1.

19. Marts 1602 skrev Fru Ingeborg Skeel til
Voergaard folgende Brev1) til Jacob Jensen Holm,
Superintendenten i Aalborg:

Min gansk venlig Hilsen forsendt med Gud, Vor Herre. Kaere Mester Jacob, betakker jeg eder for megen JEre og Gode mig bevist, hvis igen at forskylde jeg efter Formue altid vil findes ganske godvillig.

Kaere Mester Jacob, jeg haver bekommet eders gode Skrivelse, som I skriver for denne Degn, at jeg vil tage hannem i mine Sogen, Voer og Albaek Sogen; dog formerker jeg vel udi eders gode Skrivelse, at I er vel tilfreds, at der bruges Skole Born dertil, som vi og tilfornhaver taldes om. Og efterdi den arme Saeby Skole er saa naer her hos, siuntes mig vel for godt at vaere, at de arme, der gaar til Skole, maatte her forfremmesmed den. Jeg vil aldrig have nogen bosiddendeDegn her ved Gaarden mere. . . . Jeg haver og

---

1) Vendsysselske Aarboger 1922, S. 330. Retskrivningen her som senere normaliseret.

halfvejes lovet en af mine gammel Tjeneres Son, afgangneJacob Tussons i Liungso, samme Kald, som gaar til Skole her i Sseby. Om eder kan siunes, kan han vsere tjenlig dertil.

Min gode Mester Jacob, di Fisk jeg haver lovet eder, skal jeg nu fly eder med det allerforst. Min Fisker er paa Asdal. Jeg venter hannem inden faa Dage, saa skal han strax drage hen og fly eder de flest levende, han kan faa. Og hvis eder er ksert, gor jeg altid ganske gerne, og vil hermed have eder Gud allermaegtiges befalendes og eders ganske Hus — med mange M gode Natter.

Ex Voergaard, den 19 Martii A° 1602.

Ingeborg Scheel

e. H.

Hsederlig og Hojlaerd Mand, Mester Jacob Jensen
Holm, Superintendent udi Aalborrig Stigt, min ganske
gode Ven venligen tilskrevet.

2.

To Aar senere, da Fru Ingeborg laa farligt syg, lod
him opsaette folgende Gavebrev1):

Kendes jeg Ingeborg Scheel til Voergaard og gor vitterligt udi denne mit aabne Brev, at som Gud den almsegtigste, min allerkaereste himmelske Fader, nu haver mig besogt med en stor Siugdom og Skrobelighed,saajeg ikke kan vide, naar hans guddommelige Majestset vil mig hjemkalde fra denne elendige Verdentilden evige Glaede, JEre og Herlighed, som hans

---

1) Denne og de folgende Akter fra Aalborg Bispearkiv. Capsa B. Loc. 10 Fasc. 4 (Viborg).

elskelige, enbaarne Son, min eneste Frelser og Saliggorer,JesusChristus, mig haver forhvervet formedelstsitdyrebaare Blod: da haver jeg nu, den Stund jeg er ved min fuldkommen Fornuft i min Siugdomogmed min frie Vilge og velberaa Hue, til Guds JEre, hans Kirkes Opbyggelse og Forsiun, Guds LimmersHjelpog Forfremmelse, udlovet, skaenket og givet, og nu med dette mit aabne Brev skaenker og giver jeg to tusind Daler: det ene tusind Daler til AalborgSkole,og det andet tusind Daler til de husarme udi Kobstsenderne over al Vendebo Stigt. Og skal for^ne to tusind Daler blive standendes paa Rente hos mig og mine Arvinger for et hundret Daler til aarlig Rente, og for [skrev]^ne Rente Penning, som er et hundret Daler, skal aarlige gives Halvparten, som er et halvt hundert Daler, til Aalborg Skole, og den anden Halvpart, som er et halv hundret Daler, skal gives de husarme og de fattige. Og skal forne Rente Penning udgives til gode rede udi Superintendentens Huus i for^ne Aalborg og antvortes Superintendenten, den som nu er eller herefter kommendes vorder, aarlige inden Juledag i det seneste, og han siden med Skolemesterenatudskifte det halv hundret Daler til fattige Personer i Skolen, om hvilke der er god Forhaabning, at de udi Fremtiden kan blive skikkelige til at tjene udi Kirkerne og Skolerne, som de ville forsvare for Gud den almaegtigste. Men den anden halv hundert Daler skal uddieles som her efter folge. Forst skal han antvorte og tilskikke af for^ne Summa Penning Sogne Praesterne i Aalborg aarligen X Daler; dernaest Sogne- Praesten udi Sseby VIII Daler, nok Sogne Prsesten udi Skagen VIII, Sogne Prsesten udi Tysted i Thy VIII Daler og Sogneprsesten i Nykobing i Maarse VIII Daler. Og skal de Sogne Praester hvert Aar uddele for^ne Penningtroligenog

ningtroligenogret til de husarme og fattige i forne
Kobstseder, som de vil antvorde og forsvare for den
almsegtige Gud.

Dette skal saa holdes übrodelig steds og hvert Aar herefter evindelig. Sker det og, at mine Arvinger eller ogsaa deres Arvinger lader sig befinde forsommelige og ikke vil udgive et hundert Daler aarlig til den Tid og Termin, som for^vit stander, da skal Kongelig Majestsets Lensmand paa Aalborghus med Superintendenten, Sogneprsesterne og Skolemesteren i for^ne Aaiborg, som nu er og herefter kommendes vorder, have Fuldmagt at indkrseve og opbaere af dennem for^ne to tusende Daler med deres bagstandendes Rente Penning, og siden skal og maa de udssette for^ne to tusend Daler paa Rente hos andre aerlige Folk, sedle eller usedle, som vil og kan aarligen udgive for^ne et hundert Daler Rente Penning, og det under visse Forlove eller Pant, at denne min yderste Vilie og Forsaet übrodelig og fast maa holdes og fuldkommes, som for^vit stander, altid og evindelige.

