2) a. St. 3) Saeby Tgb. 4) Herredags Dombog. 5) Bilag til Lens-Regnskabet. 6) Landst Dombog A. 1618, 81. 113 f. 7) Lensregnskabet. 8) Borglmn H. Tgb. Side 55
havde pryglet Aalborgborgeren Niels Andersen i Raadmand Herman Gesmells Hus1). Herman Gesmell og Hustru vidnede, at da Niels Andersen og hans Broder Peder Andersen fra Aistrup var faerdige og vilde rejse fra Sseby, kom Nichel Koch og Byfogedens Tjenestedreng og bod Niels Andersen Penge for noget Klsede. Da svarede Niels Andersen, at naar han fik Penge baade for Stromper og Klsede, vilde han modtage dem. Saa kom Poul Koch ind med en Ksep i Haanden, hvorfor Niels Andersen tog til sin Kaarde, men Poul Koch slog til ham med Kaeppen, hvorefter Herman Gesmell sprang ud af Sengen og fik Byfogeden ud ad Doren. De andre kom saa tilsammen paa Gulvet og laa og droges paa Jorden en Tid og derpaa gik bort. Thomis Snurh, Bartskser i Sseby, vidnede, at han blev hentet til Niels Andersen for at forbinde ham, men der var ingen Saar, som kunde forbindes, og saa smurte han ham paa Halsen, Panden og den ene Kind med Bleghvidt. Det oplystes yderligere, at Niels Andersen Dagen for var kommet hen til Rektor Anders Olufsens, hvor Poul Koch sad, og Niels havde da krsevet Byfogeden for Betaling for noget Klsede og et Par Stromper, men Byfogeden sagde, at han havde ingen Stromper faaet. Niels Andersen sagde saa, at han havde stjaalet dem, og saa kom de forst i Sksenderi og derefter i Slagsmaal, under hvilket Niels Andersen rykkede noget Skseg af Byfogeden og stak det i Lommen, hvorpaa han gik rundt i Byens Kramboder og fremviste Trofseet. Senere kom Sagen for Landstinget, der 22. Novbr. 1634 kendte Byfogedens Vidner unojagtige og ikke saa sandfserdige, at de burde komme Niels Andersen til Skade2). 1) Sseby Raadstuepr. 19. Febr. og 2. April 1637. 2) Sseby Raadstuepr. 4. Febr. 1635. Side 56
29. Okt. 1634 begaerede Jorgen Kruse til Kaersgaard Dom angaaende Udlaeg i Poul Kochs Bo for 65 % Daler. Sagen blev opsat til 28. Febr. 1635, og Poul Koch oplyste da, at han havde bedt Hans Dyre til Knivholt om at faa Sagen jaevnet1). 17. Decbr. 1634 blev Poul Koch endvidere tiltalt af Raadmand Chr. Mikkelsen Riiber for 6 Daler for et Fad 01, som han 1629 kort efter Fjendens Udmarch havde faaet af Raadmandens Hustru, og 22. April 1635 domtes han til at betale8). 13. April 1636 blev Poul Koch tiltalt af Lensmanden paa Sejlstrup paa Kongens Vegne, fordi han havde Iossluppet et Par Kaeltringkvinder, som var hensat i Kongens Faengsel i Saeby. De horte hjemme i Randersegnen og havde stukket en Mand af deres Bande ihjel og begravet ham i et Markskel. Ved Saeby Byting blev de 25. Maj 1636 domt i Kongens Naade og Unaade, men Poul Koch havde da sendt dem til Kobenhavn, og paa Vejen dertil var de undsluppet8). Sagen medforte vist Poul Kochs Afgang fra Embedet. 1636 klagede
forhenvaerende Raadmand Peder Mikkelsen »Naade og Fred ved Jesum Christum! Gode Hr. Lensmand! Med al timelig og evig Velsignelse onsker jeg Eders velbyrdige, gunstige, gode Hr. Lensmand Niels Friis! Jeg fattige og skrobelige gamle Mand har mig hojligenfor Eder at beklage den store Uret, mig er sket og vederfares af vores Byfoged Poul Koch i adskillige Maader. Som jeg for min Sygdom og Skrobelighed her 1) Saeby Tgb. 2)a. St. 3) Sffiby Raadatuepr. 13. April, 7. Decbr. 1636. 4) a. St. 31. Aug. 1C36. Side 57
til Dags ikke ved lovlig Middel haver kunnet vedersigeeller bragt til Veje og er befrygtendes her efter ej heller skal kunne gore uden Eders Fromheds Hjaelp og Bistand, efterdi jeg for min Sygdom og Skrobelighedikke selv kan komme min naadige Herre og Konge til Gehor eller Klagemaal, hvorfor jeg ydmygelig og gserne er begaerende ud af Eder, I for Guds Skyld og min naadige Herres Skyld vilde velgore og vsere mig beforderlig, at jeg maa haandhaeves og for Uret forsvares,endogsaa straffes, om min Ulempe her udinden kan findes. Saadan bevist Velgerning den evige gode Gud Eder rigeligen vil belonne! Og er det en Part
af hans Bedrifter, som herefter 1. Uden Tvivl erindrer Eders Velbyrdighed vel, at jeg for nogen Aar siden haver mig for Eder beklaget, hvorledes jeg formedelst Poul Kochs Vidne min Raadmandsssede haver mistet, som han haver vundit alene imod Borgmester og 3 Raadmaend med Ridefogeden til Sejlstrup deres Minde, menendes enten (en af) ParterneC?) Logn at have vundet. Og efterdi der findes Vidne imod Vidne bor at straffes som vedbor. 2. Haver forskrevne Poul Koch mig forundt og udstedt et iEskningsvidne paa min retfaerdige Gaeld og Bornepenge, som mine Stifborn med deres Soskende var arveligen tilfaldet, hvilket Vidne Poul Koch for godt haver anset i Rettergang og i andre Maader til Hjemting, Raadhus og Landsting mere end 2 Aar og siden det ladet staevne og magteslos ladet gore, for han derfor ikke havde fanget Varsel, uanset han det selv havde udstedt og stod til Vedermaalsting, og i saa Maader formedelst hans ulovlige og underfundige Vidnes Udstedelse (?) ikke alene skilt mig af med min retfaerdige Gaeld og Bornegods, men og fort mig uendelig Traette paa, som jeg mener, han bor for at staa til Rette. 3. Haver Poul
Koch imod vores Bys Privilegier sig Side 58
og Raad burde det at have til at udlaagge i dei dodes Gseld, og lyder samme vores Bys Privilege som efterfolger: Item ingen af vores Befalings maend skal sig indfore i nogen Fremmed dere; Gaarde, som dor hos Eder, men deres Gaarde O{ Gods skal befales Borgmester og Raad, de ska udlaegge den dodes Gaeld. Det Gods, der overbliver skal de gemrae Aar og Dag; kommer hans Arvin ger ikke, der dod er, da skal Borgmester og Raa< tilskikke samme Gods til den, som det skal an namnie efter I,oven. 4. Der jeg med min salig Hustrus Afkald beviste, hvad salig Peder Laursen havde under Vaergemaal af hans efterladendes Gods, er Poul Koch paa mig indfalden for samme hendes Afkald og mig med den til Landsting ladet staevne og i adskillige Maader efterstrsebt nyttelos (?) at ville have, hvilket han ikke kunde erlange, men tabte (?) Sagen, efter jeg havde lidt og udstandet syv Landstingsrejser, som jeg mener, han derfor bor at stande til Rette efter nye Reces' Formelding i det 45. Kapitel. 5. Haver Poul Koch tvende Gange med hans Fuldmaegtig? ogsaa skilt mig af med min rette Tiltale og Dele efter hans 3. Tings Udstedelse og lovlig til 4. Ting var forfulgt; menendes hannem i lige Maader bor at staa til Rette og vsere imod Recessens Formelding i det 15. Kapitel. 6. Haver Poul Koch med 4 Borgere ladet ransage i mit Skib, der det var her fra Byen udsejlet og laa i Fladhavn, efter forbuden Varer, som var Kod, som intet hos mig eller i noget Skib blev fundet. Mens ham overbevist, at han selv har ladet udskibe 16 Tonder Kod imod Forbud. 7. Dersom Tingbogen bliver fremlagt, skal befindes, at Poul Koch haver udgivet og forseglet et Tingsvidne, som ikke i Tingbogen skal findes indskrevet eller inddraget videre derom, saa og hvad Ret, kgl. Majestset er sket, udviser Tingbogen vel. 8. Haver Poul
Koch taget fra en fattig Enke og hendes Side 59
til kgl.
Majestaet, hende eller andre; mener der Disse forskrevne Stykker og fast flere have Poul Koch mig paafort og ibragt og er storste Aarsag til min Armod og Fordaervelse saa og for jeg mit Raadmandssaede haver mistet. Bedendes Eders Velbyrdighed hojligen, at I for Guds Skyld og Eders egen medforte Fromhed vilde denne min Angivelse anse, og betaenke ved hvad Middel jeg i nogen Maade kunde forhjaelpes til Rette, indtil jeg selv kan komme til Eder og holde mig denne min grove Dristighed til Gode. Gud bevare Eder
laenge og vel Ex. Saeby 13.
