I. Steder og Navne i Vester-Hassing.

Sognene oster- og Vester-Hassing har alle Dage spillet en betydelig Rolle i Kjser Herreds Historie; thi i dette Pastorat fandtes fra gammel Tid fern folkerige Landsbyer foruden talrige Enstedgaarde og mindre Bebyggelser.

Ifolge Prsesteindberetningen af 1553 var der da 58 storre og 74 mindre Gaarde (Boel), hvoraf mange beboedes af 2 Faestere; desuden var der over 100 Huse med og uden Jord.

Der var ingen egentlige Herregaarde; men paa Sognenes Storgaarde boede flere adelige Familier samt en talrig Stand af »Knaber«, Folk af gammel Fribondeset. Disse regnede sig for jaevngode med Egnens Lavadelsmaend, med hvem de forovrigt undertiden var besvogrede. Pastoratets betydeligste By var Veste r-H ass i n g, der 1553 bestod af en halv Snes Helgaarde paa B—lo Tdr. Hk., 22 Boel¹) paa 3—5 Tdr. og ca. 20 Huse.

---

1) Navnet Boel er seldgammelt og har haft forskellig Betydning. Oprindelig betod det vel en Gaard med saa stort Jordtilliggende, at en Familie kunde leve deraf. Efterhaanden som Jorderne kom under Kultur, deltes de gamle Boels-Gaarde i mindre Gaarde paa 1/_s, IU, Vs eller Vie Boel Jord. Til et Boel Jord svarede vist oprindelig 24 Tdr. Hk. I Prsesteindberetningen 1553 bruges »Boel« i Kjser Herred om Gaarde paa o. 4 Tdr. Hk., medens det i Matriklen 1662 betegner Kvartgaarde paa o. 2 Tdr. Hk. »Boel« i 1553 svarer til »Halvgaard« i 1662. Man anvendte undertiden Betegnelsen »Smorboel« paa Smaagaarde med 0^—5^—I—l1^—1 Tdr. Hk.; de svarede 1 Pund (ca. 6 kg) Smor i Landgilde. Endelig har vi det mere moderne Udtryk »Boelsted« om et Husmandssted paa %^—1 Td. Hk.

1662 fandtes i Byen 12 Gaarde, 6 Halvgaarde, 5 Boel,
15 Halv- og Kvartboel, samt 24 Gadehuse.

---

1) Navnet Boel er seldgammelt og har haft forskellig Betydning. Oprindelig betod det vel en Gaard med saa stort Jordtilliggende, at en Familie kunde leve deraf. Efterhaanden som Jorderne kom under Kultur, deltes de gamle Boels-Gaarde i mindre Gaarde paa 1/_s, IU, Vs eller Vie Boel Jord. Til et Boel Jord svarede vist oprindelig 24 Tdr. Hk. I Prsesteindberetningen 1553 bruges »Boel« i Kjser Herred om Gaarde paa o. 4 Tdr. Hk., medens det i Matriklen 1662 betegner Kvartgaarde paa o. 2 Tdr. Hk. »Boel« i 1553 svarer til »Halvgaard« i 1662. Man anvendte undertiden Betegnelsen »Smorboel« paa Smaagaarde med 0^—5^—I—l1^—1 Tdr. Hk.; de svarede 1 Pund (ca. 6 kg) Smor i Landgilde. Endelig har vi det mere moderne Udtryk »Boelsted« om et Husmandssted paa %^—1 Td. Hk.

Nogle af Gadehusene havde Jord, og Grsensen mellem
dem og Kvartboelene var ret flydende.

Byens storste Lodsejer var Kronen, der 1525 ejede
8 Gaarde, 12 Boel og nogle Huse.

Dette Gods var uforandret 1553; men 1593 kobte Rigsadmiral Peder Munk Kjsersgaard, som herefter horte under Langholt, 1578 og 79 afhsendedes 4 Boel til Otto Banner paa Asdal, og 1638 solgtes Manstrup til Frederik Reedtz paa Sdr. Elkjaer.

Hermed var Krongodset i Vester-Hassing By indskraenket
til 7 Gaarde, 6 Halvgaarde og Boel samt
nogle Huse, hvilket stemmer med Matriklen 1662.

Til Praesteembedet horte 1662 4 Halvboel og et Par Huse. Sogneprsesten havde i den katolske Tid en Gaard (eller maaske to) i Vester-Hassing foruden Annexgaarden (Kirkegaard) i oster-Hassing; men 1662 beboede han en af Kronens Gaarde, som forovrigt senere blev Embedet tillagt.

Richard Munk paa Hovgaard havde 2 Gaarde, 3 Boel og Halvboel samt 7 Gadehuse. Jorgen Kruse til Kjaersgaard (Tornby Sogn) havde 2 Gaarde, 1 Halvgaard, 3 Boel og Halvboel samt 7 Gadehuse.

Resten af Byen var delt imellem forskellige Ejere, og Langholt og Aalborg Hospital, der senere kom i Besiddelse af det meste af Byen havde i 1662 kun nogle faa Ejendomme hver.

Ved Matriklen 1688 ansattes Vester-Hassing By til
ca. 170 Tdr. Hartkorn.

Heraf ejede Kronen det halve, ca. 86 Tdr., som var
udlagt til Ryttergods.

Dette Ryttergods afhsendedes 1715, og 1724 var
Byen delt imellem Langholt, Hospitalet, Havrekrogen,
osteraagaard og Vraa samt nogle enkelte Selvejere.

Der findes i Byen en aeldgammel Inddeling:

Norbolle — er Byens nordvestlige Del, Vest for »Fuglestraede«, Nord for den nordre Vej og omkring den gamle Bydam. Dette er vistnok det ajldste og oprindelige

Sonderbolle — er Byens sydlige Del. Den nuvaerende Amtsvej danner Skellet mellem Sonderbolle og Overboile, Byens hojtliggende, midterste og ostlige

Der fandtes oprindelig omtrent lige meget Hartkorn
til hvert af de 3 »Bolle«.

Hvorfra denne Tredeling stammer, ved ingen; men den er seldgammel. Byens Folk kender den stadig, og de Vester-Hassing Skoledrenge har, Generation efter Generation, udfaegtet bitre Fejder, hvor de Nor- og Sonderboller beksempede de Overboller.

Vester-Hassing By udskiftedes i Efteraaret 1800, og
den var da saaledes delt:

Under Langholt: Kjsersgaard, Hvolgaard, Skorstengaard (Sanden), Sdr. Trankjaer, Pytgaarden, Haekken, Damgaard, 0. og V. Hald, Bakgaarden, Kilden, Krogen, Hovgaarden og Kirkegaard samt 13 Huse, hvoriblandt Dalsgaardshusene, Lsegaard, Busken og Gaden — ialt G5y₂ Td. Hartkorn.

Til Aalborg Hospital: Sdr. Toftegaard, Kjser,
Overgaard, Kolding, Gaardene Matr. 13, 14, 15, 16, 17,
18, 22, 23 og 24 samt 2 Huse — ialt 52l/4 Td. Hk.

Under Gettrup (for Vraa): Nr. Toftegaard, Kringelhaven,
Nr. Trankjser, Gyden. og 3 Huse — ialt
8 Tdr. 3 Skpr. Hk.

Til Prsesteembedet: Prsestegaarden, Agdrupstedet,
Mensalgaarden, 0. og V. Putten (Peberringen)
samt nogle jordlose Huse — ialt o. 17 Tdr. Hk.

Kromand Thomas Fanoe ejede: Krogaarden,

Bomode, Groften, Bukhuset og endnu 4 Huse — ialt
8 Tdr. 3 Skpr. Hk.

Resten af Byen var delt mellem forskellige, f. Eks.
Havrekrogen, Attrup, osteraagaard, Fru Enkepastorinde
Ryge samt nogle Selvejerbonder.

Udskiftningen foregik, maerkvserdigvis nok, naesten uden Kaevl, og i Lobet af de f olgende Aar kobte mange Faestere sig fri; men endnu 1844 ejede Langholt 12 Gaarde og 13 Huse — og Hospitalet 12 Gaarde og 2 Huse. De sidste Faestere kobte deres Ejendomme til Selveje i 1890erne.

I Byen findes en overordentlig Maengde gamle og
ofte maerkelige Navne paa Huse og Gaarde.

»Paa Bakken«, Matr. 44 — nu Bakgaarden. Dannet o. 1730 af to Smaasteder, som blev sammenlagte. 1639 naevnes Soren paa Backen. 1656: 1 Gd. Backen, Niels Jensen, skylder 3 Tdr. Byg og et Skovsvin (d. e. hans aarlige Landgilde). Horte 1656 under Hovgaard, senere under Elkjaer og Langholt. Udflyttet vesten for Byen.

Blok-Huset, Matr. 58. 1765 solgte Christen Bleggraf i Krogaarden til Sognedegn Handrup et Hus af Hk. 0^—0^—2—l.2^—1. Huset ejedes senere af Sognedegn Vad, hvis Enke segtede Soren Jensen Aslund, Kromand i Langbrokro. Soren Aslund afhaendede 1811 Huset til Rebslager Rabs i Uttrup, som 1812 solgte det til Tomrersvend Anders Christensen Blok, der beboede Huset i nogle og tredive Aar, og efter hvem det har faaet Navn. Nu nedbrudt.

Bomode, Matr. 71 (?) — Hus i Fuglestraede. 1688:
Hk. 0—1—I—2,1—2, Ejer Ane Jespersdatter i Staagaard,
Faester Niels Hansen (f 1711).

1743 kobte S^ Stephan Brondlund, Kobmand i Aalborg,med
mere Gods i V.-H. By — »et Sted i samme

By, Bomode kaldet«, af S^r Mads Hougaard. Faesteren Ole Pedersen beboede endnu 1748 Stedet, som da kaldes»Bomoye«. Dette maerkelige Navn Bomode, Bomoyeeller Bomoge findes allerede i den aildste Kirkebogfra 1688 og er vistnok i Familie med det oldnordiske»mot«, Mode; det betyder vel By-Mode eller By- Ting.

Rimeligvis har de gamle Vester-Hassing Maend holdt
deres Grandestaevner paa Toften osten for Huset, der,
hvor nu den ny Kommuneskole ligger.

Denne hojtliggende Plads er det mest centrale Sted,
omtrent lige langt fra Byens Yderhjorner, Kjaersgaard,
Kolding og Praestegaarden.

1798 var Johannes Hansen Faester, og 1812 gav Thomas
Fano Faestebrev til Eske Jensen, hvis Son Christen
Eskildsen 1844 var Selvejer.

Brond e n, Matr. 4. Mensalsted til Praestegaarden. 1688 naevnes Praestens Faester Per Simensen »ved Bronden«. Stedet ligger S.O. for Byen mellem Grydelund og Nerup.