Forbiudendes nogen herudi noget at forandre eller forholde under Guds Vrede og Straf. Til Vitterlighed at alting saa übrodelig holdes skal, som for^vit stander, haver jeg trydt mit Signet her neden paa og med egen Haand underskrevet.

Datum Vorgaard den 13. Oktobris 1604.

Dette bekiender jeg
Ingeborg Scheel
med egen Haand.

4 Dage derefter, 17. Oktober, dode Fru Ingeborg.

Som bekendt har Sagnet omspundet Fru Ingeborg
Voergaards stolte Bygherre, med Raedsler, saa vist enhver,der

hver,derhar levet som Barn i Vendsyssel, har gyst ved Fortaellingerne. Hvordan him var i Virkeligheden, er, som saa ofte i lignende Tilfaelde,, vanskeligt at afgore. Men saa meget kan i hvert Fald — ud fra Brevet,Testamentet og et Gavebrev til Hospitalet i Saeby, der senere skal omtales — siges med Sikkerhed, at hun har haft Hjerte for de fattige Skolepersoner og Husarme og gerne villet lindre deres Kaar.

3.

Af det forst anforte Brev fra 1602 synes det at fremgaa, at der har vaeret en ret naer Forbindelse mellem Fru Ingeborg og Biskop Jacob Jensen Holm: Tonen er fortrolig og snakkende, og Fru Ingeborg er ivrig for, at den lovede Gave kan blive saa velsmagende som muligt.

De har ogsaa droftet og drofter Skolens Sager, og Fru Ingeborg deler Bispens Mening, at fattige Skolepersoner kan hjiaelpes ved, at man bruger dem til Lobedegne. Det, at hun testamenterer de 1000 Daler til Aalborg latinske Skole, skont »den arme Saeby Skole er saa naer her hos«, peger ogsaa henimod Bispen.

I hvert Fald blev det ham, der maatte forhandle med Fru Ingeborgs Arvinger, Hans Axelsen (Arenfeld) og Sostrene Anne, Dorte og Karen Iversdatter Krabbe¹), og faa Testamentet fort ud i Virkeligheden.

---

1) Niels Skeel ~> Karen Krabbe Anna Skeel <— Axel Axelsen til Palsgaard Ingeborg Skeel f 1604 I —■ Otto Banner f 1585. Hans Axelsen (Arenfeld) Margrete 1) Iver Krabbe Anna, Enke efter Dorte >-> Karen t 1605 Erik Kaas til Erik Lokke <— Falk Goje. Baggesvogn. f 1592.

I Aalborg Bispearkiv ligger endnu Jacob Holms Concept
til et vigtigt Brev, skrevet med en iSkrivers Haand
og forsynet med hans egenhaendige Rettelser:

Concept.

Rettelse.

En ganske venlig Hilsen forsendt,
med Gud, Vor Herre.

Kaere Patroner og gode Venner, salig
Fru Ingeborg Skiels Arvinger.

Jeg betakker eder ydmigelig for alt bevist og Gode, hvis igen at forskyldejeg efter min ringe Formue altidvil findes ganske redebon og godvillige.Og som jeg talede med eder, der I var forsamlet her i Byen til Pindsmarked om de 2000 Daler, som salig Fru Ingeborg Skiel gav til vor Skole og de husarme udi de VI Kobstsederher i Stigtet og I da loved at ville give mig endelig Svar derpaa, naar Gud ville, I blev forsamlet udi Viborg vid S. Michels Dag, [saa senderjeg eder nu en Copie af forne Fru Ingeborgs Brev med min Underskrift, af hvilken I noksom kan se og forfare, at den gode Kvinde haver skenket og givet for^ne 2000 Daler til de fattige, saa Renten der af skulle vaere udgivet af hinder selv aarligen, om Gud lenger havde givet hinder Livet]. Eder drages og vel til Minde, at I alle samtlige befaledemig at velsigne denne hinders runde Velgerning af Praedikestolen

saa efterdi jeg ey for nogen Aarsags Skyld nu ikke kunde mode i Viborg og eder mindelig erindre, da haver jeg fremsendt denne min Skrivelse og erinder eder om eders Errinde.

over Begravelsen udi mange Adels Personers Naervserelse og Paahorelse, og at I da loved denne hinders Vilje og Gave til Guds JEre og hans fattige Limmers Forfremmelse at ville efterleve.[Og deter eder noksomt vitterligen,at salig Frue Karen Krabbe saavelsom I andre gode velbiurdige Arvingerdette samme da bevilgede og samtykkede. Og paa denne eders gudfrygtigeForlove og Tilskyndelse haver jeg paa de Penninge, som baade denne gode salige Frue og andre haver lovet, sksenkt og givet til vor Skole, ladet indligge nogle store Boger i Skolen, efter Kong: May: Brev, udi hvilke jeg haver ladet nedskrive] og eders Mildhedog Trofasthed, til en evig Ihukommelse.

Paa denne eders gudfrygtige Forlove og Tilsagn haver jeg ladet indskrive udi nogle store Boger, i vor Skole, efter Kong: May: Brev indlagt, baade salig Fru Ingeborg Skeels Rundhed imod Skolen og de fattige

Jeg lod nogle af eder til Pindsemarked se en aaben beseglede Kong: May: og Rigens Raads Dom udi slig Tilfaelde udgangen. Udi hvilken blandt moget andet findes indfort, at de Arviger burde at holde, hvis givet var i et Testamet til Skolen og de fattige.