Juli 1636. Peder
Michelsen (egen Haand).
Det synes imidlertid, som om Peder Riibers Klage var grundlos, thi da Poul Koch anlagde Sag mod ham, blev han baade ved Saeby Byting og Viborg Landsting domt som Logner, og efter Stadsrettens Indhold var hans Boslod derefter forbrudt til Kongen, hvorfor hans Enke og Born 1640 skulde tilsvare den1). Poul Koch var
gift med Lisbet Nielsdatter, A. Nichel Poulsen
Koch, der 19. Febr. 1634 tiltaltes B. Anne
Poulsdatter Koch, der 27. Juli 1653 C. En Datter*).
1) a. St. 8. April 1640. 2) Barkens Stolestaderegister 1642. ' Side 60
7. Jens Thorn sen Rosmus var Byfoged 31. Aug. 16361). Han var for 1627 Kapitelsfoged paa Lseso og var Borger i Saeby, da han 9. Jan. 1633 fik Skode af Otto Olufsen — Son af Praesten Oluf Jorgensen i Saeby — paa en Mark i Strandhaven norden for »Thuris Hvol«2). 16. Jan. 1633 fik han Skode af Borger Peder Pedersen paa 6 Agre i Sondermarken og 2 i Strandhaven3), 21. Jan. 1635 fik han Skode af Peder Madsen paa 1 Ager i Gammel Strandhave*), og 1638 kobte han et Hus sonder i Byen af Bodker Jens Simonse n5). Han var Kirkevaerge 1634—35, fungerede 1633 ofte som Borgmester og var 1638 tillige To 1 d e r. Var i Embedet 1642, men dode samme Aar. Som Byfoged begaerede han i Marts 1640 Raadstueretsdom over Karen Laursdatter, Jens Nielsen Hjulmands Hustru, fordi hun paa sin Bryllupsdag blev fort til Kirken »aabenhovedet< med Perler og andet Smykkeri paa Hovedet og lod sig vie til Hojmesse — og inden 14 Dages Porlob fodte hun et fuldbaaret Barn8). Var gift med
Maren Jensdatter. 8. OttoHenriksen
blev antagelig Byfoged 1642 9. Niels Jensen
Volstrup blev antagelig Byfoged 1) Sseby Raadstuepr. 2) Saeby Tgb. 9. Jan. og 6. Febr. 1638. 3) Sffiby Raadstuepr. 4) a. St. 5) Sffiby Tgb., 81. 178 b. 6) Saeby Raadstuepr. 1640, 81. 71. 7) Viborg Landst. Dombog A. 1646, 81. 256—258; Vennebjerg I TVK 1 S*»ntlir. IflSl. Side 61
angaaende hvilket
han fik godt Skudsmaal af Magistrat 10. Poul Thomsen
blev udnsevnt til Byfoged 11. Claus Henriksen Mein blev Byfoged 12. Juni 1673, naevnes endnu i Sseby 27. Novbr. 1675, men forlod ligesom den samtidige Byskriver Ratlev Zander Byen — maaske staar det i Forbindelse med den skaanske Krig — og Mein vendte ikke tilbage. Han havde et Hus i Saeby, der 1686 dels var nedfaldet og dels stod paa Fald, saa det frembod Fare2). 12. Mikkel Jensen Vihl var i Byfogeds Sted 1678—1679, naevnes som Byfoged 1680J), afgik 1681, men boede endnu 1683 i Saeby og var da ofte i Dommers 13. Johan (Johannes) Ertmann blev udnaevnt til Byfoged 26. Decbr. 1681 efter 9. April s. A. at have faaet Bestalling som Toldbetjent i Saeby og Fladstrand Distrikt4). Han var antagelig Son af Frans Johansen Ertmann, Borger i Saeby (1641) og Elsebe Samuelsdatter Hetlop (se Byfoged Nr. 4). Om hans tidligere Forhold ved vi, at han fik sin venstre Haand odelagt af Svenskernes Ild, da han stod paa Volden i Nakskov under Byens Belejring 1659. Han var da under Hanous Kompagni. Endvidere havde han paa en ostindisk Rejse faaet nogle af Fingrene 1) Sasby Tgb. 2) Sseby Raadstuepr. 1686, BL 100 e. 3) a. St. 1680, BL 49. 4) Rentekammeret; jfr. Sseby Raadstuepr. 16. Decbr. 1681. Side 62
paa hojre Haand slaaet lamme1). Ved Mikkelsdagstid 1680 kom han fra Kobenhavn til Sseby at bo8), og 1681 fik han Skode paa en Gaard her8). Hans Virksomhed som Byfoged og Toldbetjent i Saeby blev dog ikke lang; thi i Maj 1682, da han havde sviret om Bord paa et Skib fra Trondhjem, 10b han og de norske Sofolk grassat og blev tiltalt for Void mod en anden kgl. Toldbetjent Jens Lauridsen Svensk, hvem de havde gjort Forsog paa at skyde. Endvidere blev han 1682 tiltalt af Praesten Hr. Laurids Christensen for Helligbrode og Forhaanelse*). Da denne Sags Akter er ret kuriose, skal vi referere dem lidt nojere: Hr. Laurids Christensen rejste Tiltale mod Byfoged Jo han Ertmann i Saeby, fordi han anden Paaskedag havde ladet baade sin og sin Svoger Niels Hansens Pige hsere Flaesk til Stenkarret (Kajen) for at faa det ladet i en Skude, og skont Praesten, der modte Pigen, forbod det, beordrede Ertmann dem dog til at blive ved, idet han sagde, at Praesten kunde vare paa sin Bog og sin Praedikestol. Senere gik Byfogeden ind i Praestens Studerekammer, efter at Hr. Laurids havde haft 2 Maend hos ham med Begaering om, at hansom Byfoged vilde overvaage Kongens Forordninger om Sabbaten, og her gav han sig »pludselig og ufinlig* til at give Ondt af sig, bed i sin Negl tvende Gange, slog Knaep med Fingrene og sagde, at det var for Hr. Laurids. Hansom kongelig Betjent vilde give Lov til at skibe . . . »mcd mange flere usommelige Ukvemsord*. Hr. Laurids viste ham saa Doren og begaerede Fred i sit Hus . . . Praestens Hustru, Dorte Lauridsdatter Rhuus, vidnede, at hun 1) Saeby Tgb. 1682, 81. 97. 2) .a. St. IGBI, BL 68. 3) a. St., BL 77. 4) a. St. 14. Juni ICB2 og fjrigende Tingdage samt 13. Sept. 1682. Side 63
ikke naer kunde huske alle Ertmanns Uhofligheder mod hendes Mand. Senere rev Byfogeden med Magt en Slaevning fra Staevningsmasndene. Samrae Dag rejste Borgmester og Raad Tiltale mod Johan Ertmann, fordi han og hans Medfolgere voldeligen havde overfaldet Konsumtionsbetj. JensLauridsen Svensk om Aftenen ved 10-Tiden den 30. Maj. Der var til Saeby ankommet en Jagt fra Trondhjem, fort af Lojtnant HenrikSkurmand, og foruden ham var om Bord Monsr. Bernt Pettersen, Jakob Davidsen og Baadmaendene Zander Turesen og Herman Olufsen. — Byfogeden havde sviret sammen med Nordmsendene om Bord paa Skibet, og de forlystede sig med at skyde fra Jagten med Pistoler. Saa kom Jens Svensk ned til Kajen i Aaen (Stenkarret) og forbod i ovrighedens Navn denne Skydning, der var til Fare for de straataekte Huse, men Byfogeden og Nordmsendene skaeldte ham ud for Hundsfot m. m., og Jens Svensk svarede igen paa samme Maade; men saa truede de ham med Hug, og Jens Svensk 10b da hjem, forfulgt af de andre, der var bevsebnet med Pistoler, en Stikat (Kaarde), en Hugdegen og to Stykker Trse. Det lykkedes Jens Svensk at slippe ind i Huset og laase Doren, men en af Nordmsendene slog et Vindue ind, en anden slog Doren op med et Stykke Trse, og saa sogte de efter ham baade i Husene og udenfor. Sidst kom Byfogeden, der provede at skyde ind ad Vinduet, men Pistolen klikkede, hvorefter han tog den om Lobet og slog Vinduet ind. Forinden han fik flere Vinduer slaaet i Stykker, kom hans Hustru og tog ham om Armen og sagde, at han skulde holde Fred. Han provede paany at affyre Pistolen, men uden Held, og han foreslog da, at de skulde gaa ned til Skuden igen og drikke. De Fremmede sagde, at de ikke havde Side 64
andet at vserge
sig med end Lod (d. e. Bly) og Krudt, Sammenstodet
