|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 4 (1939) –Borgervæbningen i Aarhus i det 18. Aarhundrede.Af Helge Søgaard Mellem de Sager fra Aarhus Museum, der er indordnet i »Den gamle By«s Samlinger, findes en Protokol i Folio med Katalognr. 938. Paa dens Pergamentbind er den maerket: No. 20, en Betegnelse, der gaar tilbage til en Registratur over Byarkivet, hvorfra den i sin Tid maa vaere kommet til Museet, uden at der dog kendes det mindste til den Maade, hvorpaa deter sket. Protokollen er autoriseret den 23. Maj 1676 af Erik Rosenkrantz1) og er efter sin Ordlyd anskaffet til AarhusBorgervaebning for at benyttes ved de retslige Afgorelser,Forhor o. L, som maatte indtraeffe ved Korpset som Folge af Forsommelser eller andre disciplinaere Forseelser. Betegnelsen daekker imidlertid langtfra Indholdet.Kun for 1677 findes en Indforsel, der svarer til den Brug, man havde taenkt sig af Protokollen, som derpaa forblev ude af Brug, til man i 1748 indforte en Raekke Bestemmelser om Ordningen af Vagtholdet, som var blevet fastsat 1710 og i det ovenfor nasvnte Aar udvidedes med nye Regler. Da Artiklerne giver et virkningsfuldt Billede af en temmelig ukendt Side af det borgerlige Liv i denne Tid, har de Krav paa at blive gengivet Ord til andet. Den oprindelige Retskrivninger 1) Stiftamtmand 1675—1681. Side 278
ningermed faa
Undtagelser fulgt, men Brugen af Articuler for
Aarhuus Bye. Angaaende hvorledes samme Steds Indbyggere med Vagten og dessen Forsommelse samt i andre Tilfaelde udi nservoerende Tid, og saa laenge samme paastaar, skal forholde sig, neml. 1. Post. Alle Borgere og Indbyggere her i Staden, som er forordnede og tilbeskicket at holde Vagt, skulle paa Munstring og Vagt holde deres tilforordnede Officerer udi tilborlig Respect og JEre, vsere dennem horig og lydig og uden Modsigelse udrette og bestille, hvis dennem bor at giore og befalet bliver. 2. Capitainen skal have Fuldmagt at giore Forandring paa Underofficerer at afsette og isette, hvem som de finder best bequem, saavel som Corporalskaberne at forandre efter Fornodenhed. 3. Naar Borgerskabet vorder advaret til Vagt, skal enhver selv i egen Persohn til paabudne Tid og Sted mode med fuld brugelig Over- og Undergewaehr, saavel og 6 Patroner og 6 Kuller, hvilchet Corporalen haver at tilsige og derefter, forend Vagtens Optreckelse, at inquirere ved Samlingen; skulle nogen findes, som sig dette icke haver efterrettelig holdet, boder [han] en Mark eller efter Sagens Beskaffenhed. 4. Naar Compagniet eller Vagten skal tilsiges, skal Corporalen selv i egen Persohn sit Corporalskab tilsige, at enhver selv persohnlig moder at giore sin Vagt, og ej tillades nogen Leje-Svend at for sig tage, medmindre deter Encker, eller de ere svage eller fra Staeden udreist. Skulle nogen sig herfor forskaane, pantes hand strax om Morgenen ved Corporalen og 2<*e tilbeskickede Borgere for en halv Rixdlr. 5. Dersom nogen
saaledes skulle vsere foraarsaget at leje Side 279