[Jeg haver og vil ingen Fordel have deraf, men er dog forpligtig dertil at vsere omsogelig for de fattige; som Ordinanzen og min Ed mig tilholder. Og derfor vil jeg forlade mig til, at I, som til denne Dag haver vaeret mine gode Venner, ikke vil mig derudi fortinke,atjeg

og forhaaber derfor, at hans Mayestset skal ogsaa anse vor Skole og de fattige, om Sagen for ham bliver indstsevnet, efter denLejlighed, som jeg i denne Sag begiver(?), hvilket

tinke,atjegtaler og fordrer om de fattiges Gav og Bedste, paa hvilken jeg vil og staa, saa vidt mig muligt kan vaere, og forlader mig derfor til, at Kongl: May: min allernaadigste Herre,ogRigets Raad ikke skal domme de fattige og Skolen denne Gave fra, efter denne Brev, som salige Fru IngeborgSkeelhaver af eder¹). Vor fattige Skole er saa meget armelig forset, som ingen anden stor Skole i Dannemark,ogderfor kunde der nseppelige gores en storre Synd end at forkorte denne runde Almis. Hieronymus siger, at deter storre Synd at forvende og fratage noget, som er givet og lagt til de fattige, end Kirketiuferi, hvilken er altid holdt for en meget stor dodelig Synd. Jeg bekender vel denne at vaere en stor Velgerinng og Rundhed. Men Gud den almaegtigste, som lover, at en kold Vands Drik skal ikke blive übe-10nt,somgives af de mindste, som tror paa hannem²) ], skal sandelig efter hans Forlove og Tilsagn, belonne og vederlsegge eder denne Rundhed, baadeheri Verden med timelig Velsigelseogpaa Dommens Dag med den evige Glaede efter vor Herres Jesu egne Ord hos Matthaeum, som tilregnede dig selv al den Rundhed, som hans

endelig vil ske,
om den saligFrues
Brev og Gave ikke
fuldkommes. Jeg
forventer paa denne
min Skrivelse
en god og behagelig

Gud den almsegtigste

---

1) Se derom senere (Side 329).

2) Matt. 10,42.

fattige Lemmer er bevist i denne Verden
.1)

Befalende eder Gud den almsegtige.
Aalborg 21. September 1606.

[Jacob Jensen Holm],

Af denne Concept er det let at se, hvorledes Sagen har udviklet sig: endnu ved Fru Ingeborgs Begravelse har Arvingerne i Virkeligheden anerkendt Testamentet. Men Juledag 1605 har Bispen forgseves ventet Rentepengene fra Arvingerne. Ved Pinsemarkedet 1606 i Aalborg harder atter vseret Forhandlinger. Arvingerne har svaret undvigende og skudt Afgorelsen ud til Mikkelsdag, men Biskoppen har vistnok mserket, hvor det bar hen, og da Mikkelsdag nsermede sig, har han skrevet ovenstaaende Brev. Af Concepten ser man hans varme Hjerte for Skolen og de fattige, de staerke Udtryk har han ganske vist ofte svsekket eller udeladt, og Tonen er saadan, at Forlig endnu kunde komme i Stand, men at han til det yderste vilde staa paa Skolens Ret, siges klart og tydeligt.

Paa sin Sarkofag vilde Fru Ingeborg blandt andet
have sat:

Naar Udarvingen de tager Gods og Peng
Hukommels om de dode varer da ej leng.

Hun kendte sine Arvinger.

De havde lige haft en bitter Strid indbyrdes. Hans Axelsen var af de andre indstaevnet for at have tilholdtsig en Sosterlod efter sin (i 1604) afdode Soster Margrete. Han havde haft den Dristighed, skont hun var blevet fradomt Arv efter sine Forseldre p. Gr. a.

---

1) Matt. 25,40.

letsindigt Levned. Nu, ved Processen, var hun efter sin Dod blevet stillet i Gabestok: hun havde ladet sig beligge af en Skrsedder, var senere romt med en Studenter(som hun derpaa havde levet i med i 20 Aar som Prsestekone i Norge). 12. Marts faldt Dommen: Hans Axelsen maatte ikke tage Arv »paa sin Sosters, den Hores, Vegne«.

I Viborg paa Mikkelsdag var de stridende Arvinger imidlertid enige, og snart blev det aabenbart, at Fru Ingeborgs Trussel om Guds Vrede og Straf ikke kunde veje de 2000 Daler op, ikke engang om den nidksere Biskops Tilsagn om Guds Belonning med timelig Velsignelse her og den evige Glaede hisset blev lagt i samme Vaegtskaal. De nsegtede at lade Fru Ingeborgs sidste Vilje stande for fulde.

4.

Mester Jacob Holm havde selv vseret Rektor i 7 Aar (Viborg 1574^—81) »med stor Berommelse«, og han har folt, at Skolen og de fattige havde deres naturlige Beskytter i ham, Biskoppen. Han havde saaledes tidligere taget sig af Peblingene og Degnene i Nykobing og (26. Okt. 1588) klaget til Kongens Kansler, Niels Kaas, over, at Lensmanden paa Dueholm, Henrik Reventlow, forholdt VI fattige Skoleborn den aarlige Hjselp, der var tillagt dem af Klosteret, og Horeren hans II Tonder Byg aarlig.¹)

Nu maatte han tage sig af de fattige Skolepersoners Ret i Aalborg mod sine »gode Venner«. Dette Legat paa 1000 Daler betod saa meget. Naar Mester Jacob havde skrevet: »Vor fattige Skole er saa meget armeligforset som ingen anden stor Skole i Dannemark«,

---

1) Kirkehist. Saml. 3 B. 111, 728.

var det rigtigt: der fandtes kun 3 smaa Legater fra Aalborg Borgere paa ialt 250 Daler, hvoraf Skolen skulde nyde en Del af Renten, ialt 9 Rd. I 1)I¹) Nu var der Haab om den forste rundelige adelige Gave.