havde vakt en Del Opmaerksomhed, Den folgende Dag lod Magistraten gore Arrest paa Trondhjems-Jagten og forbod Nordmsendene at sejle, for de havde stillet fornoden Kaution med Hensyn til Dommen i denne Sag. Begge disse Sager
var Voldssager, og 28. Juni blev Johan Ertmann var nu blevet noget myg; i sine »enfoldige« Erklaeringer til Retten siger han, at han er en fattig fremmed Mand, der i sin Egenskab af Toldbetjent havde hjulpet en Skipper fra Lseso tilrette,skont det var Helligdag. Ladningen var blevet udklareret Torsdag den 6. April, medens Skipperen laa i Aaen, men forst anden Paaskedag (16. April) blev der saa meget Vand i Aaen, at Skipperen kunde arbejde Baaden ud, skont han lod et Par Lses af Ladningenblive tilbage for at indtage dem, naar han var kommet ud paa Reden. Anden Paaskedags Middag var Vinden god til at sejle med, og Skipperen bad derfor Ertmann, om han maatte faa Toldpapirerne og indtageRes ten af Ladningen, bl. a. 22 Sider Flaesk, som delvis var fra Ertmann selv, thi han turde ikke blive liggende uden for Aaen paa Forstranden Helligdagen over, da saa mange havde mistet deres Ankere og Tov ved at ligge her. Ertmann gav Tilladelsen og gjorde gseldende, at saadan Indskibning om Helligdagene ofte forhen var sket uden Paatale, men Hr. Laurids syntes at have haard Trang til »Forfolgelse imod mig fremmedekongelige BetjenU. Ertmann bliver i sine Erklaeringerhelt Side 65
klaeringerheltpatetisk: »Thi om Lognens Fader og Morkhedens Aand ikke vil regere dennern (d. e. Praestenog Saettedommeren samt Vidnerne), da maa en Del i deres Hjerter vidne, at om Sondagen er saadan, ja storre Udskibning hsendt for min Tid i Henseende, naar Skiberummet har haft Lejlighed til at komme her ud af Sanden, og her uden for ingen Red en Times Tid at ligge beholden er, naar jEolus (d. e. Vindens Gud) kommanderer, dette vil nogie kristne Gemytter med mig kunne testere «. Ertmann nsegtede at have slaaet Knaep med Fingrene ad Praesten, thi Fingrene paa venstre Haand havde han faaet lammet paa Volden af Fjendens Fyrmorsere under Nakskovs Belejring (1659), da han tjente Kongen under sal. Hanous Kompagni, og de Fingre paa hojre Haand, der bruges til at slaa Knaep med, var blevet slaaet lamme paa en ostindisk Sejlads. Ovennaevnte Lammelseaf hojre Haands Fingre var dog — som Modpartenironisk bemaerkede — ikke vserre, end at han »ret vel« kunde bruge sin Pen, men Skaden burde billigen ihukommes af den, der skulde laese Testamente(d. e.: Nekrolog) over ham til sin Tid. Dommeren henviste 5. Juli Sagens verdslige Momenttil Generalfiskalens Paatale og Fornasrmelserne mod »det hellige Praedikembede« til den gejstlige Domstol.Samme Dag gik Dom over Johan Ertmann for hans Void mod Jens Lauridsen Svensk. Af Akterne ses, at Nordmaendene var stukket af trods den gjorte Arrest, og at Borgmester Chr. Rhuus paa Magistratensog Jens Svensks Vegne kraevede Byfogeden domt i Kongens Naade og Unaade eller ogsaa efter Chr. 4.s Reces 10 Kap. om Kugleveksling (Duel) domt til at lide paa sin Hals, efterdi hans Gerning synes grovere end Udfordring til Duel. Blandt de afhorte Side 66
Vidner var Praestens Son Mourids Lauridsen. Om ham siger Byfoged Ertmann, at hvis Klokken var omtrent 10 om Aftenen, da Tildragelsen ved den norskeSkude fandt Sted, burde vel en saadan Dreng som Mourids at »blive i sine Foraeldres Huse og med Morgenrodenvaere bekvem, sin Aurora til Nytte. Jeg vil ikke tro, at det har vaeret med den haederlige Mands, Hr. Laurids', hans Faders Vilje, at Drengen skulde gaa paa Kundskab at udraabe nogle beskaenkede, dog fattige og aerlige Msends Lader og Ord efter sin Lyst og Tykke. Han maa endelig have vaeret saa eksamineret,eftersom han tages til Formand og saasom et Lem for nogle af disse enfoldige Kvindesfolk (d. e.: de andre Vidner).« Byfogeden siger, at Mourids LauridsensUdsagn er nogen Sladder, som af ingen konsiderabelDommer vorder estimeret, og han siger, at »jeg med de andre Godtfolk blev beskasnket (paa den norske Jagt), og deter jo vel tilforn hort, at en fattigMand kan med en Drik blive overladet, saa gik det os samtligen, og er maerkvaerdigt: onde, bidske Hunde skal have den Natur en drukken Mand ej Skade at tilfoje eller at soge; men se, saa kunde den Jens Svensk ikke efterlade sin Ondskab, sogte os med en ond Mund og forbod det, ham ej vedkom «. Ertmann havde endvidere indhentet en skriftlig Erklaeringfra Nordmaendene, der udtalte, at de sammen med den gode Mand Byfogeden havde gjort sig lystige om Bord med en Drik norsk 01, »og som vi havde vaeret sammen i denne Orlog, 10snede vi vore Gevaerer med 10s Krudt og Ladning, Kongen til .<Ere«. Saa kom Jens Svensk ned til Jagten og befalede i BorgmesterensNavn, at der ikke maatte skydes, hvortil de svarede,at her var jo ingen Faestning, men et aabent Sted, hvor der ingen Skade kunde ske, og de bad ham Side 67
gaa sin Vej og passe sin Husbonds (Konsumtionsforvalteren)Tjeneste . Jens Svensk hentede derefteren okse, som han stod og »braverede« med og sagde, at de ikke var bedre end Skaelme og Tyve, og saa 10b de efter ham. Byfogedens Krumspring hjalp ham dog ikke; de fire Sandemaend svor ham et fuldt Void over, og dermed var Johan Ertmann faerdig med at vaere Byfoged i Saeby efter 1% Aars Tjeneste, idet han 26. Juli blev domt i Kongens Naade og Unaade. Men Sagen fik et
Efterspil. 13. September 1682 modte Borgmester Christen Lauridsen Rhuus paa Bytinget paa sin Svoger, Hr. Laurids Christensens Vegne og rejste Til tale mod Johan Ertmann. Den 23. August kom Johan Ertmann nemlig gaaende paa Gaden uden for Praestens Dor med Sidegevaer paa. Praesten stod i Doren, og Ertmann gik da mange Gange frem og tilbage foran ham og brugte »ham til Spot, Irring og Fortraed«, adskillige Aberier og usommelige Gebaerder med Haender og Arme. Omsider bukkede han sig ned, vendte »Roven« til Praesten og klappede for ham paa den. 5 Kvinder blev indstaevnet som Vidner; de havde set, at Ertmann tog sin Hat af med begge Haender og »graserede« med den ned til Jorden, og at han klappede i sin »Roy« ad Praesten. Lille Johanne Sorensdatter hos Borgmester Rhuus var ikke indstaevnet som Vidne; men hun havde set, at Johan Ertmann klappede paa sin »Ende« ad Praesten. Vi ser heraf, at det gammeldanske Ord »Roy«, der endnu er »god Latin* i landlige Kredse, allerede da (1682) i finere Kredse var undergaaet en eufemistisk Omskrivning til »Ende«. Ertmann vilde i sit
Svar give det Udseende af, at Side 68
det hele var Snak; han havde gaaet paa den fri Gade, havde ikke talt til nogen, havde taget sin Hat saa hofligt af for et Par Maend, der kom imod ham fra Stranden, og om hans hojre Haand havde rort ved noget af hans Lemmer, »det behovede sin Fornodenhed«. Begge Parter tog Tingsvidner angaaende Sagen, der ikke oftere forekommer i Tingbogen. Man kan vel angaaende denne vidtloftige og for Byfoged Ertmann saa kedelige Sag sige med »Peder Paars« (2. Bog 2. Sang), »at saadan stor Alarm var rejst af en Fjert*. 1694 boede