den commanderende Officer, som skal holde Vagten, at tilkiendegive,om den lejede kand vsere dygtig til at forsvare sin Post, og skulle den lejede Persohn foraarsage nogen Uskickelighed eller Forsommelse ved Vagten, skal icke aleene den lejede efter hands Forseelse straffes, mens Principalen,som hannem haver udsendt, derfore at staae til Rette og svare efter Sagens Beskaffenhed. 6. Hvo som indfinder sig dracken paa Vagten eller paa Vagten dricker sig drucken eller med usommelig Ord eller Miner beteer sig imod Officererne eller dc, som Vagten med hannem holder, boder derfor af den, som slig Laster vedfindes, 4 Mk. eller hoiere efter Forseelsens Beskaffenhed, de skyldige at blive under Arrest i Vagten, til det vorder for Stads-Majoren andragen. 7. Enhver, som bliver udsat paa nogen Post, er pligtig at forblive paa den Stsed, hand er tilbeskicket, indtil hand vorder aflost, og ingenlunde sin Stsed forandre eller viider derfra at gaa end maneerligt under een halv Rixdalers Straf, men den som ganske fra Skildtvagten afgaar, forend hand vorder aflost, eller vorder befunden sovende eller drucken paa Skildtvagten eller skyder for uden Aarsag, bor at arresteres og haardeligen at straffes efter Forseelsens Beskaffenhed. 8. Ingen Corporal eller Gemeen, som Vagt haver, maa undviige sin Vagt, men den eene Borger hos den anden at forblive uden sin Overofficers Tilladelse. Understaar sig nogen af sig selv at gaae bort, haver hand forbrudt sit Ge■wsehr og derforuden straffes efter Kiendelse. Skulle nogen forloves af den vagtholdende Officer at bortgaae og icke til den foresatte Tiid igien lade [r] sig indfinde, boder for hver Time, hand derover borte bliver, 1 Mk. End bliver di ganske borte eller igien saa drucken til Vagten indfindes, at di ej skulle findes beqvem at giore deres Vagt, skal de forbode eller pantes 1 Rxdlr. foruden hvad Straf, som viidere kunde foraarsages af Rsetten dem at paalegge. 9. Naar Vagten
vorder aflost fra sin Post, skal hand strax Side 280
Gefreider, og der strax for Officererne i Vagten tilkiendegive,hvad som paa sin Post kunde vsere passeret, saasom Skibe og Boeders Ankomst, som de udi Sigt kunde have eller om |: Gud naadelig forbyde :| at nogen Ulycke ved Ildebrand skulle sig nogen Sted tilssiune saavel som anden skadelig Tilfaelde, som kunde fornemmes, eller om nogen skulle begegne Vagten paa sin Post med uskickelig Ord eller Gierning, da den eene i saadan forberorte Tilfaelde strax at forfoje sig til Hovedvagten det at give tilkjende og den anden at forblive paa sin Post. Skulle det af den commanderende Officer ansees af den Farlighed, som Vagtenej kunde bestyre, da [bor han] forend nogen Allarm at giore, det for Stads-Majoren eller Gapitainen at give tilkiende. 10. Hvo som placker eller skyder, naar di er under Commando ved Munstring, boder derfor 1 Mk. Gior nogen det under Vagtholdelsen, boder [han] derfor efter Rsettens Kjendelse og udi Arrest at tages. 11. Enhver maae vaere forpligtig sit Gewaehr udi god Agt at tage baade ved Forsamlingen i Vagten, saavel som naar di til eller af Vagten ganger, eller naar di i deris Huuse kommer, at di da paa di Staeder vorder henlagt i god Forvaring, at ingen uformodentlig Ulycke derved af nogen skulle ske. 12. Skildvagten maae aldeles ingen Samtale holde med nogen paa sin Post eller nogen med hannem, ej heller maae Skildvagten lade nogen komme under sit Gewaehr paa sin Post eller tillade nogen at indgaae i Hovedvagten, lad vsere hvem det end vsere kand, forend de vorder anmeldt hos den commanderende Officer, som Vagten haver. Hvo sig imod forseer, straffes eller pantes for y3y3 Rdlr., og skulle det vsere en Leje-Svend, som icke selv kand formaae at taale dens Straf, skal den, som hannem haver lejet det svare, og den, som er lejet, aparte at straffes. 13. Officererne
og Corporalen skal grandgivelig beholde Side 281
borsKjendelseog