I Begyndelsen kunde Udsigterne synes ret lyse.

24. August 1583 havde Fru Ingeborg »med min kaere Husbonde Otto Banners Villie og Samtykke« forpligtet sig og sine Arvinger til aarlig at afgive 1 Td. Smor, % Laest Byg, 6 Td. Rug, 1 Skippund Flaesk og 1 Slagtenod, item deres fri Ildebrand af Voergaard Skov til de fattige Folk i Sseby Sygehus »i det Hus jeg selv har ladet bygge«.

Heller ikke dette Gavebrev vilde Arvingerne lade stande for fulde, men omtrent samtidig med, at Mester Jacob har modtaget deres endelige afvisende Svar, har de modtaget en Skrivelse fra Kongen (6. Nov. 1606), hvor de tilholdtes at betale, »efterdi det synes meget übilligt at abalienere og fravende Hospitaler og Guds Ords Tjenere, hvad der til deres Underhold er tillagt. «²)

Da alt Haab var ude om en fredelig Losning, indsendte Skolens Rektor, den bekendte Mester P o v e 1 Jensen Kolding med Fuldmagt af Mester Jacob i 1608 en Staevning for Kongens Retterting.

Efter en Fremstilling af Sagen hedder det videre:

For^ne et Hundrede Daler aarligen skulde udgives og ydes udi Superintendentens Hus i Olborrig inden Jul. Disse Rente Penning haver fornevnet Mester JacobJensen Holm paa Skolens og de Fattiges Vegne nogle Gange aesket af den Salige Frues Arvinger, og

---

1) Siaelegift 1609 „en Bog her forordnet paa Aalborg Raadhus, og findes heri indregnet, hvis som er given til fattige Skoleborn og husarme (Aalborg Katedralskoles Arkiv, Viborg.)

2) Urban Hansen: Fru I. paa Voegaard.

haver dog intet bekommet, hvorfor jeg nu paa hans Vegne underdanigst saetter udi Rette for vor allernaadigsteHerre og hojvise Rigens Raad, om de gode Arvinger ikke bor at holde for^ne Fru Ingeborg Skeels Brev? og enten strax at udligge Hovedstolen med Renter, eller og at en af den salig Frues Arvinger vil beholde for^ne 2000 Daler paa Rente og give derfor nojagtige Forvaring, som det sig bor, og den tilbagestandendesRente, som er 300 Daler, nu strax maa betales og siden aarlig 100 Daler, til den Tid og Dag, som den salig Frues Fundatz paaliuder. Den salig Frues forste Arvinger haver bevilget, sanitykt og med Brev og Segl stadfaestet hende at maa afhasnde og bortgivefra sig, saa meget som hun af hindes Losore selv frivilligen vilde bortgive, bortforlene eller med sine Breve og Segl fraa sig og fraa sine Arvinger afhsende, hvad heller det sker i hendes Velmagt eller paa Sotte Seng, som strax er her med en visse Gopie at bevise. Hvorfor jeg og underdanigst herpaa forhaaber en naadigst Sentenz og Dom.

Gud alsommaegtigste, hvis Sag deter, skal den
naadige Umag rigeligen belonne.

Kongelig Majestaets underdanigste Tjenei
(udateretl

Povel Jensen.

Det Brev, der sigtes til heri, som var i Bispens Besiddelse
in originali, er folgende (dateret Voergaard
d. 28. Maj 1590):

Vi efterskrevne Hans Axelson til Palsgaard, paa min egen, Erik Lykke til Eskaer, Hovedsmand paa Gulland,Folk Goje til Skaerso, Hovedsmand paa Borringholmpaa vores Hustruers Vegne og Anna Krabbe til ostergaard paa mine egne Vegne, kendes og gore samtligevitterligt

ligevitterligtfor alle med dette vores aabne Brev, at efterdi vores kaere Morbroder Datter og Farsoster Datter,serlig og velbiurdig Frue, Fru Ingeborg Skeel til Voergaard, salig Otto Banners Efterleverske, af os venligenhaver vaeret begaerendes, at vi alle og hver ville samtykke og hinder bevilge, saa him maa vaere maegtigeog maa afhaende og bortgive saa meget af hindes Losore, som hinder udi sin levendes Live loster og i sin Velmagt heller paa sin Siugeseng ksert er at bortgive,og dette siden efter hindes Dod skulde stande for fulde, saa haver vi nu alle samtlige og hver saerdeles med vores egne og vores Hustruers fri Villie og Samtykkegodvilligen bevilget og samtykket ... at dette skal vaere forne Fru Ingeborg Skiel ... frit fore ...

Da nu Penge regnedes for L 0 s 0 re, kunde Sagen dermed synes oplagt. Men det var den ikke: Fru Ingeborgs Testamente har vel hendes Underskrift, men hendes Segl er ikke paatrykt, og der findes heller ikke, hvad der ogsaa kraevedes, got Folks Underskrift til Vitterlighed. Desuden har man sikkert haevdet, at him — 4 Dage for sin Dod — ikke har vaeret klar.