Ertmann i Kbh. og skodede da sin Ejendom Han var gift og havde Born, der var saa gamle, at de 1682 gik i Kirke, men hans Hustrus Navn kendes ikke, thi den Barbara Ertmanns, der naevnes i Saeby, var utvivlsomt hans Stifmoder2). 14. Christen
Lauridsen Khuus blev udnaevnt 15. Soren Nielsen blev Byfoged 26. Juni 1709, var Kobmand og en Tid Konsumtionsforpagter. Var Son af Raadmand Nr. 27 Niels Sorensen og Margrete Lauridsdatter Tamstrup og var fodt o. 1660, dod 11. Juli 1730. Allerede 2. Aug. 1678 tog han Borgerskab3), altsaa i en Alder af 18 Aar, og 23. Novbr. 1681 skodede han til Felbereder Peder Jorgensen Lund, der var gift med hans tilkommende Hustrus Soster Else Ottosdatter 1) a. St. 7. Marts 1694. 2) a. St. 1678, 81. 20 bog 24. Septbr. 1684. 3) Sseby Raadstuepr. Side 69
(se Borgmester Nr. 16, Ferslev), 2 Agre i Gl. Strandhave,hvilke havde tilhort salig Christen Tamholt1), og som Peder Jorgensen for lang Tid siden (for 1673) havde kobt af Soren Nielsens Fader Niels Sorensen2). Som Byfoged var Soren Nielsen sammen med SognepraestenMelchior Hjardemaal (der 1707 begegnede ham med de Ord: »Djaevelen fare i Dig, Din bugede Hund«s) Kirkens og Hospitalets Inspektorer, og Soren Nielsen overlod 800 Rdl. af disse Institutioners Midler til StiftamtmandBaron Peder Rodsteen, der dode 1714 som Geheimeraad, Besidder af Baroniet Marselisborg og Stamhuset Constantinsborg. Byfogeden forsomte imidlertidat sikre sig Pant for Pengene, og Rodsteen tilbagebetaltedem ikke. Summen henstod saa uforrentet indtil 1721, da Stiftsovrigheden paalagde Saeby Kirkeinspektionat tilsvare den. Imidlertid var Melchior Hjardemaal dod 1717, og der opstod da Proces mellem Soren Nielsen og Praestens Arvinger om Betaling af Tilsvaret af det betydelige Belob. Sagen kom for Hojesteret,der kendte Byfogeden pligtig til ene at betale Summen, men ved kongelig Resolution af 19. Decbr. 1721 bevilgedes, at han maatte slippe med at betale de 800 Rdl. uden Rente, og han betalte saa 2. April 1722 med en kongelig Obligation*). Det gik i Saeby som saa mange andre Steder, at Konsumtionsforpagtningen medforte Stridigheder mellem Forpagterne og Borgerskabet,der skulde yde Konsumtion. Soren Nielsen var Forpagter 1708 og 1711, og 1710 var der Strid mellem ham paa den ene Side og Borgerne Kobmand Peder Nielsen Kragelund (Byfogedens senere Svigerson), 1) Christen Jensen Tamholt var 1633 og 1638 Kobmand i S«eby. 2) Saeby Tgb. 23. Novbr. 1681. 3) a. St. 1707, 81. 2. 4) Sffiby Kirkes Regnskabsbog 1629—1764, BL 50, 88, 90. Side 70
Prokurator
Daniel Wolff1), Kobmand Jakob Olufsen Stiftamtmand Peder Rodsteen kom i den Anledning til Sseby og fik 22. Jan. tilvejebragt Forlig, som dog ikke blev affattet skriftligt. Da Rodsteen samme Dag kom til Hjorring, blev Forliget nedskrevet, men Klagernemente, at det var konciperet af Soren Nielsen, og de folte sig brostholdne ved flere Udtryk deri, bl. a. at de kaldtes mrolige Mennesker*. De havde bl. a. angivet, at Byfogeden havde begunstiget sin Kones 1) Daniel Wolff fik 1. Maj 1700 Bevilling til at vsere Prokurator for alle Over- og Underretter i begge Riger, Hojeste ret undtaget. Han boede da og endnu 1705 i Aalborg, men der efter i Sseby og blev 2. Febr. 1706 Birkefoged i Ssebygaardf Birk, hvilken Stilling han fratraadte 1712. 1717 overgik del ham ved Norrejyllands Landsting en Dorn for at have produ ceret falske Dokumenter, hvorfor han fik en Bode paa 10( Rdlr., men Generalfiskalen paastod ham 1720 domt fra subsidisert at have Prokuratorbevillingen forbrudt, men Dom men kendes ikke. Han boede endnu 1725 i Sseby, men ham senere Sksebne er übekendt1). Han var gift I med . . II Aalb. Bud. 21. Juli 1700 mei Sofie Amalie Pedersdatter Kleis eller K1 ees en lokket Kvinde" hos Johan Adolf EHeis i Aalborg. Hun dodi i Sseby 15. Jan. 1718, og Wolff blev derefter gift 111 13. Deebi 1718 i Bselum med Maren Jensdatterßlicher, dob Bselum 12. Juli 1682, begr. Viborg Graabrodre 28. Sept. 175C Datter af Pastor Jens Nielsen B. i Bselum og Sister til Pasto Melchior Hjardemaals Hustru i Sseby, der ogsaa hed Mare] Jensdatter Blicher. 17252) forte Wolff Proces for sidstnsevnt Maren Jensdatter mod Kaptajn Johan Daniel Frichs og Hu strus D^dsbo i Sseby. Kaptajn Frich havde eegtet Enken efte den i Sseby 1722 dode Kaptajn Andreas Sorensen, Anne Jens datter, og da hun dode 1. Juli 1724, 72 Aar gl., forlovede hai sig straka efter med Pastor Melchior Hjardemaals Enke, oi Brylluppet skulde allerede staa 24. Oktbr.; Bestemmelsen vai at hun skulde arve Kaptajnen. Men Natten for Brylluppet dod han uden at have gjort Testamente, og der blev saa Proce 2) Se Raadmand Nr. 28 Mads Nielsen Bangsbo. 3) Borgerskab 1696. 1) Se HJorth-Nielsen: Danske S. 354. 2) Kjser-Hvetbo H. Tgb. 13. April 1725, 81. 423 f. Side 71
Familie med Skatteansaettelse, men Byens ovrige Borgereholdt med Byfogeden, takkede ham godt og sagde, at Klagernes Formaal var at skille ham ved Embedet og ruinere Byen, hvorefter Stiftamtmanden havde forbudtBorgerne at foretage retslige Skridt mod Soren Nielsen som Byfoged, uden at der forst skete Henvendelsetil Stiftamtet. Klagerne henvendte sig nu atter til Rodsteen angaaende de i Forligsakten anvendte, formentligfornsermelige Udtryk, og Rodsteen svarede saa, at hvis der var noget personligt fornaermeligt, skulde det vaere annulleret1). 1708 foraerede Soren Nielsens Mosters Mand, Farver Jorgen Lowson, ham en Ejendom,som salig Laurs Christensen forhen paaboede2) og Jorgen Lowson betsenkte ham ogsaa med 1500 Rdl. i sit Testamente. Om Soren Nielsens Virksomhed som Byfoged siger den senere Stiftamtmand Jorgen Bille3), at han aldrig var meget lovkyndig, »men passerer for en serlig Mand paa det naer, hans Svogre, som ere tvende Sonner og tvende Dotres Maend, haver bragt hannem til at begaae store Fauter ved Rettens Administration, samt Byen at handthseve og gouvernere, som regieres saa slet, at hans egne Born haver alle de Midler og Handel, som er udi Byen, og de andre Borgere ey haver Salt til et JEg videre, end han og Bornene vil unde dem«. Han og Hustru gav en Vinkande af Solv til Sseby Kirke, i hvilken de er begravet i hans Foraeldres Gravsted i Kirkens Kor. Gift o. 1683 med Birgitte Ottesdatter, f. 165*, begr. 11. Decbr. 1737, Datter af Borger Otto Christensen og Barbara Pedersdatter (se Borgmester Nr. 16, Ferslev). 1) Sseby Tgb. 28. Jan., 4. Febr., 26. Marts 1711. 2) eseDy xgD. ze. Jan., *. ueDr., zo. marts xixx. a) a. St. 7. Marts 1708. Laurs Christensen var gift med Katrii 3) Tta-nsAre. Soml 1 TV 197 Side 72
B0rn: A—l.