Bukhuset, Matr. 72. Horte 1688 til Staagaard, senere til Krogaarden. 1743 var Peder Mortensen Buk Faester og gav for sit Hus, af Hk. 0^—0^—2—l,2_—1, samt for 9 Blokke af Syvibuskens Jord i aarlig Landgilde 2 Rdlr. 4 Mark. 1798 Sonnen Morten Pedersen Buk.

Traditionen beretter, at Navnet skal vaere opstaaet derved, at nogle Skaelmer en Nytaarsnat slaebte en Gedebuk op paa Taget, hvor de fortojede den ved Skorstenspiben. Denne Historie er maaske nok sand; men Buk-Navnet er sikkert langt aeldre end Historien og staar vel i Forbindelse med ovennaevnte Faesteres Tilnavn.

Dalsgaard, Matr. 89, 85 og 86. Oprindelig under
Mariager Kloster. Gaarden beboedes 1553 af AdelsmandenThomas

mandenThomasBildt, hvis Fader Jorgen Bildt 1525
havde faestet Gandrupgaard1) af Borglumbispen Niels
Stygge.

1553 boede Jorgens Enke, Fru Dorthe, paa Gandrupgaard, og 1558 faestede Thomas Bildt Gaarden efter sin Moder²). Han bosatte sig her, medens Dalsgaard blev faestet ud til Bonder, og han boede endnu 1586 paa Gandrupgaard.

1631 skaenkede Mette Marsvin, Enke efter Enevold Kruse paa Hjermeslevgaard, Dalsgaard til sin 2-aarige Sonneson Enevold Jorgensen Kruse (t 1644), og senere solgtes Gaarden til Kronen, der pantsatte den til Jens Hoeg paa Vang, hvis Svigerson Jens Bildt paa Haestrupgaard 1662 var Ejer. 1680 ejedes Dalsgaard af Jens Bildts Enke Fru Karen Hoeg og 1688 af Jens Nielsen Troye i Thy. Da Oberst Lorentz von Stiirch gjorde Havrekrogen til »Herregaard«, kobte han en Del Bondergods i Sognet; heraf lagde han Dalsgaard med 4 mindre Gaarde under Havrekrogens Drift. Dalsgaard havde da en Aarraekke vaeret beboet af 3 Faestere, hvoraf Jens Thomsen havde X og Chr. Jensen og Niels Christensen hver %, af Gaarden.

---

1) Gandrupgaard kom 1536 fra Borglumkloster til Kronen, der 1573 afhsendede Gaarden til Otto Banner paa Asdal. Derefter var Enevold Kruse Ejer; han solgte 1593 G. til Henrik Bildt i Hovgaard. 1621 afhsendede Fru Dorthe Krabbe Gaarden med 6y₂ Td. Hk. til Jorgen Grubbe, og 1652 solgte Ebbe Ulfelt G. til Jorgen Seefeldt paa Nses (Lindenborg), efter hvis Dod Caspar Rolluf blev Ejer. Herefter Albert Bille paa Langholt og 1686 Pastor Peder efter hvis Dod 1688 Arvingerne solgte G. til Peder Rodsteen paa Langholt, der d. 21/g 1689 afhsendede den til Fru Kirstine Bech til Vraa. Efter Thomas Bildt blev Lauritz Lauritzen Faester paa Gandrupgaard, og efter hans Dodo. 1630 var Sonnen Ove Lauritzen og Svigersonnen Thomas Thomsen failles om Fsestet — derefter sidstnsevntes Son Svend Thomsen, der i Matr. 1688 staar som Fsester. 1687^—88 blev Lars Andersen Krog Fsester, og hans Slsegt beboede Gandrupgaard til o. 1800.

2) Fru Dorthe levede ogsaa efter 1558.

Hartkornet, der 1662 var 12 H Td., sattes 1664 til
9K og 1688 til 6^ Td., og alle tre Fa>stere havde i
1683 tilsammen 38 Tdr. Land under Plov.

I S^r Jens Boilers Skode paa Havrekrogen, dat. 19. August 1743, naevnes: »Jens Sorensen Dalsgaard svarer af et Hus og 2 Agre i Havrekrogen 4 Rdlr. 3 Mark, Hans Christoffersen Snedker af et Hus paa Dalsgaards Grund 2 Rdlr.«

Deter saerlig Matr. 89, man i Mands Minde har kaldt Dalsgaard, og Byens gamle husker endnu den forhenvaerende Adelsgaard som et lille tooget Sted. Da den ny Amtsvej for ca. 100 Aar siden blev anlagt, kom den til at gaa tvaers igennem Gaardspladsen, saaledes at Dalsgaards Raaling kom til at ligge Nord og Nods og Lade Syd for Landevejen.

Ved Udskiftningen 1800 tillagdes Matr. 89, 85 og 86
hver 2 Skpr. Hk., lige med de ovrige Langholts Huse.

Ved Dammen, Matr. 37. Damgaarden horte oprindelig til Hovgaard, og 1656 var »Jep¹) ved Dammen« Jorgen Kruses Faester. Senere kom Gaarden under Fuirendal og derefter under Langholt. Forlaengst splittet; paa Stedet et Kroghus.

Degneboelet, Matr. 2 — er »den gamle Skole«. Praesteindberetningen 1553: »Der er degen boel« — og 1571: »—»^— och haffuer hand (Degnen) deigne bolle af Westirhassing, skylder orligen 2 tonder (Korn)« — 1690: »I V. H. By et Degnebol, som en Bonde paaboede, hvilket var moxen ode og forfalden og nu af Degnen repareres. Til samme Degnebol er 15 smaa Blokke²) Jord, de 6 ligger osten op ad Degnebolet«. 1683 ejes Degnebolet af Aalborg lserde Skole, og Arealet under

---

1) I Kjser Hds. Tingbog nsevnes 18/₆ 1667 »Jep Laursen i Norbolle

2) Blok: kort Ager.

Plov er 6 Tdr. Land. 1688: Hk. o—4—3—o; Degnen
hedder Peder Ghristensen Thord.

Desuden naevnes Byens Skolehus, Matr. 32. 1680, 83 og 88: »Et Gadehus, samtlige Bymaend tilhorende«. Huset, hvortil der 1688 horte Jord til Hk. 0_—1_—I—l,1_—1, var »bygt paa Grandegade«, og her boede en Skolemester, som lseste med Byens Born.

1690 beretter Skoleholder Oluf Olufsen om Skolens Beskaffenhed: »Et Skolehus paa 8 Fag, hvortil et lidet Stykke Jord, taxeret for 1 Skp., 1 Fdk., 1 Alb. Hk., hvoraf jeg kvartaliter skatter til Kgl. May.. Af hver Gaard en Skp. godt Korn for 3 fattige Borns Information, som ikke har Middel selv derfor at betale; men nu af en Del noget bekommes, af en Del slet intet. Faar jeg for hvert Barn, som ellers gaar i Skole, af Forseldrene om Ugen 1 Skilling danske«.

1816 solgtes Skole og Jord til Lars Thomsen Toft
i Nr. Toftegaard. Der holdtes nu Skole i Degneboligen,
og Sognedegnen blev tillige Skolemester.

Faarepletten, Matr. 152. Paa dette Sted, hvor Fuglestraede udmunder i den gamle Landevej, samledes fordum Byens 300 Faar, naar Hyrden om Morgenen skulde drive dem ud paa Faelledjorderne norden Byen.

Gad en, Matr. 81. Sted under Langholt. 1754 nsevnes Anders Pedersen i Gaden, og senere naevnes en Raekke Faestere og Ejere med Gadenavnet knyttet til deres Navne, f. Eks. 1798 Lars Larsen i Gaden og 1844 Jakob Nielsen Gaden. Sidstnaevntes Son Bertel Jakobsen Gaden kobte «°/u 1897 sit Sted, der 1688 var sat til 0_—6_—-o—o0_—0 Hk., af Godsejer Ahlmann paa Langholt. Han er vistnok Byens sidste Faester.

Groften, Matr. 75. Horte til Krogaarden. 1751
dode gamle Jens Pedersen i Groben og 1781 Soren

Pedersen i Groben. Ved Udskiftningen var Henrik VilhelmsenFaester,
senere Ejer; han kobte meget Jord
til, saa »Groben« nu er en lille Gaard.

Gyden, Matr. 54. Et Hus, som 1688 ansattes til Hk. o—4—3—o. 1706 dode Helle Jensdtr. i G. — og 1745 Mads Nielsen i G.. Gyden, der horte under Vraa og laa vesten for Krogaarden, er forlaengst forsvundet. Ved Udskiftningen solgtes Jorden fra Huset og blev kort efter kobt af Henrik Vilhelmsen i Groben.

Hald, Matr. 28 og 43, er en seldgammel Selvejergaard, der allerede ved Aar 1600 var beboet af 2 Fgestere. 1634 boede Lars Sorensen i oster Hald (28) og Lars Jensen i Vester Hald (43). 1662 ansattes Hald til Hk. 9—l—l—l, og d. 15. Juni 1665 solgte Kronen Gaarden til Eiler Holch paa Elkjaer — senere kom den til Langholt.

Vejen til Hvolgaard og Kjaersgaard gik mellem de to Haldgaarde; men oprindelig har 0. Hald vist ligget vesten for Vejen, saa at V. Hald er den oprindelige Boplads. Begge Haldgaarde er i Mands Minde nedlagte.

Havrekrogen, Matr. 102, er oprindelig en Gaardspart af Hassing Hovgaard, som o. 1620 ejedes af Lars Vognsen. Hans Datter Kirsten bragte ved Giftermaal Gaarden til Niels Nielsen Munk (Vinranke) (t 1626). Derefter ejedes den af deres Son Niels Vognsen Munk (f 1643), g. m. Elin, D. af en bohuslensk Storbonde, Reer Ollesen Green til Tjsereborg — og af Niels Vognsens to Sonner Richard og Christen Munk.

Richard var noget kivagtig og temmelig slem til
Drammen, og om hans Stridigheder med Naboer og
Slaegtninge fortseller de gamle Tingboger en hel Del.

Han holdt staerkt paa sin noget tvivlsomme adelige
Byrd, men holdt sig dog ikke for god til at drikke en

Paegl med de Vester-Hassing Bonder og derefter udveksleLussinger
med dem.

Han var staerkt forgaeldet, og efter hans Dod overtog en af Kreditorerne, Hr. Peder iEgidissen, Sognepraest i Vester-Hassing, hans Gaardspart, der dog endnu 1673 beboedes af »Regert Munchis Enche Else Munch og hendes Born Niels og Anne«*).