Betaenkeligheder af denne Art har vel gjort sig gaeldende, saa Staevningen forelobig blev henlagt, og Mester Jacob Jensen dode (29. Maj 1609), uden at den var fort frem til Dom.

5.

Omtrent et Aar senere ramtes man af et haardt Slag. I 19 Aar havde Fru Ingeborgs Gavebrev til de fattige i Saeby (S. 328) staaet ved Magt, og dog kendtes det nu magteslost for Kongens Retterting, fordi Ingeborg Skels iEgtefaelle, Otto Banner, ikke havde medunderskrevet.23.

skrevet.23.Marts 1610 domtes det at »for^ne Brev bor ikke at komme Fru I . Skiels Arvinger til Skade«, en Dom, der jo staar i den skarpeste Modsjfitning til det kgl. Brev af 6. Nov. 1606 til Arvingerne.

6.

3. Januar 1610 var den nye Biskop Mester Christen Hansen (Riber) blevet udnaevnt. Trods det knusende Nederlag, som Dommen af 23. Marts var, gjorde han endnu to kraftige Forsog, som han selv fortaeller om paa en af hans Forgaenger vidimeret Copi af Testamentet.

Man husker, at Testamentet paalagde Lensmanden paa Aalborghus, hvis Renterne ikke betaltes, at medvirke til, at Kapitalen blev inddrevet hos den uefterrettelige Arving og udsat andensteds.

En Dag tidlig paa Efteraaret 1611 opsogte Mester
Christen Hansen saa Lensmanden Manderup
Parsberg, og det kom til folgende Replikskifte:

Bispen: Testamentet kraever, at Lensmanden skal
tage sig af Sagen.

Lensmanden: Der foreligger ingen tvingende Grund til, at jeg skulde kommandere med en Affaere af denne Art, ej heller kan denne Sag kommandere over Lensmanden.

Altsaa et klart og utvetydigt Afslag.

Kort derefter rejste Bispen over til Kobenhavn og sogte Foretraede for sin overste Foresatte, Kongens Kansler Christian Friis, og paa Modet den 26. Oktober 1611 forelagde han ham den omtalte Copi af Fru Ingeborgs Testamente, idet han ogsaa meddelte, at hans Forgsenger, velvserdige Magister Jacob, havde indstsevnet Arvingerne for Kongens Retterting.

Kansleren svarede: Han vidste nok om den Historic Og han tilfojede, at det undrede ham, at der var Folk, der, endogsaa efter Doden, vilde kommandere med deres Arvinger, saette dem i en Tvangssituation. Kort sagt, slige Donationer var vaerdilose, og hvis nogen vilde bidrage noget til Skolens og de fattiges Gavn, skulde de gore det mod de levende, medens de selv var i deres fulde Kraft.

Bispen svarede: Hvad saa med Testamentet?

Kansleren svarede: Ja, pas godt paa det. For Testamentet
har I, Pengene aldrig.

Dette sagde han fordaekt smilende og raadede kraftigt
Biskoppen til intet videre at forsoge i denne vaerdilose
Sag1).

Altsaa et ligesaa klart og utvetydigt Afslag.

To levende Scener! De to Rigsraader, der vel nok
vilde give, og ogsaa var godgorende, men Arvingernes,

---

1) Christen Hansens ordrette Beretning: NB. Has literas mecum Hafniam attuli A⁰ 1611. Et die 26, Oktob in mense, occasione data Magm dm. Cancellarium conveni hac de re. Significabam etiam Antecessoren meum v. el. dm. M. Jacobem s[use] M[ajestatis] dica heredes ad comitia citasse. Responsum est: sibi satis constare de hoc negotio; sed interim mirari se dicebat, quod homines, etiam post fata, velint hseredibus suis imperare, eisque necessitatem imponere. Breviter, ejusmodi donationes nullas esse, et si aliquid velint in usum scholae et pauperum conferre, id facerent in vivis adhuc existentes. Respondebam: quid itaque cum literis? R[espondit]: Serva illas bene. q[uod] d[ictas] literas habetis, pecuniam nunquam. Hsec subridens dicebat et hortabatur, ne aliquid tentarem propterea in re nullius momenti. Simile ferme responsum repetebam paulo ante discessum meum a p[rse]side nostro Reg. dm. Mandrupio Parsberg. Et dum urgerem, ex literis penes p.sidem esse rem curare: respondit ejusmodi imperandi modum sibi necessitatem non imponere, nee posse earn Regali. Prsesidi imperare. Hsec ideo hie obiter annotabam , ut intelligat Posteritas me etiam aliquod in hac re tentasse. Ch. H. ma. pa.

Slsegtens, Ret var noget helligt, nok give med varm Haand, men ikke med kold Haand, Livsgave, ikkeDodsgave! Og overfor dam Biskoppen, der ligesom sin Forgsenger og Mester Povel uforfaerdet taler de fattiges Sag; thi: »de fattiges Sag er Guds Sag«.a_g«.

7.

Mester Christen slutter sin Beretning med: Dette har
jeg opnoteret her, for at kommende Slaegter kan se, at
jeg ogsaa har gjort et Forsog i denne Sag.

Nu var det fastslaaet: det vilde vaere helt omsonst
at fore Sagen frem til Dom.

Saaledes blev Fru Ingeborgs Penge aldrig uddelt
mellem Peblingerne i Aalborg latinske Skole og de
fattige i Kobstsederne.

