Folkevold eller Skeldige.

I vor topografiske Litteratur spiller de saakaldte Folkevolde, Skanser og lignende Forekomster en ikke übetydelig Rolle. Ikke alene er der i den stedlige Tradition tit dannet Sagn om, hvorledes disse »Vserker« er opstaaet, men mer eller mindre laerde Folk har — ofte ved deres Skrivebord — udregnet disse »Vaerker«s Alder og Betydning til stor Glsede for enhver god Lokalpatriot.

Det kunde vaere fristende nok at behandle enkelte af de saakaldte Skanser eller Roverstuer, men jeg rnaa nojes med at sige, at de, jeg selv har set i de midtjydske Hedeegne af den Slags, som Regel er opstaaet ved Sandflugt.

Med Hensyn til Folkevoldene vil jeg her behandle det saakaldte Barde Dige i Vorgod Sogn, Ringkobing Amt, skont jeg allerede tidligere har skrevet om samme i min Bog Fra gamle Dage 11, 1925, S. 9—13.9_—13. Men dels gaar jeg ud fra, at naevnte Af handling kun kendes af faa, dels er der stadig Folk, der tillaegger dette Dige stor Betydning baade i arkaeologisk, strategisk og sproglig Henseende, idet de hsevder, at Diget er saa gammelt, at det har givet Sognet, eller i hvert Fald Barde, Navn, og at deter anlagt som et Forsvarsdige osv. Endelig er der saerlig Grand til at behandle Emnet

her, fordi Forfatteren Aug. F. Schmidt har skrevet
udforligt om Barde Dige i Jyske Samlinger, 1924.

I Yore aeldre Topografier og paa gamle Kort vil man forgaeves soge efter nsevnte Dige. Sognepraesten, Peder Gregersen, i Vorgod omtaler i sin Indberetning til Ole Worm, 1638, »Berdeg (Barde) Aae Norden Berdeg Bye« og videre skriver han: »Norden forskrefne Berdeg Aae findes en Kiempegraf, som er 23 Skaft lang oc 3 Skaft bred, omsat med 20 store Steen oc mit paa en stor bred Steen, som er moxen ofuergroet med Liung.« Man kan se, at Prsesten er godt kendt med Stedet, og dog omtaler han — af gode Grunde — ikke det senere saa beromte Barde Dige, der nu ligger midt for og straekker sig naer ind til Barde Aa og ikke ret langt fra omtalte »Kiempegraf* eller Jyndovn, som Befolkningen i sin Tid kaldte disse imponerende Stendysser.

I Pontoppidans Danske Atlas, 1769, nsevnes Diget ikke og heller ikke i de forste Udgaver af Trap. Men saa »opdagede« Arkaeologen og Maleren A. P. Madsen Diget, som han omhyggeligt opmaalte og gav en Indberetning om og Beskrivelse af til Nationalmuseet d. 9. September 1894.

Madsen oplyser, at Diget er 636 Meter langt, 3,4^— 4,9 Meter i Tvaermaal, at det har en Hojde fra 0,8^— 1,5 Meter og at den flade Krone ovenpaa maaler 1_— 1,5 Meter. Diget stoder mod Sydvest til Abild Aa, hvorfra det i en Laengde af 172 Meter gaar mod Nordost og derefter mod Nord-Nordost, indtil det stoder mod Vorgod Aa. Omtrent midt paa gennemskaeres Diget af een fra Barde kommende Markvej, der forer til en fremskydende Odde mellem de naevnte Aaer. Saavidt A. P. Madsen.

Og nu rykker Diget ind i vor arkaeologiske Litteratur,idet

tur,idetSophus Miiller i sit Vserk, Vor Oltid, 1897, Side 631, efter at have omtalt Danevirke, skriver: »Til saadanne naturlige Forhindringer (Skove og Sumpe) skjonnes de faa bevarede Langvolde at have stottet sig. Hvor Abild og Vorgod Aa forene sig ost for Barde i Hammerum Herred, er Vinkelen mellem Vandlobene afskaaren af en ca. 2000' lang Void, endnu ret velbevaretog 3—53_—5 ' hoj.«

Derefter optages Barde Dige baade i 3die Udgave af Trap og i Daniel Bruuns Danmark, 111, hvor Chr. Axel Jensen Side 420 skriver: »Amtet rummer den anseligste af de fra Overgangen mellem Oldtid og Middelalder stammende Langvolde, det oprindelig henimod to Kilom. lange Rammedige i Ramme S., Vandfuld H., hvoraf et mindre Stykke er fredlyst. Sydligst i samme Sogn er der paa Voider Mark et andet, men langt uanseligere Dige, og lignende Anlaeg er det staerkt odelagte og udviskede Vindeldige i Vejrum og Asp Sogne og »Fandensdiget« eller Traeldiget i Ikast. Til samme Gruppe af Fortidsminder maa desuden henregnes en ca. 600 m lang Void ved Barde i Vorgod S. (Boling H.), der 10ber i omtrent lige Linje fra N. til S. og afgraenser Vinkelen mellem Abild og Vorgod Aaer inden deres Sammenlob.«