D. 1. April 1673 staevnede velbaarne Christen Munk (Richards Broder) Christen Mikkelsen i Hovgaard (vist Faester af Kronens Gaardspart) »anlangendes ulovlig Vare, som findes i hans Hus og er bortkommet af den Halvgaardspart af Hovgaard, som velb. Chr. Munk af de kongelige Kommissarier er udlagt som sin Arvelod« — og d. 29. April s. A. skriver han sig »til Tierreborg og half Hassinghoffgaard«.

1664 sattes Hovgaard [med Havrekrogen] til 12 Tdr. Hk., og som Ejer anfores »Velbaarne Regert Munk og hans Arvinger«. Til Gaarden horte en Vejrmolle.

Havrekrogens 6 Tdr. Hk. forhojedes ved Matriklen 1688 til 7—7^—0_—o—l,0_—1, og da naevnes Gaarden »Haufrekrogen eller Half Hassing Hoffuitgaard«. Ejeren Hr. Peder dode dette Aar, hvorefter Hans von Lossov og derefter Oberst Lorentz v. Stiirch kom i Besiddelse af Gaarden. Sidstnaevnte kobte en Del Bondergods til og lagde deraf 10 Tdr. Hk. under Gaardens Drift (se Dalsgaard).

Stiirchs Born afhaendede 1708 Havrekrogen til Peder Knudsen, efter hvis Dod 1731 Rektor og Consistorialraad Th. Hopp i Aalborg blev Ejer. Hopp dode 1742, og der var nu flere Ejere, indtil H. 1776 blev solgt til Anders Skeel paa Langholt, som forpagtede den ud.

D. 5. Juni 1781 solgte Langholts ny Ejer, Johs. MellerValeur,

---

1) Havrekrogen er udflyttet 1676^—77.

lerValeur,Havrekrogen til sin Fuldmaegtig Jens Karmark,som 6. Juni 1782 afhaendede Gaarden til SS^{1 *} Otto Kjser (f 1783), hvis Enke Dorothea Th. Hagstrom udparcellerededen og 1786 solgte Hovedparcellen, 11 Tdr. Hk., til sin Broder Hans Hagstrom (t 1797), der allerede 1788 for 450 Rdlr. afhaendede den til Niels Hansen (Meyling), efter hvis Dod Aar 1800 den yderligereblev splittet. Hovedparcellen, nu kun 6H Td. Hk., kobtes af Knud Simonsen, der 1807 atter solgte den og bosatte sig i 0. Hald.

Af senere Ejere kan naevnes Anders Jensen, Jens Andersen og Per Christian Rasmussen, alle med »Havkrog« knyttet til deres Navn. Gaarden hedder nemlig i Egnens Sprog »Hawkrogi«.

Gaarden emu blot en almindelig Bondegaard — og kun Resterne af Fiskeparken samt Erindringen om Oberst v. Stiirch, hvis Fane og Kaarde endnu haenger i Kirkens Sakristi, minder om fordums Storhed.

Havrekrogen er altsaa en Parcel af Hovgaard. Derfor virker det lidt maerkeligt, naar Markbogen 1683 beretter, at der til Hovgaards 6 Tdr. Hk. horer et Areal af 35 X Td. Land under Plov, og at denne Jord ligger i V.-Hassing Bymark, Ager til Ager med Bymasndenes Jorder — medens der til Havrekrogens 6 Tdr. Hk. horer 144 Agre, ialt 41 Tdr. Land under Plov — men at denne Jord er Sserjord osten til Byen omkring Gaarden. Forklaringen maa vsere denne, at Hovgaard er den oprindelige Gaard, og at Havrekrogen har sit Areal fra en til Hovgaard horende stor Skovlod, hvilket stemmer dermed, at der ved Havrekrogen har ligget en Skov, efter hvilken Gaarden har faaet Navn.

D. 29. Maj 1655 eksisterede Skoven endnu; thi da
sagtogte Jacob Maaneskj old i oster-Hassing sin Faetter
Richard Munch, »at han skulde skifte den Skov Haurkrogenmed

krogenmedham«. Jacobs Mor var Soster til Richards Far, og hans Sagsanlaeg var vel et Forsog paa at bjerge lidt Modrenearv, et Forsog, som ogsaa Richards Sostre, Else og Ingeborg, foretog en halv Snes Aar senere. Disse Forsog 10b ud i Sandet; thi Richards Slaegtninge kunde lettere plukke Haar af en skaldet, end de kunde plukke Penge fra ham.

Havrekrog Skov blev odelagt af Svenskerne i Krigen
1657—59, idet de helt forhuggede den.

Vester-Hassing Hovgaard, Matr. 38, er en aeldgammel Adelsgaard, der o. 1400 beboedes af velbyrdige Hr. Thorluf Pedersen og hans Hustru Fru Merethe.

Deres Dotre Gyde og Marine blev gift med Jens Hval, der 1407 havde Hassinggaard i Fseste, og Niels Basse. Sostrene havde hver en Son ved Navn Thorluf, og 1454 var baade Thorluf Hval og Thorluf Basse voksne. Nsevnte Aar skaenkede de efter deres afdode Forseldres onske en Gaard i Staa, hvis Fsester hed Peder Svendsen, til Vor Frue Kloster i Aalborg for Sjaelemesser, som skulde laeses over dem selv og deres Forfsedre. Thorluf Basse, der levede endnu 1511, boede paa Gjerumgaard (ved Frederikshavn), som 1536 ejedes af Sonnen Jens Basse. Endnu 1553 ejede Jens Basses Enke Fru Marine Bondergods i Vester-Hassing.

Thorluf Hval, der i Modsaetning til Faetteren allerede i 1454 var gift, fik Hassing Hovgaard efter Foraeldrene. Hans Kone hed Marine. I en Skelstrid, som 1460 udkaempedes mellem Gandrup og Vesterhassing Byer, nsevnes »den velbaarne Mand Thorleff Hval i Vesterhassing «.

Rimeligvis ved iEgteskab med hans Datter kom Per
Bildt kort for 1500 i Besiddelse af Hovgaard, hvor han
boede 1503. Paa Gaarden Donsted ved Albaek naevnes

1517 og 36 Jorgen Bildt og 1543 og 56 Knud Pedersen
Bildt.

Rimeligvis er Jorgen identisk med den Jorgen Bildt, som 1525 faestede Gandrupgaard af Vitskjol Kloster (se Dalsgaard), og Knud er nok den Knud Bildt, som 1540 var Kronens Faester paa Hovgaard i Aaby Sogn. Disse to er sikkert Per Bildts Sonner. En tredje Son hed Jens, og den fjerde er Thorluf Pedersen Bildt til Hovgaard, som 1525 med sin Soster Karines Samtykke solgte Gods i Hassinglund til Helligaandshuset i Aalborg.

Karine blev gift med Soren Munk (Vinranke) i Morum
og ved ham Stammoder til den ansete Munk-Slaegt
i Ulsted (Gettrup).

Thorluf Bildt var gift 1. G. m. Ane Mouritzdtr. Benderup, efter hvis Dod han segtede Fru Abel Thomsdtr. Roed, der 1553 sad som Enke paa Hassinggaard (ikke Hassing Hovgaard).

Hun var D. af Thomas Roed paa Vaarstgaard og gift 1. G. m. Christen Hoeg (Banner) til Fladholt, som 1530 og senere havde Hassinggaard i Faeste af Hr. Mogens Gjoe.

Thorlufs sidste var barnlost. Han levede 1565, men var dod 1568, da Gaarden ejedes af »Knud Bildt og hans Soskende«, d. v. s. Bornene af 1. JEgteskab.

Samme Knud Bildt kaldes 1566 »Kongens Dreng«, d. v. s. Svend, og naevnte Aar skaenkede Kong FrederikII ham: »^—*) den Gaard i Staa, som hans Foraeldre (d. e. Forfaedre) skulde have givet til Vor Frue Kloster i Vor Kobstad Aalborg, og som Peder Svendsen den Tid paaboede, for Messe og anden Tjeneste, som den Tid holdes skulde. Da nu Klosteret og Tjenesten er

---

1) Kronens Skoder.

ode, under og giver Kongelig Majestset forskrevne
Knud Bildt forne Gaard i Staa«.

Omtalte Gaard i Staa er Overbygaard, som endnu 1662 tilhorte Ejeren af Hovgaard, Jorgen Kruse, der desuden i Staa ejede % ostergaard og Hus Matr. 16. 1580 ejedes Hovgaard af Knuds Broder Henrik Thorlufsen Bildt, der i mange Aar var Kirkevaerge.

Hans Hustru Maren Prip var Datter af Kongens
Lensmand paa Pandum, Hr. Jorgen Prip.

Hans Soster Johanne Bildt, g. m. Knud Pedersen
Leve, ejede Gods i oster-Hassing, og en anden Soster
Dorthe Bildt var gift med Jens Vognsen.

Henrik Bildt havde vist ingen Born¹); thi da han 1613 dode, fik Maren Prip tilstaaet Livsophold paa Hovgaard til sin Dod, der forst indtraf 1650. Hun skal vaere blevet 100 Aar gammel.

Efter Henrik Bildt blev Lars Jorgensen Vognsen Ejer af Hovgaard, der efter hans Dod — eller maaske for — synes at vaere bleven delt saaledes, at Datteren af 1. iEgteskab, Kirsten Larsdatter, fik Havrekrogens Part, medens hans 2. Hustru, Anne Pedersdtr. Maaneskjold, fik Hovgaards Part. Fru Anne havde, for hun aegtede Lars Vognsen, vaeret gift med Thormod Madsen Straale i Norge, og efter Lars' Dod blev hun gift med Hans Jensen Dyre paa Knivholt. Den 24. Febr. 1656 solgte hun Hovgaard med Bondergods til sin Svoger, Jorgen Kruse paa Kjaersgaard i Tornby Sogn (t 1666), der 1617 paa Hovgaard havde holdt Bryllup med Hans Dyres Soster Christence, Enke efter Erik Hoeg paa Klarupgaard.

---

1) »Velbaarne Laurids Bild til Hassinggaard«, der 1650 nsevnes i Kjser Herreds Tingbog, synes ikke at kunne placeres blandt Vester-Hassing Bildterne.

Jorgens iEgteskab var barnlost, og Godset i Vester-
Hassing blev splittet.

Hovgaard solgte han Aaret for sin Dod til Otto Pogwisch, der 1668 afhaendede Gaarden til Kronen, som straks solgte den til Nicolai Benning paa Hjermeslevgaard, der 1672 atter mageskiftede den til Kronen, som udlagde den med sit ovrige Gods i Sognet til Ryttergods — og 1715 blev den med mere Gods afhaendet til Langholt.

Siden Maren Prips Dod har Hovgaard ikke vaeret beboet af adelige; men en Rsekke Fsestebonder og Selvejere kendes: 1656 Jacob Knudsen, 1688 Povl Sorensen, 1710^—20 Niels Thomsen, S. af Thomas Nielsen i Kjaersgaard, 1741 og 78 Peder Mortensen Kolding, derefter Jens Nielsen Hovgaard og (1844) Jens Jensen

Herefter Ejere af forskellige Slaegter, indtil Gaarden
i 1906 blev nedbrudt og Jorderne splittede.