Men dette Kirkens og Skolens Nederlag nagede ikke blot Christen Hansen, men ogsaa hans Efterfolgere. En af dem, Matthias Foss (1672 —83), har taget et Stykke Papir og slaaet det om Akterne, og derpaa har han skrevet:

SI. Ingeborg Skeels gode Tanke, med 2000 Sl.dr legato til Aalborg Skole og Byernes fattige udi Windelboe Stift, forandrede og annulerede af hendes Arvinger.

Derpaa staar denned —med Henvisning til Apostlenes Gerninger 5. Kap., hvor der fortaelles om, at Ananias og Safira solgte en Ejendom og stak en Del af Kobesummen tilside for Apostlene:

Non mentiti estis ho mini bus sed Deo,1)
og nederst fastslaas det triste Faktum: Disse Brever
er ikke vider af nogen valeur.

---

1) Ikke for Menneskene, men for Gud har I Io,jet.

8.

Men Mester Jacob og Mester Christen skulde ogsaa
traeffe nordjyske Adelsfolk af en anden Stobning end
Ingeborg Skeels Arvinger.

Her maa i forste Raekke Anne Maltesdatter
(1554—1621) nsevnes.

»Og efterdi en god og gudfrygtig Optugtelse i Ungdommen er en Begyndelse til alt godt og Menneskenes timelige og evige Velfserd, da haver hendes salige Foraeldre opfod hende hjemme hos dem selv udi Tugt og Formaning til Herren og holdt hende til Gudfrygtighed, Hoviskhed og andre christelige Dyder, som en fin og hovisk Jomfru og ret Adels Person bedst pryder og vel anstaar, derhos ogsaa til Hus Raadighed«; dette fortaeller Christen Hansen om hende i sin Ligtale.

Af sin Fader, Malte Jensen (Sehested) til Holmgaard har him ogsaa kunnet laere Gavmildhed mod Skolerne og de fattige: 1588 skaenkede han 200 gode gamle fuldgorendes Daler til arme Skolepersoner i Viborg, hvad der er saa meget mere bemaerkelsesvaerdigt, som adelige Donationer til Skolerne for 1600 var yderst sjaeldne (ved de 4 Katedralskoler i Norrejylland var der, foruden hans, kun een, i Aarhus).

17 Aar gammel blev hun gift med OveLungetil
Odden, der i 13 Aar (1584—97) var Lensmand paa
Aalborghus.

Deter fristende at give en Skildring af hendes Datter,den unge Fru Sidsel Lunges Dod d. 14. August1614 paa Eskaer (ved Sindal), hvor hun paa ModerensBon var rejst op, da hun skulde fode sit Barn og folte sig svag. Som den fremtraeder i Christen HansensLigpraediken, er den noget af det smukkeste og mest rorende i Samtidens Litteratur, om ikke det

smukkeste. Men det faar vaere nok at sige, at man derudfrafaar et staerkt Indtryk af Familien Lunges indbyrdesSammenhold, Kaerlighed og Opofrelse, et Prseg og Egenskaber, som naturligvis for en stor Del stammerfra

Hun havde 9 Born, hvoraf flere naaede hoje Stillinger, men hun maatte se de 8 dO. Men hendes Liv var saa gennemsyret af Fromhed, at hun altid folte sig i Guds Haand, og taenkende paa hende kunde Christen Hansen sige: »Ligesom en kan. tage en dyrebar Clenodie og Liggenfse udi sin Haand og den nedlaegge og vel bevare: saa er og Gud den, der tager de retfaerdiges, deter troende Guds Borns Sjaele udi sin guddommelige Haand og Gemme.«

Og sin Tro viste hun i sine Gerninger:

Thi ligesom hun haver elsket Gmd og hans salige Ord, saa haver hun og haft en synderlig Lyst til Kirker, Skoler og Skoleborn og andre fattige vedtorvende Guds Lemmer at forfremme ... saa hun denne Kirke¹), saa vel som andre Kirker, hun haver holdet Hus hos og besogt, haver siret og beprydet . . . Haver i lige Maade altid vaeret meget velvillige til at give fattige Folk, som synderlig paakende udi den dyre Tid for nogen Aar siden, at der almindelig blev spiset for hendes Port hver Dag 300 eller 400 Mennesker foruden 12 smaa faderlose og moderlose Born, som hun holdt paa hendes Gaard og lod opfode, saa lsenge den dyre Tid varede . . . Ogsaa i hendes langvarende Svaghed haver den S. Frue sendt baade her til Byen og i andre Sogner Korn og Penge at udskifte til de fattige.

Men storst Interesse for os har naturligvis hendes
Stilling til Skolen:

Haver den Salige Frue og betaenkt fattige Skolens

---

1) Vor Frue i Aalborg.

Personer at forfremmes og hvert Aar, medens hindes S. Husbond havde Aalborg Slot i Forlening, forseret de fattige her i Skolen hver Jule Aften med Penning og anden Nodtorftighed. Disligeste Nykobing Skole udi Mors, og andre Steder, som her vilde blive for langt at opregne. Men udi Synderlighed haver den Salige Frue for nogen Aar siden givet til Skolen her udi Byen 500 Daler in specie₁) og 500 Slette Daler²).

