Kæltringfolk.

Deter efter min Erfaring kun lidt, der fra aeldre Tids Arkivalier som Tingboger, Lensregnskaber o. I. kan oplyses om det Befolkningselement, denned en Faellesbetegnelse kan kaldes Landstrygere, men som jo gik under mange forskellige Navne som Tatere, Natmandsfolk, Kaeltringer, Krabber o. s. v., og som dannede et eget Samfund, der vel saerlig holdt til i de jyske Hedeegne. I Kirkeboger og andre Arkivalier finder vi vel Notitser om mange Betlere — Born og Voksne — som ofte drog vidt omkring for at bjerge Foden; men saedvanligvis horte disse naeppe til det forannaevnte Befolkningselement, der vel mest bestod af undslupne Galgefugle, fredlose Personer, utugtige og tyvagtige Folk, som var forvist fra Hjemegnen, deserterede Soldater o. s. v., ispraengt med nogle af de virkelige Tatere (Zigojnere), der i Middelalderens Slutning fra Orienten trsengte frem gennem Europa og i Begyndelsen af 1500erne naaede til Danmark, hvor de uden Held blev forfulgt som glubende Dyr.

I »Jyske Samlinger« 4. I. 520 har MuseumsinspektorHugo Matthiessen offentliggjort nogle Tingbogsuddragfra Randers 1598 vedrorende en omstrejfende Bande af disse »Galgefugle«, og i det folgende skal berettesom

rettesomen anden Bande fra et noget senere Tidspunkt.

9. Marts 1636 blev ved Saeby Byting taget Tingsvidne om, at en Kvinde ved Navn Karen Villadsdatter Lobbinders¹) uden Fsengsel, unodt og utiltvungen, havde bekendt, at en Karl ved Navn Ambrosius Glarmester i Nimtofte, sonden og osten for Randers, stak hende i Hovedet med en Kniv 8 Dage for Paaske 1635, og der var givet »Skovling« over Ambrosius, hvilket vil sige, at han var under Retsforfolgning, men dog ikke for denne Sag, thi kort efter, at han havde stukket Karen Villadsdatter, slog en af hendes Dotre, som 10b om med en anden Kvindes Mand, ham ihjel med en Kniv, og derefter nedgravede de ham i et Markskel i Siden af en Hoj nord for Nimtofte²).

Endvidere tilstod Karen Villadsdatters Datter M aren Jostdatter »uden Faengsel og Jern«, at hendes Broder Hans Jostsen slog Ambrosius Glarmester med en okse og huggede ham med den, saa han dode kort efter. En tredje Kvinde, Bente Jensdatter, der var fremstillet i Retten, sigtede og beskyldte Maren Jostdatter for, at hun havde vseret med til at slaa Ambrosius ihjel, saa han var vel Bentes Folgesvend.

Endvidere blev der 16. Marts udstedt Tingsvidne af Saeby Byting om, at Karen Villadsdatters Datter A n e Jostdatter tilstod, at Paaskeaften var hendes BroderHans Jostsen og to af hendes Sostre Maren og Kirsten Jostdatter alle tre om at ihjelslaa den Karl Ambrosius Glarmester, som skete i Nimtofte, og

---

1) En Lobbinder var en Person, der bandt »Lobe« (Kurve) af Halm.

2) Forbrydere nedgraves i Skel, se Henvisningerne i H. F. Feilbergs Ordbog 111, 264 n.

da han var dod, romte de alle tre, men hendes Moder
blev liggende tilbage, da Ambrosius havde stukket
hende med en Kniv.

Da Byfogeden i Saeby Poul Christensen Koch¹) ikke vidste, hvorledes han skulde forholde sig med disse Fanger, skrev han til Ridefogeden til Sejlstrup Len, Anders Nielsen Magaard, derom og berettede, at der til Saeby var ankommet tre Kvinder, som skal vaere Kaeltringer, med tre Born, og dernaest var ankommet en Kaeltringkvinde, som havde angivet for ovrigheden, at de tre Kvindfolk tillige med deres Broder havde slaaet en Karl ihjel Paaskeaften sonden for Randers, og at de havde udplyndret en Mand i Himmersyssel og taget henved 600 Daler fra ham. Byfogeden spurgte, om han skulde sende Fangerne til Sejlstrup Slot eller andet Steds hen; skulde de henrettes, havde de vel saa meget, at de selv kunde betale Omkostningerne. Endvidere sendte Byfogeden de tagne Tingsvidner om Kvinderne samt deres Pasbord og oplyste, at den omskrevne Hans Jostsen red om i Landet og udgav sig for at vaere et Sendebud fra Ringsted. Hvis Ridefogeden kunde opsporge ham, antog Byfogeden, at Hans havde saa meget paa sig, at han selv kunde betale Omkostningerne ved Sagen.

Det vides ikke, hvad Ridefogeden svarede, men da Arrestforholdene i Saeby naeppe var baseret paa saadanne vilde Fugle, sendte Byfogeden Karen Villadsdatter og Maren Jostdatter til Kobenhavn, hvor man jo anbragte Losgaengere ved forskelligt Arbejde, men paa Rejsen slap de bort.

25. Maj 1636 domtes de ved Saeby Byting for Delagtighedi
Drabet til at vaere i Kongens Naade og
Unaade, men da Sagen 22. Juni s. A. kom for Landstinget,10d

---

1) Var Byfoged o. 1618—1635.

tinget,10dDommen her, at da Sagen angik Drab, og der ikke var gaaet Sandemandstov eller Naevninger om Aaraad (o: Delagtighed) i det Herred, hvor Gerningen. var sket, underkendtes Bytingsdommen, for at Sagen kunde blive forfulgt efter Loven. Imidlertid havde Lensmanden paa Sejlstrup, Niels Friis til Krastrup, 13. April 1636 paa Kongens Vegne rejst Tiltale ved Saeby Raadstueret mod Byfoged Poul Koch for uden Lov og Dom at have lossluppet de 2 Kvinder, som sad i Kongens Faengsel i Sseby, og Lensmanden kraevede, at Poul Koch enten skaffede dem tilstede eller stod til Rette derfor. Poul Koch, der i lang Tid havde vaeret syg, kunde ikke selv mode i Retten, men udtalte skriftligt,at Bortsendelsen af Fangerne var sket efter Borgmestersog Raads og hans egen Foranstaltning, og nan begaerede Retsforfolgningen mod sig udsat, indtil han fik talt med Lensmanden.

Magistraten vilde ikke erkende, at den havde vaeret med til at sende Fangerne bort; den havde kun ladet Byfogeden laane Byens Segl til Folgebrevet¹). Saa blev Sagen henvist fra Raadstueretten til Bytinget, men Tingbogen fra hin Tid er ikke bevaret. Sagen forekommeratter i Raadstueprotokollen for 7. Decbr. 1636, da Niels Friis atter havde indstaevnet Poul Koch for Dom i denne Sag og gjorde Paastand paa, at Poul Koch selv skulde gaa i den bortromte Maren Jostdatters Sted og lide og undgselde for hende, og efter at Poul Koch, der nu var gaaet af som Byfoged paa Grund af andet misligtForhold, havde begaeret Sagen udsat, blev den henvisttil Bytinget, da det var en Livssag. Det vides ikke, hvorledes den endte, men Poul Koch er sikkert ikke kommet til at bode paa Kroppen, og bode med Penge

---

1) Saeby Raadstuepr. 13/₄ 1636.

kunde han ikke, da han var ganske insolvent paa hin
Tid.

Men det var jo et »grtisomme Staahej« for et Par
undslupne Kseltringkvinders Skyld.