Paa Pladsen ligger nu Mejeriet og Elektricitetsvaerket, hvis Maskiner brummer deres Sang paa det Sted, hvor de gamle Hvaller, Bildter og Kruser fordum svang deres Kvinder til Fjaalens Toner og tomte deres Bsegre i muntert Lag.

Et Tingsvidne af Kjaer Herredsting fortseller d. 19. Sept. 1676, at Hovgaard da var brsendt. Deter rimeligvis efter denne Brand, at Havrekrogens Bygninger er blevet opfort paa den store Skovled ost for Byen. For den Tid har de to Familier boet i Gaarde sammen.

Hovgaards Molle, Matr. 101. Vindmolle, opfort paa Hovgaards Grund. I Jorgen Kruses Skode af 1656 nsevnes »Y₂ Veyermolle«, d. v. s. Hovgaard og Havrekrogenvar faelles om den. Den nsevnes ogsaa i Matriklerne1662 og 64, og i Matr. 1688 kaldes den oster Molle i Modssetning til Kjaersgaards Molle. Nsevnte

Aar var Ane Jespersdatter i Staagaard Ejer og Jens
Jespersen Fsester.

Selve Mollen ansattes til Hk. I—o—2—o og det tilhorende
Hus til o—l—l—2.

1772 solgte Staagaards Ejer Mollen til Herredsskriver H. J. Fanoe paa Havrekrogen, der 1798 afstod den tillige med en Gaardslod i Byen, ialt 3 Tdr. Hk., til Tonnes Christensen, Skoleholder i Hals, som Aaret efter solgte den til Christen Sorensen Soraa (senere paa Egholm). 1802 kobte Kran Soraa 3 Tdr. Hk. af Hvolgaards Jord til sin Ejendom, som han 1814 solgte til sin Svoger Moller Jorgen Jorgensen (Kjserulf) fra Dal Molle ved Hjallerup (senere i Voerbjerg).

Hvolgaard, Matr. 27. Tilhorte 1662 Kronen, men
solgtes d. 27. Juli 1664 til Fyns Landsdommer Jens
Lassen paa Dalum — kom atter til Kronen, der 1715
solgte den til Regimentsskriver Marcus Ulsoe, der 1710
boede paa Havrekrogen, dog vist kun som Lejer. Gaardenskiftede
nu hyppigt Ejer og beboedes til o. 1750
af flere prominente Personer, f. Eks. Kaptajn de Behr,
Gutzon Colding og Major Lowzow. 1770 solgte
ham Mollerschy Hvolgaard til A. Skeel paa Langholt.
Gaarden har i mange Aar vaeret beboet og ejet af en
Gren af den ansete Selvejerbondeslaegt Levisen, der
stammer fra Love Nielsen, som o. 1600 boede i Gandrup(nuvserende
Matr. Nr. 8). Det gamle Hvolgaard
laa lige Sydost for den nuvaerende Gaard. De aeldste
kendte Fsestere er 1562 Jens Jensen og 1601 Niels
Jensen. 1610 boede Lars Nielsen og Ane Mortensdtr.
i Hvolgaard. Per Lauritzen, som 1622 faestede Gaarden,er
en Son. En anden Son Niels Lauritzen blev
gift med Johanne, D. af Espen Pedersen paa Sdr.
Rottrup, som han fik i Fseste efter Svigerfaderen. Den
kendte Major Anders Lauritzen, som i 1659 med saa

megen Bravour forsvarede Hals Skanse mod Svenskerne,og hvis Herkomst er ukendt, var vistnok ogsaaderes Son. Et Vers i Anders Lauritzens Vise: »Anderssaa sin Tid — gjorde saa sin Flid — allerbedst som han kunde — som en god Vendsyssels Bo nde— osv.« — tyder paa, at han nedstammer fra ansete vendsysselske Bonderfolk. Denne hans Afstamningog hans Bekendtskab med Egnens Maend forklarerogsaa, at disse saa villigt modte i Hals for at hjselpe ham mod Svenskerne.

Efter at Majoren havde forladt Hals, modte ovennaevnte Niels Lauritzens Son, Lars Nielsen i Rottrup, for ham paa Tinge — hvilket bestyrker min Gisning om Majorens Herkomst.

Haekken, Matr. 40. Kaldes i den aeldste Kirkebog for »Hecken«. Traditionen beretter, at da Wallensteins Haer i 1627^—29 havde oversvommet Jylland, var der indkvarteret Ryttere i Gaarden. Disse Ryttere gav Gaarden Navn, idet de fortalte deres Kammerater, at de boede ved der Heck, Byledet. Det passede; thi Haekken laa lige indenfor det nordostre Led, og Navnet blev saa haengende ved Stedet. Slaegten i Gaarden er gammel, og af Faestere og Ejere kendes: 1662 Lars Thomsen, 1688 Niels Laursen, 1724 og 41 Christen Andersen, 1762 Svend Svendsen, 1778 og 1801 Soren Andersen, 1844 Anders Sorensen, fra 1867 Soren Andersen (t 1904), derpaa Anders Sorensen (t 1901) og fra 1920 Jens Sorensen. Haekken, der, saa langt tilbage, som vi kan folge den, altid har hort under Langholt — ansattes 1688 til Hk. 4—4—3—2. Den havde da 24 Tdr. Land under Plov.

Ki 1d en, Matr. 41. Faestegaard under Langholt. 1710
Peder Hansen ved Kilden, 1778 Jens Sorensen Kilde

og 1810 Christen i Kilden. »Tjaalen«, som de gamle
sagde, er forlsengst forsvundet.

Kirkegaard, Matr. 42. Er formodentlig identisk med det 1553 naevnte »Gudtz Legoms boel, som presten holder lyse af paa hoy Alter, giffuer 1 Pund¹) bygh«.

Kaldes 1672 for »Vester Hassing Kirchebolle«. 1688: Faestere Lars Nielsen og Hans Lauridsen, Herligheden til Kongl. Mayestaet, Landgilden til Kirken, Hk. 5—5_—4_— I—l.1_—1. Landgilden var 4 Tdr. Havre, 1 Svin og et Laes Liimsten — og 1680 bemaerkedes, at af Gaarden Hartkorn svares »til Vester Hassing Kirke Biug«.

Da Kirken i Aarene 1727_—36 ingen Indtaegt havde haft af Gaarden, men 200 Rdlrs. Udgift, blev den efter indhentet kongelig Tilladelse d. 2. Marts 1736 solgt ved offentlig Auktion; Rektor Hopp paa Havrekrogen kobte den for 22 Rigsdaler + Restancer, ialt 60 Rdlr. 4 Mk. 7 Skilling. Af Gaardens to Halvgaarde blev den enes Bygninger nedbrudte og Jorderne lagt under Havrekrogen og senere under Krogaarden, da denne 1743 blev oprettet — den anden Halvgaard, Matr. 42, eksisterede i mange Aar som Faestegaard under Langholt, indtil Peder Martinus Nielsen i 1858 kobte den til Selveje. Nu nedlagt.

K j ae r, Matr. 19. Oprindelig een Gaard med Matr. 18. Tilhorte allerede 1662 Aalborg Hospital. I 1740erne, da Kvaegpesten gik over Lande, dode, fortaelles der, naesten alle Byens Kreaturer — kun »Jens Tjar« havde sine i Behold. Nogle mente, at Dyrene i Kjaer ikke kunde smittes, fordi de havde sorte Tunger, andre holdt paa, at Jens kunde mere end sit Fadervor.

Men hele Sagen var, at Jens Kjaer isolerede sine
Kreaturer i en Jordhytte »nor i Marken« og var meget

---

1) 1 Pund = 2 Tdr.

omhyggelig med at bevare dem for Smitte. Jens Kjeers
Efterslsegt beboede Gaarden, indtil den for nogle Aar
siden blev nedlagt.

Kjaersgaar d1),d¹), Matr. 33. iEldgammel Selvejergaard og By ens storste, som 1688 sattes til Hk. 10^—6—6^— I—l.1^—1. Oprindelig under Kronen — men afhaendedes d. 13. Juli 1593 til Langholt, af hvis Ejer, N. P. Ahlman, Christen Jensen i 1846 kobte den til Selveje.

Kjsersgaard var stedse beboet af ansete og velhavende Bonder: 1563 og 87 Povl Laursen Staldsvend, der var Kirkevserge sammen med Christen Yde paa Hassinggaard, 1593 Christen Nielsen, derefter Jens Christensen, 1631 Christen Jensen, o. 1648—80 Thomas Nielsen, 1688 Jens Thurdsen, 1710 og 1724 Peder Christensen (af Hvolgaard), 1738_—79 Bertel Pedersen, 1779^—1800 Chr. Bertelsen, derefter Anders Jorgensen (f 1827), Chr. Jensen, fra 1856 Jens Christensen, fra 1888 Jens Jungersen Jensen og 1920 Niels Bjerregaard af Staa. Til Gaarden horte en Endel Skov og en Vindmolle.

Kjaersgaards Molle, Matr. 115. Naevnes i Matriklerne »En Veiermolle paa den Gaards Grund — 1 Td. Hk.« (1680); kaldes ogsaa Vester Molle. Fulgte Gaarden under Langholt. D. 21. Maj 1788 kobte Anders Pedersen Laden Kjsersgaard M0lle: Molleskyld 0_—6^— I—21_—2 og Hk. til Huset 0^—0^—2—l,2^—1, som dog senere atter er kobt til Kjaersgaard.

Kolding, Matr. 12. Selvejergaard. 1553 nsevnes blandt Kjser Herreds Selvejergods: »En fri Bondegaard, som giver aarlig Leding til Aalborghus9 Skill.«. 1562 svarer Selvejerbonden »Las Mortensenaf Rollings Jord 2 Skill. Ledingspenge«. Kronenmaa

---

1) Det seldste Kjsersgaard laa lige sonden for den nuvserende Gaard.

nenmaahave ejet Gaardens Herlighed. 1610¹) giver Anders Christensen i K. 1 Daler i Extraskat. 1662 er Morten Andersen Fsester og 1683 Anders Mortensen. Sidstnaevnte Aar er Anders Lauritzen paa Vesterladen Ejer af Gaarden; men Herligheden tilhorer stadig Kronen.Den gamle Kolding-Slsegt beboede i mange Aar Gaarden, som 1715 kom under Langholt. Gaarden er nu splittet; paa Stedet ligger et Vinkelhus.