I sin Bog om Hardsyssel, 1916, skriver Laerer Storgaard Pedersen Side 24, at Barde Dige (»En lignende betydelig Jordvold «) sammen med de to Aalob har »kunnet danne et »godt Vsern«; deter sandsynligt, at Sognenavnet Vorgod er afledt deraf.«

Videre kommer Forfatteren Aug. F. Schmidt i en Artikel om Folkevolde i Jylland i Jyske Samlinger 4. R. 4. Bd., S. 446_—48, ind paa en Omtale af Barde Dige. Han skriver blandt andet: »Paa hvilken Tid, Bardediget er opfort, vil man vist vanskeligt kunne

sige noget naermere om, men Tiden mellem Oldtid og Middelalder er vel den mest sandsynlige.« Og lidt senere hedder det: »Indirekte indeholder Navnet Barde da en Betydning, der vidner om Kamp. Landsbynavnet Barde er sikkert yngre end Digets Navn og overfort fra dette.c

Denne Artikel gav Anledning til, at jeg kom til at undersoge Sporgsmaalet baade om Barde Dige og om Fandens Dige i Ikast naermere, og i min Bog Fra gamle Dage 11, 1925, haevdede jeg, at Barde Dige kun er et almindeligt Skeldige, der paa den Tid kunde holde Hundredaarsjubilseum. Som Stotte for min Paastand kunde jeg henvise til, at der findes et stort og udmserket Kort over Barde Bys Ejendomme, opmaalt 1805 og udskiftet 1806, og paa dette vil man forgseves lede efter Barde Dige, trods der ellers er afsat en Del Diger og Grofter, ja selv fornaevnte store Sten ved Jyndovnen findes indtegnede. Den Gang laa Gaardene langs Sydsiden af et smalt Engdrag, hvorigennem Barde Aa snoede sig. I ostergaard boede der to Msend, Just ostergaard og Peder ostergaard, der ved Udskiftningen hver fik 2 Tdr. 4 Skp. og 1% Alb. af Gaardens Hartkorn. Just, der boede i den ostre Side, fik Jorden syd og ost for Gaarden (Ramsmarksagre). Nord for Aaen laa en Del Jord, der kaldtes Ottingsmark, og deraf fik Peder ostergaard den ostlige Del, medens Nabogaarden, der dreves af en Faester, Hans Pedersen, fik Stykket ved Siden af. Sidstnaevnte Gaard, der nu kaldes Ottingsgaard, blev vistnok flyttet fra Byen og op i Marken samtidig, medens Peder ostergaards Halvgaard forst blev flyttet op i Marken 1875 — denne Gaard kaldes nu Skovgaard efter en tidligere Ejer.

Under Udskiftningen vilde Landmaaleren, ifolge
Traditionen, have fort Skellet lige gennem Ottingsmark,men

mark,menda Peder ostergaard i dette Tilfaelde ikke
vilde faa direkte Adgang fra ostergaard til sin Jord,
blev der lavet et Knaek paa Skellet mod Vest.

I 1821 fik Jens Mortensen fra Sondergaard i Vorgod Ottingsgaard ved Mageskifte. Aaret for dode Peder (Jensen) ostergaard, og kort efter giftede Enken sig med Chr. Eskildsen, og da de to Maend ikke havde godt ved at forliges, lod de et Skeldige opfore mellem deres Jorder paa Ottingsmark, og deter dette Dige, der har faaet en saa aldeles ufortjent Berommelse under Navnet Barde Dige.

Diget blev sandsynligvis opkastet omkring 1823, thi
Jens Mortensens Son, Morten Jensen, der var fodt

1814, fortalte, at Arbejdet blev udfort, da han var
Dreng, efter hvad hans Son, Jens Sondergaard, har
fortalt mig.

Efter at Aug. F. Schmidt havde laest min Afhandling, skrev han: >Jeg tvivler naturligvis ikke oin Deres Synspunkters Rigtighed ang. Bardediget .« Men da samme Forfatter anmeldte min Bog i Fortid og Nutid, 1926—27, S. 310, var han blevet lidt vankelmodig, han skrev: »Det forekommer mig, at Hansen har Uret ved at laegge nogensomhelst Vaegt paa Bardedigets Ikke-Tilstedevserelse paa Markkortet fra 1805. Thi paa samme Markkort mangier ogsaa Vorgod Dige, naevnt i Markbogen 1683 beliggende Syd for Vorgod By «

Ja selvfolgelig mangier Vorgod Dige, lige saa vel
som Vorgod By, paa et Kort over Barde!