til ingen anden det udgive end som til 14. Runden maa passere uopholden forbje den forlorne Skieldtvagt, naar den paa hands Raab giver sig tilkiende, jnens for Skieldtvagten, som staar for Corps de Gvarden, skal nun opholdes og tage eller give Ordet eller Losen fra eller til Corporalen, som strax med dragen Gewaehr i Haanden derimod tage [skal], og skal den ovrige Vagt imidlertid presentere i fuld Gewaehr for Corps de Gvarden. Hvem herimod findes forsommelig eller forsover den Tid, skal betale 1 Mk., og for den, som commanderer Vagten, 2 Mk. 15. Ingen maa passere forbje nogen Hovedskieldtvagt, som ville angive sig for Runden, forend Corporalen haver taget Ordrer af hannem. Kommer nogen, som icke haver taget Ordrer, den skal tages og forvares i Corps de Gvarden, indtil hand vorder frikiendt. 16. Een af
Trommeslagerne skal hver Nat vaere med sin 17. Alle Penge,
som til Straf udgives, skal hos vedkommende 18. Naar nogen af Over- eller Underofficererne udrejser, skal di anmelde dennem hos Stads-Majoren eller Capitainen, at der en anden vorder beskicket til at holde deris Vagt, medmindre de selv godvillig cand formaae een, som deris Vagt imidlertid forsvarlig kand antage, dog ingen Corporal at opfore Vagten. Hvo sig herimod af Mutvillighed forser, skal derfor mulcteres efter hands Middel og Formue af Stads-Majoren og de andre Oberofficerer, og udpantes i vedkommende Boe uden videre Process. Efter foreskrevne
Articuler haver vedkommende sig at Side 282
rette og
forholde, saafremt enhver vil ungaae den Straf og Aarhuus den 13.
May 1710. C. L. u.
Plessen*). Efter det Billede, Artiklerne giver, faar man som det forste Indtryk, at Skildringen drejer sig om en gammelkendt og grundfaestet Institution, men selv om den kan spores langt tilbage, behoves der ikke megen Overvejelse for at se, at man ikke har stillet store Krav til Vaebningen. Det har udelukkende vaeret almindeligt Vagthold, man har betroet den, og skal der dommes efter de enkelte Artikler, har Mandskabets Holdning heller ikke slaaet til for Formaal herudover. Nogen stadig Institution synes Korpset heller ikke at have dannet. I 1784 hedder det om det, at det i mere end 20 Aar ikke har vaeret »i Stand, reguleret og indkaldt«, og deter vel sandsynligt, at der heller ikke for denne Periode har existeret nogen fastlonnet Organisation. Aarsagen hertil er klar, da Kravet om en personlig Modepligt var saa stor en Byrde, at det horte til den Del af de borgerlige Tynger, som man var mest tilbojelig til at unddrage sig. Ganske vist var Rettigheden til at stille for sig meget indskraenket, som det fremgaar af § 4, men man kan gaa ud fra, at mange har skudt sig ind under, at de enten var gamle eller svage, som ogsaa de senere omtalte Episoder viser det, og noget Vidnesbyrd om, at de ovenfor gengivne Artikler betod, at Vaebningen fungerede blot nogenlunde forsvarligt, findes ikke. Men skont
Institutionen saaledes ikke var stort bevendt,blev
1) Stiftamtmand 1702—1727. Side 283
i 2 Kompagnier — det ostre og det vestre efter den samtidige og senere Bensevnelse — over hvilke Officerernefik Ordre til at udfserdige en Rulle. Til denne Fortegnelse skulde Korporalerne to Gange om Aaret indberette de Forandringer, der var sket i Sammensaetningenaf Mandskabet. Ligesom tidligere var det isser Tjenesten under Ildebrand, man havde i Tanker, og naar Brandklokken lod, skulde en Officer, to Korporalerog 50 Mand af hvert Kompagni mode op og afspaerre Brandstedet, saa Brandfolkene ikke hindredesi deres Arbejde af tilstrommende Folk, og Tyve kunde holdes borte. Det tilfaldt ligeledes Korpset at holde Brandvagt, efter at det egentlige Slukningsarbejdevar En detailleret og indgaaende Skildring skal ikke gives her, men et Par Episoder kan fremdrages, der vil kaste et Strejflys over de Vilkaar, Borgervsebningenvar underkastet. 