Kringeltoften, Matr. 74. Hed ogsaa Kringelhaven og var oprindelig 2 Smaasteder, som ved Udskiftningen sammenlagdes. 1656: »Kringeltoft, Pedei Pedersen, skylder 1 Ort — Noch en bollig ibidem Simon Christensen paabor, skylder 8 Skpr. Rug« Begge Stederne tilhorte 1688 Jorgen Kruses Broderdotre, Jomfruerne Anne og Birgitte Kruse til Baggesvogn og horte 1724 under Vraa, senere til Gettrup 1809 kobte Thomas Fanoe Gaarden med Hk. I—7—C1_—7—C —0. Forlaengst nedlagt.

Krogaarden, Matr. 25. Er oprettet af flere Smaasteder. 1662: Thorluf Jensen, 1688 og 1724 Knud Christensen, Kroemand. Kroen sattes 1688 til Hk. o—4—l—l.

1680 ejede Stefan Thomsen paa Agdrup, en af HerredetsStorbonder, Gods i Vester-Hassing, og hans Sonneson Stefan Thomsen Brondlund, Kobmand i Aalborg, kobte i 1740erne flere Ejendomme i Byen og opbyggede, vist 1743, Krogaarden, hvortil han lagde Jorden fra 5—65_—6 Smaasteder. D. 11. Jan. kobte han paa Auktion et Hus af Hk. 0^—4^—I—l,1_—1, »som har tilhort afgangne (afdode) Lars Nielsen Kroemand« — Kroprivilegiethavde han erhvervet d. 25. Juni 1742. Den

---

1) 1601 ejedes Kolding af Herredsfoged Soren Skriver i Holt og senere af hans Sjfo Peder Selgensen, der d. 17/₅ 1631 solgte Gaarden til Jep Thomsen i Knoldgaard.

ny Gaard var paa ca. 7 Tdr. Hk. — og her boede StefanBrondlund en Aarrsekke, indtil han d. 21. Oktbr. 1757 afhaendede Gaarden, »som jeg selv iboer«, til Sl'S¹' Christen Bleggraf, tidligere Godsforvalter paa Sebberkloster.Til Krogaarden horte 15 Huse med og uden Jord. Den arvedes af Peder Martinus Bleggraf, som segtede Otto Kjsers Enke, Dorthea Hagstrom paa Havrekrogen, som 1793 bragte den til sin tredje Mand, Thomas Fanoe, Son af Herredsskriver H. J. Fanoe paa Hovgaards Molle.

1821 kobte Morten Olesen fra Egholm Gaarden, som 1857 arvedes af Jens Mortensen, og 1879 af dennes Svigerson C J. A. Ottosen (af Holtegaard-Slsegten). Nuvaerende Ejer, M. B. Kaasgaard, G. Ottosens Svigerson, opbyggede — efter Branden for nogle Aar siden — Gaarden paa den store Indlod ost for Byen. Gaarden var kgl. privilegeret Kro indtil 1918.

Krogen, Matr. 36. Tilhorte 1662 og 88 Kronen, men afhaendedes 1715 til Langholt. 1662 og 83 var Jens Mortensen Kronens Fsester. 1688 naevnes Peder Sorensen Krog; hans Hk. sattes til 4—4^—1^—o—2,0^—2, og han havde 22 Tdr. Land under Plov. 1745 dode Soren Pedersen Krog, og herefter naevnes som Fsestere og Ejere: 1768 Lars Jensen Krog, 1805 og 44 Jens Larsen Krog, fra 1848 Bertel Jensen Krog, fra 1885 Christen Bertelsen Krog, og fra 1916 Niels Spliid.

Denne Krog-Slaegt er ikke identisk med Herredsfogedslaegten Krog paa Gandrupgaard; men stammer sikkert fra Niels Lauritzen Krog, som 1588 var Prsest i Vester-Hassing.

Lars Christians Gaard, Matr. 24. Under Kronen — 1715 kobt til Hospitalet. Oprindelig een Gaard med Matr. 23. Lars Chr. Christensen, der 1844 staar som Fsester, var klog Mand og Dyredoktor —

saerlig var syge Grisesoer hans Speciale. Naar han blev kaldt til en syg So, sagde han altid: »I haar wal intj i Psel Brseiwn?«, og ankommen til Svinestien bemaerkedehan hojtideligt: »Si saa, bette Folkens, no ma I heller go jer Wej, for dehaer ska' mae aa Sowwen heist waer jenner om!«

Slette Mennesker paastod imidlertid, at Doktoren snod Patienten skammeligt med Medicinen, og de gamle ved at fortaelle om de mange Puds, som den opvoksende vantro Ungdom spillede Lars Christian, da han blev seldre.

I Mands Minde har Vester-Hassing haft endnu en »klog Mand«, nemlig Niels Chr. Andersen, »ortowti« kaldet. Han havde for 60_—70 Aar siden en stor Praksis i Kjaer Herred; thi foruden at vaere Doktor kunde han signe og vise igen, samt, naar gait skulde vsere, slaa ojet ud paa en Tyv. Mane kunde han dog ikke; dertil var han for daarlig laert, sagde han. Med den stigende Oplysning dalede ortofts Anseelse staerkt.

Ved Ledet, Matr. 49b. 1749 aegtede Jens Jensen
Enken Kirsten Christensdtr. »ved Ledet«.

Huset hed ogsaa Ravnskovhuset efter Niels Nielsen
Ravnskov, som sidst i 1700erne beboede det.

Laegaard, Matr. 82. Gammelt Faestested under
Langholt, der o. 1700 kobte det fra Elkjaer. Hk. 1688:
o—l—o—2, ved Udskiftn. o—2—o—o.

Faestere: 1680 Morten Pedersen Rytter, 1688 Niels Jensen Rytter, 1724 og 68 Thomas Pedersen, 1778 og 89 Jep Andersen, 1805 og 12 Soren Sorensen Laegaard og 1844 Jorgen Jensen Ryborg. Var vel oprindelig en Gaard; nu nedlagt. Navnet Laegaard er gaaet over paa den naerliggende Gaard Sonder Trankjaer.

Manstrup — ikke Wardstrup, som i »Trap« angivet.1638
naevnes Jep i Manstrup. Naevnte Aar kobte

Frederik Reedtz Gaarden af Kronen, som dog atter 1662 var Ejer. 1662: »Christen Thogersen % boel i for^ne By, kaldes Manstrup, Hk. 1_—1_—1—1«.1_—1«. Laa lige osten (?) til Hvolgaard, hvortil Stedet kort efter 1700 blev lagt. Paa Bopladsen laa endnu 1750 et Hus, beboetaf Faesteren Jens Pedersen.

Mensalgaarden, Matr. 6. Horte indtil 1880, da Provst Bjerre solgte den-til Peder Thomsen, til Praesteembedet. 1738 dode »Niels Pedersen, som boede norden Praestegaarden i Mensalstedet«.

Momgaard — en Gaard, som allerede var forsvundet, da den aeldste Matrikel i 1662 sattes. Laa vist ved den Vej, som gaar ost paa fra Fuglestraede. 1730 naevnes iblandt Marcus Ulsoes Gods i Vester-Hassing: »En ode Byggeplads mellem Morten Hollensen paa vester og Christen Sorensen paa oster Side, Momgaard kaldet«.

Mus Huset, Matr. 91. Hus under Langholt. Beboet sidst i 1700erne af Lars Zakariassen, 1805 og 44 af Chr. Johansen Muus. Kobt til Selveje 1858 af N. P. Jensen, der 1867 afhsendede Huset til P. Bertelsen.

Norgaard, Matr. 15. Dannede sammen med Matr. 14 en Helgaard. Hk. 1688: 6—7—o—l. Krongods til 1715, da den afhsendedes til Aalborg Hospital. D. 17. Febr. 1687 faestede Per Lauritzen fra Staa Gaarden efter salig Jens Nielsen, hvis Enke Maren Laursdatter han aegtede.

Ved Udskiftning hed Faesteren Jorgen Hansen, derefter Thomas Larsen Krog, Morten Thomsen Langtved (Krog), Thomas Christensen Krog, hvis Stedson Lars Mortensen Krog d. 18. Juni 1861 kobte Gaarden til Selveje for 2200 Rdlr. 1879 udflyttet Nord for Byen.

Taet vesten for det udflyttede Norgaard laa fordum

paa begge Sider af Vejen til Horsens et Buskads, som
kaldtes »Sorgebuskene«.

Naar de gamle passerede dette Sted, gjorde de altid
Knaefald — men hvorfor vidste ingen.

Overgaard, Matr. 21. Beboedes 1662 af Kronens
Bonde Anders Andersen, efter hvem Lars Jensen i
1683 og 88 nsevnes. Hk. 1688: s—7—3—l.

D. 14. Maj 1718 faestede Lars Sorensen — af Aalborg Hospital — Overgaard, »som Niels Christensen i stor Armod fradode«, og 1722 oplod han sin Broder Jens Sorensen Gaarden.

Fra 16. Juni 1730 Morten Andersen, der for sin
Armods Skyld ifolge Dom af 6. Marts 1750 frasattes
Gaarden, »som han i lang Tid havde besiddet«.

Naeste Faester var Jens Madsen af Uttrup; men allerede d. 29. Okt. 1750 faestede Anders Laursen Overgaard, »der for var faestet til Jens Madsen, som romte derfra«.

D. 25. Jan. 1782 Sonnen Christen Andreasen og 26. Septb. 1822 hans Son Niels Christensen, som 10. Febr. 1832 frivilligen fratraadte Faestet til Niels Pedersen af Staa, der kobte Gaarden til Selveje og efterfulgtes af Peder Nielsen (Kolding) 1880 og Peder Martinus Pedersen 1894 (nu paa Bakgaarden). 1916 braendte Overgaard, hvorefter Jorderne splittedes.

Peberringen, Matr. 7. Kaldtes ogsaa »det vestre Put-Sted« og var oprindelig en Part af Putten (se nedenfor). 1814 kobte Anders Christensen et af Praestens Mensalsteder, Peberringen kaldet, af Hk. 0^—2^— o—o.

Praestegaarden, Matr. 1. Tilhorte 1662 og 1688
Kronen og ansattes sidstn. Aar til Hk. 9—9—0—o—2.0—2.

Praesten havde Gaarden fri for Landgilde, men

maatte svare Biskoppen i Aalborg 2 Rdlr. aarlig i Gaesteripenge.

1553 var Gaardens Rugsaed % Laest1), Byg 10 Pund2),
Havre 3 Pund3), Eng 60 Lses HO.