A. Karen
Sorensdatter, dbt. 19. Jan. 1684, B. Niels Sorensen (Wirenfeldt), dobt 31, Marts 1686, dod 1762 paa Lerbaek, begr. i Saebj Kirke 5. April, Landfoged og Tolder paa Lses(Z 1719—1744, Ejer af Lerbsek og Skaarupgaard. Kancelliraad. Var Student2). Gift Sseby 2. Febr, 1714 med Ide Marie Hermansdatter Gesme 11, f. Sasby 1688, dod Lerbsek 15. Decbr. 1773 C. OtteSorensen,
dobt 10. Juli 1689, begr. 21 D. Jacob Sorensen, f. 27. Oktbr. 1691, dod Dronninglund 23. Marts 1753, kaldte sig Jacob Sewerin, Student fra Sseby 1706, islandsk Kobmand i Kbh., fik 1733 Eneret paa Handelen paa Gronland, Gronlandsmissionens og Kolonisationens Stotte. Poul Egedes »kaereste Yen«, 1735 Ejer af Dronninglund. Gift I 1713 med Maren Niels da tter, f. 1651, d. Aug. 1734, Enke efter en velstaa- 1) Nemlig cand. theol. Holger Lindam, f. 1723, og Prokurator Jakob Lindam, f. 1718. 2) Saeby Tgb. 1708, 81. 67. Side 73
ende kobenhavnsk Kobmand, gift II rned Bir gitte Sofie Nygaard, Prsestedatter fra Sjsel land, f. 23. Febr. 1704, d. 17. April 1739, gift II 1742 med sin Slsegtning Maren Dalager, f. 24 Decbr. 1719, d. 7. Marts 1753 (se Raadmand Nr. 2' Niels Sorensen)1). 3 Dotre af sidste iEgteskab. E. Otto Sorensen, f. 12. April 1693, dod 7. Juni 1706; druknede ved Soner i Norge, hvor Broderen Niels Sorensen opsatte en stor Egetraes-Mindetavle, hvis Indskrift lseses i »Personalh. Tidsskrift* 5. IV. 246. F. Soren Sorensen, dobt 11. Okt. 1695, dod 29. Marts 1741, Kobmand i Saeby, tog sit Borgerskab 1721 og var da Farversvend hos sin Svoger Niels Lindam. Var 1735 Ejer af Sasbys eneste Fartoj, en ret stor Galiot. Gift 1723 med Birgitte KirstineJensdatter Stenfeldt, f. Albaek Praestegaard 12. Okt. 1698, dod paa Lerbaek i Elling S. 14. April 17672), Gravsten i Saeby Kirke. 8 Born. Hun var Datter af Pastor Jens Hansen Stenfeldt og Marie Lauridsdatter Boye. G. Birgitte
Sorensdatter, dobt 25. Novbr. H. Birgitte Sorensdatter, dobt 27. Decbr. 1698, begr. 7. Febr. 1754, gift o. 17203) med Kobmand PederNielsenKragelund, f. Saeby o. 1675, begr. 24. Okt. 1729 i Saeby Kirke4), gift II 31. Jan. 1731 med Kobmand ClausDitmar Pedersen (Hoist) af Knivholt (1724), f. o. 1695, d. 5. April 1747, begr. i Kirken. I sidste iEgteskab havde nun 1) jfr. Brickas Biogr. Leksion XV. 547. 2) Vends. Aarboger I. 216. 3) Ses ikke viet i Sieby. 4) I Rasmus Wilsbechs Gravsted, som han havde kobt 1728 o; ladet rvdde. Side 74
Sonnen, Kobmand i Saeby Peder Kragelun Clausen, der ikke vilde betale for at faa hend begravet i Kirken, hvad han dog kom til efter Stif ovrighedens Resolution med mindst l Rdl. Ha dode paa Lerbaek 1781, 46 Aar gl. og var Ejer i Hirsholmene efter Faderens Dod 17471). I forsl iEgteskab havde hun Datteren Barbara P< dersdatter Kragelund, dobt Sseby 19. Auj 1729, dod Saeby 5. Jan. 1762 (se Byfoged Nr. 1 I. Oluf Sorensen,
dobt 13. Okt. 1700, d. 17..., 16. Simon Jakobsen Meyer blev Byfoged 22. Decbr. 1730. Han var fodt o. 1692 og blev begr. i Saeby Kirke 12. Juli 1753. I sine unge Dage var han Lakaj hos Fru Lisbet Bille paa Saebygaard og blev 12. April 1714 Birkefoged til Saebygaards Birk og 20. Novbr. 1727 tillige Dommer til Voergaards Birk og boede som saadan paa Knaeverhede i Volstrup Sogn. Jorgen Bille siger 1730 om ham, at han var den lovkyndigste og bedste Birkedommer i Vendsyssel3). Efter sin Udnaevnelse til Byfoged i Saeby flyttede han til denne By. Hans Segl baerer et Skjold, hvori en Skikkelse staaende paa en Kugle samt Hjaelm med to Vinger4). Var gift med Kirsten Antonisdatter Bering5). iEgteparret havde Born dobt i Saeby 1733 og 1738, de dode som smaa; men for Meyers kom til Saeby havde de Sonnen Peter Simonsen Meyer, f. Knaeverhede 1) Vends. Aarbtfger 1933, S. 83 f. 2) Stebygaards Birketingbog 9. Decbr. 1717. 3) Danske Saml. 1. IV. 197. 4) Vends. Aarb. I. 214. 5) Ses ikke dod i Sffiby til 1775. Prsestedatter fra Understed. Side 75
1725, der blev Prokurator i Saeby, og efter at have taget juridisk Eksamen 1767 blev Prokurator paa Samso, hvor han dode 17781). I Saeby havde han 3 uaegte Born med to Kvinder. 17. GundeMeldahl blev Byfoged 5. Okt. 1753 efter fra 1747 at have vaeret Herredsfoged i Borglum og Jerslev Herreder, hvilke Embeder han beholdt, og 14. Decbr. 1753 blev han lillige Birkefoged til Saebygaards og Voergaards Birker. Han var fodt i Viborg, dobt 25. Maj 1721 som Son af Nordmanden Braendevinsbraender Tolluf Gundersen Meldahl og Hilleborg Jensdatter Riis, og han dode i Saeby 30. Jan. 1782, begr. i Kirken 7. Febr.2). Han var en energisk Byfoged, denned Kraft vaernede Byens Interesser i en Retssag om Skel mellem Saeby og Saebygaards Jorder, hvilken Sag rejstes 1766, blev paadomt af Kommissarier 17. Juni 1770 og Dommen stadfsestet af Hojesteret 18. Maj 1772. Han efterlod sig en stor Bogsamling. 1777 fortalte en Pige, der var kommet fra hans Hus i Utide, at Byfogeden havde besvangret en Kvinde i Arresten og derefter havde stjaalet hende ud af den, for at han ikke skulde blive beskyldt som Barnefader. Endvidere fortalte nun, at nun ikke havde kendt saa taabelige og vanartede Born som Byfogedens Dotre, af hvilke den a&ldste kun havde en Saerk, der var vaerd at traekke i!8). Han blev gift i Volstrup 18. Febr. 1757 med Barbara Pedersdatter Eragelund, dobt Saeby 19. Aug. 1729, begr. Saeby 5. Jan. 1762, Datter af Kobmand Peder Nielsen Kragelund og Birgitte Sorensdat- 1) Se Hjorth-Nielsen, Danske Prokuratorer, S. 230, og Vends. Aarboger 111. 207. 2) Intet Skifte. 3) Meddelt af Redaktor Anton Jakobsen, Sseby, 1919. Side 76
ter (se Byfoged Nr. 15 Soren Nielsen) og Enke efter Christian Klein, f. Jerslev Praestegaard, dobt 25. April 1719, d. 27. Marts 1755, Forpagter paa Stenshede (Ottestrup). B0rn: A—D. A.
BirgitteMarieMeldahl, dobt Saeby 21. Maj B.