Trods Barde Dige er blottet for Sagn, fik det dog Plads i Thorkild Gravlunds Herredsbog, Jylland, S. 292. Forfatteren skriver: »Bardedige er et Skeldige¹) mellem to Gaarde, men. man rejser ikke saadanne Diger i Heden for en Udstykning. Deter »gjort op«, ikke bygget ved Udskiftningen. Bardediget gaar, en oltehundrede Skridt langt, mellem to Arme af Aaen fra de Steder, hvor den er dybest, siges her, og der er fundet Brandpletter, Gruber af smaa ildskornede Sten ved hver Ende²); Marken mellem Diget og Aaens Arme, en Trekant, har kunnet yde Vaern, og Bardediget maa ses i Sammenhseng med Digerne ved Finderup og Dejbjaerg som et mserkeligt Skeldrag i Bolling Herred.«

Efter at Museumsinspektor Hans Kjser havde laest
min Afhandling, lod han i sin Afhandling om Oldtidsminder,som

---

1) Forfatteren havde den Gang Isest min Afhandlim

2) Disse Pletter har intet at gore med Diget, ligesaa lidt son med Gaarden. der lieeer paa samme Mark.

minder,somhan skrev til Turistforeningens Aarbog, 1927, Fandens Dige i Ikast falde, men han holdt ved Barde Dige og skrev, S. 123^—24: »Fandens Dige eller Traeldige i Ikast, ikke langt fra det fremskydende Isenbjerg,maa vist udgaa af Raekken, trods de poetiske Navne, — men vel forstaaeligt som en virkelig Forsvarsvolder Bardediget, «

I 1926 udkom forste Del af en ufuldfort Bog om Vorgod, skrevet af Laerer J. Abildtrup i Lomborg. Side 18^—22 omtaler Forfatteren Barde Dige, men han bringer intet reelt nyt til Belysning af Sporgsmaalet, og de gamle Kort og Beskrivelser, der dog findes opbevarede i Barde, benytter han slet ikke! Abildtrup skriver blandt andet: »Deter givet, at der i Egnen langs Vorgod har vaeret en temmelig udstrakt Bebyggelse i Oldtiden. Man kan vel med nogen Grand antage, at der indenfor denne »Bygd« er opstaaet Stridigheder om Egnsherredommet, hvorfor den ene af Parteme har opkastet Bardediget som et Forsvarsvaern. I Hjornet mellem Aaerne har man haft en god Plads til at anlsegge en Fsestning. I Ryggen var man beskyttet af Aaerne, og foran har det opkastede Dige vaeret et Vsern mod Angriberne. Trekanten mellem Diget og Aaerne maa sikkert efter Datidens Forhold have vaeret en vanskelig indtagelig Faestning. Hvis det fremforte er rigtigt, maa man haelde til den Anskuelse, at Bardediget er opkastet af sydligboende Folk mod en nordfra kommende Angrebshaßr.«

»Indirekte indeholder Navnet Barde da en Betydning,
der vidner om Kamp. Landsbynavnet Barde er
sikkert yngre end Digets Navn og overfort fra dette.«

Derefter omtaler Forfatteren min ovennaevnte Afhandling,men
han finder ikke Beviser for, at Diget
ikke har eksisteret, deri, at det ikke er omtalt i de

gamle historisk-topografiske Kilder eller findes paa Udskiftningskortet over Barde, og Traditionen har i dette Tilfaelde ingen Betydning for J. Abildtrup. Han skriver: »Det sidste, men svageste Be vis mod Digets iEgthed(?!), som fores i Marken, er Udtalelser af en 11 Aars Dreng.« Endelig slutter Forfatteren: »Sandhedener altsaa denne, at H. P. Hansen ikke har vaeret i Stand til at fore noget virkeligt fuldgyldigt Bevis for, at Barde Dige kun er et almindeligt Skeldige. Derfor maa vi lade det staa som et gammelt Oldtidsvaern, indtilder kommer vaegtigere Beviser mod det for Dagen.«

Da jeg forste Gang besogte Diget, gik jeg laenge rundt paa det ikke store Terrain og kunde ikke finde det beromte Forsvarsvaern. Skuffet gik jeg ind i Skovgaard, hvor en seldre Kone smilende sagde: *De as wal den Skjsel'di'g, dsz leg'er hse urn for. Jeg havde lagt min Cykle ved Diget, men havde ikke Fantasi nok til at bllde mig ind, at dette skulde vaere et servaerdigt Forsvarsvaerk fra Oldtiden eller Middelalderen.