Og hendes kraftige Vilje, at disse Gavebreve skulde respekteres, viser folgende Bestemmelse i Fundatsen: Dersom mine Arvinger ikke udlaegger fornaevnte Surama Penge (o: Renterne) ... da bepligter jeg mig, for mig og mine Arvinger, een for alle og alle for een, hvilken af os af fornaevnte Mag. Christen Hansen eller efterkommende Superintendanter udi Windelbo Stift sesket og manet bliver, at inddrage i et serligt Herberg iAalborg, og der at holde et aerligt og adeligt Indlegere, og ikke ved nogen Undskyldning der ud igen at drage ved Nat eller Dag, forend fornaevnte Mag. Christen Hansen eller efterkommende Superintendanter med Skolens Forstandere . . . fornaevnte 2^de Summa Penge med deres efterstaaende Renter til fuld Noje i alle Maader vorder erlagt og betalt, den sidste Daler med den forste og den forste med den sidste, udi en samlet Summa, intet med alle undtagen i nogen

Deter da at »kommandere med Arvingerne«. Det
skulde ikke gaa som med salig Fru Ingeborgs Testamente.

---

1) «/„ 1615.

2) «/l3 1617.

9.

Den samme Interesse genfindes hos hendes Son
Rigsraad og Rigsmarsk Jorgen Lunge til Odden
(1577—1619).

Ved hans Grav udtalte Christen Hansen: Den sal: Herre haver haft en besynderlig Omhyggelighed, Lyst og Vilje til, at Ungdommen og fattige Skoleborn kunde forfremmes udi sand Gudsfrygt og boglige Kunster, saa han derfor af en mild og god Hjertelag haver skaenket og givet til denne vores Skole her i Aalborg en meget rund Almisse.

Om denne faar vi nsermere Besked i »Sjaelegift«:

Anno 1606 den 10. Julii haver aerlig og velbiurdig Mand Jorgen Lunge til Odden given og funderet til fattige Skolepersoner Renten af 111 C Daler, som er XVIII Daler, som hans kaere Moder., aerlig og velbiurdig Frue Anne, salig Ove Lunges, aarligen udgiver og haver Hovedsummen paa Rente, efter hendes udgivne og underskrevne Brevs Lydelse, under for^ne Dato, som findes her paa Raadstuen i Brevskabet, indlagt udi en Skuffe med B paa.

Denne adelige Donation til Aalborg latinske Skole, der saa tydeligt er fremgaaet ved Samraad af Moder og Son, var den forste effektive. Meister Jacob fik paa sine gamle Dage to Aar den Glaede at uddele Renterne, paa samme Tid som han havde Skuffelse med Fru Ingeborgs

Lige efter at Moderen havde forhojet sin Gave fra 500 til 1000 Daler (24. Dec. 1617), forhojede Sonnen sin fra 300 til andre 1000 (27. Marts 1618), netop den Sum Fru Ingeborgs Arvinger havde forholdt Skolen¹).

---

1) I „Sjseleafgift' er Meddelelsen om Gaven paa de 300 Rd. (1606) slettet ud, og den nye Gave fremtrseder saa med 1000 Rd.

10.

Naar Anne Maltesdatter saaledes 13 Aar igennem gjorde godt mod de fattige Peblinge og Degne i Aalborg, kan man sige, at der sikkert har vseret Forbindelse mellem hende og Bispen, ligesom der var mellem samme Mester Jacob og Fru Ingeborg.

27. Juni 1597 indskreves ved Universitetet i Padua sammen med Jorgen Lunge, hans Broder og Hovmester ogsaa »Christian Hanssen, Dennmarcker«, saa det er sandsynligt, at de en Tid har rejst sammen og studeret sammen i Padua¹). Efter at han er blevet Biskop, er Bekendtskabet utvivlsom blevet fornyet, og ogsaa med Anne Maltesdatter, den altid gavmilde, er han kommet i Forbindelse.

At Biskopperne har sogt at paavirke de rige og
fromme Adelsfolk, har al Sandsynlighed for sig. Sikkert
er folgende:

Ved Anne Maltesdatters Begravelse (28. Marts 1621)
sluttede Christen Hansen sin Tale ved ud over den
store adelige Forsamling i Frue Kirke at sige:

Med Gerninger i sig selv kunne vi bevise Troen at vsere levende udi os, hvilken ellers, siger S. Jacob, er dod.?) Saa det bor os ikke at vaere forsommelige i det Gode at bevise vor fattige Naeste og Jaevn Christen, at Troen maa ske ikke skulde blive kold og forsvindes, men at vi kunde findes og kendes for de rette gode Christne, hvilke gerne bevise Barmhjertigheds Gerningerimod deres egen og Christi Lemmer her i Verden:Paa det vi kunne bruge GVDS velsignede gode Gaver, som han os med forlent haver, GVD til Mve, vores Nseste til Gode og os til Salighed, som denne S. Frue haver bevist sin Tro til Guds Ord og det hellige

---

1) Rordam: Kbh. Universitets Hist. 111, 603. Suhms Saml. 11, 3,13.

2) Jak. 2,17.2,20.

Praedike Embede og i Elskelighed imod fattige og vidtorftigeChristi Lemmer. Saa er vor Tro GVD kaer og angenem, naar den saa zires og prydes med allehaande christelige gode Gerniriger, Troens Frugter.

Endnu tydeligere sagde Biskoppen det til den store Forsamling af Adelsfolk ved Jorgen Lunges Begravelse (3. Sept. 1619). Efter at have nsevnt den salig Herres Gavmildhed mod Skolen fortsaetter han:

Derfore siges dette nu her, at vise den salige Herres gode Villie og Genegenhed til at handhaeve og forfremme det, GVD kunde seres af, Kirker og Skoler opbygges og forbedres, andre gudfrygtige Adelspersoner til god Exempel at efterfolge, hvilke GVD rigeligen haver velsignet med timelige Gods og Penning, at de ville lade deres Kilder og Vandbaekke udflyde paa Gaderne, at de kunne vaere velsignede, som Salomon, den vise Konge, taler¹), og meddele til de vidtorvende fattige Christi Lemmer, Husarme og Skoleborn, som raabe for Dorene: Panem propter DEUM, det de kunde forhjaelpes og fordres med, til deres fattige, nodtorftige Fode og Underhold.