PederOttoMeldahl, dobt Sseby 26. Aug. 1759, C. Dortea Marie Meldahl, dobt Sseby 2. Jar 1761, dod Gift med Peder Rold, f. 17.. dod 1826, der efter at have vseret Forpagter pa Randrup blev Fuldmsegtig hos Byfoged Meldat 1781 og 1783 Eier af N. Ravnstrim i orum Soar D. Tolluf
Christian Meldahl, dobt Sseby 2/ 18. Hans Hjorth blev Byfoged i Saeby og Herredsfoged i Borglum—Jerslev Herreder 17. April 1782. Han var fra 1775—1782 Byfoged og Skriver i Mariager og blev 14. Jan. 1785 Byfoged i Hobro, Afsked 1807; solgte 1812 sin Gaard i Hobro og dode i Kbh. 1816. Blev eksam. juris 1774 og var Kammerraad; var gift med Christiane 011e gaard Friedlieb, f. o. 1752, begr. i Saeby 31. Okt. 1783. 19. Christen Brandt Damsgaard blev udnaevnt til Byfoged og Foged i Borglum og Jerslev Herreder 14. Jan. 1785. Var fodt o. 1751, eksam. juris 1782 og dode i Saeby 2. Juli 1793. Gift med Else I s a g e r. Hans yngre
Broder Simon, 26 Aar, og hans HustrusBroder Side 77
Skrivere hos ham1). Som Skriver havde han 1793 Peter Lybecker, der 1801 var Branddirektor paa Lseso, og som 17. April 1802 i Saeby blev gift med Jomfru Anne Hansen af Saeby; Lybecker laa da paa sit Dodsleje og blev begr. i Saeby 26. April s. A. 20. Rasmus Bondesen Brorson blev By- og Herredsfoged 4. Okt. 1793 og blev 14. Juli 1797 tillige Birkedommer ved Saebygaards og Voergaards Birker indtil Birkernes Nedlseggelse 1802. Var fodt i Lunde Praestegaard i Ribe Stift 23. Okt. 1761, blev 1780 Student privat, cand. jur. 1784, derefter 1787 ansat i Danske Kancelli, indtil han kom til Saeby, hvorfra han 11. Maj 1804 forflyttedes til Byskriverembedet i Aalborg, fra hvilket han entlediges 1. Aug. 1842, dod i Aalborg 4. Aug. 1846. Eancelliraad 1809, Justitsraad 1829, R. af Dbg. 1837, Etatsraad 1843. Foretog 1797 paa egen Bekostning store Arbejder ved Saeby Havn for at ophjaelpe Byen og blev til Belonning herfor 1799 benaadet med Fortjenstmedaillen i Guld2). Gift Skagen 8. Maj 1795 med Catrine Marie Ferslew, f. 19. Novbr. 1771, d. 18. Maj 1853, Datter af Byfoged F. i Skagen. 21. Christian
Carl Boeck, udnaevnt 2. Novbr. Var fodt 1765 i Vejle, Student fra Horsens 1782, cand. jur. 1791, Auditor i Armeen 1796, Kancelliraad 1804, Justitsraad 1827. Han dode i Fredericia 14. Aug. 1846. Var gift med Anna Elisabeth Buchhave. 1) Folkettell. Simon Damsgaard var vist ogsaa Fuldmsegtig hos ham 1798, da Simons Son Johannes blev dobt. 2) Se Collegialtidende 4. Maj 1799 og A. H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmaend i Aalborg, S. 186. Side 78
22. Hans Nicolaj Herslev Moller udnaevnt til By- og Herredsfoged 21. Decbr. 1825 og blev 1831 Herredsfoged i Aars og Slet Herreders samt Logstor Birk. Han og hans Efterfolgere var tillige Byskrivere i Sseby. Var fodt i Kbh. 1788, Student privat 1806, cand. jur. 1813, Auditor i Armeen 1816, Regimentskvartermester 1819, Overkrigskommissser. Dode i Nsesborg ved Logstor 22. Maj 1836. Var gift med Iverine Pouline Kirstine de Hviid. 23. Johan Christian Heiberg blev udnaevnt til By- og Herredsfoged 9. Aug. 1831 og blev 1. Aug. 1842 Byskriver og Raadmand i Aalborg. Var fodt i Odense 7. Sept. 1792, Son af Rektor Ludvig Heiberg, Student Ribe 1813, cand. jur. 1818, Fuldmsegtig i Kbh.s Politiret og derefter Politisekretaer. Kancelliraad 1850. Dod Aalborg 15. Maj 1865. Blev saavel i Dagspressen som blandt Publikum staerkt kritiseret for sin Efterladenhed i sin Virksomhed som Politimester, sserlig under den store Sag mod Tyvebanden i Dronninglund Herred 18421), og dette gav vel Stodet til hans Forflyttelse. Var gift med Julia Vibidia Wiehe, f. 1785, d. 1866. Byskrivere 2).1. Oluf Andersen
var Byskriver 1541, da der 2. Henrik
Hermansen var Byskriver 1618*). 1) Se Urban Hansen: Tyvebanden paa den jydske Aas". 2) Byskriveren var tillige Raadstueskriver. 3) Vends. Folk og Land" 11. 28. 4) Viborg Landst. Dombog Al6lB. 81. 113 f. Side 79
riksenogvar
maaske Fader til Magdalene Henriksdatter,gift 3. OttoHenriksen var Byskriver 1620 og var muligt Son af Nr. 2. Var Borger i Saeby 16331) og blev 30. Okt. 1639 af Magistraten tilspurgt, om han efter Lensmandens tilforn gjorte Foresporgsel vilde vsere Byens Prokurator, angaaende hvilket man nu onskede hans Svar. Han udbad sig 8 Dages Betaenkningstid2). Var Kirkevaerge 1639—40. Blev antagelig Byfoged 1642 og var det endnu i Oktober 16463). Var gift I med Maren . . . . (1642), II med Anne Hansdatter*). 4. Otto Thomsen
Vendelbo var Byskriver 5. Niels Pedersen Kjserulf blev Byskriver 1656, og afgik 1663. Han var Son af Peder Nielsen Kjaerulf i 0. Hebelstrup i Hallund S. og Maren Poulsdatter (Borialsen) og var fodt o. 1634. 1659—60 var han Kirkevaerge i Saeby og afregnede 1663 Vaergemaalet. 26. Novbr. 1662 skodede han med sin Hustrus Samtykke sit iboende Hus med Gaard, Have, Toft og Agerjord til Borger Anders Christensen oksenhede og Hustru Barbara Pedersdatter5). Efter sin Afgang som Byskriver blev han Aalborghus Delefoged i Hindsted Herred og boede 1663—64 i Handest i Glenstrup S.6), 1) Rp. 27. Febr. 1633. 2) Rp. 1639, 81. 64 a. 3) Viborg Landst. Dombog A. 1646, 81. 256. 4) Kirkens Regnskabsbog. 5) Tgb. 6) Jerslev H. Tgrb. 3. Aug. 1665. Side 80
ejede 1665 et 80l
i Sterup i Jerslev S., men blev 1665 Han var gift I med den langt aeldre Magdalene Henriksdaiter, dod Saeby 22. Decbr. 1662, der havde vseret gift I med Raadmand Nr. 19, Anders Pedersen, dod 1638, og II med Tolder i Sseby Jens Christensen Prang, dod 1653. Hun var, da Kjaerulf aegtede hende, en rig Enke, men Borgmester Chr. Rhuus fortaeller1): »Hun udi hendes Alderdom giftede sig igien, thog en Bondisperson, nafnlig Niels Pederson Kierulff, blef Byeschriffuer her udi Saebye, fordomminerede hendis Midler, leffuede med hende med Haardhed, Hog och Slag, saa kaldede Gud hende, och hand drog dend Vey, hand koni af.« I Saeby Kirke var
der tidligere Epitafium med Portraetter Kjaerulf aeglede
II Anna Andersdatter, f. 6. Peder Stef fensen blev Byskriver 1663. Han var Son af Kobmand Steffen Madsen og Anne Nielsdatter, der 2. Gang blev gift med Raadmand Nr. 23 Gert Hermansen Gesmell, som 1648 fik Afkald for hans Arv2). Peder Stef fensen var Borger 1642 og Kirkevaerge 1660—61, men synes bortrejst fra Byen ca. 1668. Borgmester Chr. Rhuus indstaevnede 15. Marts 16823) med Landstingsstaevning af 1. Febr. 1682 Peder Steffensens Arvinger og Kreditorer inden- eller udenlands for Dom angaaende et Pantebrev, som Peder 1) Vends. Folk og Land" in. 26. 2) Tgb. 1662, 81. 3. 3) Tgb. Side 81
Steffensen 15. April 1657 havde udstedl til Didrik Cratz i Lubeck paa 116 Sldlr. med Rente 175 Sldlr., for hvilket Belob han havde givet Pant i % af sin Ejendom i Sseby; endvidere angaaende et Pantebrev paa 250 Sldlr., med Rente 375 Sldlr., for hvilke han havde givet Pant i % af sin Ejendom til Hermann Segebod i Lubeck. Liibeckernes Enker havde transporteret Fordringerne til Borgmester Rhuus. Peder Steffensen havde vseret borte i mange Aar, og man vidste ikke, om han var levende eller dod. De pantsatte Huse var ganske ode og ruineret, og den sidste % af Ejendommen havde Saeby Kirke faaet Udlaeg i for 44 Sldlr. 7. Peder Olsen
Morsing blev Byskriver 27. 8. Niels
ChristensenSchou var By- og Raadstueskriver 9. RatlevJansen Zander blev udnaevnt 19. Jan. 1675, men rejste 1677 til Norge med Pas af Saeby Raadstue 2. Maj og synes ikke at vaere vendt tilbage. Var ugift. 10. Christen Olufsen blev udnaevnt 9. Marts 1677 til konstitueret Byskriver under Zanders Fravaerelse,frasagde sig Konstitutionen 19. Decbr. 1677s), men fortsatte dog. Frasagde sig atter Konstitutionen 16. April 1679, med mindre han fik Embedets fulde Indtsegt i Stedet for Halvdelen, hvilken Fordring Magistratentiltraadt e3). Efter de gaeldende Anordninger 1) Vennebj. H. Tgb. 30. Septbr. 1672. 2) Rp. 3) Tgb. Side 82
skulde der anskaffes en ny Tingbog for hvert Aar, men 1684 vilde Chr. Olufsen ikke bekoste en ny, da den gamle (i Folio) ikke var udskrevet, og heller ikke 1687 vilde han anskaffe ny Tingbog, da Skriveriet gav ham saa lille Indtaegt, at han ikke kunde vaere tjent med at varetage det1). Han fratraadte Embedet 1699, efter at hans Eftermand var blevet udnsevnt, og dode 26. Juli 1712 i Saeby*). Gift med Karen Jorgensdatter,der overlevede ham. En Son Lars levede 1712, og en Datter Maren boede 1712 i Kbh. 11. Peder Christensen Veyler eller Veygel blev udnsevnt 31. Decbr. 1698, begr. Saeby 26. Juni 1713, 52 Aar. Hans Hustru Kirsten Christen sdatter, begr. Sseby 11. April 1709, 45 Aar. 12. Nikolaj Lauridsen Boye blev Byskriver 25. Maj 1714. Han var antagelig fodt paa Christianshavno. 1659, hvor hans Soster Marie, gift med Pastor Jens Hansen Stenfeldt i Albaek—Voer, var fodt 1666. 1696 tog han Borgerskab i Saeby som Skraeder. 17. Okt. 1719, jfr. 8. Febr. og 7. Marts 1720 fik han en meget skarp Skrivelse fra Stiftamtmanden angaaende sit Einbedsforhol d3), og 1722 klagede han til Stiftamtmandenover Embedets ringe Indtaegter*). Han forte en Ankerboje i sit Segl. 2. April 1696 kobte han en Gaard i Saeby og var da ugift6), 1697 blev han af Karen Christensdatteri Pindborg i Saeby udlagt som Barnefader. Begr. Saeby 19. Juli 1725, 66 Aar, paa Kirkegaarden. Gift Saeby 11. S. e. Tr. 1698 med Barbara PedersdatterLund, 1) a. St. 30. Jan. ICB4 og 12. Jan. 1687. 2) Skifte 26. Aug. 1712. 3) Aalborg Stiftamts Kopibog. 4) a. St. 30. Juli 1722. 5) Tgb. Side 83
datterLund,f.