1571 var Udsaeden: Rug 16 Tdr., Byg 20 Tdr., Havre 7 Tdr. og Hoavlen 80 Laes —- og Prsesten beklager, at hans rette Faedrift, som har vaeret af Arilds Tid, er gennemplojet og forment. Han nyder 8 Tonder Byg af 4 til Embedet horende Boel, hans Korntiende er 20 Tdr. Rug, 20 Tdr. Byg og 7 Tdr. Havre, Kvsegtienden er 16 Lam og 1 Kalv og Offeret 12 Mark. 1690 fortaeller Praesten, at Hojtidsofferet nu belober sig til 32 Sletdaler, St. Hans- og Paaskerente, samt Kvsegtiende til 28 Sletdaler — »og derunder, saasom jeg nodes til at tage af mange, af hvilke jeg ellers inlet kunde bekomme, andre smaa Villigheder«.

Han klager over, at der hverken er Olden eller Ildebrand,
»hvilket er min storste Nod og Klage«.

Praestegaarden blev senere tillagt Embedet; den er,
hvad dens Beliggenhed tyder paa, den gamle Praestegaard
fra den katolske Tid.

Men Gaarden, Matr. 13, har vistnok ogsaa hort
til Embedet.

Den var en betydelig Ejendom — 1688: Hk. 6—6^—7^— o—o,0_—0, og naevnte Aar beboedes den af Kronens Tjener Peder Jensen »i Praestegaarden*. Samme Peder Jensen, som forovrigt var fra Vester Aslund, havde d. 22. Juni 1685 »faestet en halv Gaard til den halve, han i Forvejen havde« — af Aalborg Hospital.

Meningen er formodentlig, at Gaarden allerede da
af Kronen var pantsat til Hospitalet, eller at Hospitaletvel

---

1) 1 Lsest Rug = 24 Tdr.

2) 1 Pund Rug eller Byg = 2 Tdr.

3) 1 Pund Havre = 4 Tdr.

taletvelejede Gaarden, men Kronen havde forbeholdt
sig Herligheden1).

Putt en, Matr. 9 og 7. Mensalgaard til Praesteembedet. 1625: »It bolig i V. H. naffn Putten, som paabor Maren Pedersdtr., Niels Povelszen, giffuer begge til aarlig Skyld byg 2 Tonder«. 1711 havde »Thamis Lauritzen i Putten« Krohold. Ejendommen blev delt i oster og Vester Putten (Peberringen).

Pyt-Gaarden, Matr. 35. En betydelig Ejendom, der 1662 beboedes af Kronens Bonde Lars Jostesen. Gaarden var da pantsat til Ejler Holch til Elkjaer, som 15. Juni 1665 kobte den med mere Gods i Sognet.

Ved Udskiftningen beboedes den af Christen Stephansen Pyt, og den blev 1858 af Bertel Jensen Krog lagt under Krogen. Pyt-Slsegten stammer vist fra Kindrup.

Da Amtsvejen blev anlagt, onskede Vejinspektoratet at laegge den gennem Pyt-Gaarden, hvilket Ejeren modsatte sig; den kom saa til at gaa osten og norden om Gaarden.

Herved fremkom de to skarpe Sving ved Byens vestlige
Indkorsel, som den Dag i Dag er Bilfolkets Skrsek.

Rendled, Matr. 50. 1662: »% boel, Christen Mikkelsen,tiener til Elkjser« — horte 1688 til Langholt. 1762 dode Thomas Nielsen i Rendleff og efterfulgtes af Svigersonnen Mads Christensen Svensk. 1799 solgte Povl Lang paa Langholt »et Sted, Rendlef kaldet, af Hk. 2—2^—2—l—2,2^—I—2,1^—2, til Fru Enkepastorinde Ryge²) i Rygegaarden«,og 1810 afhaendede Fru Ryge Rendledhuset

---

1) Ved Herlighed forstod man visse Rettigheder ved en Ejendom, f. Eks. Jagt og Fiskeri samt undertiden Forkobsret, samt Ret til Lejermaals- og Sagefaldsboder. Ikke altid ejede Selvejerbonderne Herligheden til deres Gaarde.

2) Formodentlig Enke efter Pastor Ryge i Mou.

med de 3 Skpr. Hk., som ved Udskiftningen blev Huset
tillagt, til Lars Thomsen Toft.

Rendledhuset er forlsengst borte.

Riberhuset, Matr. 57. Horte 1720 til Marcus Ulsoes Gods. 1730 svarede Christen Riber af y2y₂ Gadehus 1 Rdlr. 12 Skill, i Landgilde; 1743: »Et Hus ode, for Gl. Chr. Riber«.

Rustkammeret, Matr. 79. D. 21. Maj 1849 solgte Thomas Fano Huset til Karen Christensdatter — »dog skal Fanoes Datter Maren bo gratis i en Lejlighed i nor Ende af Huset«.

I Landmilitsens Dage opbevaredes her Folks Bosser
og Sabler.

Rygegaarden, Matr. 26. Faestegaard under Langholt.
Kobt af Pastor Ryge (i Mou?), hvis Enke 1812
solgte den til Sognedegn Gildsig.

Sand en, Matr. 49 a. D. 18. April 1676 staevnede Christen Nielsen i Havrekrogen Niels Christensen i Sanden. 1683 beboede N. C. »et Hus paa Skorstengaards Grund«, og 1688 ansattes Huset til Hk. 0^—0^— I—l.1^—1. Faesteren hed da Anders Pedersen, og Ane Jespersdatter i Staagaard var Ejer.

1743 solgte SS^{1 *} Mads Hovgaard, Forpagter paa Hals Ladegaard, bl. a. »Et Hus paa Sanden, beboet af Ingeborg Olufsdatter, for Salig Jorgen Hansen, Landgilde 4 Rdlr.«.

Navnet er gaaet over paa det naerliggende Skorsten
gaard.

Sivibusken, Matr. 90. Kaldtes ogsaa for Busken. 1664 naevnes »Niels Jensen i Syvibusken«, hvis Hk. 1688 sattes til 0—5^—3—2. 1778 var det meste af Jordentaget fra Stedet, hvoraf Anders Andersen Busk svarede 4 Rdlr. i Landgilde til Langholt, som havde

kobt Ejendommen fra Kronen. Ved Udskiftningen fik
Sivibusken Jord af Hk. 0—2—o—o.

Skorstengaard, Matr. 39 — nu Sanden. »Saajjen« er rimeligvis den forste Gaard i Byen, hvor den murede Skorsten afloste det gamle Lyrehul. 1662 tilhorte Gaarden Richard Munch i Hovgaard (Havrekrogen), og hans Faester hed Povl Rasmussen. 1688 blev den sat til Hk. 5—5^—0^—o—o,0^—0, og Ane Jespersdtr. i Staa var da Ejer. En senere Ejer var Forpagter Mads Hovgaard i Hals, og ved Auktionen efter ham d. 16. Okt. 1750 kobte Sonnen Ove Hovgaard Skorstengaard, som han dog snart solgte til sin Svoger Pastor Jacob Holm (i V. Bronderslev og Jerslev), der d. 18. Dec. 1770 afhaendede Gaarden til Kammerherre Andreas Skeel paa Langholt. Der var i mange Aar to Fsestere paa Ejendommen: 1662 Povl Rasmussen og Niels Andersen, 1683 Mads og Niels Mortensen samt Niels Pedersen, 1710 Peder Nielsen og Peder Andersen Sand, 1731 Anders Pedersen Sand, 1750 Peder Andersen Sand, 1770 Anders Pedersen og Niels Pedersen, 1798 Sognefoged Peder Andersen Sand, 1844 Anders Pedersen, 1853 Christen Pedersen, derefter Stephan Andersen (fra Haekken) og 1881 Jens Stephansen. Gaarden har vel faaet Navnet Sanden efter ovennsevnte Faesterslaegt; men det aeldste Navn, Skorstengaard, holdt sig til henimod 1800.

Smedjen, Matr. 69. I den gamle Bysmedje boede 1757 Jens Moller, som af Hus og Smedje svarede 3 Rdlr. i Landgilde til Stefan Brondlund. Her boede nogle Aar derefter Jens Povlsen Smed; men senere kobte han Hus Matr. 30 (lige over for Smedjen), hvortilhan 1786 kobte en Lod paa 1 Td. Hk. fra Havrekrogenaf Otto Kjaers Enke. Denne Ejendom, af Hk. 1—3_—3—2, afstod han d. 4. April 1803 til Sonnen Jens

Poulsen (Sraed). 1801 beboedes Bysmedjen af Mads
Mortensen Smed og 1844 af Soren Madsen Smed.

D. 12. Juli 1865 fik Magnus Madsen af Bymaendene
Lov til at opfore et Hus med Smedje paa Gadejorden;
dette Hus laa mellem Pyt Gaarden og Vester Hald.

Svindt Huset, Matr. 45. 1662 var Morten Pedersen Rytter Faester af Huset, som horte under Aalborg Hospital. Det kaldtes da et Kvartboel og havde 1 Td. Hk. 1680 Lars Mortensen Rytter og 1688 Lars Rytters Enke (Hk. 0—1—0—1).

1714 faestede Lars Jensen af Aalborg Hospital et Gadehus, for beboet af Anders Nielsen, Vagtmester, og 1752 afloste Christen Lauritzen Officeren Rasmus Bech som Fsester.

For et Par Menneskealdre siden beboedes Huset af
Mads Svindt og Svindt Mariane.

Om Beboerne har faaet Navn efter Huset eller omvendt,
ved ingen.

Toftegaard, Matr. 20 og 29. De to Gaarde dannede oprindelig een Helgaard med 2 Faestere. 1623 blev en gammel Kone i Toftegaard, Johanne Andersdatter med den lamme Haand, beskyldt for Hekseri og Trolddom. Hun havde truet forskellige Personer med Ulykker, og da disse virkelig indtraf, var hendes Sksebne beseglet, og hun maatte d0 paa Baalet. De to Halvgaarde ansattes i 1662 hver til 5 Tdr. Hk.; men 1688 sattes Baggesvogns Faester, Peder Sorensen, til Hk. 3—3^—4^—3—o3^—0 og Kronbonden Mads Pedersen til Hk. 3—3^—2^—2—2.2^—2. Gaarden laa den Gang paa Matr. 20's Plads mellem Krogaarden og Hovgaard.

Nor Toftegaard, Matr. 29, ejedes af Bildterne
og solgtes d. 24. Febr. 1656 med halve Hovgaard og
mere Gods i Vester-Hassing af Fru Anne Maaneskjold,

Enke efter Hans Dyre paa Knivholt, til Jorgen Kruse
(se Hovgaard).

Efter hans Dod kom en Del af hans Gods, deriblandt Toftegaard, til hans Broderdotre Anne og Birgitte Kruse paa Baggesvogn; de nsevnes som Ejere i 1680 og 1688. O. 1700 kom Gaarden til Vraa, og 1799 blev den med det ovrige Vraa Gods i Vester-Hassing samt Gettrup Gods i Ulsted af Grevinde Hoick afhaendet til et Interessentskab.