1748 klagede Guldsmeden Chr. Wissing1), der var Korporal ved det vestre Kompagni, fordi en Svend fra samme Fag, Ander Jensen Budste d3), den 24. April havde angrebet ham med Skaeldsord,da han skulde ledsage Delinkventen Anne Nielsdattertil Eksekutionsstedet uden for Byen. Den indklagedemodte efter Tilsigelse i Retten og tilstod sin Forseelse, dog med den Tilfojelse, at det var sket i ungdommelig Übesindighed, og han bad som Folge herafom, at Naade maatte gaa for Ret, hvad der ogsaa blev tilstaaet. Anders Budsted maatte imidlertid offentligbede Chr. Wissing om Forladelse i Retten og forpligtesig til, at hans Forseelse skulde straffes, hvis han atter forbrod sig. Desuden lovede han at betale 4 Mark 1) Fodt i Viborg. Hans Borgerskab er fra 1749, men nan ma Tiavp> nrVioi/iot c#vm Moctap ■?«*■!« /lan TiA 2) Fodt i Aarhus, Borgerskab som Guldsmed 1749. Side 284
til
Fattigkassen og lige saa meget til Kompagniet, og Begivenheden er talende. Saa laenge Borgervaebningen existerede, blev det en af dens Grundskader, at Indbyggerne ikke havde den rette Opfattelse af, at dens Mandskab under Vaaben ikke kunde betragtes som de jaevne Haandvaerkere, de var i det private Liv, og at man folgelig ikke kunde tillade sig den formlose Omgang, der kunde vaere dagligdags Tone mellem Fagfaeller og Naboer. Ved samme Lejlighed, da det her skildrede foregik, havde det knebet med at faa Mandskabet samlet. En Bager, Andreas Johansen Friis1), udeblev og erklaerede derefter i Retten, at han for det forste ikke havde hort om de nye Artikler, og at han havde erklseret sig villig til at betale for en Stillingsmand, hvormed han saa mente at have affundet sig, da han tilmed i mange Aar havde vaeret Sekondlojtnant i Korpset. En anden undskyldte sig med Alderdom og Svaghed, og to andre brugte det samme Paaskud. Endnu en, der var blevet tilsagt for samme Sag, erklaerede, at han nylig var kommet hjem fra en Rejse, hvoraf han var blevet saa svag, at han ikke kunde mode efter Tilsigelse, om det saa skulde koste ham hans Liv, men at han havde Stillet sin Karl med behorig Udrustning for sig, uden at han dog var blevet antaget. Dommene var paafaldende milde. Bagermester AndreasFriis slap med en Bode paa 3 Rdlr., skont han burde have betalt 10 Rdlr., og for de andres Vedkommendedrejede det sig blot om nogle faa Mark. Man har aabenbart ikke turdet gennemfore Retten i hele 1) Fodt i Kalundborg, Borgerskab 1722. Side 285
dens Strenghed
af Frygt for de Folger, en saadan Den 26. November 1784 kom der nye Artikler, og i Modsaetning til tidligere nojedes man ikke med Stiftamtmandens Approbation, men ulejligede Kongen selv med at underskrive dem. Efter disse Bestemmelser vedblev Borgervaebningen at vsere inddelt i 2 Kompagnier som hidtil. Hvert skulde have 1 Kaptejn, 1 Premier - og 1 Sekondlojtnant, 1 Fsandrik og 1 Adjudant, 9 Underofficerer og 1 Tambur. De sidste beskikkedes af Kaptejnerne, og ingen Borger maatte vaegre sig ved at modtage Stillingen som Underofficer, hvortil iovrigt Haandvaerkerne isaer var udset. Officererne skulde mode i Uniform med Kaarde, Ringkrave og Esponton, som de havde Pligt til at anskaffe sig paa egen Bekostning. Om Udseendet af deres Uniform findes en Beskrivelse med alle Enkeltheder. Den skulde bestaa i hojrod Kjole uden Rabatter, Opslag, Kraver