Saeby o. 1680, d. 1760, Datter af A. Laurids Boye,
dbt. Fastel. S. 1699, Student, B. Peder Boye,
dbt. 10. Decbr. 1700. C. Hans Boye, dbt. Jan. 1703, var 1725 Foged og 1735 Forpagter paa Vrejlev Kloster og var gift med Maren Rasmusdatter Frausing. Sonnen Hans blev Prsest i Ugilt og Taars og Ejer af Hvidstedgaard i Taars. D. Oluf Boye,
dbt. 17. Decbr. 1704, begr. 6. Maj E. Femmecke Marie
Boye, dbt. Septuag. 1707. H. Toer Boye,
dbt. 22. Dec. 1713, d. 1744, Kbmd. I. Jensßoye, dbt.
Quinqg. 1716, d. 1716. J. Nikolajßoye, dbt. 14. April 1718, var forst Skriver paa Dronninglund, derefter Ridefoged til Vrejlevkloster, hvor han begik Underslseb og 1741 romte1)- 13. Thomas
Nielsen blev udnsevnt til Byskriver 14. Christian
Frausing blev Byskriver 7. Juli Var 1717—20
Ridefoged til Lundergaard i Hvetbo 1) BjJrglum-Jerslev H. Tgb.' 29. Juni 1741, 81. 162. Side 84
Herred, men bedrog saavel Godsejeren soraFaesterne1), var 1722 Faesler i V. Bleggrav i Jetsmark — under Birkelse — og blev o. 1725 Birkeskriver til Ssebygaards og Voergaards Birker og boede i Agerledet2). Dod i Saeby 3. Juni 1754, 60 Aar, og for Fattigdoms Skyld begravet frit paa Kirkegaarden. Hans Enke og Born levede derefter i Saeby i »tunge og trange Kaar«. Gift I Jetsinark 17. Juni 1722 med Ide Margrete Markusdatter,f. o. 1690, begr. Volstrup 5. Marts 1731. Gift II Volstrup 5. Aug. 1733 med Anne Marie Mandrup, f. 1701, begr. Saeby 15. Maj 1786, da i Saeby Hospital. B0rn: A—l.A—I. A. Jens Markus
Frausing, dbt. Jetsmark 23. B. Elisabet Marie
Frausing, dbt. Volstrup C. Peder
Frausing, dbt. Volstrup 3. Marts 1728, D. Christiane
Frausing, dbt. Volstrup 4. Dec. E.
IdeMargreteFrausing, dbt. Saeby 16. April F. Johanne Marie
Frausing, dbt. Saeby 11. G. Christiane
Frausing, dbt. Saeby 5. Okt. H. Peiter Frausing,
dbt. Saeby 18. Sept. 1739. I. Christiane
Marie Frausing, dbt. Saeby 8. 1) C. Klitgaard: Hvetbo Herred I. 147 ff. 2) B^rglum H. Tgb. 12. Juli 1725. Side 85
15. Niels Thomsen blev Byskriver 5. Juli 1754 og var tidligere Skriver i Borglum og Jerslev Herredei (fra 1751), hvilke Embeder herefter var forenet med Byskriveriet i Sseby. Han boede fra 1733 til sin Dod 25. Marts 1771 i Vrejlev Mollegaard, og var fra 1732 Birkedommer og fra 1746 tillige Birkeskriver i Vrejle\ Kloster Birk, hvilke Stillinger han beholdt til sin Dod, raedens han 1759 tog Afsked fra By- og Herredsskriveriet. Fra ca. 1719 til 1732 havde han vaeret Lakaj hos Jomfru Ingeborg Juel og Fru Hedevig Wind til Vrejlev Kloster. Antagelig har hans Son og Efterfolger passet Byskriveriet i Sseby for ham, da han selv boede i Vrejlev. Var gift med Margrete Sofie . . .. og havde foruden nedennaevnte Son en Datter Johanne Kirstine Nielsdatter Thomsen1), f. o. 1743, d. 1801, ugift i Saeby, hvor hun 1773 fik et Barn med Forvalter ved Asdal, senere Byfoged i Hjorring, Andreas Brychmann, og 1775 et Barn med Skriverdreng Hans Sobye paa Aas. 16. Thomas Nielsen blev By- og Herredsskriver 23. Marts 1759. Var Son af Formanden og var fodt i Vrejlev Mollegaard 1738. Efter Faderens Dod 1771 blev han tillige Foged og Skriver ved Vrejlev Kloster Birk. Han dode i Sajby 1798, begr. 14. Septbr. Gift Saeby 13. Decbr. 1765 med Karen Madsdatter, f. 1744, d. 24. Novbr. 1768, begr. i Kirken. 17. Christian Henrik Klein2) blev By- og Herredsskriver 7. Decbr. 1798. Var fodt o. 1753, antageligpaa Bomholm,, og dode 7. Juni 1825 i Sseby. 21. Novbr. 1777 blev han Prokurator saavel for Landstingetsom 1) Vrejlev KL Skiftepr. 1771. 2) Kaldes almindeligvia Christian Henrik Klein. Side 86
tingetsomfor Underretterne paa Bornholm, hvorfra han kom til Saeby. Han var gift I i 1781 med N. N., dod 1783. Enke efter en Kobmand Jens Dreyer i Ronne, d. 1781, og Datter af Rasmus Hansen. Hun var meget formuende, men drikfaeldig og en daarlig Husholderske(Hjorth-Nielsen: Danske Prokuratorer). Gift II med Anne Frederikke Rasch, f. o. 1767, dod Saeby 17. Jan. 1816, 49 Aar. Hun horte antagelig til den bornholmske Familie Rasch. Kleins forste iEgteskab var barnlost, men i 2. iEgteskab var der 4 Born, af hvilke de 3 naevnes som Arvinger efter hans Soster Jomfru Anne Sofie Klein, der dode som Kapitalist i Saeby 27. Febr. 1831, 86 Aar. B0rn: A. Dortea
Birgitte Katrine Klein, f. Saeby B. Gotfride
Henriette Klein, hjd. 30. Novbr. C. Dodfodtßarn, begr.
Saeby 16. April 1805. D. Gotfred Henrik Klein, f. Saeby 17. April 1806, d. Saeby 2. Aug. 1868, Snedkermester; gift Elling 6. Okt. 1830 med Marie (Maren) Pc d e r sdatter Westerbye, f. o. 1783, d. Saeby 8. Juli 1846. Hun blev gift I 2. April 1800 i Brovst med Peder Store, der 1801 boede paa Vilsbaeksminde og 1804 paa Ellinggaard, som han ejede fra 1813 til ca. 1826, hvorefter han boede i Ellinggaards Vandmolle, hvor han dode 8. Maj 1829, 78 Aar1). 1) For Oplysningerne om Fam. Klein takkes Arkivar S. Nyg&rd. Side 87
Ved Byskriver
Kleins Dod blev Byskriverembedet Toldere.1. SorenSkrseder naevnes som Tolder l. Maj 1582, da han afregnede med Renteskriver Hans Nielsen, men havde derefter ikke aflagt Regnskab i Oktober 15871), og Lensmanden paa Aalborghus fik Ordre til at rykke ham alvorligt for det. Ordren gentoges 25. Jan. 1588. 19. Decbr. 1590 udgik aabent Brev om, at han maatte vaere fri for Skat og anden kongelig og borgerlig Tynge, saa laenge han var Tolder. 21. Decbr. 1591, 30. Novbr. 1592 og 14. Septbr. 1593 var han atter i Restance med nogle Aars Regnskab2), og antagelig er han blevet afskediget. 2. Samuel Hetlop var Tolder her 16003) og dode 15. Septbr. 1608, begravet i Kirkens Kor. Se nsermere Byfoged Nr. 4 og om Slsegten se »Personalh. Tidsskr.« 1935, S. 52 ff. 3. Poul
Christensen Koch var Tolder 1618 4. Hans Nielsen
Gram blev udnaevnt til Tolder 5.