I denne Forbindelse har jeg Lyst til at citere, hvad selve J. Abildtrup skrev til mig i Julen 1925: »Deter slet ikke saa laenge siden, jeg talte med Jens Skov i Skovgaard, der er gift med min Sosterdatter. Han vilde slet ikke hore Tale om, at Diget er et Oldtidsvaern, men haevdede bestemt, at det kun er et Skeldige. Jeg tror, nan sagde, at hans Bedstefader havde vaeret med til at opkaste det; men jeg rettede det derhen, at han maaske havde vaeret med til at reparere det «

Jeg har spurgt adskillige gamle Folk der paa Egnen, om de fra deres Barndom kendte Betegnelsen Barde Dige; men samtlige svarede Nej, og Anton Jensen, der var fodt i Barde 1851, svarede: Nej, vi kdldt den ae Skjsel'di'g!

Skulde man gaa ind paa den naive Tankegang, at Diget var opfort som et Forsvarsvserk, maatte Sporgsmaalet melde sig: Er Diget da opkastet, for Fjenden viste sig? Og i bekrseftende Fald: Hvorfor har man ikke lagt det ca. 100 Meter laengere mod ost, thi da kunde man omtrent nojes med det halve Arbejde, idet de to Aaer naermer sig hinanden ret stserkt der, og hvorfor har man lavet Knaekket — er det af »strategiske« Grunde? Hvis Diget derimod er opfort under Kampen, er Knaekket da fremkommet ved, at Fjenden er trsengt tilbage?¹)

Men, for at tage alvorligt paa Sporgsmaalet, hvormeget vilde et saadant Dige — naervaerende har jo Videnskabsmsends Attest for at vaere »velbevaret« — vaere vaerd som Forsvarsvaern? Intet — absolut intet! undtagen man bag Diget havde en stor Styrke med rigelig Vaaben og Proviant, thi selvom det ogsaa var %^—1 Alen hojere, og intet tyder paa, at deter nedtraadt eller forfaldet — deter virkelig velbevaret —, kunde enhver kravle over det og en Rytter saette over det i et Nu uden mindste Vanskelighed.

Nylig fik jeg fat paa det originale Kort over Engen ved Barde Aa. Det gengives her, og man vil deraf se, at Landmaaleren har af sat Skellet lige mod Nord mellem Peder ostergaards og Christian Marcussens (Faester Hans Pedersens) Agerlodder, akkurat som Overleveringen melder. Senere er Skellet aendret, saa det fik omtalte Knaek.

Landinspektor Hyldgaard fremkom, ifolge den optagneProtokol,med

---

1) Skasve Diger er langtfra sjasldne. Deter kun faa Aar siden, jeg saa et saadant langt Dige med Knsek paa Paabol Hede. Diget var vistnok opfort for o. 70 Aar siden. Og Konrad Understrup omtaler i sin Bog om Novling Sogn, 1923, S. 38, et Par. Han antager, at et mellem Tvevad og Skibild er oplukket lige efter Udskiftningen i 1804, og imellem de to Tvevadgaarde findes ligeledes et sksevt Dige.

tagneProtokol,medet Forslag vedrorende Delingen af Jorden; men paa Landvaesenskommissionens Mode den 1. Marts 1806 foretog Kommissionen blandt andet folgende Forandringer: »No 3. Faesteren Hans Pedersenfaartil Lod den Toft, nan forhen har haft og som ligger osten for Gaarden; den ovrige Agerlod tctger han paa Ottingsmark fra venstre Side og saa langt i oster, som han efter Maal, Taxt og Brug kan komme. — Skiellinien afs&ttes omtrent efter Agrenes Gang¹). — Skiellinien imellem No 2 og No 3es Lodder paa Ottingsmarkforlsengesudi

---

1) Paa det aeldre Kort gik disse Agre — uden Knaek — i Nord og Syd.

markforlsengesudiNord til Engen saaledes at den
Deel af Hede og Mose som ligger under den forstes
Agerland, tilfalder samme.

En Vej fra ostergaard med den gamle som Iober i oster til Fiskervig udlsegges med 10 Alens Bredde, Fra bemeldte Vej udlaegges en Vej til Brug for Peder ostergaard til hans Lod paa Ottingsmark ned i Nord over ostergaards Toft til Engen og videre med den gamle Vej over samme til Ottingsmark og videre over samme til hans Lod sammesteds.t

Der er ikke noget at tage fejl af, og »Folkevolden
— Barde Dige — turde hermed vsere reduceret ti
hvad den altid har vaeret. et almindelist Skeldige.