11.

At dette skulde have vaeret de eneste Gange, Christen Hansen har sogt at indvirke paa Adelen, er ganske usandsynligt, han har vel tit — baade under 4 ojne og fra Prsedikestolen — rettet en Appel til dem om at betaenke Guds fattige Lemmer.

I hvert Fald blev hans Bispetid en Tid saare rig paa
adelige Gaver til Aalborg Skole:

---

1) Ords. 5,16—18.

1. Jorgen Lunge. 10. Juli 1606. 300 Daler

2. Christence1) og Anne Kruchou. 24. Jan. 1615. 200
Daler.

3. Anne Maltesdatter. 15. Dec. 1615. 500 Daler.
4. Christoffer Friis. 25. Jan. 1616. 500 Daler.

5. Margrete Rosenkranz til Hundslund2). 29. Nov.
1617. 500 Daler.

6. Anne Maltesdatter. 24. Dec. 1617. 500 Daler.

7. Jorgen Lunge. 27. Marts 1618. 700 Daler (extra).

8. Palle Rodsten til Horbylund. 21. Okt. 16183). 500
Daler.

9. Thala Rosenkranz. 24. Maj 1624. 50 Daler.

(10. Peder Kjserulf, Praest i Sseby paa Sjaelland. 10.
Nov. 1632. 200 Daler.)

11. Otto Skeel til Hammelmose og Birgitte Lindenov*).
30. Dec. 1635. 300 Daler.

I Brevet til Fru Ingeborgs Arvinger havde Mester Jacob jo med fuld Foje skrevet: »Vor fattige Skole er saa meget armelig forset, som ingen anden stor Skole i Dannemark«. Da Christen Hansen havde vseret Biskop i faa Aar, var Forholdet et ganske andet, og dette er de to Biskoppers Fortjeneste.

12.

I Begyndelsen af sit Episkopat, da Christen Hansen
led sit store Nederlag overfor Fru Ingeborgs Arvinger,
havde han tavs maattet boje sig for Christian

---

1) Henrettet for Trolddom 1621.

2) Hendes Son Laurits Lindenov havde vseret gift med Sidsel Lunge.

3) Fremgaar af Sjselegift; Hofmans Fundatsen IV har fejlagtig 1616.

4) Datter af Margrete Rosenkranz.

Friis' Diktat: »Hvis nogen vil bidrage til Skolens og
de fattiges Gavn, skal de gore det mod de levende,
medens de selv er i deres fulde Kraft«.

Livsgave, ikke D 0 d s g a v e.

Dette Princip var paa den Tid dominerende mellem
den danske Adel, men ikke eneherskende. Derover for
stod HerlufTrollesi hans Fundats 23. Maj 1565:

Efterdi at alle Menneske ere skabte til Guds JEre, og skyldige den at foroge og formere: saa ere de og pligtige at lade deres Efterkommere den rette Guds Dyrkelse i Sandhed og Gudsfrygt, God til Lov og JEre, Land og Rige til Forbedring, at alle, som i Lande bor, maa vide at aere Gud af Hu og Hjerte i alle deres Vsesen og Gerninger. Derfor haver jeg Herluf Trolle . . . og jeg Birgitte Goie . . . oprettet en Skole.

Dodsgave (og Livsgave).

I de forste Aartier af det 17. Aarhundrede bliver Herluf Trolles Princip almindeligere, der er Landet over ikke faa — ganske vist ret smaa, ikke over 1000 Rd. — testamentariske Gaver fra Adelen til de latinske Skoler. Men intetsteds, saa vidt man kan se, talrigere og betydeligere end i Nordjylland til Aalborg latinske Skole. Og for dette har utvivlsomt Christen Hansen en stor Del af JEren.

Motiverne har vel undertiden vaeret personlig Forfsengelighed, undertiden ogsaa ren Medlidenhed med Bornene, der led Nod. Anne Maltesdatter var ikke den eneste, der havde sendt Bornene Gaver; 1631_—34 sad paa Aalborghus ovennsevnte Otto Skeel, og han og hans Hustru Birgitte Lindenov bestemte (20. April 1632) bl. a.: Jeg lover, saa laenge jeg lever, heller min Hustru og Arvinger, naar jeg ved Doden afgaar, at klaede aarligen sex fattige Skoles-Personer udi AalborgSkole . . . og det imod Jule-Hojtid udi L y b sgr

gra a, med Skjorter, Sko og Stromper, og enhver af
dennem gives en Rigsmark.

Men det staerkeste Motiv har vseret det fromme Sinds Trang til at virke for Guds Riges Fremgang i Kampen mod Satan her paa Jorden. Pengene gives »af et christeligt Forsset og godt Betasnkende til Guds -^Eres Forfremmelse«, og Renterne onskes givet til »fattige Skoles Personer, om hvilke der er god Forhaabning, at de udi Fremtiden kunde komme Guds Kirke til Opbyggelse«.

Deter — svagere sagt — den samme Aand og Hensigt,
som taler ud af de adelige Donationer til Aalborg
Skole som ud af Herluf Trolles Fundats.

Som sagt, Tendensen mod testamentariske Gaver fra Adelen til Skolerne maerkedes allerede i Aarhundredets Begyndelse. Har det mon vseret medvirkende Aarsag til, at de to fromme og kloge Kirkens (og Skolens) Hyrder ikke har villet tage Processen for Kongens Retterting om Fru Ingeborgs Gave?