JensThomsenßosmus var Tolder 1638 og 1) Kancelliets Brb. 22. Okt. 1587. 2) KanceUiets Brb. 3) Peder Dyrskjjrt. 4) KanceUiets Brb. Side 8.8,
6. Jens Christensen Prang blev Tolder 1642 og fungerede som saadan til sin Dod 22. Maj 1653. Var tillige Ridefoged til Bangsbo1). Kobte 1645 Lejersted i Kirken, hvor der tidligere fandtes Epitafium med nans og hans Hustrus Billeder. Gav 50 Sldlr. til Kirken og kobte 16 Agre af en Hovedager ved ostre Ende af Toften i Saeby af Borgmester Hans Nielsen Gram, for hvilke Agre, som han 6. Maj 1650 testamenterede til Saeby Hospital, han gay 200 Rdl.2). Han var gift med MagdaleneHenriksdatter, dod 22. December 1662, der var Enke efter Raadmand Nr. 19 Anders Pedersen, dod 1638 (se derunder), og 3. Gang aegtede hun Byskriver Nr. 5 Niels Pedersen Kjaerulf (se derunder). 7. Peder Christensen (Reenberg) var Tolder 20. Novbr. 1659 og efterfulgte antagelig Prang. 1661 blev han afskediget paa Grund af Kassemangel 2000 Rdlr., hvorfor Rentekammeret vilde tilholde sig hans Gaard i Saeby, men den havde han tidligere pantsat til sin Broder, Borgmester Claus Christensen (Reenberg) i Viborg, der fik Ejendomsdom. Var tillige Raadmand, se Raadmand Nr. 26. 8. Jakob Eriksen
fik Bestalling som Tolder 28. Christen SorensenLangtved fra Saeby blev 10. Juli 1665 konst. Visitor ved Tolden og Akcisen i Saeby og fik 28. Juni 1670 Bestalling som Toldbetjent fra 1. Maj at regne. Han mistede Bestillingen 1681, 1) Sseby Tgb. 26. Jan. 1653. 2) Kirkens Kegnskabsbog, 81. 271. Vends. Folk og Land" IT S *>Kf. Cfr Iftfi 3) Rentekammer-Udnsevnelser. Side 89
men fik den igen
1683 og levede endnu 1697 som fhv. 9. Christian Hansen Ferslev blev Toldei 31. Jan. 1670, Bestalling 1. Maj s. A.1). Var tillige Borgmester, se Borgmester Nr. 16. Blev 1688 afskediget som Tolder paa Grund af Kassemangel. I hans Tid var fra 9. April 1681 Johan Ertmann Toldbetjent i Sseby og Fladstrand, men blev samme Aai Byfoged, se Byfoged Nr. 13, og der naevnes dereftei en Knud Visiterer, som dode 1689 og efterlod Enke Sofie ....og voksne Born2). 1682 omtales Jens Lauridsen Svensk som Konsumtionsbetien t3). Fra 1688 blev Tolden og Konsumtionen af Saeby, Fladstrand, Skagen og mange andre Byer bortforpagtet af Staten, som Regel til Konsortier, og Toldklarering skulde for Ssebys Vedkommende foregaa i Fladstrand. Denne Ordning vedvarede til Forordningen af 15. Okt. 1778, da det bestemtes, at Konsumtionen fremtidig skulde opkraeves direkte til den kongelige Kasse, og der ansattes nu i Saeby en Konsumtionsforvalter, en Kontrolor og 4 Underbetjente. Konsumtionsforvaltere.1. Christoffer
Henrik Lau, udnaevnt 1778, 2. Gynther Didrik
Zeuthen, f. o. 1746, blev 1) a. St. 2) Tgb. 11. Juli 1683. 3) Se Byfoged Nr. 13. Side 90
men blev 1794 Tolder i Hjerting og dode 4. Marts 1795 som Toldkasserer i Varde. Han havde ca. 1780—83 vaeret Kontrolor i Sseby. Gift med Mette Hedevig Rosted, f. 1750, d. 7. Okt. 1826. Deres Datter Antonia Zeuthen, der dode ugift, stiftede 1853 et Legat paa 600 Rdl. til Fordel for Sseby. 3. Bolle Ottos en Morch blev Konsumtionsforvalter i Saeby 25. Juni 1794. Han var fodt 1756 i Gerding som Son af Pastor Otto Himmelstrup Morch og Kirstine Augusta Madsdatter Hvass, og ban dode i Saeby 26. Aug. 18071). Var gift med Christiane ElisabetMichaelsen, f. o. 1750, dod Darum ved Ribe 6. Juni 1834, med hvem han kun havde Sonnen Otto Frederik Morch, f. o. 1789, d. Darum 13. Okt. 1837, Premierlojtnant og Patrouillebetjent ved Toldvaesenet. 4. Jorgen
Cornelius Kragh, f. 1780, exam, Fra 1. Jan. 1818 oprettedes der i Saeby et Told- og Konsumtionsinspektorembede og et Toldog Konsumtionskassererembede1), og 18. Novbr. 1817 blev Kragh udnaevnt til at beklaede det sistnaevnte. 2. Novbr. 1831 fratraadte han Embedet paa Grund af Sindssyge, men blev forst afskediget 25. Juni 1839, idet Embedet 1831—39 bestyredes ved Konstitution af Christian Hassing, senere Toldkasserer i Hobro. Gift I med Karen Beldring, f. o. 1775, begr. Saeby 15. Maj 1810, 35 Aar, gift II Saeby 19. Okt. 1811 med Jomfru Anne Brorson Sobye af Saeby. 1) I Folge Sfflby Kbg. var han da 38 Aar gl., men det passer ikke jfr. Program Randers Skole 1872. 2) Kgl. ResoL af 8. Okt. 1817. Side 91
5. Carl Henrik Ahlefeldt-Laurvig 1839— 1849, derefter Toldforvalter her, da Kasserer- og Inspektorstillingerne nedlagdes. 1862 Toldkasserer i Aarhus, dod 24. Maj 1863. Told- og Konsumtionsinspektører.1. Zacharias Nicolai Zedeler blev 1. Jan. 1818 Told- og Konsumtionsinspektor i Saeby efter tidligere at have vaeret Kopist i Rentekammeret. Han var fodt o. 1788 og dode i Saeby 12.—13. Marts 1827, 39 Aar. nift T moA 9
Gift II Saeby 15.
Marts 1821 med Lovise Augusta 2. Johan Peter
Thulstrup, 1827—1830. Blev 3. Hans Conrad
Engelhardt, 1831—1841, 4. Adam Ludvig Scheel, 1842—1849, dod 5. Juni 1849. Virkede med saerlig Iver for at faa Bonderne til at ophore med den ulovlige Hjemmetilvirkning af Braendevin og indsamlede 1843 ca. 1000 Saet Braendevinstoj i Dronninglund Herred. Efter hans Dod
ophaevedes Inspektor- og Kassererstillingerne, Side 92
Toldkontrolører.Fra 1778 til 1803
var der i Saeby ansat en Told- og
1. Anders Gronbech, 1778—1780. Var 1777— 78 Forpagter paa Raevkaergaard under Stamhuset Birkelse, men fallerede. I Saeby kom han snart i Strid med Stamhusbesidder Arenfeldt til Saebygaard angaaende Bondernes ulovlige Braendevinsbraending og forflyttedes saa til Varde. Godsforvalter Morville paa Saebygaard siger om ham i et Indlaeg, at han i nogle Aar havde vaeret hos sin Fader sonden Aalborg og der sksenket 01 og Braendevin, og derefter kom han til Langholt, »som en af de ringeste Drenge eller Skopudsere*. Saa kom han til Hjermeslevgaard og skulde baere Navn af Foged, fik Giftegriller m. v. Gift med Dortea Marie Schmidt, Datter af Skudehandler Erik Pedersen Schmidt i Lokken og Ingeborg Lund og Stifdatter af Joh. Fred. Mathiesen til Kjettrupgaard og Bjornkaer. 3. Christian Junghans, 1780—3. Maj 1786> da han byttede Stilling med Eftermanden. Antagelig dod 24. Septbr. 1812, 62 Aar, som Overtoldbetjent i Horsens. Gift med Dortea v. d. Vehr. 4. Jensorsted,
1786—1. Jan. 1803. Var tidligere |