eller Underfoer af anden Farve. Vesten skulde vaere af blaa Silke ved det ostre Kompagni og af gul ved det vestre, og til denne Farvepragt bares guldtressede Hatte. Det ovrige Mandskab kunde mode i Klaede i den Farve, de ejede det, naar den blot ikke faldt sammen med Officerernes, og Underofficererne udmserkedes frem for de menige ved en Kokarde paa Hatten. Korpset skulde samles to Gange om Aaret, men Monstringenog eventuelle ovelser maatte dog ikke udstrsekkesig over en halv Dag. Ved disse Samlinger var det forbudt at stille en lejet for sig — en Udvej, som blot blev tilladt under Sygdom eller Bortrejse. Det indskaerpedes omstaendeligt, at Mandskabet ikke maatte traktere Befalingsmsendene med Skaeldsord, >da intet bliver foranstaltet, uden hvad Nodvendighedenmaatte udfordre*, men Artiklerne sorger til Side 286
Gengaeld ogsaa
for at forebygge, at Officererne kommertil Ildebrand var vedblivende den vigtigste Begivenhed, hvorved man taenkte sig Borgervaebningen anvendt. Den skulde i dette Tilfaelde mode paa Store Torv, og Tjenesten var fordelt paa den Maade, at det vestre Kompagni traadte i Funktion ved Brande i ostre Kompagnis Distrikt og omvendt, hvis Branden fandt Sted i den anden Del af Byen. Korpset stod under den aeldste Borgmester som Stadsmajor (med ostre Kompagnis Uniform), Officererne udnsevntes af Magistrates og Stiftamtmanden forte det overste Tilsyn, hvorunder ogsaa horte Approbationen af de Boder, Stadsmajoren havde idomt. I 1802 omordnedes samtlige Kobsta3ders Borgervaebningerved en almindelig Lov. I Aarhus blev Inddelingenikke lsengere topografisk, men bestemtes af BorgernesStilling. I forste Afdeling optoges de virkelige Borgere (o: Personer, der havde taget Borgerskab), og den var bestemt til at fungere som Ordenspoliti, naar Omstsendighederne kraevede det, og vedblev som tidligereat vsere delt i to Kompagnier. Den anden Afdelingdannedes af det ovrige »Mandskab af Borgerklassen«— Handelsbetjente og dermed ligestillede — og var bestemt til at vserne mod fjendtlige Overfald, men skulde dog kun bruges til Byens eget Forsvar. Desuden lokkede Loven til at oprette frivillige Korps, hvis Mandskabfortrinsvis skulde tages fra anden Afdeling. Officererneskulde nu indstilles af Magistraten, men udnsevnesaf Overovrigheden. I Modssetning til Underofficerernekunde de ikke tvinges til at modtage deres Poster. Til Vaabenovelserne kunde der ansaettes en Adjutant, og de skulde finde Sted een Gang om Ugen Side 287
heist om Sondagen — og sangvinsk forudsatte man, at den fornodne Faerdighed hurtigt kunde opnaas, saa det blot blev nodvendigt at mode til nogle ovelser om Sommeren. Meget betegnende er det, at Uddannelsen af anden Afdeling var endnu mindre end forstes, skont man som anfort forudsatte den Mulighed, at den vilde blive brugt i Krig. Trods alt var man dog klar over, at den Borgervaebning, man havde i Tankerne, ikke vilde blive af stor militaer Vserdi, og klogeligt forordnedesdet, at Officerernes Uniform skulde vsere forskelligfra den regulsere Anne's. Ikke mange Aar efter Lovens Fremkomst begyndte Krigen med England, hvor der heldigvis ikke blev Lejlighed for de aarhusianske Korps til at komme i Kamp. De inspiceredes 1809 af den kommanderende General, efter hvis Udsagn anden Afdeling og Jsegerkorpset — det sidste var oprettet som et frivilligt Korps — gjorde ganske god Fyldest, mens derimod Borgerkorpset lod adskilligt tilbage at onske. Frederik VI lod dog ikke sin Unaade bryde frem af denne Grand: »Mcd