Ved Udskiftningen Aaret efter blev Toftegaard splittet,
og ved denne Lejlighed var det nok, at Gaard Matr.
29 opfortes lidt laengere Nord i Byen.

Til den ny Ejendom horte Hovedparcellen, 2 Tdr. Hk., af den gamle Halvgaard. Ejeren hed da Lars Thomsen Toft; han efterfulgtes af N. C. Pedersen, Peder Sorensen (P011), Soren Pedersen og Jens Ravnskov.

1655 boede Hans Dyres Fsester, Lars Jensen, i Toftegaard. Han og hans Kone Maren Christensdatter var ikke gode Venner med deres Nabo, velbaarne Richard Munch i Hovgaard, der nsevnte Aar i Februar Maaned red ind i deres Gaard og hen langs Raalingen, hvor han med sin Kaarde slog Vinduesruderne i Stykker.

Da han blev staevnet derfor, paastod han, at det var
hans egne Vinduer, han havde knust; thi Lars Jensen
havde kobt dem af ham, men undladt at betale dem.

En anden Gang kom D'hrr. op at slaas bag Hovgaards
Lade, og Bonden slog Hatten af Richard Munk
og ragede ham omkuld.

Sonder Toftegaard, Matr. 20, tilhorte Kronen og senere Aalborg Hospital. 1844 tilhorte den P. C. Haslund paa oster Hassinggaard; men kort efter blev den kobt af Morten Egholm, der lagde dens Jorder under Krogaarden.

Trankjaergaardene, Matr. 11 og 34, var oprindelig
een Ejendom og tilhorte 1586 Thomas Bildt
paa Gandrupgaard (se Dalsgaard).

Han faestede nasvnte Aar Gaarden til Povl Lauritzen, hvis Hustru, Ane Pedersdatter, paa sine gamle Dage blev beskyldt for »Trolddoms Bedrift« og 1622 maatte bestige Baalet ved Kikkenborg Hoj, hvor de Kjaer Herreds Maend da havde deres Tingsted. Under Forhorene anklagede hun sin Nabokone i Hvolgaard, Ane Mortensdatter, som var Enke efter Lars Nielsen, for samme Forbrydelse, og Ane kom da ogsaa den folgende Vinter for Retten.

Hvolgaard Slaegten var imidlertid en af Egnens bedste, og Ane Mortensdatters Son, Niels Lauritzen paa Sdr. Rottrup, kaempede, stottet af mange af Egnens ansete Maend, for at fri sin gamle Moder fra Heksebaalet, hvilket da ogsaa lykkedes ham.

Sagen, der var fort frem til Viborg Landsting, endte d. 1. Febr. 1623 med den Kendelse, at man ikke burde laegge Betydning i, hvad »Thiuffe, Forredere, Troldkalle eller Troldquinder« vidne, og Ane Tranekjasrs var en »Misdedere«, som nu var henrettet.

»Og da forskrevne Ane Mortensdatter ikke kunde bevises at have lovet nogen noget ondt, som var dennem vederfaret, eller for Trolddoms Gierning for at vaere sigtet eller beskyldt — saa fandtes Beskyldningen magteslos at vaere og ikke skulde den kunde vaere hendes Rygte eller gode Navn til Hinder eller Skade i nogen Maade«.

NorTrankjaer, Matr. 11. Tilhorte 1662 Fru Else Munk og 1688 Anders Lauritzen i Vesterladen. Hk. 1662: 3—2—o—o og 1688: 2—l—o—o. 1710 naevnes Christen Ibsen som »Kirkens Tienner«, og 1789 horte Gaarden til Gettrup Gods under Vraa.

Foruden Landgilde til Ejeren ydede Faesteren Tiendekorn
— 6ls til Ulsted og 4A> til Vester-Hassing Kirke.

1844 naevnes som Ejere Madam Svejstrup (for paa
Gettrup) og Aalborg Hospital samt de to Kirker.

Gaarden blev splittet i 1858.

Sdr. Tr ankaer, Matr. 34. Kaldes nu Laegaard efter et lille Sted, som for laa ved Gaarden. 1662 naevnes som Ejer SI. Margrethe Prippes Arvinger. Hartkornet var 3—2—o—o3_—2—0—0 og nedsattes 1688 til 2—l—2_—1—2_—1. Andre Ejere: 1680 Peder Maaneskjold i Norge, 1683 Stefan Thomsens Enke paa Agdrup, 1688 Gjord Gait paa Horbylund, 1710 Havrekrogen og senere Langholt.

Trankjaerhuset, Matr. 100. Laa paa Sdr. Tranekjaers
Grund og fulgte denne Gaard under de forskellige

Af Faesterne kan naevnes: 1757 Christen Pedersen
Peber, 1770 Jens Tambour og fra 1774 Peder Nielsen
Stat (Stadtlsender).

Hassinggaard, Matr. 113 og 114. Da Hassing
Hovgaard ofte kaldes Hassinggaard, kan de to Gaarde
meget let forveksles.

Gaarden ligger 1 km Syd for Byen paa Bakkeskraaningen
ud mod Fjorden.

Allerede forst i 1600erne var den delt i to Halvgaarde, oster- og Vester Hassinggaard. Den vestre Gaard emu nedlagt og dens Indermark lagt under den ostre Gaard.

1386 fik Hundslund Kloster gennem en Proces sin Ret til Gaarden fastslaaet overfor Hr. Lave Ovesen Panter paa Klavsholm (ved Randers), der imidlertid maa have kobt Gaarden af Klosteret; thi 1406 ejedes den af hans Datter Fru Ide. Ide Lavesdatter var gift med Jens Jensen Brok, der 1404 blev ihjelslaaet af Jens Lovenbalk til Aunsbjerg, for hvem dette Drab

iovrigt blev en temmelig alvorlig Historie, idet han
baade maatte ydmyge sig meget for den draebtes Familieog
betale vaeldige Boder.

Han skulde i Overvaerelse af 200 Riddere og Svende mode hos Jens Broks Fader, Hustru og Born. Derpaa skulde han knaelende overraekke dem et draget Svaerd og bede dem skaenke ham Livet, imod at han lod opklaede 30 fattige Mennesker, som saa skulde baere 30 Blus omkring den draebtes Ligvogn.

Desuden skulde han sende en Pilegrim til Jerusalem, 1 til Rom og 4 til andre fremmede Egne samt 9 til forskellige hellige Steder i Norden. Endvidere skulde han skaenke hver af den dodes naermeste Slaegt en Kostbarhed og erklaere, at han vilde anse denne Sone som tilstraekkelig, om det saa var den maegtigste Ridder i Danmark, eller det var hans egen Fader, som var bleven draebt.

Derefter ejedes Hassinggaard af Lave Jensen Brok og Sonnen Axel Lavesen Brok (t 1498), hvis Datter Pernille bragte den til sin Mand Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbach. Med Albrechts Datter Mette kom Gaarden til Rigshofmester Mogens Gjoe (Birgitte Gjoes Fader) f 1544, og senere kom den under Sdr. Ekjaer og Langholt. Den aeldste kendte Faester er Jens Hval (se Hovgaard), der o. 1400 med sine Venner Svend Jensen og Per Kid forte Proces imod et Par andre Smaaadelsmaend, Peder og Tage Nielsen, og som 1407 var Fru Ides Faester paa Hassinggaard. 1530 naevnes Christen Hog (Banner) til Fladholt, hvis Enke Fru Abel Thomasdtr. Roed efter 1553 blev gift med Thorluf Bildt paa Hovgaard.

En senere Faester er Christen Yde (t 1587), g. m.
Maren Mortensdatter; han var 1574 og 1587 Kirkevaergesammen
med Povl Staldsvend i Kjaersgaard.

Han horte vist til den himmerlandske Yde-Slsegt, og var vel i Familie med Herredsfogeden i Helium HerredPeder Yde i Tersted, der var en haard Hund, og som i sin Dodsstund — ifolge Folketraditionen — af Fanden blev afhentet i en lukket Vogn.

1610 og 20 var Peder Luno (Lunov?) Faester paa Hassinggaard, men o. 1631 og senere var den beboet af 2 Faestere, der stedse tilhorte Egnens Bondearistokrati. O. 1640^—60 hed Faesterne Anders Nielsen og Niels Christensen. Anders' Son Just er vist Stamfader til Just-Slsegten fra Grydelund. Niels var Son af Christen Nielsen i Lyngdrup Mellergaard og Maren Larsdatter.

Hans Hustru, Maren Andersdatter, var Datter af Anders Morch paa Hvorup Bundgaard, og en af nans Sonner, Anders Nielsen Morch, blev o. 1660 gift med Else, Soster til Richard Munk paa Hassing Hovgaard.

Niels Christensens Efterfolger og Svigerson var Jens Thomsen, S. af Thomas Nielsen paa Kjsersgaard. Jens Thomsens Son, Thomas Jensen, blev 1702 gift med Ane Larsdtr., D. af Herredsfoged Lars Krog paa Gandrupgaard — og hans Son, Jens Thomsen, g. m. Gjertrud Pedersdtr. Kjaerulf, var ligeledes Faester paa Hassinggaard.

Af andre gamle Navne under Vesterhassing Bys Ejerlav kan naevnes — Matr. 3, Skovenhus, forhenMensalsted til Praestegaarden, 103, Lille Havrekrog,Parcel af Havrekrogen, 105^—09, Nerupstederne(Nedre Torp — udtales Nejrup), 110, oster Grydelund eller Brunbak, der fordum udgjorde en Dobbeltgaard med Matr. 111, Vester Grydelund, hvortil den kort efter Udskiftningen atter lagdes, 112, Lunden eller Hassinglund, 116, Stokbrohuset (Nr. Ravnskov), 117, Ravnskov (116 og 117 er

Parceller af Dodskov), 118, Dodskov, ikke som i »Trap« angivet »Deybori« — her boede fordum den ansete Morch-Slaegt, 120, Kaglos, 121, Lundenborg,og 122, Horhuset eller Dalsgaardshoj.

II. Fra Hals Sogn.

A. »Gammel Hals«. Efter en gamrael mundtlig Overlevering har det seldste Hals ligget ved Skovshove d¹), IkmN.o. for det nuvserende Hals, og Evald Tang Christensen fortaeller da ogsaa efter gamle Svend Maan i Hals: »Hals By skal have ligget i Skovshoved Bakker «.

Man kan imidlertid ikke altid regne med de gamle Kroniker, der overleveres fra Slaegt til Slsegt; thi de bliver ofte noget forvanskede. Ovennsevnte Sagn er dog vistnok saa temmelig stemmende med Virkeligheden.

For 30 Aar siden begyndte Brodrene Sogneraardsformand Ths. Winther og Fabrikant J. Winther at anlaegge deres 45 ha store Naaletraesplantage ved Havet S. 0. for Skovshoved, og i 1911 kobte de Lodden Matr. 30 a af Gaardejer P. Chr. Hansen.