Fornoyelse have Vi modtaget forestaaende Rapporter, og Vi erkiende den Fliid og Iver, som de deri omtalte Tropper, Borgervaebninger og Kystmilicer have anvendt hver i sin Virkekreds til Tienestens Fremnie og for at giore sig duelige til at vaerne for Faedrenelandet i paakommende Tilfaelde; hvorfor Vi herved tilkiendegive dem Vor landsfaderlige Tilfredshed og Velbehag og paatvivler ingenlunde, at de Vaabendeele, som endnu mangier den fornodne Fssrdighed, ville ved vedvarende Fliid soge at indhente denne Mangel*. — Det er gaaet her, som det var gaaet saa mange andre Steder, hvor Landsfaderens velkendte Overbaerenhed udelukkede en virkningsfuld Kritik, selv hvor det drejede sig om hans Yndlingsgenstand Militaervaesenet. Side 288
Foruden det ovenfor naevnte Jsegerkorps havde Aarhus ogsaa et »borgerligt Artilleri«, der var blevet oprettet 1801, men 1814 afleverede Kanonerne, hvoraf det dog senere fik nogle andre. Samtidig fandtes der ogsaa et »ridende Korps«, saa de fleste Vaabenarter var repraesenterede. Mandskabet ved det borgerlige Arlilleri nod det Privilegium, at det ligesom Korpset i Kobenhavn maatte ernsere sig rned egne Hsenders Arbejde i den Profession, man havde laert — til stor Utilfredshed for Lavsmestrene1). Brugbarheden blev ikke foroget af den staerke Leddeling.Det faldt stadig vanskeligt at faa Mandskabet til at mode, og isaer trykkede man sig ved at modtage Officersposterne. I 1817 erklasrede f. Ex. Grosserer flee, at han mente sig fritaget for de militsere Pligter, da han havde et kgl. Privilegium paa et Sukkerraffinaderi.Udrustningen har heller ikke vseret god, og ved Kongebesog og lignende Lejligheder, hvor det gjaldt om at tage sig ud, maatte man i Hast laane den nodvendigeUdrustning fra Arsenalet i Randers. Dertil kom, at den hele Institution naturligvis maatte tynge saa lidt som muligt paa Ksemnerkassen, og Bystyret vsegrede sig ved at betale Spillemsend, skont Stadshauptmandenhsevdede, »at deter uundvaerlig ved de nu etablerende Vaaben-ovelser, at reglementerede Signalermed Trommer og Horn kan gives*. — Som Ordenspolitihar Vsebningen dog sikkert gjort en vis Nytte. Ved Olsmarkedet 1816 var Vagten fordelt mellemde forskellige Afdelinger i Dagene fra den 28. Juli, hvor der skulde stilles en Underofficer og 6 Mand. Ordrenlod paa at handle med Overlaeg og efter Konduite, 1) Denne Bestemmelse var blevet indfort ved Reskript af 6. Aug. 1802 og ophaevedes ved Reskript af 30. Maj 1823 som Folge af, at den tilsvarende Frihed i Kobenhavn allerede 1820 var ophsevet (Collegial-Tidende 1823, S. 395 ff.). Side 289
og en Gefreiter med 2 Mand skulde Tid efter anden vandre gennem Store og Lille Torv og de Gader, hvor Stimmelen var storst. Under Tjenesten »anbefales ved muelige indtraeffende Uordener eller Klammerie forsigtigsteFremgangsmaade og kuns naar det maatte ansees uundgaaelig nodvendig, da at bruge strengere Midler*. 1834 talte ostre Kompagni 89, vestre 69 Borgere. Deres Uniform var paa denne Tid en morkeblaa Klaedeskjole med hojrod Krave og Opslag og gule Knapper og Kanter. Ghacot'en, der svarede til Jsegerkorpsets, var af Pap, betrukket med Voksdug og dekoreret med gronne og gule Kordoner. Benklsederne var enten hvide eller morkeblaa, og Officererne bar hvide Fjer med en rod Top paa Chacot'en. Beskrivelsen er hentet fra Stiftamtets officielle Reglement, der ledsagedes af en Modeltegning, hvoraf det ses, at Mandskabet ogsaa taenktes udstyret med hvide Fadermordere, der stak op fra Uniformens hoje Krave. |