Denne interessante Jordlods Overflade er Sand med et Underlag af Al 18_—20 Tommer nede. Alen har en Tykkelse af 4—64_—6 Tommer. 1927 solgte Brodrene deres Ejendom i Hals og byggede Lystgaarden »oster Skovgaard« paa ovennsevnte Lod.

Allerede flere Aar i Forvejen havde Thomas Wintherlagt Mserke til, at der i torre Somre viste sig nogle gronne Firkanter paa Marken, hvilket tydede paa, at der ikke overalt var Alundergrund, og da han efter

---

1) Siden o. 1800 har Navnet Skovsgaard fortrsengt det roldgamle og langt konnere Navn Skovshoved.

Flytningen begyndte at lade Jorden kulegrave, anmodedehan
Arbejderne om at tilkalde ham, saa snart
de bemserkede noget saerligt ved Jordbunden.

Det viste sig saa, at de gronne Pletter skyldtes Underlag af Ler eller Muld, og Winther, denned god Grund antog de fremkomne Lerfirkanter for at vaere Resterne af gamle Lergulve, opmaalte dem, efterhaanden som de blev afdaekkede.

Indtil Dato er der opdaget Rester af en halv Snes
gamle Vaaninger, liggende i 3 Raekker. Lerlagene var
2—3 Tmr. tykke.

Tom t 1 laa 75 Alen N. V. for oster Skovgaard — klods op ad Vejen, der gaar over et Hjorne af den. Vendte N. V.—S. 0. og maalte 28 X 10 Alen. Lerlaget var her 5—65_—6 Tmr. tykt. To tilstodende Bygninger maalte 12 x 8 og 10 x 8 Alen.

Dette Hus har vseret det storste og betydeligste i
Landsbyen. 60 Alen mod S. V. fandtes —

Tomt 2, der maalte Bx6 Alen. Laengere mod Vest er Jorden ikke kulegravet; men et Provestik ca. 100 Alen Vest for Tomt 2 viste Lerunderlag. 66 Alen lsengere mod Nord fandtes 2 Husraekker ved et tvaers over Lodden plantet Laebaelte af Gran og Fyr. Nogle af Tomterne strakte sig ind under Laebaeltet.

Tomt 3 var Resten af et Vinkelhus og laa i Hjornet mellem Laebaeltet og Vejen. Her var Underlaget ikke Ler, men Muld. Maalene var 16x6 og 12x6 Alen. Ca. 120 Alen laengere mod Sydvest laa

Tomt 4, som var 10x6 Alen, og 40 Alen laengere
mod S. V. laa Resterne af endnu et lille Hus,

Tomt 5, der maalte 12x6 Alen. Ca. 15 Alen Nord
for Laebaeltet og 30 Alen Vest for Vejen laa

Tomt 6. Det var en Rundkreds, ca. 12 Al. i Diameter,bestaaende
af en halv Snes Huller i Alunderlaget,hver

laget,hver7—B7—8 Tmr. i Diam. og fyldt med sandblandetMuld.
I disse Huller harder vel staaet Stolper eller
Traeer.

Midt i Rundkredsen, tset under Jordens Overflade, fandtes en kvadratisk Forhojning af Flinte- og Kalksten, ca. 20 Tmr. hoj og 3 Al. lang og bred. Omtrent 160 Alen S. V. herfor laa med ringe indbyrdes Af stand to Vinkelhuse,

Tomt 7, der maalte 15 X 8 og 8 X 7 samt

Tomt 8, der maalte 15 X 8 og 7 x 7 Alen.

Endelig fandt man en halv Snes Alen N. V. for
Tomt 6 en 4 Alen bred Rundkreds, hvor der fra Overfladen
og dybt ind i Jorden var en Maengde Trsekul.

Denne Braendplads kan selvfolgelig vsere yngre end Bopladserne og er muligvis Resterne af en Kulmile; men den Mulighed er ikke udelukket, at den har haft Forbindelse med »Gammel Hals«.

Der fandtes ikke nogensomhelst Redskaber af Ben eller Sten, ej heller i Husene Rester af Ildsteder; men der var Spor af et Ildsted ca. 10 Al. Nord for hvert af Husene. I 2 km.s Omkreds findes der ikke Ler i Jorden — ej heller Flint (se Tomt 6), saa disse Ting maa vsere tilfort.

Ganske utvivlsomt er denne Boplads seldgammel, vel
Tusinder af Aar.

Den ligger temmelig hojt i den flade Egn om Hals — vel 14^—15 Fod over daglig Vande —; og da Fjorden i Oldtiden var langt bredere end nu og dens Bolger rullede hen over de side Maaer, hvorpaa Hals By senere blev anlagt, har Skovshoved Strandbakker med »Gammel Hals« fra Nord strakt sig ud i Kattegat som et Naes eller Hoved. Den lave Strsekning Vest for Strandbakkerne hedder den Dag i Dag »Waantj« (Vandet) og var for 50^—60 Aar siden en SO.

Morsomt er det, at det seldgamle Sagn om »Gammel Hals« har kunnet holde sig til vore Dage, og at der dog er noget i den gamle »Seij«, at Hals By engang laa ved Skovshoved.

B. Guldharalds Hoj. Paa den nordligste Spids af Matr. 30 a findes iovrigt den saakaldte Guldharalds Hoj, en ca. 20 Alen lang og 15 Alen bred Kaempehoj, hvorom Folkemindet beretter, at der skal vsere begravet en Sorover, som var bleven fanget og undlivet. Rundt om Hojen skal have staaet en Krans af store Sten; men de blev fort til Hals og sidder nu i Kirkegaardsmuren.

For en Menneskealder siden provede man, under store Forventninger, paa at udgrave Hojen — og fandt da ogsaa Skelettet af en vaeldig Kaempe. Men det viste sig desvaerre, at Ksempen var en Hest.

C. Baalhoj. Ca. 250 Alen ost for den gamle Bopjads
paa Lodden Matr. 31 ligger Baalhoj, som nu er
tilplantet.

Ved Tilplantningen fandt man i Hojens Overflade
en Maengde Trsekul.

Herfra flammede i de lune Juniaftner St. Hansbaalet langt ud over Kattegat, saa de forbisejlende kunde se, at nu var de Skovshoved Folk ved at lyse Sognets Hekse til Bloksbjerg.

Paa Hals Sogns seldste Matrikelskort findes Gaarden
Matr. 30 og Husene Matr. 31 og 32; de emu alle forsvundne.

I Hus Matr. 31 boede for et Par Menneskealdre siden
den fattige Mand Hans Smed.

Det var da haarde Tider for Fattigfolk, og den snilde
HaandvaerEer greb da i sin Fortvivlelse over ikke at
kunne skaffe tilstrsekkeligt Brod til sine hungrige

Smaaborn til den farlige Udvej selv at fabrikere de
Skillinger, han saa haardt savnede.

For at Monterne ikke skulde se for ny ud, gik han
med dem i Traeskoene nogle Dage, inden han gav
dem ud.

Skont han kun fik nogle faa Skillinger sat i Omlob,
maatte han bode haardt for sin uforsigtige Gerning.

D. Koldgaardsbakke. Ca. 2 km Nord for Skovshoved ved Vejen til Hov straekker en lav Banke, der mod Vest ender i Hojen Koldgaardsbakke, sig ind imellem Hals Mose og Lonholtsig.

Paa denne Banke har i en fjern Oldtid boet Mennesker.Boelsmand Niels Chr. Nielsen, hvis Ejendom, Koldgaardhus, ligger ca. 200 Alen ost for Hojen, fortaeller,at endnu for 18^—20 Aar siden var Banken om Vinteren mod Syd og Vest omgivet af Vand, idet Lonholtsigofte var oversvommet. Og da Mosen mod Nord og Koldkaeret mod ost i Oldtiden var Fjord, har Bankenengang vaeret en 0 i Fjorden. N. C. Nielsen, hans afdode Svigerfader, som for havde Stedet, samt Svend Maan i Gammelmark, Bankens Lodsejere, har Tid efter anden fundet en Maengde Urner samt braendte og übraendte Lerkar og Skaale paa Stedet — ja, man kan nsesten ikke skrabe i Hojen, for Urneskaarene vaelter frem. Lige norden om Koldgaardsbakke gaar en Markvejmed Groft. Da Nielsen for en halv Snes Aar siden opgroftede denne Groft, opbrod han en »Stenpikning«, der havde Retning NV._—SO. Pikningen var 1 m bred og laa % m under Mosens Overflade; den var utvivlsomtResterne af en Landingsplads eller Skibsbro¹). Paa Sydsiden af Koldgaardsbakke er et Sted, hvor

---

1) For en halv Snes Aar siden fandt Gaardejer P. Chr. Badsbjerg, Vindelborg ved Ulsted, en lignende Landingsplads i sin Bng ved Gjeraaen.

Jorden er ganske fyldt med Traekul; deter vel en
gammel Braendplads.

III. En Efterlysning.

Peder Pedersen (Tingskriver) i Vesterhalne paa Lars Pedersens Vegne i Toftegaard. Eftersom han 2 Tingdage tilforn og i Dag den tredje lyste og ledte efter hans Hustru ved Navn Ane Sorensdatter, som drog bort forgangen Pinse, og ikke han ved, hvor hun er bleven af, om nogen kan gore ham Anvisning om hende enten levende eller dod (Kjaer Herreds Tingbog d. 12. Jan. 1664).

ANMÆRKNINGER

Hovgaard: Den danske Bildt-Slsegt uddode o. 1700; men en Gren af Slsegten, der var bosat i Bohuslen, som 1658 blev afstaaet til Sverrig, blev optaget i den svenske Adelstand.

Denne svenske Bildt-Slsegt eksisterer stadig, og flere af
dens Medlemmer har opnaaet hoje Stillinger i Regeringens
Tjeneste.

Pull en: Engang var de Vester-Hassing Msend, deriblandt
Prsesten, temmelig slemme til at gaa til Kros.

Der fortselles, at bemeldte Praestemand under eri Altergang
hviskede til en af Gaardmsendene: »Vi modes i Aften
i Putten!« — hvilket senere blev et Mundheld.

Krogens Fsestere: 1562 Morten Thomsen, 1600 Lars
Mortensen, 1617 og 46 Lars Nielsen (vist Son af Praesten
Niels Lauritzen Krog).

I Juli 1937 viste Hotelejer Maan i Hals mig i Heden ved Hov Vejen, S. 0. for Koldgaardsbakke, de utvivlsomme Spor af nogle Oldtidsagre. Lignende af Diger indrammede Arealer har i Mands Minde vaeret at se ved Ulsted Vejen; de gamle troede, at Digerne var Rester af Skanser fra Svenskekrigene.

K. V.